1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

Transkript

1 1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl Salmer: Vinderslev kl.9: / Hinge kl.10.30: / Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: En i skaren sagde til Jesus:»Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.«men han svarede:»menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?«og han sagde til dem:»se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«og han fortalte dem en lignelse:»der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.«Luk 12,13-21 Kære Gud, vi beder dig tale dit ord til os. Lad din hellige Ånd virke, så du åbner vore øjne for den virkelighed, som er oventil, så vi ikke bare stirrer os blinde på det jordiske og det materielle. Amen. Egentlig var han et uhyre fornuftigt menneske, den rige mand, vi lige har hørt om. 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 1

2 Han havde gjort det godt på så mange måder. Gården, som han havde, gav overskud det er jo ikke alle landmænd, der kan sige det. Han havde satset på de rigtige produkter, og det er jo i sig selv en god ting. Marken var sået til med de afgrøder, som gav mest. Jo, men netop derfor havde han jo nu et problem: Han var klar over, at gårdens lader simpelt hen ikke kunne rumme den høst, som markerne så ud til at ville give i år. Hvad i alverden skulle han dog stille op? Det var jo før der var noget, der hed foderstofforretninger og den slags. Så var det, han traf beslutningen: Han ville simpelt hen rive de gamle lader ned og bygge noget nyt. Når noget er for lille, må der jo anskaffes noget større. Noget, som var mere tidssvarende og omfangsrigt. Med de nye bygninger ville han være i stand til at have plads til høsten, og hvad der nu ellers var. God idé, og når det hele var på plads, ja, så kunne han slå sig til ro. Så var fremtiden var sikret. Så kunne han sige til sig selv: Så, min ven, du har meget godt liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Jamen, den holdning kender vi jo! Skal vi være helt ærlige, tror jeg da også, vi har en vis sympati for det. Inderst inde harmonerer det vel også med, hvad vi selv tænker. Penge er ikke alt, vist så, men det er immervæk rart at have så mange af dem, så man har råd til at sige, at penge ikke betyder det hele. Det er jo 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 2

3 ikke alle, der har det sådan. Forleden kunne vi se i fjernsynet, at der er mennesker, som gennemsnitligt lever 10 år kortere end andre, bare fordi de mangler penge og har en usund livsstil. Det er sandelig ikke rart at stå i den situation. Her var det altså for en gangs skyld stik modsat. En rig mand med store planer, som han måske allerede var i fuld gang med at føre ud i livet. En mand, som altså skulle have muligheden for et godt og langt liv, fordi han var mere velhavende end så mange andre, og så ja, så får han hjertestop og dør i en alt for ung alder. Man kan næsten forestille sig reaktionen, da flagene i byen gik på halv. Smerte og sorg over det meningsløse, som var sket. Fine nekrologer i avisen over denne dygtige, arbejdssomme og initiativrige mand, som dør i sin bedste alder. Talen, som blev holdt ved hans bisættelse, var også stærk og gribende. For det her det var jo fuldstændig meningsløst. Men der var én, som så anderledes på tingene. Scenen skifter, og nu får vi så det hele at se ovenfra, og da tager sagen sig godt nok noget anderledes ud. Det kommer frem gennem disse ord: Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Hvad var det dog, der var galt? 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 3

4 Ja, man kunne måske tillade sig at stille spørgsmålet: Hvorfor i al verden har Gud en mening, der afviger fra den, man kunne læse i avisen og høre om i præstens smukke ligtale? Skal det virkelig forstås sådan, at det er skrupforkert at glæde sig over livet på denne jord, nyde de gode gaver, vi hver dag får, spise en god ret mad og drikke et godt glas vin til? Nej, slet ikke. Problemet for den rige mand var bare, at det var hans eneste rigdom. Hver eneste dag kunne han leve af de gode gaver, som himlens Gud lod regne ned over ham, men ikke på noget tidspunkt fik det ham til at vende blikket opad. Se, det er her, problemet er. Kærlighed til penge er roden til alt ondt, hørte vi fra alteret for lidt siden, og apostlen Paulus lægger ikke fingrene imellem, når han advarer mod de fristelser, som ligger snublende nær, så længe det hele bare drejer sig om penge, penge og atter penge. Har vi føde og klæder, skal vi lade os nøje med det, skriver han til sin gode ven Timotheus, og han fortsætter med disse skrappe ord: Men de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbelige og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse. Så er det sagt, og Paulus ord er jo ikke til at tage fejl af, og det var her, det kørte af sporet for den rige bonde, ligesom det er her, der kører af sporet for så mange andre. 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 4

5 Nå ja, siger vi så, men ikke for mig! Jeg har ikke de store fristelser på det område. Det med at ville være rig nej, det har jeg slet ikke lyst til det. Bare jeg har til dagen og vejen og en lille smule mere, så går det nok alt sammen. Jo, men stadig er spørgsmålet der: Hvordan indretter vi os i denne verden? Er det bare spørgsmålet om mad og drikke, økonomi og velstand, som optager os? Eller har vi øjne og ører åbne for det, der kommer ovenfra? Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord, siger Grundtvig i en sang, som mange af os kender og holder af, og han slår fast, at her er der noget, han ikke vil bytte væk. Som det, jeg ville ej for kongers bytte siger han. Men det er nu ikke kun det jordiske, det materielle, han glæder sig over. Hør bare, hvordan han fortsætter: Med øjet, som det skabtes, himmelvendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden. Jamen, det er jo det, sagen drejer sig om! Når vi om lidt skal synge om den vej, som verden ikke kender, så er det jo det, sagen drejer sig om. Livets vej, som måske fører os gennem ørken og hav, og som ofte kan være tornestrø t, men hvor Jesu røst er det afgørende det, der læger tornestikket. Og når vi til sidst i gudstjenesten i dag skal synge ordene: Verden ejer ingen lyst, som kan fylde dette bryst, så er det så sandelig ikke for at fornægte alle livets goder, men for at minde hinanden om, at det ikke kun må handle om det jordiske. Sagt med andre 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 5

6 ord: At jeg er en tåbe, hvis jeg ikke kan se andet end det jordiske! Det jordiske må sættes i en himmelsk ramme! Vist er det da i orden at glæde sig over livet og de gode gaver, vi får, men ikke hvis vi glemmer, at alle gode gaver de kommer ovenned! Ikke hvis vi glemmer, hvem der er de gode gavers giver. Søg først Gud rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. De ord kender vi så godt. Det er vor Herre Jesus, der siger sådan. Men det var jo det, den rige bonde glemte! Han var så optaget af det jordiske, så han fuldstændig glemte den dimension, som hedder det åndelige, det der har med Gud at gøre. Nu er vi jo så vant til at høre lignelsen om den rige bonde på en ganske bestemt måde. Vi er så vant til at opfatte det sådan, at den rige bonde bliver standset af døden, og der er da heller ikke noget som helst forkert i at opfatte det sådan. Men lad os nu alligevel her til sidst prøve at høre lignelsen på en lidt anden måde. Det er nu afdøde biskop Niels Henrik Arendt, som i en prædiken taler om at blive reddet på stregen. At det er meningen, vi skal høre kaldet fra Gud gennem det, der sker for den rige bonde. At det handler om at blive vendt mod Gud og mod vor næste, og det er derfor, Gud råber: Stop, dit fjols! inden det er for sent! 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 6

7 Niels Henrik Arendt siger det sådan i sin prædiken: At blive vendt mod det, der virkelig er livet: Gud og vor næste det kan være en kold dukkert for os, det kan komme os meget på tværs, men noget bedre kan ikke overgå os end at blive givet tilbage til det rigtige liv: til andre mennesker og til en fremtid helt i Guds hånd, uanset hvad der rammer os. Og så slutter han sin prædiken på denne måde: Sådan er fortællingen om den rige bonde ikke en opfordring til forsigtigt mådehold eller til en asketisk foragt for de gaver, Gud giver os, men en opfordring til en ægte glæde og taknemmelighed over ikke at være overladt til en ørkentilværelse i overdådig materiel luksus, men vendt til et rigtigt liv med andre mennesker og Gud, som selv døden ikke skal berøve os. Der er nogle ord her, som nok er værd at tænke over! Om vi lever vort liv på en god og sund måde? Eller om vi er begrænset og underkuet, sådan at det er gaverne, der er blevet vor gud i stedet for ham, der giver os dem? Vist under Gud os et godt og rigt liv med masser af gode gaver ovenfra. Det er faktisk derfor, han ikke nænner, at vi bare kører videre med øjne, næse og mund vendt mod det jordiske. Nej, han ønsker at vække, så vi ser det hele i dets sammenhæng, og det skal vi være glade for. Vække os til en tilværelse med øjet, som det skabtes, himmelvendt, lysvågent for alt stort og skønt herneden, men med de dybe længsler 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 7

8 velbekendt, kun fyldestgjort af glans fra evigheden. Amen. 29/ Prædiken v/ Frede Møller, Ans 8