Plantesundhed for gartnerlinjen Love og krav Krav om Sprøjtecertifikat 1. Medarbejdere i: landbrug, skovbrug, gartneri, planteskole, anlægsgartneri og maskinstation 2. Ansatte i stat, regioner og kommuner 3. Selvstændige indenfor erhverv nævnt i punkt 1, hvis bedrift er oprettet efter 1 januar 1991, herunder: Maskinstationsejere, greenkeepere og anlægsgartnermestre der selv udfører sprøjtning 4. Krav om opfølgningskursus og fornyelse af certifikat hvert 4. år 5. Autorisation for at købe sprøjtemidler, til erhvervsmæssigt brug 24/41 Kapitel 1, Love og krav 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 1
Dispensationsmuligheder Personer med udenlandsk uddannelse, som kan sidestilles med uddannelsen til sprøjtecertifikat eller bevis. Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om unges arbejde fastslår følgende: Ingen unge under 18 må arbejde med farlige stoffer og materialer. Dvs. stoffer der er mærket på følgende måde: Dog gælder følgende undtagelse: Unge under 18 år der er i gang med en uddannelse af mindst 2 års varighed, må arbejde med stofferne, hvis det er et nødvendigt led i deres uddannelse og for at få praktisk erfaring. Må kun ske, under effektivt opsyn af person over 18 år, som er i besiddelse af et opdateret sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 3 Restriktioner for meget giftige og giftige midler For meget giftige og giftige midler gælder at de ikke må anvendes: I private haver I offentlige haver, parker, anlæg og lignende, der er tilgængelige for publikum I skel der grænser op til offentlige veje, private haver og lign. Til behandling omkring boligbyggeri, institutioner og børnehaver, mv. Dvs. de kan kun købes og anvendes erhvervsmæssigt 24/41 Kapitel 1, Love og krav 4 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 2
Grupper af bekæmpelsesmidler Herbicider (Ukrudtsmidler) Fungicider (Svampemidler) Insekticider (Insektmidler) Acaricider (Midemidler) Molluscicider (Sneglemidler) Repellanter (Afskrækningsmidler) Vækstregulatorer(vækstreguleringsmidler) 24/41 Kapitel 1, Love og krav 5 Bier Bier vigtige for alle planteavlere, som bestøvere! Sprøjtefører har særlig pligt til at tage hensyn til bier. Fødevareministeren fastsætter hvilke bekæmpelsesmidler der er farlige for bier. Farligheden angives på etiketten, fulgt af en advarselstekst, som skal følges. Bifaresymboler: Ved biforgiftning har man plig til at kontakt følgende: Alle biavlere i området og orientere om skaden Lokal plante- og biavlskyndig voldgiftsmand Yderligere informationer kan fås på: www.pdir.dk www.planteinfo.dk Videncenter for Landbrug, Planter og Miljø Landscentret eller Lokale landboforening/familiebrug Danmarks Biavlerforening Aarhus Universitet, institut for Agrarøkologi, offentlig bisygdomsbekæmpelse Voldgift afgør skyldsspørgsmål og fastsætter en evt. erstatnings størrelse 24/41 Kapitel 1, Love og krav 6 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 3
Sprøjtejournal Alle bedrifter over 10 ha., undtaget arealer kun til skovbrug. Alle bedrifter under 10 ha. Medmindre der kun dyrkes landbrugsaf-grøder eller arealerne er taget ud af produktion. Indberetning skal ske for et vækstår og ske digitalt Dvs. der skal altid føres sprøjtejournal for arealer der bruges til følgende formål: Landbrugs afgrøder over 10 ha. Væksthusgatrneri Frilandsgrønsager Juletræskultur under 10 år og over 10 ha Planteskole Pyntegrøntkultur under 10 år og over 10 ha Eksempel på sprøjte journal (husk CVR-nummer) 24/41 Kapitel 1, Love og krav 7 Bekæmpelsesmidler i det offentlige og på kirkegårde Brug af bekæmpelsesmidler på offentlige arealer: Aftalt fra 1/1 2003 at undgå brug af pesticider på alle offentlige arealer Gælder arealer ejet af, vedligeholdt og drevet af kommune, region og stat Muligt at anvende pesticider i følgende tilfælde: Væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer. Konflikt med gældende lovgivning Forudsætning: Brug lavest mulig effektive dosering af pesticid og arbejde aktivt på at finde skånsomme alternativer. Brug af bekæmpelsesmidler på kirkegårde: På folkekirkens kirkegårde: Må der ikke anvendes herbicider På kommunale kirkegårde: Afgør kommunalbestyrelsen om der må bruges herbicider. Følgende er ikke omfattet af disse bestemmelser: Insekticider, Fungicider, Repellanter 24/41 Kapitel 1, Love og krav www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 8 4
Plantesundhed for gartnerlinjen Kapitel 6: Dyser og rygsprøjter Dråbestørrelsens betydning 24/41 Kapitel 1, Love og krav 10 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 5
Spredebilleder 24/41 Kapitel 1, Love og krav 11 Dyser Ældre dysetyper (hydrauliske dyser): Hvirvelkammerdyser (Runddyser): består af en svirvel og selve hvirvelkammerdysen. Svirvlen er en plade med 2 huller i som sætter væsken i rotation. Herved skabes et vifteformet spredebillede (set fra siden) og et rundt spredebillede (set fra oven) Viften har normalt en spredevinkel på 110. Forskellige kombinationer af dyser og svirvler er med til at ændre på dråbestørrelsen. Er meget vindfølsom og upræcis. Tokammerdyser: er en videreudvikling af runddysen, hvor svirvel og dyse er bygget sammen. Er meget vindfølsom og upræcis. Fladsprededyser: Har vifteformet spredebillede normalt med en spredevinkel på 110 (set fra siden). Set fra oven er spredebilledet er enten elliptisk eller båndformet. Er ret vindfølsom Refleksdyser: Et forsøg på at lave en fladsprededyse som er meget lidt vindfølsom. Væsken kommer ud af siden af dysen og er skærmet af en lille plade. Vifteformet spredebillede. Vær opmærksom på at der er meget forskel på viftens spredevinkel. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 12 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 6
Dyser Nye dysetyper placerer sprøjtevæsken mere præcist og ikke er så følsomme overfor vinddrift: Lavdriftdyser laver større dråber end alm. Fladsprededyser. Dråber deles til mindre når de rammer bladoverfladen. Kan erstatte alm. fladsprededyser. Luftinjektionsdyser laver større dråber, med luftboble indeni, end fladsprededyser. Dråber slås let itu når de rammer bladoverfladen og bladet dækkes af bittesmå dråber. Virker godt ved fungicider, varierende resultater med herbicider, især hvis ukrudtet har tykt kutikula eller hårlag. Vinkling af dyser især bekæmpelse af skimmel i kartofler og græsukrudt i korn, ses god effekt især ved lav bomhøjde 24/41 Kapitel 1, Love og krav 13 ISO dyser ISO Dyser ny standard til marksprøjter og bomsprøjter, ofte forsynet med kliklåsesystem ISO dyser er navngivet på følgende måde (Fx ISO F-03-110): F : Standard dyse LD: Lavdriftdyse Nummer fx 02, 025, 03: angiver ydelsen i gallons ved 3 bar i 1 minut Det sidste nummer angiver sprede-vinklen, på spredebilledets vifte fx. 90, 110, 120 24/41 Kapitel 1, Love og krav 14 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 7
Vindhastighed 24/41 Kapitel 1, Love og krav 15 Anvendelsesområde for rygsprøjten Pletbehandling af ukrudt og begyndende angreb af insekter og svamp Sprøjtning på ufremkommelige steder Behandling af kulturer på små arealer i væksthuse eller på friland Sprøjtning i haver eller på gårdspladser Sprøjtning mod barkbiller og vedborer i tømmerstabler Arbejder normalt ved tryk mellem 0,5 og 3 bar 24/41 Kapitel 1, Love og krav 16 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 8
Gennemførelse af sprøjteopgaven Check af: utætheder, dysecheck, dyseydelse, manometer fejl rettes. Valg af personlige værnemidler, ud fra etikette, leverandørbrugsanvisning og folde-ud-skema Indstilling af sprøjten Kalibrering af sprøjten Evt. justering af sprøjten og kalibrering igen Beregning af væskemængde og bekæmpelsesmiddelmængde, tryk, dysevalg og hastighed. Opmåling af bekæmpelsesmiddel, blanding af sprøjtevæsken og oprydning. Udsprøjtning af sprøjtevæsken Rengøring af sprøjten og oprydning Personlig rengøring og tøjskift 24/41 Kapitel 1, Love og krav 17 Check af utætheder og dysecheck Sæt sprøjten under fuldt tryk, dvs. pump af al kraft. Se efter om der kommer vand ud ved samlinger, pakninger, slanger og håndtag Åben for sprøjtehåndtaget, mens dysen er ca. 50 cm over jordoverfladen og se om der er utætheder ved sprøjtehåndtag, lanse eller dyse Se om spredebilledet er i orden (dysecheck) Hvis der ingen utætheder er og dysen giver det rigtige spredebillede forsættes opgaven, ellers skal det rettes og afprøvning gentages. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 18 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 9
Dyseydelsescheck Dyse ydelse: Der sprøjtes i målebæger i præcis 1 minut. Der aflæses og sammenlignes med tabelydelsen i sprøjtebogen. Dyseydelsen må max. afvige +/- 15 % fra den aflæste tabelydelse (en ny dyse) for hver dyse, for at dysen kan accepteres. Ellers skiftes dysen og testen gentages. Dyseydelsen må max afvige +/- 5 % fra den gennemsnitlige dyseydelse, hvis der anvendes sprøjtebom eller flere dyser på samme tid. 24/41 Kapitel 1, Love og krav 19 Kalibrering af rygsprøjten Der fyldes vand i sprøjten til den er mere end ¾ fuld. Sprøjten sættes på en vandret og jævn overflade. Der sættes mærke med blyant på sprøjten, præcis ud for vandoverfladen. Der sprøjtes et areal, med kendt størrelse og som er mindst 100 m² stort. Der anvendes almindelig ganghastighed og jævnt tempo. Tag tid på en tur Sprøjtelansens spids (dysen) holdes frem foran kroppen i en højde på ca. 50 cm over toppen af afgrøden. Hvis der er tale om en fladsprededyse skal spredebilledet vende på tværs af gangretningen Der sprøjtes med lidt overlap, så hver sprøjtebane er 50 cm bred. Efter sprøjtning efterfyldes sprøjten, præcis op til blyantmærket med et målebæger, hvori der nøjagtigt afmåles 2 liter vand pr. gang Når efterfyldningen er slut kan det fremkomne resultat omregnes til ltr. Pr ha og ml pr m², samt gang hastighed 24/41 Kapitel 1, Love og krav 20 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 10
Tilberedning af sprøjtevæsken Bør forgå udendørs eller i et velventileret rum Der anvendes kontraventil på hanestuds og slangen holdes min 10 cm over påfyldningsstuds på sprøjten. Vandur anvendes ved større sprøjter Målebægre mv. bruges kun til bekæmpelsesmiddel og skal skylles i min. 3 hold vand straks efter opblanding, skyllevand kommes i sprøjtetanken. Undgå spild af bekæmpelsesmiddel, brug præparatfyldeudstyr, hvis monteret Sæt bekæmpelsesmiddelbeholder, målebægre mv. på en bakke med kant, som står stabilt. Spildt koncentreret bekæmpelsesmiddel, samles straks op med kattegrus eller lign Tilbered kun så meget sprøjtevæske, der skal bruges arealet der skal behandles og kun så meget, som kan sprøjtes ud på en dag Tjek vejrudsigt for lokalområdet for at undgå afbrydelse i sprøjtningen Rester, tom emballage og spild fjernes straks efter opblandingen og anbringes utilgængeligt for børn Fyldt sprøjte må ikke efterlades uden opsyn 24/41 Kapitel 1, Love og krav 21 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122 222 11