Europa-Kommissionen - Faktaark Kommissionen foreslår en bedre beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende kemikalier Bruxelles, den 13. maj 2016 Kræft er den første årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU og tegner sig for 53 % af det samlede antal dødsfald og er dermed den største enkeltstående sundhedsrisiko for arbejdstagere i Den Europæiske Union Hvordan er arbejdstagerne beskyttet med den gældende EU-lovgivning? EU's principper om beskyttelse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer er fastlagt i det overordnede rammedirektiv om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen 89/391/EØF og de direktiver, der specifikt omhandler kemiske risici navnlig direktivet om kemiske agenser og direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener. I henhold til reglerne for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen skal risici for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed fjernes eller reduceres til et minimum. Direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener indeholder en række konkrete bestemmelser for specifikke kemiske kræftfremkaldende stoffer. Arbejdsgiverne skal identificere og vurdere risici for arbejdstagerne i forbindelse med eksponering for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener og skal specifikt forebygge eksponering, hvis der forekommer risici. Hvis det er muligt, bør det kræftfremkaldende stof erstattes af et mindre farligt alternativ ellers skal kræftfremkaldende stoffer, så vidt det er teknisk muligt, fremstilles og anvendes i et lukket system for at forhindre eksponering af arbejdstagere. Hvis dette heller ikke er muligt, skal eksponeringen på anden måde begrænses mest muligt. Manglende nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for visse kræftfremkaldende stoffer og høje niveauer for andre fører ikke kun til en utilstrækkelig beskyttelse af EU-arbejdstagere, men kan også have negative konsekvenser for det indre marked. Det fører til situationer, hvor virksomheder beliggende i medlemsstater med mindre strenge niveauer (hvor der ikke er fastlagt grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering, eller hvor de er fastsat på et højt niveau, hvilket giver mulighed for øget eksponering af arbejdstagerne) kan opnå en uberettiget konkurrencefordel. Uensartede nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering kan skabe usikkerhed om hensigtsmæssige standarder for risikostyring. Ud fra et mere generelt perspektiv skaber grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering således større konsekvens ved at skabe "lige konkurrencevilkår" for alle brugere og et fælles mål for arbejdsgivere, arbejdstagere og retshåndhævende myndigheder. Forslaget skaber på denne måde et mere effektivt system for beskyttelse af arbejdstagernes sundhed i det indre marked. I henhold direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener kan medlemsstaterne vedtage lavere (dvs. strengere) nationale grænseværdier end EU-grænseværdien, hvilket er i overensstemmelse med det endelige formål med direktivet, nemlig at minimere eksponeringen. Hvilke ændringer foreslår Kommissionen i direktivet om kræftfremkaldende stoffer og mutagener? På grundlag af input fra forskere, arbejdsgivere, arbejdstagere, medlemsstaternes repræsentanter og arbejdsinspektører har Kommissionen foreslået grænseværdier for 13 prioriterede kemiske stoffer, der blev fastlagt i forbindelse med høringsprocessen. For de resterende kemiske agenser skal der gennemføres yderligere analyser, og der vil blive fremsat et forslag til grænseværdier vedrørende disse agenser inden udgangen af 2016. Tabel 1. Sektorer, kræfttyper og estimerede eksponeringsniveauer for de 13 pågældende kemiske stoffer Kemiske agenser Foreslåede grænsevær dier for Berørte sektorer erhvervsm æssig Kræfttyper/a ndre sygdomme Antal ekspone rede arbejdst agere
eksponerin g 1,2- Epoxypropan 2,4 mg/m3 Kemisk fremstilling; syntetiske smøremidler, kemikalier til olieborefelter; polyurethansystemer. 1,3-Butadien Fremstilling af raffinerede 2,2 mg/m3 mineralolieprodukter, fremstilling af gummiprodukter 2-Nitropropan Fremstilling af basiskemikalier, 18 mg/m3 fremstilling af luft- og rumfartøjer (downstream-anvendelse) Acrylamid Bromethylen Chrom (VI)- forbindelser Ethylenoxid Støv fra løvtræer Hydrazin o-toluidin (0,1 mg/m3 ) 4,4 mg/m3 (0,025 mg/ m3) 1,8 mg/m3 (3 mg/m3) 0,013 mg/m 3 (0,5 mg/m3 ) Fremstilling af kemikalier og kemiske produkter, uddannelse, forskning og udvikling, andre forretningsaktiviteter, sundheds- og socialvæsen, offentlig administration og forsvar. Kemikalier og dermed forbunden produktion; gummi- og plastproduktion; læder og fremstilling af læder; produktion af færdige metalvarer til engroshandel Produktion og anvendelse af chromholdige pigmenter, maling og metalbelægning (konversion). Hvad angår downstream-anvendelse, kan chromforbindelser, herunder bariumchromat, zinkchromat og calciumchromat, anvendes som grundere og toplag i luft- og rumfartssektoren. Lymfopoietisk kræft, hæmatopoietis k kræft, øget risiko for leukæmi Lymfohæmato poietisk kræft 485-1 500 27 600 Levertumorer 51 400 Kræft i bugspytkirtlen Leverkræft Lungekræft og næse- og bihulekræft 54 100 ikke relevant 916 000 Udvinding af råolie og naturgas; servicevirksomhed i forbindelse med olie- og gasudvinding, Fremstilling af fødevarer, tekstilvarer, kemikalier, kemiske produkter, medicinske instrumenter, præcisionsinstrumenter Leukæmi 15 600 og optiske instrumenter samt ure; Hospitalsbehandling og industriel sterilisation; Forskning og udvikling, offentlig forvaltning og forsvar; Uddannelse; Sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger Træbearbejdningsindustrien, møbelfremstilling og byggesektoren. Kemiske opskumningsmidler; landbrugspesticider; vandbehandling Fremstilling af kemikalier, kemiske produkter og kemofibre Fremstilling af gummiprodukter; Forskning og udvikling; Offentlig forvaltning og forsvar; uddannelse; sundheds- og socialvæsen. Næse- og bihulekræft og nasofarynkskr æft 3 333 00 0 Lungekræft og tyk- og 2 124 00 endetarmskræf 0 t Blærekræft 5 500 Respirabelt (0,1 mg/m3 Minedrift, fremstilling af glas, bygge- Lungekræft, 5 300 00
krystallinsk silikatstøv Ildfaste 0,3 f/ml keramiske fibre Vinylchloridmo nomer ) 2,6 mg/m3 og anlægsvirksomhed samt elektricitets-, gas-, damp- og varmtvandsforsyning. Fremstilling (produktion af fibre, færdiggørelse, montering, afmontering, samleprocesser, blanding/formning) Fremstilling af kemikalier og kemiske produkter (fremstilling af vinylchloridmonomerer og polyvinylchlorid) silikose 0 Negative virkninger for luftvejene, hud- og øjenirritation; eventuelt lungekræft Angiosarcom, hepatocellulær carcinom 10 000 15 000 Med indførelsen af disse grænseværdier får arbejdsgivere, arbejdstagere og håndhævelsesorganer et objektivt mål for at sikre, at de generelle principper i direktivet overholdes. Dette vil bidrage til at mindske eksponeringen for disse prioriterede kræftfremkaldende stoffer med en deraf følgende reduktion i antallet af arbejdstagere, der er berørt af arbejdsrelateret kræft. Hvad er fordelene ved forslaget? Det anslås, at der med indførelsen af de foreslåede grænseværdier kan undgås ca. 100 000 dødsfald i de kommende 50 år. Det er især dødsfald i forbindelse med følgende kemiske agenser, der kan undgås: Respirabelt krystallinsk silikatstøv (98 670), chrom (VI) (1 670) og ildfaste keramiske fibre (50). Der kan imidlertid gå op til 50 år mellem eksponeringen for et kræftfremkaldende stof og udbruddet af sygdommen. Beregningen er derfor baseret på en række antagelser vedrørende fremskrivning af eksponeringen, produktionsmetoder og medicinsk viden. Hvilke fordele får arbejdstagerne med forslaget? For det første vil lidelser og nedsat livskvalitet som følge af kræft reduceres for arbejdstagerne og deres familier. Forslaget bidrager også til at undgå udgifter til lægebehandling, tabt arbejdsfortjeneste og andre omkostninger både for den berørte person og sundhedspersonerne. Desuden vil indførelsen af de foreslåede grænseværdier forbedre retsbeskyttelsen for eksponerede arbejdstagere. Hvilke fordele får virksomhederne med forslaget? For virksomhederne vil forslaget mindske omkostningerne som følge af arbejdsrelateret kræft med hensyn til produktivitet, da de undgår at miste arbejdstagere og at afholde udgifter til ansætte og uddanne nye medarbejdere. Desuden er EU's grænseværdier en benchmark, de bidrager til "lige vilkår" i form af minimumsstandarder for beskyttelse og skaber større klarhed om, hvordan eksponering bør kontrolleres i forskellige medlemsstater. Dette er afgørende i bestræbelserne på at opnå et dybere og mere retfærdigt indre marked. Hvilke fordele får medlemsstaterne med forslaget? For medlemsstaterne vil forslaget mindske sundhedsomkostningerne til behandling og rehabilitering samt nedbringe udgifterne på grund af inaktivitet i den forbindelse samt førtidspension og erstatning for anerkendte erhvervssygdomme. Forslaget reducerer også de administrative og juridiske omkostninger til behandling af ansøgninger om ydelser og af anerkendte tilfælde. Hvordan er arbejdsmarkedets parter blevet hørt? - Arbejdsmarkedets parter er blevet hørt under en høring i to faser. Resultaterne af høringerne af arbejdsmarkedets parter er blevet brugt som input til Kommissionens forberedende arbejde. Dette omfattede det input, som Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen (også benævnt det rådgivende udvalg), hvor arbejdsmarkedsparterne og medlemsstaterne har givet udtryk for deres holdning til de foreslåede grænseværdier i dette initiativ. - Arbejdsmarkedets parter gik også ind for at medtage de såkaldte procesgenererede stoffer (stoffer, der frigøres under en arbejdsproces) i direktivets anvendelsesområde og at revidere de eksisterende og fastsætte nye grænseværdier på grundlag af de foreliggende videnskabelige data. BILAG de eksisterende nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering og
antallet af eksponerede arbejdstagere pr. medlemsstat for respirabelt krystallinsk silikatstøv, støv fra løvtræer, chrom Chrom VI Figur 1 Chrom VI Nuværende nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering sammenlignet med de foreslåede grænseværdier Figur 2 Chrom VI Antal eksponerede arbejdstagere Støv fra løvtræer Figur 3 Støv fra løvtræer Nuværende nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering sammenlignet med de foreslåede EU-grænseværdier
Figur 4 Støv fra løvtræer Antal eksponerede arbejdstagere Respirabelt krystallinsk silikatstøv Figur 5 Respirabelt krystallinsk silikatstøv Nuværende nationale grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering sammenlignet med de foreslåede EU-grænseværdier Figur 6 - Respirabelt krystallinsk silikatstøv - Antal eksponerede arbejdstagere
MEMO/16/1655 Pressehenvendelser: Sara SOUMILLION (+32 2 296 70 94) Christian WIGAND (+32 2 296 22 53) Borgerhenvendelser: Europe Direct på tlf. 00 800 67 89 10 11 eller pr. mail