SIDE 1 AF 10 Adresse: Hulgårdsvej 108 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: 101-242668-001 Energikonsulent: Michael Hansen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: 1.012.892 kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: 02-01-2009-04-01-2010 1.425,01 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G F Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Montering af ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 2 Efterisolering af etageadskillelse mod kolde tagrum. 3 Isolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 2.317 kwh el 75,65 MWh 162 kwh el 222,63 MWh 77 kwh el 112,99 MWh 53.600 kr. 35.000 kr. 0,7 år 144.400 kr. 507.700 kr. 3,5 år 73.300 kr. 820.900 kr. 11,2 år 4 Isolering af brugsvandsrør. -49 kwh el 92,81 MWh 60.000 kr. 182.000 kr. 3,0 år 5 Montering af forsatsruder på kældevinduer. 1 kwh el 1,33 MWh 900 kr. 11.400 kr. 13,1 år
SIDE 2 AF 10 Skønnet investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 6 Isolering af væg mod uopvarmet kælder. 1 kwh el 3,39 MWh 2.200 kr. 29.400 kr. 13,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 296.158 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 4.634 kr./år Besparelser i alt 300.792 kr./år Investeringsbehov 1.586.265 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms.
SIDE 3 AF 10 Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: E Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms 7 Udskiftning af hoveddøre mod gaden. 5 kwh el 16,00 MWh 10.400 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer AB Hulgården omfatter Borups Allé 244-254 samt Hulgårdsvej 108-146 incl. De 4 bygninger er i 3 etager (excl. tagetage og kælder). Endvidere er 928 kvm af tagetagen indrettet til beboelse. Boligarealet på 9755 kvm er fordelt på 171 beboelseslejligheder. Erhvervsarealet på 57 kvm i stueplan anvendes til kontor. Det samlede opvarmede areal omfatter beboelses- og erhvervsarealet samt det opvarmede fællesareal i kælderen. Der foreligger ikke varme- og varmtvandsdiagrammer, hvorfor en del af rørberegningen er udført som en forenklet beregning i henhold til retningslinier anført i Håndbog for Energikonsulenter. Bygningens dimensionerende indetemperatur er sat til 20 C. Det graddage uafhængige varmeforbrug er skønnet til 30 %. Energimærket er udført i henhold til retningslinjer anført i Håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Ejerforeningen foretager ikke månedlige aflæsninger af forbrugsmålere eller de energi- og vandforbrugende installationers driftforhold (temperaturer mm.).
SIDE 4 AF 10 Ejers oplyste varmeforbrug er ca 29 % mindre end det beregnede forbrug. Dette kan skyldes, at ikke alle rum i ejendommen opvarmes til 20 grader som forudsat i beregningen. Der kan også være forskelle på de skønnede og de rent faktiske isoleringstykkelser i de bygningsdele, der ikke er tilgængelige for en besigtigelse. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Tagkonstruktionen er opbygget som en hanebåndskonstruktion med en taghældning på ca. 45º. Taget er, efter det oplyste, udskiftet i år 2004. Den nye tagdækning er røde vingetagsten med undertag af banevare. I forbindelse med tagudskiftningen er der foretaget efterisolering af taget med 100 mm mineraluld til kip. Der er etableret ny flunkebeklædning på kvistene. Kvistlofter og flunke er isoleret med 75 mm mineraluld. Etageadskillelsen imellem 2.sals lejlighederne og de kolde loftrum er udført som et uisoleret bjælkelag. Der foreslås efterisolering ved indblæsning af mineraluldsgranulat. Det skønnes ikke rentabelt at foretage yderligere efterisolering oven på trægulvet i loftetagen. Forslag 2: Isolering af 1.846 kvm etagedæk, mod uopvarmet tagrum, ved indblæsning af ca. 100 mm mineraluldsgranulat. Ydervægge Facader og gavle er opført som massivt murværk i røde teglsten med en tykkelse svarende til 1 ½ sten tegl. Soklerne er pudsede. Vægge mod uopvarmet tagrum er udført som lette vægge. Vægge er isoleret med 100 mm mineraluld og afsluttet med gipsplade. Brystninger i tagboliger består af 1½-sten tegl med 175 mm mineraluld og gipspladebeklædning.
SIDE 5 AF 10 Vinduer, døre og ovenlys Vinduer fra stue- til tagetagen er 1 og 3 fags plastvinduer med 2 lags termoruder fra år 1978. De udvendige fuger er de oprindelige, elastiske fuger. Det anbefales at fugerne eftergås og udskiftes i nødvendigt omfang. På ydervæggen i kælderen sidder der ældre trævinduer med 1 lag glas med trækarm. Udvendige fuger er mørtelfuger. Yderdøre mod gaden er massive uisolerede yderdøre med 1 rude og 1 lag glas. Kælderdøre ved udvendige trappenedgange på gårdsiden er trædøre med stålpladebeklædning Forslag 5: Forslag 7: Montering af forsatsrude af 1 lag glas i plastkant på 7 vinduer med 1 lag glas i toilet og fællesrum i kælderen. Ved udskiftning af hoveddørene mod gaden i forbindelse med den almindelige vedligeholdelse bør der vælges isolerede døre med energiruder, såfremt der skal være vinduer i dørene. Der er regnet med udskiftning af 26 hovedddøre. Gulve og terrændæk Forslag 3: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er uisoleret. Gulve er udført i træ og loft i kælder er pudset. Isolering af 2.985 kvm etagedæk mod uopvarmet kælder ved indblæsning af mineraluldsgranulat. Denne løsning lever ikke op til kravene i Bygningsreglementet, men yderligere isolering vil medføre en noget koldere kælder, og der vil opstå problemer med for lav loftshøjde, da yderligere isolering skal udføres under etageadskillelse. Kælder Forslag 6: Kældergulvet i toilet og fællesrum i kælder er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er uisoleret. Isolering af 49 kvm uisoleret væg i toilet og fællesrum i kælder mod uopvarmet kælder med 100 mm mineraluld. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.
SIDE 6 AF 10 Varme Varmeanlæg Ejendommen opvarmes med vand fra Københavns Energi. I hovedvarmecentralen i kælderen i Borups Allé 244 forsyner en isoleret pladevarmeveksler, Fabr. AJVAI, Type GA 40 H fra år 1988, de 4 undercentraler med centralvarmevand. Undercentralerne er beliggende i kældrene i Borups Allé 254 samt Hulgårdsvej nr 116, 128 samt 140. Anlæggene er forsynet med et trykekspansionsbeholdere, der sikrer et korrekt tryk i anlægget. Hovedpumpen er en dobbelt pumpe, Fabr. Wilo med en effekt på 910 W pr pumpe. Pumperne er skiftevis i drift. Varmt vand Forslag 1: Forslag 4: De 5 varmtvandsbeholdere er opretstående beholdere, Fabr. AJVA, med indbyggede spiraler. Varmtvandsbeholderne er fra 1.200 l til 1.500 l fra år 1988. Alle beholderne samt tilslutningsrørene er isoleret. Varmtvandsforbruget er ikke aflæst hvorfor bygningens forbrug af varmt vand er skønnet til 250 l/m2 pr år. Varmtvandsrørene i kældrene er udført i galvaniseret stål med dimensioner fra 3/4" rør til 1 ½" rør og en isolering fra 20 mm - 40 mm. Brugsvandsstigstrengene er uisolerede. Anlægget er opbygget med et cirkulationssystem. Ikke alle cirkulationsledninger er forsynet med reguleringsventiler. Der er konstateret at flere cirkulationsstrenge er kolde, hvorfor det bør overvejes at forsyne samtlige cirkulationsledninger med termostatiske reguleringsventiler. Cirkulationspumpen er Fabr. Grundfos, med effekter på 60-100 W. Montering af nye automatisk modulerende cirkulationspumper på brugsvandsanlæggene, 5 stk i alt. Det vurderes at pumperne kan udskiftes til pumper med lavere effekt, som Grundfos Alpha 2 med rustfri pumpehus. Isolering af 1.040 m uisolerede brugsvandsstigstrenge med 50 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Varmeanlægget er zoneopdelt på 5 undercentraler, hvor den ene undercentral er en del af hovedvarmecentralen. Varmesystemet er et 2-strengssystem med nedre fordeling og en dimensionerende temperatur på 70/40 C. Radiatorerne er moderne radiatorer med konvektorplader, der giver en god afkøling. Radiatorerne er forsynet med termostatventiler. Cirkulationspumper til radiatoranlægget er automatiske regulerbare, energibesparende
SIDE 7 AF 10 pumper, Fabr. Grundfos, med en effekt fra 250 W til 625 W. Varmerørenes dimension i kældrene varierer fra 3/4" - 1 ½" med 20-40 mm isolering. Anlægget er forsynet med strengreguleringsventiler til sikring af korrekt vandfordeling. Automatik En vejrkompensator, Reci Therm, regulerer centralvarmen efter vejrforholdene. der anvendes kurve 1,5 med en forskydning på +5 C. Automatikken er indstillet til pumpestop ved 18 C. Natsænkningsfunktionen anvendes ikke. Der er en vejrkompensator til hvert anlæg, 5 stk i alt. Vedvarende energi Varmepumper Bygningen er forsynet, hvorfor det ikke kan anbefales at etablere varmepumper. Solvarme Det skønnes ikke på nuværende tidspunkt at være rentabelt at etablere solvarme. Det kræver en nærmere undersøgelse, herunder en præcis registrering af det varme brugsvand, for at afgøre om det er økonomisk rentabelt at istallere solvarme. El Belysning Belysningen på hovedtrapperne er armaturer med glødepærer. Belysningen tændes på trappeautomater. I kælderne er der fortrinsvis runde armaturer med sparepærer på hovedgangene og lysrørsarmaturer på sidegangene. Lyset er konstant tændt. I varmecentraler og andre fællesrum tændes lyset manuelt. Over hoveddørene på gadesiden er der monteret et armatur. På bagsiden mod haven er en del af den fælles belysning tændt i dagtimerne. Det er oplyst at det er en fejl på anlægget, som bør afhjælpes snarest muligt. Der er ligeledes armaturer ved kælderttrapperne med lyskilder, der er en blanding af sparepærer og glødepærer. Vand Toiletter Beboere har selv vedligeholdelsen af toiletterne. Der er blanding af typer med 1 og 2 skyl.. Armaturer De enkelte beboere har selv ansvaret for armaturerne. Der er således forskellige typer installeret.
SIDE 8 AF 10 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1944 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: 9755 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 57 m² Opvarmet areal: 10220 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: BBR-meddelelserne anfører at der er: - et bebygget areal på 3.020 kvm. - et kælderareal på 3.020 kvm. - et etageareal (uden kælder og tagetage) på 9.060 kvm - et udnyttet tagetagearreal på 928 kvm. Vi har opgjort det opvarmede areal til: 10.220 kvm. Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR-meddelelsen stemmer med de faktiske forhold. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 195.200,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen Fjernvarmeudgiften fordeles med 30 % til varmt vand, 21 % til varmefordelingstal og 49 % efter varmemålere. Det er ikke oplyst i varmeregnskabet om der gives kompensation for termisk udsat beliggenhed.
SIDE 9 AF 10 De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Boliger 50-59 kvm 53 5.500 kr. Boliger 60-69 kvm 64 6.700 kr. Boliger 70-79 kvm 75 7.800 kr.
SIDE 10 AF 10 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Firma: EKJ Rådgivende Ingeniører AS Adresse: Blegdamsvej 58 2100 København Ø Telefon: 33111414 E-mail: info@ekj.dk Dato for bygningsgennemgang: 02-03-2010 Energikonsulent nr.: 101801 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.