Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige Problem, Staalbuen, dens Fremstilling, Behandling af Bueskytten, dens rationelle Pleje, good-will m. m. Ak! - Der røg Buen! Saaledes begynder Underskriveren A. C. S. sin Artikel i BUESKYDNING Nr. 2 1948, og mere behøver man jo ikke at skrive for at udtrykke Tanker og Følelser omkring en knækket Bue. Alle Bueskytter kender Reaktionen efter et saadant Ulykkestilfælde, men hvad tænker Buefabrikanten? En Bue behandles af to Parter. - Den ene er Bueskytten, som betragter Buen fra et bueskydningsteknisk Synspunkt. Den anden Part - Buefabrikanten - maa ikke blot se paa Buen ud fra dette Synspunkt, men han har ogsaa fremstiiiingstekniske og salgstekniske Synspunkter at tage Hensyn til. Dette foraarsager bi. a., at der i visse Tilfælde hersker forskellige Meninger om, hvordan en god Bue skal være. Det var jo ogsaa urimeligt at forlange, at Buefabrikanten skulde kunne tage Hensyn til alle individuelle Ønsker fra Bueskytternes Side. Han kan kun rette sig efter de almene Ønsker, som opstilles for en god Bue, og siden forsøge at opfylde disse i den Udstrækning, det er muligt. At en Bue skal være holdbar er uden Tvivl det mest væsentlige Krav. Man ønsker imidlertid ogsaa, at Buen skal have et godt Kast og en passende Styrke. Helst bør den være upaavirkelig overfor Forandringer i Vejrforholdene og af praktiske Grunde kunde behandles relativt ublidt ved Anvendelsen. Bueskytten kan uden at tænke nærmere over det anføre alle disse tilsyneladende forskellige Krav til en Bue, men for Buefabrikanten gælder det om at udregne, hvorvidt samtlige Ønsker kan opfyldes i tilstrækkelig Udstrækning uden at influere paa nogen af de andre. Da SEEFAB besluttede at optage Fremstillingen af Buer paa Programmet, kendte man de Fordringer, som stilles til en god Bue, som ikke blot skal kunne opfylde Ønsket om Holdbarhed, men ogsaa i Forhold hertil skal kunne opfylde de øvrige Ønsker om en god Bue i størst Udstrækning. SEEFAB-Buen kom altsaa paa Markedet, og det turde vel ikke være nogen Overdrivelse at paastaa, at den fik en god og velvillig Modtagelse overalt. Herom vidner bi. a. det Faktum, at Bueskytternes Fordringer til SEEFAB-Buen automatisk er højere end til andre Buer. Dette gælder først og fremmest Holdbarheden, og Grunden hertil er naturligvis, at man ved, at Staal har større Træthedskvotient end Træ. Hvad man imidlertid ikke synes at vide i nogen større Udstrækning, er, at dette Forhold, kun gælder under Forudsætning af, at Materialet behandles paa rette Maade, og at selve Buen behandles paa en saadan Maade - fra saavel Bueskyttens som Buefabrikantens Side -, at Udmattelse ikke fremskyndes.
Udmattelse af Materialet er altid den direkte Grund til, at en Bue gaar i Stykker, med mindre dette er sket paa naturlig Maade, d. v. s. naar den længste Levetid er naaet - eller er en Følge af andre indirekte Grunde, som paa kunstig Maade foraarsager, at Grænsen for Materialets Træthedsstyrke overskrides. Det er naturligvis kun disse sidste Grunde, som det er muligt at gøre noget imod. Dette kan gøres enten af Buefabrikanten, som forsøger at undgaa Materiale- og Fabrikationsfejl, eller af Bueskytten, som ved Behandlingen og Anvendelsen forsøger at behandle Buen paa rette Maade Af ovennævnte Grund er det let at forstaa, at der ikke kan gives nogen Garanti for en Bues Levetid. Hvad SEEFAB-Buen angaar, kontrolleres denne med Hensyn til Træthedsstyrken. Af hver Serie der bliver fremstillet, bliver der udtaget en Del Buer til Prøve i en til dette Formaal specielt konstrueret Maskine. I denne spændes Buen mindst 200,000 Gange. Med en Bue, som holder til 200,000 Spændinger, kan en Bueskytte skyde 300 Skud om Ugen i 10 Aar. Nu findes der vel ingen Skytte, som skyder saa meget, og det bør ogsaa bemærkes, at man desværre ikke i den omtalte Maskine kan faaet helt korrekt Resultat med Hensyn til Holdbarheden. Maskinen spændes Buen frem og tilbage i samme Tempo, medens Buebenene ved sædvanlig Skydning efter at man har givet Slip bevæge sig fremad med stor Hastighed og hastigheden standses af Strengen, hvorved Paavirkningerne paa Materialet selvfølgelig bliver større. En Bue som holder til 200,000 Træk, kan derfor maaske i Brug kun holde til Halvdelen. Paa den anden Side er det meget sædvanligt, at de svagere Buer holder til 400,000 Spændinger i Maskinen. Erfaringen har vist, at SEEFAB-Buerne i Almindelighed holder i mindst 5 Aar - ofte længere -, men nogen Garanti kan der som sagt ikke gives. Det er umuligt blot af den Grund, at den ene Bueskytte skyder meget, den anden mindre. SEEFAB anstrenger sig altsaa for at gøre, hvad der er muligt for at gøre Buens Levetid saa lang som mulig. Det er imidlertid givet, at SEEFAB-Buen ligesom alle andre Ting lidt efter lidt bliver siidt. Den maa da erstattes. I Danmark begyndte Bueskydningssporten i 1942, og en hel Del Buer blev leveret dertil i de nærmest følgende Aar. Vi skriver nu 1948, og der er altsaa gaaet 6 Aar. Da de danske Bueskytter paa Grund af Valutaforholdene desværre ikke kunde erstatte brugte Buer i ønsket Udstrækning, er det jo klart, at de gamle Buer - maaske efter 6 Aars Tjeneste - nu begynder at gaa i Stykker paa Grund af, at deres Levetid er forbi. Dertil kommer desuden det Forhold, at brugte SEEFAB-Buer i en vis Udstrækning skifter Ejer. For den nye Ejer ligger det nært for at betragte en saadan Bue som ny, men ved Reklamation kan det ikke gaa at tænke saadan. Den nuværende relativt store Reklamationsprocent i Danmark over SEEFAB-Buer og det relativt store Antal knækkede Buer i den sidste Tid maa betragtes under Hensyntagen til ovennævnte. Selv om der som tidligere nævnt ikke kan ydes nogen Garanti for Levetiden, saa yder SEEFAB dog Garantimod MateriaIefejI og Fabrikationsfejl. Buer, som har saadanne Fejl, ombyttes altsaa gratis. Det er relativt let at afgøre, om et Brud beror paa Materialefejl. SEEFAB-Buerne fremstilles af Staal af højeste Kvalitet, udvalgt under Hensyn til de Fordringer, som stilles til Buen. Naar Materialet faas fra Leverandøren, undergaar det en nøje Undersøgelse paa SEEFAB. Det er imidlertid, som den indviede ved, ikke muligt at faa 100 Procents Sikkerhed med Hensyn til Homogeniteten i de
forskellige Produkter, selvom Udgangsmaterialet viser sig at være homogent. Slaggedannelser kan være Aarsag til saakaldte Brudanvisninger. som fremskynder et Brud. Naar en Bue gaar i Stykker paa Grund af Materialefejl, kan dette i de fleste Tilfælde henføres til Fejl i selve UdgangsmateriaIet. SEEFAB og deres Materialeleverandører har derfor et intimt Samarbejde for at undgaa den Slags Reklamationer. Under Krigen havde SEEFAB ikke Adgang til det højtlegerede Staal, som sædvanligvis anvendes til Fremstilling af Buer, men man anvente en anden Slags Staal, som man troede skulde være lige saa godt. Det blev imidlertid ikke Tilfældet, især hvad stærke Buer angaar. Desværre blev der leveret netop en hel Del af disse Buer til Danmark, hvor man var vant til at anvende stærke Træbuer. Da SEEF AB opdagede, at disse Buer ikke holdt i ønsket Udstrækning, meddeltes i BUESKYDNING, at saadanne Buer skulde ombyttes gratis. Det er ogsaa sket. Der synes imidlertid at herske en vis Misforstaaelse paa dette Punkt, idet man tror, at denne Meddelelse gælder aiie Buer, som leveres. Hvor vanskeligt det er at kunne fastsætte en vis Levetid for SEEFAB-Buen viser imidlertid det Faktum, at mange af disse stærkere Buer, til Trods for, at Materialet ikke var det bedste, stadigvæk er i Brug. Hvis en saadan Bue nu gaar i Stykker efter f. Eks. 4 Aars Tjeneste, kan den naturligvis ikke udskiftes gratis, eftersom Levetiden har været tilfredsstillende. Saaledes som det omtaltes i Indledningen, er det ikke blot paa Buen og dens Fabrikanter, at Levetiden beror, men ogsaa paa Bueskytten selv. Selvom det forholder sig saaledes, at en Staalbue taaler mindre varsom Behandling end en Træbue - hvilket er en af SEEFAB-Buens store Fordele -, maa ogsaa en Staalbue behandles med en vis Varsomhed. Har man været ude at skyde i Regnvejr, skal Buen tørres af og stilles paa et tørt Sted, saaledes at eventuel Fugtighed i Buebenene fordamper. R u s t kan efterhaanden gøre Buens Levetid kortere. Hvis man ønsker at prøvespænde Buen, skal man altid have en Pil lagt paa Strengen, for at undgaa, at man spænder Buen længere, end der er beregnet ved dens Konstruktion. SEEFAB-Buerne for Herrer bør ikke spændes mere end 28", og Damebuerne ikke længere end 25". Disse Regler er meget vigtige, thi hvis man spænder Buen længere end beregnet, fremskynder man Udmattelsen af Materialet. Det bør paapeges, at det kun behøver at dreje sig om 1" for lang Spænding, og Buen kan rette sig ud eller faa for store Paavirkninger, som fremskynder Udmattelsen. Som Følge af dette Forhold er det ogsaa klart, at hvis en Herre anvender f. Eks. 26" Pile til sin SEEFAB-Bue, vil hans Bue holde længere, end hvis man anvender 28" Pile. En Pilelængde paa 29" kan overhovedet ikke bruges og det bør derfor fremhæves, at hvis man anvender Træpile, hvis Længde regnes fra Kærven til Begyndelsen af Metalodden, maa man ikke trække længere end til Metaloddens Begyndelse, da man ellers trækker længere end 28". Alle Bueskytter ved, at en af Ulemperne ved en Træbue er den, at hvis Strengen gaar i Stykker, er Risikoen for, at Buen ogsaa skal gaa i Stykker meget stor. Denne store Risiko foreligger ikke for en SEEFAB-Bue, men det er paa den anden Side klart, at selv SEEFAB-Buen udsættes for særlig haarde Paavirkninger, som gør Levetiden kortere, naar en Streng gaar i Stykker. Det er derfor vigtigt, at man anvender Strenge, som holder saa længe som muligt. Hvis man foretrækker Hørstrenge i Stedet for Staalstrenge, skal man gøre disse saa stærke, at de holder lige saa længe som en
Staalstreng. Det kan altsaa ikke anbefales, at man udnytter SEEFAB-Buens Holdbarhed ved Strengesprængninger paa en saadan Maade, at man har saa tynde og lette Strenge som muligt for at forøge Buens Kasteevne. Dette fører kun til, at Buens Levetid formindskes kendeligt. En anden Ulempe ved Hørstrenge er ogsaa det Forhold, at de ikke holder Længden. For at afhjælpe dette gør Bueskytten ofte det, at han efter Strengningen foretager en Del korte Afskydninger uden Pil for paa den Maade at faa Strengen til at forlænge sig. Saadanne Blindskud er af det onde, selv om de er relativt smaa, og de forkorter Levetiden. En Sammenfatning af, hvad Bueskytten har at iagttage ved Anvendelsen af SEEFAB- Buen for ikke at forkorte dens normale Levetid, bliver: 1) Sørg for, at Buen ikke ruster. 2) Hav altid en Pil paa Strengen ved Prøvespænding. 3) Spænd ikke Herrebuen længere end 28" og Damebuen længere end 25". 4) Juster ikke Strengens Længde ved Blindskud. Eftersom disse fire Forholdsregler burde være kendt af alle Bueskytter, da de jo saa at sige gælder for alle Slags Buer, skulde det ikke skade. om Bueskytteklubberne slog disse fire Hovedregler op paa Opslagstavleme i Klubhuset. Af det, der her er skrevet, turde det tydeligt fremgaa, at SEEFAB anstrenger sig for at gøre, hvad der er muligt, for at Buerne skal blive saa gode som muligt. Ingenting er imidlertid saa godt, at det ikke kan blive bedre, og Forsøg paa dette Omraade fortsætter stadigvæk. Stadig dukker imidlertid nye og overraskende Problemer op, som maa løses. De, der ønsker at sætte sig nærmere ind i den tekniske Side af Bueskyttesporten. anbefales det at anskaffe sig en nylig udkommen Bog af de amerikanske Bueskytter C. N. Hickman, Forrest Nagler og Paul E. Klopsteg med Titlen»Archery: The Technical Side«, udgivet af National Field Archery Association, P. O. Box 388, Redlands, California. Af denne Bog fremgaar med al ønskelig Tydelighed, at den tekniske Side er meget interessant og uhørt vidtløftig - og følgelig meget svær at mestre. For at beregne en god Bues Udformning og Dimensionering og en passende Streng og Pil til denne maa man benytte sig af den højere Matematik, og til at fremstille dem kræves gode Værktøjer og Maskiner. SEEFAB anser for sit Vedkommende Forsøg og Forskninger paa dette Omraade for at være betydningsfulde. selv naar det gælder Fremstillingen af andre Produkter af Staalrør, hvilket er et yderligere Bevis paa den Vægt, der maa lægges paa den tekniske Side af Bueskyttesporten. Desværre er denne Side lidet kendt blandt Bueskytterne, og selv om den kun kan beherskes af højtkvalificerede Teknikere og Matematikere, saa kan den dog faa den almene Mand til at forstaa. at selve Udførelsen af Bueskyttesporten er een Sag og Fremstillingen af Materialerne en anden. SEEFAB var den første til at fremstille Staalbuer og har saaledes lang Erfaring paa Omraadet. Dette bevises af, at SEEFAB-Buen i dens nuværende Konstruktion og Udformning, trods Alderen, stadig staar sig godt i Konkurrencen. Siden SEEFAB paabegyndte Fremstillingen af Buer. har man andre Steder - særlig i USA. og England - forsøgt at fremstille Buer af Staalrør eller Metal. SEEFAB har prøvet disse Buer i sin Prøvemaskine og fundet, at Træthedskvotienten kun er næsten Halvdelen af SEEFAB- Buens. En af de prøvede Staalbuer var forøvrigt en direkte Kopi af SEEFAB-Buen, men
for at faa den ønskede Styrke havde man ikke taget tilstrækkeligt Hensyn til Materialets Træthedsstyrke, hvorfor Buens Levetid var betydelig kortere end SEEFAB-Buens. Til Slut kan fremhæves, at SEEFAB arbejder paa at faa Buer frem med Styrker op til 65 Ibs. Forsøgene med saadanne Buer, som delvist har faaet en ny Konstruktion, viser, at det kan lade sig gøre at fremstille stærkere Buer uden forkortet Levetid, men de har ogsaa nye Faktorer og Problemer.