KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?
|
|
- Marianne Toft
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa lave Sonnes Frise, eller gik de gamle i Graven med Hemmeligheden om, hvorledes Frisen blev udført for snart hundrede Aar siden? Studerer man de Bøger og Beretninger, der er skrevet om Sonnes Frise, finder man det straks mærkeligt, at der ikke staar noget om, hvorledes Frisen haandværksmæssigt er udført. Om det var Kunstmalere eller Murersvende, der pudsede selve Farvepudsen ind i Billederne, oplyses der intet. At det skulde være unge Kunstnere, som lige kom fra Akademiet og begyndte at pudse og bruge Murerværktøj, vil jeg anse for meget usandsynligt. Den afdøde Maler Axel Johansen kunde ganske vist bruge Modellérske og Murerværktøj som en udlært Murer, men han fortalte mig engang, at det havde kostet ham mange Aars energisk Øvelse, inden han kunde behandle Mørtlen paa rette Maade. 12
2 M U S E E T S G A A R D F A Ç A D E Da jeg i 1936 begyndte at assistere Axel Johansen paa Museets Gaardfaçade, slog det mig, at der var forskellige Meninger om, hvorledes Pudsbehandlingen var foregaaet for ca. hundrede Aar siden. Det vilde være af stor Interesse at vide, men dengang noterede man ikke alting saa nøje op som nutildags. Det var af Betydning at blive klar over, om den ene Millimeter Farvepuds, som gennemgaaende er den Tykkelse, der er anvendt paa Museets Façader, har været pudset paa tør eller ikke optørret Grovpuds. Jeg opdagede da, at naar den gamle Puds blev afhugget under Gaardens Istandsættelse, kunde f. Ex. et Blad ved Afhugningen komme helt ud, i dets fulde Form, i en Dybde af lige ind til Murstenen. Farvepuds og Grovpuds fulgtes ad mange Steder i Blade, Blomster og Palmestammer. Dette er et Bevis paa, at Grovpudsen har været udskaaret i f. Ex. Træets Form. Efterhaanden som nu Farvepudsen skulde lægges paa Træet, har man pudset nogle Blade eller andet paa Træet ud i Grovpuds, og senest Dagen efter, medens nogen Fugtighed endnu stod i Grovpudsen, paaført Farvepudsen. Det ret tynde Lag vilde derved bedre forbinde sig med Grovpudsen, og en senere Optørring kunde ske, uden af Farvepudsen pulveriseredes ved for hurtig Tørring. Flere af de Blade og Blomster, som er udhugget paa nævnte Maade opbevares i Museet tillige med andre Brudstykker fra den gamle Puds i Gaarden. Til Oplysning for senere Tider er der ogsaa omtrent daglig taget Fotografier af Arbejdet i Museets Gaard, lige fra den 3. April 1936, da Arbejdet begyndte, til den 4. September 1940, da den sidste Dekoration blev færdig i den nye Puds, saaledes at man kan følge baade Gangen i det og den Metode, hvorefter den nye Farvepuds er udført. Maleren Axel Johansen døde ved en Færdselsulykke 1938 midt under Arbejdet. I hans Sted kom Maleren Axel Salto, der fuldførte det. Mange Mennesker, som ser Museets Gaardfaçade i dens nyrestaurerede Stand, spørger om, hvem der har»malet«disse Palmer, Laurbærtræer, Egetræer, disse Slyngplanter af Vildvin, Kaprifolium m. m. Hertil maa svares: Intet er malet. Alt er hidpudset med gennemfarvet Mørtel (Bastard-Mørtel, d. v. s. Portland-Cement, vasket Skelsand og Stampekalk). Hvert enkelt Blad, hver Gren, alle Blomster, Græsstraa og de smaa Nødder, som sidder paa Egetræerne, kort og godt alt er lagt i seks Millimeter tyk Puds. Denne Puds er behandlet med Rivebrædt og trykket i Overfladen med en Staalske, som bevirker, at den faar en kornet Karakter, men ved Berøring viser sig at være glat. I
3 FRA GAARDFAÇADENS ISTANDSÆ TTELSE. Et Parti af Lisene Nr. 3 i tre forskellige Stadier. Til <venstre: Den sorte Farvepuds er lagt og Tegningen poncet over paa den. I Midten: Tegningen udskaaret i den sorte Puds. Til højre: De udskaarne Partier er udfyldt med gul Farvepuds, i Bladene til Siderne er Ribberne indlagt paa samme Maade med sort Puds. De Blade, der dækker Stammen, mangler endnu Ribber og Konturer. (Hans Petersen fot. Juni 1939). I4
4 FRA GAARDFAÇADENS IST A N D SÆ TT ELSE. Et Parti af Lisene Nr. 5 i tre forskellige Stadier. Til ^venslre: Tegningen er udskaaret i den sorte Farvepuds, medens denne endnu er vaad og lader sig skære med en Kniv; de fine Stængler udfyldt med gul Puds. I M idlen.- Udfyldningen med gul Puds fortsat; Vindrueklasen foroven til venstre er indlagt med Dodenkop-farvet Puds. TU højre: Feltet nærmer sig Fuldførelsen. (Hans Petersen fot. Maj 1940).
5 JOHANNE LUISE HEIBERG. Rekonstruktionsforsøg af Axel Salto 1941 efter Sonnes Frise paa Grundlag af de gamle Kartoner. denne Tykkelse har man pudset paa tør Grovpuds, som gøres fugtig, lige før man paafører Farvepudsen, for at Grov- og Finpuds kan forbinde sig med hinanden. Den saaledes fremstillede Puds er saa haard og stærk, at den ikke kan gøres stærkere, hvis man ikke vil risikere, at den springer fra Underlaget. SO N N ES F R IS E Af trykte Beretninger fremgaar det, at der i Aarene fra omkring 1865 til vore Dage er bevilget ca Kr. alene til Forsøg paa at restaurere Sonnes Frise og Gaardens Dekorationer. Allerede femten Aar efter, at disse Façade-Billeder var færdige, bevilgedes de første Penge til Forsøg med Frisens Vedligeholdelse. Deraf kan man forstaa, at Sonnes Frise maa have været i Forfald, medtaget af Vind og Vejr, kun to-tre Aar 16
6 FRA SONNES FRISE. Skuespillerindernes Baad med Johanne Luise Heibergs Portræt. Fotograteret Marts efter dens Fuldførelse. Hvorfor viste dette Forfald sig i Løbet af faa Aar? Ifølge de Studier, jeg har gjort, er en stor Del af Frisen ikke pudset i Sgrafitto-Teknik eller bedre sagt i Haandværkersprog: farvepudset paa den Maade, at hver enkelt Farve er indpudset for sig, saaledes som f. Ex. Gaardfaçaden nu er udført ved Restaureringen. Paa mange Billeder har flere Farver været malede paa, saa at Resultatet snarere bliver et freskomalet Billede, og saadant kan i vort Klima ikke holde ret mange Aar paa en Façade. Lad os se paa det Billedfelt paa Museets Langside mod Kanalen, hvor Portrættet af Johanne Luise Heiberg findes. I Baaden her sidder to Damer, som bærer røde Kjoler og gule Sjaler over Skuldrene. Den røde Farve, som dækker den største Flade i Billedet, er pudset først. Uden at bortskære de Partier, hvor de gule Sjaler skulde I7
7 være, har man blot malet Sjalerne med Okker oven paa det røde, som nu kommer til Syne bag Rester af forvitret Okker. Fru Heibergs Hoved er ligesom ved saa mange andre af de Personer, der er afbildet paa Siden mod Kanalen pudset ud i een Farve. Haaret har været paamalet, og denne Paamaling er forsvunden, saa at Haar og Ansigt nu staar i een og samme Farve. Helhedsindtrykket af Hovedet forsvinder herved fuldstændigt. Fru Heiberg holder en lille Buket Blomster i den ene Haand. De fleste af disse Blomsters Farver er forsvundne, fordi de har været paamalede. At male dem er ti Gange saa hurtigt, men hundrede Gange saa uholdbart, som hvis hver Farve i Buketten havde været lagt ind i Pudslagets fulde Tykkelse. I nogle, ja maaske de fleste af Frisens Billeder paa Museets Slotsside er man gaaet grundigere til Værks og har lagt hver Farve ind for sig Hudfarve, Haarfarve, Tøj o. s. v. Disse Billeder finder man derfor meget bedre bevarede end Billederne mod Havnen, endskønt de er udsat for megen Sol og Regn. Naar man tager i Betragtning, at disse gamle Billeder kun er lagt i een Millimeter tyk Farvepuds, er de ganske godt bevarede efter snart hundrede Aars Forløb. Nogle Steder har man dog her kun ridset let ned i den underste Puds og malet en Farve ovenpaa. Paa et enkelt Billede paa Slotssiden har der ogsaa været malet Fresko oven paa Farvelagets Grundfarve, nemlig det, der sidder til højre for Indgangsdøren, og som forestiller Maleren Jørgen Roed, der staar med sin Hustru under Armen. Man lægger her Mærke til hvis man kender Originaltegningen, at hun mangler sit Hovedklæde og sin Ørelok. Disse maa have været malede paa og er forvitrede, saa at kun den underliggende Hudfarve staar tilbage. R E K O N S T R U K T IO N A F SO N N ES F R ISE Hvis Sonnes Frise paa Museets Gadefaçade skal genskabes i ny Farvepuds, maa det vel haandværksmæssigt gøres paa den Maade, hvorpaa Gaardfaçaden blev udført Thi den her anvendte Metode har vist sig at være smuk og erfaringsmæssigt det mest holdbare af alt, hvad der er forsøgt gennem de mange Aar, man har beskæftiget sig med Frisens Restaurering. Meget lærerigt var Arbejdet med ti Portrætkopier efter Frisen, som Axel Salto udførte fornylig paa Bestilling af Københavns Kommune med mig som haandværksmæssig Hjælper. De forestiller nogle af de mest berømte Personer, der er afbildet paa Frisen, f. Ex. Thorvaldsen og Billedhuggeren Herman Freund, begge paa samme Billede, Grundt- 18
8 Thorvaldsens og H. E. Freunds Portrætter under Udførelse i Farvepuds i to forskellige Stadier. Rekonstruktionsforsøg af Axel Salto 1941 efter Sonnes Frise paa Giundlag af de gamle Kartoner. vig, H. C. Andersen, Oehlensehläger, P. C. Skovgaard, Johanne Luise Heiberg o. fl. Disse Billeder blev fremstillede efter Axel Johansens Metode, kun med nogle Farveændringer samt enkelte nye tekniske Finesser. De udførtes paa Grovpuds i Jernrammer, for at de kan benyttes til Udsmykning af Skoler o. lign. Selve Billedet blev lavet paa denne Grovpuds i en Tykkelse af seks Millimeter gennemfarvet Mørtel, ligesom Gaardfaçaden er gjort. Lad os tage Portrættet af Fru Heiberg. Her er den sorte Baggrund først pudset i seks Millimeters Tykkelse. Saa overføres Tegningen paa den sorte Puds. Efter Udskæringen, som foregaar umiddelbart efter, at den sorte Puds er færdigbehandlet, begynder man at pudse Haaret. Det lægges ogsaa i et seks Millimeter tykt Lag, i den Farve, der forud er bestemt som Haarfarve. I den vaade Mørtel ridses nu Haarets Konturstreger to Millimeter ned, og straks udfyldes disse Streger med en sort I9
9 Mørtel, der glittes sammen med den fugtige Haarfarve, saaledes at den paa denne Maade gaar i Forening med den. Derefter pudses Ansigtet med en Puds, der ligeledes forud er afprøvet som Hudfarve, men yderligere har Kunstneren bortskaaret det i Ansigtet, som skal danne Skygge. Her indlægges i fuld Dybde en Farvepuds, der er en Tone mørkere end Hudfarven. Som man vil se, findes alene i Ansigtet i dette Billede tre forskellige Farver, som alle er indlagt i seks Millimeters Dybde. Billedet af Fru Heiberg paa Facaden har nu kun een, Hudfarven Resten har været malet paa. I de ti Billeder, vi har udført, er hver Farve, den være lille eller stor, indpudset i fuld Dybde. I den lille Buket Blomster, Fru Heiberg har i Haanden, findes forskelligt farvede Blomster. De er alle indpudsede hver for sig i vort Billede. Saadan Udførelse koster megen Tid og meget Arbejde. Ligeledes skal alle Farver omhyggeligt sammenpudses, for at der ikke skal opstaa Revner ved Sammenføjningerne. Hvis ikke Arbejdet, hver lille Ting, gøres samvittighedsfuldt, vil det kunne skade Billederne, nedsætte deres Holdbarhed med mange Aar. Ikke alene skal Arbejdet udføres godt kunstnerisk og haandværksmæssigt Materialerne maa ogsaa være af højeste Kvalitet, om Arbejdet skal lykkes. Maleren Axel Johansen experimenterede og lavede Farveprøver i Hundredvis. Han fortalte mig engang, at han experimenterede med Farvepuds, da han var 34 Aar, og han døde, da han var 64 Aar gammel. Jeg havde paa det Tidspunkt lært Teknikken, og Maleren Axel Salto overtog den kunstneriske Ledelse efter Axel Johansen. Hver Farve, som blev brugt i Museets Gaard, er undersøgt paa to forskellige Laboratorier for at fastslaa, at de var holdbare i Kalk og Cement, og at de var solægte. Sandet, der anvendtes, var Skelsand. Det blev vadsket paa Maskine, saa at det var fuldstændig rent for alle skadelige Stoffer. Derefter tørredes det i en roterende Ovn under 90 Varme. Det blev da saa tørt, at man kunde blande Sand, Portlands Cement og Farver sammen og opbevare Blandingen i Fustager. Efterhaanden som man brugte Blandingen, tilsatte man den forud beregnede Mængde Kalk (Helsingborg Stampe-Kalk). Farve, Sand og Cement skal blandes meget omhyggeligt. Det sker i sekskantede, roterende Tromler, saaledes at hvert enkelt Sandskorn indkapsles i Cement, før Massen kommer i Brug. Jeg tror, at hvis alt Arbejde, kunstnerisk som haandværksmæssigt, bliver udført omhyggeligt paa den her forklarede Maade, vil det være muligt nu efter de mange Aars Forsøg at genskabe Sonnes berømte Frise i en ny og straalende Farvepuds, snart hundrede Aar efter dens Udførelse og firs Aar efter, at man begyndte at tale om dens Restaurering. 20
10 Et Felt af Sonnes Frise i tre Stadier af Forvitring Feltet er tra Museets sydlige Façade, hvor den bedst bevarede Del af Frisen findes. Sammenligning mellem Fotografierne kan kun foretages med Hensyn til Tegningen i Figurerne, ikke til Farverne, idet det vekslende fotografiske Materiale har gengivet disse forskelligt. Det vil bemærkes, at i Fotografiet fra 1906 er de Dodenkop-røde Klædningsstykker blevet lyse, de okkergule derimod mørke. De senere pankromatiske Optagelser har gengivet dette Forhold rigtigt.
11 MALEREN A X EL JOHANSEN FOT
12 FOTOGRAF VALD. POULSEN FOT
13 JONALS CO. FOT
GAARDEN OG FRISEN. A f Maleren Axel Salto.
GAARDEN OG FRISEN A f Maleren Axel Salto. I Samarbejde med Murerformand Hans Petersen overtog jeg Arbejdet med Fornyelsen af Farvepudsdekorationerne i Thorvaldsens Museums Gaard Sommeren 1938 efter Maleren
Læs mereAFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT
AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereJørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011
Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,
Læs mereI slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i
Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra
Læs mere'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-
O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAskepusteren og Ønskekvisten
Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereSprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923
Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de
Læs mereStaalbuen teknisk set
Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige
Læs mere4. Søndag efter Hellig 3 Konger
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDen nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet
Læs mereNordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig.
Aalborg Amtstidende 8. april 1951. Nordjydsk landmand der har gjort hesten overflødig. Et besøg paa Poulsenseje ved Als, hvor maskiner klarer en stor del af arbejdet. Kan hesten undværes i et større landbrug?
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereTIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916
TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereForblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy
Læs mereTeksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet
bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereForblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte
Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres
Læs mereTHORVALDSEN OG MARMORET
THORVALDSEN OG MARMORET Der er skrevet og skrives stadig meget om Thorvaldsen. Han er ubetinget den danske Kunstner, der afføder mest Litteratur. Medens de fleste andre maa kaldes begunstigede, om der
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereer var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var
Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,
Læs mereEt Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet
Læs mereJagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereSeks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater
Seks sfinkser fra taget på Det Kongelige Teater Det nuværende Kongelige Teater blev opført i årene 1872-74 i klassicistisk byggestil. Teaterbygningen er udsmykket med seks godt to meter høje sfinkser,
Læs mereSaa blæser det op igen
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mere2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs merePrædiken til Juledag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereBreve fra Knud Nielsen
I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs meretegning NATUREN PÅ KROGERUP
tegning NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereJohannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet. Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen. Opgaveark ...
Johannes Larsen, Svanemøllen set fra forhaven, 1937. Johannes Larsen Museet Opgaveark Johannes & Alhed Larsen Et hjem i naturen Navn: Klasse:... Møllebakken Johannes og Alhed Larsen, ca. 1900 Ægteparret
Læs mere3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)
Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober
Læs mereAf: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill
5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har
Læs mereSøndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereHr. Norlev og hans Venner
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereStjernerne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePinsen har Bud til os alle
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)
Læs mereFor Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereen mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her
Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over
Læs mereSkrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen
Skrevet af Kiki Thorpe Illustreret af Jana Christy Oversat af Lis Andersen Ø n s k e ø e n Langt, langt væk fra den verden, vi kender, i et fjernt drømmehav ligger der en ø. Den hedder Ønske øen, og det
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mereDoktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereOm Perler. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJohn Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske
Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev
Læs mereStøverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAagaarden tidl. Skovlyst
Aagaarden tidl. Skovlyst I 2004 skriver Poul Tibæk følgende om Aagaarden (Rideskolen): Efter landbrugsreformen blev mose- og søområdet i Lille Værløse Overdrev i 1774 opdelt i 14 lodder, der blev tildelt
Læs mereHensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den,
VARMEGENNEMGANG GENNEM BYGNINGSKONSTRUKTIONER Af Professor J. T. Lundbye. Hensigten med en Bygning, der skal tjene til Bolig og Ophold, er den, at den skal yde Beskyttelse mod Vejr og Vind; men da Klimaet
Læs mereGjorde kinesere kunsten efter
Tekst: Henrik Terney Foto: Thomas Yde Gjorde kinesere kunsten efter Et knap 250 år gammelt håndmalet tapet er»genfødt«på Gammel Estrup Herregårdsmuseet på Djursland. En malermester har med små pensler
Læs mereThorvaldsens Museum 100 Aar
Thorvaldsens Museum 100 Aar Den 18. September 1848 aabnedes Thorvaldsens Museum for Publikum. Det skete i største Beskedenhed. Man lukkede Døren op og satte Aabningstiden i Avisen. Det var alt. Øjeblikket
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY
Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and
Læs mereJulens sande Evangelium er Daad
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAgronom Johnsens indberetning 1907
Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev
Læs mereHøstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSønderjyllands Prinsesse
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereDET KONGELIGE BIBLIOTEK
DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet
Læs mereFra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet
Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe
Læs mereSommersange for guitar. Mogens Sørensen
Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer
Læs mereRevolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.
Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard
Læs mereKJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.
KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling
Læs mereSyvende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereAfskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN
Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN
Læs mereDen grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)
Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været
Læs mereBeretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.
Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:
Læs mereKlokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)
Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)
Læs mereStatsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om
Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til
Læs mereSKAL VI BYGGE AF MURSTEN ELLER STAAL?
D SKAL VI BYGGE AF MURSTEN ELLER STAAL? Af Peder Bruun, Raadgivende Ingeniør, M; Ing. F. e fleste byggeinteresserede herhjemme har sikkert en Fornemmelse af, at der i de senere Aar har fundet et Fremskridt
Læs mereAlle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.
Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie
Læs mereBemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.
42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende
Læs mereSammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereHellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )
Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj
Læs mereHans Majestæt Urkokken
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereAndejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereKaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem
Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereHistorien om en Moder. Af H.C. Andersen
Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)
Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917
Læs mereAarhus byråds journalsager (J. Nr )
Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den
Læs mereTeksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er. basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO.
Henrik Ibsens skrifter/bokselskap.no 2012 Henrik Ibsen: Hedda Gabler Teksten i bokselskap.no følger førsteutgaven fra 1890 og er basert på xml-fil mottatt fra Henrik Ibsens skrifter, UiO. Teksten er transkribert
Læs merebrugt og koster i Detail 1,25 Kr. pr. Pd. Fuglene satte stor Pris paa Rævlingen og fortærede en Mæng«
644 P. M. GUNDESEN Det var særlig Blaabærrene, der fristede Hyrderne. Tranebærrene var for sure, og Rævlinger var ikke no* get at spise blev der fortalt dem for dem tis«sede Ræven paa. Det var derfor de
Læs mere