: Håndbog for energiambassadører

: Håndbog for energiambassadører http://seacourse.dk/wiki/hfe Home Menu Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print Håndbog for energiambassadører backlinks... Dansk FAQs List FAQs TikiSheet Håndbog for energiambassadører Indhold Search in: Entire Site go Language: en-uk English British user: pass: login Login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = / 1 Kolofon 2 Indledning 2.1 Baggrund og formål 2.2 Holdninger og adfærd 2.3 Hvor meget kan man spare? 2.4 Hvem kan spare hvor? 3 Elektricitet 3.1 KW og KWH 3.2 Normalt elforbrug i lejlighed 3.3 Normalt elforbrug i parcelhus 3.4 Elforbrug pr dansker 3.5 Elforbrug og indkomst 3.6 Lyskilders levetid 3.7 Tomgangstab (standby) 3.8 Hvilke apparater er dyrest i drift? 3.9 Elregningen fra NRGi 3.10 Prisen for en KWH 3.11 SparOmeter 3.12 Ideer til elbesparelser 4 Varme 4.1 Varmeforbrugets fordeling 4.2 Normalt varmeforbrug i lejlighed 4.3 Normalt varmeforbrug i parcelhus 4.4 Energipris og opvarmningsformer 4.5 Termostatventiler til radiatorer 4.6 Omregning til KWH 4.7 Virkningsgrad for varmeanlæg 4.8 Brændværdi 4.9 CO2 besparelser i en husholdning 4.10 Ideer til varmebesparelser 5 Vand 5.1 Vandforbrugets fordeling 5.2 Normalt vandforbrug i lejlighed 5.3 Normalt vandforbrug i parcelhus 5.4 Ideer til vandbesparelser 6 Transport 6.1 Transportmidlers energiforbrug 6.2 Ideer til besparelser i transport 7 Affald 7.1 Affaldsbehandling på Samsø 7.2 Normal affaldsmængde 8 Ambassadørtjek 8.1 Spareforslag 8.2 Blanket til ambassadørtjek

: Kolofon http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=kolofon Kolofon Forfatter: Jan Jantzen Udgiver: Samsø Energy Agency År: 2010 Publiceret i Tiki Wiki CMS Groupware (v 1.9.7), som er gratis, og til rådighed hos DomainDirect (www.domaindirect.dk). Håndbogen er udviklet i projektet Energy Ambassadors (www.energyambassadors.eu/dk), støttet af EU programmet Intelligent Energy Europe (IEE), kontrakt nr IEE/08/446/SI2.528576. Created by: jj last modification: Monday 15 November 2010 [22:13:48] by jj page=kolofon

: Indledning http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=92 Home Menu Indledning Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print Håndbog for energiambassadører > Indledning Dansk FAQs List FAQs TikiSheet 1 Baggrund og formål 2 Holdninger og adfærd 3 Hvor meget kan man spare? Search 4 Hvem kan spare hvor? in: Entire Site go Created by: jj last modification: Wednesday 14 July 2010 [10:15:19] by tanja.groth Language: en-uk English British Login user: pass: login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = /

: Baggrund og formål http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=baggrund%20og%20form%c3%a5l Baggrund og formål Denne håndbog er til energiambassadører. En energiambassadør er en ansat i hjemmeplejen, som hjælper med at finde energibesparelser i hjemmene. En energiambassadør kan dog også godt være en frivillig person, som gerne vil hjælpe. Håndbogen støtter energiambassadøren i det daglige arbejde med konkrete oplysninger og data. Den indgår i et kursus for energiambassadører. Ideen er at lade de personer, som alligevel kommer ude i hjemmene, hjælpe til med at finde energibesparelser. Samsø Energy Ambassadors logoet. EU støtkommunes hjemmepleje besøger i alt 300 hjem ud af 2800 ter projektet ( - 2011) med 75% boliger, så det er en stor kontaktflade. Formålet med projektet er: under programmet Intelligent Energy At hjælpe med at spare udgifter i hjemmene, og Europe. at støtte og uddanne ambassadører med hensyn til energi. Det er et fransk koncept, som vi forsøger at overføre til Danmark i hvert fald Samsø og Region Midtjylland i EU projektet Energy Ambassadors. Den franske partner Prioriterre har erfaringer fra 10 års arbejde, og i projektet deltager ni forskellige lande, der skal overføre konceptet. Fra Danmark deltager Samso Energy Agency under Samsø Energiakademi, fordi projektet kombinerer socialt arbejde med energi (se TV2 Nyhederne under Henvisninger). Den franske håndbog er på papir, men vi forsøger med en elektronisk håndbog, fordi den kan holdes opdateret (ajour nu vi er ved det franske); ambassadørernes forslag kan føres ind i håndbogen på kort tid, eventuelt af dem selv. Håndbogen er et levende dokument, som forhåbentlig aldrig bliver færdigt. Alle forslag er velkomne, Jan Jantzen (jj@seagency.dk) Created by: jj last modification: Saturday 22 May 2010 [15:20:38] by jj page=baggrund%20og%20form%c3%a5l

: Holdninger http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=holdninger Holdninger Familiers holdninger og adfærd udgør op til 2/3 af variationen i elforbruget Gruppe 1: Bevidste energisparere Ønsker at spare, og prøver. Kan være af indgroet adfærd: ældre, eller opvækst i fremmed land. Kan være af fornuft: brug ikke penge på noget, som man ikke har glæde af. Kan være af miljøbevidsthed: at man gør noget man synes er rigtigt. Interesserede og nemme at nå. Forsøg at fastholde lavt forbrug. Gruppe 2: De der ikke gør noget ved det Mener man burde spare, men gør det ikke. Interesserede, men har ikke prioriteret det højt. Mageligheden vinder over fornuften. Vil ikke have besværet eller bruge tiden til det. Relevant gruppe at påvirke, fordi deres forbrug er større end det behøver være, og fordi de ikke er afvisende. Gruppe 3: De der mener, at de hverken kan eller skal spare Fig. 1 Hvordan får jeg plads til maden? (Photo: Kalmarhem, Sweden, via Energy Agency for Southeast Sweden.) Mindre gruppe, højt forbrug. Regningens størrelse uden betydning, også selvom den er stor. Bekymrer sig ikke om ressourcer eller miljø. Trods stort sparepotentiale, er det nok ikke værd at forsøge med denne gruppe. (Gram-Hanssen 2005) Created by: jj last modification: Monday 29 March 2010 [12:42:15] by tanja.groth page=holdninger

: Hvor meget kan man spare? http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=hvor%20meget%20kan%20man%20spa... Hvor meget kan man spare? En parcelhus-familie på 4 kan spare over 2 500 kroner om året skattefrit på elforbruget (Hurtigberegneren). Elforbruget i parcelhuse er gennemsnitligt dobbelt så stort som i lejligheder. Det skyldes blandt andet: at parcelhuse har f.eks. cirkulationspumpe og udendørsbelysning, som lejligheder ikke har; at der oftest bor færre personer i lejligheder; og at husstandsindkomsten i lejligheder ofte er lavere end i parcelhuse, så her gør man sig mere umage med at spare. Fig. 1 Overslag over besparelser (Elsparefonden, Hurtigberegneren). Created by: system last modification: Saturday 25 September 2010 [10:16:27] by jj page=hvor% 20meget%20kan%20man%20spare%3F

: HvemOgHvor http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=hvemoghvor HvemOgHvor De ældre Boliger med ældre over 60 år har ofte et lavere elforbrug, idet der oftest bor kun en eller to personer i boligen. Regnet pr person bruger de ældre dog mindst lige så meget som yngre. Ældre bruger en større andel på køl og frost. Det kan være deres hvidevarer er af ældre dato og overdimensioneret, hvis børnene er flyttet hjemmefra. Ældre bruger mere el til belysning. Ældres forbrug til opvask, vask og tørring er lavere end andres. De enlige Enlige har på mange områder samme forbrug som ældre, altså et stort forbrug af køl / frys og belysning. Madlavning, opvask, vask og tørring er ikke en stor post. Børnefamilier Småbørn under 6 år bruger mindre el end voksne. Teenagere bruger 20-30% mere el end voksne. Opvask, vask og tørring er større i den fase, hvor de voksne er 30-50 år. Forbruget til småapparater og ladere er større. (Gram-Hanssen 2005) Created by: jj last modification: Friday 15 October 2010 [13:29:42] by jj page=hvemoghvor

: Elektricitet http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=97 Home Menu Elektricitet Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print Håndbog for energiambassadører > Elektricitet Dansk FAQs List FAQs TikiSheet 1 KW og KWH 2 Normalt elforbrug i lejlighed 3 Normalt elforbrug i parcelhus Search 4 Elforbrug pr dansker in: Entire Site go Language: en-uk English British 5 Elforbrug og indkomst 6 Lyskilders levetid 7 Tomgangstab (standby) 8 Hvilke apparater er dyrest i drift? 9 Elregningen fra NRGi user: Login 10 Prisen for en KWH 11 SparOmeter 12 Ideer til elbesparelser pass: Created by: jj last modification: Wednesday 14 July 2010 [10:26:15] by tanja.groth login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = /

: KW og KWH http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=kw%20og%20kwh Page 1 of 2 KW og KWH Enheden kw betyder kilowatt og kwh betyder kilowatt-timer. Kilowatt-timer (kwh) er en energienhed, og en husstand betaler til elselskabet for dens kwh forbrug. Der er forskel på kw og kwh. Først og fremmest så er en kilowatt (kw) det samme som 1 000 watt (W), altså 1 kw = 1 000 W Det svarer til at 1 kilometer = 1 000 meter, men hvor en meter er let at forbinde med virkeligheden, så er en watt mere abstrakt. Energi (kwh) Effekt (kw) Analogier Energi (kwh) En elmåler måler kilowatt-timer, og enheden skrives KWH eller helt korrekt: kwh (kilowatt hours). Det skal forstås som kilowatt gange timer. Endnu aflæser husstandene selv måleren hvert år (i oktober måned, Fig. 1), og fortæller årsforbruget videre til elselskabet. I fremtiden vil elselskabet gøre det automatisk. Fig. 1 Gammel elmåler. Den tynde metalskive i vinduet roterer i pilens retning. Antal omgange er et udtryk for energiforbruget. Moderne elmålere blinker og afgiver elektriske pulser, som en computer aflæser og tæller. I gennemsnit bruger en dansker 1 400 kwh el om året (ekskl. el til opvarmning). Hvis prisen er rundt regnet 2 kroner pr kwh med moms, så koster det 2 800 kroner om året. Jo flere apparater der er tændt, jo hurtigere løber måleren. Jo længere et apparat er tændt, jo længere tid løber måleren rundt. Hvis ingen apparater er tændt, så står måleren stille. Energiforbruget afhænger af apparaterne og tiden der går, derfor skal kilowatt-timer (kwh) forstås som kilowatt (kw) ganget med tiden i timer (h). Man kan bruge større eller mindre måleenheder, hvis det passer bedre til formålet (Tabel 1). Effekt (kw) En elmotors størrelse måles i kilowatt, som skrives kw. Det er motorens effekt, og det er den fart hvormed den forbruger energi, altså hvor forslugen den er. Effekt er defineret som energiforbrug pr tidsenhed. Hvis en motor kører konstant og forbruger et antal kilowatt-timer (kwh), og vi dividerer med den tid der er gået (h), så får vi effekten (kw). Der findes apparater og motorer i vidt forskellige størrelser (Tabel 2). Det er praktisk at have små og store måleenheder, fordi de nedsætter behovet for kommatal. Tag for eksempel en støvsuger med effekten 1,8 kw (eller 1 800 W). Hvis den kører i en halv time, så er energiforbruget energi = effekt * tid = 1,8 kw * 0,5 h = 0,9 kwh Målerens tællehjul har så flyttet sig 0,9 hak, hvis det yderste hjul yderst til højre tæller 'enere'. Eksempler En kwh svarer til at et elvarmeapparat på 1 000 W brænder i en time. Hvis varmeapparatet brænder i to timer, så er den forbrugte energi 2 kwh. En liter fyringsolie indeholder 10 kwh energi. Hvis oliefyrets størrelse er 10 kw, så kan det brænde i en time på 1 liter olie.

: KW og KWH http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=kw%20og%20kwh Page 2 of 2 Et menneske spiser typisk 2 500 kilokalorier på en dag svarende til 2,9 kwh. Det er lidt mere end en 100 watt pære, der er tændt hele døgnet. Eksempler slut Analogier Energi og effekt svarer til vandmængde og vandstrøm. Hvis man fylder en gryde med vand, så svarer vandmængden i gryden til energi, og vandstrømmen i hanen til effekt. Jo mere man skruer op for hanen, jo kraftigere vandstrøm (~ effekt). Jo længere hanen løber, jo mere vand i gryden (~ energi). Energi (kwh) svarer til liter benzin i tanken Effekt (kw) svarer til kilometer på literen Energi er en beholdning, hvor effekt er en strømning. Tabel 1. Enheder for energi Navn Symbol Størrelse watt time Wh 1 kilowatt time kwh 1 000 Wh megawatt time MWh 1 000 kwh gigawatt time GWh 1 000 MWh Tabel 2. Størrelsesordner for effekt Størrelse Eksempel 1 W en lysdiode 10 W en sparepære 100 W en kraftig glødepære 1 kw et elvarmeapparat, en lille støvsuger, et solfangerpanel 10 kw en stor varmepumpe, en brændeovn 100 kw en bilmotor 1 MW en af Samsøs 11 landbaserede vindmøller 10 MW fire havvindmøller 100 MW maskinen på containerskibet Emma Mærsk 1 GW Asnæsværket (kun el, varme ikke medregnet) Created by: jj last modification: Saturday 11 September 2010 [13:57:30] by jj page=kw%20og%20kwh

: Normalt elforbrug i lejlighed http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=100 Page 1 of 2 Home Menu Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search in: Entire Site go Language: en-uk Normalt elforbrug i lejlighed Dansk Håndbog for energiambassadører > Elektricitet > Normalt elforbrug i lejlighed Hvis elforbruget er lavt, så er der mindre at spare English British Login user: pass: login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = / Fig. 1 Elforbruget i lejlighed (Elsparefonden og Dansk Energi). Fig. 2 Normalt elforbrug i lejlighed. Tallene til højre i figuren betyder antallet af beboere; en kurve for hvert antal. Kurverne i figur 2 er tegnet ud fra følgende formel (Gram-Hanssen 2005): Elforbrug pr år = 340 KWH + (kvadratmeter bolig * 11 KWH/kvadratmeter) + (antal personer * 350 KWH/person) Eksempel: kvadratmeter bolig = 100, antal personer = 2 Elforbrug pr år (KWH) = 340 + (100 * 11) + (2 * 350) = 340 + 1100 + 700 = 2140

: Normalt elforbrug i lejlighed http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=100 Page 2 of 2 Somme tider kan det være nemmere at bruge formlen i stedet for at aflæse kurverne. Der er en vis usikkerhed på resultatet, fordi formlen er en middelværdi af mange målinger. Created by: jj last modification: Friday 15 October 2010 [15:55:03] by jj

: Normalt elforbrug i parcelhus http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=normalt%20elforbrug%20i%20parcelhus Page 1 of 2 Normalt elforbrug i parcelhus Hvis elforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 1 Elforbruget i parcelhus (Elsparefonden og Dansk Energi). Fig. 2 Normalt elforbrug i parcelhus. Tallene til højre i figuren betyder antallet af beboere; en kurve for hvert antal. Kurverne i figur 2 er tegnet ud fra følgende formel (Gram-Hanssen 2005): Elforbrug pr år = 530 KWH + (kvadratmeter bolig * 12 KWH/kvadratmeter) + (antal personer * 690 KWH/person) Eksempel: kvadratmeter bolig = 100, antal personer = 2 Elforbrug pr år (KWH) = 530 + (100 * 12) + (2 * 690) = 530 + 1200 + 1380 = 3110

: Normalt elforbrug i parcelhus http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=normalt%20elforbrug%20i%20parcelhus Page 2 of 2 Somme tider kan det være nemmere at bruge formlen i stedet for at aflæse kurverne. Der er en vis usikkerhed på resultatet, fordi formlen er en middelværdi af mange målinger. Created by: jj last modification: Friday 10 September 2010 [14:23:04] by jj page=normalt%20elforbrug%20i%20parcelhus

: Elforbrug pr dansker http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=elforbrug%20pr%20dansker Elforbrug pr dansker En dansker bruger i gennemsnit 1 500 kwh el om året, el til opvarmning ikke medregnet (Center for Energibesparelser) Created by: jj last modification: Thursday 23 September 2010 [12:11:06] by jj page=elforbrug%20pr%20dansker

: Elforbrug og indkomst http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=elforbrug%20og%20indkomst Elforbrug og indkomst Hvis indkomsten er lav, så er der mindre el at spare Fig. 1 Årligt elforbrug som funktion af husstandsindkomsten (Danmarks Statistik i Nielsen og Dyck-Madsen 2006 p 31). Jo større indkomst jo større bolig bor man i, og jo større er tendensen til at bo i parcelhus fremfor lejlighed, hvor forbruget pr person er mindre. Omkring 60-70% af husstandes elforbrug skyldes adfærden; resten henføres til boligens størrelse, antal personer, antal teenagere (Statens Byggeforskningsinstitut i Nielsen og Dyck- Madsen 2006 p 32). Created by: jj last modification: Saturday 28 November [18:08:36] by jj page=elforbrug%20og%20indkomst

: Lyskilders levetid http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=lyskilders%20levetid Lyskilders levetid En sparepære kan normalt betale sig i det lange løb, desuden behøver man ikke skifte den så ofte Fig. 1 Levetid for lyskilder (Jacobsen 2002 p 121). Lavere levetid giver højere omkostninger til udskiftning. Til sammenligning brænder en diodepære i 30.000-50.000 timer. Optimering af belysningen Optimer lyskilde og armatur. Skift fra glødelamper til sparepærer eller dioder. Tilpas til behov. Del op i særbelysning og almenbelysning, brug bevægelsesføler. Udnyt indfaldende dagslys. Styring ved hjælp af dagslysføler. Tabel 1. Energiklasse og levetid (boliglys.dk) Lyskilde Energiklasse Levetid i timer Dæmpning Økonomi Glødepære E-G 1.000 ja * Lavvolt halogenpære C-D 2.000-5.000 ja ** 230 v halogenpære D-E 1.500-3.000 ja * Sparepære A-B 6.000-15.000 nej **** Kompaktlysstofrør A-B 8.000-20.000 normalt nej **** Lysstofrør A-B 6.000-20.000 normalt nej ***** Created by: jj last modification: Wednesday 31 March 2010 [13:58:22] by tanja.groth page=lyskilders%20levetid

: Tomgangstab (standby) http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=tomgangstab%20%28standby%29 Tomgangstab (standby) Man kan spare op til 10 % energi ved at undgå tomgangstab (standby forbrug) Fig. 1 Kontorapparaters standby effekt (Jacobsen 2002 p 126). Energy Star mærkede apparater kan gå i dvale når apparaterne ikke benyttes. Gennemsnitligt har en husstand syv apparater på standby; flere hvis der er teenagere i hjemmet. De største tomgangs-forbrugere er: TV, video, hi-fi, DVD, parabolmodtager, PCer, printer, og telefax. Disse udgør 85% af tomgangstabene. Men der er også: opladere, vaskemaskine, opvaskemaskine, og kaffemaskine Created by: jj last modification: Wednesday 31 March 2010 [14:03:01] by tanja.groth page=tomgangstab%20%28standby%29

: Hvilke apparater er dyrest i drift? http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=hvilke%20apparater%20er%20dyrest%2... Hvilke apparater er dyrest i drift? (NRGi) El gulvvarme Affugter Espressomaskine Spillekonsol Nyt plasma tv Større hobbyværktøj Akvarium Havefontaine/filter/pumpe Terrasse varmer Håndklædetørrer Created by: jj last modification: Wednesday 31 March 2010 [13:11:04] by tanja.groth page=hvilke%20apparater%20er%20dyrest%20i%20drift%3f

: Elregningen fra NRGi http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=elregningen%20fra%20nrgi Page 1 of 3 Elregningen fra NRGi Created by: system last modification: Sunday 06 December [22:18:27] by jj The original document is

: Elregningen fra NRGi http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=elregningen%20fra%20nrgi Page 2 of 3

: Elregningen fra NRGi http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=elregningen%20fra%20nrgi Page 3 of 3 available at Fig. 1 Kopi af Forstå din elregning (NRGi) http://seacourse.dk/tiki-index.php?page=elregningen%20fra%20nrgi

: Prisen for en KWH http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=prisen%20for%20en%20kwh Page 1 of 2 Prisen for en KWH En KWH koster cirka 2 kroner med moms Prisen for en KWH er sammensat af statslige afgifter, udgifter til netselskab, og handelsselskabets pris for de brugte KWH. Prisen svinger i løbet af året. Kunderne kan købe el hos en leverandør efter eget valg. Selskaberne har forskellige priser (se Elpristavlen under Henvisninger). En kunde der ikke ønsker at bruge det frie elvalg, vil få leveret fra den leverandør der har forsyningspligt-bevilling i kundens område. På Samsø er det NRGi. Elhandelsselskab og netselskab Elhandelsselskabet er leverandøren af strøm. Netselskabet ejer de kabler, der fører strømmen frem. Man kan frit vælge elhandelsselskab. Netselkabets regning Brugen af deres forsyningsnet. Offentlige forpligtelser (PSO). Statslige afgifter. Elhandelsselskabets regning Kvartalsvise aconto opkrævninger. Årlig opgørelse. Eventuelt fjernaflæsning. Fig. 1 En KWH koster rundt regnet 2 kroner. Samsø's elpris er nogenlunde som gennemsnittet vest for Storebælt. Betalinger til staten udgør 2/3 af prisen. Beregningerne er for et årsforbrug på 4000 KWH pr 1 jan (Elpristavlen, Dansk Energi ; NRGi). Kommerciel el, fri el Elhandelsselskabets produkt. Leverandøren skal udmelde en fast pris pr kvartal, og denne skal godkendes af Energitilsynet. Lokal nettarif Det lokale netselskabs egne tariffer for transport af elektricitet, energirådgivning, mm. NRGi ejer det lokale netselskab på Samsø. Energinet.dk transmission Transmissionsnettet på højeste spændingsniveau. Det administreres af energinet.dk både øst og vest for Storebælt. Offentlige forpligtelser, PSO Sikring af balancen i elsystemet, beredskabslagre, forskning, udvikling, mm. PSO Public Service Obligation. Statslige afgifter 55,00 øre pr KWH for elafgift 4,00 øre pr KWH for eldistributionsafgift 0,60 øre pr KWH i elsparebidrag (Elsparefonden) 8,90 øre pr KWH i CO2 afgift 25 % moms som også beregnes af ovenstående afgifter Created by: system last modification: Wednesday 31 March 2010 [15:49:26] by tanja.groth

: Prisen for en KWH http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=prisen%20for%20en%20kwh Page 2 of 2 page=prisen%20for%20en%20kwh

: SparOmeter http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=sparometer SparOmeter Et SparOmeter (Elsparefonden) er en elmåler, som måler elforbrug for et apparat og omregner forbruget til kroner. Sæt SparOmeteret i stikkontakten, og sæt derefter elapparatet ind i SparOmeteret. SparOmeteret viser elapparatets aktuelle elforbrug i watt SparOmeteret måler forbruget over tid i kwh SparOmeteret omregner forbruget til kroner/år Ved hjælp af knapperne indtaster du den pris, som dit lokale elselskab tager for en kilowatttime. Flere detaljer under SparOmeter på siden Henvisninger. Created by: system last modification: Tuesday 06 April 2010 [08:44:53] by tanja.groth The original document is available at http://seacourse.dk/tiki-index.php? page=sparometer Fig. 1 SparOmeter (Elsparefonden). Elmåler som kan måle watt og kilowatt-timer.

: Ideer til elbesparelser http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=ideer%20til%20elbesparelser Ideer til elbesparelser Overordnet (Nielsen og Dyck-Madsen 2006) skift til energisparepærer check hastighedstrinnet på cirkulationspumpen, skift eventuelt til sparepumpe check om alle apparater slukkes helt - vær især opmærksom på opladere tænd kun de nødvendige apparater anskaf de bedste apparater Råd om lyskilder (Jacobsen 2002) Sluk for unødvendig belysning. Benyt tidsur, lysføler, bevægelsesføler. Vælg lyse farver til lokalets vægge og lofter. Giver også mindre ubehagsblænding. Vælg lyskilde til opgaven. Anvend særbelysning ved arbejdspladser. Anvend halogenbelysning til effektbelysning, ikke grundbelysning. Anvend lysstofrør med højfrekvent forkobling, HF. Det giver længere levetid og flimmerfrit lys. Udnyt dagslysindfaldet ved hjælp af trinløs regulering med lysføler. Vedligehold regelmæssigt. Råd om standby (Jacobsen 2002) Sluk for udstyr efter endt arbejde. Indstil til at bruge dvaletilstand, hvor det er muligt. Sluk for skærme ved længere tids fravær. Køb Energy Star mærkede apparater, vælg dem med energipilen. Vælg fladskærme. Tabel 1. Eksempler på elspareråd (Standardbesparelser). Elprisen er sat til 2 kr/kwh. Kr kwh Spareråd 630 315 Udskift 1 stationær pc og 1 almindelig, tyk skærm med en energirigtig bærbar 560 280 Udskift 7 glødelamper med A-pærer 364 182 Udskift husholdningskøleskab med boks til A++ køleskab 122 61 Installer elspareskinne på TV udstyr 180 90 Installer elspareskinne på IT- og kontorudstyr 560 280 Udskift trinreguleret cirkulationspumpe til trinløs regulerbar A mærket pumpe 56 28 Fyld vaskemaskinen og spar hver fjerde vask, 40 gr, gammel maskine, parcelhus 824 412 Brug tørresnor i stedet for tumbler halvdelen af gangene, gammel tumbler, parcelhus Created by: jj last modification: Monday 25 January 2010 [21:08:36] by jj page=ideer%20til%20elbesparelser

: Varme http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=111 Home Menu Varme Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print Håndbog for energiambassadører > Varme Dansk FAQs List FAQs TikiSheet 1 Varmeforbrugets fordeling 2 Normalt varmeforbrug i lejlighed 3 Normalt varmeforbrug i parcelhus Search 4 Energipris og opvarmningsformer in: Entire Site go Language: en-uk English British 5 Termostatventiler til radiatorer 6 Omregning til KWH 7 Virkningsgrad for varmeanlæg 8 Brændværdi 9 CO2 besparelser i en husholdning Login 10 Ideer til varmebesparelser user: Created by: jj last modification: Thursday 10 June 2010 [14:17:50] by tanja.groth pass: login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = /

: Varmeforbrugets fordeling http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=varmeforbrugets%20fordeling Varmeforbrugets fordeling Ca 1/4 af varmen går tabt gennem ventilation: bad, køkken og utætheder Fig. 1 Varmetab i boliger (Birch & Krogboe i Nielsen og Dyck-Madsen 2006). Det samlede areal, der skal opvarmes i Danmark, er steget over årene, men varmeforbruget er faldet. Bygninger bruger altså mindre energi pr kvadratmeter i dag. Det skyldes: strammere energikrav, energibesparelser, og kraftvarme, hvor spildvarme fra elproduktionen udnyttes til opvarmning. Created by: system last modification: Thursday 10 June 2010 [13:53:12] by tanja.groth page=varmeforbrugets%20fordeling

: Normalt varmeforbrug i lejlighed http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=normalt%20varmeforbrug%20i%20lejli... Normalt varmeforbrug i lejlighed Hvis varmeforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 1 Normalt varmeforbrug (tilført varme) i lejlighed. Kurven i figur 1 er tegnet ud fra følgende formel (Gram-Hanssen 2005): Varmeforbrug pr år = -2577 KWH + (kvadratmeter bolig * 119 KWH/kvadratmeter) Eksempel: kvadratmeter bolig = 100 Varmeforbrug pr år (KWH) = -2577 + (100 * 119) = -2577 + 11900 = 9323 Somme tider kan det være nemmere at bruge formlen i stedet for at aflæse kurverne. Der er en vis usikkerhed på resultatet, fordi formlen er en middelværdi af mange målinger. Created by: jj last modification: Thursday 10 June 2010 [13:53:37] by tanja.groth page=normalt%20varmeforbrug%20i%20lejlighed

: Normalt varmeforbrug i parcelhus http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=normalt%20varmeforbrug%20i%20parc... Normalt varmeforbrug i parcelhus Hvis varmeforbruget er lavt, så er der mindre at spare Fig. 1 Normalt varmeforbrug (tilført varme) i parcelhus. Kurven i figur 1 er tegnet ud fra følgende formel (Gram-Hanssen 2005): Varmeforbrug pr år = 4816 KWH + (kvadratmeter bolig * 104 KWH/kvadratmeter) Eksempel: kvadratmeter bolig = 100 Varmeforbrug pr år (KWH) = 4816 + (100 * 104) = 4816 + 10400 = 15216 Somme tider kan det være nemmere at bruge formlen i stedet for at aflæse kurverne. Der er en vis usikkerhed på resultatet, fordi formlen er en middelværdi af mange målinger. Created by: jj last modification: Thursday 10 June 2010 [14:00:41] by tanja.groth page=normalt%20varmeforbrug%20i%20parcelhus

: Energipris og opvarmningsformer http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=energipris%20og%20opvarmningsformer Energipris og opvarmningsformer Fig. 1 Brændselsøkonomi pr KWH i stuen (Energitjenestens regneark ). Tabel 1. Energipriser (Energitjenestens regneark ) Anlæg kr/kwh Gammelt oliefyr 1,15 Bedste træpilleanlæg 0,56 Gennemsnitligt træpilleanlæg 0,60 Træbriketter 0,60 Træ i tårne 0,57 Fjernvarme 0,60 Jordvarme 0,55 Varmepumpe luft/vand 0,59 Fastbrændsel 0,31 Nyt godt oliefyr 0,83 Rapsoliefyr 0,81 Elvarme 1,65 Se også Virkningsgrad Created by: system last modification: Thursday 11 November 2010 [09:21:00] by jj page=energipris%20og%20opvarmningsformer

: Termostatventiler til radiatorer http://seacourse.dk/wiki/tiki-print.php?page=termostatventiler%20til%20radiatorer Termostatventiler til radiatorer Hvis en termostatventil står som foreskrevet af producenten (Fig. 1), så sparer den energi (99 kwh/år, Standardbesparelser). En termostatventil til en radiator holder den temperatur den er indstillet til, for eksempel 20 grader i stuen. Hvis solen skinner ind i stuen, vil termostaten slukke for varmeapparatet, og hvis det blæser vil den åbne. Når rumtemperaturen falder under det ønskede, vil termostaten åbne for det varme vand gennem radiatoren. Når radiatoren har opvarmet rummet, vil termostaten lukke for ventilen igen. Om sommeren vil termostaten lukke af sig selv; derfor er der ingen grund til at skrue ned på håndtaget. Termostaten på Fig. 1 har to ryttere, som kan placeres så de spærrer for håndtaget uden for det ønskede arbejdsområde. Det kan forhindre børn og gæster i at skrue mere op end nødvendigt, eller helt ned, hvor der gerne skulle være frostfrit. Der er gode animationer af radiatorventilens virkemåde på Internet (Danfoss under Henvisninger; desværre tillader Danfoss kun at man linker til startsiden, så se efter Animerede præsentationer). Almene råd Åbn cirka lige meget for alle radiatorer i sammenhængende rum. Giver bedst varmeøkonomi og mindst træk. et par gange. vandet. Fig. 1 Termostat til radiator (Danfoss). Indstilling 4 til badeværelset (23 C), indstilling 3 til stuen (20 C), indstilling 2 til soveværelset (17 C), indstilling 1 til trappe og gang (13 C), og indstilling * til frostfri (7 C). Motioner jævnligt ventilen for at den ikke skal sætte sig fast. Skru helt op og derefter helt ned, Luft radiatoren ud. Luftlommer spærrer for cirkulation, og radiatoren føles kold i toppen. Hvis radiatoren føles varm i toppen og koldere i bunden, er det normalt; så køler radiatoren Åbn vinduerne kortvarigt for at lufte ud, eller sæt termostaten på stjerne (*). Created by: system last modification: Thursday 10 June 2010 [14:01:13] by tanja.groth page=termostatventiler%20til%20radiatorer

: Omregning til KWH http://seacourse.dk/wiki/tiki-index.php?page_ref_id=174 Page 1 of 3 Home Menu Wiki Wiki Home Last Changes List pages Orphan pages Print FAQs List FAQs TikiSheet Search in: Entire Site go Language: en-uk English British user: pass: login Login Calculator 1 2 3 + 4 5 6-7 8 9 x c 0 = / Omregning til KWH Håndbog for energiambassadører > Varme > Omregning til KWH Resume For at regne om til enheden kilowatt-timer, kan man i første omgang regne med følgende grove omregningsfaktorer. Brændsel Olie Blandet løvtræ Blandet nåletræ Solfanger Træpiller Træbriketter Træbriketter, 1 palle = 960 kg Faktor 10 kwh/liter 1 570 kwh/rummeter 1 370 kwh/rummeter 400 kwh nyttevarme/kvadratmeter 4,86 kwh/kg 4,86 kwh/kg 4 690 kwh/palle En rummeter løvtræ, der ikke er stablet særligt pænt, svarer da til 157 liter olie. Et solpanel på 2,5 kvadratmeter sparer 100 liter olie om året til et godt oliefyr. Hvis man kender flere detaljer, såsom brændets træsort, kan man korrigere, og få nogle mere nøjagtige omregningsfaktorer ved hjælp af formlerne nedenfor. Oliefyr Resume Oliefyr Brænde Solfanger Træpiller Træbriketter Fugtighed En boligs varmebehov regnes i kilowatt-timer (tilført energi). Hvad så hvis en boligejer opgiver et olieforbrug i liter olie om året? Så bliver vi nødt til at beregne oliens energi-indhold i kilowatt-timer. Det vil sige at mængden af olie skal ganges med brændværdien, Dansk energiindhold (kwh) = olie (liter) * massefylde (kg/liter) * brændværdi (kwh/kg) For eksempel, hvis vi tager bare een liter olie, så er energiindhold (kwh) = 1 liter * 0.84 kg/liter * 11.86 kwh/kg = 1 liter * 10 kwh/liter = 10 kwh Læg mærke til at energiindholdet pr liter olie er et dejligt rundt tal: 10 kwh/liter. Hvis en boligejer fortæller, at olieforbruget er 2 000 liter om året, så er varmeforbruget (kwh) = 2 000 liter * 10 kwh/liter = 20 000 kwh Dette tal kan vi sammenligne med det normale varmeforbrug i et hus af samme størrelse (Normalt varmeforbrug i parcelhus). Hvis vi ønsker at beregne nyttevarmen i stuerne, så skal vi tage højde for virkningsgraden, nyttevarme (kwh) = olie (liter) * massefylde (kg/liter) * brændværdi (kwh/kg) * fyrets virkningsgrad For eksempel, hvis vi tager bare een liter olie, og antager at fyrets virkningsgrad er 0.8, så er nyttevarme (kwh) = 1 liter * 0.84 kg/liter * 11.86 kwh/kg * 0.8 = 1 liter * 10 kwh/liter * 0.8 = 8 kwh Hvis virkningsgraden er en anden end 0.8, så skal den ind i formlen i stedet for 0.8. Virkningsgrader ligger som regel indenfor +/- 15% af 0.8, og nyttevarmen vil da også ligge indenfor +/- 15% af 8kWh/liter. Brænde Hvad så hvis en boligejer har en brændeovn som supplerende varme og opgiver et forbrug i rummeter brænde om året?