Det program for understøttelse af fagligt svage elever i folkeskolen, som regeringen introducerede i 2017, repræsenterer i flere henseender en nydannelse i dansk skolepolitik. Programmet anvender et kontant økonomisk incitament til at fremme dets formål, og programmet sætter ind i forhold til et udsnit af eleverne på de tilsluttede skoler uden at forholde sig til eventuelle konsekvenser for de pågældende skolers øvrige elever. Vi har i CEPOS fundet, at dette kalder på en evaluering. Programmet er udformet som en treårig ordning, men såvel i kraft af programmets nyskabende karakter som på grund af programmets størrelse med et samlet budget på 500 millioner kroner, har vi valgt at sætte ind med en analyse allerede efter det første års forløb. Marts 2019 Henrik Christoffersen Forskningschef i CEPOS
1. Sammenfatning 2. Skolepuljen og dens rationale 3. Første års resultater blandt de deltagende skoler 4. De vindende skoler Bilagstabeller
Regeringen afsatte i april 2017 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever i folkeskolen. Programmet fik form af en præmieringsordning, så skoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, fik tilbud om en pengepræmie, hvis de formåede at nedbringe andelen af elever med karakterer under 4. I det første år deltog 104 skoler i programmet. Nu foreligger resultaterne herfra, og 63 opnåede præmie. Spørgsmålet er så, om programmet kan siges at have bidraget til faglig fremgang i folkeskolen sådan som det var regeringens erklærede målsætning? Undersøgelsen her fastslår, at det er 37 ud af de vindende 63 skoler, som har formået at løfte karakterniveauet ikke blot for de svage elever men for hele årgangens elever i programmets første leveår. 26 skoler har ingen eller negativ ændring i karaktergennemsnittet. Dette resultat skal vurderes ud fra, at selv et uændret karakterniveau for alle afgangselever på vinderskolerne er ensbetydende med, at de ikke-svage elever har oplevet et fald i karakterniveau, når de svage elever har formået at udløse en præmie i kraft af karakterfremgang. En umiddelbar vurdering må tilsige, at det er omkring halvdelen af vinderskolerne, som faktisk har oplevet en forbedring set ud fra den samlede elevmasses velfærd, mens den anden halvdel af skolerne nærmest har oplevet et tab set ud fra den samlede elevmasses velfærd. De foreløbige erfaringer fra skolepuljen peger hermed i retning af, at puljen primært fungerer som en ikke særlig effektiv omfordelingspolitik. Derimod forekommer det tvivlsomt, om ordningen bibringer noget betydende løft til folkeskolen som sådan. Hvor svage elever er blevet løftet, er det langt hen ad vejen sket ved at forringe skolens indsats for de øvrige elever. Herved kan programmet nærliggende komme til at skubbe yderligere til søgningen væk fra folkeskolen til de frie grundskoler.
Regeringen afsatte i april 2017 500 millioner kroner til at løfte fagligt svage elever i folkeskolen. Programmet fik form af en præmieringsordning. Skoler med en stor andel af elever, der får under karakteren 4 i 9.-klasseprøverne i dansk og matematik, fik tilbud om at blive en del af regeringens skolepulje. De 500 millioner i puljen skal udmøntes over tre år og udbetales til skoler over hele Danmark, der formår at løfte det faglige niveau hos udskolingens fagligt svageste elever. Afhængig af skolens størrelse kan hver deltagende skole opnå en præmie på mellem 1,3 og 1,5 millioner kroner om året. For at få del i puljen skal skolerne i hvert af de tre år reducere andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik, med fem procentpoint. Undervisningsministeren udtalte i forbindelse med programmets introduktion, at formålet var at øge incitamentet til at udvikle nye undervisningsmetoder og skabe faglig fremgang. Skolerne fik frie hænder til at planlægge, hvordan de ville nå de årlige mål. Ministeriet udvalgte i alt 124 skoler, som blev inviteret til at deltage i programmet. Heraf besluttede de 104 skoler at tilslutte sig. De 20 skoler, som valgte ikke at tilslutte sig programmet har vist sig at have haft et uændret karaktergennemsnit i skoleåret 2017/18 i forhold til det foregående år, og der er i denne henseende ikke grundlag for at konkludere, at der indgår nogen bias i tilslutningen til programmet. Som programmet er udformet, omfatter dets succeskriterie alene et udsnit af eleverne i de involverede skolers afgangsårgang. Der er heller ikke fra undervisningsministeriets side i det hele taget redegjort nærmere for de samlede effekter af programmet. Det kan bero på forskellige forklaringer. Det er muligt at ministeriet anlægger den betragtning, at en særlig indsats for elever med svage præstationer i dansk og matematik kan og vil blive gennemført uden at det overhovedet vil få konsekvenser for de øvrige elever i de pågældende skolers afgangsklasser. Her antages i givet fald, at en styrket indsats i forhold til svage elever ikke mobiliseres ved at svække indsatsen for de øvrige elever. Det er også muligt, at ministeriet simpelthen vægter en lighedsbetragtning så stærkt, at der ikke ønskes taget hensyn til konsekvenser for stærkere elever, måske fordi de stærke elever antages ikke under nogen omstændigheder at volde problemer. I dette arbejdspapir præsenteres en analyse af erfaringerne fra programmets første funktionsår. Her sættes fokus på to forskningsspørgsmål: Først ses på, i hvilket omfang erfaringerne understøtter en formodning om, at programmet i det hele taget har haft en positiv effekt for de svage elever. Dernæst undersøges, hvorvidt erfaringerne indtil nu understøtter en antagelse om, at sådan et program rettet specielt mod de svage elever på en årgang kan gennemføres uden at det påvirker resultaterne for årgangens øvrige elever.
I det første af programmets tre år opnåede 61 af de deltagende skoler at blive præmieret. Flere af disse skoler er opdelt i forskellige afdelinger, således at en opgørelse over præmierede skoler i alt omfatter 63 skoler. Det betyder samtidig, at 41 skoler ikke har opnået et resultat på 5 pct.-point fald i andel af svage elever. Det overordnede resultat i puljens første funktionsår er beskrevet i figur 1. Programmets økonomiske incitament til løft af decideret svage elever ser ud til at have haft en vis effekt, men virkningen har ikke været definitivt sikker. Figur 1. De deltagende skolers succesrate i skoleåret 2017/18 Antal 70 60 50 40 30 20 10 0 Skoler, hvor andel af svage elever falder med mere end 5 pct.point Skoler, hvor andel af svage elever falder med 0-5 pct.point Skoler, hvor andel af svage elever stiger Kilde: UVM I figur 2 er de deltagende skoler sorteret efter, hvor stor en procentvis reduktion i andel af elever med under 4 i afgangskarakterer i dansk og matematik, som sko-lerne har præsteret. Baseline er gennemsnitlig andel af elever i 9. klasse, som har et snit under 4 i dansk og matematik i år 2015-17. Differencen, som angiver ændringen mellem baseline og resultatet i 2018, skal være større end 5 procentpoint for at skolen får del i præmien.
Figuren skal aflæses med forsigtighed, da procenttallene ikke er fuldt sammenlignelige på grund af forskelle mellem skolerne i elevtal. I et tænkt og ekstremt eksempel vil en skole med kun to elever, hvoraf den ene defineres som svag, opnå et løft på 50 procent, når blot en enkelt elev rykkes en enkelt karakter i vejret. På store skoler vil den enkelte elev veje stadig mindre jo større skolen er. Under alle omstændigheder understreger figuren, at et positivt resultat af skole-puljen i forhold til dens direkte målsætning om løft af de svage elever nok er opnået i betydende omfang, men dog ingenlunde er givet, når resultaterne vurderes ud fra første års erfaringer. Det skal tillige understreges, at selv på de skoler, hvor det er lykkedes at løfte nogle svage elever op over karakteren 2, er puljeordningens effekt i forhold til den samlede elevmasse ikke givet. Trods hensigten er det en faktisk mulighed, at elevårgangens øvrige elever bliver påvirket negativt af skolens deltagelse i puljeprojektet. Det kan nærliggende ske såfremt skolen vælger at satse på løft af de svage elever ved at bruge ressourcer på dem taget fra de stærke elever. Det er endda også en mulighed, at vindende skoler har opnået at fremkalde løft af svage elever ved at hente ressourcer til denne indsats fra skolens ressourceindsats i skolens klasser med mindre elever. Det er imidlertid ikke muligt at opspore, hvorvidt dette har været tilfældet. Der er i sagens natur en vis usikkerhed, når resultater fra to forskellige skoleår-gange sammenlignes. Klassesammensætningen kan ikke mindst være forskellig mellem de to årgange. Når godt 100 skoler indgår i programmet vil en eventuel usikkerhed i de samlede analyseresultater først og fremmest opstå, såfremt der er grund til at antage, at der er en mere systematisk relevant forskel mellem de to årgange. Det er der imidlertid ingen grunde til at antage. Herved vil usikkerhed være underlagt store tals lov, hvor det må antages at udsving til den ene og til den anden side stort set vil modsvare hinanden, således at det fremkomne resultat kan betragtes som rimeligt retvisende. Figur 2. De enkelte skolers løft i andel elever med over 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 2017/18 Anm: Listen over de enkelte skolers placering findes i bilagstabel 2 Kilde: Undervisningsministeriet
I de 63 skoler, som fik udløst en pengepræmie for at have løftet svage elever ved afgangsprøverne i dansk og matematik i 2017/18, bidrog de svage elever til et løft i skolens samlede karaktergennemsnit for alle elever ved afgangsprøverne. Det er ensbetydende med, at disse skoler også må have mobiliseret et løft i alle elevers gennemsnit ved afgangsprøverne, såfremt det ikke skal forholde sig sådan, at løftet for de svage elever er blevet modsvaret af et fald for skolens øvrige elever. Figur 3 undersøger, hvorvidt præmiemodtagerskolerne rent faktisk også har formået at løfte de pågældende skolers samlede elevmasse. Det viser sig, at dette langt fra er tilfældet på alle vinderskolerne. Figuren viser den absolutte ændring i karaktergennemsnit for hele skolen fra 2016/17 til 2017/18 for de skoler der har modtaget præmie fra skolepuljen. Her observeres at 37 skoler løfter gennemsnittet, mens 26 skoler har ingen eller negativ ændring i karaktergennemsnittet. Dette resultat skal vurderes ud fra at selv et uændret karakterniveau for alle afgangselever på vinderskolerne er ensbetydende med, at de ikke-svage elever har oplevet et fald i karakterniveau, når de svage elever har formået at udløse en præmie i kraft af karakterfremgang. Der har ikke umiddelbart foreligget datagrundlag for at beregne, hvor stort et positivt løft i samlet karakterniveau der har skullet til for at holde de stærke elever skadefri for de svage elevers bidrag til samlet karakterløft. En umiddelbar vurdering må tilsige, at omkring halvdelen af vinderskolerne faktisk har oplevet en forbedring set ud fra den samlede elevmasses velfærd, mens den anden halvdel af skolerne nærmest har oplevet et tab set ud fra den samlede elevmasses velfærd. De foreløbige erfaringer fra skolepuljen peger hermed i retning af, at puljen primært fungerer som en ikke særlig effektiv omfordelingspolitik. Derimod forekommer det ikke, at ordningen bibringer noget betydende løft til folkeskolen som sådan. Hvor svage elever er blevet løftet, er det langt hen ad vejen sket ved at forringe skolens indsats for de øvrige elever. Herved kommer dette studie også til at bidrage til forståelsen af, hvad det er for momenter, som driver den stadig stærkere opslutning om de frie grundskoler frem for folkeskolen.
Figur 3. Absolut karakterændring fra 2016/17 til 2017/18 for skoler, der har modtaget præmie Absolut ændring 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0-0,5-1 -1,5 Anm: Listen over de enkelte skolers placering findes i bilagstabel 3 Kilde: Undervisningsministeriet En analyse af udviklingen i de involverede skolers såkaldte undervisningseffekt kan yderligere belyse spørgsmålet om, hvorvidt programmet har bidraget til faglig fremgang i folkeskolen sådan som det var regeringens erklærede målsætning. CEPOS har gennem en årrække beregnet de enkelte skolers undervisningseffekt. Her er tale om et mål beregnet som forskellen mellem afgangselevernes faktisk opnåede eksamensresultat og det beregnede forventede resultat, når der korrigeres for elevernes socioøkonomiske sammen-sætning. Figur 4 viser udviklingen i de vindende skolers opnåede undervisningseffekt fra eksa-mensresultaterne i 2016/17 til 2017/18. 34 skoler ud af de 63 opnår en stigende undervisnings-effekt, mens der er 29 skoler hvor UE er uændret eller faldet. Igen gælder her, at et resultat med uændret undervisningseffekt må tolkes som udtryk for en omfordelingseffekt men også som et negativt resultat for disse skolers ikke-svage elever.
Figur 4. Ændring i undervisningseffekt fra 2016/17 til 2017/18 for skoler, der har modtaget præmie Antal skoler 40 35 30 25 20 15 10 5 0 UE steget fra 16/17 til 17/18 UE faldet fra 16/17 til 17/18 Ingen ændring i UE Anm: Kategoriseringen for de enkelte skoler findes i bilagstabel 3 Kilde: Undervisningsministeriet
Bilagsabel 1 - Deltagende skoler i skolepuljen 2018 Skoler, der modtager en præmie i forbindelse med skolepuljen 2018 Skoler, der ikke modtager en præmie i forbindelse med skolepuljen 2018 Kommune Institutionsnavn Kommune Institutionsnavn Albertslund Herstedlund Skole Albertslund Herstedøster Skole Albertslund Herstedvester Skole Brøndby Brøndby Strand Skole Bornholm Aavangsskolen Helsingør Nordvestskolen Gladsaxe Mørkhøj Skole Hvidovre Engstrandskolen Gribskov Gribskolen Hvidovre Gungehusskolen Halsnæs Arresø Skole HøjeTaastrup Mølleholmskolen Halsnæs Frederiksværk Skole Ishøj Gildbroskolen Helsingør Skolen ved Rønnebær Allé Ishøj Vejlebroskolen Herlev Herlev byskole Rødovre Hendriksholm Skole Hvidovre Avedøre Skole Tårnby Korsvejens Skole Høje-Taastrup Borgerskolen Favrskov Tungelundskolen Høje-Taastrup Charlotteskolen Favrskov Ulstrup Skole Høje-Taastrup Gadehaveskolen Hedensted Skolen i Midten Horsens Dagnæsskolen Horsens Brædstrup Skole Norddjurs Auning Skole Horsens Horsens Byskole, folkeskoleafdeling Norddjurs Ørum Skole Horsens Langmarkskolen Norddjurs Åboulevarden Randers Nørrevangsskolen Randers Grønhøjskolen Ringkøbing- Skjern Tarm Skole RingkøbingSkjern Amagerskolen Skive Breum Skole
Silkeborg Thorning Skole Aarhus Hasle Skole Skive Roslev Skole Aarhus Læssøesgades Skole Syddjurs Kolind Centralskole Aarhus Tovshøjskolen Syddjurs Marienhoffskolen Brønderslev Toftegårdsskolen Aarhus Bakkegårdsskolen Frederikshavn Distrikt Øst, Nordstjernen skoleafdeling Aarhus Skovvangskolen Aalborg Seminarieskolen Aarhus Søndervangskolen Guldborgsund Lindeskovskolen Aarhus Åby Skole Guldborgsund Nr Alslev Skole Frederikshavn Frederikshavn Distrikt Nord, Skagen skoleafdeling Distrikt Øst, Frydenstrand skoleafdeling Guldborgsund Sophieskolen Guldborgsund Stubbekøbing Skole Hjørring Hirtshals undervisningssted Lolland Distriktsskolen Øst, Borgerskoleafdelingen Morsø Dueholmskolen Vordingborg Møn Skole, Stege Thisted Hannæs-Østerild Skole Esbjerg Kvaglundskolen Signatur Thisted Hanstholm Skole Esbjerg Præstegårdsskolen Urban Thisted Tingstrup Skole Fredericia Vesthimmerland Farsø Skole Kerteminde Kirstinebjergskolen, Havepladsvej Munkebo Skole - mellem nor og fjord Aalborg Sofiendalskolen Odense Abildgårdskolen Faxe Midtskolen, Sofiendal afdeling Odense H. C. Andersen Skolen Greve Arenaskolen Sønderborg Nordals skolen Guldborgsund Eskilstrup Skole Sønderborg Nørreskov-Skolen
Guldborgsund Nysted Skole Sønderborg Sønderskov-Skolen Guldborgsund Sydfalster Skole Vejle Firkløverskolen Lolland Lolland Næstved Odsherred Slagelse Slagelse Slagelse Vordingborg Fredericia Nordfyn Nyborg Odense Odense Odense Sønderborg Tønder Tønder Vejen Vejen Distriktsskolen Vest, Ravnsborgafdelingen Distriktsskolen Øst, Rødbyafdelingen Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg Nordskolen - afdeling Højby Dalmose skole Nymarkskolen Skælskør Skole Svend Gønge-Skolen Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle Særslev-Hårslev-Skolen Birkhovedskolen Ejerslykkeskolen Risingskolen Seden Skole Ulkebøl Skole Distriktsskolen Skærbæk Distriktsskole Højmarkskolen Østerbyskolen
Vejle Vejle Aabenraa NOVAskolen Vejle Midtbyskole Høje Kolstrup Skole
Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Kommune Institutionsnavn Baseline, pct pct point Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Thisted Hanstholm Skole 46,31 5,26 41,05 2,5 1 1 Resultat 2018, Difference, pct- Kategorisering af skolers løfteevne Næstved Lille Næstved Skole, afd. Fuglebjerg 45,81 24,24 21,56 2,3 1 1 Høje-Taastrup Charlotteskolen 37,33 25,71 11,61 2 1 1 Nordfyn Særslev-Hårslev-Skolen 42,36 12,50 29,86 1,8 1 1 Høje-Taastrup Gadehaveskolen 59,89 37,93 21,96 1,2 1 1 Faxe Midtskolen, Sofiendal afdeling 41,48 26,32 15,16 1,1 1 1 Thisted Tingstrup Skole 29,06 15,28 13,78 1 1 1 Ringkøbing Skjern Amagerskolen 44,13 35,71 8,42 1 1 1 Morsø Dueholmskolen 32,10 24,26 7,84 1 1 1 Brønderslev Distrikt Øst, Nordstjernen skoleafdeling 31,64 31,82-0,18 0,9 1 3 Aarhus Tovshøjskolen 61,44 68,00-6,56 0,9 1 3 Vordingborg Svend Gønge-Skolen 48,24 27,59 20,65 0,8 1 1 Syddjurs Kolind Centralskole 33,43 21,05 12,37 0,8 1 1 Aarhus Skovvangskolen 30,77 24,00 6,77 0,8 0 1 Lolland Distriktsskolen Vest, Ravnsborgafdelingen 49,47 27,78 21,69 0,7 1 1 Albertslund Herstedlund Skole 45,65 36,84 8,8 0,7 1 1 Helsingør Nordvestskolen 34,59 29,85 4,74 0,7 1 2 Albertslund Herstedøster Skole 34,00 37,50-3,5 0,7 1 3 Aarhus Bakkegårdsskolen 38,98 23,08 15,9 0,7 1 1 Randers Grønhøjskolen 52,27 32,14 20,13 0,6 1 1 Norddjurs Ørum Skole 38,17 18,42 19,75 0,6 2 1 Gribskov Gribskolen 38,39 26,00 12,39 0,6 1 1 Silkeborg Thorning Skole 30,00 22,58 7,42 0,6 0 1 Tønder Distriktsskolen 33,96 27,66 6,3 0,6 2 1 Odsherred Nordskolen - afdeling Højby 43,07 37,04 6,03 0,6 1 1 HøjeTaastrup Mølleholmskolen 34,44 31,75 2,69 0,6 1 2 Lolland Distriktsskolen Øst, Rødbyafdelingen 49,83 34,69 15,14 0,5 1 1 Halsnæs Arresø Skole 42,66 29,73 12,93 0,5 1 1 Guldborgsund Sydfalster Skole 42,11 28,00 14,11 0,4 1 1 Vejen Højmarkskolen 32,88 19,61 13,27 0,4 1 1 Herlev Herlev byskole 35,52 22,95 12,57 0,4 1 1 Norddjurs Åboulevarden 32,91 22,39 10,52 0,3 1 1 Slagelse Dalmose skole 53,80 35,29 18,5 0,3 1 1 Vesthimmerland Farsø Skole 33,99 16,95 17,04 0,3 1 1 Odense Risingskolen 39,43 28,57 10,86 0,3 2 1 Fredericia Ullerup Bæk Skolen, Nr. Alle 37,78 31,00 6,78 0,3 1 1 Aalborg Seminarieskolen 32,82 36,84-4,02 0,3 1 3 Tønder Skærbæk Distriktsskole 44,62 20,69 23,93 0,2 1 1 Aalborg Sofiendalskolen 31,44 24,00 7,44 0,2 2 1
Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Kommune Institutionsnavn Baseline, pct Resultat 2018, pct Difference, pctpoint Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Kategorisering af skolers løfteevne Frederikshavn Distrikt Øst, Frydenstrand skoleafdeling 29,22 23,86 5,36 0,2 2 1 Aarhus Åby Skole 28,32 18,75 9,57 0,1 1 1 Guldborgsund Nysted Skole 47,48 16,00 31,48 0,1 0 1 Norddjurs Auning Skole 31,90 25,88 6,02 0,1 2 1 Ishøj Vejlebroskolen 46,75 42,42 4,33 0,1 1 2 Greve Arenaskolen 62,42 47,83 14,59 0 1 1 Aarhus Søndervangskolen 46,70 33,33 13,37 0 2 1 Vejle Vejle Midtbyskole 45,56 39,71 5,85 0 1 1 Hvidovre Avedøre Skole 41,47 35,71 5,76 0 0 1 Aabenraa Høje Kolstrup Skole 38,69 20,45 18,24-0,1 0 1 Guldborgsund Eskilstrup Skole 44,89 33,33 11,56-0,1 2 1 Helsingør Skolen ved Rønnebær Allé 34,83 25,00 9,83-0,1 2 1 Odense Ejerslykkeskolen 42,27 36,36 5,9-0,1 1 1 Randers Nørrevangsskolen 54,12 50,00 4,12-0,1 2 2 Sønderborg Nordals skolen 35,99 39,02-3,04-0,1 1 3 Halsnæs Frederiksværk Skole 39,72 20,51 19,21-0,1 2 1 Bornholm Aavangsskolen 39,93 29,85 10,08-0,1 2 1 Tårnby Korsvejens Skole 40,37 40,00 0,37-0,1 2 2 Vejle Firkløverskolen 33,49 33,33 0,16-0,1 1 2 Fredericia Kirstinebjergskolen, Havepladsvej 35,45 36,23-0,78-0,1 2 3 Lolland Distriktsskolen Øst, Borgerskoleafdelingen 45,78 49,30-3,52-0,1 0 3 Slagelse Nymarkskolen 41,26 26,98 14,28-0,2 2 1 Syddjurs Marienhoffskolen 37,22 24,00 13,22-0,2 1 1 Horsens Langmarkskolen 36,82 39,06-2,24-0,2 1 3 Horsens Dagnæsskolen 35,60 20,00 15,6-0,2 1 1 Skive Roslev Skole 30,14 16,67 13,47-0,2 2 1 Brønderslev Toftegårdsskolen 34,26 30,30 3,96-0,2 1 2 Favrskov Tungelundskolen 29,24 36,00-6,76-0,2 2 3 Høje-Taastrup Borgerskolen 39,07 22,03 17,04-0,3 0 1 Vejle NOVAskolen 33,68 27,87 5,81-0,3 2 1 Guldborgsund Stubbekøbing Skole 46,75 45,45 1,29-0,3 2 2 Hvidovre Gungehusskolen 34,25 45,10-10,85-0,3 1 3 Guldborgsund Lindeskovskolen 50,19 61,90-11,71-0,3 2 3 Gladsaxe Mørkhøj Skole 45,63 23,53 22,1-0,3 2 1 Thisted Hannæs-Østerild Skole 31,72 24,39 7,33-0,4 1 1 Sønderborg Sønderskov-Skolen 34,59 31,03 3,56-0,4 2 2 Skive Breum Skole 31,38 39,53-8,16-0,4 2 3 Favrskov Ulstrup Skole 34,07 53,33-19,26-0,4 2 3 Vejen Østerbyskolen 38,18 21,62 16,56-0,4 2 1 Esbjerg Kvaglundskolen Signatur 34,74 31,82 2,92-0,4 2 2 Horsens Horsens Byskole, folkeskoleafdeling 49,75 48,65 1,11-0,4 2 2 Albertslund Herstedvester Skole 43,42 37,21 6,21-0,5 0 1
Bilagstabel 2 Resultaterne for hver enkelt skole for afgangsårgangen 2017/218 Baseline, pct Resultat 2018, pct Difference, pctpoint Kategorisering af skolers løfteevne Absolut ændring i karaktergennemsnit UE-ændring Kommune Institutionsnavn Rødovre Hendriksholm Skole 37,68 37,78-0,1-0,5 2 3 Sønderborg Ulkebøl Skole 33,29 20,00 13,29-0,6 0 1 Hvidovre Engstrandskolen 38,06 37,50 0,56-0,6 2 2 Odense Abildgårdskolen 54,86 56,25-1,39-0,6 2 3 Kerteminde Munkebo Skole - mellem nor og fjord 35,16 36,96-1,8-0,6 2 3 Aarhus Hasle Skole 34,49 36,84-2,35-0,6 2 3 Slagelse Skælskør Skole 47,44 35,00 12,44-0,7 2 1 Frederikshavn Distrikt Nord, Skagen skoleafdeling 32,10 19,05 13,05-0,7 2 1 Nyborg Birkhovedskolen 37,53 31,71 5,82-0,7 2 1 Hedensted Skolen i Midten 33,26 32,14 1,11-0,7 2 2 Odense H. C. Andersen Skolen 61,13 70,83-9,7-0,7 0 3 Aarhus Læssøesgades Skole 45,59 62,50-16,91-0,7 2 3 Odense Seden Skole 45,62 28,95 16,67-0,8 2 1 Sønderborg Nørreskov-Skolen 33,67 37,50-3,83-0,8 2 3 Ishøj Gildbroskolen 46,92 53,85-6,93-0,9 2 3 RingkøbingSkjern Tarm Skole 33,58 43,08-9,5-0,9 2 3 Esbjerg Præstegårdsskolen Urban 36,19 68,18-31,99-0,9 2 3 Hjørring Hirtshals undervisningssted 47,65 36,67 10,99-1 2 1 Vordingborg Møn Skole, Stege 44,23 52,63-8,4-1 2 3 Guldborgsund Nr Alslev Skole 41,50 48,39-6,89-1,3 2 3 Horsens Brædstrup Skole 38,30 45,95-7,65-1,3 2 3 Brøndby Brøndby Strand Skole 41,08 49,07-7,99-1,3 2 3 Guldborgsund Sophieskolen 43,32 56,67-13,35-1,4 2 3 Anmærkning: Sorteret efter karakterændring UE-ændring: 0: Ingen ændring i UE. 1: UE steget fra 16/17 til 17/18. 2: UE faldet fra 16/17 til 17/18 Kategorisering af skolers løfteevne: 1: Skoler, hvor andel af svage elever falder med mere end 5 pctpoint. 2: Skoler, hvor andel af svage elever falder med 0-5 pct-point. 3: Skoler, hvor andel af svage elever stiger.