Fra fjerbolde og indbagt Ankomst Aberdeen lufthavn, Lotte, Louise, Susanne og Mette. 12
til sækkepiber fåremave Tekst og foto: Robert Hansen, DPIF I en tæt tåge landede vi i Aberdeens lufthavn i oktober måned, da det uofficielle europamesterskab i badminton skulle forsvares i Skotland. Jeg tror nok jeg havde forestillet mig en større lufthavn, taget i betragtning, at Aberdeen huser ca 250.000 indbyggere, og byen er udskibningshavn for en god del af olieeventyret i Nordsøen. Men her stod vi så, 17 spillere, trænere, massør og delegeret i Aberdeen lufthavn, som kun var lidt større end Sønderborg lufthavn. Heldigvis skulle vi ikke vente længe før end vi blev hentet af et par lokale politibiler af transit typen, som kørte os til hotellet i Aberdeen. Her blev vi modtaget af den yderst venlig og hjælpsomme skotske politimand Robin Ripley, som også var primus motor i hele arrangementet. Efter at have fået tildelt værelser og kunne komme af med bagagen, havde vi fredag eftermiddag til egen rådighed. Nogle valgte at slappe af på hotellet og forberede sig mentalt med et slag kort. Andre tog på seight seing i byen, som med sine mange gamle bygninger havde et historisk islæt. Nå ja, der var selvfølgelig også masser af shopping muligheder, men nu var vi jo ikke kommet til Skotland for at shoppe. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg langt om længe, i en musikforretning, fandt en cd som jeg har været på jagt efter i mange år. Fredag aften var alle deltagerne inviteret til reception på Aberdeen rådhus, hvor borgmesterens stedfortræder tog i mod. Besøget var en lille rejse i at blive sat 200 år tilbage i tiden. Selve bygningen, som lå i centrum af byen, havde formentlig ligget der de sidste par hundrede år, og inden for var alt holdt i mørkt træ, gobeliner og tunge gardiner med højt til loftet og kæmpe malerier af tidligere konger, dronninger og borgmestre. Når der skulle holdes en tale, blev det sågar også annonceret ved opråb. 13
Lørdag morgen blev vi alle hentet af skotske kolleger, som kørte os til Aberdeen Sports Village, hvor alle kampene skulle afvikles. Aberdeen Sports Village er et imponerende sportscenter, med indendørs atletikbaner og fodboldbaner med kunstgræs. Desværre, trods cafeteriaets størrelse, kunne det ikke byde på ret meget mad, ud over et par sandwiches. Jeg ved ikke om politifolk i andre lande spiser lige så meget som danske politifolk, men det kunne i hvert fald ikke dække de danske spilleres sult, så jeg fik hurtig til opgave at sørge for proviant til spillerne. Efter at have sonderet terrænet og byen, fandt jeg ud af, at Aberdeens supermarkeder holder åbent til sent om aftenen, også i weekenden. Og da der ikke mangler noget i de skotske forretninger, var det bare at købe ind. Spillerne havde begge dage mellem 7 og 8 kampe hver at skulle spille, så det gav en del arbejde for massøren Cathrine Juul, til hvem vi havde fundet et lille afsides rum, hvor hun tage fat. Til stor misundelse for de andre landes spillere, som ikke havde tænkt i de baner. Nikolaj Kjærsgaard finder dagens cry baby. Robert Hansen uddeler debutant nål til Jon Barth Hansen. Lørdag aften på hotellet, skulle denne dags Cry Baby findes. Jeg fandt hurtig ud af, at en Cry baby er det samme som en tudekiks på dansk, eller i hvert fald, hvem der skulle have den ærefulde titel af dagens tudekiks eller at blive udnævnt til dagens Cry Baby. Titlen gik til Thomas Sebastian Holm som med overvældende flertal af stemmer, måtte indkassere denne titel. Det gik aldrig op for mig hvorfor det blev Thomas, men som en af de to ledere i truppen fortalte mig, så skulle Thomas have den uanset om det var fortjent eller ej. Som denne unavngivne leder udtalte: selv om ingen havde stemt på ham, så havde jeg givet ham titlen alligevel. Samme fornemme hæder overgik om søndagen Janek Roos, som muligvis havde fortjent titlen, da han ud af 17 stemmer, fik de 16. En enkelt debutant nål blev der også uddelt, idet Jon Barth Hansen fik tildelt nålen. Spillerne venter på transport til hallen. Lørdag aften blev der afholdt samlet spisning i hotellets restaurant. Vi havde mulighed for at vælge mellem 3 retter forret, 3 retter hovedret og 3 retter dessert. Og noget af det fantastiske ved at besøge andre lande, er at opleve deres kultur og ikke mindst kulinariske specialiteter. Derfor havde vores værter også sørget for, at vi fik mulighed for at smage f.eks fjerkræ med blodpølse og indbagt fåremave såkaldt haggis. Da jeg havde fornøjelsen af at sidde ved siden af en lokal betjent, og samtidig havde Janek siddende over for mig, fik vi begge en storslået mulighed for at spillere bliver uddelt af Colin D Menzies. Medaljer og æresbevisninger til de danske blive indført i de skotske spisevaner. Og det var her det gik op for mig, hvor meget Janek virkelig værdsætter det danske mad. Samtidig måtte jeg også sande, at dette store menneske, som Janek jo er, indeholder masser af skjulte reserver. Han var derfor i stand til at stå en lørdag aften, og en søndag formiddag i gennem, alene på en aftensmad bestående af tortellini. Eller også indeholder tortellini så meget skjult næring og energi, at det grænser til en forretningshemmelighed. Med mindre den gode Janek senere på aftenen sneg sig ud i køkkenet. Og jeg skal hilse og sige, at haggis smager fortrinligt. Jeg kunne desuden overraske en skotsk kollega med, at blodpølse spiser vi også i» 15
Rådhusbygningen med det høje tårn. Aberdeen havneområde. Danmark, med sirup og sukker. Nogenlunde med samme udtryk i ansigtet, som Janek præsterede da han hørte om haggis, måtte den skotske kollega erkende, at det kunne han godt nok ikke forestille sig kunne smage godt. Søndag aftens fest banket blev også afholdt i hotellets lokaler. Der blev overrakt medaljer og hædersbevisninger, og holdt taler og uddelt gaver. Ikke mindst til Robin Ripley. Ole og Nikolaj havde sørget for, at Peter Gade havde sat sit autograf på en spilletrøje, og det blev derfor undertegnede, som fik æren og glæden ved at give den til ham. I kølvandet på trøjen fulgte også en flaske medicin i form af en Gl. Dansk, som især englænderne kendte meget til deres jubel taget i betragtning. Og så var det lige det skete. En lang, lidt skinger men meget harmonisk tone, lød i hele restauranten. Og så kom der ellers gang i sækkepiberne. Ind marcherede et syv mands (og et par kvinder) skotsk sækkepibe orkester. Med kilt og det hele. En fantastisk oplevelse da dette orkester stod midt i restauranten og spillede. Selv tjenere og køkkenpersonalet kom ud for at opleve dette storslået arrangement. Også selv om man måske ikke er musikelsker eller måske ikke kan lide sækkepibemusik, så tror jeg ikke der var nogen af de tilstedeværende, som ikke kunne undgå at blive betaget af dette skotske politiorkester. Og til de som nu vil spørge, om de havde noget under kilten, så ville Louise Gudiksen også gerne vide det, så derfor spurgte hun chefpolitiinspektør Colin D Menzies. Colin kom let og behændigt ud af situationen ved at svare: Det er op til den enkelte om han eller hun vil. Så derfor står spørgsmålet stadig hen i det uvise eller hva`? Det var også Colin D Menzies, som i sin tale roste alle spillerne for de mange gode og spændende kampe han havde overværet. Han var dog lige nødt til at sige, at på trods her af, så var det ham bydende nødvendigt at fortælle, at danskernes spil trods alt lå en klasse over de andres. Og der var ingen tvivl om, at han mente dette. Lidt senere på aftenen havde jeg fornøjelsen af at snakke med ham, og han betroede mig, pegende med en finger ud gennem restaurantens vindue, at dette værtshus der ovre skal I ikke besøge, hvis I går i byen senere. Jeg nænnede ikke at fortælle det gode menneske, at fredag aften havde vi lige kigget inden for i selv samme værtshus, dog uden at det medførte nogen som helst problemer. European Badminton Af Dorte Larsen, København, Politiskolen Foto: Robert Hansen, DPIF Som Robert Hansen har skrevet andetsteds i bladet deltog Danmark igen i de uofficielle Europamesterskaber i Politibadminton, der denne gang var henlagt til Aberdeen i Skotland, lørdag/søndag den 23. og 24. okt. 2010. Danmark var forsvarende mestre i holdturneringen, fra Mesterskaberne afholdt i Herninghallerne i nov. 2008, ligesom Danmark havde flere individuelle mesterskabstitler fra samme stævne, hvorfor der var et forventeligt pres på Danmark, dels fra egne rækker og fra vore modstanderes side. Lad mig med det samme slå fast, at Danmark indfriede forventningerne over en bred kam. Lørdag den 23. okt. var afsat til holdturneringen og vi stillede med 2 hold for DK, og det samme gjorde henholdsvis UK og Holland. Irland og Skotland stillede hver med ét hold. DK 1, der bestod af Janek Roos, Kasper Storkegaard, Jon Barth Hansen, Kasper Madsen, Louise Gudiksen, Mette Therkelsen og Lotte Søgaard, var i pulje A med Holland 2, Irland samt UK 2, mens DK 2, der bestod af Michael Andreassen, Casper Christensen, Thomas Holm, Lars Madsen, Susanne Rasmussen og Dorte Larsen var i pulje B med Holland 1, Skotland og UK 1. DK 1 16
Badmintonholdet fra 1988, som deltog i de første uofficielle europæiske politimesterskaber i badminton i Holland. Bagest fra venstre mod højre: Jesper Petersen, Claus Ulriksen, Henrik Borris Jensen, Michael Bech og Allan Ulrich. Forrest fra venstre: Dorte Larsen, Trine Bennedtzen, Karin Borgstrøm og Lene Christoffersen Police Invitational Championships team Event Holdet.» 17
gjorde kort process i sin pulje og vandt alle holdkampene, idet Holland 2 og UK 2 begge blev slået med 4-1, mens Irland bød mere modstand men blev besejret med 3-2. DK 2 måtte i pulje B se sig besejret med 5-0 af UK 1, et knebent nederlagt til Holland 1 med 3-2 mens det blev til sejr over Skotland med 3-2. DK1 blev dermed vinder af pulje A med Irland på 2. pladsen, begge videre til semifinalerne. DK 2 måtte desværre og knebent nøjes med en 3. plads i pulje B, og kom ikke videre. Det gjorde i stedet UK 1 og Holland 1. DK 1 mødte 2 eren fra pulje B, Holland 1 og vandt flot med 5-0, men resultatet til trods, var flere kampe meget jævnbyrdige, og herredoublen med Kasper Storkegaard og Jon Barth var i 3 sæt. Den anden semifinale ml. UK 1 og Irland blev ikke uventet vundet af UK 1, så nu var finalen sat mellem DK 1 og UK 1. Janek Roos og Lotte Søgaard vinder mixdoublen. Kasper Madsen vinder herresingle. Det blev lidt af en gyser. Da kl. var 17.15 blev vi forvist fra hallen, da vi kun kunne råde over den til kl. 1700. Da var der kun afviklet de 4 ud af 5 kampe, og stillingen var 2-2. Kasper Madsen, vores sikre kort for DK, havde vundet sin herresingle ret så sikkert med 21-11 og 21-9, mens herredoublen med Kasper Storkegaard og Jon Barth måtte i 3 sæt for at vinde deres kamp med 21-16, 19-21, 21-16. Louise Gudiksen i damesingle måtte ud i 3 sæt også, og desværre for DK tabte Louise med 19-21, 21-12, 19-21, og Mette Therkelsen og Louise måtte se sig besejret af en velspillende UK damedouble med 19-21 og 16-21, en meget lige kamp. Tilbage var så Mixdoublen med Janek Roos og Lotte Søgaard. Den blev henvist til afvikling næste dag, søndag morgen kl. 0900. Så tidligt i seng med Janek og Lotte, så de var friske til næste dags afgørende kamp! Og det lykkedes! Men spænding til sidste bold, idet de sandelig også skulle ud i 3 sæt og vandt med cifrene 16-21, 21-19 og 21-16. Så dermed genvandt DK holdmesterskabet med 3-2 over UK. Stort tillykke for en bragende flot og velspillende holdindsats. Lars Madsen, Kasper Madsen, Janek Roos, Kasper Storkegaard og Thomas Holm. Søndagen fortsatte, efter Danmarks holdsejr, med de individuelle mesterskaber. Masser af gode kampe og for at gøre det lidt kort og skære ind til benet, var Danmark med i 4 ud af de 5 rækkers finaler. Kun i damedouble var vi ikke repræsenteret, idet Mette og Louise blev slået ud af det engelske par Skeggs/Wilsom i semifinalen. Skeggs/Wilson blev så efterfølgende slået af det Irske doublepar 2xGlennon, der også var topseedede i rækken, og som dermed vandt mesterskabet i damedouble. De 4 finaler med dansk deltagelse var Herresingle, Herredouble, Damesingle og Mixdouble. Den nemmeste finalekamp at referere fra er afgjort herresinglen. Kasper Madsen var simpelthen en klasse bedre end de øvrige deltagere ved stævnet. Cifrene taler for sig selv, idet UK s Tim Cope måtte indkassere et nederlag på hele 21-9, 21-6. Kasper er uden omsvøb suveræn i singlerækken pt! Den andenfinalekamp, herredoublen, blev et rent danske opgør. Janek Roos og Kasper Madsen mødte Thomas Holm og Jon Barth, og Janek/Kasper vandt med 21-12 og 21-11. I damesinglen skulle Mette Therkelsen møde» 19
Hollandske Bianca de Vree i finaleopgøret, og desværre måtte Mette se sig besejret med cifrene 12-21 og 19-21. Som 2. sæt viser, endte den også lidt gyseragtig! Sidste finalekamp var mixdoublen med Janek Roos og Susanne Rasmussen mod ægteparret Gibson fra UK. Igen en rigtig jævnbyrdig kamp, men Gibsons var godt sammenspillet og velspillende, og Janek/Susanne måtte se sig besejret med de snævre cifre på 18-21, 18-21. Det skal lige bemærkes, at Danmarks 2 holdledere, Nikolaj Kjærsgaard og Ole Larsen deltog i de individuelle mesterskaber, og gjorde en god figur. At møde Kasper Madsen i første kamp må siges at være lidt unfair, men som Nikolaj efterfølgende konstaterede med stolthed, så var han den spiller, der havde opnået flest points hos Kasper Madsen i singlerækken. Dét er i sig selv en ærværdig bedrift! Alt i alt et flot stævne med masser af godt spil og velfortjent mange sejre til de danske spillere. Danmark leverer stadig gode spillere/resultater til disse internationale badmintonstævner, hvor vi gennem tiden har deltaget, og altid gjort det godt. For lige at markere udviklingen og den til stadighed glimrende deltagelse til badmintonstævnerne har undertegnede skribent deltaget i de internationale stævner i deres spæde opstart tilbage i 1987, hvor PI København sendte 22 spillere afsted til Blackpool i UK, og hvor der var deltagelse af Holland, Sverige, UK og DK. Dette var et individuelt stævne, men allerede året efter, den 9. 12. maj 1988 inviterede Holland til en holdturnering, der nok må siges at være det første internationale holdstævne, der blev kaldt De uofficielle europamesterskaber. I Holland var der deltagelse af UK, Belgien, Tyskland samt selvfølgelig Holland og Danmark. Holdet der blev sendt til Holland for at repræsentere Danmark var: Claus Ulriksen, Allan Ulrik, Henrik Boris, Jesper Petersen, Michael Bech, Trine Bennetzen, Karin Borgstrøm, Lene Christoffersen (nu Cederholt) samt undertegnede. 6 af os er stadig aktive spillere. Sidenhen har mesterskaberne på skift været afviklet hver 2. år i de forskellige deltagende lande. Om 2 år er det efter sigende Irlands tur til at være værtsland, men det må den efterfølgende invitation vise. Med tak for en god tur til det engageret danske team bestående af spillere, holdledere, massør og DPIF delegat. Lotte Søgaard og Louise Gudiksen Møller. Jon Barth Hansen og Kasper Storkegaard. Trænere og turledere Nikolaj Kjærsgaard og Ole Larsen, som begge også deltog i turneringen.