Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG



Relaterede dokumenter
INBICON KALUNDBORG M I L J Ø R E G N S K A B

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab 2011 ENSTEDVÆRKET

Miljøregnskab 2013 ASNÆSVÆRKET

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

Inbicon. Et andet generations bioethanol anlæg.

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

A/S SÆBY FISKE-INDUSTRI Gyldendalsvej Sæby. Via mail:

Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr

Ansøgning om revision af gældende miljøgodkendelse

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

Inbicon Demonstrationsanlæg

Danish Crown, afdeling Tønder

MILJØTEKNISK BESKRIVELSE

Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport.

STENLILLE NATURGASLAGER

Grønt regnskab Verdo Produktion A/S Grenaa Kraftvarmeværk

Frederikshavn Affald A/S Knivholtvej Frederikshavn Att.: Anne Dorthe Iversen

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Aarhus Kommune Center for Miljø og Energi Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Bilag 1 Ansøgning om miljøgodkendelse

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Frederikshavn Kommune

Fra affald til ressourcer

Afgrøder til bioethanol

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

DONG Energy Power New Bio Solutions. Plantekongres Januar 2012 Benny Mai

M.T. Auto v/ Martin Thomsen Karupvej Sæby Att.: Martin Thomsen. Sendt via:

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde v/ Jens Larsen JL@gefion.dk Mobil:

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

renovation energi forbrænding affald refa kraftvarmeværk - fra affald til energi

Vald. Birn A/S Grønt regnskab for 2005/2006

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Genbrugspladserne på Højvangen og Bakkegårdsvej Fredensborg Kommune

Gærum Auto og Traktorværksted Brønderslevvej Frederikshavn. Sendt via:

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Fra affald til ressourcer

Robust og bæredygtig bioenergi

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Allerød Genbrugsplads

Tillæg til miljøgodkendelse i forbindelse med ændringer i trykkeriet

FRA AFFALD TIL RESSOURCER OPLÆG TIL ET NYT AFFALDSSYSTEM

Uggerhøj Nord ApS Søndergade 250B 9900 Frederikshavn Att.: Poul Holst og Carl Johan Andersen. og

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

Revurdering af Miljøgodkendelse

Bilag A : Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed

Miljøtilsynsrapport. Ølstykke Hegn og Tråd Niels Olsens Vej Ølstykke

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

BAT konklusioner for affaldsbehandlingsanlæg

2. Listevirksomheder ekskl. landbrug

BT Maskinfabrik v. Brian Thomsen Riskærvej Dybvad. Att: Brian Thomsen

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Herning Vand A/S

UDKAST. Forslag. til. Bekendtgørelse om miljøforhold for mindre affaldsbehandlingsanlæg 1

Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Transkript:

Miljøregnskab 2011 INBICON KALUNDBORG

Basisoplysninger Inbicon Kalundborg Asnæsvej 16 4400 Kalundborg CVR-nr.: 27036635 P-nr.: 1016287527 Inbicon er et 100 % DONG Energy ejet datterselskab. Inbicon er registreret under CVR nr. tilhørende Pilot anlægget beliggende på: Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktpersoner: Fabrikschef Bjørk Paamand Mail: bjpaa@dongenergy.dk Mobil: +45 9955 6364 Branche og listepunkt Inbicon er omfattet listepunkt: D 101: "Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer (i)", i Bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed nr. 1640 af d. 13. december 2006. Hovedaktivitet Fremstilling af bioethanol, baseret på nonfood - biomasse, samt håndtering af biprodukterne C5 melasse og lignin. Miljøgodkendelse Den 29. september 2008 fik anlægget en miljøgodkendelse. Den 27. april 2009 fik Inbicon en tillægsgodkendelse, omhandlende tørring af lignin. Inbicon har en spildevandstilladelse dateret 9. september 2009, som gælder i 3 år. Vilkår i udledningstilladelse er under revision i samarbejde med Kalundborg Kommune. Miljøgodkendelser Miljøgodkendelse af Inbicon 29.09.2008 Spildevandstilladelse 09.09.2009 Tekniske Anlægsdata Tekniske hoveddata Produktion Ethanol, maks. kg/ton halm 143,00 Lignin, maks kg/ton halm 433,00 C5 melasse, maks kg/ton halm 370,00 Idriftsat kg/ton halm 2010 Materialeforbrug Halm (biamasse), maks ton/time 4,00 Biomasse, maks ton/time 4,00 Beskrivelse af anlægget Inbicon er et demonstrationsanlæg til fremstilling af bioethanol baseret på hvedehalm med en kapacitet på 4 tons biomasse/time. Anlægget består af et antal enhedsoperationer, der kan være i drift uafhængigt af hinanden og de anvendes derfor separat eller sammen afhængigt af driftsforholdene. Fremstilling af bioethanol består af følgende procestrin: 1. Mekanisk behandling af biomassen 2. Termisk behandling af biomassen. Dette for at gøre cellulosen tilgængelig 3. Biologisk behandling, der omfatter enzymbehandling og fermentering 4. Termisk behandling, destillation af ethanol samt separation 1. Mekanisk behandling af biomassen Biomassen (hvedehalm) snittes til en passende strålængde inden den blæses over i en befugtningstank. Halmen befugtes med væske, enten vand eller med væske fra andre procestrin. 2. Termisk behandling Den termiske behandling starter med at den befugtede halm transporteres til forbehandlingsreaktoren, hvor halmen koges under tryk ved 180-200 o C, hvorved hemicellulosen frigives og cellulosen gøres tilgængelig for enzymatisk behandling. Efter denne behandling ledes halmen gennem en hydrocyklon, hvori biomassen udskilles inden den fortsætter til en sibåndspresse, hvor den presses. En del af den fraseparerede væske recirkuleres til at vaske Side 2 af 5

sibåndene med, mens den resterende del opsamles i tanke for senere inddampning til C5 melasse. 3. Biologisk behandling Efter sibåndspressen bliver biomassen pumpet over i enzymtanke, hvor der tilsættes enzymer som neddeler cellulosen. Efterfølgende ledes massen over i fermenteringstanke, hvor gær tilsættes og selve ethanol produktionen går i gang. 4. Termisk behandling I den termiske behandling ledes væsken gennem vakuumdestillationskolonner, hvorved væsken adskilles i to fraktioner: et alkoholholdigt kondensat og et restprodukt. Efter passage af kolonnerne opnås en alkoholkoncentration i kondensatet på ca. 96 %. Herefter ledes væsken igennem et molekylært filter, hvorved koncentrationen lever op til specifikationerne. Restprodukt fra destillationsanlægget pumpes til en dekanter, hvor væske og faststof adskilles. Faststofdelen er lignin, som tørres og presses til biopiller. I 2011 er ligning kørt til af DONG's biofyrede varmeværker. En del af væskefasen pumpes til inddampningen hvor den op koncentreres fra 4-10 % tørstof til 60-70 % tørstof. Den afdrevne væske (kondensat) genbruges til forbehandlingen af halmen, se procestrin 1. Den inddampede rest, C5 melasse, opsamles i beholdere og bliver pt. kørt til bioforgasning. C5 melasse er i hele 2011 kørt til bioforgasning. Det var et mål for 2011 at C5 melasse skulle sælges som foderingrediens til kvæg. Dette mål arbejdes der videre med i 2012. Væsentligste miljøforhold Demonstrationsanlægget er ikke et trimmet anlæg, da teknologien er ny. I 2010 og 2011 gjaldt det om at få erfaring med processerne og få produktionen til at køre kontinuerlig. I slutningen af 2011 var dette mål nået. På baggrund af erfaringer med anlægget, vurderes følgende forhold på nuværende tidspunkt at være de væsentligste: Støv Der kan forekomme støv fra halmen ved transport og aflæsning samt ved op rivning og snitning af halm. For at forhindre støv i omgivelserne: Halm bliver opbevaret i en lade. Transporter til fabrikken bliver leveret med net, for at forebygge halmflugt. Lastbil bliver grundigt støvsuget inden den forlader halmladen. Alle afkast har påsat filtre og luften filtreres inden det ledes over tag. Støj Alt støjende udstyr er placeret i procesbygningen. Arbejdsprocesser, som kan give anledning til støj f.eks. aflæsning af biomasse foregår indendørs og derved giver driften af anlægget ikke anledning til væsentlig støj i omgivelserne. Affaldsproduktion og håndtering Normal drift af anlægget medfører begrænsede mængder affald. Der er et laboratorium på fabrikken, som har laboratorieaffald. Alt affald bliver kildesorteret og afhentet af STENA Miljø for videre behandling. Restproduktet fra processen bliver som tidligere nævnt lavet til ligninpiller, som genanvendes på et biokraftværk, og C5 melasse, som bliver anvendt på et biogasanlæg. Der kan forekomme flere rester af væsker fra produktionen i tilfælde af ikke planlagte stop i produktionen. Ofte er det væsker med højt COD indhold, hvorfor væsker opsamles og køres til bioforgasning. I tilfælde af udskiftning eller ombygning af udstyr, vil der være jern og metal, som sendes til genanvendelse. Dette i samarbejde med STENA Miljø. Lugt Når halmen koges dannes der lugte. Derfor er der udsugning på alle procestrin, og den afledte luft ledes igennem en RTO (Regenerativ Termisk Oxidizer), hvorved alle stoffer og eventuelle lugte brændes af inden den ledes ud igennem et 23 meter højt afkast. Side 3 af 5

Spildevand Al spildevand fra procesbygningen ledes via en wastetank, videre til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg i en separat ledning. Kommune har opstillet krav til spildevandet, bl.a. ph og temperatur, hvorfor vandet justeres til acceptabel ph og temperatur. Der er etableret opkant rundt om de udvendige fermentortanke og rundt om destillationen. Begge områder har opsamlingsbrønde, hvorved et eventuelt udslip fra processerne bliver opsamlet. Er der udslip bliver udslippet opsamlet og ledt til fabrikkens egen wastetank eller opsuget med slamsuger og kørt til godkendt og egnet modtaget. Står der regnvand i opsamlingskarrene og brønde bliver spildevandet ledt til et opsamlingsbassin, som er Asnæsværkets reservoir. Sanitært spildevand ledes i en separat ledning til Asnæsværkets eget behandlingsanlæg, hvorefter det ledes til kommunalt rensningsanlæg. Al spildevand bliver derfor opsamlet og ledt til lokalt rensningsanlæg. Væsentlige forurenende stoffer Det vurderes, at driften ikke giver anledning til væsentlige forbrug, affald eller udledning til luft, vand og jord af forurenende stoffer jf. bilag 2 i Bekendtgørelsen nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger af 03/03 2010. Miljøberetning Vores vision Inbicon vil være førende i verden inden for udviklingen af bæredygtige biomasseraffinaderier, der er kendetegnet ved vores unikke forbehandlingsteknologier og systemer til integration af forskellige energiformer. Vores forretningsfilosofi Vi vil fortsat forbedre vores forbehandlingskoncepter, der er baseret på enzymatisk nedbrydning af biomasse og affald, vise teknologiernes praktiske anvendelse på et kommercielt plan, og indgå i partnerskaber med investorer, udviklere og andre bioethanolproducenter med henblik på at planlægge og opbygge cellulosebaseret bioethanolproduktion i hele verden. Vi vil også tilstræbe at samarbejde med andre teknologiudviklere, hvis koncepter vi vil integrere i vores, for på den måde at gøre ethanol til et teknisk og kommercielt alternativ til oliebaserede brændsler i hele verden. Vores tekniske filosofi Inbicon vil tilstræbe at opnå maksimal synergi, værdi og effektivitet i biomasseanvendelsen ved at: integrere processen i produktionen af elektricitet og ved samproduktion mellem landbrugs-, affalds- og energisektoren integrere stivelsesbaserede processer i processer for hele afgrøder udnytte den biologiske del af affald genbruge og inddampe vand for at undgå udledning af spildevand sikre en effektiv og enkel proces sikre en fleksibel proces med fokus på de produkter, der har den højeste værdi. Miljømål og resultater Der har i 2011 ikke været opsat specifikke miljømål, men der har været fokus på at få driften til at køre stabilt. Ved stabil kørsel udnyttes ressourcerne optimalt, da antallet af opstarter reduceres. Vilkårsoverskridelser og miljøuheld I 2011 var der en vilkårsoverskridelse. Det var anlæggets RTO har været ude af drift i en periode. Myndigheder blev orientereret og fejl blev lokaliseret og afhjulpet. Miljømål 2011 og frem Som beskrevet i regnskabet for 2010, er det er planen at etablere et spildevandsanlæg inden udgangen af 2012. Dette mål er til revision, idet driften i 2012 er ændret fra kontinuerlig drift, til kampagnekørsel. Derfor skal Inbicon i 2012 arbejde på en optimalt løsning på spildevandsområdet. Der arbejdes løbende på at benytte restprodukter i produktionen til andre formål, men da dette er under udvikling og Inbicon er et demonstrations/testanlæg, er der ikke opsat specifikke mål herfor. Side 4 af 5

Klager og henvendelser Der er i 2011 ikke modtaget klager eller henvendelser i forbindelse med drift af anlægget. Procedure for håndtering af klager og henvendelser Alle klager vedrørende miljø registreres i en database i miljøledelsessystemet. Medarbejderen, der modtager klagen, har ansvaret for, at den bliver registreret, og at ledelsen informeres. Ledelsen er ansvarlig for, at der gennemføres en efterfølgende behandling af klagen. Afvigelser i forhold til forrige grønne regnskab I 2010 indeholdt regnskabet tillige oplysninger til miljømyndighederne vedr. de opstillede vilkår i miljøgodkendelse. Disse oplysninger er udeladt i 2011 og sendt direkte til miljømyndighederne. Data Forbrugsdata er opgivet som indeks, og er opgivet direkte på Virk.dk Side 5 af 5