OS2BORGERPC Installations guide Januar 2019 Copyright 2019
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning...4 2 Krav til installation...5 3 Installer Os2borgerPC...6 3.1 Installation af OS (Ubuntu 16.04)...6 3.2 Installation af OS2BorgerPC klient...10 3.3 Dokumentation af løsningen...14
1 INDLEDNING Denne guide beskriver hvordan et færdigt image med Ubuntu og OS2BorgerPC klienten installeres på en ny maskine og hvordan man tilmelder klienten til OS2BorgerPC administrationssystem. OS2BorgerPC er en publikumspc som benyttes på kommuner og biblioteker, hvor borgerne kan tilgå de service som kommuner og biblioteker giver adgang til. Det kan være internet, print, scan og meget andet. OS2BorgerPC er udviklet med henblik på at gøre en borgervendt PC tilgænglig og sikker for borgeren. Operativ systemet er baseret på Ubuntu i gældende supporterede version.
Krav til installation 2 KRAV TIL INSTALLATION 1. Enheden, som OS2BorgerPC skal installeres på, SKAL have fri adgang til internettet under installationen, den må ikke være bag en firewall med begrænsninger. 2. Når OS2BorgerPC klienterne er installeret, kan man enten placere dem i et guestnet med åben adgang til internettet eller på et lukket net med en gateway (denne del skal jeres netværksansvarlige kende til). 3. Hvis enheden understøtter»secure Boot«-funktion (som blokerer for alternative operativsystemer såsom OS2borgerPC), skal den først slukkes i BIOS'en. 4. USB enheden skal minimum være 4GB. 5. Den harddisk, OS2BorgerPC skal installeres på, skal minimum være 16GB. 6. Den ISO-fil, som skal bruges til at installere OS2BorgerPC med, kan fås igennem Magenta ved at kontakte os. 4
3 INSTALLER OS2BORGERPC 3.1 Installation af OS (Ubuntu 16.04) 1. Installationsfilen fås i en ISO-fil, som kan installeres på et USB-stik. Hertil skal der bruges et værktøj til at gøre USB-enheden bootable. Der er mange værktøjer, men vi bruger selv Rufus 1, som kan hentes her https://rufus.ie/da_dk.html, til det. 2. Sørg for, at enheden, der skal installeres på, er slukket. 3. Placér USB-stikket i en USB-port og start maskinen. 4. I menuen under opstart af klienten kommer nogle valgmuligheder op. Det er forskelligt fra enhed til enhed, hvad der står. Men find den mulighed der hedder bootmenu, typisk på F10 tasten. 5. I bootmenuen skal du vælge at boote på det USB-stik, du netop har placeret i computerens USB-port. 6. Nedenstående menu kommer derefter frem, og du kan enten trykke Enter eller vente. 1 https://rufus.ie/da_dk.html
(En lidt anderledes udgave af menuen kan man opleve på mere moderne computere, men den fungerer på samme måde: man kan enten trykke Enter med det samme eller vente.) Næste trin er at trykke Y for yes til at formatere (slette) data på enheden.
Vent imens data slettes på enheden og disken formateres. Når formateringen er slut, genstarter enheden automatisk.vær sikker på, at bootning fra USB forbydes i BIOS en efter installationen er færdig, og at BIOS en bliver beskyttet med en god adgangskode. Dermed blokerer du for, at personer kan slippe fri for OS2borgerPCmiljøet ved at boote fra eget USB-stik.
3.2 Installation af OS2BorgerPC klient Efter kort tid er Ubuntu installeret og starter op på login side. Her kan du (hurtigt!) taste superuser adgangskoden, som er superuser. (HUSK AT SKIFTE DETTE TIL EN ADGANGSKODE I SELV FINDER PÅ!) Hvis du ikke når at logge ind som superuser (administrator), kommer du ind i Borger-delen af systemet. Herfra skal du gå i højre hjørne og vælge superuser. Når du har gjort dette, skal du igen taste superuser som adgangskode.
Herefter skal du trykke på Tilmeld adminsystem. Hvorefter du igen skal taste adgangskoden superuser. Hvis du har sat en gateway op, skal den indtastes. Ellers trykkes blot Enter Herefter skal du give enheden (BorgerPCen) et navn. Det er en god ide at give den et navn, der indikerer placeringen af enheden, så den er nem at finde igen. Husk, at den ikke må navngives med de særegent danske bogstaver (æ, ø, å), men kun engelske. Der må heller ikke angives mellemrum eller specialtegn.
Herefter skrives navnet på det site, som den skal tilmeldes. Det skal gøres med små bogstaver som det står på adminsitet. Det er jeres sitenavn i administrationsmodulet, som står i parentes for oven under status. I dette tilfælde magenta Til sidst spørges, hvilken server OS2BorgerPC skal tilslutte sig, der skal trykkes Enter for at tilslutte sig OS2BorgerPC administrationsserver. Efter 30 sekunder kan man se den nye enhed under computere i administrationssystemet. Scroll evt. ned for at finde enheden - det står alfabetisk. Når enheden er fundet, så tryk på den og nedest på informationssiden marker Aktiv og tryk Gem ændringer. Nu er enheden aktiv og I kan begynde at sende ny funktionalitet i form af scripts til den. Husk, at det er en god ide at placere enhederne i grupper, så det er nemt at få overblik over dem og så det er nemt at rulle scripts ud på flere maskiner samtidig.
Vær opmærksom på, at det kan tage flere minutter, før man kan tilmelde den i en gruppe. Det samme gælder, når man vil sende scripts og enheden lige er oprettet. God fornøjelse og kontakt os endelig, hvis I skal have hjælp til at komme videre. På dette tidspunkt burde I have fået adgang til vores projektstyringssystem, Redmine, hvor I kan indrapportere fejl eller ændringsønsker (incidents eller service requests). Hvis der er større nedbrug eller fejl, hvor flere maskiner er påvirket, kan I ringe til os på vores hovednummer +45 33 36 96 96 eller skrive til os på support@magenta.dk Se mere omkring support i kontrakten.
3.3 Dokumentation af løsningen Dokumentation af løsningen kan findes herunder https://github.com/os2borgerpc/bibos_image adresse Pilestræde 43, 3. sal 1112 København K email info@magenta-aps.dk telefon (+45) 33 36 96 96