Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET"

Anna Frederiksen
10 år siden
Visninger:

1 Miljøregnskab 2011 ESBJERGVÆRKET

2 Basisoplysninger Amerikavej Esbjerg CVR-nr.: P-nr.: er ejet af DONG Energy A/S, Kraftværksvej 53, Skærbæk, 7000 Fredericia Kontaktperson: Rikke A. Hansen Mail: [email protected] Beskrivelse af værket er et af DONG Energy s centrale kraftværker og består af blok 3. Værket er beliggende på havnefronten i Esbjerg, og denne beliggenhed giver værket gode muligheder for at modtage brændsel med skib. El- og varmeproduktionen på sker primært på grundlag af kul. Anlægget er et af verdens mest avancerede kulkraftanlæg og er blevet udbygget med et såkaldt DeNOx-anlæg til fjernelse af kvælstofoxiderne fra røggasserne. Først renses røggassen for kvælstofoxider (NOx). Det sker i en katalysator, hvor røggassen tilsættes ammoniak. Herved nedbrydes og omdannes % af kvælstofoxiderne til uskadeligt kvælstof og ilt. Inden røgen sendes til afsvovlingsanlægget, skal den renses for flyveaske. Derfor ledes den til en askeudskiller, hvor 99,9 % af flyveasken udskilles. Flyveasken finder siden anvendelse som et vigtigt råmateriale i cement-, beton- og asfaltindustrien. Fra askeudskilleren går røggassen videre til afsvovlingsanlægget, hvor den nedkøles. Herefter Tekniske hoveddata Produktion Kapacitet el, maks. MW 378 Kapacitet varme, maks. MJ/s 460 Idriftsat år 1992 Brændselsforbrug Kul ton/time 120 Olie ton/time 73 Miljøanlæg Støvfilter DeNO x -anlæg Afsvovlingsanlæg Low NO x -brændere renses den for 98% af den svovl, der stammer fra det indfyrede kul. Ved afsvovlingsprocessen dannes der gips, som er af handelskvalitet. Den benyttes som råmateriale ved produktionen af gipsplader, som primært bruges af byggeindustrien. Fjernvarmevandet sendes enten direkte ud i fjernvarmenettet eller opbevares i akkumulatortanken. Tanken gør det muligt at lægge produktionen af el/varme på alle tider af døgnet, sådan at energien i brændslet udnyttes optimalt til gavn for både miljø og økonomi. Tekniske Anlægsdata Side 2/6

Værket er beliggende på havnefronten i Esbjerg, og denne beliggenhed giver værket gode muligheder for at modtage brændsel med skib. El- og varmeproduktionen på sker primært på grundlag af kul.

3 Kullene køres fra lager (1) til siloerne (2), hvorfra de transporteres til kulmøller (3). Her males de til fint støv. En blanding af luft (4) og kulstøv blæses op i brænderne (5), der er placeret i kedlens hjørner. Herved bliver kedlens flamme en såkaldt fireball (ildkugle) (6). Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9). Fra turbinens mellemtryksdel udtages damp til to fjernvarmevekslere (10) til opvarmning af returvand fra fjernvarmesystemet. Den resterende damp ledes til turbinens lavtryksdel, hvorefter dampen atter bliver til vand ved havvandskøling i kondensatorerne (11). I begge tilfælde bringes vandet i kredsløb igen via fødevandssystemer. Fjernvarmevandet kan sendes direkte ud til forbrugerne eller oplagres i akkumulatortanken (12). Reduktion af røgens indhold af kvælstofilter (NO x) sker i en katalytisk proces i deno x- anlægget (13), for faste partikler (flyveaske) i elektrofiltrene (14) og for svovl i afsvovlingsanlægget (15). I afsvovlingsanlægget ledes røgen gennem en tåge af opslemmet kalk og kalkholdigt TASP (tørt afsvovlingsprodukt). Kalken binder svovldioxiderne, hvorved de omdannes til brugbar gips, som primært bruges i byggematerialer. Til sidst ledes røgen med en temperatur på ca. 70 C til den 250 meter høje skorsten (16). Side 3/6

Fra bunden af kedlen fjernes bundasken (7). Kedlen producerer damp, der under højt tryk føres til turbinen (8), hvor den udnyttes til elproduktion i generatoren (9).

4 Miljøpåvirkninger er et kul- og oliefyret kraftværk, der producerer el og fjernvarme. Forbrændingen af brændslerne og driften af anlæggets afsvovlingsanlæg giver en række genanvendelige mineralprodukter. Råvareforbruget på består primært af brændslerne kul og svær brændselsolie. Derudover anvendes ammoniak, TASP og kridt i forbindelse med røggasrensning, råvand til det interne vand- /dampkredsløb og røggasrensning samt havvand til køling. Endelig anvendes kemikalier i forbindelse med vandbehandling samt kemikalier og flydende ilt i forbindelse med spildevandsrensning. Forbrug og omsætning af råvarer medfører en række miljøpåvirkninger i form af: Røggas med indhold af CO 2, SO 2, NO x, CO, støv og tungmetaller Spildevand og perkolat med indhold af salte og tungmetaller Kølevand (varme) Affald i form af bland andet jern og metal, træ, kemikalierester, isoleringsmateriale, oprenset materiale fra havet og forudskilt gips Støv- og støjpåvirkninger. Forbrug og omsætning af råvarer medfører desuden en række genanvendelige mineralprodukter i form af: Bundaske, flyveaske og gips. Der er ingen væsentlige lugtgener forbundet med s aktiviteter. Side 4/6

Derudover anvendes ammoniak, TASP og kridt i forbindelse med røggasrensning, råvand til det interne vand- /dampkredsløb og røggasrensning samt havvand til køling.

5 Data Produktion El GWh Målt Fjernvarme GJ Målt Brændselsforbrug Mængder: Kul ton Målt Fuelolie ton Målt Energiindhold: Kul GJ Målt Fuelolie GJ Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton Målt Saltsyre (HCl) ton Målt Svovlsyre ton Målt Ammoniak (NH3) ton Målt Kalk (CaO og CaCO3) ton Målt Luftudledning Røggasmængde M io.nm M/CRM Kuldioxid CO 2 ton B/NRB Svovldioxid SO 2 ton M/CRM Kvælstofoxider NO x ton M/CRM Støv ton ,7 31,2 M/CRM Klorbrinte HCl ton 2 1,8 1,9 4,5 8,2 B/MAB Flourid HF ton 22 14,9 11,5 11,7 - B/MAB CH 4 ton 17 21,5 21,5 19,1 3,8 B/DMU CO ton M/OTH N 2 O ton 15 11,6 11,6 10,3 15,4 B/DMU NMVOC ton 23 17,2 17,2 19,1 3,8 B/DMU Sporstoffer: Arsen As kg 10,9 7,6 6,7 26,5 9,1 B/MAB Beryllium Be kg 0,6 0,6 0,7 1,8 0,7 B/MAB Bly Pb kg 6,9 5,2 5,4 17,7 6,5 B/MAB Bor B kg B/MAB Cadmium Cd kg 0,5 0,5 0,5 1,3 0,7 B/MAB Kobber Cu kg 6,3 5,1 4,7 13,6 4,9 B/MAB Krom Cr kg 7,7 7,1 7,5 21,2 8,4 B/MAB Kviksølv Hg kg 16 10,7 9,2 11,4 17,2 B/MAB Nikkel Ni kg 10 8,7 10,1 27,2 9,2 B/MAB Selen Se kg 89 94,4 93, B/MAB Zink Zn kg 25 20,9 19,5 53,1 21,3 B/MAB Vanadium V kg 14 12,5 13,1 32,9 0,0 B/MAB I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) emissionsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder. Side 5/6

780 Målt Forbrug af stoffer og materialer Natriumhydroxid (NaOH) ton 116 75 93 81 99 Målt Saltsyre (HCl) ton 79 55 69 63 70 Målt Svovlsyre ton 28 - - - - Målt Ammoniak (NH3) ton 1.651 1.180 810 1.

6 Restprodukter Til genanvendelse Afsvovlingsprodukt- Gips ton Målt Kulflyveaske ton Målt Kulbundaske (slagge) ton Målt Affald Genanvendelse Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH Forbrænding Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH Deponi Farlig affald kg M/OTH Ikke farligt affald kg M/OTH Farligt affald eksporteret kg M/OTH I henhold til ny lovgivning er vi blevet pålagt at oplyse om den konkrete metode der er brugt til de målte (M ) eller beregnede (B) affaldsdata. M etoderne er forkortet i henhold til reglerne og på følgende måde: NRB - National metode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende, M AB metode baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed, OTH andre metoder. Side 6/6

190 25.884 - M/OTH Ikke farligt affald kg 61.985 16.246 119.809 38.540 - M/OTH Deponi Farlig affald kg 0 0 106 52 - M/OTH Ikke farligt affald kg 42.040 52.500 46.180 58.

Relaterede dokumenter

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4. www.dongenergy.com

ESBJERGVÆRKET M I L J Ø R E G N S K A B 2 0 1 4 www.dongenergy.com Basisoplysninger Esbjergværket Amerikavej 7 6700 Esbjerg CVR-nr.: 27446469 P-nr.: 1.017.586.439 Esbjergværket er ejet af DONG Energy A/S,