Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3

Referat Erhvervsudvalget's møde Torsdag den 12-09-2013 Kl. 15:30 Udv. 3 Deltagere: Henrik Nielsen, Bjarne Hansen, Christian Kaastrup, Grete Schødts, Morten Petersen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Budgetkontrol pr. 30.juni 2013...1 3. Budget 2014 - takstoversigt - Erhvervsudvalget...1 4. Turismens økonomiske betydning for destination Fyn og Svendborg...2 5. Udvikling Fyn - aktiviteter og ydelser...3 6. Orientering...4 7. Næste møde...4

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 1. Godkendelse af dagsorden 09/41296 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Godkendt. 2. Budgetkontrol pr. 30.juni 2013 12/33600 Beslutningstema: Godkendelse af budgetkontrollen pr. 30. juni 2013 på Erhvervsudvalgets område. Sagsfremstilling: Økonomi og Indkøb fremsender budgetkontrol pr. 30. juni 2013 på Erhvervsudvalgets område: Serviceudgifter, Erhverv og Turisme, Borgerservice og IT. Budgetkontrollen på Erhvervsudvalgets område viser samlet se et mindreforbrug på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes mindreforbrug i forbindelse med nyt debitorsystem, der endu ikke er anskaffet samt ESDH. Mindreforbruget reserveres til fremtidig opgraderinger. Der henvises i øvrigt til det vedlagte tekstdokument. Indstilling: Direktionen indstiller, at budgetkontrollen godkendes og fremsendes som bidrag til den samlede budgetkontrol, der fremlægges i Økonomiudvalget 10. september 2013. Bilag: Åben - EU's budgetkontrol pr. 30.06.2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Indstilles. 3. Budget 2014 - takstoversigt - Erhvervsudvalget 1

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 13/11226 Beslutningstema: Forslag til takstoversigt på Erhvervsudvalgets området forelægges til orientering. Sagsfremstilling: I forbindelse med udarbejdelse af budgetmateriale for 2014 har administrationen udarbejdet forslag til takstoversigt 2014 på Erhvervsudvalgets område. Forslaget er fremsendt til 1. behandling af budget 2014 i Økonomiudvalget den 10. september 2014. Takstoversigten viser taksterne i 2014 sammenholdt med taksterne i 2013 på folkeregisteroplysninger, udenlandske vielser, ejendomsattester, pas og kørekort. Bortset fra taksten på ejendomsattester, er alle øvrige takster fastsat ved lov. Økonomiske konsekvenser: Indgår i det samlede budgetforslag 2014. Lovgrundlag: Styrelseslovens 37 og 41 a. Indstilling: Direktionen indstiller, at forslag til takstoversigt tages til efterretning. Bilag: Åben - Takstoversigt 2014 - EU Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Taget til efterretning. 4. Turismens økonomiske betydning for destination Fyn og Svendborg 13/22985 Beslutningstema: Orientering og drøftelse om turismens økonomiske betydning for Fyn og Svendborg Sagsfremstilling: Visit Denmark har i maj 2013 udgivet rapporten Turismens økonomiske betydning for destination Fyn. Rapporten behandler økonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner baseret på tal fra henholdsvis 2011 og 2012. 2

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Rapporten giver en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 kommuner og de samfundsøkonomiske effekter. Herudfra tegnes en profil af turismen i området og betydningen af erhvervet. Der orienteres om rapportens hovedtræk, hvor der blandt andet må konstateres et fald i antallet af overnatninger. Især vil der være fokus på turismens økonomiske betydning for Svendborg og dette set i relation til andre kommuner. Herudfra lægges op til drøftelse i udvalget om initiativer til at styrke turismen i Svendborg. Det skal bruges som oplæg til videre dialog med blandt andet overnatningssteder og detailhandelen. Økonomiske konsekvenser: Ingen direkte Indstilling: Direktionen indstiller, at Orienteringen tages til efterretning Udvalget drøfter konkrete initiativer til at styrke turismen Bilag: Åben - Rapport Visit Denmark maj 2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 5. Udvikling Fyn - aktiviteter og ydelser 11/7466 Beslutningstema: Resultater og leverancer fra Udvikling Fyn. Sagsfremstilling: Fra Udvikling Fyn foreligger status over aktiviteter og ydelser i forhold til Svendborg Kommune samt resultattavle fra 1. kvartal 2013. Indstilling: Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Åben - Aktiviteter og ydelser - Svendborg 2013 Udvikling Fyn Åben - Udvikling Fyn resultattavle 1 kvartal 2013 3

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 6. Orientering 09/41296 Beslutningstema: Sager til orientering. Sagsfremstilling: Udvalgsformanden: Udvalgsmedlemmer: Administrationen: Orientering vedr. tele- og lægekørsel Orientering vedr. Dansk Byggeris rapport Orientering vedr. Dansk Industris undersøgelse Bilag: Åben - Kommunerne og Erhvervslivet 2013 - Svendborg - Dansk byggeri Åben - Samlet rapport Dansk Byggeri - Kommunerne og erhvervslivet Åben - Dansk Industri Kommuneark Svendborg 2013 Åben - Dansk Industris Lokale Erhvervsklima202013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Til efterretning. 7. Næste møde 09/41296 Beslutningstema: 10. oktober 2013 Beslutning i Erhvervsudvalget den 12-09-2013: Godkendt. 4

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 5

Erhvervsudvalget s møde den 12-09-2013 Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 17:10 Henrik Nielsen Bjarne Hansen Christian Kaastrup Grete Schødts Morten Petersen 6

Bilag: 2.1. EU's budgetkontrol pr. 30.06.2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 146906/13

Side 1 af 2 Acadresag: 12-33600 Budgetkontrol juni 2013 Erhvervsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr.) Løbende priser Erhvervsudvalget Regnskab 2012 Vedtaget budget 2013 Korrigeret budget 2013 Forventet regnskab 2013 Afvigelse i forhold til korr. budget Drift Erhverv og Turisme 11,2 11,6 11,8 11,8 0,0 Borgerservice 28,3 32,5 31,9 31,9 0,0 IT 49,5 50,3 50,4 49,4-1,0 Drift i alt 89,0 94,4 94,1 93,1-1,0 Heraf overførs til 2014/2015-1,0 Anlæg: Erhverv og Turisme 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Borgerservice 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 IT 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Anlæg i alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heraf overførs til 2014 0,0 Erhvervsudvalget i alt 89,0 94,4 94,1 93,1-1,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2013 Tillægsbevillinger i 2013 - Drift Mio. kr. PR-puljen (fra ØKU) 1,0 Udbetaling Danmark 0,4 Diverse tilretninger af budgetter ifm. ny organisering -1,1 Nedskrivning af lønbudgetter -0,3 Diverse tilretninger af budgetter ifm. it og telefoni/mobilindkøb 0,1 Midler til Vækst og Erhvervsstrategi flyttes til Erhvervskontakten under UKP -0,4 Driftsbevillinger i alt -0,3 Tillægsbevillinger i 2013 - Anlæg Mio. kr. Anlægsbevillinger i alt 0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

Side 2 af 2 Acadresag: 12-33600 Budgetkontrol juni 2013 Erhvervsudvalget Budgetkontrol marts 2011 Socialudvalget Resumé - Økonomisk redegørelse Drift: Udvikling i forventet regnskab Ved budgetkontrollen pr. 31.03.2013 var der tale om et forventet regnskab på 94,5 mio. kr. mod et forventet regnskab pr. 30.06.2013 på 93,1 mio. kr. Forskellen skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på IT og telefoni vedr. nyt debitorsystem og ESDH med 1,0 mio. kr. Herudover er det flyttet midler til Erhvervskontakten under Udvalget for Kultur og Planlægning vedr. Vækst og Erhvervsstrategi med 0,4 mio. kr. Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring På Erhvervsudvalget område ses en afvigelses mellem korrigeret budget og forventet regnskab på 1,0 mio. kr., hvilket skyldes faldende udgifter til nyt debitorsystem (endnu ikke anskaffet) samt ESDH. Beløbet reserveres til fremtidige opgraderinger. Anlæg: Bevillingsoverholdelse afvigelsesforklaring Der er ingen budgetlagte anlægsprojekter.

Bilag: 3.1. Takstoversigt 2014 - EU Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 158760/13

ERHVERVSUDVALGET ENHED ENHEDS ENHEDS STIGNING FASTSAT TAKST TAKST VED 2013 2014 2013-2014 LOV Folkeregisteroplysning - Jvf. Bekendtgørelse om lov om Det centrale personregister 51 Personnummerbevis stk. 52,00 75,00 44,23% x Bopælsattest stk. 52,00 75,00 44,23% x Adresseforespørgsel stk. 52,00 75,00 44,23% x Udstedelse af sygesikringsbevis/ lægeskift stk. 185,00 180,00-2,70% x jvf. lov om offentlig sygesikring 5 stk. 3. Vielse - hvis ingen af parterne har bopæl her i landet Jvf. justitsministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling inden for det stk. 500,00 500,00 0,00% x familieretslige område Ejendomsskat: Taksterne kan reguleres efter forbrugerprisindekset Ejendomsattest stk. 50,00 50,00 0,00% Vurderingsattest stk. 50,00 50,00 0,00% Pas: A-Pas (18-65år) stk. 625,00 625,00 0,00% x B-pas (12-18 år) 140,00 140,00 0,00% B-pas (0-12 år) stk. 115,00 115,00 0,00% x C-pas (over 65 år stk. 375,00 375,00 0,00% x Provisorisk A-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 600,00 600,00 0,00% x Provisorisk B-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 115,00 115,00 0,00% x Provisorisk C-pas (ved bestilling af alm pas gebyrfrit) stk. 350,00 350,00 0,00% x Kørekort: Kørekort (nyt, dublikat, ombyt. Fra udlandet, erhverv - og kørelærer fornyelse stk. 260,00 280,00 7,69% x Midlertidigt erstatningskørekort stk. 150,00 170,00 13,33% x Midlertidigt erstatningskørekort - 70 år og derover stk. 30,00 50,00 66,67% x Fornyelse - 70 år og derover stk. 30,00 50,00 66,67% x Internationalt kørekort stk. 25,00 25,00 0,00% x Tidsbegrænset erhvervskort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 100,00 120,00 20,00% x Tidsbegrænset kørekort (p.g.a. helbred eller lign.) stk. 0,00 0,00 0,00% x Fornyelse kat. C og D (over 50 år) stk. 220,00 240,00 9,09% x Teori- og køreprøve stk. 580,00 600,00 3,45% x Kontrollerende køreprøve (også generhvervelse stk. 870,00 890,00 2,30% x Tillægsprøve B/E prøve stk. 260,00 280,00 7,69% x Kørelærer-prøve stk. 320,00 340,00 6,25% x Side 1

Bilag: 4.1. Rapport Visit Denmark maj 2013 Udvalg: Erhvervsudvalget Mødedato: 12. september 2013 - Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: 163883/13

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner VisitDenmark, 2013 Viden & Analyse

Turismens økonomiske betydning for destination Fyn Udgivet af: VisitDenmark for Udvikling Fyn Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø kommuner Maj 2013 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forside: Denmark Media Center Fotograf: Kim Wyon Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysemedarbejder i VisitDenmark E-mail: mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2013 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Indhold SAMMENFATNING... 1 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR DE 10 FYNSKE KOMMUNER... 1 BAG OM RAPPORTEN... 4 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ FYN, LANGELAND OG ÆRØ... 5 1.1 TURISMEFORBRUG I LANDSDEL FYNS KOMMUNER DÆKKER EN TREDJEDEL AF REGION SYDDANMARKS SAMLEDE TURISMEFORBRUG... 5 1.2 DANSKERNE BAG TRE FJERDEDELE AF TURISMEFORBRUGET I LANDSDEL FYN... 7 1.3 FERIETURISME VIGTIGERE END FORRETNINGSTURISME... 9 1.4 HOTELOVERNATNINGER I FORBINDELSE MED FORRETNING BAG STØRSTEDELEN AF FORBRUGET... 10 1.5 TURISMEPRODUKTERNE FYLDER MEST I TURISMEOMSÆTNINGEN... 11 KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER... 13 2.1 VÆRDITILVÆKSTEN END SMULE LAVERE END REGIONS- OG LANDSGENNEMSNITTET... 13 2.2 TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER... 14 2.3 TURISME SKABER 9.300 JOB I LANDSDEL FYN... 16 2.4 TURISMEN SKABER JOB I TURISMEERHVERV OG ANDRE BRANCHER... 17 2.5 SKATTEINDTÆGTER PÅ 1,8 MIA. KR.... 18 2.6 TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER STØRRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET... 19 KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET... 21 3.1 STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN PÅ HOTELLER OG CAMPINGPLADSER... 21 3.2 OMRÅDETS SOMMERHUSE... 22 3.3 FLEST OVERNATNINGER PÅ CAMPINGPLADSER... 23 3.4 LILLE FALD I DET SAMLEDE OVERNATNINGSTAL SIDEN 2009... 24 3.5 TILBAGEGANG FOR BÅDE DANSKE OG UDENLANDSKE KOMMERCIELLE OVERNATNINGER... 24 3.6 TURISMESÆSONEN... 26 KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER... 27 4.1 DATAKILDER... 27 4.2 EFTERSPØRGSELSKILDER... 30 4.2 ÆNDRINGER I METODEN SIDEN 2010... 33 BILAG... 34 BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, 2011... 34 BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, 2011... 37 BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, 2011... 38 BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, 2011... 40 BILAG 2A. AFLEDTE VÆRDITILVÆKST-EFFEKTER PR. KOMMUNE... 45 BILAG 2B. AFLEDTE BESKÆFTIGELSESEFFEKTER PR. KOMMUNE... 51 BILAG 2C. AFLEDTE SKATTEEFFEKTER PR. KOMMUNE... 57

Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for de 10 fynske kommuner Turisterne på Fyn, Langeland og Ærø brugte i 2011 i alt for godt 5,4 mia. kr. og foretog næsten 3,2 mio. registrerede overnatninger i 2012. Inklusiv afledte effekter skabte turismeforbruget knap 2,7 mia. kr. i værditilvækst, 1,8 mia. kr. i skatteindtægter og godt 9.300 job i regionen i 2011. Herved står turismen bag 2,5 pct. af al værditilvækst og 4,3 pct. af alle job i de 10 kommuner, som i rapporten for lethedens skyld herfra benævnes landsdel Fyn. Effekten af turismeforbrug er stor, viser rapporten. Når regionen opnår én million kroner i ekstra turismeforbrug er effekten i gennemsnit inklusiv afledte effekter 1,7 job (årsværk), 489.000 kr. i værditilvækst og skatteindtægter på 330.000 kr. 1 Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug under opholdet i de 10 fynske kommuner og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten at: Størstedelen af turismeforbruget i området lægges i forbindelse med forretningsrejser enten på hotel eller endagsrejser. Dette skyldes i høj grad den store volumen i forbrugsmønstret i Odense, Middelfart og Nyborg. Ellers går en fjerdel af turismeforbruget i gennemsnit til overnatninger hos familie/venner. Der er dog også store kommunale forskelle i turismeforbruget, da f.eks. turister på Langeland lægger flest penge på festival, og turister på Ærø lægger flest penge i lystbådehavne. Odense og Middelfart Kommune er områdets største målt på turismeforbrug med andele på hhv. 28 og 14 pct. af landsdel Fyns samlede turismeforbrug. Af Region Syddanmarks 22 kommuner kommer Odense og Middelfart ind på hhv. 3. og 7. pladsen mht. turismeforbrug. Mht. registrerede overnatninger i området, inklusiv feriehuse, er den kommunevise fordeling med ligelige. Odense stod i 2012 for 11 pct. og Middelfart for 15 pct. Langeland er dermed kommunen i området med flest kommercielle overnatninger (16 pct.). Danske gæster står for 75 pct. af turismeforbruget, mens udenlandske gæster står for 25 pct. af kommunernes samlede turismeforbrug. Af det udenlandske forbrug kommer 34 pct. fra tyskere, 12 pct. fra nordmænd og 6 pct. fra både hollændere og amerikanere. Kigges på overnatninger er hele 81 pct. danskere, mens 51 pct. af de udenlandske overnatninger er tyske, 13 pct. er hollandske og 10 pct. norske. At turismen som erhverv i de fire kommuner er på niveau med den øvrige del af regionen og landet med en andel på 1,9 pct. af områdets samlede udbud af varer og tjenester. 1 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende de fire kommuner til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 1

At turisterne som følge af den store andel af forretningsrejsende bruger relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning og lokal transport under opholdet. Oversigtstabel 1. Turismeforbrug i landsdel Fyn, 2011 Turismeforbrug i landsdel Fyn, mio. kr. 5.428 Andel af kommunernes samlede udbud 1, pct. 1,9 Største markeder, 2011 Danmark 4.081 Tyskland 452 Norge 166 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2011 Hotel forretning 1.321 Lejet feriehus 533 Hotel ferie 417 Note: Årets priser. 1: Udbuddet består af dansk produktion plus importen, og repræsenterer dermed det beløb i kommunen, som bliver forbrugt til forbrug i produktionen, privat og offentligt forbrug, investeringer og eksport. Turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse i de 10 kommuner, og giver også anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Især i Odense Kommune skaber turismen stor værdi og mange job. Odense Kommune er størst i Region Syddanmark mht. flest job skabt af turismen (3.100 job) og næststørst mht. turismeafledt værditilvækst (750 mio.). Inklusiv afledte effekter står turismen i de 10 kommuner bag 9.347 job, svarende til 4,3 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse 36 pct. af turismeskabte årsværk i Region Syddanmark. Værditilvæksten 2 skabt af turisme beløber sig til næsten 2,7 mia. kr. svarende til 2,5 pct. af kommunernes totale værditilvækst. Dette er en tredjedel af regionens turismeskabte værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu i de fire kommuner er på i alt 1,8 mia. kr., hvoraf 298 mio. kr. er kommuneskatter. Turismens andel af det samlede kommuneprovenue udgør 3,3 pct. 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit.. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 2

Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2011 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr. 2.655 Andel af Landsdel Fyns samlede værditilvækst, pct. 2,5 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk 9.347 Andel af alle Landsdel Fyns beskæftigede, pct. 4,3 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr. 1.807 Turismens andel af samlet provenu i Landsdel Fyn, pct. 3,3 Note: Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. At kommunerne i området er kendetegnet af forskellig form for turisme. Campingovernatninger fylder således 37 pct., overnatninger i lejet feriehus 26 pct., mens hotelovernatninger fylder 23 pct. af områdets kommercielle overnatninger. I forhold til det øvrige Danmark er der mange danske turister i området og færre tyskere, nordmænd og svenskere. Ser man på antallet af kommercielle overnatninger, har de tre øer tidligere haft flere turister end der var i 2012. Således toppede overnatningstallet i 2010 og er siden faldet frem til 2012 3. Den negative udvikling ses i alle kommuner bortset fra Langeland. Faldet skyldes primært en tilbagegang af danske overnatninger, 2011-2012. Men også udenlandske overnatninger fra alle de største markeder er gået tilbage. Tilbagegangen i antallet af overnatninger skyldes desuden tilbagegange for alle overnatningsformer med undtagelse af lejede feriehuse og hoteller, som oplevede positiv vækst fra 2011 til 2012. Da turismen i de 10 kommuner især er kendetegnet ved en høj koncentration af overnatninger på campingpladser og lejede feriehuse, er det ikke overraskende, at sommermånederne er langt den vigtigste del af turistsæsonen. 3 Derudover er vækstraten for 2010 muligvis overvurderet pga. en indberetningsfejl til Danmarks Statistik. 3

Bag om rapporten Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø. Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab for 2011 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, ligeledes for år 2011. Derudover inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2012 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen i kommunerne med udgangspunkt i de pr. maj 2013 mest aktuelle økonomiske nøgletal. I forhold til tidligere års udgaver af destinationsrapporter, afløser rapporten den seneste opgørelse af turismens økonomiske betydning fra 2010. På grund af metode-, data og klassifikationsændringer er det ikke muligt at sammenligne tallene i nærværende rapport med tidligere rapporter. Ændringerne gør endvidere, at denne rapport kun indeholder forbrugstal for 2011 og ikke nogen tidsserie. Ændringerne i forhold til tidligere destinationsrapporter med forbrugstal fra 2010 er beskrevet i detaljer i metodekapitlet. Her skal blot de vigtigste nævnes. Der er implementeret nye døgnforbrug fra turistundersøgelsen 2011, og der er foretaget metodeændring omkring behandlingen af udenlandske gæsters forbrug af lokaltransport. Denne øger den udenlandske turismeomsætning med 2 mia. kr. på landsplan. Rapporten implementerer herudover nye branchekoder, DB07, og varegrupperinger. Derfor har rapporten kun mulighed for at redegøre for udviklingstendenser mht. antal overnatninger. For en mere detaljeret redegørelse af kilder, metode og ændringer siden 2010-modellen henvises til kapitel 4 samt til rapporten Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (http://www.visitdenmark.dk/da/danmark/tal-og-analyse-publikationsliste). 4

Kapitel 1. Turismeforbruget på Fyn, Langeland og Ærø Dette kapitel redegør for turisternes forbrug i de 10 kommuner i landsdel Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug i landsdel Fyns kommuner dækker en tredjedel af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug De 10 kommuner i landsdel Fyn står med tilsammen over 5,4 mia. kr. for 32 pct. af Region Syddanmarks turismeforbrug eller 6,6 pct. af hele landets. Med lidt over 1,5 mia. kr. i samlet turismeforbrug i 2011 tegner Odense sig som den tredjevigtigste af regionens 22 kommuner. Middelfart kommer ind på en 9. plads med 772 mio. kr., mens de øvrige kommuner i området ligger fra nr. 13 på listen og nedefter med turismeforbrug på mellem 119 (Ærø) og 597 (Svendborg) mio. kr. Tabel 1.1 indeholder også turismeforbruget for Region Syddanmarks øvrige kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. Figur 1.1. Turismeforbruget i landsdel Fyns kommuner 5

Som det fremgår af tabel 1.1 lægger turisterne i Region Syddanmark og landsdel Fyn flest penge i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Dette skyldes særligt forbrugsmønstret i kommuner som Middelfart, Langeland, Svendborg og Nyborg. I Odense og Kerteminde går ligeså meget af forbruget til ikke-kommercielle overnatningsformer som familie/venner eller endagsturisme. I landsdelens 10 kommuner bruges hhv. 3,1 og 2,3 mia. kr. på kommerciel og privat overnatning, hvilket er en 57-43-fordeling. Dette afviger en smule fra regionens 60-40- fordeling, hvor en større andel af turismeforbruget går til kommerciel overnatning og fra hele landets fordeling, som har 53-47 i de kommercielt overnattende turisters favør. Turismens betydning for den økonomiske aktivitet i området er på samme niveau som for regionen og hele landet. Turisternes omsætning på landsplan og i Region Syddanmark står for 1,9 pct. af det samlede udbud i landet, hvilket tilfældet også er for landsdel Fyns 10 kommuner. Størst relativ betydning i området har turismen på Langeland. Øen er sammen med Nyborg, Ærø og Middelfart med til at trække landsdel Fyns gennemsnit op på 1,9 pct. Disse fire kommuner dækkende over turismeandele på 3,5-6,5 pct. af det samlede udbud af varer og tjenester. I Region Syddanmark er det ellers Fanø, Varde og Tønder Kommune, der ud over de fire nævnte, trækker gennemsnittet op med andele på hhv. 25,4, 5,2 og 4,1 pct. Generelt kan man sige, at da det samlede udbud er relativt lavt i disse kommuner sammenlignet med resten af regionens kommuner, betyder turismens relativt mere for kommunernes samlede økonomi. I den anden ende har Odense med knap 126 mia. kr. regionens højeste udbud. Hermed står turismen også kun for 1,2 pct. af det samlede udbud. I Region Syddanmark er denne andel kun lavere i Vejen og Esbjerg. Med andre ord har turismen som erhverv på disse kanter mindre betydning, da andre brancher fylder relativt mere. 6

Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2011 Turismeforbruget, mio. kr. Kommerciel overnatning Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark 43.634 38.813 82.447 4.443.453 1,9 Region Syddanmark 10.273 6.711 16.984 875.487 1,9 Landsdel Fyn 3.115 2.313 5.428 289.641 1,9 Varde 1.633 296 1.929 36.856 5,2 Vejle 845 713 1.558 71.258 2,2 Odense 770 761 1.531 125.571 1,2 Kolding 702 574 1.276 76.052 1,7 Sønderborg 599 639 1.238 53.162 2,3 Tønder 763 444 1.207 29.389 4,1 Billund 806 137 943 30.070 3,1 Esbjerg 556 266 822 123.407 0,7 Middelfart 464 308 772 22.166 3,5 Haderslev 290 448 738 33.619 2,2 Aabenraa 220 439 658 48.024 1,4 Fredericia 329 322 651 53.337 1,2 Svendborg 339 258 597 30.755 1,9 Nyborg 319 255 573 15.997 3,6 Langeland 453 85 538 8.214 6,5 Fanø 323 94 417 1.644 25,4 Faaborg-Midtfyn 207 190 397 28.854 1,4 Assens 185 164 349 22.512 1,6 Nordfyns 168 149 316 17.160 1,8 Kerteminde 119 117 236 15.019 1,6 Ærø 91 27 119 3.394 3,5 Vejen 93 26 118 29.029 0,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. 1.2 Danskerne bag tre fjerdedele af turismeforbruget i landsdel Fyn Turismen i landsdel Fyns kommuner er særligt kendetegnet ved danske gæster, der samlet står får 75 pct. af turismeomsætningen eller 4,1 mia. kr. Tyskland er største udenlandske marked med 452 mio. kr. svarende til 8 pct. af den samlede omsætning. Tyskerne på Fyn står således for en klart lavere andel af turismeforbruget end, hvad tilfældet er i regionen (23 pct.) og i hele landet (13 pct.). På regionsbasis er dette ikke overraskende, da mange kommuner ligger tættere på den tyske grænse. Omvendt betyder dansk turisme i landsdel Fyn 13-16 pct. point mere end for regionen og landet som helhed. 7

Norge, USA og Holland er de næststørste udenlandske markeder i landsdel Fyn med hhv. 3, 2 og 2 pct. af omsætningen. De norske og svenske turister har en smule større betydning i resten af regionen, men i særlig grad i resten af landet, hvor normænd står for 7 pct. af omsætningen og svenskere 8 pct. Til gengæld betyder hollændere relativt mere i den fynske landsdel end på landsplan, mens det amerikanske turismeforbrug er på niveau. Tabel 1.2A. Turismeforbrug fordelt på markeder, 2011 Turismeforbrug Fordeling af Landsdel Fyns turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug Mio. kr. Pct. I alt 5.428 100 100 100 Danmark 4.081 75 62 59 Udlandet i alt 1.347 25 38 41 Tyskland 452 8 23 13 Norge 166 3 4 7 USA 86 2 1 2 Holland 82 2 2 1 Frankrig 65 1 1 1 Sverige 56 1 2 8 Øvrige lande 440 8 6 10 Turister fra øvrige lande lægger omkring 8 pct. af turismeomsætningen i destinationen. Bilag 1A udspecificerer områdets turismeforbrug på alle nationaliteter for hver kommune. Tabel 1.2B viser yderligere, kommunevis, turismeforbruget i 2011 på de tre største markeder. Her skiller Langeland sig ud, da de tyske gæster her lægger flest penge. Langeland er desuden eneste kommune i området, hvor Holland og ikke Norge er tredje største marked målt på turismeforbrug. 8

Tabel 1.2B. Turismeforbrug og andel for 3 største markeder, 2011 Kommune mio. kr. pct. Kommune mio. kr. pct. Odense Faaborg-Midtfyn Danmark 1.135 74 Danmark 280 70 Tyskland 60 4 Tyskland 36 9 Norge 51 3 Norge 18 5 Middelfart Assens Danmark 638 83 Danmark 258 74 Tyskland 50 6 Tyskland 26 7 Norge 17 2 Norge 11 3 Svendborg Nordfyns Danmark 464 78 Danmark 198 63 Tyskland 32 5 Tyskland 53 17 Norge 17 3 Norge 16 5 Nyborg Kerteminde Danmark 491 86 Danmark 170 72 Tyskland 22 4 Tyskland 26 11 Norge 11 2 Norge 9 4 Langeland Ærø Danmark 374 69 Danmark 74 62 Tyskland 120 22 Tyskland 26 22 Holland 12 2 Norge 7 6 1.3 Ferieturisme vigtigere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses, at størstedelen af turismeforbruget i den fynske landsdel skyldes ferierejser. I 2011 var ferieturismeforbruget således godt 3,2 mia. kr. svarende til 60 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 40 pct. kan tilskrives forretningsrejsende. Danskerne står med 96 pct. for næsten al forretningsturisme i kommunerne. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endags-forretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Udenlandske feriegæster står til gengæld med næsten 1,3 mia. kr. for 39 pct. af alt ferieturismeforbruget. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udland I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.428 2.197 100 3.231 100 Danmark 4.081 2.101 96 1.979 61 Udland 1.347 95 4 1.252 39 9

Bilag 1B specificerer yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Her springer det i øjnene, at svenskere lægger mange penge på forretningsturisme i området. Af det udenlandske turismeforbrug på ferie kommer det meste fra tyskere og nordmænd. 1.4 Hotelovernatninger i forbindelse med forretning bag størstedelen af forbruget Turismeforbruget i de 10 kommuner adskiller sig fra resten af regionen og resten af landet, da mange er turister i forretningsøjemed og enten overnatter på hotel (24 pct.) eller tager hjem samme dag (16 pct.). I området bruges således 4 pct. mere på hotel forretning end i resten af regionen og landet, mens endagsturister 4 forretning i området er 2-5 pct. højere. Også turismeforbrug hos familie og venner er særlig udtalt i de 10 kommuner sammenlignet med regionen og landet, da 18 pct. eller 970 mio. bruges på denne kategori. Ellers bruges der en lavere andel på overnatninger i lejet feriehus (10 pct.) end i landet (13 pct.) og Region Syddanmark (19 pct.), ligesom ferierende endagsturister på Fyn og øer ikke er lige så udbredt som andetsteds. Både overnattende feriegæster på hotel og campingpladser bruger med hhv. 8 og 7 pct. samme andele som i den øvrige del af regionen. For hele landet bruges der hhv. 2 pct. point mere på hotel ferie, men 2 pct. point mindre på camping. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, 2011, Landsdel Fyn Turismeforbrug Fordeling for Landsdel Fyn Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt 5.428 100 100 100 Kommercielle 3.115 57 60 53 Hotel ferie 417 8 8 10 Hotel forretning 1.321 24 20 20 Feriecentre 53 1 3 2 Camping 364 7 7 5 Vandrerhjem 46 1 1 1 Lejet feriehus 533 10 19 13 Lystbåde 133 2 1 1 Festival 238 4 2 1 Bondegårde 11 0 0 0 Krydstogt 0 0 0 0 Ikke-kommercielle 2.313 43 40 47 Eget feriehus 252 5 5 8 Lånt sommerhus 104 2 2 2 Familie/venner 970 18 12 13 Endagsturister - ferie 111 2 8 13 Endagsturister - forretning 875 16 13 11 4 En ny undersøgelse af endagsturismen vil være færdig i første halvdel af 2014 10

I bilag 1C er forbruget pr. overnatningsform inddelt kommunevis. Det ses bl.a., at Nyborg og Middelfart er typiske forretningskommuner, mens Langeland bærer præg af den årlige festival og forbruget på Ærø primært foregår i lystbådehavne. 1.5 Turismeprodukterne fylder mest i turismeomsætningen En af turismesatellitregnskabets hovedtabeller viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. På Fyn, Langeland og Ærø viser analysen, jf. tabel 1.5, at størstedelen af forbruget med 58 pct. fordeler sig på turismeprodukterne. Koncentrationen af forbruget på turismeprodukter er således højere for de 10 kommuner end i resten af landet, hvor 51 pct. af forbruget bliver brugt på turistprodukter. Til gengæld ligger detailhandel og andre produkter hhv. 4 og 3 pct. point lavere end, hvad fordelingen er for landet samlet set. På Fyn og øer bruger de danske gæster især penge på turismeprodukter som overnatning (24 pct.), lokal transport (20 pct.) og restaurant (11 pct.), men også på føde- og drikkevarer samt tobak (11 pct.). Dette mønster over forbruget skyldes bl.a. danske erhvervsturister, der traditionelt bruger flest penge på selve overnatningen og transport. De udenlandske turister har en anden sammensætning af forbrug med en lavere andel på turismeprodukter (36 pct.). En langt større andel af forbruget går således til detailhandel (34 pct.) andre produkter (30 pct.). Sidstnævnte dækker f.eks. over kategorierne lokalforbrug på teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester, boligbenyttelse og ejendomsmægler, finans og forsikring samt udgivelse, TV/film, musik/radio. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Landsdel Fyn, 2011 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 5.428 100 4.081 100 1.347 100 Turismeprodukter 3.154 58 2.673 65 482 36 Heraf: Overnatning 1.306 24 1.161 28 145 11 Restaurant 572 11 338 8 234 17 Lokal transport 1.068 20 998 24 71 5 Rejseservice 127 2 106 3 21 2 Kultur og forlystelser 81 1 70 2 11 1 Detailhandel 1.346 25 886 22 459 34 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 603 11 379 9 223 17 Benzin og andet brændstof 358 7 287 7 70 5 Andet 385 7 220 5 166 12 Andre produkter 928 17 522 13 406 30 11

Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter. Også her er der en kommunevis variation. Turisterne i Nyborg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på 77 og 71 pct. I Nordfyns og Ærø bruges i denne kategori kun 29-32 pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister der bruger penge i feriehuse, hos familie/venner på camping eller i lystbådehavne. Langelands forbrug skiller sig ud, da størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival (og i lejet feriehus). 12

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er i landsdel Fyns 10 kommuner. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune i regionen være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel 4. 2.1 Værditilvæksten end smule lavere end regions- og landsgennemsnittet En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). I landsdel Fyns 10 kommuner udgør den turismeskabte værditilvækst næsten 2,7 mia. kr. inklusiv afledte effekter. Dette svarer til en andel på 2,5 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,3 pct. point under regions- og 0,1 pct. point under landsgennemsnittet. I forhold til Region Syddanmark står de 10 kommuner således for en tredjedel af den turismeskabte værditilvækst. Især Odense Kommune gør sig bemærket som den næststørste kommune i regionen målt på turismeskabt værditilvækst med 750 mio. kr. At turismens andel af den samlede værditilvækst i det fynske område er en smule lavere end gennemsnittene for regionen og landet skyldes bl.a., at der i Odense også skabes stor værdi af andre erhverv end turismen. Turismeandelen af den samlede værditilvækst er derfor forholdsvis lav med 1,5 pct., hvilket også er tilfældet for kommuner som Faaborg-Midtfyn (1,9 pct.) og Assens (2 pct.). Til gengæld trækker kommuner som Lageland (11,8 pct.), Nyborg (5 pct.) og Ærø (4,6 pct.) områdets samlede gennemsnit op. Man kan sige, at turismens betydning her er større. Størst relativ værditilvækst skabt af turismen i Region Syddanmark er på Fanø med en turismeandel på hele 37,1 pct. af den samlede værditilvækst. 13

Tabel 2.1 Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark 39.717 1.524.795 2,6 Region Syddanmark 8.157 295.332 2,8 Landsdel Fyn 2.655 105.893 2,5 pct. Varde 992 11.422 8,7 Odense 750 49.143 1,5 Vejle 728 26.290 2,8 Kolding 597 24.691 2,4 Tønder 590 9.051 6,5 Sønderborg 587 18.721 3,1 Billund 412 10.436 3,9 Esbjerg 371 32.486 1,1 Middelfart 355 8.197 4,3 Haderslev 341 11.324 3,0 Fredericia 309 16.968 1,8 Aabenraa 306 17.392 1,8 Svendborg 298 11.617 2,6 Langeland 294 2.489 11,8 Nyborg 271 5.369 5,0 Fanø 211 569 37,1 Faaborg-Midtfyn 193 10.182 1,9 Assens 168 8.296 2,0 Nordfyns 158 5.239 3,0 Kerteminde 109 4.075 2,7 Ærø 59 1.286 4,6 Vejen 57 10.088 0,6 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. 2.2 Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af kommunerne i landsdel Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på 2,7 mia. kr. stammer 963 mio. kr. (36 pct.) fra turismeerhvervene. Dette er 4 pct. point over lands- og regionsniveauet. Blandt turismeerhvervene i de 10 kommuner stammer 18 pct. fra overnatningsstederne, mens 8 pct. stammer fra restauranter og værtshuse. Transportvirksomheder samt kultur, forlystelser og sports bidrag med 5 pct. hver af den turismeskabte værditilvækst er nogenlunde på niveau med regionen og landet. Dette er også tilfælde for rejseservice. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst i de fynske kommuner kan tilskrives detailhandlen, hvilket er 1-2 pct. point lavere end niveauet for regionen og Danmark. 14

Det skal dog nævnes, at den største gruppe med 47 pct. er andre brancher, der dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, bolig- og husleje 5 (11 pct.), erhvervsservice 6 (7 pct.) og andre (29 pct.) herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Kategorien ejendomsmæglere, bolig- og husleje ligger for området 1-2 pct. point under regions- og landsgennemsnittet. Tabel 2.2 Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 2.655 100 100 100 Turismeerhverv 963 36 32 32 Heraf: Overnatningssteder 476 18 15 13 Restauranter og værtshuse 201 8 8 9 Transportvirksomheder 135 5 4 5 Rejseservice 28 1 1 1 Kultur, forlystelser og sport 123 5 4 4 Detailhandel 435 16 17 18 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 6 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 53 2 2 2 Andre 377 14 15 16 Andre brancher 1.257 47 51 50 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 294 11 13 12 Erhvervsservice 190 7 7 7 Andre 773 29 31 31 Bilag 2A viser værditilvæksten fordelt på brancher for de 10 kommuner separat. Her ses det bl.a., at der skabes relativt mest værditilvækst af turismen i turismeerhvervene i Nyborg og Svendborg med andele på hhv. 47 og 42 pct. I de tre øvrige kommuner skabes mellem 22 og 39 pct. af den turismeskabte værditilvækst i de klassiske turismebrancher til gengæld skaber turismen relativt mere værdi inden for detailhandel og andre brancher. Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber i området. Her viser analysen, at effekten af en million kr. i turismeforbrug er anledning til 489.000 kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst i området er således 0,489, hvilket er en smule over landsgennemsnittet på 0,482. pct. 5 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 6 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 15

2.3 Turisme skaber 9.300 job i landsdel Fyn Turisternes forbrug skaber en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber i de 10 fynske kommuner gennem direkte og afledte effekter 9.347 årsværk, hvilket er 36 pct. af Region Syddanmarks turismeskabte årsværk. I landsdel Fyn var der i 2011 219.220 fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne i de 10 kommuner skabte 4,3 pct. af kommunernes samlede beskæftigelse. Dette er 0,1 pct. point lavere end regionssnittet på 4,4 pct. og på niveau med landsgennemsnittet. Igen er Langeland, Nyborg og Ærø blandt de mest afhængige af turismens effekter i området, idet hhv. 12,6, 9,8 og 5 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Derudover skaber turismen 8,3 pct. af den samlede beskæftigelse i Middelfart, hvilket ligeså trækker snittet op. Odense og Faaborg-Midtfyn er mindre afhængig af turismens jobskabelse, da 3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. I Region Syddanmark er disse andele lavere i Vejen, Esbjerg og Aabenraa. Odense er den kommune i region, der med 3.097 skaber flest job i regionen. Ellers findes Middelfart på 7. pladsen med 1.432 turismeskabte job. Ærø er med sin lille størrelse kommunen i Region Syddanmark med færrest turismeskabte årsværk. 16

Tabel 2.3 Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2011 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark 119.449 2.804.562 4,3 Region Syddanmark 25.632 581.249 4,4 Landsdel Fyn 9.347 219.220 4,3 pct. Odense 3.097 101.636 3,0 Vejle 2.732 55.030 5,0 Kolding 2.072 52.687 3,9 Varde 1.933 21.893 8,8 Sønderborg 1.663 34.238 4,9 Tønder 1.506 17.667 8,5 Middelfart 1.432 17.345 8,3 Billund 1.410 18.156 7,8 Esbjerg 1.385 61.470 2,3 Fredericia 1.318 26.642 4,9 Nyborg 1.121 11.434 9,8 Svendborg 1.018 25.122 4,1 Haderslev 933 23.926 3,9 Aabenraa 791 29.975 2,6 Langeland 652 5.180 12,6 Assens 602 15.845 3,8 Faaborg-Midtfyn 598 20.183 3,0 Fanø 389 1.009 38,6 Nordfyns 386 10.416 3,7 Kerteminde 319 9.592 3,3 Vejen 154 19.339 0,8 Ærø 123 2.468 5,0 2.4 Turismen skaber job i turismeerhverv og andre brancher Turismen skaber med knap 4.200 årsværk (45 pct.) i området flest job i turismebrancherne. Sammenlignes disse andele med de tilsvarende andele for hele Region Syddanmark (42 pct.) og hele landet (41 pct.), når man til konklusionen, at turismen på Fyn, Langeland og Ærø betyder relativt mere for turismeerhvervene og tilsvarene mindre for detailhandel og andre brancher. Inden for turismeerhvervet skabes mest beskæftigelse på overnatningssteder (23 pct.), hvilket ligger 2-6 pct. point over regions- og landsniveauet og på restauranter og værtshuse (12 pct.), som dog ligger 1-3 pct. point under. Turismen skaber derudover godt 1.800 årsværk inden for detailhandel i de 10 kommuner inklusiv afledte effekter, der relativt set er 2 pct. point vigtigere i jobskabelsen end for regionen og 3 pct. point vigtigere end for landet som helhed. 17

Tabel 2.4 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt 9.347 100 100 100 Turismeerhverv 4.162 45 42 41 Heraf: Overnatningssteder 2.163 23 21 17 Restauranter og værtshuse 1.093 12 13 15 Transportvirksomheder 455 5 5 5 Rejseservice 165 2 2 1 Kultur, forlystelser og sport 286 3 2 3 Detailhandel 1.811 19 21 22 Heraf: Råolie-, naturgas og olieindustri 8 0 0 0 Føde- og drikkevarer samt tobak 105 1 1 1 Andre 1.697 18 19 21 Andre brancher 3.374 36 37 37 Heraf: Ejendomsmæglere, bolig- og husleje 54 1 1 1 Erhvervsservice 931 10 10 9 Andre 2.390 26 26 26 Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. For de 10 kommuner var denne multiplikator 1,7 i 2011. For hver million kr. der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes godt 1,7 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således mere beskæftigelsesintensiv i landsdel Fyn end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Bilag 2B viser yderligere beskæftigelseseffekterne afledt af turisme pr. kommune. For Esbjerg og Tønder skabes med andele på hhv. 42 og 39 pct. flest job inde for turismeerhvervene. For Fanø og Varde er detailhandel relativt vigtig med høje andele på hhv. 36 og 30 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. 2.5 Skatteindtægter på 1,8 mia. kr. Dansk turisme skaber offentlige indtægter i landsdel Fyn på over lidt over 1,8 mia. kr. Heraf går godt 1,2 mia. kr. eller 68 pct. til vareskatter, herunder især moms med 855 mio. kr. Personskatterne beløber sig til 575 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Mens personskatter afledt af turismeforbruget betyder mere relativt i landsdel Fyns kommuner sammenholdt med Region Syddanmark og hele Danmark, betyder vareskatter, herunder moms og vareafgifter/punktafgifter, lidt mindre, hvilket skal ses i sammenhæng med den forholdsvist lille turismeafledte detailhandel i de 10 kommuner. pct. 18

Tabel 2.5 Skatter og afgifter afledt af turismen i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. I alt 1.807 100 100 100 Personskatter 575 32 28 30 Kommuneskatter 298 16 14 15 Kirkeskatter 9 1 0 0 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 94 5 5 5 Statsskatter 174 10 9 9 Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 68 72 70 Moms/merværdiafgift 855 47 49 48 Vareafgifter/punktafgifter 281 16 18 16 Selskabsskatter 97 5 5 6 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. *Ikke alle statsskatter er dækket af LINE-modellen, derfor er andelen lavere ved brug af skatteindtægter fra www.statistikbanken.dk/off12 2.6 Turismeafledte skatteindtægter større betydning end andre steder i landet Af tabel 2.6 fremgår det, at turismen skaber 3,3 pct. af de 10 kommuners samlede skatteprovenu, hvilket er 0,7 pct. point under landsniveauet, og 0,1 pct. point under niveauet i Region Syddanmark. Dette skyldes især moms, vare- og selskabsskatters andel på 5,6 pct., som er betydeligt lavere end både regions- og landsgennemsnittet, der ligger på hhv. 6,8 pct. og 6,6 pct., hvilket igen skal ses i sammenhæng med detailhandlen. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,33. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår de 10 fynske kommuner, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på 330.000 kr. svarende til omkring en tredjedel. pct. 19

Tabel 2.6 Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter i Landsdel Fyn, 2011 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Landsdel Fyn Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark I alt 1.807 3,3 3,9 4,0 Personskatter 575 1,8 1,9 2,1 Kommuneskatter 298 1,8 2,0 2,2 Kirkeskatter 9 1,8 2,0 2,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 94 1,8 2,0 2,2 Statsskatter 174 1,6 1,7 1,8 Moms, vare- og selskabsskatter 1.232 5,6 6,8 6,6 Moms/merværdiafgift 855 6,5 7,8 7,8 Vareafgifter/punktafgifter 281 5,0 6,4 6,3 Selskabsskatter 97 3,0 3,4 3,2 Note: Indeholder både direkte, indirekte og inducerede effekter. Bilag 2C udspecificerer skatteindtægterne for hver af de 10 kommuner. Sammenlignet med skatteindtægter fra andre brancher fylder de turismeafledte forholdsvis meget i Nordfyns, Ærø og især Langeland både hvad angår personskatter og moms, vare- og selskabsskatter. Det modsatte er tilfældet for Faaborg-Midtfyn og Odense Kommune, hvis der sammenlignes med regionen og hele landet. 20

Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Kapitel 3 viser kapaciteten, udviklingen i overnatningsproduktet og antallet af overnatninger i de 10 kommuner på Fyn og øer jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og den kommunevise detaljeringsgrad er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Kapitlet vedrører år 2012 samt hvor det har været muligt at vise udviklingen indtil år 2012. Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. 3.1 Stigning i overnatningskapaciteten på hoteller og campingpladser Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor vandrerhjem ikke er med. Campingpladser er klart overnatningsformen med størst kapacitet i området. I 2012 var der ifølge Danmarks Statistik således 29.967 sengepladser i de 10 kommuner. Dette er en stigning på 4,6 pct. siden 2008. I området har hoteller næststørste kapacitet med 6.461 senge. Dette er 3,8 pct. mere end hvad der var i 2008. Sengepladser i feriecentre er siden 2008 steget fra 1.588 til 2.117 i 2012 samtidig med, der er kommet et ekstra feriecenter til. Også antallet af indberettende campingpladser er steget med en enkelt, mens der er kommet to hoteller mere til i perioden. Kapaciteten i lystbådehavne er dog faldet til 7.851 i 2012 i takt med 10 færre indberettende havne. Af vandrerhjem var der i 2012 i landsdel Fyn 9, hvilket er to færre end i 2008. 21

Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, 2012, Landsdel Fyn 1 2008 2009 2010 2011 2012 Antal senge I alt 44.760 45.279 45.790 46.263 46.396 Hotel 6.227 6.447 6.392 6.428 6.461 Feriecenter 1.588 1.709 2.225 2.225 2.117 Camping 2 28.638 29.040 29.163 29.757 29.967 Lystbådehavne (pladser) 8.307 8.083 8.010 7.853 7.851 Antal indberettende virksomheder 3 I alt 153 145 141 146 145 Hotel 42 42 42 45 44 Feriecenter 5 6 7 7 6 Camping 48 48 47 49 49 Vandrerhjem 11 10 8 9 9 Lystbådehavne (pladser) 47 39 37 36 37 1: Opgjort pr. juni. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten er områdets sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af områdets 12.438 sommerhuse og de godt 485.082 potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i 2012. Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvilket giver den samlede kapacitet til rådighed. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger, fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunerne. Beregningen viser, at der i 2012 blev udlejet 24.721 husuger i de 10 kommuner på Fyn, Langeland og Ærø eller 5,1 pct. af den potentielle kapacitet i området. I området har Langeland største udlejningsprocent med 11, mens Kerteminde (2,5 pct.) har den laveste. Det bemærkes også, at Odense Kommune, trods sin størrelse, har områdets laveste antal sommerhuse med 24, og at Nordfyns er områdets største sommerhusområde med 3.111. 22

Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 Fyn, i alt Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Sommerhuse, antal 12.438 736 1.365 1.763 2.236 Udlejede husuger 24.721 1.470 1.514 1.698 9.574 Udlejningsuger til rådighed 485.082 28.704 53.235 68.757 87.204 Kommerciel udlejningspct. 5,1% 5,1% 2,8% 2,5% 11,0% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 3.2 Udlejning af feriehuse, 2012 (fortsat) Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Ærø Sommerhuse, antal 1.337 3.111 760 24 740 366 Udlejede husuger 3.522 3.939 931 93 1.116 864 Udlejningsuger til rådighed 52.143 121.329 29.640 936 28.860 14.274 Kommerciel udlejningspct. 6,8% 3,2% 3,1% 9,9% 3,9% 6,1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Udover den kommercielle sommerhusudlejning vil der naturligvis være en belægning af sommerhusene i form af eget og lånt sommerhus. 3.3 Flest overnatninger på campingpladser I 2012 blev der foretaget knap 3,2 mio. kommercielle overnatninger i de 10 kommuner i landsdel Fyn, inklusiv feriehusovernatninger, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2011 på 4,2 pct. Overnatninger på camping, i feriehuse og på hoteller dominerer med samlet 86 pct. af områdets overnatninger. Campingovernatninger er gået 10,3 pct. tilbage i forhold til 2011 til at udgøre knap 1,2 mio. i 2012, mens overnatninger i lejet feriehus og hotelovernatninger er steget med hhv. 1,5 og 2 pct. Det er dog feriegæster på hotel, der trak sidstnævntes gennemsnit op på 744.000 i 2012, da forretningsturismen i området er gået tilbage med 2,6 pct. Overnatninger i lejet feriehus fyldte knap 821.000 svarende til 26 pct. af alle områdets overnatninger. Herefter tegnede overnatninger i lystbådehavne sig for næsten 259.000, overnatninger i feriecentre for knap 129.000 og overnatninger på vandrerhjem for godt 63.000. Selvom antallet af overnatninger for alle tre former kun fylder mellem 2 og 8 pct. af landsdel Fyns samlede antal har udviklingen, 2011-2012, været negativ med tilbagegange på 5,3-8,1 pct. 23

Tabel 3.3. Kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer i Landsdel Fyn, 2012, samt udvikling i forhold til 2011 Overnatninger Fordeling (pct.) Udvikling 2011-2012 (pct.) I alt 3.183.023 100-4,2 Hotel 743.874 23 2,0 - ferie 356.565 11 7,4 - forretning 387.309 12-2,6 Feriecenter 128.694 4-7,7 Camping 1.167.859 37-10,3 Vandrerhjem 63.154 2-8,1 Lystbådehavne 258.870 8-5,3 Lejet feriehus 820.572 26 1,5 Gæsterne i de nævnte overnatningsformer har et meget forskelligt forbrug, idet forretningsgæster f.eks. typisk bruger mange flere penge pr. døgn end andre gæster. Derfor forskydes betydningen mellem overnatningsformerne, når de måles på forbrug, så camping og lejet feriehus kommer før hotel målt i overnatninger. 3.4 Lille fald i det samlede overnatningstal siden 2009 Siden 2009 er antallet af kommercielle overnatninger i området faldet med 0,6 pct. frem til 2012. Dette dækker bl.a. over fald i Svendborg (-16,4 pct.), Ærø (-9,5 pct.), Kerteminde (-4,7 pct.) og Assens (-4 pct.) som næsten opvejes af stigninger i Middelfart (8,8 pct.), Nordfyns (6,3 pct.), Faaborg-Midtfyn (6,2 pct.) og Langeland (4,3 pct.). I forhold til 2011 er der dog tale om en større samlede tilbagegang i området. Tabel 3.4 Udvikling i antal kommercielle overnatninger i Landsdel Fyn 2009 2010 2011 2012 Udvikling 2009-2012 (pct.) I alt 3.202.796 3.341.549 3.321.578 3.183.023-0,6 Assens 219.552 217.931 217.560 210.665-4,0 Faaborg-Midtfyn 254.903 248.843 275.860 270.814 6,2 Kerteminde 207.622 231.527 216.010 197.837-4,7 Langeland 484.646 475.899 490.552 505.647 4,3 Middelfart 450.613 558.169 498.672 490.439 8,8 Nordfyns 338.590 383.246 404.660 359.758 6,3 Nyborg 231.712 234.589 233.620 227.569-1,8 Odense 354.058 354.337 359.007 356.490 0,7 Svendborg 501.145 468.061 461.228 419.121-16,4 Ærø 159.955 168.947 164.409 144.683-9,5 3.5 Tilbagegang for både danske og udenlandske kommercielle overnatninger Målt på overnattende gæster udgør danskerne over fire gange så stor turistgruppe end udlændinge i de 10 kommuner. Således var 81 pct. af de overnattende i området i 2012 danskere svarende til 1,9 mio. overnatninger, hvis man kigger bort fra feriehusovernatninger. Især Svendborg og Assens er mere afhængige af danske overnatninger, mens øerne Ærø og Langeland har flere udenlandske overnatninger end gennemsnittet for de 10 kommuner. Af de udenlandske overnatninger er tyske gæster stærkest repræsenteret i landsdel Fyn med lidt 24

over halvdelen i 2012. Herefter følger, hollandske, norske og svenske gæster med andele af det udenlandske marked på hhv. 13,3, 9,6 og 7 pct. Kigges på udviklingen 2011-2012 bemærkes det, at antallet af udenlandske overnatninger (eksklusiv feriehuse) i de 10 kommuner er faldet med 11,5 pct., mens antallet af danske overnatninger er faldet med 4,6 pct. Samlet set giver dette et lille fald på 6 pct. Med andre ord har overnatninger i feriehuse en del at skulle have sagt, når der kigges på den samlede udvikling (se evt. tabel 3.3). Den negative udvikling for udenlandske overnatninger er desværre fælles for alle 10 kommuner, men stærkest knyttet til udviklingen i Odense, Langeland og Middelfart, som står for flest af områdets udenlandske overnatninger. Denne negative udvikling i udenlandske overnatninger afspejles også for hvert enkelt marked, som i gennemsnit har oplevet tilbagegange mellem 8,8 og 19,6 pct. Kun kommunerne Odense og Faaborg-Midtfyn har formået at tillokke flere tyske gæster i 2012 end i 2011. Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) I alt Udv. (pct.) Assens Udv. (pct.) Faaborg- Midtfyn Udv. (pct.) Kerteminde Udv. (pct.) I alt 2.362.451-6,0 160.997-1,0 219.769-1,4 142.374-12,3 Danmark 1.905.973-4,6 144.042 1,1 177.413 0,2 108.152-10,5 Udlandet 456.478-11,5 16.955-15,7 42.356-7,9 34.222-17,5 Tyskland 232.976-8,8 6.684-14,5 25.203 1,9 22.080-12,3 Holland 60.909-19,6 4.932 0,1 6.495-25,7 5.145-21,6 Norge 43.657-13,3 1.397-1,7 4.819-24,9 2.868-25,9 Sverige 31.598-16,9 1.221-17,8 1.287-32,5 1.906 20,3 Storbrittanien 12.486-10,7 218-14,5 980 10,2 278-69,3 Andre lande 74.852-9,0 2.503-40,6 3.572 8,9 1.945-42,7 Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Langeland Udv. (pct.) Middelfart Udv. (pct.) Nordfyns Udv. (pct.) Nyborg Udv. (pct.) I alt 188.142-2,5 375.102-3,6 229.354-14,1 196.700-2,8 Danmark 120.428-0,7 314.919-2,0 196.937-12,9 165.354-2,0 Udlandet 67.714-5,4 60.183-11,3 32.417-20,9 31.346-6,7 Tyskland 56.185-6,4 26.069-5,4 14.125-21,7 12.547-2,6 Holland 5.292-10,4 13.797-27,5 7.737-15,5 4.877-10,9 Norge 1.153-8,5 6.404-9,2 6.116-21,5 4.213 12,6 Sverige 1.061-33,2 6.140-1,0 1.596-8,9 3.838-11,4 Storbritannien 456-21,8 1.843 77,9 308-47,2 979 9,5 Andre lande 3.567 58,1 5.930-14,4 2.535-30,9 4.892-22,0 25

Tabel 3.5 Registrerede overnatninger på Fyn fordelt på nationalitet, 2012, samt udviklingen 2011-2012, (eksklusiv feriehuse) (fortsat) Odense Udv. (pct.) Svendborg Udv. (pct.) Ærø Udv. (pct.) I alt 353.413-0,7 381.027-11,1 115.573-10,2 Danmark 269.097 0,4 337.939-10,4 71.692-3,4 Udlandet 84.316-4,1 43.088-16,7 43.881-19,4 Tyskland 10.539 0,1 22.489-8,2 37.055-16,1 Holland 5.202-30,6 4.568-16,9 2.864-2,5 Norge 8.707 2,0 6.759-0,4 1.221-64,6 Sverige 11.244-17,7 2.362-43,0 943-31,6 Storbritannien 5.878-4,7 1.119-42,3 427-41,3 Andre lande 42.746 2,8 5.791-34,4 1.371-25,0 3.6 Turismesæsonen Turismen er sæsonbetonet i de fynske kommuner. Til sammen foretoges 67 pct. af overnatningerne i sommermånederne juni, juli og august samt maj i 2012. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Mens camping, lystbådehavne og feriegæster på hotel og vandrerhjem er stærkt koncentreret om midt- og sensommeren, er forretningsgæster på hotel spredt mere ud over året med højsæson i efteråret. For overnattende i feriecentre kan man tale om "højsæson" i juli/august og "skuldersæson" i maj og oktober. Tabel 3.6 Procentfordeling af overnatninger pr. måned, landsdel Fyn, 2012 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan 2 5 4 7 4 0 4 0 feb 2 5 5 6 5 0 5 0 mar 4 8 5 10 6 1 8 0 apr 7 7 6 8 8 8 9 0 maj 11 9 9 9 8 13 11 11 jun 11 9 10 8 7 13 9 13 jul 29 12 20 5 25 38 16 46 aug 16 11 15 8 13 18 14 25 sep 7 10 9 11 7 6 10 5 okt 4 10 9 10 8 0 7 0 nov 3 9 6 12 5 0 6 0 dec 3 4 4 4 4 3 2 0 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 26

Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for landsdel Fyns 10 kommuner. Det indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i kommunerne, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2011 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i regionen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark, 2011 (VisitDenmark, 2013). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede 27

hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i business og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med få overnatningsmuligheder, men mange attraktioner, kan have stor 28

tiltrækningskraft på turister, der overnatter eller bor i en anden kommune. Disse vil, alt andet lige, undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 29

4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Landsdele Totaltælling min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2011 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling min. 40 senge Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2011 Lille Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik 2011 Lille Danmarks Statistik* 2011 Lille VisitDenmark og CNN/WOCO 2011 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskni ng 2003 Stor Amter Stikprøve Ferie- og Danmarks Statistik 2004 Stor Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder. Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 30

Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Krydstogt krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Eget feriehus Lånt feriehus Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferierejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Amter Amter Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende WOCO/CNN 2011 Medium Dansk Landboferie Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Medium 2006 Medium 2006 Medium Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium National Amter National Amter Amter * Opregnet til 2011-priser Undersøgelse Ferie- og forretningsrejsende Beregnet fra udbudssiden Ferie- og forretningsrejsende Ferie- og forretningsrejsende Institut for grænseforskning Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik Danmarks Statistik 2003 Stor 2004 Stor 2006 Stor 2005 Medium 2005 Medium Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 31

Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Multiplikator Direkte indirekte induceret import Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 32