Tilsynsrapport 2019 Plejehjemmet Vesterled Herning kommune

Vurdering Tilsynsrapport 2019 Plejehjemmet Vesterled Herning kommune Risikobaseret planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 Plejehjemmet Vesterled Vestergade 92 7400 Herning VR- eller P-nummer: 1003345257 Dato for tilsynet: 05-02-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: 5-9514-105/1 1

1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Plejehjemmet Vesterled har i alt 80 boliger, alle almene pladser, og med otte ægteparboliger Plejehjemmet Vesterled er inddelt i seks afdelinger med 12-16 borgere på hver afdeling Den daglige ledelse varetages af centerleder Ruth Johannesen og en assisterende centerleder Plejeenheden har ansat seks sygeplejersker, som primær er tilknyttet hver afdeling. Derudover er ansat social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Ud over disse er ansat en lærer til at varetage aktivitetsområdet samt rengøringsassistenter, og der er løbende elever. Ligeledes er der fast ergo- og fysioterapeut tilknyttet Vesterled Medarbejderne arbejder i teams tilknyttet de seks afdelinger I dagvagt møder tre personaler på hver afdeling og i aftenvagt møder to personaler på hver afdeling. I nattevagt møder tre til alle afdelinger. I weekend møder to personaler i dagvagt på hver afdeling og i aften- og nattevagt, er det samme fremmødeprofil, som i hverdagen Der er altid en sygeplejerske på arbejde i plejeenheden i dagvagt og weekend samt faguddannet i alle vagtlag. kutteam tilkaldes ad hoc. Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet fire borgere Der blev interviewet fire pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o centerleder Ruth Johannesen Der blev foretaget interview med syv medarbejdere o Fire sygeplejersker o Tre social- og sundhedsassistenter Der blev foretaget observation ved at besøge borgerne i deres egen bolig fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til centerleder Ruth Johannesen Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulenter Jane Filtenborg jerregaard og nnalise Kjær Petersen. 2

2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget en handleplan, der overordnet er tilfredsstillende. Styrelsen konstaterer dog, at der fortsat er enkelte forhold, hvor henstillingen ikke er fulgt. Det drejer sig om målepunkt 6.2, hvor der mangler beskrivelse af, hvordan plejeenheden konkret vil arbejde med at sikre, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål, er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbet, indtil de kommunale udarbejdede instrukser på dette område er implementeret, men styrelsen vurderer, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. Styrelsen henstiller til, at forholdene bringes i orden og afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 5. februar vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, Trivsel og relationer, Organisation, ledelse og kompetencer, Procedurer og dokumentation samt ktiviteter og rehabilitering, som ikke var. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden havde ansat de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, men organiseringen med den aktuelle grundnormering og sygefraværet, betød at varetagelse af plejeenhedens kerneopgave i perioder var presset. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet både ledelse og medarbejdere på plejeenheden var åbne og reflekterende og havde opmærksomhed på de målepunkter, som ikke var. orgere gav endvidere udtryk for tilfredshed med plejeenheden og oplevede at blive medinddraget i relevante beslutninger, som havde betydning for dem i forhold til deres trivsel. 3

Fundene ved tilsynet giver dog anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til, at plejeenheden udarbejder en handleplan om, hvordan de vil sikre, at følgende henstillinger opfyldes: t plejeenheden sikrer, at borgernes ønsker til hvordan medarbejderne præsenterer sig og kommer ind i borgernes bolig indhentes og respekteres (medmindre andet er nødvendigt af hensyn til den fornødne omsorg og pleje) (målepunkt 1.1) t plejeenheden sikrer, at pårørende så vidt muligt bliver inddraget og lyttet til i overensstemmelse med borgernes ønsker og behov (målepunkt 2.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførslen af omsorg og pleje (målepunkt 2.1) t plejeenheden sikrer, at plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver - også i perioder hvor personalesituationen bliver presset (målepunkt 4.1) t plejeenheden sikrer, at borgernes mål for personlig og praktisk hjælp bliver dokumenteret (målepunkt 5.1) t plejeenheden sikrer, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål, er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet (målepunkt 6.2) Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at de interviewede pårørende gav udtryk for en oplevelse af et stort flow af forskellige medarbejdere, hvilket blev meget tydeligt i forhold til særligt en afdeling. Her oplevende pårørende, at medarbejderflowet havde betydning for adfærd og kultur i afdelingen, som ikke altid understøttede værdighed over for borgerne med hensyn til at præsentere sig og banke på ind til borgerens bolig. Ligeledes var der en forundring hos pårørende over, at medarbejderne ikke brugte navneskilte. Dette var blevet taget op i bruger-pårørende råd og ledelsen var i gang med at finde en løsning. De interviewede borgere gav alle udtryk for generel tilfredshed i forhold til oplevelsen af selvbestemmelse og medinddragelse i hverdagslivet. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at ledelsen kunne redegøre for plejeenhedens arbejde med at fremme medindflydelse og selvbestemmelse i hverdagen. Der blev afholdt indflytningssamtale med borger og pårørende efter indflytning med faste punkter og til afstemning af fælles forventninger. Det er styrelsens vurdering i forhold til målepunkterne om pleje af borgere ved livets afslutning, at der i plejeenheden var gode procedurer og arbejdsgange i forbindelse med en værdig død. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der hos pårørende og medarbejdere blev givet udtryk for, at det indimellem ikke var muligt at tilgodese borgernes ønsker og behov i forhold til inddragelse i den daglige pleje og omsorg, samt at det heller ikke altid var muligt at tilgodese borgerens spontane opstående ønsker såsom en gåtur. Dette blev begrundet med stor travhed hos medarbejderne, da plejeenheden var ramt af et højt sygefravær, som primært var 4

lokaliseret til to afdelinger. Dette fik betydning for hele plejeenheden, da ledelsen forsøgte at løse akutte sygemeldinger ved at rokere rundt på medarbejderressourcerne. Medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejlede, at de i nogle situationer havde svært ved at have tiden til at inddrage borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen, og derfor ind imellem tog over og udførte plejen, selvom borgerne selv havde ressourcerne til dette. Endvidere er lagt vægt på at, plejeenheden havde fokus på måltidsituationen som en mulig ramme til at tilgodese og facilitere det sociale fælleskab sammen med borgerne. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at plejeenheden arbejdede med relevante faglige metoder med fokus på tidlig opsporing af ændringer i borgeres funktionsevne og helbredtilstand. Der var etableret arbejdsgange, hvor der blev fulgt op på ændringer i borgerens funktionsevne og helbredstilstand med brug af oversigtstavler, og der blev iværksat relevante tiltag til forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos den enkelte borger. Derudover har styrelsen i vurderingen lagt vægt på, at plejeenheden arbejdede med forskellige relevante faglige metoder i forhold til demensområdet, hvor der var mulighed for inddragelse af kommunens demenskonsulent og demensteam med henblik på videndeling i relation til forebyggelse af magtanvendelse. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at ledelsen gav udtryk for at plejeenhedens grundnormering var meget sårbar, og aktuel med det høje sygefravær, kunne grundnormeringen kun dækkes ind ved hjælp af brug af elever. Medarbejderne gav tillige udtryk for at være presset af normeringen og sygefraværet, hvor det ofte var weekendbemanding som blev effektueret også i hverdagen. Det betød, at det var svært at efterleve kontaktpersonsordningen til alle borgerne. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden havde ansat de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, men organiseringen med den aktuelle grundnormering og sygefraværet, betød at varetagelse af plejeenhedens kerneopgave i perioder var presset. Endvidere er lagt vægt på at plejeenheden havde tilknyttet en fast læge, som bidrog til den generelle kompetenceudvikling blandt medarbejderne. Ligeledes blev der arrangeret undervisning, og medarbejderne deltog i relevante kursusforløb. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at der ikke systematisk blev dokumenteret i forhold til borgerens mål for personlig og praktisk hjælp. åde ledelse og medarbejdere kunne dog redegøre for procedurer og arbejdsgange udmøntet i praksis i forhold til indhentelse af borgernes mål for personlig og praktisk hjælp. 5

Derudover er der i vurderingen lagt vægt på, at der var i gangsat en proces på dokumentationsområdet, og at den social- og plejefaglige dokumentation fremgik i journalsystemet. Den social- og plejefaglige dokumentation var beskrevet i forhold til borgerens ønsker og behov, men der kunne med fordel være et generelt fokus på at få dokumenteret den social- og plejefaglige indsats mere detaljeret og beskrivende. Under tilsynet var en drøftelse af det generelle fokus på at få dokumenteret den social- og plejefaglige indsats, der blev ydet i forhold til ændringer og forebyggende tiltag. Det er styrelsens vurdering, at den social- og plejefaglige dokumentation herved bedre ville kunne bidrage til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for borgerne. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at der var et målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at den rehabiliterende tilgang blev udfordret af det pres, som medarbejderne gav udtryk for, som indimellem bevirkede, at de tog over på opgaver, som borgerne selv kunne udføre. Endvidere er lagt vægt på, at pårørende gav udtryk for, at der ikke systematisk blev fulgt op på de færdigheder, som borgeren havde brug for i sine daglige gøremål, som en del af et genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden med fordel kan have højere grad af fokus på det tværfaglige samarbejde med integration af de mål, der arbejdes med i træningsforløb, så disse også bliver inddraget i forhold til den daglige hjælp, pleje og omsorg. I plejeenheden blev udbudt forskellige aktiviteter med afsæt i borgers ønsker og interesser. 6

3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet D t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden En pårørende ud af fire tilkendegav, at nogle personaler ikke præsenterede sig over for borgeren og ikke bankede på inden de kom ind i borgerens bolig. 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 7

1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov En pårørende ud af fire tilkendegav ikke at føle sig inddraget og lyttet til i forhold til borgerens ønsker og behov. Eksempelvis blev borgeren ikke tilbudt brug af specialkop på trods af aftale om dette. Ligeledes blev ikke fulgt op på ønsket om hverdagstræning, som den tidligere kontaktperson havde gjort. Generelt oplevede de pårørende at personalet havde travlt 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 8

1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen Personalet gav udtryk for at være presset og have travlt, dels på grund af højt sygefravær specielt i relation til to afdelinger, samt have en fremmødeprofil, som resulterede i, at der var dage hvor man tog over og udførte plejen, selvom borgerne selv havde ressourcerne til dette. Der var endvidere dage, hvor det ikke var muligt at tilgodese borgernes spontane opstående behov, så som ønsker om gåtur. D 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive 9

D funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber 10

D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne D t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver Ledelsen gav udtryk for, at plejeenheden have en presset grundnormering, som aktuel kun hang sammen ved hjælp af elever..2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer 11

t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret I tre ud af tre journaler var ikke beskrevet borgerens egne mål for personlig og praktisk hjælp.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 12

2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet En pårørende ud af fire tilkendegav, at borgerens færdigheder i forhold til de daglige gøremål ikke var en del af et vedligeholdelsestræningsforløb. Eksempelvis blev borgerens færdigheder i relation til gang ikke vedligeholdt som en del af et 13

vedligeholdelsestræningsforløb. t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb D t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 14

4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 15

5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn herunder eksempelvis i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 16