Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk
Indbydelse til Aktietegning i Kjøbenhavns ambulatoriske Bespisningsanstalt. I vort lille Samfund findes mange varmtfølende Mennesker, der altid ere tilrede, naar det gjælder at hjælpe og lindre den Nød og det Tryk som ringe Indtægter, strængt Arbejde, Fattigdom, Sygdom, økonomiske Kriser, Arbejdsløshed o. s. v. ofte lægge paa vore Medmenneskers Vej. Utallige almennyttige og filantropiske Institutioner virke herhjemme og overalt i den civiliserede Verden til Gavn og Lykke i de forskjelligste Retninger. Selskaber virker til Opførelse af billige og sunde Boliger, Foreninger for Sundheds- og Sygepleje ere dannede for Land og By, i Hovedstadens forskjellige Distrikter ere oprettede billige Spisehuse og Dampkjøkkener, hvorhen Bud kan sendes eller hvorhen Folk kan gaa og nyde god og billig, i hvert Fald forholdsvis billig Mad o, s. v. endelig er ogsaa skreven en hel Literatur til Vejledning og Oplysning angaaende disse herhenhørende Ting.
2 Alt dette er baade smukt og glædeligt at vide men endnu er dog meget godt og nyttigt at udrette, særlig paa et af de allervigtigste Omraader, det, der repræsenterer Livsfunktionernes Grundfundament:»Den daglige Ernæring udøver en mægtig Indflydelse paa Legemets Udvikling og Kræfter og derigjenem paa vor Arbejdsevne, men ikke nok hermed: ikke alene den rent legemlige Arbejdskraft og Udholdenhed er afhængig af Emæringsvilkaarene; men ogsaa Aandens Arbejde; thi Tankens og Villiens Virksomhed lammes og Energien sløves under Mangel paa tilstrækkelig og passende Føde: og lidt efter lidt udvikler der sig almindelige Svækkelsestilstande paa Legeme og Sjæl, Svækkelsestilstande, der paa den ene Side umuliggjøre kraftigt Arbejde og paa den anden Side gjøre Mennesket til et let Bytte for skadelige Indvirkninger, smitsomme Sygdomme og sygelige Processer, der, som Tarmlidelser, som Skjørbug og den engelske Syge, ere den utilstrækkelige og uhensigtsmæssige Ernærings sikkre Følgesvende: Kort sagt: den hensigtsmæssige og tilstrækkelige Ernæring betinger Bevarelsen og Udnytningen af den aandelige og legemlige Friskhed og Kraft, der atter betinger vor Arbejdsevne og Ai bejdsdygtighed. En uhensigtsmæssig og utilstrækkelig Ernæring vil fylde Staten med slette Arbejdere og Hospitalerne med Syge.«I Tusindvis filides omkring i Staden og dens Udkanter Mennesker, der ikke kan sende Bud i Byen efter Middagsmad ejheller sehf begive sig til de omtalte billige Spisehuse. Stillet saaledes ere f. Ex. Sypiger, Strygepiger, Fabriksarbejdere o. s. v., overhovedet mange Kvinder og Mænd, der arbejde i Industriens forskjelligartede Grene. Endvidere ere stillet saaledes mange Husmødre, der ikke kan forlade Børnene og Hjemmet, hvor Sundhedstilstanden blandt Børneflokken paa Grund af slet Næring, Lys og Luft er saa daarlig, at Skranteri og Sygdom bestandig er tilhuse. Medlemmerne af disse talrige Familier faa langtfra varm Middagsmad daglig, ja end ikke ordentlig tør Kost. De mangle den allerførste og den allervigtigste Betingelse for Vedligeholdelsen af den almindelige Sund
3 hedstilstand, nemlig daglig Nydelse af sund og kraftig Mad, særlig sund Middagsmad. Det vil af de anførte og mange andre bekjendte Grunde let erkjendes, at Dannelsen af en ambulatorisk Bespisningsanstalt, der kan sælge kraftig, velsmagende og billig Middagsmad uden for Overmands Dør, vil virke til almindelig Nytte vel at mærke endog langt udenfor de Kredse, der her ere hentydede til og egentlig er tænkt paa og det turde derfor med Grund forventes, at denne Henvendelse til velstillede Medborgere om Oprettelsen af en Bespisningsanstalt paa Aktier, der dog ikke vil blive forrentede med mere end højst 5 pct. Rente p. A., vil finde sædvanlig velvillig Imødekommenhed. Til Realisation af denne Opgave paatænkes Aktieselskabet dannet med en Aktiekapital paa mindst 6000 Kr. i Aktier å 20 Kr. Stykket- Aktiekapitalens Maximum fastsættes til 100,000 Kr. Med en Sum af 6000 Kr. kan Selskabet begynde sin Virksomhed, men vel at mærke ganske i det Smaa, kun med 2 dertil indrettede Vogne til Hestekraft og nogle mindre Trækvogne. Under ingen Omstændigheder tør det tilraades strax at begynde Foretagendet i større Omfang, selv om en langt større Aktiekapital end 6000 Kr. maatte blive tegnet; thi vel vilde det være h&jst ønskeligt, at en meget støne Aktiekapital blev tegnet, men Madens Distribuering, Vognenes Indretning og meget andet, som vi ikke vide have noget Forbillede andet Sted, kræve praktiske Erfaringer, som først bør indvindes, f#r der gaas videre frem. En eventuel Tegning af et større Pengebeløb end 6000 Kr. bliver efter den valgte Bestyrelses Raadslagning indsat til Forrentning for at benyttes til senere trinvis Udvidelse, hvilken væsentlig vil bestaa i en Forøgs Ise af Vognenes Antal. Bespisningsanstaltens to Hovedafdelinger bliver bestaaende af: 1) Et Kjøkken for Tilberedning af Folkeretter, 2) En Distribueringsanstalt, bestaaende af omkringkjorende Vogne af særlig og passende Konstruktion. Man tør sikkert forvente, at Foretagendet vil give et Udbytte af 5 pct. pro Anno. I Betragtning af Selskabets filantro
piske Formaal vil nemlig et højere Udbytte ikke blive givet. Den højere, ellers saa kostbare Administration vil blive indtil videre ydet gratis, idet medundertegnede, Direktør Nik. A. Juncker, har lovet uden Vederlag at fungere som Anstaltens ledende Direktør. Et eventuelt Aarsoverskud vil blive benyttet til Dannelsen af et Reservefond og til Virksomhedens Udvidelse. Ved Valget af de Folkeretter, man bør tilberede og forhandle, vil man væsentlig gaa ud fra de videnskabelige Resultater, Fysiologien paa sit nuværende Standpunkt er naaet til. Denne Videnskab, væsenlig understøttet af Kemien, lærer os, som bekjendt, hvilke Fødemidler, der ere hensigtsmæssige og tilstrækkelige for Ernæringen, og hvilke, der indeholder den største Næringsværdi til billigst Pris. 21 Kvint Æggehvidestoff'er, 12 Kvint Feeitstof 100 Kvint Melstof 6 Pund Vand og 6 Kvint Mineralstoffer anses for omtrentlig passende til daglig Næring for en middelhøj Mand af 1 25 150 Pd.s Vægt, der udfører jævnt stærkt dagligt Arbejde. Maden bør derfor sammensættes med denne Kjendsgjerning for Øje af Næringsstoffer saavel fra Dyre- som Planteriget. Her er imidlertid næppe Stedet til at komme nærmere ind paa denne interessante Side af foreliggende Sag. Vi skal blot udtale, at man agter særlig at have Opmærksomheden henvendt paa de overordentlig nærende Blodretter, Blodbudding, Blodpølse o. s. v. Professor Panum, der har arbejdet saa meget for Blodets større Anvendelse i Husholdningen, har angivet, at omtrent 14 Millioner Pund Blod aarlig gaar tilspilde, hvilket viser hvor lidt Kjendskab, Folk har til dette værdifulde Næringsmiddel. Dette Forhold bør være en af Selskabets Opgaver at søge forandret. 2 Pund Blod svarer i Næringsværdi til z 3 /4 Pund skjært, ikke fedt, Oxekjød. Prisen paa en rigelig og nærende Portion Middagsmad, leveret ved Døren, bør ikke overstige 25 Øre. Sandsynligvis vil denne endog kun blive 20 Øre for Portionen; Prisen er afhængig af Dagens Priser paa Fødemidlerne og den daglige Omsætnings Størrelse,
5 Nogle Exempler paa her passende fremsættes: Retter, Priser og Næringsværdier kan i) Vandgrød, Klipfisk og Kartofler: Gryn: l / 4 Pd. koster 5 Øre. Smør: 1 / 33 Pd.» 4» Mælk: 1 Pot» 7» Klipfisk: VoPd.» 15» Smør^/xøPd.» 6» Mel: Yiø Pd.» 1» Kartofler: 3 Pd. 10» 3 Portioner koster 48 Øre. 1 Portion. > 16 Øre. Indeholder: 2 Kvint Æggehvidestof og 16 Kv. Kulhydrat. 2 Kv. Fedt 6 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 8 Kv. Kulhydrat. 14 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt. - 5 Kv. Fedt, 1 Kv. Æggehvidestof, 5 Kv. Kulhydrat. 4 Kv, Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 60 Kv. Kulhyd. 2) Ærter, Flæsk og Kartofler: Flæsk: l / 2 Pd. koster 22 Øre. Indeh. 5 Kvint Æggehvidestof, 24 Kv. Fedt. Ærter: 1 / 2 Pd..» 12» 1 o Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 25 Kv. Kulhydrat. Løg:» 2» Kartofler: 2 Pd.» 2 > 2 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 40 Kv. Kulhydrat. 3 Portioner koster 43 Øre. 1 Portion.. > 15 Øre.
3) Boghvedegrød, Finker og Kartofler: 6 Boghvedegryn: y 4 Pd. kost. 7 0. Indeh. 2 Kvint Æggehvidestof, 16 Kv. Kulhydrat. Mælk. 2 Potter....» 14» 12 Kv. Æggehvidestof, 2 Sukker: Vie Pd....» 2» Ffjærte: 1 Stk» 15, Fedt: ] / 16 Pd.. Kartofler: 2 Pd. 3» 7» 3 Portioner koster 48 Øre. 1 Portion..» 16 Øre. Kv. Fedt, 16 Kv. Sukker. 6 Kv. Sukker. 18 Kv. Æggehvidestof, 5 Kv. Fedt. 6 Kv. Fedt. 2 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Pedt, 40 Kv. Kulhydrat. 4) Bygsuppe, Blodbudding og Kartofler: Byggryn: ] / 4 Pd. koster 5 Øre. Indeh. 2 Kvint Æggehvidestof, 16 Kv. Kulhydrat. Sukker: ] / 10 Bd.» 3» 10 Kv. Sukker. Blod: 1 Pot» 8» 33 Kv, Æggehvidestof. Flæsk: y 8 Pd...» 5» 10 Kv. Fedt. Mel: 72 Pd» 8» 6 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 36 Kv. Kulhydrat. Rosiner:» 5» Kartofler. 2Pd...» 7» 2 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 40 Kv. Kulhydrat. 3 Portioner koster 45 Øre. 1 Portion..» 14 Øre.
5) Norsk Øllebrød, Plukfisk og Kartofler: 01: i Pot.... koster 6 Øre, Indeh. 4 Kvint Sukkerstof. Mælk: i Pot..» 7» 6 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 8 Kv. Kulhydrat. Mel: Vie Pd...» i» 1 Kv. Æggehvidestof, 5 Kv. Kulhydrat. Sukker: 1 / 10 Pd.» 3» 10 Kv. Sukker. Franskbrød...» 4» 1 Kv. Æggehvidestof, iokv. Kulhydrat. Klipfisk:! / 2 Pd.» 15» 14 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt. Mel: Vie Pd...» i» 1 Kv. Æggehvidestof, 5 Kv. Kulhydrat. Mælk: y 2 Pot.» 3» 3 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 4 Kv. Sukker. Smør: y 16 Pd.. 6» 5 Kv. Fedt. Kartofler: 2Pd. 7» 2 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. 3 Portioner koster 53 Øre. i Portion.. 18 Øre. Fedt, 40 Kv. Kulhydrat.
6) Chocoiade og Blodpølse: 8 Chocolade: V 5 Pd. koster 20 Øre. Indeh. 2 Kv. Æggehvidestof, 5,4Kv. Fedt, 8 Kv. Kulhydrat. Mælk: 1 Pot. 7» 6 Kv. Æggehvidestof, 1 Kv. Fedt, 8 Kv. Sukker. Blod: 1 Pot... 8» 33 Kv. Æggehvidestof. Flæsk: V«Pd. 5» 10 Kv. Fedt. Gryn: Pd...» 5» 2 Kv. Æggehvidestof, 16 Kv. Kulhydrat. Rosiner» 5» Tarme & Kryderier» 4» 3 Portioner koster 54 Øre. 1 Portion.. > 18 Øre. Forudsættes et dagligt Salg af 500 Portioner, hvilket turde være en meget beskeden Forudsætning da nemlig Muligheden for et Salg af 5 til 10,000 Portioner ogsaa er tilstede i en By med et Indbyggerantal af 300,000 Sjæle stiller Regnskabet sig saaledes: Aarlig Indtægt: 500 Portioner daglig å 25 Øre = 125 Kr.. 45,625 Kr. Aarlig Udgift: Raamateriale til 500 Port. daglig å 17 Øre = 85 Kr 3i, 02 5 Kr. Kjøkkenfunktionærer: 3 Koner og 1 Karl 2,340 Hestehold 2,190 2 Karle 1,480 1 Jomfru 5 Kul 2,000 Husleie 2,000 Kontorhold og uforudsete Udgifter 1,000 Kjøbenhavn, iste November 1886. Overskud... Nikolai A. Juncker. 42,535 3,090 Kr.
9 Undertegnede, der støtte det ovenomtalte, almennyttige Foretagende, modtager skriftlige Meddelelser om Aktietegning. Tid og Sted for det tegnede Beløbs Indbetaling vil senere blive meddelt tilligemed Selskabets Love, der af os ere vedtagne og fastslaaedc. Kjøbenhavn, i November 188 6. Nicolai Cohens Bor/trykkeri, Raadhusstrcede 6, Kjøbenhavn.
"7: r v/:-; H f i. ' WM ' ' ' Tfj' 't : - \. f-: :Ui sj is :..: < :&&, 's-,..... H t. '- y [ I