Næstved Kommune Vandløbsopmåling 2016 KONTROLRAPPORT FOR JYDEBÆKKEN Rekvirent Rådgiver Næstved Kommune Att. Palle P. Myssen Center for Miljø og Natur Rådmandshaven 20 4700 Næstved Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600017 Udarbejdet af Kvalitetssikring SMJE Stig Mernøe Jessen RALI - Rasmus Lindhede Revisionsnr. 1.0 Godkendt af LESC Lea Bjerre Schmidt Udgivet 09.06.2016
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 1.1. Indhold... 3 2. Generel fastlæggelse af oprensningsbehov... 4 2.1. Oprensningsskema/GIS-linjer... 4 2.2. GIS-linjer... 5 3. Det kontrolopmålte vandløb... 7 3.1. Jydebækken... 7 4. Opmålings udstyr... 11 4.1. GPS-målingssikkerhed... 11 BILAGSFORTEGNELSE Bilag er en del af den fremsendte, pakkede fil hvori også rapporten ligger. For hvert vandløb er der, afhængig af regulativtypen og konstaterede forhold, udarbejdet 2-3 plots fra VASP, som sammenholder forholdene mellem det gældende regulativ og den udførte kontrolopmåling. 1. Tværprofiler 2. Længdeprofil 3. HA-kurver/Vandspejlsberegninger Herudover findes en VASP fil (.vex) med kontrolopmålingen og med regulativet. For vandløb, hvor der er konstateret behov for oprensning, er strækninger med oprensningsbehov illustreret i en GIS-fil.
1. INDLEDNING Denne rapport er en redegørelse for den i 2016 udførte kontrolopmåling af vandløb i Næstved Kommune. Koterne i regulativerne er typisk angivet i DNN mens den udførte opmåling er foretaget i DVR90. For at kunne sammenligne resultaterne er opmålingskoterne konverteret til DNN ved at tillægge en specifik addend. Af nedenstående skema fremgår hvilken addend, der er brugt til kotejustering for hvert enkelt vandløb. Værdierne er fundet ved at anvende retningslinjer fra Geodata Styrelsen. Vandløb Addend (cm) Jydebækken 8,0 1.1. Indhold Tværprofiler Tværprofiler opmåles for hver ca. 75-100 meter på åbne stræk. Herudover opmåles tværprofiler: o Før og efter rør, broer, overkørsler og bygværker såsom sluser etc. o Ved markante fysiske ændringer i vandløbet. Brinknedskridninger Broer og røroverkørsler til brug for stationering. Ved vandspejlsberegninger benyttes regulativdata for broer og rør. Opmålingsstandard Kontrolopmålingerne er foretaget som foreskrevet i Guidelines til opmåling af vandløb, som er udarbejdet i et samarbejde mellem kommuner, landbrugsorganisationer og andre virksomheder i branchen, herunder Orbicon. Dette medfører blandt andet at der ikke benyttes en spids på opmålingsstokken ved opmåling, men derimod en andefod. Orbicon har i 2016 foretaget et kontrolnivellement af følgende vandløbsstrækninger: Vandløb Station Jydebækken 0-9956 3 / 11
2. GENEREL FASTLÆGGELSE AF OPRENSNINGSBEHOV Oprensningsbehovet er fastlagt for de enkelte delstrækninger ud fra en sammenligning mellem kontrolopmålingen og de regulativmæssige krav til vandløbets vandføringsevne. For vandløb beskrevet ved en geometrisk skikkelse, er der tegnet tvær- og længdeprofiler af kontrolopmålingen sammenholdt med den regulativmæssige skikkelse. For vandløb beskrevet ved en teoretisk skikkelse med tilhørende vandspejlsberegning, er der tegnet længdeprofiler med vandspejlsberegninger for kontrolopmålingen og den teoretiske skikkelse. Idet der er tale om en sammenlignende beregning benyttes samme værdier for overkørsler og broer i vandspejlsberegninger for hhv. regulativ og opmåling. For røroverkørsler benyttes regulativoplysninger. For broer benyttes data fra den regulativopmåling der ligger til grund for regulativet, såfremt disse er tilgængelige. Ellers benyttes regulativoplysninger. For vandløb beskrevet ved en teoretisk skikkelse ved skalapæle er der skema for opmålingens og regulativets tværsnitsareal. For vandløb beskrevet ved mindste tværsnitsareal er der udarbejdet længdeog tværprofiler af kontrolopmålingen sammenholdt med den regulativmæssige skikkelse. Hertil kommer udregninger af HA-kurver hvor det måtte være relevant. 2.1. Oprensningsskema/GIS-linjer For Jydebækken er det, baseret på den udførte kontrolopmåling, konstateret hvilke strækninger hvor arealkravet ikke er opfyldt. Disse er indtastet i et skema og visualiseret i GIS-linjer. Der kan imidlertid ikke oprenses direkte på baggrund af skemaet i rapporten. Til supplement af skemaet er rapporten derfor vedlagt et bilag med visualisering af oprensningsbehovet for hver enkelt delstrækning. Nedenfor vises et eksempel på et oprensningsskema med en forklaring til kolonner: Station Længde (m) Oprensningstype 100-150 50 Se illustration og arealkurver 150-250 100 Se illustration og arealkurver 1 250-320 70 Se illustration og arealkurver 370-430 60 Se illustration og arealkurver Station: Den regulativmæssige stationering for den strækning, hvor der er konstateret et oprensningsbehov. Længde (m): Længden i meter for den strækning hvor der skal oprenses. 4 / 11
Oprensningstype: Typen af oprensning der er behov for. Hvis den er angivet til Se illustration og arealkurver findes et tilhørende bilag med illustration af oprensningsbehovet. Hvis linjen er markeret med grå farve og har en talmarkering er det fordi der er et specielt forhold på strækningen, som forklares i en note. 2.2. GIS-linjer Strækninger hvor der er konstateret et oprensningsbehov leveres til hhv. Google Earth, ArcGis og MapInfo. Hver strækning er geokodet og får en kode der kan aflæses i hhv. ArcGis og MapInfo. I Google Earth er stregerne tematiseret og farvelagt efter kodelisten med nedenstående farver: Kode Farve St. på illustration Beskrivelse 1 Blå 10-20 Bundoprensning + retablering af bundbredde + afretning af anlæg 2 Rød 20-30 Bundoprensning 3 Lyserød 30-40 Bundoprensning + retablering af bundbredde 4 Gul 40-50 Retablering af bundbredde 5 Lime 50-60 Afretning af anlæg 6 Lilla 60-70 Bundoprensning + afretning af anlæg 7 Lys blå 70-80 Retablering af bundbredde + afretning af anlæg 8 Blågrøn 80-90 Speciel 5 / 11
6 / 11
3. DET KONTROLOPMÅLTE VANDLØB 3.1. Jydebækken Der er foretaget en kontrolopmåling af st. 0-9956 Oversigtskort med kontrolopmålt strækning af Jydebækken. Regulativ For vandløbet gælder regulativ á 24.september 2003. Heri er fastsat at vedligeholdelse skal ske på baggrund af overholdelse af et mindste tværsnitsareal, udregnet på basis af en teoretisk skikkelse. Dimensionskravene gælder for vinter- og forårsperioden fra 1. december til 1. april. Feltobservationer Under gennemgangen af vandløbet er følgende blevet observeret. Stationeringen svarer til stationering i regulativ. 7 / 11
St. 4431 Væltet træ i vandløb. Kontrol Der er fastsat krav til opretholdelse af et mindste tværsnitsareal, svarende til de angivne teoretiske dimensioner. Det eksisterende vandløbsprofil kan således antage en vilkårlig form under forudsætning af at dette minimumstværsnitsareal opretholdes. Er minimumstværsnitsarealet imidlertid ikke opretholdt, skal der iværksættes oprensning såfremt bundkoten ligger mere end 10 cm over de angivne, teoretiske bundkoter. For at bedømme om minimumstværsnitsarealet er overholdt, er der for opmålte tværprofiler på denne delstrækning udarbejdet HA-kurver. Oprensningsbehov vurderes dels ud fra disse og dels ud fra sammenligning at tværprofiler for hhv. opmåling og regulativ. Opmålingen viser følgende oprensningsbehov på den opmålte strækninger: Station Længde (m) Oprensningstype 0-41 41 Se illustration og arealkurver 41-123 82 Se illustration og arealkurver 123-199 76 Se illustration og arealkurver 199-249 50 Se illustration og arealkurver 249-266 17 Se illustration og arealkurver 551-595 44 Se illustration og arealkurver 1153-1206 53 Se illustration og arealkurver 1206-1226 20 Se illustration og arealkurver 1236-1245 9 Se illustration og arealkurver 1245-1257 12 Se illustration og arealkurver 1262-1305 43 Se illustration og arealkurver 1305-1389 84 Se illustration og arealkurver 8 / 11
1389-1473 84 Se illustration og arealkurver 1473-1540 67 Se illustration og arealkurver 1570-1613 43 Se illustration og arealkurver 1692-1760 68 Se illustration og arealkurver 1872-1944 72 Se illustration og arealkurver 2309-2394 85 Se illustration og arealkurver 2394-2477 83 Se illustration og arealkurver 2564-2639 75 Se illustration og arealkurver 2639-2690 51 Se illustration og arealkurver 2690-2710 20 Se illustration og arealkurver 2842-2925 83 Se illustration og arealkurver 3001-3060 59 Se illustration og arealkurver 3060-3086 26 Se illustration og arealkurver 3090-3131 41 Se illustration og arealkurver 3131-3210 79 Se illustration og arealkurver 3457-3545 88 Se illustration og arealkurver 3545-3622 77 Se illustration og arealkurver 3622-3655 33 Se illustration og arealkurver 3659-3700 41 Se illustration og arealkurver 4491-4506 15 Se illustration og arealkurver 5071-5109 38 Se illustration og arealkurver 5124-5162 38 Se illustration og arealkurver 5304-5387 83 Se illustration og arealkurver 5387-5467 80 Se illustration og arealkurver 5467-5542 75 Se illustration og arealkurver 5542-5619 77 Se illustration og arealkurver 5619-5703 84 Se illustration og arealkurver 5703-5784 81 Se illustration og arealkurver 5784-5866 82 Se illustration og arealkurver 5866-5950 84 Se illustration og arealkurver 5950-6030 80 Se illustration og arealkurver 6030-6108 78 Se illustration og arealkurver 6108-6188 80 Se illustration og arealkurver 6269-6331 62 Se illustration og arealkurver 6331-6389 58 Se illustration og arealkurver 6389-6458 69 Se illustration og arealkurver 6458-6516 58 Se illustration og arealkurver 6516-6576 60 Se illustration og arealkurver 6576-6649 73 Se illustration og arealkurver 6649-6721 72 Se illustration og arealkurver 6721-6789 68 Se illustration og arealkurver 6789-6860 71 Se illustration og arealkurver 7079-7131 52 Se illustration og arealkurver 7131-7192 61 Se illustration og arealkurver 9 / 11
7314-7384 70 Se illustration og arealkurver 7384-7453 69 Se illustration og arealkurver 7520-7581 61 Se illustration og arealkurver 7581-7651 70 Se illustration og arealkurver 7651-7725 74 Se illustration og arealkurver 7725-7794 69 Se illustration og arealkurver 7794-7872 78 Se illustration og arealkurver 7872-7949 77 Se illustration og arealkurver 7949-8012 63 Se illustration og arealkurver 8012-8052 40 Se illustration og arealkurver 8052-8067 15 Se illustration og arealkurver 8073-8108 35 Se illustration og arealkurver 8108-8174 66 Se illustration og arealkurver 8174-8241 67 Se illustration og arealkurver 8241-8310 69 Se illustration og arealkurver 8310-8381 71 Se illustration og arealkurver 8381-8456 75 Se illustration og arealkurver 8532-8599 67 Se illustration og arealkurver 8661-8732 71 Se illustration og arealkurver 8732-8804 72 Se illustration og arealkurver 8804-8876 72 Se illustration og arealkurver 8876-8947 71 Se illustration og arealkurver 9011-9068 57 Se illustration og arealkurver 9068-9122 54 Se illustration og arealkurver 9616-9679 63 Se illustration og arealkurver 9924-9956 32 Se illustration og arealkurver Total 5013 Opmærksomhedspunkter Grå markering: I forbindelse med opmåling er der konstateret hård bund i samtlige tværprofiler på nær st. 164, 265, 552, 1347 og 1430. Registreringen hård bund betyder at opmålerne ikke er sunket nævneværdigt ned i aflejringer. Der bør derfor oprenses med forsigtighed, selvom ovennævnte forhold ikke nødvendigvis betyder, at der er tale om egentlig fast vandløbsbund med sten og grus. Oprensning I regulativet er der ikke angivet en oprensningsperiode. Ved maskinel oprensning graves normalt til 10 cm under regulativmæssig bundkote. Oprensningsbehovet i skemaet er imidlertid angivet til regulativmæssig bundkote. Der kan således oprenses op til 10 cm mere end det angivne. Nærmere beskrivelse af oprensningskrav er angivet i regulativets del 2, Generelle bestemmelser for vandløbene i Holmegaard Kommune, afsnit 4.8 og 4.9. 10 / 11
4. OPMÅLINGS UDSTYR Ved kontrolopmålingen er der brugt følgende udstyr: TSC2 Feltcomputer TSC2 anvender Windows Mobile operativsystem. TSC2 anvendes både til Totalstation og GPS systemet. Trimble R8/R4 GNSS RTK Rover I modsætning til en "ren" GPS- modtager kan R8/R4 GNSS også modtage signalerne fra de russiske GLONASS og den næste generation af GPS-satellitter - L2C og L5. Dette giver et større antal satellitter til rådighed ved opmålingen. Trimble Totalstation S3 Trimble S3 er tilsluttet landmålingscomputeren TSC2, der bruges på begge apparater. Derved er totalstationen helt integreret med GNSS-systemet. 4.1. GPS-målingssikkerhed For at kunne opnå en tilstrækkelig præcision opmåler vi udelukkende når der er forbindelse til minimum 5 satellitter samt forbindelse til GPS-nettet, der hjælper med beregning af de målte punkter. På trods af ovenstående har alle målte punkter dog en vis grad af usikkerhed. Ved opmålingen generer GPS-modtageren en kvalitetsrapport, som angiver usikkerheden for de enkelte målte punkter. Denne rapport kan udleveres, såfremt det ønskes. 11 / 11