Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Budgetkontrol pr. 30.juni 2013...1 3. Budget 2014 - takstoversigt - Erhvervsudvalget...1 4. Turismens økonomiske betydning for destination Fyn og Svendborg...2 5. Udvikling Fyn - aktiviteter og ydelser...3 6. Orientering...4 7. Næste møde...4

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 1. Godkendelse af dagsorden 09/41296 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 30.juni 2013 12/33600 Beslutningstema: Godkendelse af budgetkontrollen pr. 30. juni 2013 på Erhvervsudvalgets område. Sagsfremstilling: Økonomi og Indkøb fremsender budgetkontrol pr. 30. juni 2013 på Erhvervsudvalgets område: Serviceudgifter, Erhverv og Turisme, Borgerservice og IT. Budgetkontrollen på Erhvervsudvalgets område viser samlet se et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes mindreforbrug i forbindelse med nyt debitorsystem, der endu ikke er anskaffet samt ESDH. Mindreforbruget reserveres til fremtidig opgraderinger. Der henvises i øvrigt til det vedlagte tekstdokument. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetkontrollen godkendes og fremsendes som bidrag til den samlede budgetkontrol, der fremlægges i Økonomiudvalget 10. september 2013. Bilag: Åben - EU's budgetkontrol pr. 30.06.2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Indstilles. 3. Budget 2014 - takstoversigt - Erhvervsudvalget 1

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 13/11226 Beslutningstema: Forslag til takstoversigt på Erhvervsudvalgets området forelægges til orientering. Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2014 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2014 på Erhvervsudvalgets område. Forslaget er fremsendt til 1. behandling af budget 2014 i Økonomiudvalget den 10. september 2014. Takstoversigten viser taksterne i 2014 sammenholdt med taksterne i 2013 på folkeregisteroplysninger, udenlandske vielser, ejendomsattester, pas og kørekort. Bortset fra taksten på ejendomsattester, er alle øvrige takster fastsat ved lov. Økonomiske konsekvenser: Indgår i det samlede budgetforslag 2014. Lovgrundlag: Styrelseslovens 37 og 41 a. Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til takstoversigt tages til efterretning. Bilag: Åben - Takstoversigt 2014 - EU Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Taget til efterretning. 4. Turismens økonomiske betydning for destination Fyn og Svendborg 13/22985 Beslutningstema: Orientering og drøftelse om turismens økonomiske betydning for Fyn og Svendborg Sagsfremstilling: Visit Denmark har i maj 2013 udgivet rapporten Turismens økonomiske betydning for destination Fyn. Rapporten behandler økonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner baseret på tal fra henholdsvis 2011 og 2012. 2

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Rapporten giver en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 kommuner og de samfundsøkonomiske effekter. Herudfra tegnes en profil af turismen i området og betydningen af erhvervet. Der orienteres om rapportens hovedtræk, hvor der blandt andet må konstateres et fald i antallet af overnatninger. Især vil der være fokus på turismens økonomiske betydning for Svendborg og dette set i relation til andre kommuner. Herudfra lægges op til drøftelse i udvalget om initiativer til at styrke turismen i Svendborg. Det skal bruges som oplæg til videre dialog med blandt andet overnatningssteder og detailhandelen. Økonomiske konsekvenser: Ingen direkte Indstilling: Direktionen indstiller, at Orienteringen tages til efterretning Udvalget drøfter konkrete initiativer til at styrke turismen Bilag: Åben - Rapport Visit Denmark maj 2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 5. Udvikling Fyn - aktiviteter og ydelser 11/7466 Beslutningstema: Resultater og leverancer fra Udvikling Fyn. Sagsfremstilling: Fra Udvikling Fyn foreligger status over aktiviteter og ydelser i forhold til Svendborg Kommune samt resultattavle fra 1. kvartal 2013. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Aktiviteter og ydelser - Svendborg 2013 Udvikling Fyn Åben - Udvikling Fyn resultattavle 1 kvartal 2013 3

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 6. Orientering 09/41296 Beslutningstema: Sager til orientering. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: Administrationen: Orientering vedr. tele- og lægekørsel Orientering vedr. Dansk Byggeris rapport Orientering vedr. Dansk Industris undersøgelse Bilag: Åben - Kommunerne og Erhvervslivet 2013 - Svendborg - Dansk byggeri Åben - Samlet rapport Dansk Byggeri - Kommunerne og erhvervslivet Åben - Dansk Industri Kommuneark Svendborg 2013 Åben - Dansk Industris Lokale Erhvervsklima202013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 7. Næste møde 09/41296 Beslutningstema: 10. oktober 2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Godkendt. 4

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 5

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:10 Henrik Nielsen Bjarne Hansen Christian Kaastrup Grete Schødts Morten Petersen 6

Bilag: 2.1. EU's budgetkontrol pr. 30.06.2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 146906/13

Side 1 af 2 Acadresag: 12-33600 Budgetkontrol juni 2013 Erhvervsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Erhvervsudvalget Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Erhverv og Turisme 11,2 11,6 11,8 11,8 0,0 Borgerservice 28,3 32,5 31,9 31,9 0,0 IT 49,5 50,3 50,4 49,4-1,0 Drift i alt 89,0 94,4 94,1 93,1-1,0 Heraf overførs til 2014/2015-1,0 Anlæg: Erhverv og Turisme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Borgerservice 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 IT 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heraf overførs til 2014 0,0 Erhvervsudvalget i alt 89,0 94,4 94,1 93,1-1,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2013 Tillægsbevillinger i 2013 - Drift Mio. kr. PR-puljen (fra ØKU) 1,0 Udbetaling Danmark 0,4 Diverse tilretninger af budgetter ifm. ny organisering -1,1 Nedskrivning af lønbudgetter -0,3 Diverse tilretninger af budgetter ifm. it og telefoni/mobilindkøb 0,1 Midler til Vækst og Erhvervsstrategi flyttes til Erhvervskontakten under UKP -0,4 Driftsbevillinger i alt -0,3 Tillægsbevillinger i 2013 - Anlæg Mio. kr. Anlægsbevillinger i alt 0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Side 2 af 2 Acadresag: 12-33600 Budgetkontrol juni 2013 Erhvervsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab Ved budgetkontrollen pr. 31.03.2013 var der tale om et forventet regnskab på 94,5 mio. kr. mod et forventet regnskab pr. 30.06.2013 på 93,1 mio. kr. Forskellen skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på IT og telefoni vedr. nyt debitorsystem og ESDH med 1,0 mio. kr. Herudover er det flyttet midler til Erhvervskontakten under Udvalget for Kultur og Planlægning vedr. Vækst og Erhvervsstrategi med 0,4 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring På Erhvervsudvalget område ses en afvigelses mellem korrigeret budget og forventet regnskab på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes faldende udgifter til nyt debitorsystem (endnu ikke anskaffet) samt ESDH. Beløbet reserveres til fremtidige opgraderinger. Anlæg: Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Der er ingen budgetlagte anlægsprojekter.

Bilag: 3.1. Takstoversigt 2014 - EU Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 158760/13

ERHVERVSUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED 2013 2014 2013-2014 LOV Folkeregisteroplysning - Jvf. Bekendtgørelse om lov om Det centrale personregister 51 Personnummerbevis stk. 52,00 75,00 44,23% x Bopælsattest stk. 52,00 75,00 44,23% x Adresseforespørgsel stk. 52,00 75,00 44,23% x Udstedelse af sygesikringsbevis/ lægeskift stk. 185,00 180,00-2,70% x jvf. lov om offentlig sygesikring 5 stk. 3. Vielse - hvis ingen af parterne har bopæl her i landet Jvf. justitsministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling inden for det stk. 500,00 500,00 0,00% x familieretslige område Ejendomsskat: Taksterne kan reguleres efter forbrugerprisindekset Ejendomsattest stk. 50,00 50,00 0,00% Vurderingsattest stk. 50,00 50,00 0,00% Pas: A-Pas (18-65år) stk. 625,00 625,00 0,00% x B-pas (12-18 år) 140,00 140,00 0,00% B-pas (0-12 år) stk. 115,00 115,00 0,00% x C-pas (over 65 år stk. 375,00 375,00 0,00% x Provisorisk A-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 600,00 600,00 0,00% x Provisorisk B-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 115,00 115,00 0,00% x Provisorisk C-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 350,00 350,00 0,00% x Kørekort: Kørekort (nyt, dublikat, ombyt. Fra udlandet, erhverv - og kørelærer fornyelse stk. 260,00 280,00 7,69% x Midlertidigt erstatningskørekort stk. 150,00 170,00 13,33% x Midlertidigt erstatningskørekort - 70 år og derover stk. 30,00 50,00 66,67% x Fornyelse - 70 år og derover stk. 30,00 50,00 66,67% x Internationalt kørekort stk. 25,00 25,00 0,00% x Tidsbegrænset erhvervskort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 100,00 120,00 20,00% x Tidsbegrænset kørekort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 0,00 0,00 0,00% x Fornyelse kat. C og D (over 50 år) stk. 220,00 240,00 9,09% x Teori- og køreprøve stk. 580,00 600,00 3,45% x Kontrollerende køreprøve (også generhvervelse stk. 870,00 890,00 2,30% x Tillægsprøve B/E prøve stk. 260,00 280,00 7,69% x Kørelærer-prøve stk. 320,00 340,00 6,25% x Side 1

Bilag: 4.1. Rapport Visit Denmark maj 2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 163883/13

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Udgivet af: VisitDenmark for Udvikling Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Fotograf: Kim Wyon Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE 10 FYNSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ FYN, LANGELAND OG ÆRØ... 5 1.1 TURISMEFORBRUG I LANDSDEL FYNS KOMMUNER DÆKKER EN TREDJEDEL AF REGION SYDDANMARKS SAMLEDE TURISMEFORBRUG... 5 1.2 DANSKERNE BAG TRE FJERDEDELE AF TURISMEFORBRUGET I LANDSDEL FYN... 7 1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME... 9 1.4 HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET... 10 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 13 2.1 VÆRDITILVÆKSTEN END SMULE LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET... 13 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 14 2.3 TURISME SKABER 9.300 JOB I LANDSDEL FYN... 16 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 17 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 1,8 MIA. KR.... 18 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET... 19 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 21 3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER... 21 3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE... 22 3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER... 23 3.4 LILLE FALD I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2009... 24 3.5 TILBAGEGANG FOR BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER... 24 3.6 TURISMESÆSONEN... 26 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 27 4.1 DATAKILDER... 27 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER... 30 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010... 33 BILAG... 34 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2011... 34 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011... 37 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011... 38 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2011... 40 BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE... 45 BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE... 51 BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 57

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner Turisterne på Fyn, Langeland og Ærø brugte i 2011 i alt for godt 5,4 mia. kr. og foretog næsten 3,2 mio. registrerede overnatninger i 2012. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 2,7 mia. kr. i værditilvækst, 1,8 mia. kr. i skatteindtægter og godt 9.300 job i regionen i 2011. Herved står turismen bag 2,5 pct. af al værditilvækst og 4,3 pct. af alle job i de 10 kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes landsdel Fyn. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,7 job (årsværk), 489.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000 kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 fynske kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser enten på hotel eller endagsrejser. Dette skyldes i høj grad den store volumen i forbrugsmønstret i Odense, Middelfart og Nyborg. Ellers går en fjerdel af turismeforbruget i gennemsnit til overnatninger hos familie/venner. Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne. Odense og Middelfart Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 28 og 14 pct. af landsdel Fyns samlede turismeforbrug. Af Region Syddanmarks 22 kommuner kommer Odense og Middelfart ind på hhv. 3. og 7. pladsen mht. turismeforbrug. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er den kommunevise fordeling med ligelige. Odense stod i 2012 for 11 pct. og Middelfart for 15 pct. Langeland er dermed kommunen i området med flest kommercielle overnatninger (16 pct.). Danske gæster står for 75 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 25 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 34 pct. fra tyskere, 12 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra både hollændere og amerikanere. Kigges på overnatninger er hele 81 pct. danskere, mens 51 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 13 pct. er hollandske og 10 pct. norske. At turismen som erhverv i de fire kommuner er på niveau med den øvrige del af regionen og landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

At turisterne som følge af den store andel af forretningsrejsende bruger relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet. Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i landsdel Fyn, 2011 Turismeforbrug i landsdel Fyn, mio. kr. 5.428 Andel af kommunernes samlede udbud 1, pct. 1,9 Største markeder, 2011 Danmark 4.081 Tyskland 452 Norge 166 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning 1.321 Lejet feriehus 533 Hotel ferie 417 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 10 kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Odense Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). Inklusiv afledte effekter står turismen i de 10 kommuner bag 9.347 job, svarende til 4,3 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse 36 pct. af turismeskabte årsværk i Region Syddanmark. Værditilvæksten 2 skabt af turisme beløber sig til næsten 2,7 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af kommunernes totale værditilvækst. Dette er en tredjedel af regionens turismeskabte værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,8 mia. kr., hvoraf 298 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,3 pct. 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit.. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.655 Andel af Landsdel Fyns samlede værditilvækst, pct. 2,5 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 9.347 Andel af alle Landsdel Fyns beskæftigede, pct. 4,3 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.807 Turismens andel af samlet provenu i Landsdel Fyn, pct. 3,3 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. At kommunerne i området er kendetegnet af forskellig form for turisme. Campingovernatninger fylder således 37 pct., overnatninger i lejet feriehus 26 pct., mens hotelovernatninger fylder 23 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige Danmark er der mange danske turister i området og færre tyskere, nordmænd og svenskere. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har de tre øer tidligere haft flere turister end der var i 2012. Således toppede overnatningstallet i 2010 og er siden faldet frem til 2012 3. Den negative udvikling ses i alle kommuner bortset fra Langeland. Faldet skyldes primært en tilbagegang af danske overnatninger, 2011-2012. Men også udenlandske overnatninger fra alle de største markeder er gået tilbage. Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes desuden tilbagegange for alle overnatningsformer med undtagelse af lejede feriehuse og hoteller, som oplevede positiv vækst fra 2011 til 2012. Da turismen i de 10 kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger på campingpladser og lejede feriehuse, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. 3 Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik. 3

Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. maj 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste). 4

Kapitel 1. Turismeforbruget på Fyn, Langeland og Ærø Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 10 kommuner i landsdel Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i landsdel Fyns kommuner dækker en tredjedel af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug De 10 kommuner i landsdel Fyn står med tilsammen over 5,4 mia. kr. for 32 pct. af Region Syddanmarks turismeforbrug eller 6,6 pct. af hele landets. Med lidt over 1,5 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Odense sig som den tredjevigtigste af regionens 22 kommuner. Middelfart kommer ind på en 9. plads med 772 mio. kr., mens de øvrige kommuner i området ligger fra nr. 13 på listen og nedefter med turismeforbrug på mellem 119 (Ærø) og 597 (Svendborg) mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i landsdel Fyns kommuner 5

Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark og landsdel Fyn flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i kommuner som Middelfart, Langeland, Svendborg og Nyborg. I Odense og Kerteminde går ligeså meget af forbruget til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I landsdelens 10 kommuner bruges hhv. 3,1 og 2,3 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en 57-43-fordeling. Dette afviger en smule fra regionens 60-40- fordeling, hvor en større andel af turismeforbruget går til kommerciel overnatning og fra hele landets fordeling, som har 53-47 i de kommercielt overnattende turisters favør. Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for regionen og hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud i landet, hvilket tilfældet også er for landsdel Fyns 10 kommuner. Størst relativ betydning i området har turismen på Langeland. Øen er sammen med Nyborg, Ærø og Middelfart med til at trække landsdel Fyns gennemsnit op på 1,9 pct. Disse fire kommuner dækkende over turismeandele på 3,5-6,5 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. I Region Syddanmark er det ellers Fanø, Varde og Tønder Kommune, der ud over de fire nævnte, trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct. Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er relativt lavt i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi. I den anden ende har Odense med knap 126 mia. kr. regionens højeste udbud. Hermed står turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud. I Region Syddanmark er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. 6

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011 Turismeforbruget, mio. kr. Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 43.634 38.813 82.447 4.443.453 1,9 Region Syddanmark 10.273 6.711 16.984 875.487 1,9 Landsdel Fyn 3.115 2.313 5.428 289.641 1,9 Varde 1.633 296 1.929 36.856 5,2 Vejle 845 713 1.558 71.258 2,2 Odense 770 761 1.531 125.571 1,2 Kolding 702 574 1.276 76.052 1,7 Sønderborg 599 639 1.238 53.162 2,3 Tønder 763 444 1.207 29.389 4,1 Billund 806 137 943 30.070 3,1 Esbjerg 556 266 822 123.407 0,7 Middelfart 464 308 772 22.166 3,5 Haderslev 290 448 738 33.619 2,2 Aabenraa 220 439 658 48.024 1,4 Fredericia 329 322 651 53.337 1,2 Svendborg 339 258 597 30.755 1,9 Nyborg 319 255 573 15.997 3,6 Langeland 453 85 538 8.214 6,5 Fanø 323 94 417 1.644 25,4 Faaborg-Midtfyn 207 190 397 28.854 1,4 Assens 185 164 349 22.512 1,6 Nordfyns 168 149 316 17.160 1,8 Kerteminde 119 117 236 15.019 1,6 Ærø 91 27 119 3.394 3,5 Vejen 93 26 118 29.029 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Danskerne bag tre fjerdedele af turismeforbruget i landsdel Fyn Turismen i landsdel Fyns kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 75 pct. af turismeomsætningen eller 4,1 mia. kr. Tyskland er største udenlandske marked med 452 mio. kr. svarende til 8 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne på Fyn står således for en klart lavere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 pct.) og i hele landet (13 pct.). På regionsbasis er dette ikke overraskende, da mange kommuner ligger tættere på den tyske grænse. Omvendt betyder dansk turisme i landsdel Fyn 13-16 pct. point mere end for regionen og landet som helhed. 7

Norge, USA og Holland er de næststørste udenlandske markeder i landsdel Fyn med hhv. 3, 2 og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en smule større betydning i resten af regionen, men i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i den fynske landsdel end på landsplan, mens det amerikanske turismeforbrug er på niveau. Tabel 1.2A. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Landsdel Fyns turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt 5.428 100 100 100 Danmark 4.081 75 62 59 Udlandet i alt 1.347 25 38 41 Tyskland 452 8 23 13 Norge 166 3 4 7 USA 86 2 1 2 Holland 82 2 2 1 Frankrig 65 1 1 1 Sverige 56 1 2 8 Øvrige lande 440 8 6 10 Turister fra øvrige lande lægger omkring 8 pct. af turismeomsætningen i destinationen. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune. Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder. Her skiller Langeland sig ud, da de tyske gæster her lægger flest penge. Langeland er desuden eneste kommune i området, hvor Holland og ikke Norge er tredje største marked målt på turismeforbrug. 8

Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 Kommune mio. kr. pct. Kommune mio. kr. pct. Odense Faaborg-Midtfyn Danmark 1.135 74 Danmark 280 70 Tyskland 60 4 Tyskland 36 9 Norge 51 3 Norge 18 5 Middelfart Assens Danmark 638 83 Danmark 258 74 Tyskland 50 6 Tyskland 26 7 Norge 17 2 Norge 11 3 Svendborg Nordfyns Danmark 464 78 Danmark 198 63 Tyskland 32 5 Tyskland 53 17 Norge 17 3 Norge 16 5 Nyborg Kerteminde Danmark 491 86 Danmark 170 72 Tyskland 22 4 Tyskland 26 11 Norge 11 2 Norge 9 4 Langeland Ærø Danmark 374 69 Danmark 74 62 Tyskland 120 22 Tyskland 26 22 Holland 12 2 Norge 7 6 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i den fynske landsdel skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,2 mia. kr. svarende til 60 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 40 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Danskerne står med 96 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 1,3 mia. kr. for 39 pct. af alt ferieturismeforbruget. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.428 2.197 100 3.231 100 Danmark 4.081 2.101 96 1.979 61 Udland 1.347 95 4 1.252 39 9

Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her springer det i øjnene, at svenskere lægger mange penge på forretningsturisme i området. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer det meste fra tyskere og nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de 10 kommuner adskiller sig fra resten af regionen og resten af landet, da mange er turister i forretningsøjemed og enten overnatter på hotel (24 pct.) eller tager hjem samme dag (16 pct.). I området bruges således 4 pct. mere på hotel forretning end i resten af regionen og landet, mens endagsturister 4 forretning i området er 2-5 pct. højere. Også turismeforbrug hos familie og venner er særlig udtalt i de 10 kommuner sammenlignet med regionen og landet, da 18 pct. eller 970 mio. bruges på denne kategori. Ellers bruges der en lavere andel på overnatninger i lejet feriehus (10 pct.) end i landet (13 pct.) og Region Syddanmark (19 pct.), ligesom ferierende endagsturister på Fyn og øer ikke er lige så udbredt som andetsteds. Både overnattende feriegæster på hotel og campingpladser bruger med hhv. 8 og 7 pct. samme andele som i den øvrige del af regionen. For hele landet bruges der hhv. 2 pct. point mere på hotel ferie, men 2 pct. point mindre på camping. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Landsdel Fyn Turismeforbrug Fordeling for Landsdel Fyn Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 5.428 100 100 100 Kommercielle 3.115 57 60 53 Hotel ferie 417 8 8 10 Hotel forretning 1.321 24 20 20 Feriecentre 53 1 3 2 Camping 364 7 7 5 Vandrerhjem 46 1 1 1 Lejet feriehus 533 10 19 13 Lystbåde 133 2 1 1 Festival 238 4 2 1 Bondegårde 11 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 2.313 43 40 47 Eget feriehus 252 5 5 8 Lånt sommerhus 104 2 2 2 Familie/venner 970 18 12 13 Endagsturister - ferie 111 2 8 13 Endagsturister - forretning 875 16 13 11 4 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014 10

I bilag 1C er forbruget pr. overnatningsform inddelt kommunevis. Det ses bl.a., at Nyborg og Middelfart er typiske forretningskommuner, mens Langeland bærer præg af den årlige festival og forbruget på Ærø primært foregår i lystbådehavne. 1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. På Fyn, Langeland og Ærø viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 58 pct. fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således højere for de 10 kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og andre produkter hhv. 4 og 3 pct. point lavere end, hvad fordelingen er for landet samlet set. På Fyn og øer bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (24 pct.), lokal transport (20 pct.) og restaurant (11 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (11 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (36 pct.). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) andre produkter (30 pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt udgivelse, TV/film, musik/radio. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Landsdel Fyn, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.428 100 4.081 100 1.347 100 Turismeprodukter 3.154 58 2.673 65 482 36 Heraf: Overnatning 1.306 24 1.161 28 145 11 Restaurant 572 11 338 8 234 17 Lokal transport 1.068 20 998 24 71 5 Rejseservice 127 2 106 3 21 2 Kultur og forlystelser 81 1 70 2 11 1 Detailhandel 1.346 25 886 22 459 34 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 603 11 379 9 223 17 Benzin og andet brændstof 358 7 287 7 70 5 Andet 385 7 220 5 166 12 Andre produkter 928 17 522 13 406 30 11

Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 77 og 71 pct. I Nordfyns og Ærø bruges i denne kategori kun 29-32 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i feriehuse, hos familie/venner på camping eller i lystbådehavne. Langelands forbrug skiller sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival (og i lejet feriehus). 12

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i landsdel Fyns 10 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Værditilvæksten end smule lavere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I landsdel Fyns 10 kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,7 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,5 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,3 pct. point under regions- og 0,1 pct. point under landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark står de 10 kommuner således for en tredjedel af den turismeskabte værditilvækst. Især Odense Kommune gør sig bemærket som den næststørste kommune i regionen målt på turismeskabt værditilvækst med 750 mio. kr. At turismens andel af den samlede værditilvækst i det fynske område er en smule lavere end gennemsnittene for regionen og landet skyldes bl.a., at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er derfor forholdsvis lav med 1,5 pct., hvilket også er tilfældet for kommuner som Faaborg-Midtfyn (1,9 pct.) og Assens (2 pct.). Til gengæld trækker kommuner som Lageland (11,8 pct.), Nyborg (5 pct.) og Ærø (4,6 pct.) områdets samlede gennemsnit op. Man kan sige, at turismens betydning her er større. Størst relativ værditilvækst skabt af turismen i Region Syddanmark er på Fanø med en turismeandel på hele 37,1 pct. af den samlede værditilvækst. 13

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 39.717 1.524.795 2,6 Region Syddanmark 8.157 295.332 2,8 Landsdel Fyn 2.655 105.893 2,5 pct. Varde 992 11.422 8,7 Odense 750 49.143 1,5 Vejle 728 26.290 2,8 Kolding 597 24.691 2,4 Tønder 590 9.051 6,5 Sønderborg 587 18.721 3,1 Billund 412 10.436 3,9 Esbjerg 371 32.486 1,1 Middelfart 355 8.197 4,3 Haderslev 341 11.324 3,0 Fredericia 309 16.968 1,8 Aabenraa 306 17.392 1,8 Svendborg 298 11.617 2,6 Langeland 294 2.489 11,8 Nyborg 271 5.369 5,0 Fanø 211 569 37,1 Faaborg-Midtfyn 193 10.182 1,9 Assens 168 8.296 2,0 Nordfyns 158 5.239 3,0 Kerteminde 109 4.075 2,7 Ærø 59 1.286 4,6 Vejen 57 10.088 0,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i landsdel Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på 2,7 mia. kr. stammer 963 mio. kr. (36 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er 4 pct. point over lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i de 10 kommuner stammer 18 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 5 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med regionen og landet. Dette er også tilfælde for rejseservice. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de fynske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1-2 pct. point lavere end niveauet for regionen og Danmark. 14

Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 47 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (11 pct.), erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre (29 pct.) herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1-2 pct. point under regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 2.655 100 100 100 Turismeerhverv 963 36 32 32 Heraf: Overnatningssteder 476 18 15 13 Restauranter og værtshuse 201 8 8 9 Transportvirksomheder 135 5 4 5 Rejseservice 28 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 123 5 4 4 Detailhandel 435 16 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 6 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 53 2 2 2 Andre 377 14 15 16 Andre brancher 1.257 47 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 294 11 13 12 Erhvervsservice 190 7 7 7 Andre 773 29 31 31 Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 10 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg og Svendborg med andele på hhv. 47 og 42 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 22 og 39 pct. af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher til gengæld skaber turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 489.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,489, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0,482. pct. 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 15

2.3 Turisme skaber 9.300 job i landsdel Fyn Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de 10 fynske kommuner gennem direkte og afledte effekter 9.347 årsværk, hvilket er 36 pct. af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I landsdel Fyn var der i 2011 219.220 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 10 kommuner skabte 4,3 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point lavere end regionssnittet på 4,4 pct. og på niveau med landsgennemsnittet. Igen er Langeland, Nyborg og Ærø blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 12,6, 9,8 og 5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3 pct. af den samlede beskæftigelse i Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet op. Odense og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. I Region Syddanmark er disse andele lavere i Vejen, Esbjerg og Aabenraa. Odense er den kommune i region, der med 3.097 skaber flest job i regionen. Ellers findes Middelfart på 7. pladsen med 1.432 turismeskabte job. Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte årsværk. 16

Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 119.449 2.804.562 4,3 Region Syddanmark 25.632 581.249 4,4 Landsdel Fyn 9.347 219.220 4,3 pct. Odense 3.097 101.636 3,0 Vejle 2.732 55.030 5,0 Kolding 2.072 52.687 3,9 Varde 1.933 21.893 8,8 Sønderborg 1.663 34.238 4,9 Tønder 1.506 17.667 8,5 Middelfart 1.432 17.345 8,3 Billund 1.410 18.156 7,8 Esbjerg 1.385 61.470 2,3 Fredericia 1.318 26.642 4,9 Nyborg 1.121 11.434 9,8 Svendborg 1.018 25.122 4,1 Haderslev 933 23.926 3,9 Aabenraa 791 29.975 2,6 Langeland 652 5.180 12,6 Assens 602 15.845 3,8 Faaborg-Midtfyn 598 20.183 3,0 Fanø 389 1.009 38,6 Nordfyns 386 10.416 3,7 Kerteminde 319 9.592 3,3 Vejen 154 19.339 0,8 Ærø 123 2.468 5,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med knap 4.200 årsværk (45 pct.) i området flest job i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark (42 pct.) og hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen på Fyn, Langeland og Ærø betyder relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandel og andre brancher. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (23 pct.), hvilket ligger 2-6 pct. point over regions- og landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.), som dog ligger 1-3 pct. point under. Turismen skaber derudover godt 1.800 årsværk inden for detailhandel i de 10 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 2 pct. point vigtigere i jobskabelsen end for regionen og 3 pct. point vigtigere end for landet som helhed. 17

Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 9.347 100 100 100 Turismeerhverv 4.162 45 42 41 Heraf: Overnatningssteder 2.163 23 21 17 Restauranter og værtshuse 1.093 12 13 15 Transportvirksomheder 455 5 5 5 Rejseservice 165 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 286 3 2 3 Detailhandel 1.811 19 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 8 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 105 1 1 1 Andre 1.697 18 19 21 Andre brancher 3.374 36 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 54 1 1 1 Erhvervsservice 931 10 10 9 Andre 2.390 26 26 26 Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de 10 kommuner var denne multiplikator 1,7 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,7 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således mere beskæftigelsesintensiv i landsdel Fyn end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 1,8 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i landsdel Fyn på over lidt over 1,8 mia. kr. Heraf går godt 1,2 mia. kr. eller 68 pct. til vareskatter, herunder især moms med 855 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 575 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder mere relativt i landsdel Fyns kommuner sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mindre, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist lille turismeafledte detailhandel i de 10 kommuner. pct. 18

Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 1.807 100 100 100 Personskatter 575 32 28 30 Kommuneskatter 298 16 14 15 Kirkeskatter 9 1 0 0 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 94 5 5 5 Statsskatter 174 10 9 9 Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 68 72 70 Moms/merværdiafgift 855 47 49 48 Vareafgifter/punktafgifter 281 16 18 16 Selskabsskatter 97 5 5 6 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,3 pct. af de 10 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet, og 0,1 pct. point under niveauet i Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 5,6 pct., som er betydeligt lavere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de 10 fynske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. svarende til omkring en tredjedel. pct. 19

Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark I alt 1.807 3,3 3,9 4,0 Personskatter 575 1,8 1,9 2,1 Kommuneskatter 298 1,8 2,0 2,2 Kirkeskatter 9 1,8 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 94 1,8 2,0 2,2 Statsskatter 174 1,6 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 5,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 855 6,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 281 5,0 6,4 6,3 Selskabsskatter 97 3,0 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de 10 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Nordfyns, Ærø og især Langeland både hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet. 20

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de 10 kommuner på Fyn og øer jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således 29.967 sengepladser i de 10 kommuner. Dette er en stigning på 4,6 pct. siden 2008. I området har hoteller næststørste kapacitet med 6.461 senge. Dette er 3,8 pct. mere end hvad der var i 2008. Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra 1.588 til 2.117 i 2012 samtidig med, der er kommet et ekstra feriecenter til. Også antallet af indberettende campingpladser er steget med en enkelt, mens der er kommet to hoteller mere til i perioden. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til 7.851 i 2012 i takt med 10 færre indberettende havne. Af vandrerhjem var der i 2012 i landsdel Fyn 9, hvilket er to færre end i 2008. 21

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Landsdel Fyn 1 2008 2009 2010 2011 2012 Antal senge I alt 44.760 45.279 45.790 46.263 46.396 Hotel 6.227 6.447 6.392 6.428 6.461 Feriecenter 1.588 1.709 2.225 2.225 2.117 Camping 2 28.638 29.040 29.163 29.757 29.967 Lystbådehavne (pladser) 8.307 8.083 8.010 7.853 7.851 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 153 145 141 146 145 Hotel 42 42 42 45 44 Feriecenter 5 6 7 7 6 Camping 48 48 47 49 49 Vandrerhjem 11 10 8 9 9 Lystbådehavne (pladser) 47 39 37 36 37 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets 12.438 sommerhuse og de godt 485.082 potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 24.721 husuger i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø eller 5,1 pct. af den potentielle kapacitet i området. I området har Langeland største udlejningsprocent med 11, mens Kerteminde (2,5 pct.) har den laveste. Det bemærkes også, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Nordfyns er områdets største sommerhusområde med 3.111. 22

Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Fyn, i alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Sommerhuse, antal 12.438 736 1.365 1.763 2.236 Udlejede husuger 24.721 1.470 1.514 1.698 9.574 Udlejningsuger til rådighed 485.082 28.704 53.235 68.757 87.204 Kommerciel udlejningspct. 5,1% 5,1% 2,8% 2,5% 11,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 (fortsat) Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Sommerhuse, antal 1.337 3.111 760 24 740 366 Udlejede husuger 3.522 3.939 931 93 1.116 864 Udlejningsuger til rådighed 52.143 121.329 29.640 936 28.860 14.274 Kommerciel udlejningspct. 6,8% 3,2% 3,1% 9,9% 3,9% 6,1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser I 2012 blev der foretaget knap 3,2 mio. kommercielle overnatninger i de 10 kommuner i landsdel Fyn, inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 4,2 pct. Overnatninger på camping, i feriehuse og på hoteller dominerer med samlet 86 pct. af områdets overnatninger. Campingovernatninger er gået 10,3 pct. tilbage i forhold til 2011 til at udgøre knap 1,2 mio. i 2012, mens overnatninger i lejet feriehus og hotelovernatninger er steget med hhv. 1,5 og 2 pct. Det er dog feriegæster på hotel, der trak sidstnævntes gennemsnit op på 744.000 i 2012, da forretningsturismen i området er gået tilbage med 2,6 pct. Overnatninger i lejet feriehus fyldte knap 821.000 svarende til 26 pct. af alle områdets overnatninger. Herefter tegnede overnatninger i lystbådehavne sig for næsten 259.000, overnatninger i feriecentre for knap 129.000 og overnatninger på vandrerhjem for godt 63.000. Selvom antallet af overnatninger for alle tre former kun fylder mellem 2 og 8 pct. af landsdel Fyns samlede antal har udviklingen, 2011-2012, været negativ med tilbagegange på 5,3-8,1 pct. 23

Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Landsdel Fyn, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 3.183.023 100-4,2 Hotel 743.874 23 2,0 - ferie 356.565 11 7,4 - forretning 387.309 12-2,6 Feriecenter 128.694 4-7,7 Camping 1.167.859 37-10,3 Vandrerhjem 63.154 2-8,1 Lystbådehavne 258.870 8-5,3 Lejet feriehus 820.572 26 1,5 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille fald i det samlede overnatningstal siden 2009 Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området faldet med 0,6 pct. frem til 2012. Dette dækker bl.a. over fald i Svendborg (-16,4 pct.), Ærø (-9,5 pct.), Kerteminde (-4,7 pct.) og Assens (-4 pct.) som næsten opvejes af stigninger i Middelfart (8,8 pct.), Nordfyns (6,3 pct.), Faaborg-Midtfyn (6,2 pct.) og Langeland (4,3 pct.). I forhold til 2011 er der dog tale om en større samlede tilbagegang i området. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Landsdel Fyn 2009 2010 2011 2012 Udvikling 2009-2012 (pct.) I alt 3.202.796 3.341.549 3.321.578 3.183.023-0,6 Assens 219.552 217.931 217.560 210.665-4,0 Faaborg-Midtfyn 254.903 248.843 275.860 270.814 6,2 Kerteminde 207.622 231.527 216.010 197.837-4,7 Langeland 484.646 475.899 490.552 505.647 4,3 Middelfart 450.613 558.169 498.672 490.439 8,8 Nordfyns 338.590 383.246 404.660 359.758 6,3 Nyborg 231.712 234.589 233.620 227.569-1,8 Odense 354.058 354.337 359.007 356.490 0,7 Svendborg 501.145 468.061 461.228 419.121-16,4 Ærø 159.955 168.947 164.409 144.683-9,5 3.5 Tilbagegang for både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne over fire gange så stor turistgruppe end udlændinge i de 10 kommuner. Således var 81 pct. af de overnattende i området i 2012 danskere svarende til 1,9 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Især Svendborg og Assens er mere afhængige af danske overnatninger, mens øerne Ærø og Langeland har flere udenlandske overnatninger end gennemsnittet for de 10 kommuner. Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret i landsdel Fyn med lidt 24

over halvdelen i 2012. Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 13,3, 9,6 og 7 pct. Kigges på udviklingen 2011-2012 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i de 10 kommuner er faldet med 11,5 pct., mens antallet af danske overnatninger er faldet med 4,6 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 6 pct. Med andre ord har overnatninger i feriehuse en del at skulle have sagt, når der kigges på den samlede udvikling (se evt. tabel 3.3). Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er desværre fælles for alle 10 kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Odense, Langeland og Middelfart, som står for flest af områdets udenlandske overnatninger. Denne negative udvikling i udenlandske overnatninger afspejles også for hvert enkelt marked, som i gennemsnit har oplevet tilbagegange mellem 8,8 og 19,6 pct. Kun kommunerne Odense og Faaborg-Midtfyn har formået at tillokke flere tyske gæster i 2012 end i 2011. Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. (pct.) Assens Udv. (pct.) Faaborg- Midtfyn Udv. (pct.) Kerteminde Udv. (pct.) I alt 2.362.451-6,0 160.997-1,0 219.769-1,4 142.374-12,3 Danmark 1.905.973-4,6 144.042 1,1 177.413 0,2 108.152-10,5 Udlandet 456.478-11,5 16.955-15,7 42.356-7,9 34.222-17,5 Tyskland 232.976-8,8 6.684-14,5 25.203 1,9 22.080-12,3 Holland 60.909-19,6 4.932 0,1 6.495-25,7 5.145-21,6 Norge 43.657-13,3 1.397-1,7 4.819-24,9 2.868-25,9 Sverige 31.598-16,9 1.221-17,8 1.287-32,5 1.906 20,3 Storbrittanien 12.486-10,7 218-14,5 980 10,2 278-69,3 Andre lande 74.852-9,0 2.503-40,6 3.572 8,9 1.945-42,7 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Langeland Udv. (pct.) Middelfart Udv. (pct.) Nordfyns Udv. (pct.) Nyborg Udv. (pct.) I alt 188.142-2,5 375.102-3,6 229.354-14,1 196.700-2,8 Danmark 120.428-0,7 314.919-2,0 196.937-12,9 165.354-2,0 Udlandet 67.714-5,4 60.183-11,3 32.417-20,9 31.346-6,7 Tyskland 56.185-6,4 26.069-5,4 14.125-21,7 12.547-2,6 Holland 5.292-10,4 13.797-27,5 7.737-15,5 4.877-10,9 Norge 1.153-8,5 6.404-9,2 6.116-21,5 4.213 12,6 Sverige 1.061-33,2 6.140-1,0 1.596-8,9 3.838-11,4 Storbritannien 456-21,8 1.843 77,9 308-47,2 979 9,5 Andre lande 3.567 58,1 5.930-14,4 2.535-30,9 4.892-22,0 25

Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Odense Udv. (pct.) Svendborg Udv. (pct.) Ærø Udv. (pct.) I alt 353.413-0,7 381.027-11,1 115.573-10,2 Danmark 269.097 0,4 337.939-10,4 71.692-3,4 Udlandet 84.316-4,1 43.088-16,7 43.881-19,4 Tyskland 10.539 0,1 22.489-8,2 37.055-16,1 Holland 5.202-30,6 4.568-16,9 2.864-2,5 Norge 8.707 2,0 6.759-0,4 1.221-64,6 Sverige 11.244-17,7 2.362-43,0 943-31,6 Storbritannien 5.878-4,7 1.119-42,3 427-41,3 Andre lande 42.746 2,8 5.791-34,4 1.371-25,0 3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de fynske kommuner. Til sammen foretoges 67 pct. af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august samt maj i 2012. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, landsdel Fyn, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan 2 5 4 7 4 0 4 0 feb 2 5 5 6 5 0 5 0 mar 4 8 5 10 6 1 8 0 apr 7 7 6 8 8 8 9 0 maj 11 9 9 9 8 13 11 11 jun 11 9 10 8 7 13 9 13 jul 29 12 20 5 25 38 16 46 aug 16 11 15 8 13 18 14 25 sep 7 10 9 11 7 6 10 5 okt 4 10 9 10 8 0 7 0 nov 3 9 6 12 5 0 6 0 dec 3 4 4 4 4 3 2 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede 27

hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 28

tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 29

4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 30

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 31

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 32

resume, der relaterer turismeomsætningen til turismeafledt beskæftigelse, værditilvækst og skat. For at kunne beregne disse effekter skal der anvendes en økonomisk model. I turismesammenhænge er det i Danmark besluttet at anvende den såkaldte LINE model. Grunden til dette valg er, at den er regionaliseret og dermed bedre anvendelig end f.eks. ADAM modellen, som er national. 4.2 Ændringer i metoden siden 2010 Det er ikke uproblematisk at udarbejde et satellitregnskab for turisme samt beregne de afledte effekter af turismen på lokalt, regionalt og nationalt niveau. En række usikkerheder er indbygget i data, ligesom der kontinuerligt sker forbedringer af de metodikker, der anvendes, og opdateringer af data. De største usikkerheder er knyttet til opgørelsen af turismeeffekter på lokalt niveau, idet en stor del af oplysningerne fra såvel efterspørgsels- som udbudsside ikke er lokalt fordelt. Derudover arbejder VisitDenmark og CRT konstant på at forbedre metoden for at kunne give det mest retvisende billede af turismen. Dette giver imidlertid nogle forandringer i niveauer for nøgletallene, især på regionalt og lokalt niveau. I forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 og før er der sket nogle enkelte ændringer i metode og data der gør, at man ikke kan sammenligne resultaterne med forrige udgivelse, og at det ikke giver mening at lave tidsserier. Dette er årsagen til, at nærværende rapport kun dækker året 2011. Der er dog ikke sket større modeltekniske ændringer i LINE-modellen eller ændringer i metoder til at beregne efterspørgslen, der typisk ville forandre den indbyrdes fordeling mellem regionerne af forbrug og afledte effekter som beskæftigelse og værditilvækst. Ændringerne i forhold til Turismens økonomiske betydning 2010 er beskrevet i detaljer i Turismens økonomiske betydning 2011. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011. Her er døgnforbruget for feriehusgæsterne steget ift. turistundersøgelsen 2008, hvilket især trækker det samlede tyske turismeforbrug op. Det samme gør revisionen af overnatningstal for feriehusene fra Danmarks Statistik, der øgede antal feriehusovernatninger med ca. 1 mio. Derudover betyder en metodeændring vedr. de udenlandske turisters forbrug af lokaltransport ekstra 2 mia. kr. i udenlandsk turismeforbrug. Og endeligt skal nævnes, at rapporten implementerer nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. 33

Bilag Bilag 1A. Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Odense Middelfart Svendborg Nyborg mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.531,1 100,0 771,5 100,0 596,8 100,0 573,4 100,0 Danmark 1.135,4 74,2 637,5 82,6 464,0 77,8 491,0 85,6 Udlandet 395,7 25,8 134,0 17,4 132,8 22,2 82,4 14,4 Heraf Tyskland 60,3 3,9 49,5 6,4 32,5 5,4 22,3 3,9 Norge 50,9 3,3 17,3 2,2 17,3 2,9 10,8 1,9 USA 38,0 2,5 7,7 1,0 9,4 1,6 5,6 1,0 Holland 16,2 1,1 16,1 2,1 4,5 0,8 5,4 0,9 Frankrig 26,5 1,7 4,8 0,6 8,0 1,3 4,4 0,8 Sverige 20,2 1,3 6,5 0,8 6,4 1,1 5,5 1,0 Storbritannien 23,3 1,5 4,0 0,5 7,3 1,2 3,7 0,7 Schweiz 16,7 1,1 3,8 0,5 5,8 1,0 3,5 0,6 Polen 5,9 0,4 1,3 0,2 1,6 0,3 1,1 0,2 Italien 5,9 0,4 0,4 0,1 1,7 0,3 0,8 0,1 Japan 1,4 0,1 0,1 0,0 2,3 0,4 0,1 0,0 Belgien og Luxembourg 2,7 0,2 0,5 0,1 1,5 0,2 0,8 0,1 Irland 6,5 0,4 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Finland 2,6 0,2 0,7 0,1 0,4 0,1 0,8 0,1 Rusland 2,4 0,2 0,1 0,0 0,9 0,2 0,1 0,0 Spanien 2,6 0,2 0,3 0,0 0,3 0,1 0,3 0,0 Australien 1,3 0,1 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1 0,0 Kina 0,9 0,1 0,1 0,0 0,4 0,1 0,2 0,0 Østrig 0,6 0,0 0,1 0,0 0,4 0,1 0,1 0,0 Canada 0,5 0,0 0,1 0,0 0,3 0,1 0,1 0,0 Sydkorea 0,7 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 Portugal 0,5 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Grækenland 0,2 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 0,1 0,0 Brasilien 0,1 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Øvrige Østeuropa 3,6 0,2 0,5 0,1 0,9 0,2 0,3 0,0 Øvrige Europa 79,1 5,2 15,8 2,0 22,8 3,8 11,8 2,1 Øvrige Asien 13,5 0,9 2,5 0,3 4,1 0,7 2,1 0,4 Øvrige Amerika 2,0 0,1 0,2 0,0 0,2 0,0 0,7 0,1 Øvrige lande 10,7 0,7 1,6 0,2 3,2 0,5 1,3 0,2 34

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Langeland Faaborg-Midtfyn Assens mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 537,86 100,0 396,84 100,0 349,12 100,0 Danmark 373,71 69,5 279,70 70,5 257,68 73,8 Udlandet 164,15 30,5 117,15 29,5 91,44 26,2 Heraf Tyskland 120,09 22,3 35,89 9,0 25,84 7,4 Norge 9,14 1,7 18,22 4,6 10,99 3,1 USA 2,00 0,4 8,10 2,0 5,85 1,7 Holland 11,86 2,2 7,32 1,8 5,43 1,6 Frankrig 1,81 0,3 6,63 1,7 5,15 1,5 Sverige 3,28 0,6 3,67 0,9 3,38 1,0 Storbritannien 1,49 0,3 5,43 1,4 3,85 1,1 Schweiz 1,44 0,3 5,29 1,3 6,45 1,8 Polen 0,35 0,1 1,30 0,3 2,63 0,8 Italien 0,16 0,0 0,54 0,1 0,54 0,2 Japan 0,00 0,0 0,02 0,0 0,06 0,0 Belgien og Luxembourg 0,19 0,0 0,25 0,1 0,28 0,1 Irland 0,00 0,0 - - - - Finland 0,02 0,0 0,11 0,0 0,05 0,0 Rusland 0,01 0,0 0,51 0,1 0,08 0,0 Spanien 0,02 0,0 0,05 0,0 0,02 0,0 Australien 0,01 0,0 0,10 0,0 0,01 0,0 Kina 0,00 0,0 0,01 0,0 0,08 0,0 Østrig 0,04 0,0 0,09 0,0 0,02 0,0 Canada 0,01 0,0 0,03 0,0 - - Sydkorea 0,00 0,0 - - - - Portugal 0,04 0,0 0,00 0,0 0,12 0,0 Grækenland 0,00 0,0 - - 0,05 0,0 Brasilien 0,00 0,0 0,06 0,0 0,03 0,0 Øvrige Østeuropa 0,02 0,0 0,09 0,0 0,64 0,2 Øvrige Europa 10,44 1,9 18,00 4,5 15,50 4,4 Øvrige Asien 0,96 0,2 3,47 0,9 2,78 0,8 Øvrige Amerika 0,10 0,0 0,03 0,0 0,02 0,0 Øvrige lande 0,7 0,1 1,95 0,5 1,59 0,5 35

Turismeforbrug fordelt på nationaliteter, 2011 Nordfyns Kerteminde Ærø mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 316,271 100,0 236,184 100,0 118,677 100,0 Danmark 198,103 62,6 170,089 72,0 73,669 62,1 Udlandet 118,168 37,4 66,094 28,0 45,008 37,9 Heraf Tyskland 52,725 16,7 26,133 11,1 26,383 22,2 Norge 15,963 5,0 8,557 3,6 6,896 5,8 USA 4,111 1,3 3,286 1,4 2,191 1,8 Holland 10,175 3,2 4,414 1,9 0,888 0,7 Frankrig 3,611 1,1 2,946 1,2 0,935 0,8 Sverige 3,186 1,0 2,323 1,0 1,359 1,1 Storbritannien 3,123 1,0 2,518 1,1 0,949 0,8 Schweiz 2,652 0,8 2,175 0,9 0,701 0,6 Polen 1,062 0,3 0,652 0,3 0,371 0,3 Italien 0,237 0,1 0,387 0,2 0,084 0,1 Japan 4,672 1,5 0,020 0,0 0,002 0,0 Belgien og Luxembourg 0,099 0,0 0,360 0,2 0,156 0,1 Irland - - 0,009 0,0 0,104 0,1 Finland 0,144 0,0 0,095 0,0 0,002 0,0 Rusland 0,008 0,0 - - 0,004 0,0 Spanien 0,007 0,0 0,053 0,0 0,033 0,0 Australien 0,001 0,0 - - 0,027 0,0 Kina - - - - 0,006 0,0 Østrig 0,070 0,0 0,104 0,0 0,016 0,0 Canada 0,222 0,1 0,014 0,0 0,052 0,0 Sydkorea 0,004 0,0 - - - - Portugal 0,008 0,0 0,011 0,0 0,004 0,0 Grækenland - - - - 0,007 0,0 Brasilien - - - - 0,015 0,0 Øvrige Østeuropa 0,077 0,0 0,130 0,1 0,004 0,0 Øvrige Europa 12,956 4,1 9,359 4,0 3,023 2,5 Øvrige Asien 1,936 0,6 1,559 0,7 0,507 0,4 Øvrige Amerika 0,003 0,0 0,111 0,0 0,007 0,0 Øvrige lande 1,114 0,4 0,878 0,4 0,282 0,2 36

Bilag 1B. Turismeforbrug, fordelt på nationaliteter og forretnings-/ferierejser, 2011 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.427,7 100,0 2.196,5 100,0 3.231,2 100,0 Danmark 4.080,8 75,2 2.101,4 95,7 1.979,4 61,3 Udlandet 1.346,9 24,8 95,1 4,3 1.251,8 38,7 Heraf Tyskland 451,7 8,3 9,6 0,4 442,1 13,7 Norge 166,1 3,1 9,7 0,4 156,4 4,8 USA 86,3 1,6 5,5 0,3 80,8 2,5 Holland 82,3 1,5 7,4 0,3 74,9 2,3 Frankrig 64,8 1,2 2,0 0,1 62,8 1,9 Sverige 55,8 1,0 13,2 0,6 42,6 1,3 Storbritannien 55,7 1,0 3,4 0,2 52,3 1,6 Schweiz 48,5 0,9 2,3 0,1 46,2 1,4 Polen 16,4 0,3 2,2 0,1 14,2 0,4 Italien 10,7 0,2 2,9 0,1 7,8 0,2 Japan 8,6 0,2 6,0 0,3 2,6 0,1 Belgien og Luxembourg 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1 Irland 6,8 0,1 2,0 0,1 4,8 0,1 Finland 4,9 0,1 2,1 0,1 2,8 0,1 Rusland 4,1 0,1 2,2 0,1 1,9 0,1 Spanien 3,6 0,1 1,1 0,1 2,5 0,1 Australien 1,7 0,0 0,8 0,0 0,8 0,0 Kina 1,7 0,0 0,9 0,0 0,8 0,0 Østrig 1,5 0,0 0,5 0,0 1,1 0,0 Canada 1,3 0,0 0,6 0,0 0,7 0,0 Sydkorea 1,1 0,0 0,8 0,0 0,3 0,0 Portugal 0,8 0,0 0,3 0,0 0,5 0,0 Grækenland 0,6 0,0 0,3 0,0 0,3 0,0 Brasilien 0,3 0,0 0,1 0,0 0,2 0,0 Øvrige Østeuropa 6,2 0,1 2,8 0,1 3,4 0,1 Øvrige Europa 198,7 3,7 8,1 0,4 190,6 5,9 Øvrige Amerika 3,3 0,1 2,2 0,1 1,1 0,0 Øvrige Asien 33,4 0,6 0,7 0,0 32,7 1,0 Øvrige lande 23,3 0,4 3,6 0,2 19,7 0,6 37

Bilag 1C. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Odense Middelfart Svendborg Nyborg mio. mio. mio. mio. kr. pct. kr. pct. kr. pct. kr. pct. Landsdel Fyn Fordeling for Regionen Hele landet pct. I alt 1.531 100 772 100 597 100 573 100 100 100 100 Kommercielle 770 50 464 60 339 57 319 56 57 60 53 Hotel ferie 143 9 53 7 54 9 29 5 8 8 10 Hotel forretning 498 32 268 35 152 26 233 41 24 20 20 Feriecentre 4 0 18 2 1 0 1 0 1 3 2 Camping 42 3 50 6 70 12 27 5 7 7 5 Vandrerhjem 18 1 0 0 12 2 0 0 1 1 1 Lejet feriehus 56 4 63 8 25 4 23 4 10 19 13 Lystbåde 3 0 11 1 23 4 5 1 2 1 1 Festival 0 0 0 0 0 0 0 0 4 2 1 Bondegårde 7 0 1 0 1 0 1 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 761 50 308 40 258 43 255 44 43 40 47 Eget feriehus 14 1 27 4 19 3 17 3 5 5 8 Lånt sommerhus 3 0 12 1 7 1 7 1 2 2 2 Familie/venner 378 25 73 10 119 20 63 11 18 12 13 Endagsturister - ferie 49 3 9 1 14 2 8 1 2 8 13 Endagsturister - forretning 317 21 186 24 99 17 160 28 16 13 11 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Fordeling for Langeland Faaborg- Midtfyn Assens Landsdel Fyn Regionen Hele landet mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct. I alt 538 100 397 100 349 100 100 100 100 Kommercielle 453 84 207 52 185 53 57 60 53 Hotel ferie 0 0 48 12 34 10 8 8 10 Hotel forretning 0 0 58 15 77 22 24 20 20 Feriecentre 6 1 9 2 1 0 1 3 2 Camping 30 6 31 8 26 8 7 7 5 Vandrerhjem 1 0 3 1 2 1 1 1 1 Lejet feriehus 159 30 37 9 37 11 10 19 13 Lystbåde 18 3 20 5 6 2 2 1 1 Festival 238 44 0 0 0 0 4 2 1 Bondegårde 0 0 1 0 0 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 85 16 190 48 164 47 43 40 47 Eget feriehus 37 7 26 7 15 4 5 5 8 Lånt sommerhus 16 3 11 3 6 2 2 2 2 38

Familie/venner 29 5 104 26 84 24 18 12 13 Endagsturister - ferie 3 0 9 2 6 2 2 8 13 Endagsturister - forretning 0 0 40 10 53 15 16 13 11 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og kommuner, 2011 Fordeling for Nordfyns Kerteminde Ærø Landsdel Fyn Regionen Hele landet mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. pct. I alt 316 100 236 100 119 100 100 100 100 Kommercielle 168 53 119 50 91 77 57 60 53 Hotel ferie 14 5 16 7 24 20 8 8 10 Hotel forretning 8 3 25 10 2 2 24 20 20 Feriecentre 13 4 0 0 0 0 1 3 2 Camping 46 15 31 13 10 8 7 7 5 Vandrerhjem 0 0 6 2 3 2 1 1 1 Lejet feriehus 78 25 33 14 21 18 10 19 13 Lystbåde 7 2 8 3 31 27 2 1 1 Festival 0 0 0 0 0 0 4 2 1 Bondegårde 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 149 47 117 50 27 23 43 40 47 Eget feriehus 58 18 34 14 7 6 5 5 8 Lånt sommerhus 25 8 15 6 3 2 2 2 2 Familie/venner 58 18 47 20 14 12 18 12 13 Endagsturister - ferie 5 1 4 2 2 2 2 8 13 Endagsturister - forretning 3 1 17 7 1 1 16 13 11 39

Bilag 1D. Turismeforbrug fordelt på produkter og kommuner, 2011 Turismeforbruget fordelt på produkter, Odense, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 1.531 100 1.135 100 396 100 Turismeprodukter 1.055 69 876 77 179 45 Heraf: Overnatning 437 29 383 34 54 14 Restaurant 169 11 83 7 86 22 Lokal transport 385 25 357 31 28 7 Rejseservice 48 3 39 3 9 2 Kultur og forlystelser 17 1 14 1 3 1 Detailhandel 294 19 167 15 127 32 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 119 8 56 5 63 16 Benzin og andet brændstof 78 5 58 5 20 5 Andet 98 6 53 5 44 11 Andre produkter 182 12 93 8 89 22 Turismeforbruget fordelt på produkter, Middelfart, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 772 100 638 100 134 100 Turismeprodukter 548 71 504 79 44 33 Heraf: Overnatning 238 31 224 35 14 11 Restaurant 68 9 48 7 21 16 Lokal transport 214 28 208 33 6 5 Rejseservice 21 3 19 3 2 1 Kultur og forlystelser 6 1 4 1 1 1 Detailhandel 137 18 91 14 46 34 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 61 8 40 6 22 16 Benzin og andet brændstof 35 5 27 4 8 6 Andet 40 5 24 4 16 12 Andre produkter 87 11 43 7 44 33 40

Turismeforbruget fordelt på produkter, Svendborg, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 597 100 464 100 133 100 Turismeprodukter 362 61 310 67 52 39 Heraf: Overnatning 158 26 141 30 17 12 Restaurant 64 11 38 8 25 19 Lokal transport 121 20 114 24 7 5 Rejseservice 14 2 12 3 2 1 Kultur og forlystelser 6 1 5 1 1 1 Detailhandel 154 26 107 23 47 35 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 69 12 45 10 24 18 Benzin og andet brændstof 39 7 32 7 7 5 Andet 46 8 30 6 17 12 Andre produkter 81 14 47 10 34 26 Turismeforbruget fordelt på produkter, Nyborg, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 573 100 491 100 82 100 Turismeprodukter 444 77 411 84 33 40 Heraf: Overnatning 193 34 182 37 11 14 Restaurant 48 8 33 7 15 19 Lokal transport 182 32 177 36 5 6 Rejseservice 17 3 16 3 1 1 Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1 Detailhandel 80 14 53 11 27 33 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 36 6 23 5 13 16 Benzin og andet brændstof 21 4 17 3 5 6 Andet 23 4 13 3 10 12 Andre produkter 49 9 27 6 22 27 41

Turismeforbruget fordelt på produkter, Langeland, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 538 100 374 100 164 100 Turismeprodukter 123 23 92 25 31 19 Heraf: Overnatning 30 6 22 6 8 5 Restaurant 53 10 37 10 16 10 Lokal transport 9 2 4 1 5 3 Rejseservice 0 0 0 0 0 0 Kultur og forlystelser 31 6 30 8 2 1 Detailhandel 184 34 128 34 57 35 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 78 15 54 14 24 15 Benzin og andet brændstof 65 12 55 15 10 6 Andet 41 8 19 5 22 14 Andre produkter 230 43 154 41 77 47 Turismeforbruget fordelt på produkter, Faaborg-Midtfyn, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 397 100 280 100 117 100 Turismeprodukter 197 50 154 55 43 36 Heraf: Overnatning 75 19 65 23 9 8 Restaurant 48 12 27 10 21 18 Lokal transport 53 13 47 17 5 5 Rejseservice 16 4 10 4 6 5 Kultur og forlystelser 5 1 4 1 1 1 Detailhandel 126 32 85 30 41 35 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 59 15 37 13 22 19 Benzin og andet brændstof 30 8 25 9 5 4 Andet 38 10 23 8 15 13 Andre produkter 74 19 41 15 33 28 42

Turismeforbruget fordelt på produkter, Assens, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 349 100 258 100 91 100 Turismeprodukter 198 57 166 65 31 34 Heraf: Overnatning 84 24 75 29 9 10 Restaurant 39 11 22 9 17 18 Lokal transport 65 19 61 24 4 5 Rejseservice 6 2 5 2 0 0 Kultur og forlystelser 4 1 3 1 1 1 Detailhandel 93 27 61 24 32 35 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 42 12 25 10 17 18 Benzin og andet brændstof 22 6 18 7 4 4 Andet 29 8 18 7 11 12 Andre produkter 59 17 30 12 28 31 Turismeforbruget fordelt på produkter, Nordfyns, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 316 100 198 100 118 100 Turismeprodukter 91 29 55 28 35 30 Heraf: Overnatning 36 11 23 11 13 11 Restaurant 38 12 22 11 16 13 Lokal transport 11 3 6 3 5 4 Rejseservice 2 1 1 0 1 1 Kultur og forlystelser 4 1 3 2 1 1 Detailhandel 139 44 99 50 39 33 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 74 23 55 28 18 16 Benzin og andet brændstof 35 11 28 14 7 6 Andet 30 9 16 8 14 12 Andre produkter 87 27 43 22 44 37 43

Turismeforbruget fordelt på produkter, Kerteminde, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 236 100 170 100 66 100 Turismeprodukter 99 42 78 46 20 31 Heraf: Overnatning 42 18 35 21 6 9 Restaurant 28 12 17 10 11 16 Lokal transport 24 10 22 13 3 4 Rejseservice 2 1 2 1 0 0 Kultur og forlystelser 3 1 3 1 1 1 Detailhandel 88 37 63 37 25 37 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 45 19 33 19 12 19 Benzin og andet brændstof 22 9 19 11 4 5 Andet 20 9 12 7 8 13 Andre produkter 50 21 29 17 21 32 Turismeforbruget fordelt på produkter, Ærø, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 119 100 74 100 45 100 Turismeprodukter 39 32 25 35 13 29 Heraf: Overnatning 14 12 11 14 3 7 Restaurant 17 14 10 13 7 16 Lokal transport 5 4 3 4 2 4 Rejseservice 2 1 1 1 1 1 Kultur og forlystelser 1 1 1 1 0 1 Detailhandel 51 43 32 44 18 41 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 20 17 12 16 8 18 Benzin og andet brændstof 11 9 9 12 2 5 Andet 20 17 12 16 8 18 Andre produkter 29 25 16 21 14 30 44

Bilag 2A. Afledte værditilvækst-effekter pr. kommune Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Odense, 2011 Turismeafledt værditilvækst Odense Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 750 100 100 100 Turismeerhverv 294 39 32 32 Heraf: Overnatningssteder 157 21 15 13 Restauranter og værtshuse 61 8 8 9 Transportvirksomheder 42 6 4 5 Rejseservice 9 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 25 3 4 4 Detailhandel 106 14 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 2 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 13 2 2 2 Andre 91 12 15 16 Andre brancher 349 47 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 72 10 13 12 Erhvervsservice 53 7 7 7 Andre 224 30 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011 Turismeafledt værditilvækst Middelfart Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 355 100 100 100 Turismeerhverv 132 37 32 32 Heraf: Overnatningssteder 76 21 15 13 Restauranter og værtshuse 23 6 8 9 Transportvirksomheder 18 5 4 5 Rejseservice 6 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4 Detailhandel 53 15 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 2 2 Andre 45 13 15 16 Andre brancher 170 48 51 50 45

Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 36 10 13 12 Erhvervsservice 28 8 7 7 Andre 105 30 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Svendborg, 2011 Turismeafledt værditilvækst Svendborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 298 100 100 100 Turismeerhverv 126 42 32 32 Heraf: Overnatningssteder 64 21 15 13 Restauranter og værtshuse 24 8 8 9 Transportvirksomheder 27 9 4 5 Rejseservice 3 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 9 3 4 4 Detailhandel 48 16 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 6 2 2 2 Andre 41 14 15 16 Andre brancher 124 42 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 26 9 13 12 Erhvervsservice 21 7 7 7 Andre 77 26 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nyborg, 2011 Turismeafledt værditilvækst Nyborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 271 100 100 100 Turismeerhverv 128 47 32 32 Heraf: Overnatningssteder 86 32 15 13 Restauranter og værtshuse 16 6 8 9 Transportvirksomheder 16 6 4 5 Rejseservice 3 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 6 2 4 4 Detailhandel 31 12 17 18 Heraf: 46

Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 1 2 2 Andre 27 10 15 16 Andre brancher 112 41 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 25 9 13 12 Erhvervsservice 20 7 7 7 Andre 67 25 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Langeland, 2011 Turismeafledt værditilvækst Langeland Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 294 100 100 100 Turismeerhverv 81 28 32 32 Heraf: Overnatningssteder 9 3 15 13 Restauranter og værtshuse 19 7 8 9 Transportvirksomheder 6 2 4 5 Rejseservice 0 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 47 16 4 4 Detailhandel 53 18 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 6 2 2 2 Andre 47 16 15 16 Andre brancher 159 54 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 46 16 13 12 Erhvervsservice 21 7 7 7 Andre 93 32 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledt værditilvækst Faaborg- Midtfyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 193 100 100 100 Turismeerhverv 64 33 32 32 Heraf: Overnatningssteder 27 14 15 13 Restauranter og værtshuse 17 9 8 9 Transportvirksomheder 8 4 4 5 47

Rejseservice 5 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 8 4 4 4 Detailhandel 38 19 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2 Andre 33 17 15 16 Andre brancher 91 47 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 21 11 13 12 Erhvervsservice 13 7 7 7 Andre 58 30 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Assens, 2011 Turismeafledt værditilvækst Assens Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 168 100 100 100 Turismeerhverv 56 34 32 32 Heraf: Overnatningssteder 28 17 15 13 Restauranter og værtshuse 13 8 8 9 Transportvirksomheder 7 4 4 5 Rejseservice 1 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 6 4 4 4 Detailhandel 29 17 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2 Andre 25 15 15 16 Andre brancher 82 49 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 20 12 13 12 Erhvervsservice 12 7 7 7 Andre 50 30 31 31 48

Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Nordfyns, 2011 Turismeafledt værditilvækst Nordfyns Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 158 100 100 100 Turismeerhverv 37 23 32 32 Heraf: Overnatningssteder 11 7 15 13 Restauranter og værtshuse 13 8 8 9 Transportvirksomheder 5 3 4 5 Rejseservice 0 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 7 5 4 4 Detailhandel 37 23 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 4 2 2 2 Andre 33 21 15 16 Andre brancher 84 53 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 26 16 13 12 Erhvervsservice 10 6 7 7 Andre 48 31 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Kerteminde, 2011 Turismeafledt værditilvækst Kerteminde Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 109 100 100 100 Turismeerhverv 32 29 32 32 Heraf: Overnatningssteder 13 12 15 13 Restauranter og værtshuse 10 9 8 9 Transportvirksomheder 4 3 4 5 Rejseservice 1 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 5 4 4 4 Detailhandel 23 22 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 2 2 2 2 Andre 21 19 15 16 Andre brancher 54 50 51 50 Heraf: 49

Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 14 13 13 12 Erhvervsservice 7 7 7 7 Andre 33 30 31 31 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Ærø, 2011 Turismeafledt værditilvækst Ærø Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 59 100 100 100 Turismeerhverv 13 22 32 32 Heraf: Overnatningssteder 4 7 15 13 Restauranter og værtshuse 5 9 8 9 Transportvirksomheder 2 3 4 5 Rejseservice 0 0 1 1 Kultur, forlystelser og sport 2 3 4 4 Detailhandel 16 27 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 2 3 2 2 Andre 14 24 15 16 Andre brancher 30 51 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 14 13 12 Erhvervsservice 4 7 7 7 Andre 18 30 31 31 50

Bilag 2B. Afledte beskæftigelseseffekter pr. kommune Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Odense, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Odense Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark I alt 3.097 100 100 100 Turismeerhverv 1.535 50 42 41 Heraf: Overnatningssteder 880 28 21 17 Restauranter og værtshuse 363 12 13 15 Transportvirksomheder 163 5 5 5 Rejseservice 55 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 75 2 2 3 Detailhandel 489 16 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 3 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 27 1 1 1 Andre 459 15 19 21 Andre brancher 1.073 35 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 19 1 1 1 Erhvervsservice 296 10 10 9 Andre 758 24 26 26 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Middelfart, 2011 Turismeafledt værditilvækst Middelfart Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 355 100 100 100 Turismeerhverv 132 37 32 32 Heraf: Overnatningssteder 76 21 15 13 Restauranter og værtshuse 23 6 8 9 Transportvirksomheder 18 5 4 5 Rejseservice 6 2 1 1 Kultur, forlystelser og sport 9 2 4 4 Detailhandel 53 15 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 8 2 2 2 Andre 45 13 15 16 51

Andre brancher 170 48 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 36 10 13 12 Erhvervsservice 28 8 7 7 Andre 105 30 31 31 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Svendborg, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Svendborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.018 100 100 100 Turismeerhverv 454 45 42 41 Heraf: Overnatningssteder 236 23 21 17 Restauranter og værtshuse 119 12 13 15 Transportvirksomheder 57 6 5 5 Rejseservice 19 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 23 2 2 3 Detailhandel 201 20 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 12 1 1 1 Andre 187 18 19 21 Andre brancher 363 36 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 0 1 1 Erhvervsservice 106 10 10 9 Andre 252 25 26 26 pct. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nyborg, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Nyborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 1.121 100 100 100 Turismeerhverv 497 44 42 41 Heraf: Overnatningssteder 322 29 21 17 Restauranter og værtshuse 64 6 13 15 Transportvirksomheder 67 6 5 5 Rejseservice 25 2 2 1 pct. 52

Kultur, forlystelser og sport 20 2 2 3 Detailhandel 178 16 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 9 1 1 1 Andre 169 15 19 21 Andre brancher 446 40 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 0 1 1 Erhvervsservice 127 11 10 9 Andre 315 28 26 26 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Langeland, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Langeland Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 652 100 100 100 Turismeerhverv 256 39 42 41 Heraf: Overnatningssteder 31 5 21 17 Restauranter og værtshuse 107 16 13 15 Transportvirksomheder 23 4 5 5 Rejseservice 0 0 2 1 Kultur, forlystelser og sport 96 15 2 3 Detailhandel 172 26 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 1 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 11 2 1 1 Andre 160 25 19 21 Andre brancher 224 34 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 8 1 1 1 Erhvervsservice 54 8 10 9 Andre 162 25 26 26 pct. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Faaborg- Midtfyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 598 100 100 100 Turismeerhverv 255 43 42 41 pct. 53

Heraf: Overnatningssteder 115 19 21 17 Restauranter og værtshuse 93 16 13 15 Transportvirksomheder 23 4 5 5 Rejseservice 10 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 14 2 2 3 Detailhandel 143 24 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 8 1 1 1 Andre 135 23 19 21 Andre brancher 200 33 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 0 1 1 Erhvervsservice 49 8 10 9 Andre 148 25 26 26 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Assens, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Assens Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 602 100 100 100 Turismeerhverv 271 45 42 41 Heraf: Overnatningssteder 135 22 21 17 Restauranter og værtshuse 86 14 13 15 Transportvirksomheder 28 5 5 5 Rejseservice 9 1 2 1 Kultur, forlystelser og sport 13 2 2 3 Detailhandel 118 20 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 8 1 1 1 Andre 110 18 19 21 Andre brancher 213 35 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 3 0 1 1 Erhvervsservice 62 10 10 9 Andre 148 25 26 26 pct. 54

Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Nordfyns, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Nordfyns Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 386 100 100 100 Turismeerhverv 143 37 42 41 Heraf: Overnatningssteder 49 13 21 17 Restauranter og værtshuse 77 20 13 15 Transportvirksomheder 5 1 5 5 Rejseservice 1 0 2 1 Kultur, forlystelser og sport 11 3 2 3 Detailhandel 124 32 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 7 2 1 1 Andre 117 30 19 21 Andre brancher 118 31 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 4 1 1 1 Erhvervsservice 30 8 10 9 Andre 84 22 26 26 pct. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Kerteminde, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Kerteminde Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 319 100 100 100 Turismeerhverv 123 39 42 41 Heraf: Overnatningssteder 40 13 21 17 Restauranter og værtshuse 63 20 13 15 Transportvirksomheder 9 3 5 5 Rejseservice 3 1 2 1 Kultur, forlystelser og sport 8 2 2 3 Detailhandel 89 28 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 5 2 1 1 Andre 84 26 19 21 pct. 55

Andre brancher 106 33 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 2 1 1 1 Erhvervsservice 27 8 10 9 Andre 77 24 26 26 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Ærø, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Ærø Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 123 100 100 100 Turismeerhverv 33 27 42 41 Heraf: Overnatningssteder 11 9 21 17 Restauranter og værtshuse 13 10 13 15 Transportvirksomheder 6 4 5 5 Rejseservice 0 0 2 1 Kultur, forlystelser og sport 3 2 2 3 Detailhandel 48 39 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 0 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 3 2 1 1 Andre 45 36 19 21 Andre brancher 43 35 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 1 1 1 1 Erhvervsservice 11 9 10 9 Andre 30 25 26 26 pct. 56

Bilag 2C. Afledte skatteeffekter pr. kommune Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Odense, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Odense Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 508 2,5 3,9 4,0 Personskatter 214 1,7 1,9 2,1 Kommuneskatter 110 1,8 2,0 2,2 Kirkeskatter 3 2,1 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 35 1,8 2,0 2,2 Statsskatter 65 1,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 295 3,7 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 228 4,1 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 55 2,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 11 9,2 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Middelfart, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Middelfart Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 221 4,9 3,9 4,0 Personskatter 70 2,5 1,9 2,1 Kommuneskatter 36 2,7 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 2,6 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 11 2,8 2,0 2,2 Statsskatter 21 2,2 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 151 8,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 113 10,7 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 28 6,5 6,4 6,3 Selskabsskatter 10 3,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Svendborg, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Svendborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 202 2,9 3,9 4,0 pct. 57

Personskatter 58 1,5 1,9 2,1 Kommuneskatter 30 1,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,5 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 9 1,6 2,0 2,2 Statsskatter 17 1,4 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 144 4,5 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 95 5,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 29 4,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 20 2,5 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nyborg, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Nyborg Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 155 4,5 3,9 4,0 Personskatter 51 2,4 1,9 2,1 Kommuneskatter 27 2,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 2,2 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 8 2,5 2,0 2,2 Statsskatter 15 2,2 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 104 7,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 78 10,2 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 15 4,5 6,4 6,3 Selskabsskatter 11 4,1 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Langeland, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Langeland Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 213 15,2 3,9 4,0 Personskatter 56 7,0 1,9 2,1 Kommuneskatter 29 6,7 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 5,7 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 9 7,2 2,0 2,2 Statsskatter 17 7,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 157 26,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 95 23,6 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 56 29,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 79,7 3,4 3,2 58

Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Faaborg-Midtfyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Faaborg- Midtfyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 127 2,2 3,9 4,0 Personskatter 33 0,9 1,9 2,1 Kommuneskatter 17 0,9 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 0,9 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,0 2,0 2,2 Statsskatter 10 0,9 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 94 4,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 66 5,1 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 21 4,3 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 1,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Assens, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Assens Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 114 2,5 3,9 4,0 Personskatter 33 1,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 17 1,3 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,2 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,3 2,0 2,2 Statsskatter 10 1,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 81 4,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 56 5,8 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 19 4,1 6,4 6,3 Selskabsskatter 6 1,4 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Nordfyns, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Nordfyns Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 126 3,6 3,9 4,0 Personskatter 31 1,4 1,9 2,1 59

Kommuneskatter 16 1,5 2,0 2,2 Kirkeskatter 1 1,3 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 5 1,5 2,0 2,2 Statsskatter 9 1,4 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 95 7,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 61 7,9 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 29 7,7 6,4 6,3 Selskabsskatter 5 2,8 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Kerteminde, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Kerteminde Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark I alt 97 3,1 3,9 4,0 Personskatter 19 1,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 10 1,2 2,0 2,2 Kirkeskatter 0 1,2 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 3 1,3 2,0 2,2 Statsskatter 6 1,1 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 78 5,1 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 41 7,7 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 18 7,9 6,4 6,3 Selskabsskatter 19 2,6 3,4 3,2 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Ærø, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Ærø Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt 44 5,5 3,9 4,0 Personskatter 10 2,2 1,9 2,1 Kommuneskatter 5 2,0 2,0 2,2 Kirkeskatter 0 1,8 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 2 2,1 2,0 2,2 Statsskatter 3 2,5 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 34 10,4 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 22 10,9 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 10 10,4 6,4 6,3 Selskabsskatter 1 6,7 3,4 3,2 60

Bilag: 5.1. Aktiviteter og ydelser - Svendborg 2013 Udvikling Fyn Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 169450/13

AKTIVITETER OG YDELSER Udvikling Fyns SVENDBORG KOMMUNE 2013 www.udviklingfyn.dk

HVAD LEVERER UDVIKLING FYN? Udvikling Fyn står bag en række aktiviteter og ydelser til det fynske erhvervsliv, turistbranchen og de fynske kommuner. Udvikling Fyn yder sparring og vejledning til iværksættere og virksomheder på Fyn: Dels i form af generel behovsafklaring, vejledning og sparring samt en række specifikke ydelser til alle virksomheder inden for bl.a.: e-business, rekruttering og nye kompetencer. Udvikling af fynske rammevilkår og styrkepositioner: Gennem klyngesamarbejder inden bl.a. for de maritime erhverv, energisektoren, IKT-området. Udvikling af eksisterende virksomheder: afklaring af virksomhedens udviklingspotentiale og derpå igangsættelse af forskellige former for udviklingsforløb (innovation, kompetenceudvikling, e-handel, generationsskifte, eksport, markedsføring og salgsindsats etc.) Markedsføring af Fyn som attraktivt rejsemål: I tæt samarbejde med turisterhvervet markedsfører vi Fyn som rejsemål under overskriften Eventyret Fyn. Det sker på vores største nærmarkeder Tyskland, Norge og Sverige, i Danmark og Kina Turistservice: Vi driver fem turistbureauer, og leverer information og service, dér hvor turisterne er. Tiltrækning og afvikling store events og konferencer: Vi samarbejder med nationale og internationale arrangører om at tiltrække begivenheder inden for sport og underholdning og konferencer til Fyn, og vi afvikler events inden for bl.a. løb, badminton, cykling og sejlads. Profilering af Fyn som attraktivt erhvervsområde: vi arbejder på at få Fyn på verdenskortet og i pressen, og vi har indsatser over for virksomhederne, der synliggør de fynske kommunernes erhvervsrettede tiltag og kvaliteter. Udvikling Fyn er til stede i alle ejerkommunerne og ydelserne tager afsæt i de lokale behov og baserer sig på et kendskab til lokalområdet og dets virksomheder. Alle virksomheder i Udvikling Fyn-kommuner har mulighed for at få hjælp og sparring inden for ovennævnte områder. www.udviklingfyn.dk

HVAD LEVERER UDVIKLING FYN SPECIFIKT I SVENDBORG Udvikling Fyn leverer en række specifikke ydelser i hver ejerkommune. Her følger de væsentligste leverancer i Svendborg Kommune. Erhverv: Udvikling af de maritime virksomheder i Svendborg: hjælp til forretningsudvikling og adgang til målrettede netværk (m/ SIMAC, SDU og EMUC). Over 60 virksomheder indgår på nuværende tidspunkt. Vi har hentet 3.5 mio hjem til indsatsen (Projekt: Den Maritime Klynge) Forstærket indsats for studiejob-match mellem studerende på de videregående uddannelser og lokale Svendborg-virksomheder (Projekt: STARS). Hjælp til den lokale bygge- og anlægsbranche ifht. konsortiedannelse og indgang til de større, bygge- og anlægsopgaver på Fyn de kommende år (Projekt: Klar til Anlæg) Hjælp til generationsskifte i de mindre virksomheder (Projekt: Strategisk generations- og ejerskifte) Vækstforløb for kreative iværksættere (Projekt: Fremtidsfabrikken) Matching mellem sydfynske virksomheder og akademikere (Projekter: KOIN + Academic Link) Lokal bemanding: to virksomhedskonsulenter får/har fået tjenestested på Centrumpladsen. Fire medarbejdere sidder på Abildvej. Dertil medarbejderstaben på turistkontoret. Turisme: Smagen af Fyn -indsats for fødevareerhvervet: Udvikling af fødevareerhvervet: produktudvikling, netværk, salg og markedsføring af fynske fødevarer. Destination Fyn og fælles fynsk markedsføring: Svendborg-partnere deltager i Destination Fyn og investerer i de nationale oh internationale kampagner. Inspiring Denmark: udvidet erhvervsturismeindsats via projektet Strategisk Værtsskab. Målrettet pressebearbejdning og presseture Markedsføring via visitsvendborg.dk og bybrochure Koordinering af Bed & Breakfast- samarbejde Sekretariatsbetjening af Svendbog Turistforening Vi driver Maritimt Center Danmark Vi samarbejder med og er sekretariat for Hotelgruppen www.udviklingfyn.dk

KORT OM UDVIKLING FYN Udvikling Fyn er en fælles fynsk erhvervsfremme-organisation, der skal skabe vækst og udvikling i erhvervslivet og turismen på Fyn. Udvikling Fyn yder sparring og vejledning til iværksættere og virksomheder, arbejder med klynge og brancheudvikling, markedsfører Fyn som rejsemål og leverer turismeservice og tiltrækker og afvikler events og konferencer. Udvikling Fyn er etableret 1.1.2012 og er ejet af de fem kommuner Assens, Faaborg- Midtfyn, Nyborg, Odense og Svendborg. Pr. 1.1. 2013 er Langeland, Nordfyn og Kerteminde Kommuner tilknyttet som associerede medlemmer af Udvikling Fyn frem til medio 2014, hvor de skal tage stilling til et fuldt medlemsskab.

Bilag: 5.2. Udvikling Fyn resultattavle 1 kvartal 2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 169456/13

Bilag 6, Resultattavle 1. kvartal 2013 Resultattavlen Q1 2013 Indhold: 1. Resultattavlen - Udvikling Fyn KPI er 2013 1. Øget omsætning s. 1 2. Øget innovation og kompetenceudvikling s. 2 3. Stigning i antal arbejdspladser s. 3 4. Øget antal højtuddannede i private virksomheder s. 4 5. Stigning i antal nyetablerede virksomheder s. 5 6. Kendskab og effekt turismemarkedsføring og event s. 6 7. Kendskab og effekt - Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser s. 7 2. Resultattavlen kommunikation og aktiviteter s. 11 3. Bilag: målhierarki og metode for opfølgning s. 12

Resumé Overordnet betragtes periodens resultat som tilfredsstillende. Resultattavlen for første kvartal vidner om et højt aktivitetsniveau, og en generel høj opfyldelse af Udvikling Fyns KPI-målsætning. Særligt gode resultater: 78 % af virksomhederne angiver, at Udvikling Fyn ydelsen har haft eller forventes at få positiv effekt på konkurrenceevnen i deres virksomhed (mål: 70 %). 100 % af de virksomheder, der har benyttet sig af innovations og kompetenceudviklende initiativer i perioden, angiver at de t har haft eller forventes at få en positiv effekt på virksomhedens innovationsevne (mål: 70 %). 92 % af virksomhederne er tilfredse med den ydelse de har modtaget hos Udvikling Fyn (mål: 90 %). Turismesamarbejdet tæller nu 168 partnere (2013-mål: 200). Det er desuden lykkedes at indhente 2,145 mio. kr. i privat medfinansiering til turismemarkedsføring. Dette års kendskabsanalyse viser, at kendskabet til Udvikling Fyn generelt er steget 82,5 % af de adspurgte virksomheder kender Udvikling Fyn (2012: 75,7 %). Af fynske erhvervsfremmeaktører er vi kun overgået af Teknologisk Institut. Kendskabet knytter sig primært til medieomtale, nyhedsbreve og netværk. Forbedringsområder: Kun 35 % af de adspurgte virksomheder, angiver at Udvikling Fyn ydelsen har haft eller vil få en positiv effekt på antal ansatte i deres virksomhed. Resultatet er langt under målsætningen (70 %). En del af forklaringen ligger i, at der endnu ikke er foretaget evalueringer for de større projekter, der har jobskabelse som direkte effekt. Det sker løbende i 2013. Det aktuelle resultat vil blive anvendt til at vurdere/styrke de allerede evaluerede indsatser i relation til målsætningen. For skabte videnjob er resultatet kun 63 % af periodens målsætning (66 videnjob). En del af forklaringen kan findes i, at den samlede målsætning for 2013 er fordelt ligeligt udover året. I realiteten vil 50 ud af de i alt 220 videnjob (2013-mål) blive registreret med tilbagevirkende kraft eller i slutningen af året, hvilket påvirker periodens resultat. På trods af dette er der fortsat områder som er bagud. Der bliver foretaget konkrete vurderinger af mål og indsatser på baggrund af dette resultat.

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.1 Øget omsætning/konkurrenceevne KPI: 70 % af virksomheder, der har modtaget ydelser fra Udvikling Fyn, angiver, at det har haft eller forventes at få en positiv effekt på virksomhedens konkurrenceevne 1 Resultat Q1 2013 100% KPI: 70 % af virksomheder, der har modtaget ydelser fra Udvikling Fyn, angiver, at det har haft eller vil få en positiv effekt på virksomhedens konkurrenceevne Grafen viser hvor stor en andel af virksomhederne, der angiver, at ydelsen har haft eller forventes at få en positiv effekt på virksomhedens konkurrenceevne. 80% 60% OK 78 % (gns) af virksomhederne tilkendegiver forventning om positiv effekt 40% 20% 0% jan-13 feb-13 mar-13 ejok Mål Dette betragtes som et særdeles tilfredsstillende niveau. I 2013 er der intens fokus på, hvilken værdi Udvikling Fyn skaber i virksomhederne det være sig både i kommunikationen til og dialogen med virksomhederne. Der er derfor fortsat positive forventninger til årets resultat. Antal inviterede: 179 Svarprocent: 38 % (68 virksomheder) Adspurgte: førstegangs vejledte (SMV1 og IV1), deltagere i IV og SMV arrangementer Det har ikke været muligt at identificere årsagsforklaring på det negative resultat i januar 2013. Såfremt tendensen viser sig igen, vil der ske i dybere afdækning af dette. 1 1 Samtlige virksomhedsrettede aktiviteter i Udvikling Fyn evalueres ud fra denne KPI

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.2 Øget innovation og kompetenceudvikling KPI: 70 % af deltagende virksomheder i Udvikling Fyns innovations- og kompetenceudviklingsforløb angiver, at de efterfølgende er bedre rustet til innovationsprocesser 2 Resultat Q1 2013 120% 100% 80% 60% 40% 20% 0% KPI: 70 % af deltagende virksomheder i Udvikling Fyns innovations- og kompetence-udviklingsforløb angiver, at de efterfølgende er bedre rustet til innovationsprocesser jan-13 feb-13 mar-13 OK ejok Mål Grafen viser hvor stor en andel af virksomhederne, der angiver, at ydelsen har haft eller forventes at få en positiv effekt på virksomhedens innovationsevne. 100 % (gns) af virksomhederne tilkendegiver forventning om positiv effekt Dette betragtes som et særdeles tilfredsstillende niveau. Det er dertil et tegn på, at vi med e- business ydelserne har en ydelse, der opfylder behov og ønsker hos virksomhederne. Antal inviterede: 66 Svarprocent: 53 % (35 virksomheder) Adspurgte: deltagere i e-business arrangementer i februar og marts. Der var ingen arrangementer i januar. 2 2 Det er udelukkede aktiviteter med kompetenceudvikling og øget innovationsevne som mål, der evalueres ud fra denne KPI.

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.3 Stigning i antallet af arbejdspladser KPI: 70 % af virksomheder, der har modtaget ydelser fra Udvikling Fyn, angiver, at det har haft eller forventes at få en positiv effekt på antallet af arbejdspladser i virksomheden 3 Resultat Q1 2013 80% 60% 40% 20% 0% KPI: 70 % af virksomheder, der har modtaget ydelser fra Udvikling Fyn, angiver, at det har haft eller forventes at få en positiv effekt på antallet af arbejdspladser i virksomheden jan-13 feb-13 mar-13 OK ejok Mål Antal inviterede: 179 Svarprocent: 38 % (68 kunder) Adspurgte: førstegangsvejledte (SMV1 og IV1), deltagere i IV og SMV arrangementer Grafen viser, hvor stor en andel af virksomhederne, der angiver at ydelsen har haft eller vil få en positiv effekt på antal ansatte i virksomheden. 35 % (gns) af virksomhederne tilkendegiver forventning om positiv effekt Dette niveau er langt fra tilfredsstillende, og kun halvdelen af målsætningen. Afvigelsesforklaring Det har afgørende betydning for periodens resultat, at der endnu ikke er foretaget evaluering for de, projekter, der har jobskabelse som direkte effekt. Disse evalueringer vil blive foretage løbende i 2013, afhængigt af projektets forløb. Dertil kommer, at KPI'ens måltal er defineret med udgangspunkt i indsatser, der har jobskabelse som direkte effekt. Når det gælder aktiviteter som ex. netværk og foredrag, er det mindre sandsynligt, at virksomhederne indikerer jobskabelseseffekt som resultat af Udvikling Fyns ydelse. 3 3 Samtlige virksomhedsrettede aktiviteter i Udvikling Fyn evalueres ud fra denne KPI

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.4 Øget antal højtuddannede i private virksomheder KPI: 220 skabte videnjob i de virksomheder, der indgår i Udvikling Fyns indsatser 4 Realiseret (2013) 250 200 Q1 KPI: 66 videnjob 150 100 Mål (videnjob) Realiseret (videnjob) Job inkl. videnjob 50 41,5 skabte videnjob = 63 % af periodens målsætning - Grafen viser, hvor mange videnjob, der er blevet skabt som følge af Udvikling Fyn ydelser samt hvor mange job, der er blevet skabt i alt. Resultatet for perioden viser, at vi kun har nået 63 % af periodens målsætning. Afvigelsesforklaring Periodens målsætning er et udtryk for, at den samlede målsætning er fordelt ligeligt udover året. I realiteten vil 50 ud af de i alt 220 videnjob blive registreret med tilbagevirkende kraft eller i slutningen af året. Det drejer sig om videnjob knyttet til iværksætterindsatsen og projekt Effektiv Energi. Iværksætterindsatsen (mål: 40 videnjob): opfølgningen sker telefonisk med 6 måneders forsinkelse, dvs. at første opfølgning sker i 3. kvartal 2013, for de i alt 292 iværksættere, der har benyttet sig af vores ydelser i 1. kvartal 2013. Effektiv Energi (mål: 10 videnjob): nystartet projekt. Det forventes at effekt på videnjob kan måles ultimo 2013. Overordnet vurdering Periodens resultat vurderes samlet set som ikke tilfredsstillende. På trods af afvigelsesforklaringerne er der fortsat områder som er bagud. Der bliver foretaget konkrete vurderinger af mål og indsatser på baggrund af dette resultat. 4 Det er udelukkende aktiviteter, der har til formål at skabe videnjob, der evalueres ud fra denne KPI 4

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.4 Stigning i antallet af nyetablerede virksomheder KPI-1: 130 virksomhedsetableringer blandt de iværksættere, der har deltaget i iværksætterindsatser 5 KPI-2: 50 % af ovenstående angiver, at iværksætterindsatsen har haft en positiv effekt på virksomhedens overlevelse Realiseret (2013) 140 Mål 120 Q1 mål: 39 etableringer 100 80 60 40 20 - Grafen viser, at der endnu ikke er registreret virksomhedsetableringer blandt de iværksættere, der har benyttet sig af ydelser hos Udvikling Fyn. Afvigelsesforklaring Periodens resultat skyldes, at der endnu ikke er foretaget opfølgning for 1. kvartal 2013. Proceduren for opfølgning på denne KPI er, at iværksætterne kontaktes telefonisk efter et halvt år. Det vurderes at størstedelen af iværksætterne har taget endelig beslutning om etablering eller ej, inden for denne tidsforskydning. Første undersøgelse foretages i 3. kvartal, hvor vi kontakter de iværksættere, der har benyttes sig af vore ydelser i 1. kvartal 2013 (brutto: 292 iværksættere). Resultaterne foreligges bestyrelsen umiddelbart herefter. 5 5 Det er udelukkende aktiviteter, der har til formål at øget etableringsrate, der evalueres ud fra denne KPI

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.5 Kendskab og effekt - turismemarkedsføring og event Must win battle:200 partnere i Destination Fyn-projektet og den fælles fynske markedsføring for 2013 KPI: Øget kendskab til og effekt af turismemarkedsføringen for Fyn KPI: Udvikling Fyn events afholdt i 2013 skal generere en samlet værditilvækst på kr. 32.00.000 (Sport Event Denmark-målemetode) Det fynske turismesamarbejde 240 220 200 180 160 140 120 100 MWB: 200 partnere i Destination Fyn-projektet og den fælles fynske markedsføring for 2013 2013 Mål (MWB) Realiseret Grafen viser antal realiserede partnere i turismesamarbejdet ÅTD. 168 partnere Vurderingen er, at de potentielle store spillere på markedet på nuværende tidspunkt er en del af partnerskabet. Der arbejdes pt. på en partnerstrategi for de mindre turismevirksomheder. Strategien implementeres i løbet af 2013, og forventes at få en positiv effekt på det samlede antal partnere. 2500000 KPI: 1.2 mio. kr. i medfinansiering i VisitFynsamarbejdet og Kina Alliancen Fyn i 2013 Grafen for medfinansiering viser et særdeles tilfredsstillende resultat, der ligger langt over målsætningen 2000000 1500000 1000000 500000 0 2013 Mål Realiseret I alt kr. 2.145.000 i medfinansiering fra private partnere. Forventningen til resten året: Langt størstedelen af 2013-kampagner er igangsat, hvorfor der ikke forventes en større udvikling i medfinansieringen vedrørende 2013. Værditilvækst Udvikling Fyn events 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 KPI Q1: Udvikling Fyn events afholdt i 1. kvartal skal generere en samlet værditilvækst på kr. 5.155.000 i perioden OK ejok Mål Grafenviser samlet set et negativt resultat for værditilvæksten på Udvikling Fyn events afholdt i 1. kvartal 2013 (mål: 5.155.000, realiseret: 3.677.414) Afvigelsesforklaring: Det negative resultat skyldes manglende data fra arrangører for World Cup Tølt (feb-13) og DM bordtennis (mar-13). Forventningen er at begge arrangementer indfrier målsætningen. - jan-13 feb-13 mar-13 6

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.6 Kendskab til Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser KPI: Bedre kendskab til og omdømme for Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser Uhjulpet kendskab 2012 2013 Udvikling Fyn Væksthus Syddanmark Erhvervskontakter i din lokale kommune Teknologisk Institut Welfare Tech Region SDU Erhverv IDEA Erhvervsstyrelsen Fremad Fyn Andet 4,7 1,3 1,7 0,4 0,4 1,0 0,4 2,0 0,4 0,2 7,6 11,3 10,7 14,3 16,2 18,3 20,7 Hovedparten af de adspurgte knap 2 ud af 3 - er ikke i stand til at nævne et eneste erhvervsfremme-foretagende. En så ringe paratviden vidner om et umodent marked. Når der fremsættes et navn er Udvikling Fyn dog ganske som i 2012 - det oftest nævnte navn. Det uhjulpne kendskab til Udvikling Fyn er steget fra 18,3 % til 20,7 %, hvilket må betegnes som tilfredsstillende. Ingen nævnte 65,0 61,1 % 0 10 20 30 40 50 60 70 Læsevejledning: Figuren viser, hvilke erhvervsfremmeorganisationer deltagerne kan nævne af sig selv. Af figuren fremgår det, at 20,7 % af deltagerne nævner Udvikling Fyn. (n=450) Hjulpet kendskab 2012 2013 Teknologisk Institut Erhvervsstyrelsen Udvikling Fyn Væksthus Syddanmark Erhvervskontakter i din lokale kommune SDU Erhverv Welfare Tech Region IDEA Fremad Fyn Andet Ingen nævnt 3,9 9,7 8,9 7,3 7,0 11,3 10,7 31,8 38,2 65,3 70,2 1,0 2,2 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Læsevejledning: Figuren viser, hvilke erhvervsfremmeorganisationer deltagerne har hørt om. Af figuren fremgår det, at ca. 83 % af deltagerne har hørt om Udvikling Fyn. (n=450) 75,0 75,7 82,0 82,5 85,5 91,6 Udvikling Fyn kan ganske vist ikke forsvare førstepladsen fra det uhjulpne kendskab, men det er meget højt og endog højere end vi målte i 2012. Selvom vi målte et overraskende højt hjulpet kendskab i 2012 har det siden udviklet sig positivt med yderligere 9 % (relativt). 7

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.6 Kendskab til Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser KPI: Bedre kendskab til og omdømme for Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser Hvorfra har man sit kendskab til Udvikling Fyn? 2012 2013 Medieomtale 49,6 50,0 Nyhedsbrev, annoncering, hjemmesider 25,2 23,1 Netværk Samarbejdspartner 12,8 14,3 21,4 22,5 Udvikling Fyn har haft rigtig stor glæde af den medieomtale. Det havde man i 2012, og det gør sig fortsat gældende. En kunde/har modtaget ydelser Andet 8,1 6,0 11,5 25,6 Svarfordelingen er hvis man lige ser bort fra andet - kategorien næsten identisk med den målte i 2012. Ved ikke/uoplyst 4,7 5,8 0 10 20 30 40 50 % 60 Læsevejledning: Figuren viser, hvor deltagerne har fået deres kendskab til Udvikling Fyn. Af figuren fremgår det, at ca. 50 % af deltagerne har fået kendskab via medieomtale. BEMÆRK dette spørgsmål er kun besvaret, hvis man havde hørt om Udvikling Fyn (n=364) 8

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.6 Kendskab til Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser KPI: Bedre kendskab til og omdømme for Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser Hvilke service organer har man benyttet? 2012 2013 Udvikling Fyn/und org Væksthus Syddanmark Teknologisk Institut Erhvervskontakten i din lokale kommune Erhversstyrelsen SDU Erhverv Welfare Tech Region IDEA Fremad Fyn Andet Ja, men husker ikke hvorfra 1,7 2,9 1,3 0,3 1,3 0,7 1,1 0,7 6,3 2,7 2,3 0,9 7,0 5,8 4,2 9,7 9,0 11,8 16,4 Hovedparten af de adspurgte har aldrig benyttet eller samarbejdet med en erhvervsfremme-organisation. Tallet er lidt lavere i 2013 men i statistisk sammenhæng på niveau. Til gengæld er andelen som har brugt Udvikling Fyn vokset betragteligt. Fra 9,7 % til 16,4 % svarer til en relativ vækst på 69 %. Nej 71,0 67,8 % 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Læsevejledning: Figuren viser, hvilke erhvervsfremmeorganisationer deltagerne har benyttet. Af figuren fremgår det, at 68 % af deltagerne ikke har benyttet nogen. (n=450) Tilfredshed med Udvikling Fyn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% KPI: 90 % af virksomhederne er tilfredse med den ydelse de har modtaget fra Udvikling Fyn A/S 2012 (A&B) 2013 (A&B) 2013 (UF) OK ejok Mål Kendskabsanalysen viser, at Udvikling Fyn har haft en ganske god evne til at gøre klienterne tilfredse. Andelen er ganske vist faldet lidt i forhold til seneste måling i 2012, men andelen af tilfredse er stadig høj om end et stykke fra målet om 90 % tilfredshed. Udvikling Fyns egne tilfredshedsmålinger viser et noget bedre resultat. Mulige forklaringer på forskellen: - Oplevelsen er i frisk erindring når Udvikling Fyn evaluerer - Der er en større loyalitet til Udvikling Fyn, når spørgsmålet kommer direkte herfra 9

DEL 1: Udvikling Fyn KPI er 1.6 Kendskab til Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser KPI: Bedre kendskab til og omdømme for Udvikling Fyn og Udvikling Fyn-ydelser Kan erhvervsfremmeorganisationer gøre en forskel og bidrage til vækst? Nej 51,6 53,5 Undersøgelsens deltagere deler sig i to næsten lige store lejre. Der er med andre ord noget delte meninger om, hvorvidt erhvervsfremmeorganisationer reelt kan gøre en forskel og bidrage til vækst. Ja 46,5 48,4 Andelen er på niveau med det vi målte i 2012 0 10 20 30 40 50 60 Læsevejledning: Figuren viser, om det er deltagernes indtryk, at erhvervsfremmeorganisationer kan gøre en forskel og bidrage til vækst i deres egen virksomhed. Af figuren fremgår det, at ca. 47 % af deltagerne svarer ja til det. (n=450) Kan Udvikling Fyn bidrage til øget vækst og velstand på Fyn? Nej 21,3 26,5 Ganske som i 2012 nyder Udvikling Fyn større respekt end branchen som helhed. Andelen af positive er dog faldet lidt Ja 73,5 78,7 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90% Læsevejledning: Figuren viser, om det er deltagernes indtryk, at Udvikling Fyn kan bidrage til vækst og velstand på Fyn. Af figuren fremgår det, at ca. 74 % af deltagerne svarer ja til det. (n=450) 10

2. Resultattavlen kommunikation og aktiviteter Resultattavlen - del 2 indeholder afrapportering på kommunikation og aktiviteter i perioden 1. januar 31. marts 2013. Der er opstillet KPI er pr. måned for alle aktiviteter i Udvikling Fyn A/S. Alle teams modtager hver måned en rapport, der angiver status i form af lyskryds-model og grafer for deres område. Nedenfor ses en summering af resultaterne for 1. kvartal. Resultatet betragtes som tilfredsstillende. KOMMUNIKATION Mål ÅTD Status Note Presseomtale 165 omtaler i nationale medier 36 771 omtaler i alle medier (total) 800 Online kom. 16.255 unikke besøgende på www.udviklingfyn.dk 17.500 7.278 abonnementer på Udvikling Fyns nyhedsbrev 7.250 Oplæg 58 oplæg 63 3.516 tilhørere 2.499 AKTIVITETER OG PROJEKTER Mål ÅTD Status Note Vejledning 105 forløb - iværksættere 80 241 forløb - etablerede virksomheder 198 Andel af tilfredse virksomheder: 92 % 90% Matchmaking 14 match mellem virksomheder, mentorer, bestyrelse/advisory boards 17 1 Kurser 6 iværksætterkurser 6 29 informationsmøder, workshops og arrangementer 27 1.044 deltagere i alt 757 Andel af tilfredse deltagere: 88 % 90% Projekter 448 virksomheder i netværk eller projektforløb 418 3 projektansøgninger, 20.000.000 kr. bevilget ekstern finansiering Events 9 sport events 9 12.865 deltagere (6.040 overnatninger) 12.000 (7.563) 2 Vurderet værditilvækst: kr. 3.677.414 kr. 5.155.000 2 Turismeservice 4.522 turistekspeditioner 1.823 84.866 unikke besøgende på visit-siderne 98.354 3 = afvigelse ift. målsætning, der igangsættes konkrete handlinger for at indhente resultatet i indeværende år = afvigelse ift. målsætning, den samlede målsætning indhentes i indeværende år = ingen afvigelse ift. målsætning Afvigelsesforklaring (note): 1. Der er sat nye tiltag i værk. Forventningen er, at vi er på niveau indenfor 1-2 mdr. (MBMI) 2. Afventer data fra arrangør ift. på antal deltagere, overnatninger mm. og dermed endeligt tal for værditilvækst i perioden (EMJO) 3. Alle visit-sider har fået nye platforme i 1. kvartal 2013. Dette har haft en indflydelse på søgemaskinernes tendens til at finde siderne. Dette forventes at være på plads i løbet af 2. kvartal, hvorfor den samlede forventning til 2013 er uændret (ANWK) 11

3. Bilag: målhierarki og metode for opfølgning Resultattavlen - del 1. indeholder afrapportering på Udvikling Fyn KPI er 2013 for perioden 1. januar 31. marts 2013. Metode for indhentning af data er beskrevet ved symbolerne nedenfor. Data indeholder resultater for de virksomheder, der har modtaget ydelser i 1. kvartal 2013. Data er indhentet via spørgeskemaer, der er udsendt hhv. umiddelbart efter modtaget ydelse. Den gennemsnitlige svarprocent er på 38 %. Målgruppe: virksomheder, der har modtaget iværksætter- eller virksomhedsvejledning i 1. kvartal 2013, dvs. eksklusiv virksomheder, der indgår i projekter og netværk. Disse evalueres i forbindelse med evalueringer i projektet. Data for vejledningsforløb og arrangementer, indhentes umiddelbart efter afholdelse. Hvorimod data for projekter, faste netværksgrupper o.lign. indhentes løbende fx i naturlig fase i projektet. Dog minimum én gang årligt. Data indhentes via løbende opfølgning på virksomheden, personligt eller via spørgeskema. Data indhentes via årlig kendskabs- og behovsundersøgelse v. ekstern leverandør. Data indhentes via effektmålinger på kampagner samt via Destination Fyn-teamets løbende målstyring 12

Bilag: 6.1. Kommunerne og Erhvervslivet 2013 - Svendborg - Dansk byggeri Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 169295/13

Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Resultat for Svendborg Byggesagsbehandling Skatter og afgifter Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn Parameter 2013 2012 Sagsbehandlingstid 39 76 Gebyrstørrelse 42 45 Model 98 Ny Offentliggjorte konkrete mål 98 2 Dækningsafgift 1 1 Udviklingen i dækningsafgift 51 Ny Grundskyld 29 29 Indkomstskat 95 95 Udlicitering på vej- og parkområdet 10 43 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet 7 42 Kommunale entreprenør- og materielgårde 13 32 Tilgængelighed og åbningstider 83 44 Gebyrer 52 48 Administrationsgebyr 52 46 Udbudspolitik 25 1 Arbejdsgaranti 66 Ny Dialogmøde 1 Ny Arbejdsklausuler 33 Ny Sociale klausuler 74 10 Antal erhvervsuddannede 65 66 Beskæftigelse i alle brancher 87 Ny Langtidsledighed 58 86 Manglende samtale 55 80 Tilbud fra jobcenter 82 85 Klimahandlingsplaner 33 64 Potentielt marked 16 21 Befolkningsprognose 73 Ny BNP fordelt på kommuner 62 Ny Investeringer i renovering og nybyggeri 85 Ny Byggetilladelser 50 Ny Udviklingen i antallet af virksomheder 93 56 Samlet placering 60 63

Bilag: 6.2. Samlet rapport Dansk Byggeri - Kommunerne og erhvervslivet Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 169287/13

Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013

Indhold 3 Forord: Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør 4 Overordnet resultat Byggesagsbehandling 7 Sagsbehandlingstid 8 Offentliggjorte konkrete mål 9 Gebyrstørrelse 10 Betalingsmodel Skatter og afgifter 11 Dækningsafgift 12 Skattetrykket Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver 13 Udlicitering på vej- og parkområdet 14 Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet 15 Kommunale entreprenør- og materielgårde Erhvervsaffald 16 Tilgængelighed og åbningstider 17 Gebyrer 18 Administrationsgebyr Udbudspolitik 19 Udbudspolitik 20 Arbejdsgaranti 21 Dialogmøder 22 Arbejdsklausuler 23 Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Arbejdsmarked og uddannelse 24 Antal erhvervsuddannede 25 Beskæftigelse 26 Langtidsledighed 27 Manglende samtale og tilbud fra jobcenter Kommunale kendetegn 28 Klimahandlingsplaner 29 Potentielt marked 30 Udviklingen i befolkningen 31 BNP i kommunerne 32 Kommunale investeringer 33 Byggetilladelser 34 Udviklingen i antallet af virksomheder Vil du vide mere? 35 Kontaktoplysninger Kommunerne og erhvervslivet: Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013 Redaktion: Dansk Byggeri/Lea Stentoft og Andreas Fernstrøm Opsætning: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum. Foto: Ricky John Molloy. Dat0: Juni 2013 2

Kommunen er en vigtig erhvervspolitisk aktør Kommunen er den offentlige myndighed, som det lokale erhvervsliv oftest er i kontakt med. Alene af den grund er kommunen en vigtig erhvervspolitisk aktør, der har stor betydning for, hvor nemt og attraktivt det er at være virksomhed i Danmark. Kommunerne er kort sagt med til at definere de rammevilkår, som virksomhederne møder i deres hverdag. Dansk Byggeri repræsenterer en stor del af erhvervslivet, for hvem kommunegrænsen ikke er eller burde være relevant for deres forretning. Det relevante er derimod kundepotentialet, og det stopper ikke ved kommunegrænsen. Derfor oplever virksomheder frustration over store forskelle på den kommunale opgaveløsning. Kommunal forskellighed giver ikke værdi, det koster derimod. For at belyse forskellene og danne et overblik over de kommunale rammevilkår for virksomhederne tager Dansk Byggeri med denne analyse temperaturen på den lokalpolitiske påvirkning af erhvervsklimaet. Med analysen gentager vi succesen fra 2012, hvor vi for første gang præsenterede en samlet analyse af de data vi har samlet over flere år om kommunernes erhvervsvenlighed. Det er vigtigt at understrege, at kommunernes erhvervsvenlighed ikke er en statisk, men en dynamisk størrelse, og derfor har vi i år medtaget en række nye parametre, som dækker områderne bredere. Analysen er bygget op ved hjælp af en lang række erhvervspolitiske indikatorer, som i en samlet score vurderer den enkelte kommunes erhvervsvenlighed. Fordi Dansk Byggeri repræsenterer bygge- og anlægsbranchen, er der i valget af parametre lagt særlig vægt på forhold, der er vigtige for denne branche. Derfor er der medtaget et bredt spektrum af i alt 31 kvantitative parametre, som dækker over syv temaer; byggesagsbehandling, skatter og afgifter, erhvervsaffald, konkurrenceudsættelse, udbudspolitik, arbejdsmarked og uddannelse samt kommunale kendetegn. Det er vigtigt at pointere, at der både er medtaget parametre, som kommunerne har direkte indflydelse på, og parametre som kommunerne har sværere ved at påvirke direkte. De sidste vejer mindre tungt i den samlede score end de første. Analysen indeholder en række nye parametre, som er baseret på offentlig tilgængelig statistik. Der hvor der ikke laves egentlig statistik af hverken KL eller Danmarks Statistik, har vi udsendt et spørgeskema til landets kommunaldirektører. Med besvarelserne kan vi belyse nogle emner, som der har været efterlyst oplysninger om, for at kunne få en god diskussion på møder med kommunerne. Der er tale om emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi- og politik, dialogmøder, garantistillelse og klimahandlingsplaner. Jeg vil derfor gerne sige stor tak til de 92 kommunaldirektører, der tog sig tid til at besvare spørgeskemaet. Jeg håber, at kommuner igen i år vil søge inspiration i analysen og blive bedre til at lære af hinanden, så vi sammen kan skabe endnu bedre vilkår for at drive virksomhed. Det vil i sidste ende gøre det lettere at være erhvervsdrivende, når de kan bruge tiden på det, de er bedst til - nemlig at drive virksomhed, skabe vækst og arbejdspladser. Selvom analysen består af en rangliste af alle kommuner indbyrdes, er det vigtigt for mig at understrege, at det er lige så vigtigt at kommunerne kigger indad og er i konkurrence med sig selv. Det er ikke en fordel, hvis al energien bliver brugt på at måle sig i forhold til de andre kommuner. For selv kommunen på førstepladsen kan på nogle områder gøre det bedre end i dag. Til sidst vil jeg gerne takke for den gode og konstruktive dialog vi har haft med en lang række kommuner om sidste års analyse. Vi har sammen fået gennemført både små og store forbedringer af erhvervsvilkårene, og flere har også bidraget aktivt til, at der er kommet nye og gode parametre med i analysen i år. Jeg håber, vi kan fortsætte den gode dialog i år, også selvom det er et valgår, og debatten forventeligt vil være spidset mere til, end den ellers vil være. Lad derfor dette års analyse være en opfodring til alle kommuner om at gå i dialog med erhvervslivet om, hvordan vi skaber de bedste rammevilkår for erhvervslivet. Dansk Byggeri stiller sig til rådighed for både spørgsmål, kommentarer og dialogmøder. 2 Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri 3

Overordnet resultat Analysen viser Se mere på Kommunalperformance.dk Den mest erhvervsvenlige kommune i 2013 er Herning Kommune, som er rykket frem fra en 10. plads. Holstebro Kommune, som var sidste års vinder, ligger i år nummer tre. Imellem de to kommuner ligger Billund Kommune på en 2. plads. Kommunen lå sidste år nummer 9. Årets højdespringer er Brøndby Kommune, som er gået 65 pladser frem og i år ligger nummer 29. Årsagen til, at Brøndby er gået så meget frem er, at den på mange parametre har forbedret sig i forhold til de andre kommuner. Eksempelvis har Brøndby Kommune forbedret sin byggesagsbehandlingstid markant og rykket godt frem på ranglisten over udlicitering. Samtidig klarer Brøndby sig relativt godt på de nye parametre, og det spiller også ind. Sådan har vi gjort Dansk Byggeri har indsamlet 31 forskellige indikatorer for, hvor nemt det er at drive virksomhed i kommunerne landet over. Sidste år havde 23 indikatorer. Der er enkelte indikatorer, der er bortfaldet, og enkelte hvor metoden er en lille smule anderledes. Derudover er der tilføjet indikatorer, hvoraf nogle er udarbejdet i dialog med kommunerne. Vi anvender i videst mulige omfang data fra Danmarks Statistik eller andre offentlige kilder. For nogle indikatorer er det dog ikke muligt, og her har vi i stedet indhentet oplysninger via de kommunale hjemmesider eller via et spørgeskema, som er sendt til kommunaldirektørerne. Vi har blandt vores medlemmer foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi har spurgt til, hvor væsentlige de synes, at de forskellige parametre er. Ud fra denne undersøgelse er vægtningen af parametrene beregnet. I undersøgelsen indgår ikke deres opfattelse af de enkelte kommuners erhvervsvenlighed. Selvom Dansk Byggeri i analysen kårer kommunen med det bedste klima for erhvervslivet, skal man være opmærksom på, at det ikke er alle indikatorer, som kommunen selv er herre over. Nogle kan naturligvis styres som dækningsafgiften eller byggesagsbehandlingstiden, mens andre som eksempelvis antallet af byggetilladelser eller antallet af nystartede virksomheder ikke direkte kan påvirkes af kommunen. De parametre, som kommunen ikke kan styre direkte, tæller kun halvt i forhold til vores spørgeskemaundersøgelse om vægtningen blandt vores medlemsvirksomheder. Placering Kommune 1 (10) Herning 2 (9) Billund 3 (1) Holstebro 4 (8) Ikast-Brande 5 (13) Odense 6 (7) Lemvig 7 (2) Ringkøbing-Skjern 8 (5) Vejen 9 (6) Aabenraa 10 (3) Skive 11 (41) Vejle 12 (30) Horsens 13 (28) Struer 14 (32) Vordingborg 15 (34) Varde 16 (51) Slagelse 17 (20) Stevns 18 (67) Solrød 19 (25) Silkeborg 20 (14) Aarhus 21 (12) Syddjurs 22 (85) Faxe 23 (22) Gentofte 24 (40) Aalborg 25 (11) Thisted 26 (4) Hedensted 27 (46) Mariagerfjord 28 (43) Sønderborg 29 (94) Brøndby 30 (57) Roskilde 31 (56) Gladsaxe 32 (15) Gribskov 33 (75) Høje-Taastrup 34 (21) Morsø 35 (52) Randers 36 (27) Assens 37 (89) Haderslev 38 (37) Esbjerg 39 (44) Guldborgsund 40 (39) Tønder 41 (61) Favrskov 42 (62) Næstved 43 (59) Holbæk 44 (87) Allerød 45 (70) Sorø 46 (76) Herlev 47 (47) Faaborg-Midtfyn 48 (82) Frederikssund 49 (17) Norddjurs Placering Tallet i parentes angiver placeringen i 2012. Den fremhævede kommune er årets højdespringer. Kommune 50 (50) Glostrup 51 (35) Kalundborg 52 (53) Vesthimmerlands 53 (23) Middelfart 54 (18) Jammerbugt 55 (93) Ishøj 56 (49) Viborg 57 (69) Lejre 58 (80) Frederiksberg 59 (74) Hjørring 60 (63) Svendborg 61 (86) Furesø 62 (54) Vallensbæk 63 (65) Køge 64 (68) Nordfyns 65 (78) Hillerød 66 (66) Greve 67 (16) Fanø 68 (88) København 69 (42) Læsø 70 (97) Albertslund 71 (58) Rudersdal 72 (48) Langeland 73 (81) Kolding 74 (64) Rebild 75 (19) Odder 76 (91) Kerteminde 77 (79) Nyborg 78 (60) Lyngby-Taarbæk 79 (96) Rødovre 80 (31) Ærø 81 (38) Ballerup 82 (73) Odsherred 83 (36) Frederikshavn 84 (26) Skanderborg 85 (55) Brønderslev 86 (83) Helsingør 87 (77) Lolland 88 (72) Ringsted 89 (98) Fredericia 90 (24) Dragør 91 (33) Hørsholm 92 (45) Tårnby 93 (84) Halsnæs 94 (29) Fredensborg 95 (92) Bornholm 96 (90) Egedal 97 (95) Hvidovre 98 (71) Samsø 4

1-14 43-56 71-84 15-28 29-42 57-70 85-98 5

DET ER MEDTAGET OG SÅDAN VÆGTES DET Skatter og afgifter Byggesagsbehandling Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Erhvervsaffald Udbudspolitik Arbejdsmarked og uddannelse Kommunale kendetegn 2 Sagsbehandlingstid 2 Offentliggjorte konkrete mål 2 Gebyrstørrelse 2 Betalingsmodel 2 Dækningsafgift 2 Udvikling i dækningsafgiften 2 Grundskyld 2 Indkomstskat 2 Udlicitering på vej- og parkområdet 2 Udvikling i udliciteringpå vej- og parkområdet 2 Kommunale entreprenør- og materielgårde 2 Tilgængelighed og åbningstider 2 Gebyrer 2 Administrationsgebyr 2 Udbudspolitik 2 Arbejdsgaranti 2 Dialogmøder 2 Arbejdsklausuler 2 Sociale klausuler og partnerskabsaftaler 2 Antal erhvervsuddannede* 2 Beskæftigelse* 2 Langtidsledighed* 2 Manglende samtaler med ledige 2 Manglende tilbud til ledige 2 Klimahandlingsplaner 2 Potentielt marked* 2 Udviklingen i befolkningen* 2 BNP i kommunerne* 2 Kommunale investeringer 2 Byggetilladelser* 2 Udviklingen i antallet af virksomheder* 0 20 40 60 80 100 Anm.: De parametre, som kommunerne ikke har en direkte indflydelse på, har fået halv vægt i forhold til, hvad respondenterne har angivet i spørgeskemaundersøgelsen, - disse er markeret med en stjerne i oversigten, og det er indregnet i figuren. Virksomhederne spørges kun til vægtningen af parametrene og ikke til opfattelsen af enkelte kommuner. Ændringer i parametre i forhold til 2012-analysen Nye parametre Udvikling i dækningsafgiften Arbejdsgaranti Dialogmøder Arbejdsklausuler Beskæftigelse Betalingsmodel for byggesagsbehandling Udviklingen i befolkningen BNP i kommunerne Kommunale investeringer Byggetilladelser Udgåede parametre Bruttoledighed Konkurser 6

Sagsbehandlingstid Byggesagsbehandling Reglerne for byggesagsbehandling er reguleret i bygningsreglementet, men i forhold til sagsbehandlingstider er der ikke fastsat regler for, hvor lang tid kommunen maksimalt må være om at behandle en byggesag. Det er vigtigt at understrege, at sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (udtrykt i antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start til slut. Sagsbehandlingstiderne viser således den samlede sagsbehandlingstid, fra kommunen første gang modtager ansøgningen, og til der er afgivet en tilladelse dvs. bruttosagsbehandlingstiden. Med i den beregning indgår således også den tid, som det tager kommunerne at indhente fyldestgørende oplysninger fra ansøgeren, høringer af naboer og andre parter, eventuelle udtalelser fra andre myndigheder samt eventuelt en politisk behandling af byggesagen i kommunen. En hurtig og smidig sagsbehandling har stor betydning for de virksomheder og borgere, der er involveret i et byggeprojekt. En lang sagsbehandlingstid er derimod en uheldig stopklods i byggeriet og de virksomheder, der gerne vil tilpasse eller udvide. Vi har fuld forståelse for den kritik, der har været af opgørelsen som bruttotider, og vi støtter kommunernes ønske om, at sagsbehandlingstiden fremover opgøres som nettotid. Men indtil opgørelsesmetoden ændres, vil vi dog anvende bruttotiden, som er den officielle datakilde hos Energistyrelsen, og som alle kommunerne måles på. 2 Analysen viser Analysen viser, at der er stor spredning i kommunernes byggesagsbehandlingstider. Den hurtigste kommune behandler i gennemsnit byggesagerne på tre dage, mens den langsomste i gennemsnit bruger fire en halv Se mere på Kommunalperformance.dk måned. Kommunerne tager gennemsnitligt to måneder at behandle byggesager. Kun i otte af kommunerne har virksomheder og borgere oplevet en sagsbehandlingstid på en måned eller derunder. GENNEMSNITLIG BYGGESAGSBEHANDLINGSTID I DAGE Antal kommuner 35 30 25 20 15 10 5 0 Op til 30 dage 30 til 44 dage 45 til 59 dage 60 til 74 dage 75 til 89 dage 90 dage eller mere Op til 30 dage 45-59 dage 75-89 dage Kilde: Energistyrelsen 30-44 dage 60-74 dage 90 dage eller mere Kilde: Energistyrelsen Sådan har vi gjort Sagsbehandlingstiderne viser den tid, som det i gennemsnit tager (antal dage) at få behandlet en tilladelse eller anmeldelse i kommunerne fra start, til der er givet en tilladelse. Der er således tale om bruttosagsbehandlingstiden. Der er taget udgangspunkt i den seneste opgørelse fra Energistyrelsen, som omhandler sager, der er indkommet efter marts 2009 og er afsluttet mellem marts 2012 og marts 2013. Kommunerne er rangordnet efter den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle typer byggesager. 7

Offentliggjorte konkrete mål Byggesagsbehandling Kommunerne er bygningsmyndighed og har ansvaret for udstedelse af byggetilladelser og håndtering af anmeldelser af byggerier. En borger eller en virksomhed må ifølge byggeloven ikke påbegynde et byggeri, før kommunen har udstedt en byggetilladelse. Der er imidlertid undtagelser, idet mindre byggerier alene skal anmeldes til kommunen, og byggerier af meget begrænset omfang og kompleksitet kan udføres uden anmeldelse til kommunen. Fra 1. juli 2013 skal alle kommuner nu også offentliggøre servicemål for, hvor lang tid det tager at få behandlet en byggesag. Det er et godt redskab, der vil give kommunerne et mål at arbejde hen imod, og ansøgere vil opleve en større forudsigelighed omkring ventetid. Reglerne for byggesagsbehandling er reguleret i bygningsreglementet, men der stilles ingen krav til kommunerne om offentliggjorte mål for sagsbehandlingstiden før 1. juli 2013. Det er derfor alene op til kommunen, om den vil sætte sig konkrete mål for at nedbringe sagsbehandlingstiden af byggesager. 2 Analysen viser Se mere på Kommunalperformance.dk ANTAL KOMMUNER MED EN OFFENTLIGGJORT MÅLSÆTNING FOR BYGGESAGSBEHANDLINGSTIDEN Analysen viser, at en tredjedel af kommunerne har en nedfældet målsætning for sagsbehandlingstiden, mens fire kommuner har målsætning for en af byggesagskategorierne. 62 kommuner har ikke en konkret nedfældet målsætning for byggesagsbehandlingen. Det er dog en klar forbedring i forhold til 62 32 Har målsætning Har målsætning for en enkelt kategori 2012, hvor blot 21 kommuner havde en målsætning. 4 Ingen målsætning Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri "Konkrete og ambitiøse mål for, hvor lang tid det må tage at sagsbehandle en byggetilladelse, er godt, fordi det giver noget at arbejde hen imod, og det viser, at området er højt prioriteret." - Claus Larsen, formand, Dansk Byggeri Fyn Sådan har vi gjort Kommunernes servicemål for sagsbehandlingstiden er indhentet fra kommunernes hjemmesider. Der skelnes mellem to kategorier, som er "Enfamiliehuse, dobbelthuse, sommerhuse og tilbygninger hertil, samt garager, carporte og udhuse og lignende småbygninger" og "Erhvervs- og etagetilladelser". For de to indhentede tider har vi beregnet et gennemsnit og rangeret kommunerne efter dette. De 62 kommuner uden en målsætning eller hvor målsætningen ikke er fundet placeres sammen på sidstepladsen. 8

Gebyrstørrelse Byggesagsbehandling Kommunerne er bygningsmyndighed og har ansvaret for udstedelse af byggetilladelser og håndtering af anmeldelser af byggerier. En borger eller en virksomhed må ifølge byggeloven ikke påbegynde et byggeri, før kommunen har udstedt en byggetilladelse. Ifølge Byggelovens 28 stk. 1 og Bygningsreglementet BR10 er det i dag kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal opkræves gebyrer, og hvordan gebyrerne skal beregnes. Dansk Byggeri anbefaler, at alle kommuner beregner gebyret ud fra medgået tid, fordi det vil skabe mest mulig gennemsigtighed i sagsbehandlingen. I beregningen kan indgå udgifter, der direkte, indirekte eller komplementært vedrører området. Det er alene op til kommunen at beslutte, hvor meget og hvordan der skal opkræves byggesagsgebyr, så længe man overholder hvile-i-sig-selv princippet inden for hver enkelt bygningskategori. De fleste kommuner beregner dog gebyret ved hjælp af kvadrat- eller kubikmeterpris, mens en mindre del af kommunerne benytter sig af en timepris, hvor der faktureres for medgået tid. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Analysen viser store forskelle mellem gebyrstørrelsen for byggesagsbehandling i kommunerne for fabriksbygninger. Hvor det i den billigste kommune blot koster 1.464 kr., koster det i den dyreste kommune 875.000 kr. Gennemsnitsprisen for byggesagsbehandling for fabriksbygninger er knap 120.000 kr. "De store gebyrforskelle er iøjnefaldende. Derfor anbefaler vi, at alle kommuner beregner gebyret ud fra en timepris. Det sikrer mest mulig gennemsigtighed og rimelighed i sagsbehandlingen." - Lennart Kobbernagel, formand, Dansk Byggeri Lolland-Falster For enfamiliehuse er prisforskellen 14.610 kr., mens det for landbrugsbygninger og etagebyggeri er henholdsvis ca. 350.000 kr. og ca. 520.000 kr. SAGSBEHANDLINGSGEBYRER FOR ERHVERVSBYGGERI 1.000 kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort Der laves en rangorden for hver af de bygningstyper, som Energistyrelsen anvender (der set bort fra garager) på baggrund af byggesagsgebyrerne fra kommunernes hjemmesider. I kommuner med en timepris beregnes gebyret ud fra et kvalificeret skøn for den anvendte tid på en typisk byggesag. Herefter laves en samlet rangorden, som er den, der anvendes i analysen. 9

Betalingsmodel Byggesagsbehandling Ifølge Byggelovens 28 stk. 1 og Bygningsreglementet BR10 er det i dag kommunalbestyrelsen, der beslutter, om der skal opkræves gebyrer, og hvordan gebyrerne skal beregnes. I Vækstplan DK fra foråret 2013 har regeringen med støtte fra de borgerlige partier besluttet, at kommunerne fra den 1. januar 2015 skal afregne gebyr efter medgået tid. Det har Dansk Byggeri arbejdet hårdt for, og vi ser frem til at lovændringen træder i kraft. Det er samtidigt vigtigt, at lovændringen bliver ledsaget af en klar vejledning til kommunerne, og at der bliver krav om, at kommunerne skal lave en udspecificeret regning for gebyret. 2 En timepris for byggesagsgebyrer vil sikre gennemsigtighed og rimelighed i sagsbehandlingen. Det vil også give ansøgere et incitament til at aflevere en fyldestgørende ansøgning i kommunerne, og det vil effektivisere sagsbehandlingen. Derfor bakker Dansk Byggeri op om regeringens tiltag med Vækstplan DK, som betyder, at alle kommuner fra 2015 skal opkræve gebyr efter anvendt tid. Analysen viser Se mere på Kommunalperformance.dk OPKRÆVNINGSMETODE I KOMMUNERNE Hvordan gebyret for byggesagsbehandlingen fastsættes varierer på tværs af kommuner. Langt de fleste kommuner opkræver et gebyr, som afhænger af antallet af m², mens langt færre kommuner anvender et gebyr pr. anvendt time. 8 90 Benytter ikke timemodel Benytter timemodel Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Timepriser gør det muligt at betale det, sagsbehandlingen koster. Det giver alle parter en sikkerhed for, at prisen afspejler de faktiske udgifter. Det er en fair løsning, som selvfølgelig forudsætter, at kommunerne er effektive, når taxameteret er slået til. Sådan har vi gjort På baggrund af de offentliggjorte byggesagsgebyrer fra kommunernes hjemmeside, opdeles kommunerne i to grupperinger. Dem som opkræver byggesagsgebyret via afregning pr. time, og dem som ikke gør. Timepris foretrækkes i analysen. - Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent, Dansk Byggeri 10

Dækningsafgift Skatter og afgifter Her beskrives to indikatorer dækningsafgiften og udviklingen i dækningsafgiften. Dækningsafgiften kan generelt betragtes som skatten på private forretningsejendomme. Det er kommunerne selv, der beslutter om, de vil opkræve afgiften, som kan være mellem 0 og 10 promille. Dækningsafgiften opkræves ved siden af den egentlige ejendomsbeskatning. 2 OVERSIGT OVER DÆKNINGSAFGIFT I PROMILLE Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Næsten halvdelen af alle kommunerne opkræver dækningsafgift i 2013. Ud af de 47 kommuner, som opkræver dækningsafgift, benytter 20 kommuner sig af den maksimale afgift på 10. Samtidig tegner der sig et billede af, at de fleste kommuner i hovedstadsområdet opkræver dækningsafgift. Langt de fleste kommuner har ikke ændret niveauet for dækningsafgiften i perioden 2007 til 2013. Otte kommuner har hævet dækningsafgiften siden 2007, mens ti kommuner har sat den ned. "Dækningsafgiften er en ekstra skat på at drive virksomhed. Det er penge, virksomheden med fordel kunne bruge på at investere i virksomheden og dermed skabe aktivitet og arbejdspladser." - Jørgen Simonsen, formand, Dansk Byggeri Nordsjælland Ingen afgift Op til 7 7-10 10 Kilde: Danmarks Statistik Vejle Odense Nyborg Faxe Sønderborg Furesø Fredericia København Brøndby Middelfart Kolding Silkeborg Holbæk Ringsted Helsingør Næstved Fredensborg Gentofte KOMMUNER MED ÆNDRINGER I DÆKNINGSAFGIFTEN FRA 2007 TIL 2013 Ændring i promillepoint 10 8 6 4 2 0-2 Sådan har vi gjort Der er anvendt satsen for dækningsafgiften i 2013 og i udviklingen i pomillepoint fra 2007 til 2013. Kilde: Danmarks Statistik 11

Skattetrykket Skatter og afgifter Her beskrives to indikatorer grundskylden og indkomstskatten. Man betaler ejendomsskat (grundskyld) ud fra sin ejendoms grundværdi. Kommunen fastsætter grundskyldspromillen, som må udgøre mellem 16 og 34 promille. Indkomstskatten opkræves af borgernes indkomst. 2 Skattetrykket er med til at bestemme omkostningsniveauet for erhvervslivet. For eksempel er det med til at bestemme, hvor dyrt det er for de potentielle ansatte i virksomheden at bo i kommunen. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Niveauet for grundskyld er fastsat meget forskelligt på tværs af kommuner. Syv kommuner benytter den højest mulige sats på 34, mens kun en enkelt kommune benytter den lavest mulige sats på 16. Gennemsnitligt ligger grundskyldpromillen på 26,25. Udskrivningsprocenten varierer på tværs af landet. I hovedstadsområdet ligger en del kommuner under 24,5 %, mens mange kommuner på Fyn har en udskrivningsprocent over 26 %. Den dyreste kommune har en udskrivningsprocent på 27,8 %, mens den laveste udskrivningsprocent er på 22,7 %. Dette giver en forskel på godt fem %-point kommunerne imellem. GRUNDSKYLDSPROMILLEN I KOMMUNERNE Antal kommuner 35 INDKOMSTSKATTEN FORDELT PÅ KOMMUNER 30 25 20 15 10 5 0 Op til 22 promille 22-25 promille 25-28 promille 28-31 promille Mindst 31 promille Kilde: Danmarks Statistik Op til 24,5 % 24,5-25 % 25-25,5 % 25,5-26 % Mere end 26 % Kilde: Danmarks Statistik 12

Udlicitering på vej- og parkområdet Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Vi måler kommunernes andel af udlicitering af vej- og parkopgaver ved hjælp af den Private Leverandør Indikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker eksempelvis over vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er en naturlig del af bygge- og anlægsbranchen og ikke en kommunal kerneydelse. "Med et stærkt offentlig-privat samarbejde sikrer vi, at opgaverne bliver løst bedst og billigst, så skattekronerne løber længst muligt på literen." - Knud Kristensen, Formand, Dansk Byggeri Nordjylland AKF har i en rapport fra 2011 fundet videnskabeligt belæg for, at gevinsten ved udlicitering på de tekniske områder oftest er i størrelsesorden 5-15 %. I en analyse fra Udbudsrådet (2012) fremgår det, at 7 ud af 9 kommuner i analysen har oplevet en økonomisk gevinst ved at konkurrenceudsætte opgaverne på vejserviceområdet. Besparelserne svinger mellem 3 og 28 %. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er stor spredning i hvor meget, kommunerne udliciterer på vej- og parkområdet. Hos kommunen med størst udlicitering håndteres 92 % af opgaverne af private aktører, mens kommunen med mindst udlicitering kun udliciterer 16 %. Der er altså et voldsomt spænd mellem dem, der udliciterer mest, og dem, der udliciterer mindst. Kommunerne udliciterer i dag opgaver for 4,4 mia. kr. på vej- og parkområdet, hvilket svarer til en PLI på 38 %. Vej- og parkområdet er et kommunalt område, som er meget egnet til udlicitering, da der allerede findes et velfungerende marked for opgaverne. Hvis kommunerne udliciterede så meget, som deres potentiale er, kunne de udlicitere opgaver for yderligere 5,5 mia. kr. Med et forsigtigt skøn på en besparelse på 10 % ved udlicitering ville det frigøre 550 mio. kr. i de kommunale budgetter. KOMMUNAL TOP OG BUND I UDLICITERINGSGRADEN PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET 100 % 80 % 60 % 40 % Gennemsnit for hele landet 20 % 0 % Holstebro Gribskov Frederikssund Samsø Odense Rødovre Dragør Greve Hvidovre Bornholm Sådan har vi gjort På baggrund de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på vej- og parkområdet beregnet. Kommunerne er rangeret efter, hvor meget de udliciterer i 2012. Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri 13

Udvikling i udlicitering på vej- og parkområdet Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker over eksempelvis vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er en naturlig del af bygge- og anlægsbranchen og ikke en kommunal kerneydelse. Det er meget positivt, at så mange kommuner har haft fremgang i udlicitering af vej- og parkopgaver i de seneste år, og at udliciteringsgraden i dag er markant højere på vej- og parkområdet end på andre driftsområder. Det viser, at kommunerne ser private virksomheder som en del af løsningen på at få skattekronerne til at række længst muligt. 2 UDVIKLINGEN I PLI PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET FRA 2007 TIL 2012 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Udliciteringsgraden har udviklet sig meget forskelligt på tværs af kommunerne siden 2007. Ti kommuner har haft en tilbagegang i udliciteringsgraden på mere end 10 % i løbet af perioden, mens kommunen med størst fremgang i udliciteringsgraden udliciterer 45 %-point mere i dag end i 2007. Knap to tredjedele af kommunerne har dog en højere PLI i dag end de havde i 2007. Dansk Byggeri foreslår, at den forpligtende målsætning for kommunernes konkurrenceudsættelse genindføres og hæves til, at kommunerne i 2015 skal konkurrenceudsætte mindst 50 % af de tekniske driftsopgaver. UDVIKLING I PLI PÅ VEJ- OG PARKOMRÅDET FOR HELE LANDET 39 % 38 % 37 % 36 % 35 % 34 % 33 % 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Over 10 %-point 0 til 10 %-point 0 til -10 %-point Under -10 %-point Kilde: Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort På baggrund de kommunale regnskaber er den Private Leverandør Indikator (PLI) for udvalgte funktioner på vej- og parkområdet beregnet. Derefter er udviklingen i %-point fra 2007 til 2012 anvendt til at rangordne kommunerne. Definitionen på PLI en bestemmes af Økonomi- og Indenrigsministeriet. 14

Kommunale entreprenør- og materielgårde Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver Kommunerne varetager i dag en række driftsopgaver på vej- og parkområdet, som de kan vælge at udlicitere til en privat leverandør. Opgaverne på vej- og parkområdet dækker over eksempelvis vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning, som er naturlige opgaver for private virksomheder, og ikke en kommunal kerneydelse. 2 Kommunerne bør i højere grad skelne mellem kommunale kerneopgaver og randopgaver. De kommunale randopgaver, som det tekniske område tilhører, bør udliciteres til private virksomheder, der har disse som deres kerneopgaver. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er ca. 10.700 ansatte inden for de tekniske vej- og parkafdelingen i kommunerne. Antallet af ansatte pr. 1.000 indbyggere i kommunen varierer dog kraftigt kommunerne imellem - afhængigt af i hvor høj grad kommunen udliciterer de kommunaltekniske driftsopgaver. I kommunen med flest kommunalt ansatte på området, er der ansat knap otte mand pr. 1.000 indbyggere, mens kommunen med størst udlicitering ikke engang har én ansat pr. 1.000 indbyggere inden for vej- og parkområdet. KOMMUNALE MEDARBEJDERE PR. 1.000 INDBYGGERE I ENTREPRENØR- OG MATERIELGÅRDE Mindre end 0,5 0,5-1 1-1,5 1,5-2 2-2,5 Mere end 2,5 Sådan har vi gjort Antallet af ansatte i de kommunale entreprenør- og materielgårde primo 2012 er sat i forhold til kommunens befolkning i samme år. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri 15

Tilgængelighed og åbningstider Erhvervsaffald Kommunen er den myndighed der har ansvaret for at drive genbrugspladser og sikre, at både borgere og virksomheder kan bortskaffe deres affald. Det er derfor også kommunen, der skal sikre den fornødne tilgængelighed på genbrugsstationerne, så det er muligt for erhvervslivet at bortskaffe deres affald i arbejdstiden, og sikre den bedst mulige fleksibilitet i virksomhedernes hverdag. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Analysen viser, at der er stor forskel på tilgængeligheden til de kommunale genbrugspladser. Det er muligt for virksomhederne i 36 af kommunerne at aflevere deres affald i hele peaktiden - defineret fra kl. 7.00 til kl. 16.00. 11 kommuner har åbent mindre end fem timer i peaktiden. Samtidig har flere forsyningsselskaber indgået samarbejder, så man kan aflevere affald i flere kommuner. Således er det muligt for virksomheder i 24 kommuner at benytte flere end 20 forskellige affaldspladser, hvilket øger fleksibiliteten for virksomhederne. Mange virksomheder har dog ikke denne fleksibilitet. I 41 kommuner kan virksomhederne aflevere affald på mindre end fem forskellige genbrugspladser. HVOR LANG TID HAR KOMMUNERNE ÅBENT I PEAKTID Kommuner 40 35 30 25 20 15 10 5 0 11 Op til 5 18 Fra 5 og op til 7 Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri Anm.: Peaktiden er defineret som tidsrummet fra klokken 7 til 16 på hverdag 21 Fra 7 og op til 8 13 Fra 8 og op til 9 MULIGE AFLEVERINGSSTEDER, ANTAL KOMMUNER 41 21 24 12 37 Mere end 20 affaldspladser 11 til 20 affaldspladser 6 til 10 affaldspladser 5 eller færre affaldspladser 9 timer Kilde: Kommunernes hjemmesider og Dansk Byggeri "Fleksible åbningstider er vigtige for virksomhederne i en travl hverdag. Jeg håber derfor, at flere kommuner vil sikre bedre tilgængelighed for erhvervslivet på genbrugspladserne ved at holde åbent mellem kl. 7 og 16, når håndværkerne er på arbejde." - Albert Christiansen, formand, Dansk Byggeri Vestsjælland Sådan har vi gjort For at vurdere tilgængeligheden og åbningstiderne på de kommunale genbrugsstationer, har vi set på fire indikatorer: 2 Hvor tidligt og hvor sent kan man aflevere sit affald (her er det vigtigste, at der er åbent i tidsrummet fra 7.00 til 16.00) 2 I hvor mange kommuner kan man aflevere sit affald inden for samme ordning 2 Det samlede antal timer, der er åbent på pladserne set i forhold til antallet af kommuner, der deltager i samarbejdet 2 Det gennemsnitlige antal pladser pr. kommune Rangordnerne for disse fire indikatorer er vægtet sammen til én rangorden. indikatorerne står i prioriteret rækkefølge. 16

Gebyrer Erhvervsaffald Den 1. januar 2012 trådte en ny organisering af affaldssektoren vedrørende virksomhedernes adgang til de kommunale genbrugspladser i kraft. Ændringen indebar en ny tilmeldeordning, hvor virksomheder kun skulle betale affaldsgebyr, hvis de tilmeldte sig den kommunale genbrugsplads. Kommunerne kan overordnet vælge mellem tre tilmeldemodeller: Bom og vægt, klippekort eller en abonnementsmodel. Efterfølgende har det fra den 1. januar 2013 ligeledes været muligt for virksomheder at krydse kommunegrænsen for at aflevere affald. Det har Dansk Byggeri arbejdet hårdt for, og Dansk Byggeri ser meget positivt på, at det nu er lykkedes at få den fornødne fleksibilitet til virksomheder, som arbejder på tværs af kommunegrænser. Med de nye regler er det vigtigt, at kommunerne sikrer en effektiv kontrol med betaling af affaldsgebyret, så der sikres fair vilkår. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er meget store forskelle på, hvor meget det koster at aflevere sit affald, og hvordan gebyrsystemet er sat sammen. I nogle kommuner har man en abonnementsmodel, i andre kommuner afhænger prisen af hvilket køretøj, man anvender, eller også betaler man efter vægt. Samtidig er der en del kommuner, som har kombinationer af disse. For at kunne vurdere gebyrniveauet har vi derfor konstrueret tre typer virksomheder og vægtet deres gebyr beløb sammen til én pris. Når man ser på denne sammenvejede pris, er der også store forskelle på priserne mellem kommunerne. I den billigste kommune kan virksomheden aflevere sit affald for 3.257 kr., mens det i den dyreste kommune koster 60.069 kr. at aflevere den samme mængde affald. Dermed er den dyreste kommune mere end 18 gange så dyr som den billigste. AFFALDSGEBYR FOR MELLEMSTØRRELSE VIRKSOMHED Dansk Byggeri anbefaler, at kommunerne opkræver en pris pr. gang. Det sikrer den nødvendige fleksibilitet i forhold til de virksomheder, der afleverer affald i flere kommuner. En pris pr. gang kan sagtens kombineres med en abonnementsmodel, så virksomhederne har valgmuligheden. Kilde: Dansk Byggeri Op til 6.000 kr 6.000-9.999 kr. 10.000-14.999 kr. 15.000-19.999 kr. 20.000-29.999 kr. Mere end 30.000 kr. Ingen oplysninger Sådan har vi gjort Der er opstillet tre cases for virksomheders brug af genbrugspladser. For hver af disse cases er gebyret beregnet (hvis der er flere afregningsmetoder i den enkelte kommune, så er den billigste valgt). Derefter er kommunerne rangordnet efter pris, hvor det dog gælder, at kommuner, som kun tilbyder en abonnementsmodel, bliver placeret efter kommuner, hvor man kan betale pr. gang (ligegyldigt om det er via biltype eller vægt). Kommuner, som ikke opgiver deres gebyrer, er placeret på sidstepladsen. 17

Administrationsgebyr Erhvervsaffald Med den nye organisering af affaldssektoren er virksomhederne ikke længere tvunget til at betale affaldsgebyr til den kommunale genbrugsplads. De skal kun betale, hvis de tilmelder sig. Jævnfør den nye affaldsbekendtgørelse har kommunerne dog stadig mulighed for at opkræve et såkaldt administrationsgebyr for alle virksomheder, uanset om de er tilmeldt den kommunale genbrugsplads eller ikke. Administrationsgebyret er selvom beløbet er relativt lavt et irritationsmoment for virksomhederne og uforståeligt. Gebyret er i dag en skat, der kun burde betales, når man benytter den kommunale affaldsplads. Gebyret dækker administrationsudgifterne vedrørende til og frameldte virksomheder og andre udgifter til opgaver, der ifølge lovgivningen skal udføres i forbindelse med erhvervsaffald. Det betyder, at de virksomheder, der tilmelder sig en affaldsordning i flere kommuner, skal betale administrationsgebyr i hver kommune. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Kommunerne opkræver et administrationsgebyr for administrationen af erhvervsaffaldet. Omfanget af gebyret varierer dog markant mellem kommunerne. I den billigste kommune koster det knap 150 kr., mens prisen i den dyreste kommune er 11 gange højere og lander på 1.650 kr. Gennemsnitsprisen for alle kommuner er knap 465 kr. pr. år. Der er desuden 18 kommuner, der ikke har oplyst størrelsen på administrationsgebyret i 2013. ADMINISTRATIONSGEBYR FOR AFFALDSHÅNDTERING Kommuner 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Mindre end 250 kr. 250-500 kr. 500-750 kr. Mere end 750 kr. Ingen oplysninger Sådan har vi gjort Gebyrerne for 2013 er indhentet på de kommunale hjemmesider. Hvis gebyret ikke er til at finde på hjemmesiden, er kommunen blevet placeret som den dårligste kommune. Kilde: Kommunale hjemmesider og Dansk Byggeri 18

Udbudspolitik Udbudspolitik Efter ændringen i den kommunale styrelseslov er det ikke længere et krav, at kommunerne formulerer en udbudspolitik eller en udbudsstrategi. Selvom udarbejdelse af en udbudspolitik ikke længere er et lovkrav, kan det være en rigtig god ide, at kommunalbestyrelsen udarbejder en udbudspolitik og derved tager stilling til de overordnede retningslinjer vedrørende udbudspolitikken i kommunen. Det bør ske i kombination med en udbudsstrategi, der med fordel kan indeholde: 2 En angivelse af, på hvilke områder kommunalbestyrelsen påtænker at udbyde driftsopgaver 2 Konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver 2 Strategi for at nå kommunalbestyrelsens mål for konkurrenceudsættelse 2 En udbudspolitik er en vigtig del af det politiske og strategiske arbejde med udbud og konkurrenceudsættelse. Udbudspolitikken fungerer både som et internt arbejdsredskab, der fastlægger kommunens principper og retningslinjer, og som et eksternt redskab for tilbudsbudsgivere og andre aktører, der får indblik i kommunens politik på området. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser 78 kommuner har en opdateret politik for udbud af bygge- og anlægsopgaver, mens 60 kommuner har formuleret en langsigtet strategi for kommende udbud, og 61 har udarbejdet en vejledning eller lignende om sin udbudsproces til mulige interesserede. Det svarer til ca. to tredjedele af kommunerne. UDBUDSPOLITIK I KOMMUNERNE 100 % 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % Politik Strategi Information, vejledning, Ingen svar håndbog Nej eller lignende Ja Kilde: Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet tre spørgsmål om deres udbudspolitik, som danner baggrund for deres placering. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. "En opdateret udbudspolitik sikrer, at alle udbud træffes på det bedste grundlag, og at udbudsprocessen opnår det bedste resultat for alle parter. Selvom det ikke længere er lovpligtligt, så opfordrer vi alle kommuner til at formulere en udbudspolitik, der fastlægger de overordnede rammer." - Per Johansen, formand, Dansk Byggeri Sydsjælland 19

Arbejdsgaranti Udbudspolitik En kommune kan anvende flere forskellige metoder til juridisk og økonomisk at sikre sig i en udbudskontrakt. En af metoderne handler om garantistillelse, hvor kommunen stiller krav om økonomisk formåen hos leverandøren, og hvor banken stiller garanti for, at leverandøren opfylder sin aftale og påtager sig at "lægge ud" for leverandøren, hvis denne misligholder aftalen. Det er vigtigt, at kommunen er bevidst om, at man med et urimeligt garantikrav i virkeligheden risikerer at forværre situationen, fordi det kan afholde potentielle leverandører fra at byde på en opgave, der er i udbud. Simpelthen fordi garantier i den nuværende finansielle situation er vanskelig, og fordi den samlede udgift til garantier vokser sig større end det, som indtjeningsmulighederne kan bære. 2 Det er vigtigt, at kommunen nøje overvejer behovet for garantistillelse i mindre bygge- og anlægsopgaver. Et urimeligt garantikrav kan udelukke mindre virksomheder, der ellers har kompetencerne til at byde på opgaverne. -Louise Pihl, afdelingschef, Dansk Byggeri Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser På tværs af kommunerne er der stor variation i, hvorvidt de stiller krav om arbejdsgaranti, og hvor høj beløbsgrænsen er, før dette krav træder i kraft. Knap hver tredje kommune stiller først krav, når beløbet overstiger 500.000 kr., mens 15 kommuner stiller krav om arbejdsgaranti ved alle byggeprojekter. To kommuner stiller aldrig krav om arbejdsgaranti. Dansk Byggeri anbefaler, at kommunen arbejder systematisk med garantier, og kun anvender dem i større bygge- og anlægsopgaver, og kun efter konkret vurdering af nødvendigheden af at anvende garantier. Der bør tages hensyn til, at garantistillelse er omkostningsfuldt for leverandøren, og alle garantier under 500.000 kr. derfor bør undgåes. BELØBSGRÆNSE FOR ARBEJDSGARANTI kommuner 35 30 25 20 15 10 5 0 Stiller aldrig krav Kilde: Dansk Byggeri Mere end 500.000 kr. Mellem 250.001 og 500.000 kr. Mellem 100.001 og 250.000 kr. Op til 100.000 kr. Ved alle projekter Ingen svar Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om sikkerhedsstillelse. Jo højere grænsen er, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 20

Dialogmøder Udbudspolitik Dialogmøder med erhvervslivet er et godt redskab for kommunen, idet kommunen hermed kan kommunikere sine opgaver og ønsker. Samtidig giver dialogmøderne mulighed for at møde erhvervslivet i øjenhøjde. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser 59 kommuner afholder mindst et dialogmøde om året med interesserede virksomheder, hvor de bliver orienteret om om kommunale byggeprojekter, mens syv kommuner aldrig afholder disse møder. 26 kommuner afholder møder mindst hvert andet år eller sjældnere, hvilket svarer til ca. hver fjerde kommune. Det er vigtigt, at kommunen afholder offentlige dialogmøder om kommende udbud. Det giver virksomhederne en god mulighed for at planlægge langsigtet, og det giver kommunen det bedste grundlag for forberedelse af de kommende udbud. -Jens Koefoed, formand, Dansk Byggeri Bornholm Dansk Byggeris foreslår, at kommunerne som udgangspunkt afholder dialogmøder om kommende udbud mindst én gang om året, hvilket de fleste kommuner også vælger at gøre. HVOR OFTE AFHOLDES DIALOGMØDER 70 60 50 40 30 20 10 0 Mindst én gang om året Kilde: Dansk Byggeri Mindst hvert andet år Sjældnere Aldrig Ingen svar Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om dialogmøder. Jo oftere de afholdes, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 21

Arbejdsklausuler Udbudspolitik Når en kommune udbyder opgaver, har den mulighed for at gøre brug af arbejdsklausuler. I kommuneaftalen for 2014 mellem regeringen og KL er det aftalt, at arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er Dansk Byggeris opfattelse, at arbejdsklausuler vanskeliggør virksomhedernes muligheder for fri konkurrence i en udbudsrunde. Når kommunerne alligevel anvender arbejdsklausuler anbefaler vi, at klausulen stiller krav om overenskomstens mindsteløn. Når en kommune benytter arbejdsklausuler, så anbefaler Dansk Byggeri, at kommunen i klausulen stiller krav om, at overenskomstens mindsteniveau overholdes i stedet for ILOkonventionens fortolkning af lønniveau. Det vil i praksis betyde, at danske og udenlandske virksomheder kan aflønne deres ansatte ens og dermed konkurrere på lige vilkår. Det skyldes, at brugen af arbejdsklausuler kan stille krav om at ILO-konventionen skal følges, og at danske virksomheder skal betale den egnsbestemte løn, som typisk ligger på omkring 160 kr. i timen, mens udenlandske virksomheder skal følge EU s udstationeringsdirektiv og betale mindstelønnen på fra omkring 115 kr. i timen. Derfor vil en arbejdsklausul, der følger ILO-konventionens lønniveau, være konkurrenceforvridende over for danske virksomheder, der stilles dårligere end de udenlandske virksomheder. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er flest kommuner, som anvender arbejdsklausuler i deres udbud nemlig 47 kommuner. Samtidig er der 39 kommuner som ikke anvender arbejdsklausuler. Af disse 39 kommuner er der dog 23, som overvejer at anvende dem. Når en kommune vil gøre brug af arbejdsklausuler anbefaler vi derfor, at klausulen stiller krav om overenskomstens mindsteløn. Dette er Dansk Byggeri enige med 3F om, som i en fælles udmelding har slået fast, at grundlaget for arbejdsklausuler med ILO94 skal være respekten for de aftaler, der er indgået mellem parterne på arbejdsmarkedet. Derfor bør grundlaget i arbejdsklausulen være mindstekravene i overenskomsterne. 2 ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER 12 16 Nej Overvejer Ja 47 23 Ingen svar Kilde: Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til kommunaldirektørerne. Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om arbejdsklausuler. Jo mindre brug af arbejdsklausuler, des bedre er kommunen placeret. Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet placeret på sidstepladsen. 22

Sociale klausuler og partnerskabsaftaler Udbudspolitik Flere og flere kommuner indfører sociale klausuler for at løse manglen på praktikpladser i blandt andet bygge- og anlægsbranchen, men klausulerne kan have den stik modsatte effekt end den ønskede. Klausuler, der stiller krav om ansættelse af nye lærlinge, kan føre til, at virksomhederne venter med at tage lærlinge, til de vinder en opgave, hvortil der er knyttet en social klausul. 2 "Sociale klausuler får virksomhederne til at tøve med at ansætte lærlinge, fordi de venter, til de har vundet en opgave. Derfor kan der nemt gå lærepladser tabt, og der er meget papirarbejde ved at administrere klausulerne." - Niels Moestrup, formand, Dansk Byggeri, Østsjælland Analysen viser Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser, at 20 % af kommunerne har indgået partnerskabsaftaler, mens der er 20 %, som hverken har partnerskabsaftaler eller sociale klausuler. Til sammenligning er der 54 % af kommunerne, som anvender sociale klausuler. Af disse er der dog 10 kommuner, som overvejer at indgå partnerskabsaftaler. Dansk Byggeri glæder sig over, at der i kommuneaftalen for 2014 er sket en sidestilling mellem de tvungne sociale klausuler og de frivillige partnerskabsaftaler, som Dansk Byggeri har udviklet. Partnerskabsaftaler er frivillige aftaler, hvor Dansk Byggeri, kommunen og den lokale erhvervsskole forpligter sig til at samarbejde om at skabe flere praktikpladser. Se mere om partnerskabsaftalerne på: www.partnerskabsaftaler.dk INDGÅEDE PARTNERSKABSAFTALER ELLER ANVENDELSE AF SOCIALE KLAUSULER Partnerskab Hverken sociale klausuler eller partnerskabsaftale Ingen oplysning om sociale klausuler og ingen partnerskabsaftale Sociale klausuler men overvejer partnerskabsaftale Sociale klausuler og overvejer ikke partnerskabsaftale Sådan har vi gjort Opgørelsen er foretaget på baggrund af dialog med kommunerne samt via kommunernes hjemmesider. Kommunerne er rangordnet i den rækkefølge, som fremgår af landkortet. Det er foretrukket, at der er indgået partnerskabsaftaler. 23

Antal erhvervsuddannede Arbejdsmarked og uddannelse De faglærte er kernearbejdskraften i bygge- og anlægsbranchen og udgør 60 % af de beskæftigede. Branchen uddanner dem selv, og byggeriet er uddannelsessted for ca. 18.000 mennesker, hvilket svarer til omkring 30 % af dem, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Blandt uddannelserne findes både traditionelle uddannelser som tømrer, murer og maler og en række relativt nye uddannelser. De er eksempler på ufaglærte områder, der har udviklet sig til faglærte område fx. struktører, der er faglærte inden for jord og beton, tagdækkere og alu-tømrere. 2 "Det skal være attraktivt for de unge at tage en erhvervsuddannelse. Uddannelserne skal være forbundet med stolthed, et højt fagligt niveau og gode muligheder for videreuddannelse." - Per Engsø, formand, Dansk Byggeri Hovedstaden Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er stor spredning mellem antallet af erhvervsuddannede på tværs af kommunerne. Otte kommuner har mindre end 3 % erhvervsuddannede inden for byggeog anlægsbranchen, mens 24 kommuner har mere end 6 %. Gennemsnitligt er der i hver kommune 5,2 % faglærte inden for bygge- og anlægsbranchen. Der er dog også en geografisk spredning, som gør sig gældende. Der er eksempelvis markant færre erhvervsuddannede i storbyerne og i Nordsjælland. Dette kan være betinget af højere boligomkostninger. ERHVERVSUDDANNEDE INDEN FOR BYGGE OG ANLÆG I FORHOLD TIL BEFOLKNINGEN > 6 % 5-4,5 % 6-5,5 % 4,5-4 % 5,5-5 % < 4 % Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Denne indikator er baseret på tal fra Danmarks Statistik om befolkningens højeste gennemførte uddannelse. Der er set på andelen af erhvervsuddannede i forhold til befolkningen i den arbejdsdygtige alder (15-69 år). Der kigges både på andelen af erhvervsuddannede uden erhvervsuddannede for bygge- og anlægsbranchen og andelen af erhvervsuddannede inden for bygge- og anlægsbranchen. Kommunerne rangordnes hvor det gælder, at jo flere faglærte des bedre. Kommunernes samlede placering findes som en vægtet rangorden, hvor faglærte inden for bygge og anlæg vægter tungere end andre faglærte. 24

Beskæftigelse Arbejdsmarked og uddannelse En stor og veluddannet arbejdsstyrke er forudsætningen for, at virksomhederne fortsat kan udvikle sig. Derfor skal vi sikre et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde og hvor uddannelse, arbejdsmarked og arbejdsmiljø går op i en højere enhed. 2 BESKÆFTIGELSESFREKVENSEN I 2012 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens i de danske kommuner er på 71,5 % af befolkningen. Der er dog stor variation på tværs af landet. Særligt de større byer samt yderområderne har lavere beskæftigelsesfrekvens, mens Midt- og Vestjylland samt et større område omkring hovedstaden oplever højere beskæftigelsesfrekvens. I universitetsbyerne kan de unge under uddannelse være med til at trække beskæftigelsesfrekvensen ned. Mere end 75 % 72,5-75 % 70-72,5 % 67,5-70 % Op til 67,5 % Kilde: Danmarks Statistik Sådan har vi gjort Vi anvender her beskæftigelsesfrekvensen. Den er defineret som antal beskæftigede i forhold til befolkningen. Jo større beskæftigelsesgrad des bedre. 25

Langtidsledighed Arbejdsmarked og uddannelse Det er vigtigt med et dynamisk arbejdsmarked, hvor virksomhederne har adgang til en velkvalificeret og opdateret arbejdsstyrke med de rette kompetencer. Det er kommunerne og jobcentrenes ansvar at sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Derfor er det vigtigt, at de mennesker, der har sværest ved at komme ud af ledigheden, har høj prioritet, således at langtidsledighed forebygges og afhjælpes. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Der er stor forskel blandt kommunerne på, hvor stor en andel af de ledige, som har været ledige så længe, at de er blevet langtidsledige. I 15 kommuner er der mere end 30 % langtidsledige, mens der i 20 kommuner er mindre end 20 % langtidsledige. Gennemsnittet for hele landet er ca. 25 % langtidsledige. Kommunen med den største andel langtidsledige har en andel på ca. 36 %, mens kommunen med den laveste har en andel på ca. 7 %. ANDEL LANGTIDSLEDIGE I KOMMUNERNE 25 20 15 10 5 0 Mindre end 20 % 20 % - 22,5 % 22,5 % - 25 % 25 % - 27,5 % 27,5 % - 30 % Mere end 30 % Kilde: www.jobindsats.dk Sådan har vi gjort Langtidsledige er defineret som bruttoledige personer, der inden for de seneste 52 uger har været ledige i mindst 80 % af tiden. For at regne andelen ud tager man således antallet af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige. Der er analyseret på ledigheden for første kvartal 2013. 26

Manglende samtale og tilbud fra jobcenter Arbejdsmarked og uddannelse Her beskrives to indikatorer. En for ledige, der mangler samtaler, og en for ledige, der mangler aktive tilbud. ANDELEN AF LEDIGE DER MANGLER TILBUD FRA JOBCENTERET Kommunerne har haft det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen gennem de kommunale jobcentre siden 1. august 2009. Jobcentrenes vigtigste opgave er at hjælpe de ledige i job og hjælpe virksomheder med at finde nye medarbejdere. 2 20 14 12 17 Mindre end 5 % 5 % - 7,5 % 7,5 % - 10 % 10 % - 12,5 % 23 16 12,5 % - 15 % Mere end 15 % Se mere på Kommunalperformance.dk Kilde: www.jobindsats.dk Analysen viser Beskæftigelsesindsatsen varierer kraftigt kommunerne imellem. I 11 kommuner er det mere end 20 % af de ledige, der ikke modtager tilbud om samtale rettidigt, heraf er tre af kommunerne for sent ude overfor halvdelen af alle ledige. Modsat er de bedste 17 kommuner kun for sent ude overfor mindre end 2 %. På samme vis er der også stor variation i, om de ledige modtager de aktive tilbud, de har krav på. I 12 kommuner mangler mindre end 5 % af de ledige aktive tilbud, mens mere end 15 % mangler aktive tilbud i de 14 dårligste kommuner. Den bedste kommune klarer sig mere end 16 gange bedre, da kun 1,3 % mangler aktive tilbud i denne kommune, mens tallet er 21,7 % i den dårligste kommune. ANDELEN AF LEDIGE DER MANGLER SAMTALER 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Kilde: www.jobindsats.dk Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort For ledige, der mangler samtaler, ses der på andelen af personer, der mangler en samtale med jobcenteret, til trods for de har ret og pligt til denne. For ledige, der mangler aktive tilbud, ses der på andelen af personer, der mangler at modtage aktive tilbud fra jobcenteret, til trods for de har ret og pligt til dette. For begge parametre er tallene fra første kvartal 2013. "En tidlig indsats og vedvarende kontakt til de ledige øger sandsynligheden for succes i jobsøgningen. Derfor er det altafgørende, at kommunerne prioriterer og fastholder indsatsen, så de ledige bliver ledt derhen, hvor der er efterspørgsel på arbejdskraft." - Michael Ancher, formand, Dansk Byggeri Østjylland 27

Klimahandlingsplaner Kommunale kendetegn En klimahandlingsplan er et vigtigt redskab for alle kommuner og ikke kun dem med havet som nabo. Klimaplanen skal kortlægge, hvor i kommunen der for eksempel er behov for yderligere kystsikring i tilfælde af forhøjet vandstand, hvor der er behov for vedligeholdelse af vandløb, og hvor der er behov for udbygning og vedligeholdelse af afløbssystemet, eksempelvis med store bassiner, der kan opsamle de store mængder regnvand i forbindelse med skybrud. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser 37 kommuner har på nuværende tidspunkt offentliggjort en opdateret klimahandlingsplan, mens 48 kommuner fortsat er ved at udarbejde en handlingsplan. Der er blot en enkelt kommune, som ikke er gået i gang med at udarbejde den endnu. Med kommuneaftalen for 2013 blev det aftalt, at kommunerne frem mod udgangen af 2013 udarbejder en klimahandlingsplan, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelse, og som skaber overblik og prioriterer indsatsen. Klimahandlingsplanerne evalueres i 2015. 2 OFFENTLIGGØRELSE AF KLIMAHANDLINGSPLAN 60 50 40 30 20 10 0 37 Er offentliggjort Kilde: Dansk Byggeri 48 Ikke offentliggjort, men under udarbejdelse 1 Ikke offentliggjort 12 Ingen svar "Det kan være en dyr lektie at vente, og derfor skal vi have alle kommuner med på klimadagsordenen. Det kræver, at alle kommuner får udarbejdet en grundig og ambitiøs klimahandlingsplan. Det tjener ikke kun kommunens ry, men også borgernes sikkerhed og tryghed." - Niels Hansen, formand, Dansk Byggeri Vestjylland 28 60 50 kommunaldirektørerne. 48 40 Her er de blevet stillet et enkelt spørgsmål om 30 klimahandlingsplaner. 36 Det foretrækkes, at kommunerne har offentliggjort en klimahandlingsplan. 20 Hvis kommunen ikke har deltaget i undersøgelsen, er den blevet 10 placeret på sidstepladsen. 0 Sådan har vi gjort Oplysningerne er indhentet via en spørgeskemaundersøgelse, som er sendt til Er offentliggjort Ikke offentliggjort, men under udarbejdelse 1 Ikke offentliggjort 13 Ingen svar

Potentielt marked Kommunale kendetegn Parameteren er en indikator for, hvor stort det private marked er for byggebranchen. Den private sektor udgør en betydelig del af kundegrundlaget for bygge- og anlægsvirksomheder. Investeringerne i de private boliger er i øjeblikket meget lave. Dansk Byggeri er derfor meget tilfreds med, at håndværkerfradraget er blevet genindført i 2013 og 2014 med Vækstplan DK. 2 ANTAL HUSSTANDE PR. BESKÆFTIGET I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor stort det potentielle marked rettet mod boligejere er. Det potentielle marked er her defineret som antallet af husstande i forhold til beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen. Det ses, at der er mange beskæftigede i forhold til antallet af husstande i Midtsjælland og ved Trekantsområdet, hvor der er færre end 15 husstande pr. beskæftiget inden for bygge- og anlægsbranchen. Derimod er der færre beskæftigede på Lolland-Falster og Langeland, hvor der er flere end 25 husstande per beskæftiget i området. Mere end 25 21-25 19-21 17-19 15-17 Mindre end 15 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi har beregnet antallet af boliger i den enkelte kommune og delt med antallet af beskæftigede inden for bygge- og anlægsbranchen i kommunen. Dette er gjort både for kommunen og nabokommunerne, da bygge- og anlægsvirksomheder ofte overskrider kommunegrænserne. "Investeringer i private boliger er historisk lave. Derfor er det klogt, at regeringen har genindført boligjobordningen, der bidrager til at stimulere den private efterspørgsel og sikrer aktivitet, beskæftigelse, mindre sort arbejde og en forbedret og mere grøn bygningsmasse." - Torben Liborius, erhvervspolitisk chef, Dansk Byggeri 29

Udviklingen i befolkningen Kommunale kendetegn Det handler om at fastholde og tiltrække borgere til kommunen. Her kan kommunerne gøre sig attraktive for nye tilflyttere ved for eksempel at sikre gode skoler, daginstitutioner og gå i dialog med borgerne, så de ved, hvad kommunen kan tilbyde. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Det ses, at frem til 2017 vil befolkningen søge mod de store byer. Den største tilvækst sker i hovedstadsområdet og Nordsjælland, samt området fra Aarhus og omegn til trekantskantsområdet. Samlet set vil 41 kommuner opleve vækst i befolkningen, mens 57 kommuner vil opleve at befolkningstallet falder. FORVENTET UDVIKLING I BEFOLKNINGEN FRA 2013 TIL 2017 Mere end 2,5 % 1 til 2,5 % 0 til 1 % -1 til 0 % -2,5 til -1 % Mindre end -2,5 % Kilde: Danmarks Statistik Sådan har vi gjort På baggrund af Danmark Statistiks befolkningsfremskrivning, rangeres kommunerne således, at kommunen med størst procentvis fremgang i indbyggertallet frem mod 2017 opnår den højeste placering. 30

BNP i kommunerne Kommunale kendetegn Det er vigtigt, at kommunen sikrer gode rammevilkår for erhvervslivet. Det giver virksomhederne mulighed for at skabe aktivitet og indtjening, og dermed vækst i kommunen. Det skaber arbejdspladser og et solidt skattegrundlag i kommunen, som kan sikre borgerne en god service. Når kommunerne giver gode rammebetingelser for vækst i private arbejdspladser, er de også med til at skabe værdi for Danmark. Det er derfor vigtigt, at kommunerne ikke glemmer erhvervslivet i dagligdagen. 2 "Når kommunerne har øje for værdiskabelsen gennem gode lokale rammevilkår, gavner det ikke kun kommunen, men hele samfundet." Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Analysen viser store regionale forskelle i BNPniveau pr. indbygger. Især kommunerne omkring Hovedstaden oplever højere produktion pr. indbygger end resten af landet, men også i Ikast-Brande og Billund kommuner finder en stor del af landets produktion sted, og de har derfor et højt BNP. I 2011 var der 34 kommuner, som havde et BNP, der var større end gennemsnittet, mens der var 60 kommuner, der havde et BNP lavere end gennemsnittet (der er fire kommuner, som der ikke er data for). Det ses heraf, at der er områder af landet, som i højere grad end andre områder, trækker væksten i Danmark. - Andreas Fernstrøm, chefkonsulent, Dansk Byggeri BNP PR. INDBYGGER I KOMMUNERNE I 1.000 kr. 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Kilde: Danmarks Statistik Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort Der er anvendt BNP-tal for 2011, som er de seneste, der er kommunalt fordelt. Disse er taget i forhold til antallet af indbyggere den 1. juli 2011. For Læsø, Samsø, Ærø og Fanø er BNP ikke tilgængeligt, og de tæller derfor ikke med i rangordenen. 31

Kommunale investeringer Kommunale kendetegn Kommunernes investeringer er med til at sikre samfundets rammer i form af god infrastruktur og en velfungerende offentlig bygningsmasse. Det er vigtigt, at kommunerne bevarer, udbygger og fornyer i tilstrækkeligt omfang, så samfundets realkapital bevares. 2 Kommunerne har et stort investeringsbehov, hvis de skal sikre moderne rammer om fremtidens samfund. I lyset af de kedelige konjunkturer er det derfor fornuftigt at lempe finanspolitikken på den korte bane ved at forhøje anlægsloftet yderligere. Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Gennemsnitligt investerer kommunerne 2.883 kr. i bygge- og anlægsbranchen pr. 1.000 indbyggere. Omfanget af investeringerne varierer kraftigt kommunerne imellem. Kommunen med det største investeringsniveau har over de seneste tre år anvendt godt 9.000 kr. pr. 1.000 indbyggere, hvilket er knap syv gange mere end kommunen med færrest investeringer. Samtidig er der en tendens til, at det er de mindste og de største kommuner, der gennem de seneste tre år har investeret mest. "Det er vigtigt, at kommunerne sikrer gode og langsigtede anlægsinvesteringer, så bygninger og veje vedligeholdes, og vi kommer på forkant med udviklingen og får bygget de nye boliger og institutioner, der er behov for i fremtiden." - Michael Mathiesen, formand, Dansk Byggeri Sydjylland INVESTERINGER I BYGGE OG ANLÆG PR. 1.000 INDBYGGERE Kommuner 30 25 20 15 10 5 0 Mindre end 2.000 kr. 2.000-2.500 kr. 2.500-3.000 kr. 3.000-3.500 kr. 3.500-4.000 kr. Mere end 4.000 kr. Sådan har vi gjort Der er analyseret, hvor store investeringer kommunerne har haft i bygge- og anlægsbranchen i forhold til befolkningen. Der er taget udgangspunkt i de kommunale regnskaber for 2012. Kilde: Dansk Byggeri og Danmarks Statistik 32

Byggetilladelser Kommunale kendetegn Omfanget af byggetilladelser er udtryk for, om der er dynamik i lokalområdet. Det viser, hvor attraktiv kommunen er over for de borgere og virksomheder, som gerne vil bosætte sig eller investere i kommunen. 2 Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Antallet af byggetilladelser varierer kraftigt på tværs af kommunerne. Både indenfor erhvervsbyggeri og for boligbyggeri er der betydelige forskelle imellem antallet af m², der gives byggetilladelse til. I den mest byggeaktive kommune er givet tilladelse til mere end 1.500 m² erhvervsbyggeri pr. 1.000 borgere, er der i den modsatte ende kun givet tilladelse til under 2 m² pr. 1.000 indbyggere. Landsgennemsnittet indenfor erhvervsbyggeri ligger på 413 m² pr 1.000 borgere, mens det for boligbyggeri ligger på 246 m². Samlet set giver kommunen med størst antal m² pr. 1.000 borgere tilladelse til mere end 90 gange så mange m² som kommunen med færrest m² pr 1.000 borgere. Tilsvarende ses det, at der i den mest byggeivrige kommune er givet tilladelse til knap 1.300 m² bolig pr. 1.000 borgere, mens der i den modsatte ende blot er givet til 4 m² pr. 1.000 borgere. BYGGETILLADELSER PR. 1.000 BORGERE m² pr. 1.000 borgere 2.500 2.000 1.500 1.000 500 0 Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Gennemsnit for hele landet Sådan har vi gjort På baggrund af antallet af m², kommunen har givet byggetilladelse til, rangeres kommunerne således, at kommunen med flest m² tilladelser, set i forhold til indbyggertal, opnår den højeste placering indenfor henholdsvis boliger og virksomheder. Herefter beregnes den samlede placering på baggrund af de to individuelle ranglister. 33

Udviklingen i antallet af virksomheder Kommunale kendetegn Selvom kommunen ikke direkte kan øge antallet af virksomheder, har de mulighed for at hjælpe nystartede virksomheder på vej. Eksempelvis har nogle kommuner lavet en fælles indgang for iværksættere, så iværksætterne kan henvende sig ét sted med alle typer spørgsmål. Samtidig kan kommunen hjælpe til med at iværksætterne får ansøgt om de tilladelser, som de har brug for. Kort sagt - kommunen kan være en god sparringspartner for nye virksomheder, og hjælpe til med de udfordringer de nye virksomheder møder i dagligdagen. 2 UDVIKLING I ANTALLET AF VIRKSOMHEDER PR. 1.000 INDBYGGERE Se mere på Kommunalperformance.dk Analysen viser Fra foråret 2012 til foråret 2013 er der på landsplan kommet knap 20.000 virksomheder til. Det svarer til, at der er startet knap tre virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Det er rent faktisk gået så godt, at der ikke er nogen kommuner, hvor der i dag er færre virksomheder end for ét år siden. Det er især i de store byer, at der er startet mange nye virksomheder. Eksempelvis er der i Aarhus Kommune kommet knap 1.700 virksomheder til, svarende til mere end fem virksomheder pr. 1.000 indbyggere. I Københavns Kommune er der startet endnu flere virksomheder næsten syv virksomheder pr. 1.000 indbyggere. Mere end 5 Mellem 4 og 5 Mellem 3 og 4 Mellem 2 og 3 Mindre end 2 "Kommunerne er med til at forme de rammevilkår, som en nystartet virksomhed møder i sin dagligdag. Derfor er det vigtigt, at kommunen ser det som sin fornemste opgave at gøre det så enkelt som muligt at starte og drive virksomhed i Danmark. - Niels Tolstrup, chefkonsulent, Dansk Byggeri Kilde: CVR-registret, Danmarks Statistik og Dansk Byggeri Sådan har vi gjort Vi har set på udviklingen i antallet af CVR-numre fra andet kvartal 2012 til andet kvartal 2013, og sat det i forhold til antallet af indbyggere pr. 1. april 2013. 34

Vil du vide mere? På www.kommunalperformance.dk kan du læse mere om analysen. Her kan du se kommunernes individuelle placering på et interaktivt landkort samtidig med, at du kan finde rangordenen for alle parametre. Du vil også kunne finde et teknisk baggrundsnotat, hvis du vil vide mere om beregningen af de enkelte parametre og det metodiske setup for analysen. KONTAKTOPLYSNINGER For erhvervspolitiske spørgsmål Erhvervspolitisk chef Torben Liborius Telefon 72 16 01 06 For regionalpolitiske spørgsmål Afdelingschef Louise Pihl Telefon 72 16 01 77 Erhvervspolitisk konsulent Lea Stentoft Telefon 72 16 01 52 For tekniske spørgsmål Chefkonsulent Andreas Fernstrøm Telefon 72 16 01 44 35

Vi samler byggeri, anlæg og industri Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Dansk Byggeri, Nørre Voldgade 106, Postboks 2125, 1015 København K, Telefon 72 16 00 00, www.danskbyggeri.dk Juni 2013

Bilag: 6.3. Dansk Industri Kommuneark Svendborg 2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 171027/13

SVENDBORG SOM ERHVERVSKOMMUNE Nr. 73 Svendborg er Fyns næststørste kommune. Virksomheder og beboere har nem adgang til det danske motorvejsnet. Svendborg har med sin beliggenhed gode muligheder for at tiltrække både borgere og virksomheder. Det generelle indtryk er imidlertid, at virksomhederne mener, at byrådet bør lytte mere til virksomhedernes ønsker. Svendborg har adskillige industri- og service virksomheder. Svendborgs maritime fortid betyder også, at der er flere virksomheder tilknyttet Det Blå Danmark. Fakta om Svendborgs kommunale rammevilkår Skatter og afgifter Svendborg Region Syddanmark Landsplan Personskat* 26,8 pct. 25,3 pct. 24,9 pct. Grundskyld* 23,3 promille 24,4 promille 26,3 promille Gennemsnitlige byggesagsgebyrer** Fabriksbygning 5.000 m 2, 23.700 m 3 41.446 kr. 75.172 kr. 127.410 kr. Uddannelse og beskæftigelse*** Svendborg Region Syddanmark Landsplan 16-19 årige uden ungdomsuddannelse 13,6 pct. 14,4 pct. 14,8 pct. 25-64 årige med min. erhvervsuddannelse 79,9 pct. 76,9 pct. 79,2 pct. Privat beskæftigelse 56,5 pct. 67,6 pct. 66,5 pct. Tabte (industri)private arb.pladser 09-12 22,2 pct. 22,2 pct. 18,3 pct. *Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013) **Energistyrelsen (2013) ***Danmarks Statistik (2012) Kommunen bør tage fat på virksomhedernes prioriteringer 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Svendborg Hele landet Erhvervsprofilen kan imidlertid være skarpere. Både erhvervsmæssigt og bosætningsmæssigt kan Svendborg udnytte sine styrker i større omfang. Figuren viser, at Svendborgs virksomheder har klare prioriteter for de forhold, kommunen bør forbedre: 1. Kommunens Image 2. Skatter og afgifter 3. Sagsbehandling 4. Information og dialog Kilde: Dansk Industris Lokalt Erhvervsklima 2013

Virksomhedernes vurdering af kommunens erhvervsklima Styrker Dialogen med embedsmænd Svendborgs placering i kategorien er på det jævne, men det er dog en markant fremgang i forhold til 2012, hvor kommunen lå helt i bund. Jobformidlingen Virksomhederne i Svendborg Kommune er ifølge Lokalt Erhvervsklima 2013 mest tilfredse med jobcentrenes indsats. Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere at få besat ledige stillinger, og dermed undgå tabt produktion og værdiskabelse. Udfordringer Lokal planlægning Svendborgs største udfordring er ifølge Lokalt Erhvervsklima 2013, hvorvidt den lokale planlægning giver plads til både by- og erhvervsudvikling. Dialogen med kommunens politikere Virksomhederne i Svendborg er i lighed med tidligere års undersøgelse ikke tilfredse med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Det er problematisk, da det kommunale politiske arbejde bør understøtte gode vilkår for erhvervslivet. Det kommunale omkostningsniveau Svendborg er gået markant frem i virksomhedernes tilfredshed med det kommunale omkostningsniveau. De har forbedret sig indenfor tilfredsheden med de kommunale erhvervsskatter, de kommunale afgifter og gebyrer samt niveauet for kommunens personskatter. Betalingsfrister Virksomhederne er godt tilfredse med Svendborgs evne til at overholde betalingsfrister. Forsinkede betalinger fra kommunen øger virksomhedernes administrative omkostninger og mindsker samtidig deres likviditet. DI FYN ANBEFALER Tiltrække nye virksomheder Hos Svendborgs virksomheder rangerer kommunen lavt hvad angår evnen til at skaffe og fastholde virksomheder. Det kan afspejle, om den kommunale indsats er tilfredsstillende for erhvervslivet. Tiltrække nye borgere Virksomhederne er ligeledes utilfredse med kommunens indsats for at tiltrække og fastholde nye borgere. Det er ellers afgørende for virksomhedernes eksistensgrundlag, da lokale borgere er grundlag for både arbejdskraft og forbrugere. 1. Sæt fokus på Lokal planlægning Inddrag de lokale virksomheder i fremtidig planlægning af erhvervsarealer. Prioriteter erhvervsaktiviteter og tag hensyn til eksisterende virksomheder. Sørg for stabilitet og forudsigelighed i de kommunale planer. 2. Arbejd med kommunens servicekultur Fortsæt arbejdet med at skab en servicekultur i hele organisationen. Vær proaktiv. Opsøg virksomhederne, lær dem at kende og forstå deres udfordringer og behov. Opstil klare mål for kommunens erhvervsservice og sagsbehandling. Orienter omverdenen om jeres tiltag. Fortsæt med at opsøge virksomhederne, lær dem at kende og forstå deres udfordringer og behov. 3. Gør det attraktivt at bo og arbejde i Svendborg Udvikl de lokale styrker gør dem kendte i omverdenen.

Bilag: 6.4. Dansk Industris Lokale Erhvervsklima202013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 171015/13

» Sammenligning af kommunerne på områder, der har betydning for erhvervslivet Læs mere di.dk/le

INDLEDNING Lokalt Erhvervsklima 2013 et værktøj til dialog mellem kommuner og virksomheder Virksomhedernes muligheder i den globale konkurrence afhænger blandt andet af de lokale rammevilkår, som kommunerne er med til at fastlægge. Samtidig er et lokalt erhvervsliv, der skaber grundlag for arbejdspladser og dermed skattekroner i kommunekassen, en forudsætning for, at kommunerne kan tilbyde ordentlig velfærdsservice. Virksomhederne og kommunerne har derfor en fælles interesse i, at det lokale erhvervsklima er godt. Det lokale erhvervsklima omfatter en lang række kommunale rammevilkår, som har betydning for virksomhedernes vækst og udvikling. Nogle rammevilkår er meget konkrete og lette at måle. Det gælder f.eks. størrelsen på de kommunale skatter og afgifter eller opgørelser over antallet af erhvervsbygninger i en kommune. Andre rammevilkår er mindre håndgribelige og svære at måle. Det gælder f.eks. attituden i de enkelte kommuner i forhold til virksomhederne. Mange har forsøgt at sammenligne de lokale rammevilkår i kommunerne med afsæt i de statistikker, som udgives af f.eks. Danmarks Statistik m.fl. Virksomhedernes subjektive vurdering af kommunernes indsats har dog ikke tidligere været en del af analysen. Der er derfor en række aspekter, som ikke er fanget op. Det gælder f.eks. kvaliteten af samspillet mellem virksomhederne og de kommunale forvaltninger. Lokalt Erhvervsklima råder bod på dette ved at supplere den offentlige statistik med en spørgeskemaundersøgelse, hvor virksomheder fra 96 kommuner har angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats på en række erhvervsrelevante områder. Sigtet med Lokalt Erhvervsklima rækker dog videre end til at se, hvilke kommuner der klarer det godt. Det overordnede formål er således at sætte fokus på de lokale rammevilkår og at understøtte dialogen mellem kommunerne og virksomhederne, både om de overordnede og om de mere specifikke erhvervsvilkår i kommunerne. Sådan læses resultaterne fra Lokalt Erhvervsklima 2013 Oversigtstabellen på side 4 5 viser kommunernes placering både inden for det samlede indeks og inden for 11 kategorier. Den første kolonne i tabellen ( Det lokale erhvervsklima ) viser kommunernes placering i det samlede indeks. Som det ses, kommer Ikast-Brande Kommune ud med den bedste placering. De næste ti kolonner viser kommunernes placering inden for ti kategorier, som har indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Den sidste kolonne ( Kommunale rammevilkår ) viser kommunernes placering i et indeks af 22 statistiske indikatorer. Kommunernes placering i tabellen afhænger af den score eller værdi, som de har fået på en række undervariable: Kommunen med den bedste score er nummer et. Kommunen med den næstbedste score er nummer to osv. Figurerne viser ikke blot kommunernes placering, men også den score/værdi, som kommunerne har opnået inden for de enkelte kategorier og underspørgsmål. Figurerne kan derfor læses som et supplement til oversigtstabellen, idet man kan få et indtryk af, hvor meget der skal flyttes i den enkelte kommune for at få en bedre placering end i dag. Undersøgelsen blev ligeledes gennemført i 2010, 2011 og 2012. Resultaterne fra 2012 er angivet i parentes ( ) for hver kommune i hver enkelt figur. Herved kan 2012 og 2013 sammenlignes. Sammenligninger med 2010 og 2011 kan foretages på di.dk/le. Metoden bag sammenvejningerne er beskrevet i appendiks 1, mens appendiks 2 indeholder en nærmere beskrivelse af de enkelte indikatorer herunder anvendte kilder. > Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2013 på di.dk/le

INDHOLD OVERSIGTSTABEL....4 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013....6 OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHED....7 INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT....8 Det kommunale vejnet....9 Kommunal kollektiv trafik.... 10 ARBEJDSKRAFT....11 Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området.... 12 Jobcentrenes indsats (jobformidling).... 13 KOMMUNAL SAGSBEHANDLING....14 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet.... 15 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager.... 16 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager.... 17 SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER....18 Niveauet for kommunens personskatter.... 19 Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld).... 20 Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer).... 21 FYSISK PLANLÆGNING....22 Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling.... 23 Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling.... 24 BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER....25 Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører.... 26 Kommunens overholdelse af betalingsfrister.... 27 KOMMUNENS IMAGE....28 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder.... 29 Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere.... 30 KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE....31 Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.).... 32 Folkeskole.... 33

INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN....34 Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed.... 35 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere.... 36 Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd.... 37 KOMMUNALE RAMMEVILKÅR....38 Erhvervsfrekvens.... 39 Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år.... 40 Konkurrenceudsættelse.... 41 Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år.... 42 Skat/service-forhold.... 43 Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år.... 44 Kommunal udskrivningsprocent.... 45 Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år.... 46 Indpendling.... 47 Ændring i indpendling over de sidste tre år.... 48 Grundskyldspromille.... 49 Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år.... 50 Dækningsafgiftspromille.... 51 Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år.... 52 Uddannelsesniveau.... 53 Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år.... 54 Erhvervsbygninger.... 55 Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år.... 56 Beskæftigelse i privat sektor.... 57 Ændring i privat beskæftigelse over de sidste tre år.... 58 Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere.... 59 Ændring i nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere over de sidste tre år.... 60 METODE....61 METODEOVERSIGT OVER STATISTIK DER ANVENDES I UNDERSØGELSEN....64

OVERSIGTSTABEL Kommunal placering på hovedkatagorier Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Albertslund 74 81 19 72 44 87 45 40 64 60 39 66 Allerød 60 65 58 67 78 72 60 51 20 83 73 8 Assens 66 71 94 75 46 43 23 36 75 70 39 33 Ballerup 30 29 12 63 38 69 29 49 17 47 63 34 Billund 5 9 75 17 18 13 47 9 38 31 10 1 Bornholm 47 44 47 71 23 27 61 80 71 24 34 86 Brøndby 61 69 16 75 52 48 89 24 54 72 76 12 Brønderslev 35 34 37 22 45 38 6 32 56 10 32 88 Dragør 93 94 87 87 67 64 94 85 73 84 90 29 Egedal 71 68 62 83 26 69 69 60 33 49 80 51 Esbjerg 8 6 6 34 16 15 7 11 22 44 13 39 Favrskov 4 7 15 4 10 8 13 19 10 17 14 4 Faxe 89 80 80 89 87 65 76 62 89 95 92 47 Fredensborg 77 78 47 68 95 85 92 81 38 6 71 50 Fredericia 59 61 43 39 79 51 14 53 62 50 75 61 Frederiksberg 15 14 4 7 86 44 55 43 4 12 23 27 Frederikshavn 39 37 33 59 33 42 48 66 60 23 19 83 Frederikssund 75 77 88 47 89 77 35 71 55 91 73 26 Furesø 16 11 3 6 7 68 61 88 29 25 5 55 Faaborg-Midtfyn 80 74 55 63 68 31 79 77 70 89 79 63 Gentofte 17 28 11 34 29 26 92 11 10 7 28 14 Gladsaxe 26 26 13 26 27 69 65 15 29 40 21 40 Glostrup 41 49 14 29 56 59 83 28 41 75 72 28 Greve 33 46 51 61 53 28 24 71 35 38 56 3 Gribskov 70 63 91 93 84 50 85 92 61 34 84 7 Guldborgsund 68 66 58 32 25 10 20 44 78 81 51 92 Haderslev 90 85 66 68 77 66 70 58 74 54 66 91 Halsnæs 79 75 73 62 92 90 63 5 68 56 29 84 Hedensted 3 4 53 3 6 7 16 5 7 4 1 5 Helsingør 95 95 68 92 93 96 94 96 94 73 95 67 Herlev 14 15 2 11 16 18 52 18 26 77 36 19 Herning 2 2 8 2 3 1 3 2 1 19 1 10 Hillerød 52 55 84 73 81 88 33 39 19 92 91 12 Hjørring 65 50 64 43 35 52 57 94 63 86 59 89 Holbæk 53 54 28 37 73 95 53 83 47 43 64 48 Holstebro 6 12 26 5 12 4 11 23 33 9 8 22 Horsens 13 10 26 20 60 67 12 35 3 36 25 25 Hvidovre 62 59 35 18 59 86 66 56 51 73 78 60 Høje-Taastrup 22 22 6 57 64 44 30 25 22 69 26 23 Hørsholm 21 19 20 81 54 57 67 22 32 20 58 9 Ikast-Brande 1 1 9 1 2 2 1 5 5 2 3 11 Ishøj 18 13 1 43 19 49 73 55 42 64 15 36 Jammerbugt 29 24 23 51 29 21 44 25 49 66 16 75 Kalundborg 11 5 52 52 4 23 10 4 21 29 4 70 Kerteminde 58 60 35 45 11 75 27 20 51 25 46 93 Kolding 10 18 21 16 24 46 7 8 16 22 12 18 København 86 86 38 50 91 89 87 75 17 94 93 21 Køge 19 25 29 37 41 61 58 29 26 65 42 2 Langeland 56 40 96 94 80 84 41 1 80 32 86 82 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigtstabel 4

OVERSIGTSTABEL Kommunal placering på hovedkatagorier Side 6 Side 7 Side 8 Side 11 Side 14 Side 18 Side 22 Side 25 Side 28 Side 31 Side 34 Side 38 Det lokale erhvervsklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Infrastruktur og transport Arbejdskraft Kommunal sagsbehandling Skatter, afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Brug af private leverandører Kommunens image Kommunens velfærdsservice Information og dialog med kommunen Kommunale rammevilkår Lejre 46 58 40 89 72 52 90 31 42 13 42 6 Lemvig 48 56 93 20 14 14 55 78 82 32 62 32 Lolland 54 52 89 73 21 31 17 16 83 76 51 85 Lyngby-Taarbæk 24 23 4 15 50 91 63 2 9 53 37 35 Mariagerfjord 50 51 90 68 56 36 25 41 45 34 51 81 Middelfart 9 3 80 14 8 37 5 14 1 71 10 43 Morsø 37 40 57 48 34 3 15 78 76 61 9 44 Norddjurs 43 45 85 24 13 10 26 75 67 48 45 80 Nordfyn 51 47 64 28 31 34 22 42 65 58 33 96 Nyborg 78 72 60 8 9 76 50 56 66 93 57 94 Næstved 92 90 75 85 75 82 42 34 77 81 80 77 Odder 38 38 77 25 61 30 21 25 57 11 19 79 Odense 57 67 49 59 28 39 38 36 80 52 49 37 Odsherred 67 47 56 94 68 60 80 87 91 30 55 87 Randers 88 89 53 55 90 56 48 63 72 62 87 74 Rebild 23 16 25 45 71 17 2 69 13 20 54 69 Ringkøbing- Skjern 42 39 80 82 32 34 31 63 69 36 50 64 Ringsted 45 53 17 39 61 78 32 29 14 50 24 72 Roskilde 69 64 33 66 85 93 74 46 40 42 67 58 Rudersdal 44 57 18 52 66 40 81 10 35 4 88 41 Rødovre 72 69 67 84 43 92 90 51 47 57 60 53 Samsø 82 91 45 91 68 12 27 63 95 63 89 20 Silkeborg 87 91 79 32 61 80 74 38 59 46 42 73 Skanderborg 12 17 50 10 50 22 9 50 8 15 17 15 Skive 32 30 86 19 1 5 17 53 93 44 18 68 Slagelse 91 87 32 79 58 57 81 73 88 80 84 71 Solrød 27 20 10 41 42 33 78 93 37 77 35 17 Sorø 55 42 92 88 65 74 40 67 46 79 38 78 Stevns 85 82 80 78 83 25 86 70 86 88 83 24 Struer 81 88 30 12 49 23 59 90 91 8 60 89 Svendborg 73 73 39 30 55 41 76 59 85 66 68 76 Syddjurs 83 83 70 23 88 47 67 89 79 66 77 38 Sønderborg 76 79 22 86 82 72 42 81 50 39 65 57 Thisted 84 83 71 75 21 29 72 91 87 28 82 62 Tønder 40 32 62 80 96 19 37 46 83 55 46 59 Tårnby 49 43 61 34 74 78 70 73 26 90 69 53 Vallensbæk 34 33 31 55 48 63 84 20 22 1 39 56 Varde 64 76 72 57 39 6 38 61 57 27 48 42 Vejen 7 8 24 12 20 16 3 17 5 3 6 49 Vejle 36 36 41 49 46 54 51 33 31 41 27 45 Vesthimmerland 31 35 77 41 15 54 17 44 53 13 22 31 Viborg 20 26 43 8 37 9 35 13 22 15 6 52 Vordingborg 96 96 73 94 94 82 87 83 95 96 96 95 Ærø 94 91 95 63 40 81 96 95 89 85 94 65 Aabenraa 28 31 46 54 5 19 45 46 42 59 31 16 Aalborg 25 21 42 26 35 62 34 67 15 17 30 46 Aarhus 63 62 69 31 76 93 53 85 10 86 70 30 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigtstabel 5

LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens gennemsnitlige placering på undersøgelsens 44 indikatorer. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer. IKAST-BRANDE 1 (2) 2 (1) 3 (3) 4 (4) 5 (8) 6 (14) 7 (9) 8 (7) 9 (12) 10 (18) 11 (5) 12 (10) 13 (13) 14 (31) 15 (22) 16 (52) 17 (20) 18 (34) 19 (28) 20 (50) 21 (23) 22 (33) 23 (21) 24 (24) 25 (29) 26 (16) 27 (72) 28 (11) 29 (66) 30 (6) 31 (25) 32 (39) 33 (17) 34 (47) 35 (40) 36 (59) 37 (26) 38 (55) 39 (71) 40 (44) 41 (19) 42 (62) 43 (30) 44 (58) 45 (32) 46 (57) 47 (89) 48 (38) 49 (77) 50 (27) 51 (85) 52 (43) 53 (53) 54 (46) 55 (68) 56 (51) 57 (60) 58 (54) 59 (35) 60 (15) 61 (49) 62 (69) 63 (56) 64 (61) 65 (45) 66 (48) 67 (84) 68 (73) 69 (90) 70 (78) 71 (74) 72 (91) 73 (96) 74 (37) 75 (83) 76 (36) 77 (79) 78 (76) 79 (82) 80 (63) 81 (42) 82 (41) 83 (87) 84 (88) 85 (80) 86 (70) 87 (65) 88 (67) 89 (94) 90 (81) 91 (75) 92 (86) 93 (93) 94 (64) 95 (95) 96 (92) Ikast-Brande Herning Hedensted Favrskov Billund Holstebro Vejen Esbjerg Middelfart Kolding Kalundborg Skanderborg Horsens Herlev Frederiksberg Furesø Gentofte Ishøj Køge Viborg Hørsholm Høje-Taastrup Rebild Lyngby-Taarbæk Aalborg Gladsaxe Solrød Aabenraa Jammerbugt Ballerup Vesthimmerland Skive Greve Vallensbæk Brønderslev Vejle Morsø Odder Frederikshavn Tønder Glostrup Ringkøbing-Skjern Norddjurs Rudersdal Ringsted Lejre Bornholm Lemvig Tårnby Mariagerfjord Nordfyn Hillerød Holbæk Lolland Sorø Langeland Odense Kerteminde Fredericia Allerød Brøndby Hvidovre Aarhus Varde Hjørring Assens Odsherred Guldborgsund Roskilde Gribskov Egedal Rødovre Svendborg Albertslund Frederikssund Sønderborg Fredensborg Nyborg Halsnæs Faaborg-Midtfyn Struer Samsø Syddjurs Thisted Stevns København Silkeborg Randers Faxe Haderslev Slagelse Næstved Dragør Ærø Helsingør Vordingborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Lokalt erhvervsklima 6 0 20 40 60 80 96

OVERORDNET VURDERING AF ERHVERVSVENLIGHED Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed. Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds IKAST-BRANDE 1 (2) 2 (1) 3 (11) 4 (3) 5 (4) 6 (7) 7 (5) 8 (13) 9 (18) 10 (6) 11 (51) 12 (23) 13 (29) 14 (24) 15 (31) 16 (22) 17 (8) 18 (20) 19 (21) 20 (92) 21 (28) 22 (24) 23 (24) 24 (66) 25 (30) 26 (12) 26 (55) 28 (34) 29 (9) 30 (47) 31 (10) 32 (39) 33 (52) 34 (44) 35 (14) 36 (59) 37 (69) 38 (56) 39 (64) 40 (46) 40 (35) 42 (68) 43 (75) 44 (91) 45 (14) 46 (32) 47 (72) 47 (75) 49 (16) 50 (37) 51 (19) 52 (38) 53 (33) 54 (41) 55 (43) 56 (50) 57 (60) 58 (54) 59 (71) 60 (48) 61 (40) 62 (49) 63 (78) 64 (87) 65 (17) 66 (64) 67 (67) 68 (77) 69 (52) 69 (88) 71 (58) 72 (82) 73 (96) 74 (63) 75 (86) 76 (57) 77 (85) 78 (78) 79 (27) 80 (94) 81 (41) 82 (82) 83 (90) 83 (89) 85 (84) 86 (73) 87 (74) 88 (44) 89 (61) 90 (80) 91 (35) 91 (69) 91 (62) 94 (93) 95 (95) 96 (81) Ikast-Brande Herning Middelfart Hedensted Kalundborg Esbjerg Favrskov Vejen Billund Horsens Furesø Holstebro Ishøj Frederiksberg Herlev Rebild Skanderborg Kolding Hørsholm Solrød Aalborg Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Jammerbugt Køge Gladsaxe Viborg Gentofte Ballerup Skive Aabenraa Tønder Vallensbæk Brønderslev Vesthimmerland Vejle Frederikshavn Odder Ringkøbing-Skjern Langeland Morsø Sorø Tårnby Bornholm Norddjurs Greve Nordfyn Odsherred Glostrup Hjørring Mariagerfjord Lolland Ringsted Holbæk Hillerød Lemvig Rudersdal Lejre Hvidovre Kerteminde Fredericia Aarhus Gribskov Roskilde Allerød Guldborgsund Odense Egedal Brøndby Rødovre Assens Nyborg Svendborg Faaborg-Midtfyn Halsnæs Varde Frederikssund Fredensborg Sønderborg Faxe Albertslund Stevns Syddjurs Thisted Haderslev København Slagelse Struer Randers Næstved Samsø Silkeborg Ærø Dragør Helsingør Vordingborg 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Overordnet erhvervsvenlighed 7

INFRASTRUKTUR OG TRANSPORT Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om infrastruktur og transport: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for vejnettet i kommunen samt kvaliteten af den lokale kollektive trafik. Det er afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, at de kan få varer, kunder og medarbejdere til og fra virksomheden. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. ISHØJ 1 (2) 2 (10) 3 (1) 4 (6) 4 (16) 6 (8) 6 (11) 8 (4) 9 (26) 10 (29) 11 (7) 12 (15) 13 (20) 14 (12) 15 (16) 16 (18) 17 (2) 18 (14) 19 (19) 20 (9) 21 (33) 22 (21) 23 (50) 24 (22) 25 (35) 26 (23) 26 (23) 28 (44) 29 (46) 30 (36) 31 (4) 32 (44) 33 (39) 33 (65) 35 (32) 35 (52) 37 (76) 38 (49) 39 (48) 40 (29) 41 (37) 42 (39) 43 (38) 43 (63) 45 (31) 46 (39) 47 (65) 47 (56) 49 (27) 50 (39) 51 (25) 52 (33) 53 (39) 53 (53) 55 (58) 56 (92) 57 (46) 58 (13) 58 (60) 60 (51) 61 (60) 62 (57) 62 (76) 64 (63) 64 (93) 66 (69) 67 (74) 68 (28) 69 (72) 70 (82) 71 (88) 72 (73) 73 (84) 73 (78) 75 (62) 75 (94) 77 (85) 77 (59) 79 (67) 80 (83) 80 (54) 80 (70) 80 (88) 84 (68) 85 (81) 86 (55) 87 (88) 88 (95) 89 (70) 90 (80) 91 (91) 92 (79) 93 (86) 94 (74) 95 (87) 96 (96) Ishøj Herlev Furesø Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Esbjerg Høje-Taastrup Herning Ikast-Brande Solrød Gentofte Ballerup Gladsaxe Glostrup Favrskov Brøndby Ringsted Rudersdal Albertslund Hørsholm Kolding Sønderborg Jammerbugt Vejen Rebild Holstebro Horsens Holbæk Køge Struer Vallensbæk Slagelse Frederikshavn Roskilde Hvidovre Kerteminde Brønderslev København Svendborg Lejre Vejle Aalborg Fredericia Viborg Samsø Aabenraa Bornholm Fredensborg Odense Skanderborg Greve Kalundborg Hedensted Randers Faaborg-Midtfyn Odsherred Morsø Allerød Guldborgsund Nyborg Tårnby Egedal Tønder Hjørring Nordfyn Haderslev Rødovre Helsingør Aarhus Syddjurs Thisted Varde Halsnæs Vordingborg Billund Næstved Odder Vesthimmerland Silkeborg Faxe Middelfart Ringkøbing-Skjern Stevns Hillerød Norddjurs Skive Dragør Frederikssund Lolland Mariagerfjord Gribskov Sorø Lemvig Assens Ærø Langeland 0 20 40 60 80 96 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Infrastruktur og transport 8

Det kommunale vejnet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats på det kommunale vejnet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (15) 3 (5) 4 (16) 5 (7) 6 (25) 7 (4) 8 (12) 9 (6) 10 (1) 11 (3) 12 (19) 13 (34) 14 (22) 15 (8) 16 (17) 17 (29) 18 (25) 19 (21) 20 (23) 21 (28) 22 (35) 23 (14) 24 (39) 25 (25) 26 (31) 27 (58) 28 (13) 29 (10) 30 (33) 31 (20) 32 (57) 32 (73) 34 (36) 35 (47) 35 (42) 37 (59) 38 (11) 39 (60) 40 (40) 41 (56) 42 (18) 43 (48) 44 (8) 44 (45) 46 (24) 47 (52) 47 (41) 49 (54) 50 (32) 51 (30) 52 (50) 53 (55) 54 (46) 55 (62) 56 (37) 57 (51) 58 (88) 59 (71) 60 (70) 61 (53) 62 (44) 63 (64) 64 (43) 65 (49) 66 (61) 67 (81) 68 (80) 69 (65) 70 (75) 71 (79) 72 (71) 73 (38) 74 (62) 75 (89) 76 (85) 77 (87) 78 (91) 79 (90) 80 (69) 81 (68) 82 (67) 83 (74) 84 (66) 85 (92) 86 (77) 87 (84) 88 (81) 89 (94) 90 (86) 91 (95) 92 (76) 93 (96) 94 (78) 95 (81) 96 (93) Ishøj Ikast-Brande Esbjerg Herlev Herning Solrød Høje-Taastrup Glostrup Furesø Vallensbæk Vejen Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Sønderborg Brøndby Greve Rebild Struer Gentofte Hvidovre Ballerup Gladsaxe Albertslund Kerteminde Fredensborg Aabenraa Brønderslev Favrskov Rudersdal Faaborg-Midtfyn Hedensted Jammerbugt Samsø Kolding Holstebro Slagelse Holbæk Allerød Tønder Tårnby Køge Hørsholm Svendborg Ringsted Varde Fredericia Egedal Horsens Guldborgsund Lejre Billund Hjørring Skanderborg Ringkøbing-Skjern Faxe Middelfart Vejle Viborg Dragør Haderslev Nyborg Bornholm Hillerød Odense Frederikshavn Aalborg Nordfyn Roskilde Vordingborg Vesthimmerland Silkeborg Rødovre Helsingør Randers København Gribskov Norddjurs Frederikssund Odder Mariagerfjord Syddjurs Assens Lemvig Kalundborg Stevns Sorø Aarhus Odsherred Thisted Skive Næstved Morsø Halsnæs Lolland Ærø Langeland 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Infrastruktur og transport 9

Kommunal kollektiv trafik Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for den kommunale kollektive trafik. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (4) 2 (1) 3 (15) 4 (5) 5 (11) 6 (9) 7 (2) 8 (24) 9 (8) 10 (6) 11 (25) 12 (19) 13 (40) 14 (7) 15 (10) 16 (38) 16 (12) 18 (20) 19 (49) 20 (51) 21 (16) 22 (23) 23 (43) 24 (13) 24 (92) 26 (26) 27 (33) 28 (39) 29 (31) 30 (29) 30 (17) 30 (14) 30 (36) 34 (34) 35 (41) 36 (30) 37 (27) 38 (76) 39 (42) 40 (50) 41 (73) 42 (62) 43 (45) 44 (48) 44 (28) 46 (81) 46 (52) 48 (62) 48 (86) 50 (32) 51 (54) 52 (65) 53 (35) 54 (44) 55 (93) 55 (57) 57 (79) 58 (62) 59 (22) 60 (71) 60 (75) 62 (55) 63 (59) 64 (53) 65 (60) 66 (3) 66 (18) 66 (79) 69 (37) 70 (68) 71 (66) 71 (45) 73 (56) 74 (58) 75 (84) 76 (21) 77 (91) 78 (67) 79 (82) 79 (74) 81 (78) 82 (77) 83 (61) 84 (83) 85 (72) 86 (87) 87 (90) 88 (47) 89 (70) 90 (94) 91 (85) 92 (87) 93 (89) 94 (96) 95 (69) 96 (95) Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Ishøj Furesø Herlev Ringsted Gentofte Høje-Taastrup Ballerup København Favrskov Esbjerg Roskilde Hørsholm Gladsaxe Frederikshavn Herning Horsens Solrød Ikast-Brande Morsø Rudersdal Kolding Kalundborg Odsherred Aalborg Brøndby Jammerbugt Holbæk Albertslund Glostrup Holstebro Køge Vejle Randers Viborg Odense Bornholm Lejre Aarhus Thisted Halsnæs Svendborg Slagelse Sønderborg Næstved Rebild Fredericia Syddjurs Skanderborg Vejen Rødovre Helsingør Nyborg Nordfyn Struer Brønderslev Kerteminde Skive Odder Stevns Hvidovre Haderslev Lolland Guldborgsund Samsø Vallensbæk Vordingborg Vesthimmerland Hjørring Norddjurs Silkeborg Aabenraa Egedal Fredensborg Allerød Frederikssund Hedensted Mariagerfjord Tårnby Faaborg-Midtfyn Tønder Hillerød Ærø Sorø Billund Varde Greve Middelfart Faxe Ringkøbing-Skjern Gribskov Lemvig Dragør Assens Langeland LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Infrastruktur og transport 10 1 2 3 4 5

ARBEJDSKRAFT Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om arbejdskraft: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgangen til kvalificeret arbejdskraft i kommunen samt det lokale jobcenters evne til at formidle den nødvendige arbejdskraft. Dygtige medarbejdere er afgørende for virksomhedernes muligheder for at overleve og vokse. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (3) 2 (5) 3 (4) 4 (15) 5 (12) 6 (8) 7 (17) 8 (47) 8 (24) 10 (1) 11 (67) 12 (39) 12 (16) 14 (6) 15 (10) 16 (35) 17 (27) 18 (60) 19 (21) 20 (50) 20 (64) 22 (12) 23 (74) 24 (53) 25 (41) 26 (58) 26 (24) 28 (73) 29 (49) 30 (50) 31 (58) 32 (71) 32 (47) 34 (10) 34 (2) 34 (80) 37 (46) 37 (45) 39 (43) 39 (19) 41 (40) 41 (19) 43 (57) 43 (94) 45 (44) 45 (32) 47 (69) 48 (35) 49 (9) 50 (56) 51 (88) 52 (7) 52 (60) 54 (29) 55 (63) 55 (23) 57 (42) 57 (33) 59 (74) 59 (55) 61 (29) 62 (70) 63 (60) 63 (17) 63 (83) 66 (84) 67 (22) 68 (71) 68 (50) 68 (54) 71 (87) 72 (28) 73 (66) 73 (78) 75 (14) 75 (26) 75 (79) 78 (82) 79 (86) 80 (31) 81 (35) 82 (64) 83 (88) 84 (91) 85 (67) 86 (34) 87 (96) 88 (93) 89 (80) 89 (76) 91 (95) 92 (84) 93 (90) 94 (35) 94 (77) 94 (92) Ikast-Brande Herning Hedensted Favrskov Holstebro Furesø Frederiksberg Nyborg Viborg Skanderborg Herlev Struer Vejen Middelfart Lyngby-Taarbæk Kolding Billund Hvidovre Skive Horsens Lemvig Brønderslev Syddjurs Norddjurs Odder Gladsaxe Aalborg Nordfyn Glostrup Svendborg Aarhus Guldborgsund Silkeborg Esbjerg Gentofte Tårnby Holbæk Køge Fredericia Ringsted Solrød Vesthimmerland Hjørring Ishøj Kerteminde Rebild Frederikssund Morsø Vejle København Jammerbugt Kalundborg Rudersdal Aabenraa Randers Vallensbæk Høje-Taastrup Varde Frederikshavn Odense Greve Halsnæs Ballerup Faaborg-Midtfyn Ærø Roskilde Allerød Fredensborg Haderslev Mariagerfjord Bornholm Albertslund Hillerød Lolland Assens Brøndby Thisted Stevns Slagelse Tønder Hørsholm Ringkøbing-Skjern Egedal Rødovre Næstved Sønderborg Dragør Sorø Faxe Lejre Samsø Helsingør Gribskov Langeland Odsherred Vordingborg 0 20 40 60 80 96 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Arbejdskraft 11

Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft i området. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (5) 2 (6) 3 (11) 4 (2) 5 (9) 6 (20) 7 (19) 8 (8) 9 (4) 10 (29) 11 (30) 12 (28) 13 (32) 14 (12) 15 (16) 16 (24) 17 (51) 18 (59) 19 (68) 19 (32) 21 (14) 22 (54) 23 (44) 24 (17) 25 (38) 26 (1) 27 (68) 28 (46) 29 (65) 30 (55) 31 (83) 32 (13) 33 (74) 34 (53) 34 (62) 36 (70) 37 (35) 38 (21) 39 (37) 39 (25) 41 (23) 41 (60) 41 (39) 44 (22) 44 (47) 46 (25) 46 (90) 48 (50) 49 (18) 50 (36) 51 (58) 52 (31) 53 (57) 54 (40) 55 (56) 56 (61) 57 (89) 57 (10) 59 (42) 60 (71) 61 (76) 62 (48) 63 (71) 64 (45) 65 (7) 66 (41) 67 (92) 68 (43) 69 (49) 70 (25) 71 (88) 72 (52) 73 (80) 74 (64) 75 (66) 76 (73) 77 (84) 78 (63) 79 (87) 80 (78) 80 (15) 82 (96) 83 (82) 84 (86) 85 (67) 85 (34) 87 (75) 88 (85) 89 (79) 90 (76) 91 (81) 92 (91) 93 (3) 94 (93) 95 (95) 96 (93) Frederiksberg Ikast-Brande Gentofte Lyngby-Taarbæk Herning Favrskov København Hedensted Furesø Viborg Kolding Holstebro Vejen Vejle Silkeborg Aarhus Hvidovre Nyborg Glostrup Horsens Aalborg Struer Gladsaxe Middelfart Billund Skanderborg Lemvig Køge Herlev Syddjurs Halsnæs Fredericia Nordfyn Odder Tårnby Guldborgsund Brønderslev Vallensbæk Hillerød Kalundborg Ringsted Roskilde Skive Ballerup Høje-Taastrup Allerød Norddjurs Randers Esbjerg Rebild Svendborg Rudersdal Fredensborg Odense Frederikssund Varde Jammerbugt Kerteminde Vesthimmerland Stevns Holbæk Aabenraa Hjørring Brøndby Assens Albertslund Bornholm Faaborg-Midtfyn Greve Hørsholm Thisted Haderslev Ishøj Frederikshavn Næstved Morsø Lolland Solrød Lejre Mariagerfjord Tønder Dragør Ringkøbing-Skjern Faxe Egedal Sønderborg Gribskov Rødovre Sorø Slagelse Helsingør Vordingborg Langeland Odsherred Ærø Samsø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Arbejdskraft 12 1 2 3 4 5

Jobcentrenes indsats (jobformidling) Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale jobcentres indsats. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (9) 3 (59) 4 (11) 5 (8) 6 (18) 7 (13) 8 (42) 9 (24) 9 (25) 11 (17) 12 (7) 13 (26) 14 (91) 15 (6) 16 (33) 17 (16) 18 (22) 19 (4) 20 (43) 21 (27) 22 (14) 23 (47) 24 (39) 25 (10) 25 (59) 27 (52) 28 (49) 29 (15) 30 (79) 31 (82) 32 (63) 33 (31) 34 (32) 35 (69) 35 (73) 37 (70) 38 (36) 39 (59) 40 (29) 41 (59) 42 (71) 43 (22) 44 (88) 45 (21) 46 (67) 47 (29) 48 (48) 49 (78) 50 (83) 51 (51) 52 (5) 53 (12) 54 (36) 55 (53) 55 (80) 57 (68) 58 (57) 59 (66) 60 (87) 61 (65) 62 (85) 63 (3) 64 (28) 65 (41) 66 (54) 67 (56) 68 (77) 69 (40) 70 (93) 71 (38) 72 (34) 73 (19) 74 (72) 75 (2) 76 (92) 77 (44) 78 (20) 79 (35) 79 (94) 81 (95) 82 (54) 83 (81) 84 (88) 85 (96) 86 (58) 87 (45) 88 (90) 89 (74) 90 (64) 91 (45) 92 (76) 93 (75) 94 (86) 95 (49) 96 (84) Skanderborg Ikast-Brande Herlev Holstebro Hedensted Solrød Herning Nyborg Favrskov Furesø Skive Middelfart Struer Ishøj Morsø Viborg Norddjurs Holbæk Brønderslev Frederiksberg Billund Vejen Svendborg Hjørring Vesthimmerland Ærø Lemvig Kolding Esbjerg Syddjurs Kerteminde Hvidovre Lyngby-Taarbæk Odder Frederikssund Horsens Frederikshavn Rebild Nordfyn Ringsted Guldborgsund Jammerbugt Aabenraa Tårnby Greve Gladsaxe Mariagerfjord Aalborg Fredericia Rudersdal Køge Faaborg-Midtfyn Varde Glostrup Haderslev Slagelse Odense Lolland Randers Aarhus Bornholm Silkeborg Kalundborg Albertslund Høje-Taastrup Thisted Tønder Rødovre Vallensbæk Egedal Ringkøbing-Skjern Assens Brøndby Fredensborg Gentofte Ballerup Sønderborg Vejle Allerød Samsø Roskilde Hørsholm Stevns Sorø Dragør Næstved Halsnæs København Helsingør Faxe Odsherred Langeland Vordingborg Gribskov Lejre Hillerød 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Arbejdskraft 13

KOMMUNAL SAGSBEHANDLING Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om sagsbehandling: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for en kompetent og hurtig sagsbehandling inden for miljøområdet, byggesager og sygedagpengesager. Hurtig og kompetent sagsbehandling kan betyde forskellen mellem en konkurrencemæssig fordel og store ekstraudgifter. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. SKIVE 1 (5) 2 (1) 3 (16) 4 (2) 5 (24) 6 (3) 7 (46) 8 (4) 9 (37) 10 (29) 11 (34) 12 (20) 13 (15) 14 (7) 15 (26) 16 (27) 16 (18) 18 (10) 19 (56) 20 (7) 21 (31) 21 (82) 23 (47) 24 (38) 25 (65) 26 (42) 27 (10) 28 (59) 29 (17) 29 (47) 31 (58) 32 (28) 33 (54) 34 (6) 35 (25) 35 (69) 37 (62) 38 (13) 39 (76) 40 (74) 41 (41) 42 (92) 43 (87) 44 (18) 45 (20) 46 (68) 46 (51) 48 (44) 49 (30) 50 (59) 50 (22) 52 (32) 53 (14) 54 (9) 55 (80) 56 (10) 56 (23) 58 (84) 59 (78) 60 (66) 61 (40) 61 (47) 61 (36) 64 (74) 65 (55) 66 (76) 67 (71) 68 (47) 68 (82) 68 (73) 71 (63) 72 (86) 73 (70) 74 (91) 75 (67) 76 (79) 77 (39) 78 (59) 79 (45) 80 (34) 81 (51) 82 (51) 83 (92) 84 (84) 85 (89) 86 (89) 87 (71) 88 (96) 89 (88) 90 (64) 91 (81) 92 (42) 93 (95) 94 (33) 95 (94) 96 (56) Skive Ikast-Brande Herning Kalundborg Aabenraa Hedensted Furesø Middelfart Nyborg Favrskov Kerteminde Holstebro Norddjurs Lemvig Vesthimmerland Esbjerg Herlev Billund Ishøj Vejen Lolland Thisted Bornholm Kolding Guldborgsund Egedal Gladsaxe Odense Gentofte Jammerbugt Nordfyn Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Morsø Hjørring Aalborg Viborg Ballerup Varde Ærø Køge Solrød Rødovre Albertslund Brønderslev Assens Vejle Vallensbæk Struer Lyngby-Taarbæk Skanderborg Brøndby Greve Hørsholm Svendborg Glostrup Mariagerfjord Slagelse Hvidovre Horsens Odder Ringsted Silkeborg Høje-Taastrup Sorø Rudersdal Dragør Faaborg-Midtfyn Odsherred Samsø Rebild Lejre Holbæk Tårnby Næstved Aarhus Haderslev Allerød Fredericia Langeland Hillerød Sønderborg Stevns Gribskov Roskilde Frederiksberg Faxe Syddjurs Frederikssund Randers København Halsnæs Helsingør Vordingborg Fredensborg Tønder LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunal sagsbehandling 14 0 20 40 60 80 96

Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (15) 3 (20) 4 (22) 5 (26) 6 (33) 7 (3) 8 (63) 9 (70) 10 (5) 11 (8) 11 (24) 13 (47) 14 (58) 15 (25) 16 (9) 17 (16) 17 (39) 19 (29) 20 (73) 20 (18) 22 (14) 23 (19) 24 (7) 24 (76) 26 (60) 27 (40) 27 (96) 29 (72) 30 (20) 31 (67) 32 (2) 32 (71) 34 (53) 35 (43) 36 (74) 37 (11) 38 (51) 39 (64) 39 (23) 39 (54) 42 (31) 43 (37) 43 (45) 45 (48) 46 (90) 47 (34) 48 (87) 49 (32) 50 (17) 50 (6) 50 (30) 50 (10) 54 (78) 55 (52) 56 (36) 57 (44) 58 (12) 59 (13) 60 (27) 60 (95) 62 (56) 63 (62) 64 (64) 64 (37) 66 (54) 67 (66) 68 (40) 69 (35) 70 (81) 71 (92) 72 (84) 73 (75) 74 (83) 75 (28) 76 (46) 77 (93) 77 (80) 77 (89) 80 (82) 81 (49) 82 (3) 83 (88) 84 (57) 85 (59) 86 (67) 86 (50) 86 (94) 89 (79) 90 (85) 91 (85) 92 (42) 93 (61) 94 (91) 95 (69) 96 (76) Ikast-Brande Kalundborg Skive Vejen Nyborg Herning Middelfart Furesø Odense Vesthimmerland Favrskov Norddjurs Kerteminde Kolding Ballerup Aabenraa Esbjerg Ringkøbing-Skjern Holstebro Guldborgsund Hedensted Gladsaxe Billund Lemvig Thisted Vejle Køge Ærø Assens Greve Solrød Lolland Aalborg Frederikshavn Bornholm Odsherred Morsø Ishøj Egedal Herlev Vallensbæk Brønderslev Brøndby Viborg Nordfyn Svendborg Faaborg-Midtfyn Hvidovre Haderslev Gentofte Glostrup Silkeborg Skanderborg Varde Holbæk Fredericia Albertslund Hørsholm Struer Hjørring Tårnby Aarhus Ringsted Horsens Jammerbugt Odder Gribskov Allerød Mariagerfjord Rødovre Sorø Frederiksberg Lejre Helsingør Lyngby-Taarbæk Samsø Dragør Roskilde Rudersdal Slagelse Randers Langeland Høje-Taastrup Hillerød Næstved Frederikssund Halsnæs Syddjurs København Stevns Fredensborg Vordingborg Sønderborg Faxe Rebild Tønder 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunal sagsbehandling 15

Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (36) 3 (4) 4 (10) 5 (5) 6 (21) 7 (8) 8 (6) 9 (19) 9 (66) 11 (41) 12 (17) 13 (11) 14 (30) 15 (14) 16 (66) 17 (27) 17 (34) 19 (3) 20 (23) 21 (32) 22 (65) 23 (16) 24 (7) 25 (38) 26 (52) 27 (55) 28 (25) 29 (42) 30 (20) 31 (30) 32 (2) 32 (71) 34 (12) 35 (35) 36 (76) 37 (60) 38 (54) 39 (39) 39 (18) 41 (96) 42 (63) 43 (45) 44 (71) 45 (56) 46 (13) 47 (51) 48 (84) 49 (22) 50 (46) 51 (48) 52 (43) 53 (81) 54 (86) 55 (50) 56 (49) 57 (15) 58 (83) 58 (66) 60 (29) 61 (28) 62 (89) 63 (47) 64 (57) 65 (57) 66 (85) 67 (40) 68 (44) 69 (70) 70 (78) 70 (59) 72 (90) 73 (24) 74 (79) 75 (53) 76 (26) 77 (73) 78 (61) 79 (36) 80 (82) 81 (87) 82 (66) 83 (77) 83 (75) 85 (33) 86 (64) 87 (9) 88 (92) 89 (87) 90 (93) 90 (79) 90 (74) 93 (62) 94 (95) 95 (91) 96 (94) Ikast-Brande Herlev Skive Herning Kalundborg Odense Vejen Lemvig Dragør Ærø Nordfyn Mariagerfjord Middelfart Esbjerg Aabenraa Furesø Hjørring Ishøj Hedensted Favrskov Guldborgsund Viborg Gladsaxe Holstebro Kolding Egedal Jammerbugt Nyborg Vesthimmerland Ringkøbing-Skjern Ringsted Ballerup Bornholm Billund Rebild Assens Vejle Frederikshavn Kerteminde Norddjurs Solrød Høje-Taastrup Lolland Slagelse Thisted Glostrup Aalborg Rødovre Albertslund Gentofte Næstved Hvidovre Svendborg Holbæk Køge Horsens Morsø Faaborg-Midtfyn Vallensbæk Skanderborg Brønderslev Langeland Fredericia Hillerød Odder Varde Silkeborg Sønderborg Aarhus Gribskov Sorø Roskilde Brøndby Lyngby-Taarbæk Haderslev Greve Allerød Randers Halsnæs Stevns Frederiksberg Samsø Fredensborg Struer Vordingborg København Hørsholm Odsherred Frederikssund Faxe Rudersdal Tårnby Tønder Syddjurs Helsingør Lejre LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunal sagsbehandling 16 1 2 3 4 5

Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (2) 3 (69) 4 (9) 5 (48) 6 (5) 7 (62) 8 (43) 9 (20) 9 (11) 11 (28) 11 (56) 13 (19) 14 (73) 15 (60) 16 (1) 17 (92) 18 (15) 19 (21) 20 (38) 21 (17) 21 (37) 21 (66) 24 (4) 25 (12) 26 (82) 27 (6) 27 (72) 27 (94) 30 (64) 31 (14) 32 (24) 33 (15) 34 (42) 35 (13) 36 (23) 37 (24) 38 (48) 38 (78) 40 (68) 41 (24) 42 (32) 42 (36) 44 (56) 45 (45) 46 (71) 47 (59) 48 (47) 49 (33) 50 (46) 51 (8) 52 (79) 53 (18) 54 (10) 54 (77) 54 (86) 57 (67) 58 (75) 59 (94) 60 (48) 61 (58) 62 (90) 63 (88) 64 (63) 65 (29) 65 (82) 67 (34) 68 (53) 69 (81) 70 (41) 71 (89) 72 (38) 73 (60) 74 (7) 75 (91) 76 (24) 77 (79) 78 (22) 79 (44) 80 (35) 80 (29) 82 (74) 83 (29) 84 (48) 85 (75) 86 (85) 87 (38) 88 (55) 89 (70) 90 (54) 91 (65) 92 (93) 93 (82) 93 (48) 95 (96) 96 (87) Skive Hedensted Lyngby-Taarbæk Struer Varde Gentofte Aabenraa Rudersdal Herning Ikast-Brande Kerteminde Lolland Hørsholm Rødovre Jammerbugt Kalundborg Thisted Norddjurs Furesø Bornholm Billund Holstebro Lejre Morsø Middelfart Ishøj Albertslund Nyborg Samsø Favrskov Brønderslev Egedal Sorø Vesthimmerland Herlev Odder Lemvig Brøndby Slagelse Aalborg Vallensbæk Hjørring Skanderborg Frederikshavn Esbjerg Horsens Høje-Taastrup Køge Kolding Silkeborg Greve Nordfyn Gladsaxe Faxe Guldborgsund Tårnby Viborg Rebild Solrød Svendborg Odsherred Stevns Syddjurs Allerød Glostrup Hvidovre Ringkøbing-Skjern Sønderborg Næstved Assens Frederikssund Vejle Ringsted Vejen Aarhus Ballerup København Langeland Hillerød Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Frederiksberg Tønder Haderslev Roskilde Odense Vordingborg Holbæk Randers Halsnæs Fredericia Helsingør Dragør Ærø Fredensborg Gribskov 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunal sagsbehandling 17

SKATTER, AFGIFTER OG GEBYRER Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om skatter, afgifter og gebyrer: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for niveauet på de kommunale personskatter, erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer. Størrelsen på lokale skatter, afgifter og gebyrer slår direkte igennem på virksomheders konkurrenceevne. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. HERNING 1 (4) 2 (1) 3 (11) 4 (9) 5 (7) 6 (14) 7 (8) 8 (17) 9 (30) 10 (40) 10 (12) 12 (5) 13 (5) 14 (2) 15 (15) 16 (9) 17 (24) 18 (33) 19 (21) 19 (12) 21 (67) 22 (19) 23 (25) 23 (3) 25 (31) 26 (19) 27 (27) 28 (26) 29 (40) 30 (16) 31 (38) 31 (55) 33 (47) 34 (49) 34 (23) 36 (29) 37 (60) 38 (43) 39 (33) 40 (35) 41 (77) 42 (69) 43 (22) 44 (68) 44 (47) 46 (78) 47 (18) 48 (83) 49 (80) 50 (57) 51 (28) 52 (44) 52 (45) 54 (92) 54 (53) 56 (89) 57 (36) 57 (63) 59 (42) 60 (72) 61 (64) 62 (65) 63 (62) 64 (70) 65 (73) 66 (38) 67 (65) 68 (85) 69 (36) 69 (58) 69 (78) 72 (74) 72 (50) 74 (94) 75 (46) 76 (51) 77 (76) 78 (54) 78 (81) 80 (82) 81 (51) 82 (93) 82 (61) 84 (31) 85 (95) 86 (71) 87 (56) 88 (91) 89 (86) 90 (88) 91 (59) 92 (84) 93 (87) 93 (90) 95 (74) 96 (96) Herning Ikast-Brande Morsø Holstebro Skive Varde Hedensted Favrskov Viborg Guldborgsund Norddjurs Samsø Billund Lemvig Esbjerg Vejen Rebild Herlev Tønder Aabenraa Jammerbugt Skanderborg Kalundborg Struer Stevns Gentofte Bornholm Greve Thisted Odder Faaborg-Midtfyn Lolland Solrød Nordfyn Ringkøbing-Skjern Mariagerfjord Middelfart Brønderslev Odense Rudersdal Svendborg Frederikshavn Assens Frederiksberg Høje-Taastrup Kolding Syddjurs Brøndby Ishøj Gribskov Fredericia Hjørring Lejre Vejle Vesthimmerland Randers Hørsholm Slagelse Glostrup Odsherred Køge Aalborg Vallensbæk Dragør Faxe Haderslev Horsens Furesø Ballerup Egedal Gladsaxe Allerød Sønderborg Sorø Kerteminde Nyborg Frederikssund Ringsted Tårnby Silkeborg Ærø Næstved Vordingborg Langeland Fredensborg Hvidovre Albertslund Hillerød København Halsnæs Lyngby-Taarbæk Rødovre Roskilde Aarhus Holbæk Helsingør LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Skatter, afgifter og gebyrer 18 0 20 40 60 80 96

Niveauet for kommunens personskatter Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med niveauet for kommunens personskatter. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (9) 2 (16) 2 (5) 4 (3) 5 (4) 6 (30) 7 (20) 8 (8) 9 (77) 10 (18) 11 (17) 11 (40) 13 (1) 14 (31) 15 (7) 16 (50) 16 (26) 18 (12) 19 (38) 20 (53) 21 (13) 22 (15) 23 (19) 24 (83) 25 (22) 26 (35) 26 (24) 28 (43) 29 (57) 29 (70) 31 (36) 32 (61) 33 (20) 34 (28) 35 (57) 35 (27) 35 (2) 38 (14) 39 (65) 40 (66) 41 (40) 42 (9) 43 (42) 44 (60) 45 (69) 46 (43) 47 (6) 48 (25) 49 (43) 50 (37) 51 (93) 51 (43) 51 (78) 54 (90) 55 (11) 55 (51) 57 (66) 58 (55) 59 (32) 60 (71) 61 (29) 62 (91) 63 (59) 64 (88) 65 (79) 66 (23) 67 (39) 68 (87) 69 (75) 70 (72) 71 (73) 72 (64) 73 (43) 74 (82) 75 (74) 75 (43) 77 (95) 78 (54) 79 (94) 80 (68) 81 (43) 82 (62) 83 (84) 84 (56) 85 (81) 86 (80) 87 (33) 87 (92) 89 (52) 90 (85) 91 (33) 92 (76) 93 (89) 94 (86) 94 (63) 96 (96) Herning Holstebro Varde Ikast-Brande Billund Rebild Favrskov Gentofte Vejle Morsø Kalundborg Viborg Greve Frederiksberg Norddjurs Guldborgsund Skive Rudersdal Hedensted Herlev Stevns Tønder Bornholm Solrød Aabenraa Faaborg-Midtfyn Odense Middelfart Brønderslev Jammerbugt Thisted Kolding Vejen Esbjerg Brøndby Samsø Struer Ringkøbing-Skjern Ishøj Nordfyn Skanderborg Lemvig Fredericia Gladsaxe Frederikshavn Gribskov Hørsholm Høje-Taastrup Mariagerfjord Horsens Fredensborg Hjørring Svendborg Randers Syddjurs Aalborg Vallensbæk Tårnby Odder Allerød Egedal Lolland Glostrup Faxe Sorø Sønderborg Assens Odsherred Næstved Silkeborg Dragør Haderslev Ærø Vordingborg Frederikssund Ringsted Furesø Kerteminde Hillerød Roskilde Ballerup Lejre Aarhus Køge Rødovre Halsnæs Albertslund Hvidovre Lyngby-Taarbæk København Holbæk Slagelse Vesthimmerland Langeland Nyborg Helsingør 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Skatter, afgifter og gebyrer 19

Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (5) 2 (1) 3 (3) 4 (12) 5 (20) 5 (1) 7 (16) 8 (6) 9 (13) 10 (39) 11 (21) 12 (18) 13 (32) 14 (35) 15 (10) 16 (39) 17 (15) 18 (28) 19 (11) 20 (17) 21 (27) 21 (13) 23 (48) 24 (7) 25 (31) 26 (9) 27 (64) 28 (34) 29 (53) 30 (23) 31 (63) 32 (49) 33 (7) 34 (22) 35 (33) 36 (36) 37 (30) 37 (26) 39 (36) 40 (41) 41 (58) 42 (50) 43 (19) 44 (58) 45 (44) 46 (61) 47 (60) 47 (47) 49 (52) 50 (29) 51 (71) 52 (46) 53 (80) 54 (66) 55 (45) 56 (74) 57 (25) 58 (68) 59 (38) 60 (65) 61 (51) 62 (57) 62 (43) 64 (24) 65 (56) 66 (4) 67 (87) 68 (89) 69 (55) 70 (62) 71 (42) 72 (77) 73 (75) 74 (81) 75 (67) 76 (72) 77 (82) 78 (85) 78 (78) 80 (68) 81 (83) 82 (76) 83 (88) 84 (54) 85 (73) 86 (70) 87 (91) 88 (86) 89 (90) 90 (84) 91 (92) 92 (93) 93 (79) 94 (95) 95 (94) 96 (96) Herning Hedensted Ikast-Brande Morsø Billund Samsø Esbjerg Lemvig Skive Norddjurs Holstebro Aabenraa Favrskov Rebild Varde Nordfyn Struer Guldborgsund Vejen Odder Mariagerfjord Skanderborg Jammerbugt Bornholm Viborg Tønder Frederikshavn Lolland Thisted Lejre Svendborg Faaborg-Midtfyn Syddjurs Ringkøbing-Skjern Gribskov Brønderslev Herlev Stevns Slagelse Vesthimmerland Høje-Taastrup Vallensbæk Assens Ishøj Gentofte Hjørring Hørsholm Odsherred Faxe Solrød Køge Greve Brøndby Kalundborg Odense Frederiksberg Haderslev Middelfart Fredericia Dragør Rudersdal Egedal Glostrup Ærø Ballerup Langeland Randers Sorø Allerød Kerteminde Lyngby-Taarbæk Frederikssund Kolding Gladsaxe Hvidovre Aalborg København Furesø Tårnby Vordingborg Rødovre Hillerød Vejle Albertslund Nyborg Horsens Roskilde Aarhus Halsnæs Ringsted Sønderborg Næstved Holbæk Fredensborg Helsingør Silkeborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Skatter, afgifter og gebyrer 20 1 2 3 4 5

Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med de kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (21) 2 (11) 3 (1) 4 (2) 5 (38) 6 (3) 7 (33) 8 (4) 9 (10) 10 (19) 11 (16) 12 (31) 13 (51) 14 (9) 15 (7) 16 (42) 17 (14) 18 (15) 19 (65) 20 (13) 21 (55) 22 (18) 22 (6) 22 (73) 22 (49) 26 (35) 27 (5) 28 (47) 29 (45) 30 (24) 31 (20) 32 (46) 33 (12) 34 (40) 35 (74) 36 (35) 37 (60) 38 (67) 39 (44) 40 (17) 41 (70) 42 (8) 43 (41) 44 (64) 45 (79) 46 (66) 47 (26) 48 (43) 49 (68) 49 (56) 51 (53) 52 (34) 53 (54) 54 (52) 55 (22) 56 (81) 57 (30) 58 (59) 59 (27) 60 (28) 61 (48) 62 (50) 63 (80) 64 (35) 65 (75) 65 (89) 67 (29) 68 (60) 69 (85) 70 (39) 71 (94) 72 (93) 73 (56) 74 (72) 74 (22) 76 (84) 77 (95) 78 (32) 79 (25) 80 (77) 80 (82) 82 (78) 83 (60) 84 (58) 85 (88) 86 (87) 87 (69) 88 (76) 89 (82) 90 (92) 91 (60) 92 (71) 93 (86) 94 (90) 95 (91) 96 (96) Morsø Herning Ikast-Brande Skive Viborg Lemvig Lolland Samsø Holstebro Skanderborg Vejen Herlev Guldborgsund Kalundborg Hedensted Varde Odder Esbjerg Jammerbugt Favrskov Middelfart Assens Norddjurs Stevns Tønder Solrød Struer Greve Odense Vesthimmerland Gentofte Ringkøbing-Skjern Aabenraa Thisted Kolding Mariagerfjord Rudersdal Svendborg Faaborg-Midtfyn Nyborg Bornholm Billund Brønderslev Høje-Taastrup Randers Slagelse Rebild Nordfyn Furesø Lejre Køge Sønderborg Frederikshavn Syddjurs Fredericia Brøndby Glostrup Aalborg Ballerup Ringsted Silkeborg Dragør Frederiksberg Hjørring Horsens Ishøj Kerteminde Odsherred Gribskov Haderslev Vejle Næstved Frederikssund Albertslund Langeland Halsnæs Sorø Hvidovre Vordingborg Allerød København Egedal Hørsholm Faxe Hillerød Aarhus Gladsaxe Rødovre Tårnby Roskilde Vallensbæk Lyngby-Taarbæk Ærø Fredensborg Holbæk Helsingør 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Skatter, afgifter og gebyrer 21

FYSISK PLANLÆGNING Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om den fysiske planlægning: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med om der er ledige erhvervsgrunde med plads til udvikling i kommunen, og om planlægningen giver plads til erhvervsudvikling. En forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe flere arbejdspladser, er, at det er muligt at udvide produktionen. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. IKAST-BRANDE 1 (1) 2 (6) 3 (9) 3 (21) 5 (10) 6 (4) 7 (13) 7 (17) 9 (7) 10 (7) 11 (30) 12 (14) 13 (3) 14 (2) 15 (20) 16 (5) 17 (34) 17 (39) 17 (31) 20 (48) 21 (25) 22 (85) 23 (24) 24 (44) 25 (16) 26 (14) 27 (35) 27 (74) 29 (19) 30 (41) 31 (50) 32 (11) 33 (31) 34 (29) 35 (39) 35 (52) 37 (36) 38 (44) 38 (56) 40 (22) 41 (57) 42 (65) 42 (28) 44 (57) 45 (48) 45 (12) 47 (54) 48 (62) 48 (47) 50 (25) 51 (60) 52 (60) 53 (70) 53 (54) 55 (73) 55 (17) 57 (27) 58 (22) 59 (42) 60 (31) 61 (69) 61 (68) 63 (76) 63 (81) 65 (38) 66 (50) 67 (53) 67 (86) 69 (80) 70 (42) 70 (82) 72 (59) 73 (79) 74 (92) 74 (88) 76 (66) 76 (88) 78 (90) 79 (37) 80 (84) 81 (91) 81 (67) 83 (46) 84 (87) 85 (77) 86 (72) 87 (74) 87 (64) 89 (83) 90 (70) 90 (93) 92 (63) 92 (78) 94 (93) 94 (93) 96 (96) Ikast-Brande Rebild Herning Vejen Middelfart Brønderslev Esbjerg Kolding Skanderborg Kalundborg Holstebro Horsens Favrskov Fredericia Morsø Hedensted Lolland Skive Vesthimmerland Guldborgsund Odder Nordfyn Assens Greve Mariagerfjord Norddjurs Kerteminde Samsø Ballerup Høje-Taastrup Ringkøbing-Skjern Ringsted Hillerød Aalborg Frederikssund Viborg Tønder Odense Varde Sorø Langeland Næstved Sønderborg Jammerbugt Albertslund Aabenraa Billund Frederikshavn Randers Nyborg Vejle Herlev Holbæk Aarhus Frederiksberg Lemvig Hjørring Køge Struer Allerød Bornholm Furesø Halsnæs Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Hvidovre Hørsholm Syddjurs Egedal Haderslev Tårnby Thisted Ishøj Roskilde Silkeborg Faxe Svendborg Solrød Faaborg-Midtfyn Odsherred Rudersdal Slagelse Glostrup Vallensbæk Gribskov Stevns København Vordingborg Brøndby Lejre Rødovre Fredensborg Gentofte Dragør Helsingør Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Fysisk planlægning 22 0 20 40 60 80 96

Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for erhvervsgrunde med plads til udvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (3) 2 (1) 3 (5) 4 (7) 5 (19) 6 (11) 7 (17) 8 (2) 9 (8) 10 (13) 11 (21) 12 (4) 12 (14) 12 (76) 15 (38) 16 (26) 17 (29) 18 (23) 19 (35) 20 (6) 21 (47) 22 (53) 23 (32) 24 (36) 25 (16) 26 (20) 27 (25) 28 (82) 29 (47) 30 (12) 31 (46) 31 (17) 33 (9) 34 (22) 35 (51) 36 (31) 37 (40) 38 (10) 39 (34) 40 (27) 41 (56) 42 (45) 42 (55) 44 (57) 45 (44) 46 (28) 47 (15) 48 (33) 49 (37) 50 (62) 51 (50) 52 (58) 53 (24) 54 (61) 55 (81) 56 (41) 57 (83) 58 (59) 58 (72) 60 (67) 61 (78) 62 (42) 63 (52) 64 (38) 65 (54) 66 (69) 67 (62) 68 (86) 69 (30) 70 (65) 71 (43) 72 (74) 73 (80) 74 (89) 75 (91) 76 (64) 77 (49) 78 (79) 79 (88) 80 (70) 81 (68) 82 (71) 83 (66) 84 (87) 85 (92) 86 (60) 87 (85) 88 (73) 89 (84) 90 (76) 91 (95) 92 (74) 93 (93) 94 (94) 95 (90) 96 (96) Rebild Ikast-Brande Middelfart Brønderslev Vejen Herning Horsens Fredericia Skanderborg Esbjerg Kolding Favrskov Kalundborg Samsø Holstebro Odder Vesthimmerland Morsø Lolland Hedensted Skive Guldborgsund Odense Assens Norddjurs Langeland Ballerup Nordfyn Ringkøbing-Skjern Mariagerfjord Greve Nyborg Aabenraa Struer Viborg Sønderborg Randers Ringsted Aalborg Kerteminde Billund Hillerød Varde Næstved Høje-Taastrup Sorø Lemvig Frederikssund Tønder Bornholm Vejle Aarhus Hjørring Holbæk Svendborg Hvidovre Syddjurs Frederikshavn Herlev Halsnæs Egedal Køge Thisted Allerød Jammerbugt Albertslund Faxe Silkeborg Faaborg-Midtfyn Slagelse Haderslev Odsherred Ishøj Solrød Roskilde Glostrup Vordingborg Tårnby Frederiksberg Gladsaxe Gribskov Furesø Hørsholm Lyngby-Taarbæk Vallensbæk Stevns Rudersdal København Brøndby Lejre Helsingør Fredensborg Dragør Rødovre Gentofte Ærø 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Fysisk planlægning 23

Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats på den lokale planlægning, så den giver plads til både by- og erhvervsudvikling. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (6) 3 (33) 4 (12) 5 (18) 6 (14) 7 (13) 8 (27) 9 (3) 10 (2) 11 (8) 12 (23) 13 (7) 14 (5) 15 (36) 16 (83) 17 (34) 18 (15) 19 (45) 19 (37) 21 (4) 22 (42) 23 (46) 24 (40) 25 (18) 26 (31) 27 (22) 28 (29) 28 (58) 28 (55) 31 (21) 32 (50) 33 (16) 34 (10) 35 (38) 36 (30) 37 (20) 38 (62) 38 (63) 38 (69) 41 (25) 42 (53) 43 (44) 44 (53) 45 (9) 45 (52) 47 (38) 48 (70) 49 (66) 50 (11) 51 (80) 51 (71) 53 (47) 54 (49) 55 (28) 56 (32) 57 (78) 58 (35) 59 (57) 60 (24) 61 (17) 62 (81) 63 (56) 64 (43) 65 (89) 66 (72) 67 (40) 68 (95) 69 (91) 70 (73) 71 (59) 72 (75) 73 (86) 74 (87) 74 (60) 76 (85) 77 (78) 78 (67) 79 (88) 80 (48) 81 (26) 82 (64) 83 (74) 84 (84) 85 (67) 86 (93) 87 (61) 88 (81) 89 (76) 90 (51) 90 (65) 90 (90) 93 (94) 94 (77) 95 (92) 96 (96) Ikast-Brande Herning Vejen Rebild Kolding Esbjerg Middelfart Holstebro Brønderslev Kalundborg Skanderborg Morsø Hedensted Favrskov Skive Nordfyn Lolland Horsens Guldborgsund Vesthimmerland Fredericia Greve Kerteminde Høje-Taastrup Assens Odder Mariagerfjord Albertslund Frederiksberg Jammerbugt Hillerød Frederikssund Norddjurs Ringsted Tønder Aalborg Ballerup Frederikshavn Furesø Lyngby-Taarbæk Sorø Ringkøbing-Skjern Herlev Varde Gladsaxe Viborg Hørsholm Næstved Vejle Køge Holbæk Samsø Aarhus Billund Allerød Sønderborg Tårnby Hjørring Randers Lemvig Aabenraa Halsnæs Odense Haderslev Langeland Ishøj Nyborg Rudersdal Roskilde Bornholm Hvidovre Egedal Syddjurs Solrød Thisted Silkeborg Vallensbæk Faxe Odsherred Faaborg-Midtfyn Glostrup Struer København Stevns Slagelse Rødovre Gentofte Gribskov Brøndby Fredensborg Lejre Svendborg Dragør Vordingborg Helsingør Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Fysisk planlægning 24 1 2 3 4 5

BRUG AF PRIVATE LEVERANDØRER Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om brug af private leverandører: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med åbenhed over for brug af private leverandører og overholdelse af betalingsfrister. Ved at bruge private leverandører kan en kommune spare mange penge på driftsbudgettet og desuden være med til at sikre stærke, levedygtige virksomheder. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. LANGELAND 1 (41) 2 (15) 2 (12) 4 (3) 5 (6) 5 (1) 5 (21) 8 (24) 9 (14) 10 (35) 11 (25) 11 (1) 13 (60) 14 (5) 15 (35) 16 (32) 17 (16) 18 (48) 19 (7) 20 (8) 20 (49) 22 (34) 23 (18) 24 (72) 25 (28) 25 (77) 25 (63) 28 (45) 29 (21) 29 (41) 31 (61) 32 (46) 33 (77) 34 (37) 35 (46) 36 (26) 36 (57) 38 (43) 39 (26) 40 (11) 41 (38) 42 (93) 43 (30) 44 (58) 44 (85) 46 (95) 46 (33) 46 (12) 49 (19) 50 (64) 51 (17) 51 (79) 53 (59) 53 (10) 55 (50) 56 (90) 56 (62) 58 (44) 59 (82) 60 (51) 61 (55) 62 (74) 63 (76) 63 (88) 63 (40) 66 (92) 67 (84) 67 (53) 69 (83) 70 (70) 71 (91) 71 (21) 73 (79) 73 (94) 75 (81) 75 (53) 77 (64) 78 (20) 78 (8) 80 (70) 81 (88) 81 (68) 83 (38) 83 (64) 85 (68) 85 (74) 87 (55) 88 (30) 89 (95) 90 (73) 91 (87) 92 (85) 93 (28) 94 (52) 95 (4) 96 (67) Langeland Herning Lyngby-Taarbæk Kalundborg Halsnæs Hedensted Ikast-Brande Kolding Billund Rudersdal Esbjerg Gentofte Viborg Middelfart Gladsaxe Lolland Vejen Herlev Favrskov Kerteminde Vallensbæk Hørsholm Holstebro Brøndby Høje-Taastrup Jammerbugt Odder Glostrup Køge Ringsted Lejre Brønderslev Vejle Næstved Horsens Assens Odense Silkeborg Hillerød Albertslund Mariagerfjord Nordfyn Frederiksberg Guldborgsund Vesthimmerland Roskilde Tønder Aabenraa Ballerup Skanderborg Allerød Rødovre Fredericia Skive Ishøj Hvidovre Nyborg Haderslev Svendborg Egedal Varde Faxe Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Frederikshavn Sorø Aalborg Rebild Stevns Frederikssund Greve Slagelse Tårnby København Norddjurs Faaborg-Midtfyn Lemvig Morsø Bornholm Fredensborg Sønderborg Holbæk Vordingborg Dragør Aarhus Odsherred Furesø Syddjurs Struer Thisted Gribskov Solrød Hjørring Ærø Helsingør 0 20 40 60 80 96 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Brug af private leverandører 25

Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for og åbenhed over for brug af private leverandører. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (15) 3 (27) 4 (30) 5 (24) 6 (8) 7 (23) 8 (3) 9 (9) 10 (19) 11 (14) 12 (4) 13 (32) 14 (37) 14 (16) 16 (19) 17 (60) 18 (19) 19 (6) 19 (28) 21 (52) 21 (76) 23 (11) 24 (53) 25 (71) 26 (33) 27 (94) 28 (50) 29 (54) 30 (56) 31 (25) 32 (61) 33 (37) 34 (66) 35 (10) 36 (13) 36 (87) 36 (1) 39 (49) 39 (40) 41 (26) 42 (36) 42 (88) 44 (82) 44 (35) 46 (48) 47 (29) 47 (43) 49 (72) 50 (50) 51 (59) 51 (79) 53 (77) 54 (41) 55 (30) 56 (22) 57 (90) 58 (18) 59 (45) 60 (93) 60 (5) 60 (83) 60 (81) 60 (74) 65 (46) 66 (47) 67 (57) 68 (61) 69 (91) 70 (34) 71 (69) 72 (67) 73 (70) 74 (16) 75 (78) 76 (61) 76 (12) 78 (95) 79 (96) 79 (44) 81 (75) 82 (86) 83 (80) 84 (68) 85 (92) 86 (58) 87 (73) 88 (61) 89 (88) 90 (85) 91 (61) 91 (7) 93 (84) 94 (54) 95 (37) 96 (42) Hedensted Herning Langeland Billund Vejen Lyngby-Taarbæk Esbjerg Kalundborg Kolding Halsnæs Middelfart Gentofte Ikast-Brande Frederiksberg Høje-Taastrup Holstebro Skanderborg Albertslund Favrskov Rudersdal Gladsaxe Hørsholm Mariagerfjord Viborg Herlev Nyborg Jammerbugt Ringsted Assens Horsens Næstved Vejle Tønder Odense Lolland Kerteminde Roskilde Samsø Ishøj Køge Hillerød Brønderslev Nordfyn Frederikssund Aalborg Fredericia Allerød Odder Lejre Randers Brøndby Hvidovre Vallensbæk Glostrup Haderslev Lemvig Frederikshavn Aabenraa Holbæk Egedal Morsø Stevns Tårnby Vesthimmerland Aarhus Silkeborg Bornholm Sorø Rødovre Greve Sønderborg København Varde Ballerup Ringkøbing-Skjern Norddjurs Skive Svendborg Dragør Guldborgsund Slagelse Fredensborg Rebild Thisted Syddjurs Furesø Faaborg-Midtfyn Gribskov Odsherred Faxe Struer Ærø Vordingborg Helsingør Solrød Hjørring LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Brug af private leverandører 26 1 2 3 4 5

Kommunens overholdelse af betalingsfrister Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for overholdelse af betalingsfrister. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (61) 1 (26) 3 (23) 4 (8) 5 (24) 6 (2) 7 (59) 8 (55) 9 (25) 10 (57) 11 (74) 12 (62) 13 (49) 14 (42) 15 (3) 16 (68) 16 (79) 18 (12) 19 (31) 19 (31) 21 (1) 22 (4) 22 (44) 24 (31) 25 (16) 26 (37) 26 (15) 28 (5) 29 (18) 30 (63) 31 (53) 32 (52) 33 (53) 34 (6) 35 (82) 36 (48) 37 (38) 38 (19) 39 (14) 40 (35) 41 (27) 42 (39) 42 (81) 44 (60) 45 (45) 46 (84) 46 (70) 48 (43) 49 (50) 50 (7) 50 (83) 52 (13) 53 (16) 54 (67) 55 (66) 55 (86) 57 (69) 58 (51) 59 (93) 60 (40) 61 (96) 62 (75) 63 (56) 64 (36) 65 (11) 66 (21) 67 (47) 68 (21) 69 (80) 70 (75) 71 (78) 72 (9) 72 (46) 74 (91) 75 (89) 76 (75) 77 (31) 78 (30) 78 (94) 80 (84) 81 (58) 82 (64) 83 (73) 84 (72) 85 (29) 86 (90) 87 (95) 88 (65) 89 (20) 89 (86) 91 (92) 92 (86) 93 (28) 94 (41) 95 (9) 96 (71) Langeland Vallensbæk Ikast-Brande Kalundborg Lyngby-Taarbæk Halsnæs Lolland Rudersdal Herning Glostrup Brøndby Viborg Kolding Silkeborg Hedensted Guldborgsund Odder Kerteminde Gladsaxe Herlev Gentofte Billund Lejre Ballerup Skive Esbjerg Køge Middelfart Favrskov Brønderslev Rødovre Svendborg Faxe Hørsholm Vesthimmerland Jammerbugt Ringsted Vejen Aabenraa Hillerød Holstebro Varde Vejle Næstved Odense Nordfyn Rebild Horsens Høje-Taastrup Assens Ringkøbing-Skjern Egedal Allerød Haderslev Fredericia Hvidovre Slagelse Faaborg-Midtfyn Sorø Vordingborg Roskilde Mariagerfjord Ishøj Tønder Albertslund Greve Norddjurs Odsherred Frederikshavn Fredensborg København Furesø Stevns Syddjurs Randers Struer Dragør Frederiksberg Tårnby Nyborg Sønderborg Skanderborg Aalborg Bornholm Solrød Thisted Gribskov Hjørring Morsø Samsø Aarhus Frederikssund Lemvig Holbæk Ærø Helsingør 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Brug af private leverandører 27

KOMMUNENS IMAGE Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om kommunens image: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække virksomheder og borgere. Et godt image er vigtigt for kommunens evne til at tiltrække succesfulde virksomheder og gode, kvalificerede medarbejdere. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. HERNING OG MIDDELFART 1 (1) 1 (5) 3 (2) 4 (7) 5 (3) 5 (13) 7 (3) 8 (5) 9 (15) 10 (8) 10 (9) 10 (19) 13 (15) 14 (26) 15 (15) 16 (22) 17 (9) 17 (28) 19 (18) 20 (12) 21 (14) 22 (33) 22 (25) 22 (20) 22 (54) 26 (21) 26 (30) 26 (34) 29 (51) 29 (11) 31 (27) 32 (30) 33 (45) 33 (38) 35 (23) 35 (47) 37 (52) 38 (44) 38 (66) 40 (52) 41 (36) 42 (24) 42 (43) 42 (38) 45 (37) 46 (45) 47 (32) 47 (48) 49 (64) 50 (29) 51 (50) 51 (48) 53 (61) 54 (41) 55 (55) 56 (40) 57 (42) 57 (69) 59 (58) 60 (75) 61 (85) 62 (57) 63 (56) 64 (34) 65 (78) 66 (76) 67 (61) 68 (73) 69 (58) 70 (58) 71 (93) 72 (70) 73 (83) 74 (67) 75 (63) 76 (74) 77 (79) 78 (82) 79 (67) 80 (84) 80 (90) 82 (71) 83 (71) 83 (77) 85 (95) 86 (92) 87 (86) 88 (90) 89 (87) 89 (89) 91 (94) 91 (64) 93 (80) 94 (87) 95 (81) 95 (96) Herning Middelfart Horsens Frederiksberg Ikast-Brande Vejen Hedensted Skanderborg Lyngby-Taarbæk Favrskov Gentofte Aarhus Rebild Ringsted Aalborg Kolding Ballerup København Hillerød Allerød Kalundborg Esbjerg Høje-Taastrup Vallensbæk Viborg Herlev Køge Tårnby Furesø Gladsaxe Vejle Hørsholm Egedal Holstebro Greve Rudersdal Solrød Billund Fredensborg Roskilde Glostrup Ishøj Lejre Aabenraa Mariagerfjord Sorø Holbæk Rødovre Jammerbugt Sønderborg Hvidovre Kerteminde Vesthimmerland Brøndby Frederikssund Brønderslev Odder Varde Silkeborg Frederikshavn Gribskov Fredericia Hjørring Albertslund Nordfyn Nyborg Norddjurs Halsnæs Ringkøbing-Skjern Faaborg-Midtfyn Bornholm Randers Dragør Haderslev Assens Morsø Næstved Guldborgsund Syddjurs Langeland Odense Lemvig Lolland Tønder Svendborg Stevns Thisted Slagelse Faxe Ærø Odsherred Struer Skive Helsingør Samsø Vordingborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens image 28 0 20 40 60 80 96

Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (6) 2 (1) 3 (2) 4 (3) 5 (4) 6 (10) 7 (4) 8 (21) 9 (8) 10 (12) 11 (9) 12 (20) 13 (18) 14 (19) 15 (13) 16 (16) 17 (29) 18 (7) 19 (15) 20 (28) 21 (24) 22 (17) 23 (11) 24 (27) 25 (37) 26 (14) 27 (39) 28 (40) 29 (26) 30 (36) 31 (34) 32 (45) 33 (38) 34 (25) 35 (76) 36 (54) 37 (56) 38 (23) 39 (59) 40 (66) 40 (47) 42 (61) 43 (71) 44 (51) 45 (42) 46 (32) 47 (48) 48 (30) 49 (31) 49 (44) 49 (22) 49 (60) 53 (33) 54 (74) 55 (50) 56 (52) 57 (49) 58 (41) 59 (63) 60 (69) 61 (67) 62 (46) 63 (35) 64 (79) 64 (55) 66 (72) 67 (43) 68 (69) 69 (86) 69 (56) 71 (81) 72 (62) 73 (65) 74 (95) 75 (68) 76 (73) 77 (85) 78 (64) 79 (89) 80 (58) 80 (92) 80 (78) 80 (81) 84 (88) 85 (84) 86 (74) 87 (96) 88 (80) 89 (90) 90 (77) 91 (87) 92 (93) 93 (53) 94 (91) 95 (81) 96 (94) Middelfart Ikast-Brande Herning Kalundborg Hedensted Vejen Horsens Lyngby-Taarbæk Ballerup Frederiksberg Favrskov Esbjerg Hillerød Høje-Taastrup Skanderborg Kolding Billund Gladsaxe Rebild Køge Greve Herlev Allerød Aarhus Hørsholm Gentofte Ringsted Tårnby Aalborg Vejle Aabenraa Holstebro København Glostrup Solrød Furesø Viborg Ishøj Roskilde Egedal Sorø Frederikshavn Fredensborg Rudersdal Hvidovre Vallensbæk Rødovre Mariagerfjord Holbæk Kerteminde Sønderborg Vesthimmerland Brøndby Jammerbugt Norddjurs Hjørring Lejre Fredericia Morsø Halsnæs Varde Frederikssund Albertslund Gribskov Ringkøbing-Skjern Guldborgsund Brønderslev Haderslev Bornholm Lolland Nyborg Randers Faaborg-Midtfyn Langeland Tønder Assens Silkeborg Odder Nordfyn Lemvig Slagelse Thisted Ærø Odense Næstved Syddjurs Svendborg Faxe Odsherred Skive Dragør Stevns Struer Helsingør Samsø Vordingborg 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens image 29

Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (1) 2 (2) 3 (5) 4 (10) 5 (8) 6 (6) 7 (3) 8 (12) 9 (19) 10 (15) 11 (24) 12 (11) 13 (7) 14 (53) 15 (4) 16 (22) 17 (42) 18 (51) 19 (16) 20 (25) 21 (9) 22 (60) 23 (14) 24 (33) 25 (21) 26 (28) 27 (31) 28 (32) 29 (48) 30 (26) 31 (39) 32 (20) 32 (36) 34 (27) 35 (12) 36 (17) 37 (34) 38 (49) 39 (52) 40 (23) 41 (18) 42 (45) 43 (37) 44 (30) 45 (39) 46 (56) 47 (46) 48 (61) 49 (35) 50 (29) 51 (73) 52 (44) 53 (64) 54 (62) 55 (41) 56 (50) 57 (43) 58 (66) 59 (89) 60 (54) 61 (47) 62 (70) 63 (67) 64 (65) 65 (57) 66 (58) 67 (38) 68 (55) 69 (71) 69 (74) 71 (95) 72 (59) 73 (67) 74 (88) 75 (63) 76 (72) 77 (87) 78 (90) 79 (85) 80 (75) 81 (79) 82 (86) 83 (77) 84 (67) 85 (91) 86 (82) 87 (94) 88 (82) 89 (78) 90 (80) 91 (92) 92 (84) 93 (93) 94 (81) 95 (96) 96 (76) Horsens Herning Frederiksberg Middelfart Vallensbæk Gentofte Skanderborg Aarhus Vejen Ringsted København Aalborg Ikast-Brande Viborg Hedensted Rebild Rudersdal Furesø Lyngby-Taarbæk Egedal Favrskov Fredensborg Allerød Tårnby Vejle Kolding Solrød Holstebro Roskilde Herlev Lejre Hillerød Køge Hørsholm Ballerup Gladsaxe Høje-Taastrup Glostrup Esbjerg Greve Odder Mariagerfjord Silkeborg Kalundborg Holbæk Jammerbugt Rødovre Billund Brønderslev Ishøj Dragør Sorø Frederikssund Nordfyn Sønderborg Kerteminde Aabenraa Varde Gribskov Hvidovre Brøndby Næstved Nyborg Vesthimmerland Faaborg-Midtfyn Syddjurs Albertslund Assens Fredericia Randers Bornholm Hjørring Ringkøbing-Skjern Odense Haderslev Halsnæs Stevns Svendborg Frederikshavn Norddjurs Lemvig Guldborgsund Struer Langeland Faxe Morsø Odsherred Tønder Skive Helsingør Thisted Slagelse Ærø Lolland Vordingborg Samsø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens image 30 1 2 3 4 5

KOMMUNENS VELFÆRDSSERVICE Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om velfærdsservicen: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til børnepasning og folkeskolen. Gode basisydelser som børnepasning og gode skoler er afgørende for kommunens evne til at tiltrække og fostre kvalificerede medarbejdere. Gode pasningsmuligheder kan samtidig være med til at øge medarbejdernes fleksibilitet. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. VALLENSBÆK 1 (4) 2 (9) 3 (6) 4 (5) 4 (33) 6 (29) 7 (1) 8 (33) 9 (17) 10 (8) 11 (51) 12 (15) 13 (68) 13 (31) 15 (16) 15 (20) 17 (2) 17 (27) 19 (12) 20 (22) 20 (29) 22 (55) 23 (77) 24 (78) 25 (6) 25 (23) 27 (62) 28 (37) 29 (40) 30 (85) 31 (10) 32 (18) 32 (53) 34 (75) 34 (59) 36 (13) 36 (27) 38 (32) 39 (58) 40 (35) 41 (59) 42 (91) 43 (63) 44 (40) 44 (14) 46 (67) 47 (42) 48 (47) 49 (56) 50 (24) 50 (38) 52 (70) 53 (10) 54 (48) 55 (79) 56 (82) 57 (88) 58 (84) 59 (26) 60 (80) 61 (56) 62 (49) 63 (18) 64 (65) 65 (61) 66 (25) 66 (90) 66 (45) 69 (64) 70 (21) 71 (51) 72 (53) 73 (92) 73 (93) 75 (76) 76 (44) 77 (35) 77 (46) 79 (39) 80 (73) 81 (80) 81 (86) 83 (3) 84 (83) 85 (50) 86 (72) 86 (66) 88 (89) 89 (69) 90 (87) 91 (70) 92 (43) 93 (73) 94 (94) 95 (95) 96 (95) Vallensbæk Ikast-Brande Vejen Hedensted Rudersdal Fredensborg Gentofte Struer Holstebro Brønderslev Odder Frederiksberg Lejre Vesthimmerland Skanderborg Viborg Favrskov Aalborg Herning Hørsholm Rebild Kolding Frederikshavn Bornholm Furesø Kerteminde Varde Thisted Kalundborg Odsherred Billund Langeland Lemvig Gribskov Mariagerfjord Horsens Ringkøbing-Skjern Greve Sønderborg Gladsaxe Vejle Roskilde Holbæk Esbjerg Skive Silkeborg Ballerup Norddjurs Egedal Fredericia Ringsted Odense Lyngby-Taarbæk Haderslev Tønder Halsnæs Rødovre Nordfyn Aabenraa Albertslund Morsø Randers Samsø Ishøj Køge Jammerbugt Svendborg Syddjurs Høje-Taastrup Assens Middelfart Brøndby Helsingør Hvidovre Glostrup Lolland Herlev Solrød Sorø Slagelse Guldborgsund Næstved Allerød Dragør Ærø Hjørring Aarhus Stevns Faaborg-Midtfyn Tårnby Frederikssund Hillerød Nyborg København Faxe Vordingborg 0 20 40 60 80 96 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens velfærdsservice 31

Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider mv.) Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for adgangen til børnepasning (ventelister, åbningstider). 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (2) 2 (15) 3 (12) 4 (16) 5 (50) 6 (7) 7 (51) 8 (4) 9 (6) 10 (22) 11 (19) 12 (5) 13 (69) 14 (61) 14 (61) 16 (29) 17 (27) 18 (26) 19 (37) 20 (8) 21 (11) 22 (68) 23 (65) 24 (41) 25 (45) 26 (32) 27 (78) 28 (32) 29 (48) 30 (35) 31 (9) 32 (32) 32 (57) 34 (14) 35 (13) 36 (84) 37 (42) 37 (58) 39 (51) 40 (77) 40 (20) 42 (92) 43 (3) 44 (28) 44 (55) 46 (80) 46 (72) 48 (38) 49 (54) 50 (60) 51 (47) 51 (36) 53 (79) 54 (46) 55 (18) 56 (17) 57 (63) 58 (43) 59 (65) 59 (59) 59 (85) 59 (55) 59 (38) 64 (49) 65 (83) 66 (75) 67 (74) 68 (24) 68 (44) 70 (73) 71 (23) 72 (25) 73 (88) 74 (87) 75 (53) 76 (38) 77 (1) 77 (86) 79 (76) 80 (91) 81 (70) 82 (67) 83 (88) 83 (29) 85 (21) 86 (93) 87 (82) 88 (88) 89 (71) 90 (31) 91 (10) 92 (80) 93 (95) 94 (63) 95 (94) 96 (96) Vallensbæk Ikast-Brande Hedensted Vejen Vesthimmerland Holstebro Rudersdal Gentofte Brønderslev Aalborg Herning Favrskov Bornholm Lejre Struer Fredensborg Viborg Thisted Odder Skanderborg Frederiksberg Halsnæs Kolding Greve Mariagerfjord Varde Frederikshavn Rebild Holbæk Haderslev Billund Kerteminde Lemvig Furesø Horsens Odsherred Hørsholm Vejle Høje-Taastrup Gribskov Lyngby-Taarbæk Roskilde Langeland Fredericia Sønderborg Egedal Tønder Norddjurs Ballerup Kalundborg Morsø Ringkøbing-Skjern Odense Gladsaxe Aabenraa Skive Ringsted Esbjerg Albertslund Brøndby Glostrup Ishøj Syddjurs Randers Silkeborg Nordfyn Køge Solrød Ærø Guldborgsund Jammerbugt Lolland Dragør Helsingør Middelfart Herlev Samsø Svendborg Hjørring Rødovre Slagelse Aarhus Næstved Sorø Assens Hvidovre Faaborg-Midtfyn Stevns Nyborg Hillerød Allerød Tårnby Faxe Frederikssund Vordingborg København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens velfærdsservice 32 1 2 3 4 5

Folkeskole Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for folkeskolen. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (11) 2 (36) 3 (10) 4 (8) 5 (4) 6 (22) 7 (12) 8 (22) 9 (62) 10 (5) 11 (27) 12 (1) 13 (33) 14 (19) 15 (15) 16 (73) 17 (32) 17 (21) 19 (72) 20 (38) 21 (6) 22 (3) 23 (20) 24 (42) 25 (16) 26 (28) 27 (41) 28 (9) 29 (50) 30 (28) 31 (82) 32 (80) 32 (79) 34 (38) 35 (83) 36 (71) 36 (14) 38 (18) 38 (45) 38 (50) 41 (49) 42 (17) 43 (13) 44 (85) 45 (43) 46 (30) 47 (88) 48 (50) 49 (59) 50 (56) 51 (63) 52 (89) 53 (26) 53 (24) 55 (31) 56 (25) 57 (47) 58 (67) 58 (34) 60 (92) 60 (90) 60 (35) 63 (81) 63 (40) 65 (7) 66 (70) 66 (46) 68 (2) 69 (57) 70 (53) 71 (48) 72 (94) 73 (78) 74 (77) 75 (36) 76 (60) 76 (65) 78 (86) 78 (87) 80 (55) 81 (75) 82 (61) 83 (68) 84 (43) 85 (65) 86 (84) 87 (74) 88 (64) 89 (93) 90 (57) 91 (91) 92 (69) 92 (76) 94 (54) 95 (95) 96 (96) Vallensbæk Fredensborg Ikast-Brande Hørsholm Vejen Rudersdal Struer Frederiksberg Odder Hedensted Skanderborg Gentofte Rebild Viborg Brønderslev Lejre Holstebro Kalundborg Frederikshavn Kolding Furesø Favrskov Kerteminde Aalborg Vesthimmerland Ringkøbing-Skjern Langeland Herning Silkeborg Gladsaxe Varde Odsherred Rødovre Esbjerg Bornholm Gribskov Skive Billund Lemvig Sønderborg Thisted Horsens Ringsted Roskilde Samsø Ballerup Nordfyn Vejle Odense Norddjurs Mariagerfjord Svendborg Assens Egedal Greve Fredericia Randers Holbæk Jammerbugt Albertslund Hvidovre Køge Tønder Aabenraa Lyngby-Taarbæk Ishøj Middelfart Allerød Morsø Syddjurs Sorø Helsingør Næstved Slagelse Herlev Haderslev Lolland Stevns Tårnby Faaborg-Midtfyn Frederikssund Aarhus Solrød Brøndby Hjørring Guldborgsund Dragør Glostrup Halsnæs Hillerød København Høje-Taastrup Nyborg Ærø Faxe Vordingborg 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunens velfærdsservice 33

INFORMATION OG DIALOG MED KOMMUNEN Kommunens gennemsnitlige placering på indikatorer om information og dialog med kommunen: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens evne til at formidle væsentlig information samt kvaliteten af dialogen mellem politikere, embedsmænd og virksomheder. For at virksomhederne kan planlægge f.eks. fremtidige investeringer, er det vigtigt, at de har overblik over kommunens fremtidsplaner, og at kommunen lytter til deres synspunkter. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på indikatorerne. HEDENSTED OG HERNING 1 (4) 1 (3) 3 (1) 4 (5) 5 (9) 6 (15) 6 (19) 8 (24) 9 (2) 10 (35) 10 (8) 12 (18) 13 (12) 14 (13) 15 (32) 16 (79) 17 (11) 18 (16) 19 (63) 19 (60) 21 (6) 22 (27) 23 (43) 24 (50) 25 (10) 26 (25) 27 (59) 28 (48) 29 (50) 30 (16) 31 (7) 32 (39) 33 (76) 34 (73) 35 (82) 36 (49) 37 (53) 38 (56) 39 (46) 39 (42) 39 (62) 42 (58) 42 (30) 42 (29) 45 (37) 46 (54) 46 (33) 48 (55) 49 (38) 50 (43) 51 (70) 51 (47) 51 (31) 54 (64) 55 (36) 56 (39) 57 (73) 58 (91) 59 (20) 60 (81) 60 (41) 62 (14) 63 (22) 64 (45) 65 (34) 66 (77) 67 (90) 68 (93) 69 (88) 70 (52) 71 (82) 72 (27) 73 (26) 73 (86) 75 (23) 76 (67) 77 (78) 78 (65) 79 (61) 80 (69) 80 (66) 82 (85) 83 (79) 84 (89) 84 (72) 86 (92) 87 (68) 88 (71) 89 (21) 90 (96) 91 (57) 92 (95) 93 (82) 94 (86) 95 (93) 96 (75) Hedensted Herning Ikast-Brande Kalundborg Furesø Vejen Viborg Holstebro Morsø Billund Middelfart Kolding Esbjerg Favrskov Ishøj Jammerbugt Skanderborg Skive Frederikshavn Odder Gladsaxe Vesthimmerland Frederiksberg Ringsted Horsens Høje-Taastrup Vejle Gentofte Halsnæs Aalborg Aabenraa Brønderslev Nordfyn Bornholm Solrød Herlev Lyngby-Taarbæk Sorø Albertslund Assens Vallensbæk Køge Lejre Silkeborg Norddjurs Kerteminde Tønder Varde Odense Ringkøbing-Skjern Guldborgsund Lolland Mariagerfjord Rebild Odsherred Greve Nyborg Hørsholm Hjørring Rødovre Struer Lemvig Ballerup Holbæk Sønderborg Haderslev Roskilde Svendborg Tårnby Aarhus Fredensborg Glostrup Allerød Frederikssund Fredericia Brøndby Syddjurs Hvidovre Faaborg-Midtfyn Egedal Næstved Thisted Stevns Gribskov Slagelse Langeland Randers Rudersdal Samsø Dragør Hillerød Faxe København Ærø Helsingør Vordingborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Information og dialog med kommunen 34 0 20 40 60 80 96

Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for formidling af væsentlige informationer til virksomhederne. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (35) 2 (51) 3 (5) 4 (4) 5 (21) 6 (9) 7 (11) 8 (19) 9 (13) 10 (1) 11 (20) 12 (3) 13 (47) 14 (28) 15 (64) 16 (10) 16 (2) 18 (55) 19 (40) 20 (67) 21 (59) 22 (12) 23 (15) 24 (83) 25 (25) 26 (48) 26 (73) 26 (27) 29 (17) 30 (31) 31 (7) 32 (54) 33 (26) 34 (45) 35 (75) 36 (38) 37 (37) 38 (30) 39 (61) 40 (6) 41 (43) 42 (81) 43 (52) 44 (18) 45 (24) 46 (78) 47 (41) 48 (68) 49 (72) 50 (16) 51 (8) 52 (22) 53 (31) 54 (76) 55 (14) 56 (62) 57 (84) 58 (49) 59 (50) 60 (66) 61 (68) 62 (56) 63 (79) 64 (70) 65 (29) 66 (77) 67 (31) 67 (86) 69 (63) 70 (44) 71 (96) 72 (65) 73 (34) 74 (23) 75 (91) 76 (71) 77 (36) 78 (58) 79 (52) 80 (41) 81 (87) 82 (60) 83 (82) 84 (90) 85 (95) 86 (39) 87 (89) 88 (80) 89 (94) 90 (57) 91 (88) 92 (85) 93 (45) 94 (92) 95 (92) 96 (74) Viborg Solrød Hedensted Herning Vejen Middelfart Esbjerg Kalundborg Gladsaxe Ikast-Brande Ishøj Furesø Holstebro Billund Ringsted Favrskov Morsø Frederiksberg Herlev Jammerbugt Frederikshavn Skive Gentofte Hørsholm Kolding Kerteminde Rebild Skanderborg Tønder Lejre Aabenraa Assens Høje-Taastrup Norddjurs Bornholm Brønderslev Vesthimmerland Albertslund Odder Lemvig Halsnæs Rødovre Mariagerfjord Horsens Ballerup Tårnby Silkeborg Køge Vejle Glostrup Vallensbæk Aalborg Sorø Nyborg Hjørring Lyngby-Taarbæk Svendborg Greve Ringkøbing-Skjern Odsherred Fredensborg Varde Nordfyn Hvidovre Sønderborg Slagelse Fredericia Guldborgsund Aarhus Odense Dragør Rudersdal Struer Allerød Frederikssund Thisted Brøndby Næstved Egedal Faaborg-Midtfyn Haderslev Randers Syddjurs Stevns Langeland Lolland Roskilde Holbæk Gribskov Hillerød Helsingør København Samsø Faxe Ærø Vordingborg 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Information og dialog med kommunen 35

Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for en dialog mellem erhvervslivet og kommunens politikere. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (6) 2 (3) 3 (12) 4 (4) 5 (15) 6 (9) 7 (1) 8 (18) 9 (33) 10 (45) 10 (5) 12 (2) 13 (54) 14 (13) 15 (23) 16 (11) 16 (87) 18 (17) 19 (32) 19 (29) 21 (14) 22 (31) 23 (58) 24 (40) 24 (20) 26 (10) 27 (42) 28 (96) 29 (34) 30 (56) 31 (72) 32 (41) 33 (51) 34 (47) 35 (19) 36 (39) 37 (59) 37 (8) 39 (7) 40 (24) 41 (50) 41 (85) 43 (16) 44 (47) 45 (49) 46 (24) 46 (20) 46 (62) 49 (55) 50 (43) 51 (68) 52 (86) 52 (44) 54 (52) 55 (75) 56 (61) 57 (77) 57 (64) 59 (84) 60 (71) 61 (24) 62 (45) 63 (22) 64 (38) 65 (67) 66 (76) 67 (53) 68 (73) 69 (30) 70 (66) 71 (36) 72 (24) 73 (94) 74 (65) 75 (35) 75 (69) 75 (88) 78 (82) 79 (63) 80 (70) 81 (81) 82 (80) 83 (37) 83 (56) 83 (90) 86 (28) 87 (89) 88 (79) 89 (92) 90 (60) 91 (74) 92 (91) 93 (83) 94 (78) 95 (95) 96 (93) Hedensted Herning Viborg Ikast-Brande Kolding Furesø Kalundborg Holstebro Ishøj Billund Morsø Skanderborg Odder Favrskov Vejen Horsens Jammerbugt Esbjerg Holbæk Vesthimmerland Middelfart Skive Bornholm Assens Aalborg Høje-Taastrup Vejle Solrød Lyngby-Taarbæk Frederikshavn Nordfyn Ringsted Varde Odense Silkeborg Frederiksberg Halsnæs Aabenraa Gladsaxe Norddjurs Brønderslev Vallensbæk Mariagerfjord Greve Køge Lejre Odsherred Sorø Guldborgsund Ringkøbing-Skjern Haderslev Fredensborg Tønder Herlev Albertslund Lolland Frederikssund Rebild Roskilde Gentofte Sønderborg Aarhus Hjørring Struer Stevns Rødovre Kerteminde Syddjurs Fredericia Næstved Lemvig Samsø Tårnby Nyborg Allerød Faaborg-Midtfyn Hørsholm Langeland Randers Rudersdal Egedal Brøndby Glostrup Hvidovre Thisted Ballerup Faxe Gribskov Svendborg Hillerød Slagelse Helsingør København Vordingborg Dragør Ærø LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Information og dialog med kommunen 36 1 2 3 4 5

Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats for en dialog mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. 1 = Meget utilfreds, 2 = Utilfreds, 3 = Hverken/eller, 4 = Tilfreds, 5 = Meget tilfreds 1 (6) 2 (4) 3 (6) 4 (1) 5 (24) 6 (10) 7 (5) 8 (20) 9 (41) 10 (8) 11 (16) 12 (23) 13 (35) 14 (72) 15 (16) 16 (62) 17 (66) 18 (57) 19 (82) 20 (13) 21 (15) 22 (14) 23 (55) 24 (21) 25 (43) 26 (3) 27 (38) 28 (16) 29 (12) 30 (36) 30 (50) 32 (56) 33 (47) 34 (70) 35 (63) 35 (72) 37 (9) 38 (40) 39 (87) 40 (39) 41 (32) 42 (50) 42 (87) 44 (27) 45 (94) 46 (58) 47 (59) 48 (25) 49 (30) 50 (31) 51 (76) 51 (54) 53 (33) 54 (52) 55 (80) 56 (53) 57 (28) 58 (44) 59 (41) 60 (85) 61 (85) 62 (77) 62 (11) 64 (48) 65 (90) 65 (29) 67 (45) 68 (26) 69 (46) 70 (34) 71 (66) 72 (69) 73 (78) 74 (22) 75 (81) 76 (84) 77 (92) 78 (37) 78 (60) 80 (71) 80 (61) 82 (19) 83 (64) 84 (96) 85 (82) 86 (89) 87 (95) 87 (2) 87 (79) 87 (65) 91 (49) 92 (75) 93 (72) 94 (93) 95 (68) 96 (91) Herning Ikast-Brande Hedensted Kalundborg Furesø Vejen Morsø Kolding Lolland Middelfart Holstebro Favrskov Billund Nordfyn Esbjerg Odder Frederikshavn Gentofte Jammerbugt Skanderborg Skive Viborg Vejle Vesthimmerland Halsnæs Gladsaxe Frederiksberg Aalborg Horsens Brønderslev Ishøj Struer Høje-Taastrup Sorø Guldborgsund Nyborg Aabenraa Ringsted Roskilde Ringkøbing-Skjern Albertslund Køge Vallensbæk Odense Svendborg Kerteminde Lyngby-Taarbæk Ballerup Odsherred Hjørring Haderslev Varde Silkeborg Herlev Bornholm Sønderborg Greve Tønder Lejre Gribskov Rødovre Brøndby Lemvig Norddjurs Hørsholm Mariagerfjord Aarhus Allerød Rebild Glostrup Egedal Faaborg-Midtfyn Syddjurs Holbæk Tårnby Thisted Langeland Assens Hvidovre Randers Slagelse Fredericia Næstved Solrød Frederikssund Fredensborg Dragør Samsø Stevns Ærø Hillerød København Rudersdal Faxe Vordingborg Helsingør 1 2 3 4 5 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Information og dialog med kommunen 37

KOMMUNALE RAMMEVILKÅR Kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer: I denne kategori har vi samlet officielle statistiske data, som på hver sin måde beskriver erhvervsforholdene i kommunen. En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 22 statistiske indikatorer. BILLUND 1 (2) 2 (5) 3 (1) 4 (10) 5 (27) 6 (28) 7 (18) 8 (8) 9 (38) 10 (11) 11 (26) 12 (17) 12 (35) 14 (39) 15 (60) 16 (33) 17 (3) 18 (6) 19 (25) 20 (54) 21 (20) 22 (4) 23 (63) 24 (24) 25 (31) 26 (46) 27 (14) 28 (9) 29 (29) 30 (19) 31 (66) 32 (12) 33 (36) 34 (7) 35 (32) 36 (13) 37 (16) 38 (41) 39 (40) 40 (34) 41 (37) 42 (73) 43 (54) 44 (22) 45 (50) 46 (23) 47 (57) 48 (83) 49 (47) 50 (80) 51 (71) 52 (51) 53 (48) 53 (52) 55 (91) 56 (61) 57 (72) 58 (30) 59 (75) 60 (56) 61 (21) 62 (58) 63 (64) 64 (59) 65 (45) 66 (44) 67 (78) 68 (69) 69 (15) 70 (66) 71 (65) 72 (48) 73 (74) 74 (86) 75 (75) 76 (94) 77 (84) 78 (70) 79 (41) 80 (85) 81 (62) 82 (41) 83 (66) 84 (79) 85 (82) 86 (77) 87 (87) 88 (81) 89 (88) 89 (52) 91 (96) 92 (92) 93 (93) 94 (89) 95 (95) 96 (90) Billund Køge Greve Favrskov Hedensted Lejre Gribskov Allerød Hørsholm Herning Ikast-Brande Brøndby Hillerød Gentofte Skanderborg Aabenraa Solrød Kolding Herlev Samsø København Holstebro Høje-Taastrup Stevns Horsens Frederikssund Frederiksberg Glostrup Dragør Aarhus Vesthimmerland Lemvig Assens Ballerup Lyngby-Taarbæk Ishøj Odense Syddjurs Esbjerg Gladsaxe Rudersdal Varde Middelfart Morsø Vejle Aalborg Faxe Holbæk Vejen Fredensborg Egedal Viborg Rødovre Tårnby Furesø Vallensbæk Sønderborg Roskilde Tønder Hvidovre Fredericia Thisted Faaborg-Midtfyn Ringkøbing-Skjern Ærø Albertslund Helsingør Skive Rebild Kalundborg Slagelse Ringsted Silkeborg Randers Jammerbugt Svendborg Næstved Sorø Odder Norddjurs Mariagerfjord Langeland Frederikshavn Halsnæs Lolland Bornholm Odsherred Brønderslev Hjørring Struer Haderslev Guldborgsund Kerteminde Nyborg Vordingborg Nordfyn LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 38 0 20 40 60 80 96

Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvens for 16 64-årige, 2012 (pct.). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. 1 (2) 2 (1) 3 (3) 4 (4) 5 (6) 6 (8) 7 (5) 8 (10) 9 (6) 10 (10) 10 (9) 12 (12) 13 (13) 13 (14) 13 (18) 16 (20) 16 (15) 18 (18) 19 (16) 19 (22) 21 (25) 22 (21) 23 (25) 23 (16) 23 (34) 23 (31) 27 (24) 27 (25) 29 (29) 29 (29) 29 (23) 32 (25) 32 (31) 34 (31) 35 (34) 35 (42) 37 (36) 38 (40) 38 (38) 40 (42) 41 (38) 42 (36) 43 (42) 43 (42) 43 (40) 46 (52) 47 (47) 48 (48) 49 (46) 49 (48) 51 (52) 52 (51) 52 (57) 52 (59) 55 (52) 55 (57) 55 (55) 58 (62) 58 (55) 58 (48) 61 (59) 61 (61) 63 (64) 64 (62) 65 (65) 66 (72) 66 (67) 68 (68) 69 (65) 69 (71) 71 (74) 71 (70) 73 (68) 74 (73) 75 (74) 76 (79) 77 (83) 78 (74) 79 (81) 79 (83) 81 (81) 82 (77) 83 (77) 84 (79) 85 (86) 86 (91) 87 (85) 88 (88) 89 (90) 90 (93) 91 (87) 92 (88) 93 (92) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Egedal Allerød Vallensbæk Solrød Dragør Favrskov Lejre Skanderborg Hillerød Hedensted Rebild Furesø Frederikssund Greve Tårnby Glostrup Varde Ringkøbing-Skjern Billund Gribskov Vejen Odder Holstebro Hørsholm Køge Silkeborg Lemvig Rudersdal Ikast-Brande Stevns Viborg Roskilde Vejle Herlev Fredensborg Rødovre Ringsted Faxe Lyngby-Taarbæk Hvidovre Kolding Gentofte Gladsaxe Herning Middelfart Høje-Taastrup Frederiksberg Brønderslev Helsingør Sorø Vesthimmerland Assens Halsnæs Jammerbugt Holbæk Struer Syddjurs Hjørring Mariagerfjord Nordfyn Næstved Skive Horsens Thisted Ballerup Frederikshavn Randers Kerteminde Faaborg-Midtfyn Haderslev Slagelse Tønder Fredericia Aabenraa Esbjerg København Samsø Norddjurs Ishøj Morsø Kalundborg Aalborg Sønderborg Nyborg Brøndby Albertslund Svendborg Bornholm Vordingborg Odsherred Guldborgsund Aarhus Odense Langeland Ærø Lolland 0 20 40 60 80 100 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 39

Ændring i erhvervsfrekvens over de sidste tre år Ændring i erhvervsfrekvens for 16 64-årige fra 2009 til 2012 (pct.point). Erhvervsfrekvensen afspejler den kommunale arbejdsstyrke i pct. af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. 1 (1) 2 (2) 3 (5) 4 (2) 5 (4) 6 (11) 6 (8) 8 (45) 9 (14) 10 (8) 11 (25) 12 (7) 12 (33) 12 (20) 12 (10) 16 (38) 16 (38) 16 (20) 16 (20) 16 (33) 16 (14) 22 (17) 22 (33) 24 (45) 24 (17) 26 (28) 26 (55) 26 (17) 26 (33) 26 (6) 31 (28) 31 (38) 31 (38) 31 (31) 31 (45) 36 (11) 36 (33) 36 (20) 36 (25) 36 (14) 36 (25) 36 (28) 43 (71) 43 (68) 43 (68) 43 (55) 43 (55) 48 (50) 48 (55) 48 (45) 48 (31) 52 (55) 52 (38) 52 (79) 52 (68) 56 (38) 56 (71) 56 (11) 56 (45) 56 (38) 56 (50) 56 (55) 56 (55) 64 (75) 64 (20) 64 (55) 64 (55) 64 (75) 64 (79) 64 (50) 71 (71) 71 (79) 71 (71) 74 (50) 74 (87) 74 (75) 74 (50) 78 (55) 78 (85) 78 (55) 78 (89) 78 (75) 78 (55) 84 (87) 84 (93) 84 (55) 87 (79) 87 (79) 87 (89) 87 (89) 91 (79) 91 (89) 93 (96) 94 (85) 95 (95) 96 (94) Samsø Dragør Gribskov Bornholm Frederiksberg Greve Rudersdal Tårnby København Vallensbæk Egedal Helsingør Slagelse Solrød Svendborg Brøndby Frederikshavn Frederikssund Furesø Hjørring Lemvig Herlev Odsherred Skanderborg Stevns Fredensborg Glostrup Lejre Lyngby-Taarbæk Ærø Assens Ballerup Favrskov Halsnæs Struer Allerød Brønderslev Gentofte Hillerød Hørsholm Middelfart Rebild Høje-Taastrup Jammerbugt Morsø Syddjurs Vejen Ishøj Køge Aabenraa Aalborg Faxe Gladsaxe Rødovre Vesthimmerland Billund Horsens Langeland Lolland Odder Roskilde Tønder Vordingborg Esbjerg Guldborgsund Holbæk Holstebro Hvidovre Kalundborg Næstved Ringsted Skive Varde Norddjurs Silkeborg Vejle Aarhus Faaborg-Midtfyn Hedensted Nyborg Randers Sorø Viborg Herning Kerteminde Nordfyn Ikast-Brande Kolding Mariagerfjord Ringkøbing-Skjern Odense Thisted Albertslund Fredericia Haderslev Sønderborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 40-5 -4-3 -2-1 0 1

Konkurrenceudsættelse Indikator for konkurrenceudsættelse 2012 (pct.). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. 1 (1) 2 (3) 3 (2) 4 (6) 5 (4) 6 (8) 7 (11) 8 (7) 9 (13) 10 (19) 11 (20) 11 (9) 13 (39) 14 (21) 14 (18) 16 (21) 17 (17) 18 (39) 19 (5) 20 (16) 21 (27) 21 (23) 23 (37) 23 (38) 23 (52) 23 (33) 27 (26) 27 (35) 29 (28) 29 (13) 31 (66) 32 (28) 33 (28) 33 (12) 35 (47) 35 (43) 37 (45) 38 (15) 39 (45) 39 (25) 41 (39) 42 (57) 43 (35) 44 (57) 45 (39) 45 (71) 45 (32) 48 (51) 48 (61) 48 (53) 48 (28) 52 (47) 53 (57) 54 (47) 54 (56) 56 (53) 57 (57) 58 (44) 58 (76) 60 (33) 61 (69) 61 (63) 61 (73) 64 (70) 64 (68) 64 (61) 67 (53) 67 (64) 67 (65) 67 (88) 67 (94) 72 (23) 73 (77) 73 (67) 75 (47) 76 (84) 77 (73) 78 (71) 79 (82) 79 (91) 81 (84) 82 (84) 83 (80) 84 (75) 85 (83) 86 (89) 86 (80) 88 (93) 89 (89) 90 (87) 91 (77) 92 (96) 92 (92) 94 (10) 94 (95) 96 (79) Gribskov Solrød Jammerbugt Hørsholm Holbæk Holstebro Vesthimmerland København Fredensborg Stevns Hillerød Odsherred Halsnæs Lyngby-Taarbæk Vordingborg Furesø Lejre Albertslund Odder Frederiksberg Odense Vejle Allerød Frederikssund Køge Morsø Samsø Syddjurs Greve Kolding Favrskov Ringsted Billund Ishøj Assens Vejen Brønderslev Silkeborg Gladsaxe Aalborg Gentofte Aarhus Roskilde Varde Ballerup Herlev Randers Brøndby Hedensted Helsingør Langeland Faaborg-Midtfyn Høje-Taastrup Horsens Kalundborg Lemvig Guldborgsund Lolland Thisted Faxe Haderslev Herning Sorø Ringkøbing-Skjern Rudersdal Viborg Bornholm Esbjerg Struer Vallensbæk Aabenraa Dragør Middelfart Slagelse Egedal Næstved Skive Sønderborg Nyborg Svendborg Ikast-Brande Kerteminde Hjørring Hvidovre Nordfyn Glostrup Rebild Mariagerfjord Norddjurs Fredericia Skanderborg Tønder Tårnby Frederikshavn Rødovre Ærø 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 41

Ændring i konkurrenceudsættelse over de sidste tre år Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2012 (pct.point). Indikator for konkurrenceudsættelse måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommunerne på 66.-pladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 2 (95) 3 (16) 4 (21) 5 (19) 6 (7) 7 (2) 7 (16) 9 (26) 10 (23) 11 (12) 11 (84) 13 (40) 13 (22) 15 (49) 16 (12) 16 (49) 18 (43) 19 (37) 20 (3) 20 (4) 22 (12) 23 (26) 24 (33) 24 (31) 26 (48) 26 (19) 26 (46) 29 (7) 30 (78) 30 (5) 32 (37) 32 (18) 34 (88) 35 (49) 35 (56) 37 (65) 38 (32) 38 (43) 40 (70) 41 (26) 42 (84) 42 (49) 44 (71) 44 (33) 46 (36) 47 (61) 47 (15) 49 (39) 49 (56) 49 (65) 52 (6) 53 (9) 53 (23) 55 (29) 55 (9) 57 (49) 57 (56) 57 (23) 60 (79) 60 (29) 62 (46) 62 (42) 62 (65) 65 (56) 66 (84) 66 (91) 68 (82) 68 (63) 70 (71) 71 (81) 72 (79) 73 (73) 73 (65) 73 (75) 76 (33) 77 (84) 78 (43) 78 (92) 80 (75) 81 (40) 81 (90) 81 (54) 84 (89) 85 (61) 86 (82) 86 (55) 88 (77) 89 (92) 90 (73) 91 (69) 92 (60) 93 (64) 94 (9) 95 (94) 96 (96) Aalborg Hillerød Holstebro Thisted Gribskov Faxe Silkeborg Aarhus Syddjurs Halsnæs Favrskov Aabenraa Lyngby-Taarbæk Vejle Kalundborg Nyborg Solrød Stevns Lejre Langeland Norddjurs Haderslev Vordingborg Billund Svendborg Assens Horsens Varde Dragør Hørsholm Sønderborg Holbæk Morsø Vallensbæk Frederikssund Næstved Hedensted Kolding Odense Kerteminde Vesthimmerland Albertslund Gentofte Herning Ringsted Lemvig Køge Viborg Allerød Brøndby Fredensborg Ballerup Odder Samsø Greve Odsherred Ikast-Brande Ringkøbing-Skjern Skive Brønderslev Faaborg-Midtfyn Hjørring København Vejen Hvidovre Gladsaxe Herlev Glostrup Rødovre Randers Tønder Høje-Taastrup Egedal Guldborgsund Helsingør Frederiksberg Furesø Fredericia Rudersdal Sorø Bornholm Mariagerfjord Struer Roskilde Nordfyn Middelfart Slagelse Ishøj Tårnby Rebild Esbjerg Skanderborg Ærø Frederikshavn Lolland Jammerbugt LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 42-8 -6-4 -2 0 2 4 6 8

Skat/service-forhold Skat/service-forholdet 2012 (gns. 1,00). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Et skat/ service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning, som borgerne oplever. 1 (1) 1 (3) 3 (3) 4 (1) 4 (6) 4 (3) 4 (6) 8 (12) 8 (6) 10 (12) 10 (9) 10 (12) 10 (21) 10 (9) 10 (12) 16 (9) 16 (12) 16 (32) 16 (12) 16 (21) 21 (12) 21 (21) 21 (21) 21 (12) 21 (26) 21 (32) 21 (26) 21 (12) 21 (32) 21 (26) 31 (43) 31 (26) 31 (32) 31 (43) 31 (43) 31 (43) 31 (21) 31 (43) 39 (58) 39 (43) 39 (58) 39 (58) 39 (32) 39 (58) 39 (58) 39 (58) 39 (58) 39 (32) 39 (77) 39 (58) 39 (26) 39 (32) 39 (43) 39 (43) 39 (43) 39 (32) 39 (32) 39 (43) 39 (43) 60 (43) 60 (26) 60 (58) 60 (58) 60 (58) 60 (58) 60 (43) 60 (77) 60 (43) 60 (58) 60 (58) 60 (77) 60 (58) 60 (77) 60 (58) 60 (77) 60 (58) 77 (58) 77 (83) 77 (32) 77 (77) 77 (58) 77 (83) 77 (43) 77 (32) 85 (90) 85 (83) 85 (83) 85 (83) 85 (93) 90 (90) 90 (83) 90 (90) 90 (83) 94 (93) 94 (93) 96 (93) Gentofte Hørsholm Samsø Glostrup Høje-Taastrup Lyngby-Taarbæk Rudersdal Allerød Herlev Fredensborg Greve Ishøj Køge Roskilde Solrød Ballerup Brøndby Gribskov Hillerød Aarhus Albertslund Bornholm Frederikssund Gladsaxe Kolding København Langeland Odense Stevns Tårnby Frederiksberg Halsnæs Herning Hjørring Ikast-Brande Kalundborg Lejre Skive Assens Billund Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faaborg-Midtfyn Helsingør Horsens Hvidovre Kerteminde Lolland Morsø Norddjurs Nordfyn Odder Skanderborg Struer Vejle Ærø Aalborg Brønderslev Fredericia Frederikshavn Furesø Holbæk Holstebro Jammerbugt Nyborg Randers Ringkøbing-Skjern Rødovre Slagelse Syddjurs Sønderborg Varde Vejen Aabenraa Guldborgsund Hedensted Lemvig Mariagerfjord Middelfart Næstved Tønder Vallensbæk Haderslev Silkeborg Svendborg Thisted Vordingborg Faxe Rebild Ringsted Viborg Sorø Vesthimmerland Odsherred 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 43

Ændring i skat/service-forhold over de sidste tre år Ændring i skat/service-forholdet fra 2009 til 2012 (pct.point). Skat/service-forholdet udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service ift. den beskatning, som borgerne oplever. Kommunerne på 50.-pladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (4) 2 (7) 2 (1) 2 (1) 5 (7) 5 (15) 5 (1) 5 (7) 9 (29) 9 (7) 9 (40) 9 (4) 9 (21) 9 (7) 9 (50) 9 (4) 9 (7) 9 (21) 9 (7) 9 (29) 9 (15) 22 (21) 22 (50) 22 (63) 22 (29) 22 (21) 22 (29) 22 (71) 22 (29) 22 (29) 22 (40) 22 (29) 22 (29) 34 (40) 34 (50) 34 (63) 34 (29) 34 (40) 34 (15) 34 (50) 34 (7) 34 (15) 34 (50) 34 (15) 34 (21) 34 (29) 34 (50) 34 (29) 34 (40) 50 (15) 50 (40) 50 (63) 50 (40) 50 (40) 50 (21) 50 (71) 50 (50) 50 (40) 50 (50) 50 (21) 50 (50) 50 (71) 63 (40) 63 (76) 63 (63) 63 (50) 63 (63) 63 (21) 63 (63) 70 (80) 70 (90) 70 (80) 70 (76) 70 (50) 70 (63) 70 (80) 70 (63) 70 (71) 70 (50) 80 (91) 80 (50) 80 (80) 80 (80) 80 (76) 80 (71) 86 (80) 86 (80) 88 (95) 88 (80) 88 (92) 88 (95) 88 (92) 88 (76) 88 (80) 95 (80) 96 (92) Samsø Assens Holbæk Langeland Ishøj Lolland Struer Sønderborg Billund Bornholm Brønderslev Fredericia Frederikshavn Guldborgsund Horsens Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Lemvig Nordfyn Skive Faxe Faaborg-Midtfyn Gribskov Halsnæs Herning Ikast-Brande Næstved Slagelse Syddjurs Vejen Ærø Aalborg Esbjerg Greve Helsingør Hjørring Kolding Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nyborg Odense Randers Thisted Vesthimmerland Aabenraa Aarhus Albertslund Favrskov Haderslev Herlev Holstebro Hvidovre Lyngby-Taarbæk Odder Rebild Ringkøbing-Skjern Sorø Varde Vordingborg Brøndby Hedensted Roskilde Rødovre Svendborg Tønder Viborg Fredensborg Hørsholm København Køge Odsherred Ringsted Rudersdal Silkeborg Skanderborg Stevns Frederiksberg Frederikssund Hillerød Lejre Tårnby Vejle Høje-Taastrup Solrød Allerød Ballerup Dragør Egedal Furesø Gladsaxe Glostrup Gentofte Vallensbæk LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 44-0,08-0,06-0,04-0,02 0,00 0,02 0,04 0,06 0,08

Kommunal udskrivningsprocent Kommunal udskrivningsprocent 2013. Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 5 (5) 7 (7) 7 (7) 9 (9) 10 (12) 10 (10) 12 (11) 13 (44) 14 (13) 15 (14) 15 (14) 17 (14) 17 (18) 17 (18) 17 (18) 21 (21) 21 (21) 23 (23) 23 (23) 23 (23) 26 (79) 26 (26) 26 (44) 26 (26) 26 (26) 26 (26) 32 (17) 32 (30) 32 (30) 32 (30) 32 (30) 32 (30) 32 (30) 32 (30) 40 (37) 40 (37) 40 (37) 40 (37) 40 (37) 40 (37) 40 (37) 47 (44) 47 (44) 47 (44) 50 (51) 50 (51) 50 (77) 50 (51) 50 (51) 50 (51) 50 (51) 50 (51) 58 (60) 58 (60) 58 (60) 58 (60) 58 (60) 63 (65) 63 (65) 63 (51) 63 (65) 63 (65) 68 (69) 68 (69) 68 (51) 68 (44) 68 (69) 68 (69) 68 (44) 75 (74) 75 (74) 75 (74) 78 (77) 78 (69) 80 (79) 81 (81) 81 (81) 81 (81) 81 (81) 81 (81) 86 (81) 87 (87) 87 (87) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 91 (91) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Rudersdal Gentofte Frederiksberg Vejle Hørsholm Tårnby Herlev Lyngby-Taarbæk København Glostrup Greve Gladsaxe Allerød Aarhus Brøndby Odense Gribskov Høje-Taastrup Ringkøbing-Skjern Slagelse Dragør Solrød Herning Køge Struer Furesø Ishøj Kalundborg Kolding Næstved Stevns Albertslund Holbæk Ikast-Brande Norddjurs Odder Rebild Vallensbæk Varde Billund Horsens Lemvig Roskilde Sønderborg Vejen Vordingborg Holstebro Morsø Tønder Esbjerg Fredensborg Frederikssund Hedensted Helsingør Lejre Aabenraa Aalborg Ballerup Fredericia Silkeborg Skive Thisted Frederikshavn Hillerød Hjørring Hvidovre Randers Egedal Favrskov Halsnæs Jammerbugt Rødovre Skanderborg Syddjurs Guldborgsund Middelfart Viborg Bornholm Mariagerfjord Samsø Assens Faxe Faaborg-Midtfyn Nordfyn Ærø Kerteminde Nyborg Sorø Haderslev Odsherred Lolland Ringsted Svendborg Brønderslev Vesthimmerland Langeland 0 5 10 15 20 25 30 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 45

Ændring i kommunal udskrivningsprocent over de sidste tre år Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2010 til 2013 (pct.point). Den kommunale udskrivningsprocent afspejler de kommunale personskatter. Kommunerne på ottendepladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (2) 1 (63) 3 (2) 4 (2) 4 (2) 6 (1) 7 (71) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (93) 8 (2) 8 (2) 8 (71) 8 (2) 8 (2) 8 (91) 8 (96) 8 (95) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (84) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (78) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (93) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (91) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (84) 8 (63) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 8 (2) 72 (63) 72 (66) 72 (71) 72 (90) 76 (66) 76 (2) 76 (84) 76 (2) 76 (66) 76 (66) 82 (2) 82 (71) 82 (84) 82 (71) 82 (71) 82 (71) 88 (78) 88 (66) 88 (78) 88 (78) 88 (78) 88 (78) 94 (2) 94 (84) 94 (84) Allerød Furesø Frederikssund Glostrup Kalundborg Rudersdal Vesthimmerland Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Dragør Egedal Esbjerg Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Faaborg-Midtfyn Gentofte Greve Guldborgsund Haderslev Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Kolding København Køge Langeland Lejre Lolland Lyngby-Taarbæk Middelfart Morsø Næstved Odense Odsherred Randers Rebild Ringsted Roskilde Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Slagelse Sorø Stevns Svendborg Sønderborg Thisted Vallensbæk Varde Vejle Viborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Gladsaxe Ikast-Brande Kerteminde Nordfyn Brønderslev Gribskov Hjørring Mariagerfjord Odder Solrød Halsnæs Nyborg Syddjurs Tønder Vejen Vordingborg Frederikshavn Jammerbugt Lemvig Ringkøbing-Skjern Struer Tårnby Albertslund Favrskov Norddjurs LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 46-1,0-0,8-0,6-0,4-0,2 0,0 0,2 0,4 0,6

Indpendling Andel indpendlere i kommunen (pct.) 2012 Antal personer, der arbejder i kommunen men som bor i en anden kommune i pct. af personer med arbejde i kommunen. 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (4) 5 (3) 6 (6) 7 (7) 8 (9) 8 (8) 10 (9) 11 (13) 11 (12) 13 (11) 13 (13) 15 (16) 16 (15) 17 (17) 18 (18) 19 (19) 20 (20) 21 (21) 22 (22) 23 (23) 24 (24) 25 (25) 26 (26) 27 (27) 28 (27) 29 (30) 30 (29) 31 (33) 32 (32) 33 (36) 33 (33) 35 (35) 36 (31) 37 (37) 38 (38) 39 (39) 40 (40) 41 (42) 42 (41) 43 (43) 44 (45) 45 (45) 46 (44) 46 (47) 48 (48) 49 (50) 49 (54) 51 (54) 52 (53) 53 (49) 54 (56) 54 (51) 56 (52) 57 (57) 58 (58) 59 (61) 59 (60) 61 (62) 62 (58) 63 (64) 64 (63) 65 (65) 66 (66) 67 (67) 68 (71) 69 (67) 70 (70) 70 (69) 72 (71) 73 (74) 74 (73) 75 (77) 76 (76) 76 (75) 78 (81) 79 (78) 80 (78) 81 (83) 82 (78) 83 (83) 83 (82) 85 (86) 86 (87) 87 (88) 88 (89) 89 (85) 90 (91) 91 (90) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (96) Glostrup Brøndby Ballerup Herlev Albertslund Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Allerød Høje-Taastrup Rødovre Gentofte Hvidovre Frederiksberg Vallensbæk Tårnby Ishøj Rudersdal Hørsholm Furesø Hillerød Greve Solrød Fredensborg Roskilde Egedal Køge Ringsted København Lejre Sorø Ikast-Brande Dragør Favrskov Skanderborg Billund Kerteminde Fredericia Rebild Frederikssund Faxe Middelfart Hedensted Kolding Brønderslev Horsens Struer Vejle Faaborg-Midtfyn Helsingør Vejen Mariagerfjord Holbæk Nyborg Assens Holstebro Odense Aarhus Stevns Herning Syddjurs Viborg Odder Nordfyn Gribskov Slagelse Haderslev Næstved Kalundborg Vordingborg Vesthimmerland Aabenraa Randers Silkeborg Aalborg Jammerbugt Halsnæs Varde Skive Odsherred Esbjerg Svendborg Norddjurs Morsø Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Tønder Hjørring Lemvig Langeland Guldborgsund Lolland Thisted Sønderborg Samsø Ærø Bornholm 0 20 40 60 80 100 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 47

Ændring i indpendling over de sidste tre år Ændring i indpendlere til kommunen fra 2009 til 2012. Antal personer, der arbejder i kommunen men som bor i en anden kommune i pct. af personer med arbejde i kommunen. Kommunerne på 78.-pladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (3) 1 (2) 3 (17) 4 (15) 5 (11) 6 (15) 6 (20) 8 (29) 9 (71) 10 (4) 10 (35) 10 (37) 10 (62) 10 (10) 10 (6) 16 (13) 16 (51) 18 (87) 18 (32) 20 (43) 20 (43) 20 (17) 20 (53) 24 (8) 24 (24) 26 (24) 26 (1) 28 (17) 29 (28) 29 (53) 31 (23) 31 (62) 31 (29) 31 (66) 35 (66) 35 (43) 35 (65) 38 (7) 38 (11) 38 (53) 38 (60) 42 (20) 42 (78) 42 (76) 42 (90) 46 (84) 46 (53) 48 (41) 49 (66) 49 (37) 49 (66) 49 (71) 53 (14) 53 (4) 53 (43) 53 (24) 57 (20) 57 (53) 57 (83) 60 (79) 60 (8) 60 (71) 60 (37) 60 (24) 65 (29) 66 (74) 67 (53) 67 (53) 67 (62) 70 (89) 70 (43) 70 (37) 73 (60) 73 (84) 73 (43) 73 (41) 73 (35) 78 (87) 78 (81) 78 (32) 78 (43) 82 (91) 82 (74) 82 (32) 85 (95) 85 (80) 87 (43) 88 (92) 89 (66) 90 (84) 91 (93) 92 (76) 93 (96) 93 (51) 95 (81) 96 (94) Billund Ikast-Brande Lemvig Odsherred Frederikssund Lolland Skanderborg Favrskov Jammerbugt Fredericia Frederikshavn Hjørring Holbæk Kolding Køge Middelfart Tønder Samsø Thisted Helsingør Kalundborg Svendborg Vesthimmerland Allerød Norddjurs Ballerup Sorø Herning Guldborgsund Lejre Esbjerg Halsnæs Herlev Aabenraa Høje-Taastrup Mariagerfjord Stevns Horsens Nyborg Silkeborg Syddjurs Holstebro Skive Varde Ærø Assens Brønderslev Vordingborg Hillerød Solrød Sønderborg Vejen Greve Langeland Randers Roskilde Odense Rødovre Viborg Gribskov Ishøj Nordfyn Næstved Aarhus Odder Fredensborg Albertslund Hvidovre Vejle Bornholm Faxe Aalborg Glostrup Lyngby-Taarbæk Rebild Ringsted Slagelse Egedal Faaborg-Midtfyn Haderslev Hedensted Gentofte Morsø Ringkøbing-Skjern Hørsholm Vallensbæk Gladsaxe Furesø Frederiksberg Tårnby Rudersdal Brøndby Dragør Struer København Kerteminde LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 48-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 7

Grundskyldspromille Grundskyldspromille 2013. Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (11) 12 (13) 13 (14) 14 (16) 15 (18) 16 (19) 17 (20) 18 (21) 19 (22) 20 (23) 21 (24) 22 (25) 23 (26) 24 (27) 25 (15) 26 (17) 27 (11) 28 (28) 29 (29) 30 (30) 31 (31) 32 (32) 33 (33) 34 (34) 35 (35) 36 (36) 37 (37) 38 (38) 39 (39) 40 (40) 41 (41) 42 (42) 43 (43) 44 (44) 45 (45) 46 (46) 47 (47) 48 (48) 48 (48) 48 (48) 48 (48) 48 (48) 53 (53) 54 (54) 55 (55) 56 (56) 57 (57) 58 (59) 59 (60) 60 (61) 61 (62) 62 (63) 63 (64) 64 (65) 65 (66) 66 (67) 67 (68) 68 (57) 69 (69) 70 (71) 71 (72) 72 (74) 73 (75) 74 (70) 75 (77) 76 (79) 77 (80) 78 (75) 79 (81) 80 (82) 81 (84) 82 (85) 82 (85) 84 (87) 85 (88) 86 (83) 87 (89) 88 (73) 89 (90) 90 (92) 91 (91) 92 (92) 92 (78) 92 (92) 92 (92) 92 (92) Gentofte Hedensted Greve Aabenraa Ikast-Brande Vejen Billund Herning Hillerød Skive Brøndby Køge Tønder Middelfart Stevns Sønderborg Odense Faaborg-Midtfyn Hørsholm Assens Solrød Horsens Allerød Vesthimmerland Struer Rudersdal Lyngby-Taarbæk Gladsaxe Svendborg Holbæk Thisted Egedal Tårnby Holstebro Herlev Favrskov Haderslev Vallensbæk Furesø Roskilde Langeland Aarhus Viborg Fredensborg Skanderborg Morsø Ringsted Glostrup Høje-Taastrup Ishøj Kolding Næstved Esbjerg Dragør Sorø Slagelse Fredericia Rebild Faxe Aalborg Frederiksberg Vejle Nyborg Randers Lemvig Lejre Silkeborg Mariagerfjord Ballerup Gribskov Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Ærø Kerteminde Odder Samsø Rødovre Helsingør Brønderslev Varde Nordfyn Guldborgsund Hvidovre Vordingborg Frederikssund Jammerbugt Lolland Hjørring Bornholm Syddjurs Albertslund Halsnæs Kalundborg København Norddjurs Odsherred 0 5 10 15 20 25 30 35 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 49

Ændring i grundskyldspromille over de sidste tre år Ændring i grundskyldspromille fra 2010 til 2013 (promillepoint). Grundskyld er en ejendomsskat på jordværdien. En høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kommunerne på fjerdepladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (2) 2 (5) 3 (72) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (70) 4 (76) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (4) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (1) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (82) 4 (86) 4 (5) 4 (71) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (78) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (92) 4 (5) 4 (88) 4 (5) 4 (5) 4 (2) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (94) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (80) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (74) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 4 (5) 77 (75) 78 (5) 79 (87) 80 (77) 81 (5) 82 (79) 83 (5) 84 (81) 85 (73) 86 (83) 87 (89) 88 (5) 89 (84) 90 (85) 91 (93) 92 (5) 93 (90) 94 (91) 95 (95) 96 (96) Ringkøbing-Skjern Syddjurs Furesø Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Fredensborg Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Herlev Herning Hillerød Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Kolding København Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Middelfart Morsø Næstved Odense Odsherred Randers Ringsted Roskilde Rødovre Samsø Skanderborg Skive Slagelse Sorø Stevns Svendborg Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejle Vesthimmerland Viborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Norddjurs Helsingør Jammerbugt Kerteminde Rudersdal Rebild Lyngby-Taarbæk Solrød Struer Silkeborg Nyborg Mariagerfjord Odder Vejen Ikast-Brande Kalundborg Vordingborg Brønderslev Hjørring Nordfyn LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 50-1 0 1 2 3 4 5 6 7

Dækningsafgiftspromille Dækningsafgiftspromille på forretningsejendomme 2013. Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på førstepladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 1 (1) 50 (50) 51 (51) 52 (52) 53 (53) 53 (53) 55 (55) 56 (56) 56 (56) 56 (63) 59 (60) 60 (58) 61 (59) 62 (61) 63 (62) 64 (63) 65 (65) 66 (66) 67 (67) 68 (68) 69 (69) 70 (70) 71 (71) 72 (72) 73 (74) 73 (74) 75 (73) 76 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) 77 (74) Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Hedensted Herning Hjørring Holstebro Ikast-Brande Jammerbugt Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Mariagerfjord Morsø Norddjurs Nordfyn Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Samsø Skanderborg Skive Slagelse Solrød Stevns Struer Svendborg Syddjurs Thisted Tønder Varde Vejen Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Sorø Sønderborg Middelfart Holbæk Silkeborg Kerteminde Greve Næstved Randers Odense Egedal Aalborg Nyborg Aarhus Horsens Halsnæs Kalundborg Frederikssund Frederiksberg Vejle Fredericia Roskilde Hillerød Fredensborg Furesø København Brøndby Albertslund Allerød Ballerup Dragør Gentofte Gladsaxe Glostrup Helsingør Herlev Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ishøj Kolding Lyngby-Taarbæk Ringsted Rudersdal Rødovre Tårnby Vallensbæk 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 51

Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste tre år Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2010 til 2013 (promillepoint). Kommunens dækningsafgift på private forretningsejendomme. Dækningsafgiften pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende. Kommunerne på ottendepladsen har værdien nul, og har derfor ingen bjælke. 1 (6) 2 (2) 3 (6) 3 (6) 5 (6) 6 (4) 7 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (95) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (5) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (1) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (3) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 8 (6) 96 (95) Randers Odense Fredensborg Furesø Fredericia København Brøndby Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Favrskov Faxe Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande Ishøj Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding Køge Langeland Lejre Lemvig Lolland Lyngby-Taarbæk Mariagerfjord Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyn Nyborg Næstved Odder Odsherred Rebild Ringkøbing-Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Skanderborg Skive Slagelse Solrød Sorø Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde Vejen Vejle Vesthimmerland Viborg Vordingborg Ærø Aabenraa Aalborg Aarhus Silkeborg LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 52-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5

Uddannelsesniveau Andel 25 64-årige med minimum en erhvervsuddannelse (pct.) 2012. En uddannet arbejdsstyrke i kommunen gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (5) 4 (4) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) 11 (10) 12 (13) 13 (12) 14 (14) 15 (15) 16 (16) 17 (18) 17 (20) 19 (17) 20 (19) 21 (21) 22 (22) 23 (22) 24 (24) 25 (24) 26 (26) 27 (30) 28 (28) 29 (27) 29 (29) 31 (31) 32 (33) 32 (32) 34 (38) 34 (34) 36 (34) 37 (34) 37 (34) 37 (39) 40 (41) 41 (41) 42 (40) 42 (43) 44 (44) 45 (45) 46 (47) 47 (47) 47 (49) 47 (45) 50 (53) 51 (51) 51 (53) 51 (49) 51 (51) 55 (56) 56 (55) 57 (57) 58 (58) 58 (59) 60 (59) 60 (59) 62 (62) 63 (62) 64 (65) 65 (67) 65 (62) 65 (66) 68 (68) 68 (70) 70 (68) 71 (73) 71 (70) 73 (75) 73 (74) 75 (70) 76 (77) 76 (75) 78 (79) 79 (77) 80 (81) 81 (82) 82 (80) 83 (83) 84 (85) 84 (87) 86 (87) 87 (85) 88 (84) 88 (87) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (93) 95 (95) 96 (96) Gentofte Rudersdal Hørsholm Allerød Lyngby-Taarbæk Frederiksberg Furesø Egedal Dragør Aarhus Hillerød København Roskilde Lejre Solrød Skanderborg Gladsaxe Vallensbæk Fredensborg Odder Greve Favrskov Silkeborg Aalborg Frederikssund Svendborg Syddjurs Gribskov Helsingør Odense Ærø Rebild Viborg Sønderborg Vejle Kolding Ballerup Herlev Middelfart Rødovre Køge Glostrup Holstebro Hvidovre Tårnby Horsens Faaborg-Midtfyn Herning Sorø Samsø Brønderslev Esbjerg Holbæk Ringsted Randers Næstved Kerteminde Ringkøbing-Skjern Varde Haderslev Aabenraa Hedensted Stevns Hjørring Faxe Halsnæs Nyborg Assens Mariagerfjord Skive Fredericia Høje-Taastrup Lemvig Nordfyn Albertslund Frederikshavn Guldborgsund Vejen Slagelse Thisted Billund Vordingborg Tønder Jammerbugt Norddjurs Ikast-Brande Bornholm Kalundborg Struer Vesthimmerland Odsherred Brøndby Morsø Langeland Ishøj Lolland 0 20 40 60 80 100 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 53

Ændring i uddannelsesniveau over de sidste tre år Ændring i andelen af de 25 64-årige der mindst har en erhvervsuddannelse fra 2009 til 2012 (pct.point). En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. 1 (1) 2 (1) 3 (17) 3 (8) 3 (4) 3 (5) 3 (8) 3 (13) 3 (17) 10 (24) 10 (5) 10 (13) 10 (17) 10 (17) 10 (32) 16 (5) 16 (24) 16 (8) 16 (17) 16 (24) 16 (12) 16 (8) 23 (13) 23 (24) 23 (24) 23 (13) 23 (17) 23 (32) 23 (32) 23 (32) 31 (32) 31 (24) 31 (1) 31 (32) 35 (73) 35 (46) 35 (46) 35 (24) 35 (32) 35 (41) 35 (41) 35 (32) 35 (17) 35 (24) 45 (52) 45 (56) 45 (46) 45 (32) 45 (52) 45 (46) 51 (46) 51 (56) 51 (46) 51 (77) 55 (41) 55 (66) 55 (52) 55 (52) 55 (66) 60 (83) 60 (81) 60 (66) 60 (41) 60 (56) 60 (56) 60 (41) 60 (73) 60 (66) 69 (56) 69 (73) 69 (56) 69 (83) 69 (56) 74 (66) 74 (56) 74 (56) 74 (83) 74 (56) 74 (66) 74 (66) 74 (95) 82 (73) 82 (83) 82 (83) 82 (77) 86 (77) 86 (89) 86 (83) 86 (77) 90 (89) 90 (89) 92 (95) 92 (94) 92 (89) 95 (81) 95 (89) Lemvig Ikast-Brande Billund Frederikshavn Rebild Ringkøbing-Skjern Thisted Varde Aalborg Favrskov Herning Holstebro Jammerbugt København Norddjurs Brønderslev Fredericia Hjørring Morsø Syddjurs Vejen Ærø Bornholm Esbjerg Horsens Mariagerfjord Nordfyn Randers Tårnby Aabenraa Haderslev Hedensted Samsø Tønder Hvidovre Kerteminde Middelfart Silkeborg Skive Slagelse Sønderborg Vejle Vesthimmerland Viborg Guldborgsund Køge Lolland Nyborg Odder Skanderborg Faaborg-Midtfyn Ishøj Odense Rødovre Assens Næstved Solrød Struer Aarhus Dragør Gladsaxe Greve Halsnæs Kalundborg Kolding Langeland Svendborg Vordingborg Ballerup Egedal Faxe Frederikssund Sorø Frederiksberg Herlev Holbæk Lejre Odsherred Ringsted Stevns Vallensbæk Brøndby Fredensborg Høje-Taastrup Roskilde Allerød Gribskov Hørsholm Lyngby-Taarbæk Helsingør Rudersdal Furesø Glostrup Hillerød Albertslund Gentofte LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 54 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0

Erhvervsbygninger Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse 2013. Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (1) 2 (3) 3 (2) 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (8) 10 (10) 11 (11) 12 (11) 13 (13) 14 (14) 15 (16) 16 (14) 17 (16) 18 (16) 19 (19) 20 (20) 21 (21) 22 (21) 23 (23) 24 (24) 25 (24) 26 (26) 27 (26) 28 (26) 29 (29) 30 (30) 31 (30) 32 (30) 33 (30) 34 (34) 35 (34) 36 (34) 37 (38) 38 (34) 39 (38) 40 (38) 41 (41) 42 (42) 43 (42) 44 (45) 45 (42) 46 (45) 47 (45) 47 (45) 49 (49) 50 (50) 51 (50) 52 (50) 53 (50) 54 (54) 55 (58) 56 (58) 57 (58) 58 (55) 59 (55) 60 (58) 61 (58) 62 (55) 63 (58) 64 (64) 65 (65) 66 (67) 67 (65) 68 (67) 69 (67) 70 (67) 71 (71) 72 (72) 73 (72) 74 (72) 75 (72) 76 (76) 77 (76) 78 (76) 79 (79) 80 (79) 81 (81) 82 (81) 83 (83) 84 (84) 85 (85) 86 (85) 87 (85) 88 (88) 89 (89) 90 (90) 91 (91) 92 (92) 93 (93) 94 (94) 95 (95) 96 (95) København Brøndby Frederiksberg Rødovre Albertslund Fredericia Glostrup Esbjerg Ishøj Køge Kolding Ringsted Ikast-Brande Aabenraa Hedensted Vejen Billund Herlev Morsø Herning Høje-Taastrup Thisted Tønder Horsens Aarhus Skanderborg Silkeborg Assens Odense Vesthimmerland Middelfart Skive Randers Faaborg-Midtfyn Hillerød Aalborg Mariagerfjord Hvidovre Ærø Svendborg Vejle Viborg Roskilde Holstebro Kerteminde Haderslev Gladsaxe Holbæk Faxe Frederikshavn Ringkøbing-Skjern Lolland Slagelse Ballerup Lemvig Samsø Sønderborg Brønderslev Næstved Guldborgsund Nyborg Bornholm Favrskov Helsingør Norddjurs Sorø Struer Hjørring Allerød Solrød Varde Tårnby Rebild Nordfyn Greve Vordingborg Odder Frederikssund Langeland Lyngby-Taarbæk Rudersdal Stevns Fredensborg Kalundborg Lejre Egedal Furesø Syddjurs Jammerbugt Hørsholm Vallensbæk Halsnæs Gentofte Gribskov Dragør Odsherred 0 2 4 6 8 10 12 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 55

Ændring i erhvervsbygninger over de sidste tre år Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse fra 2010 til 2013 (pct.point). Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i pct. af kommunens samlede bygningsmasse. 1 (1) 2 (2) 3 (19) 4 (5) 5 (9) 6 (27) 7 (4) 8 (46) 9 (5) 10 (35) 10 (29) 12 (9) 13 (16) 14 (3) 15 (73) 16 (19) 17 (27) 18 (12) 19 (35) 20 (13) 21 (24) 22 (62) 23 (8) 24 (24) 25 (24) 26 (90) 27 (43) 27 (54) 27 (16) 30 (19) 31 (39) 32 (32) 33 (54) 34 (9) 35 (43) 36 (39) 37 (46) 37 (13) 37 (39) 40 (46) 40 (19) 42 (46) 42 (35) 44 (70) 45 (16) 45 (46) 47 (19) 48 (82) 49 (29) 50 (32) 51 (43) 51 (59) 53 (54) 54 (29) 55 (46) 56 (59) 56 (77) 58 (32) 59 (77) 60 (39) 61 (64) 62 (64) 63 (77) 64 (62) 65 (46) 66 (54) 67 (64) 68 (46) 69 (83) 70 (35) 71 (64) 72 (54) 73 (69) 74 (7) 75 (70) 76 (59) 77 (70) 78 (73) 79 (68) 79 (73) 81 (86) 81 (89) 83 (81) 84 (86) 85 (86) 86 (77) 87 (84) 88 (84) 89 (92) 90 (73) 91 (90) 92 (93) 92 (13) 94 (95) 95 (94) 96 (96) Ærø Hedensted Lemvig Mariagerfjord Samsø Billund Favrskov Ballerup Lejre Helsingør Norddjurs Syddjurs Brøndby Esbjerg Sønderborg Vesthimmerland Tårnby Nordfyn Vallensbæk Brønderslev Tønder Halsnæs Kalundborg Viborg Jammerbugt Høje-Taastrup Gribskov Horsens Odder Morsø Faxe Hvidovre Egedal Greve Herning Skanderborg Lolland Middelfart Ringkøbing-Skjern Fredensborg Solrød Odsherred Vejen Hillerød Sorø Varde Holstebro Gentofte Kolding Thisted Dragør Aabenraa Langeland Odense Aalborg Guldborgsund Ikast-Brande Svendborg Næstved Køge Hjørring Nyborg Ringsted Randers Faaborg-Midtfyn Kerteminde Lyngby-Taarbæk Vejle Vordingborg Rebild Allerød Roskilde Stevns Struer Rudersdal Silkeborg Rødovre Aarhus Frederikssund Holbæk Gladsaxe Herlev Skive Hørsholm Slagelse Bornholm Frederikshavn Assens Haderslev Ishøj Albertslund Fredericia Glostrup Furesø Frederiksberg København LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 56-0,8-0,7-0,6-0,5-0,4-0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6

Beskæftigelse i privat sektor Andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder 2012 (pct.). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (1) 2 (2) 3 (4) 4 (5) 5 (6) 6 (3) 7 (8) 8 (10) 9 (9) 10 (7) 11 (11) 12 (13) 13 (14) 14 (12) 15 (15) 16 (17) 17 (18) 18 (15) 19 (21) 20 (25) 21 (20) 22 (19) 23 (22) 24 (24) 25 (26) 26 (28) 27 (33) 28 (22) 29 (31) 30 (28) 31 (28) 32 (35) 33 (27) 34 (32) 35 (33) 36 (38) 37 (35) 38 (41) 39 (44) 40 (39) 41 (51) 42 (39) 43 (35) 44 (56) 45 (60) 46 (51) 47 (46) 48 (43) 49 (47) 50 (50) 51 (41) 52 (56) 53 (48) 54 (55) 55 (45) 56 (49) 57 (73) 58 (53) 59 (59) 60 (58) 61 (70) 62 (67) 63 (53) 64 (62) 65 (71) 66 (60) 67 (64) 68 (66) 69 (62) 70 (67) 71 (75) 72 (65) 73 (72) 74 (67) 75 (82) 76 (78) 77 (73) 78 (79) 79 (80) 80 (77) 81 (85) 82 (80) 83 (76) 84 (84) 85 (89) 86 (83) 87 (86) 88 (87) 89 (88) 90 (91) 91 (90) 92 (92) 93 (96) 94 (93) 95 (94) 96 (94) Tårnby Høje-Taastrup Ikast-Brande Billund Albertslund Ballerup Vejen Rødovre Ringkøbing-Skjern Kerteminde Brøndby Hedensted Fredericia Kolding Struer Ringsted Gladsaxe Rebild Greve Morsø Lemvig Rudersdal Varde Kalundborg Assens Glostrup Tønder Jammerbugt Herning Aabenraa Vesthimmerland Favrskov Syddjurs Mariagerfjord Silkeborg Horsens Thisted Allerød Ishøj Skanderborg Vallensbæk Køge Nordfyn Hørsholm Samsø Gribskov Faaborg-Midtfyn Sønderborg Esbjerg Faxe Langeland Middelfart Vejle Norddjurs Solrød Skive Gentofte Egedal Furesø København Frederikssund Stevns Frederikshavn Brønderslev Lejre Hjørring Lyngby-Taarbæk Holstebro Ærø Viborg Randers Aarhus Lolland Haderslev Helsingør Hvidovre Odder Halsnæs Aalborg Bornholm Nyborg Holbæk Odsherred Odense Dragør Fredensborg Vordingborg Herlev Roskilde Næstved Guldborgsund Slagelse Sorø Svendborg Hillerød Frederiksberg 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 57

Ændring i privat beskæftigelse over de sidste tre år Ændring i andel af den kommunale beskæftigelse, der er skabt af private arbejdssteder fra 2009 til 2012 (pct.point). En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. 1 (1) 2 (2) 3 (26) 4 (6) 5 (59) 6 (15) 7 (70) 8 (10) 9 (15) 10 (8) 11 (34) 12 (36) 13 (4) 14 (65) 15 (30) 16 (24) 17 (13) 18 (7) 19 (27) 20 (48) 21 (19) 22 (3) 23 (85) 24 (11) 25 (39) 26 (28) 27 (21) 28 (32) 29 (20) 30 (89) 31 (15) 32 (18) 33 (29) 34 (33) 35 (65) 36 (22) 37 (52) 38 (9) 39 (40) 40 (5) 41 (24) 42 (62) 43 (44) 44 (31) 45 (43) 46 (49) 47 (74) 48 (54) 49 (23) 50 (79) 51 (44) 52 (59) 53 (11) 54 (58) 55 (13) 56 (54) 57 (38) 58 (35) 59 (51) 60 (84) 61 (69) 62 (46) 63 (57) 64 (70) 65 (42) 66 (79) 67 (70) 68 (37) 69 (77) 70 (47) 71 (82) 72 (78) 73 (87) 74 (92) 75 (50) 76 (53) 77 (73) 78 (61) 78 (56) 80 (76) 81 (64) 82 (81) 83 (88) 84 (90) 85 (93) 86 (63) 87 (41) 88 (86) 89 (74) 90 (91) 91 (83) 92 (65) 93 (94) 94 (95) 95 (96) 96 (68) Dragør Billund Frederikssund Glostrup Gentofte Gribskov Sorø Ikast-Brande Nyborg Hedensted Lejre Ishøj Syddjurs Vallensbæk Favrskov Greve Varde Køge Kalundborg Tønder Lolland Ærø Hørsholm Vesthimmerland Brøndby Rødovre Næstved Hvidovre Frederiksberg Samsø Fredericia København Aabenraa Silkeborg Stevns Gladsaxe Allerød Rebild Albertslund Ballerup Ringsted Helsingør Holstebro Lemvig Assens Norddjurs Middelfart Høje-Taastrup Odder Morsø Aalborg Hillerød Bornholm Viborg Solrød Esbjerg Haderslev Guldborgsund Aarhus Horsens Herning Jammerbugt Vejle Vejen Ringkøbing-Skjern Tårnby Slagelse Vordingborg Halsnæs Kolding Skanderborg Faaborg-Midtfyn Mariagerfjord Randers Herlev Rudersdal Struer Holbæk Roskilde Hjørring Sønderborg Svendborg Brønderslev Furesø Faxe Frederikshavn Odsherred Odense Nordfyn Thisted Fredensborg Langeland Lyngby-Taarbæk Egedal Skive Kerteminde LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 58-8 -7-6 -5-4 -3-2 -1 0 1 2

Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1.000 indbyggere i kommunen i 2012. Et stort antal nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (1) 2 (2) 3 (3) 4 (3) 5 (20) 6 (6) 7 (34) 8 (5) 9 (25) 10 (11) 11 (6) 12 (9) 13 (11) 14 (34) 15 (19) 16 (20) 17 (9) 18 (6) 19 (11) 20 (29) 21 (41) 22 (11) 23 (29) 24 (11) 25 (20) 26 (16) 27 (25) 28 (72) 29 (34) 30 (16) 31 (54) 32 (54) 33 (34) 34 (41) 34 (25) 36 (34) 37 (66) 38 (41) 39 (54) 40 (20) 41 (72) 42 (41) 43 (16) 44 (49) 45 (25) 46 (72) 47 (59) 48 (59) 49 (49) 50 (34) 51 (41) 52 (92) 53 (54) 54 (66) 55 (72) 56 (29) 57 (79) 58 (81) 59 (34) 60 (72) 61 (41) 62 (59) 63 (59) 64 (41) 65 (29) 66 (59) 67 (49) 68 (20) 69 (72) 70 (41) 70 (49) 72 (66) 73 (66) 74 (87) 75 (81) 76 (66) 77 (90) 78 (79) 79 (66) 80 (29) 81 (49) 82 (96) 83 (81) 84 (87) 85 (54) 86 (72) 87 (81) 88 (95) 89 (87) 90 (59) 91 (90) 92 (81) 93 (59) 94 (86) 95 (93) 96 (94) Gentofte Hørsholm København Rudersdal Dragør Frederiksberg Ikast-Brande Aarhus Køge Greve Allerød Lyngby-Taarbæk Albertslund Herlev Hillerød Furesø Skanderborg Hedensted Kolding Egedal Brøndby Fredensborg Roskilde Herning Vejle Silkeborg Mariagerfjord Gribskov Solrød Middelfart Lejre Gladsaxe Aalborg Odense Rødovre Billund Randers Helsingør Frederikssund Favrskov Faxe Viborg Glostrup Høje-Taastrup Horsens Esbjerg Hvidovre Ringkøbing-Skjern Stevns Aabenraa Jammerbugt Odsherred Sorø Kerteminde Frederikshavn Holbæk Norddjurs Vesthimmerland Ishøj Svendborg Tårnby Ballerup Ringsted Syddjurs Vejen Slagelse Odder Rebild Hjørring Fredericia Faaborg-Midtfyn Haderslev Skive Sønderborg Vordingborg Assens Tønder Næstved Holstebro Vallensbæk Thisted Samsø Struer Lemvig Morsø Halsnæs Varde Langeland Guldborgsund Brønderslev Kalundborg Nordfyn Nyborg Ærø Bornholm Lolland 0 1 2 3 4 5 6 7 8 LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 59

Ændring i nye virksomheder pr. 1.000 indbyggere over de sidste tre år Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1.000 indbyggere i kommunen fra 2009 til 2012. Et stort antal nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. 1 (63) 2 (1) 3 (60) 4 (26) 5 (68) 6 (91) 7 (88) 8 (95) 9 (39) 10 (67) 11 (64) 12 (18) 13 (36) 14 (61) 15 (79) 16 (57) 17 (35) 18 (9) 19 (45) 20 (54) 21 (33) 22 (70) 23 (52) 24 (3) 24 (78) 26 (61) 27 (23) 28 (92) 29 (12) 30 (29) 31 (38) 32 (7) 33 (10) 34 (56) 35 (59) 36 (20) 37 (40) 38 (14) 39 (66) 40 (77) 41 (13) 42 (51) 43 (76) 44 (17) 45 (90) 46 (83) 47 (69) 48 (72) 49 (82) 50 (31) 51 (41) 52 (30) 53 (94) 54 (2) 55 (32) 56 (47) 57 (37) 58 (16) 59 (25) 60 (26) 61 (5) 62 (22) 62 (8) 64 (75) 65 (42) 66 (5) 67 (4) 68 (58) 69 (53) 70 (43) 71 (84) 72 (85) 73 (10) 74 (49) 75 (21) 76 (45) 77 (23) 78 (15) 79 (93) 80 (28) 81 (72) 82 (80) 83 (96) 84 (65) 85 (54) 86 (74) 87 (81) 88 (88) 89 (19) 90 (70) 91 (47) 92 (86) 93 (87) 94 (44) 95 (33) 96 (50) Hørsholm Brøndby Dragør Køge Odsherred Rudersdal Gentofte Ikast-Brande Hillerød Skanderborg Faxe Odense Frederiksberg Høje-Taastrup Herlev Gribskov Gladsaxe Glostrup Furesø Lejre Sønderborg Mariagerfjord Hedensted Ishøj Tønder Aarhus Albertslund København Sorø Hjørring Frederikssund Bornholm Slagelse Egedal Billund Vordingborg Greve Hvidovre Allerød Norddjurs Kalundborg Frederikshavn Favrskov Nyborg Lyngby-Taarbæk Viborg Silkeborg Esbjerg Randers Fredericia Roskilde Næstved Samsø Rødovre Stevns Aabenraa Solrød Kerteminde Jammerbugt Struer Ballerup Guldborgsund Holbæk Kolding Langeland Lemvig Tårnby Fredensborg Helsingør Vesthimmerland Ringkøbing-Skjern Svendborg Lolland Holstebro Ærø Faaborg-Midtfyn Ringsted Halsnæs Herning Nordfyn Haderslev Syddjurs Vejle Middelfart Morsø Skive Aalborg Odder Brønderslev Thisted Assens Horsens Varde Vejen Rebild Vallensbæk LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Kommunale rammevilkår 60-2,5-2,0-1,5-1,0-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0

Appendiks 1: METODE I Lokalt Erhvervsklima 2013 indgår samtlige danske kommuner bortset fra Læsø og Fanø. Der er dermed samlet 96 kommuner i undersøgelsen. 1. Datagrundlag I vurderingen af det lokale erhvervsklima indgår to typer data: 1. Officielle statistiske data fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og det centrale virksomhedsregister. 2. Kvalitative målinger af erhvervslivets tilfredshed med kommunens indsats på 22 områder af erhvervsmæssig karakter. Målingerne af erhvervslivets tilfredshed er indsamlet ved en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er sendt ud til 14.074 virksomheder. 5.690 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. Se appendiks 2 for nærmere beskrivelse af indikatorerne og kildehenvisninger. 2. Beregning af kommunernes placering Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes faktiske placering på undersøgelsens 44 indikatorer. 2.1. Placering på indikatorer om tilfredshed På indikatorerne fra spørgeskemaundersøgelsen angiver virksomhederne, hvor tilfredse de er med den kommunale indsats på 21 udvalgte indsatsområder samt kommunens overordnede erhvervsvenlighed. For hver indikator vejes virksomhedernes tilfredshed sammen til en samlet kommunal score på en skala fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Besvarelserne Ved ikke indgår ikke i beregningerne. Alle virksomheder indgår med samme vægt. Scoren på de enkelte indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter scorens værdi. 2.2. Placering på statistiske indikatorer Fra officielle statistiske kilder hentes data for 11 statistiske indikatorer. Der indgår kun indikatorer, som har relevans for at vurdere det kommunale erhvervsklima, og hvor der findes data for alle kommuner omfattet af undersøgelsen. For hver af de statistiske indikatorer indgår indikatorens faktiske værdi og ændringen i procentpoint over de sidste tre år. Værdien på de enkelte statistiske indikatorer danner baggrund for den kommunale placering, hvor kommunerne rangeres efter værdi. For nogle indikatorer er det godt med en høj værdi, og for andre er det godt med en lav værdi (se appendiks 2 for en beskrivelse af indikatorerne). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Metode 61

2.3. Identiske værdier Scorer flere kommuner samme værdi på en indikator, vil de opnå samme placering svarende til den bedst mulige. Hvis f.eks. kommunerne 11 15 ligger helt lige, bliver de alle placeret som nummer 11, da der kun findes 10 kommuner, der gør det bedre. Kommune nummer 16 bliver tildelt værdien 16, da der er 15 kommuner, der klarer sig bedre. 2.4. Sammenvejning af placeringer Kommunernes overordnede placering bliver beregnet ud fra en vægtet sammenvejning af kommunernes placering på undersøgelsens 44 indikatorer. Kommunernes placering bliver sammenvejet efter følgende vægtfordeling: 1/3 vægt til virksomhedernes overordnede vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen. 1/3 vægt til rammevilkårene belyst ved kommunens gennemsnitlige placering på 22 statistiske indikatorer. 1/3 vægt til virksomhedernes vurdering af kommunens indsats på 21 indsatsområder. Indsatsområderne er fordelt på 9 forskellige fagområder, hvor hvert fagområde tillægges 1/9 vægt uanset antallet af indsatsområder. Indsatsområderne tildeles lige stor vægt inden for det enkelte fagområde. For hver kommune beregnes den overordnede placering ved et vægtet gennemsnit af kommunens placeringer på undersøgelsens 44 indikatorer efter vægtnøglen, der ses i skemaet på næste side: En lav værdi betyder, at kommunen har relativt mange topplaceringer på de 44 indikatorer og dermed klarer sig godt. Metoden med at benytte den gennemsnitlige placering kendes fra DI s Globaliseringsredegørelse. I Globaliseringsredegørelsen dannes der inden for 5 benchmarks en samlet rangering ud fra en gennemsnitlig placering i de underliggende indikatorer. I Svenskt Näringslivs Företagsklimat benyttes en lignende metode, hvor hver kommune tildeles point efter placeringen i hver indikator. Pointene sammenvejes efter en vægtnøgle, der minder om den, DI benytter. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Metode 62

Vægtgrundlag for Lokalt Erhvervsklima Lokalt Erhversklima Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden i kommunen Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Kommunal kollektiv trafik Arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Jobcentrenes indsats (jobformidling) Kommunal sagbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Kommunens erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Kommunale afgifter og gebyrer Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Den lokale planlægning giver på plads til by- og erhvervsudvikling Brug af private leverandører Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Kommunens overholdelse af betalingsfrister Kommunens image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) Folkeskole Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Rammevilkårene ud fra statistiske parametre Erhvervsfrekvens Ændring de sidste tre år i erhvervsfrekvens Indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Ændring de sidste tre år i indikator for konkurrenceudsættelse (IKU) Skat/serviceforhold Ændring de sidste tre år i skat/service-forhold Udskrivningsprocent Ændring de sidste tre år i udskrivningsprocent Indpendling i pct. af antal arbejdspladser Ændring i indpendling over de sidste tre år Grundskyldpromille Ændring de sidste tre år i grundskyldpromille Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Ændring de sidste tre år i dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Andel af 25 64-årige med min. erhvervsuddannelse Ændring de sidste tre år i andel af 25 64-årige med min. erhvervsuddannelse Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Ændring de sidste tre år i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Beskæftigelse i privat sektor (arbejdssted) Ændring de sidste tre år i beskæftigelse i privat sektor (arbejdssted) Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbygger Ændring de sidste tre år i nystartede virksomheder pr. 1.000 indbygger Vægt i pct. 100,00 pct. 33,33 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,85 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,23 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. 1,52 pct. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Metode 63

Appendiks 2: METODEOVERSIGT OVER STATISTIK DER ANVENDES I UNDERSØGELSEN I Lokalt Erhvervsklima 2013 indgår følgende data. 1. Spørgeskemaundersøgelse: Lokalt Erhvervsklima 2013 Den kvalitative statistik er indsamlet via et landsdækkende spørgeskema. Den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse er sendt ud til 14.074 virksomheder i perioden april til maj 2013. I alt har 5.690 virksomheder deltaget aktivt i undersøgelsen. Der er indsamlet mindst 30 besvarelser i hver kommune på nær: Samsø, Ærø, Langeland og Dragør, der har henholdsvis 10, 10, 14 og 14 besvarelser. Undersøgelsen viser virksomhedernes tilfredshed på 22 forskellige kommunale indsatsområder. For hver kommune har virksomhederne angivet, hvor tilfredse de er med kommunens indsats. Besvarelserne skaleres fra 1 til 5: 1 Meget utilfreds 2 Utilfreds 3 Hverken/eller 4 Tilfreds 5 Meget tilfreds Ved ikke indgår ikke i sammenvejningen Hver virksomhed vægter lige meget. 1.1. Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Overordnet vurdering af de kommunale rammevilkår Overordnet vurdering af erhvervsvenligheden Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens overordnede erhvervsvenlighed. Kommentar: Den overordnede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed afspejler, om virksomhederne overordnet set er tilfredse med den kommunale indsats over for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. 1.2. Tilfredshed med den kommunale indsats Infrastruktur og transport Det kommunale vejnet Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på det kommunale vejnet. Kommentar: Virksomheder er afhængige af et velfungerende lokalt vejnet således, at medarbejdere og produkter effektivt og hurtigt kan transporteres fra A til B. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunal kollektiv trafik Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats med den kommunale kollektive trafik. Kommentar: En velfungerende kommunal kollektiv trafik øger mobiliteten, og gør det nemmere at tiltrække arbejdskraft. Virksomheder, der ikke har en velfungerende adgang til kollektiv trafik, er ikke ligeså attraktiv for pendlere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 64

Arbejdskraft Adgang til kvalificeret arbejdskraft i området Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft i området. Kommentar: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft er afgørende for virksomhedernes fortsatte forretningsmuligheder i området. Uden kvalificeret arbejdskraft er der ingen virksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Jobcentrenes indsats (jobformidling) Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med de kommunale jobcentres indsats. Kommentar: Velfungerende jobcentre kan gøre det nemmere for virksomheder at få besat ledige stillinger. Perioder med ubesatte stillinger resulterer i tabt produktion og værdiskabelse. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunal sagsbehandling Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager. Kommentar: Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagpengesager mindsker virksomhedernes administrative byrder med færrest mulige forsinkelser. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Skatter, afgifter og gebyrer Niveauet for kommunens personskatter Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens personskatter. Kommentar: Høje personskatter har en negativ effekt på det kvalitative og kvantitative arbejdsudbud (mindsker lysten til at yde en ekstra indsats, tage overarbejde, søge forfremmelser og stå til rådighed for arbejdsmarkedet). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunale erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld) Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens erhvervsskatter (dækningsafgift og grundskyld). Kommentar: Høje kommunale erhvervsskatter påfører virksomhederne ekstra omkostninger og svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunale afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer) Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens afgifter og gebyrer (f.eks. byggesagsgebyrer). Kommentar: Høje kommunale afgifter og gebyrer påfører virksomhederne ekstra omkostninger, og gør det dyrere at placere produktionen i kommunen, hvilket svækker den lokale konkurrenceevne. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 65

Fysisk planlægning Der findes erhvervsgrunde med plads til udvikling Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for erhvervsgrunde med plads til udvikling. Kommentar: Udbuddet af lokale erhvervsgrunde med plads til udvikling er afgørende for, at kunne tiltrække og fastholde vækstvirksomheder. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Den lokale planlægning giver både plads til by- og erhvervsudvikling Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats på den lokale planlægning, så den giver plads til både by- og erhvervsudvikling. Kommentar: Den lokale byplanlægning skal give plads til både by- og erhvervsudvikling. Hvis byplanlægningen ikke også tager højde for erhvervslivet, kan virksomhederne ende med placeringer langt væk fra kunder og arbejdskraft. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Brug af private leverandører Kommunens åbenhed over for brug af private leverandører Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for og åbenhed over for brug af private leverandører. Kommentar: Åbenhed for brug af private leverandører sikrer en mere effektiv konkurrence, hvor effektive lokale virksomheder kan byde ind på kommunale arbejdsopgaver. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunens overholdelse af betalingsfrister Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for overholdelse af betalingsfrister. Kommentar: Forsinkede betalinger fra kommunen medfører øgede administrative byrder i forbindelse indkrævning af restancer, og svækker virksomhedernes likviditet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunens image Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye virksomheder til kommunen Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye virksomheder. Kommentar: Kommunens evne til at tiltrække og fastholde nye virksomheder afspejler, om den kommunale indsats er tilfredsstillende for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunens evne til at fastholde og tiltrække nye borgere Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for at fastholde og tiltrække nye borgere. Kommentar: Kommuner, der er i stand til at fastholde og tiltrække nye borgere, er med til at sikre et lokalt eksistensgrundlag for virksomhederne gennem tilstedeværelsen af lokal arbejdskraft og forbrugere. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Kommunens velfærdsservice Adgang til børnepasning (ventelister, åbningstider) Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for adgangen til børnepasning (ventelister, åbningstider). Kommentar: Er den kommunale adgang til børnepasning i top, kan det være med til at gøre den lokale arbejdskraft mere fleksibel. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 66

Folkeskole Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for folkeskolen. Kommentar: En god kommunal indsats i folkeskolen sikrer, at den fremtidige lokale arbejdskraft har de fornødne grundlæggende færdigheder (læse, skrive, regne osv.). Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Information og dialog med kommunen Kommunens formidling af væsentlig information til din virksomhed Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for formidling af væsentlige informationer til virksomhederne. Kommentar: Væsentlige informationer fra kommunen skal formidles hurtigt og klart, således at virksomhederne har mulighed for at agere og tilrette arbejdet derefter. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens politikere Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for en dialog mellem erhvervslivet og kommunens politikere. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale politikere er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. Dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd Beskrivelse: Virksomhedernes tilfredshed med kommunens indsats for en dialog mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd. Kommentar: Det er vigtigt, at de kommunale embedsmænd er lydhøre over for erhvervslivets behov og interesser, således at det kommunale arbejde understøtter gode vilkår for erhvervslivet. Kilde: DI-spørgeskema: Lokalt Erhvervsklima 2013. 2. Officielle statistiske indikatorer Den officielle statistik indsamles på kommuneniveau fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal og det centrale virksomhedsregister. For hver af de officielle statistiske indikatorer indgår den faktiske værdi og ændringen i procentpoint over de sidste 3 år. Erhvervsfrekvens (pct.) Beskrivelse: Kommunal erhvervsfrekvens for 16-64-årige 2012. Erhvervsfrekvens afspejler den kommunale arbejdsstyrke i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En høj erhvervsfrekvens afspejler en forholdsvis stor arbejdsstyrke, hvilket gør det nemmere at finde arbejdskraft i kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS110). Ændring i erhvervsfrekvensen over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i kommunal erhvervsfrekvens for 16-64-årige fra 2009 til 2012. Erhvervsfrekvens afspejler den kommunale arbejdsstyrke i procent af befolkningen i den pågældende aldersgruppe. Kommentar: En stigende erhvervsfrekvens afspejler forbedrede muligheder for rekrutteringer inden for kommunen. Kilde: Danmarks Statistik (RAS110). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 67

Indikator for konkurrenceudsættelse (pct.) Beskrivelse: Indikator for konkurrenceudsættelse 2012 måler summen af de faktisk konkurrenceudsatte udgifter i kommunerne som andel af summen af udgifter, som det er muligt at konkurrenceudsætte. Kommentar: En stor konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør det nemmere for private virksomheder at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2012 def.). Ændring i konkurrenceudsættelsen over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i indikator for konkurrenceudsættelse fra 2009 til 2012. Kommentar: En øget konkurrenceudsættelse af offentlige opgaver gør der nemmere for private virksomheder, at byde på offentlige opgaver. Mange opgaver kan oftest løses mere effektivt af private aktører. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal (2012 def.). Skat/service-forhold (gns. 1,00) Beskrivelse: Skat/service-forholdet 2012 udtrykker forholdet imellem den beskatning, som borgerne i den enkelte kommune pålægges, set i forhold til den service, som kommunen tilbyder. Et skat/service-forhold med en værdi mindre end 1 angiver, at kommunen tilbyder en relativ høj service i forhold til den beskatning, som borgerne oplever. Kommentar: Et lavt skat/service-forhold afspejler en omkostningsbevidst kommune, der pålægger færrest mulige omkostninger på sine borgere og virksomheder. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i skat/service-forholdet over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i skat/service-forholdet fra 2009 til 2012. Kommentar: Et reduceret skat/service-forhold afspejler en mere omkostningsbevidst kommune, der pålægger færre omkostninger på sine borgere og virksomheder i forhold til serviceniveauet. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Kommunal udskrivningsprocent Beskrivelse: Den kommunale udskrivningsprocent 2013 afspejler de kommunale personskatter. Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). Ændring i udskrivningsprocenten over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i den kommunale udskrivningsprocent fra 2010 til 2013. Kommentar: Lave skatter tilskynder til øget arbejdsindsats, hvilket er en styrke for erhvervslivet. Kilde: Danmarks Statistik (PSKAT). Andel indpendlere i kommunen Beskrivelse: Antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen 2012. Kommentar: En høj indpendling afspejler en kommune, der er i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner gennem et stærkt lokalt erhvervsklima. En stor indpendling kan indikere, at kommunen tiltrækker flere virksomheder, end den har arbejdsstyrke til. En stor indpendling kan samtidig afspejle, at den tilgængelige arbejdskraft i kommunen ikke er tilstrækkelig. Men dette forhold fanges delvist i erhvervsfrekvensen, og derfor anses en stor indpendling som positivt. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 68

Ændring i indpendling over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i antal personer med arbejdssted i kommunen, men med bopæl i en anden kommune i procent af personer med arbejdssted i kommunen fra 2009 til 2012. Kommentar: En større indpendling afspejler en kommune, der er bedre i stand til at tiltrække arbejdskraft fra andre kommuner. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Grundskyldspromille Beskrivelse: Grundskyldspromille 2013. Kommentar: En kommune med en høj grundskyldspromille svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i grundskyldspromille over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i grundskyldspromille fra 2010 til 2013. Kommentar: Hæves den kommunale grundskyldspromille, vil det svække de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Dækningsafgiftspromille af forretningsejendomme Beskrivelse: Dækningsafgiftspromille 2013. Kommunerne kan fastsætte dækningsafgift af visse private forretningsejendomme. Denne dækningsafgift pålægges ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lign. Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i dækningsafgiftspromille over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i dækningsafgiftspromille fra 2010 til 2013. Kommentar: Dækningsafgift er en omkostning for virksomhederne. En kommune med høje dækningsafgifter svækker de lokale virksomheders konkurrenceevne. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Andel 25-64-årige med minimum en erhvervsuddannelse Beskrivelse: Andelen af de 25-64-årige der mindst har en erhvervsuddannelse 2012. Kommentar: En uddannet arbejdsstyrke i lokalområdet gør det nemmere for virksomhederne at tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Ændring i andel 25-64-årige med minimum en erhvervsuddannelse over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i andelen af de 25-64-årige, der mindst har en erhvervsuddannelse fra 2009 til 2012. Kommentar: Et stigende uddannelsesniveau afspejler forbedrede muligheder for, at rekruttere kvalificeret arbejdskraft i området. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal. Erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse Beskrivelse: Fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i procent af kommunens samlede bygningsmasse 2013. Kommentar: Et stort erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB11). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 69

Ændring i erhvervsbygninger i pct. af samlet bygningsmasse over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i fabrikker, værksteder og bygninger til kontor, handel, lager, offentlig administration mv. i procent af kommunens samlede bygningsmasse fra 2010 til 2013. Kommentar: Et voksende erhvervsareal afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (BYGB11). Beskæftigelse i den private sektor (arbejdssted) Beskrivelse: Andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder 2012. Kommentar: En stor privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RASA11). Ændring i beskæftigelse i den private sektor (arbejdssted) over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i andel af beskæftigelsen, der er skabt af private arbejdssteder fra 2009 til 2012. Kommentar: En stigende privat beskæftigelse afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække private virksomheder. Kilde: Danmarks Statistik (RASA11). Nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere Beskrivelse: Nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1.000 indbyggere i kommunen 2012. Kommentar: Et stort antal nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det centrale virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1). Ændring i nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere over de sidste 3 år Beskrivelse: Ændring i nyregistrerede virksomheder (A/S og ApS) pr. 1.000 indbyggere i kommunen fra 2009 til 2012. Kommentar: Et stigende antal nystartede virksomheder pr. 1.000 indbyggere afspejler en kommune, der er i stand til at fostre og tiltrække virksomheder. Kilde: Det centrale virksomhedsregister og Danmarks Statistik (FOLK1). LOKALT ERHVERVSKLIMA 2013 Oversigt over statistik anvendt i undersøgelsen 70

Erhvervsklimaet i kommunerne er afgørende for, at danske virksomheder fremover kan klare sig i den internationale konkurrence. Og det har kommunerne og erhvervslivet en fælles interesse i. Lokalt Erhvervsklima 2013 kortlægger erhvervsklimaet i 96 af Danmarks 98 kommuner. Resultaterne bygger på svar fra 5.690 virksomheder og data fra en række offentlige statistikker. Lokalt Erhvervsklima 2013 er et værktøj for politikere, embedsmænd og virksomheder i arbejdet med at skabe de bedst mulige betingelser for at drive virksomhed. Lokalt Erhvervsklima 2013 gør det muligt at sammenligne den enkelte kommunes præstationer med andre og se, hvor der i særlig grad er behov for initiativer. Dansk Industri H. C. Andersens Boulevard 18 1787 København V di.dk di@di.dk