Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 00084 Enghøj 7, etape 3 Af arkæolog Lotte Bach Christensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 10ah, Helsted By, Borup Sogn, Støvring Herred, tidligere Randers Amt Stednr. 14.09.02-77 KUS j.nr.: 2013-7.24.02/MOE-0001
Indhold Abstract... 1 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 3 Øvrige data... 4 Topografi, terræn og undergrund... 4 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 5 Forundersøgelsens resultater... 6 Fremtidigt arbejde... 8 Bilag... 10 Forside: Matrikel 10ah set fra det NV-lige hjørne. Foto: 00015. Abstract Arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodningen af modul 1 ifølge lokalplan 355. Der blev gravet 6 søgegrøfter på det berørte areal på knapt 6.000 m 2. Der blev registreret forhistoriske anlæg i form af stolpehuller særligt i den NØ-lige del af arealet. 1
Undersøgelsens forhistorie Efter henvendelse fra bygherre, John Frandsen, blev en arkæologisk forundersøgelse af parcelhusområde matrikel 10ah/ modul 1 (jf. lokalplan 355) ved Enghøj i det nordlige Randers igangsat. Området har gennem flere udgravninger vist sig at være rigt på forhistoriske anlægsspor efter bebyggelse og gravlæggelser. Det gule område med sb.nr. -72 på fig. 1 dækker over et kulturarvsareal hvor -58 er Enghøj 2 - en udgravet bosættelse fra yngre jernalder. På samme areal findes jordfæstegrave fra yngre germansk jernalder og vikingetid (fig. 1, -69 Enghøj 3 og -57 Enghøj 4). Det blå område med nr. -73 på fig. 1 dækker ligeledes over en bosættelse med gårdsanlæg fra ældre germansk jernalder samt fire grave, der blev udgravet i 2006 (Enghøj 5). Midt ned gennem området markeret med gråt (Enghøj 7), blev der i 2008, forud for anlæggelse af kloakledning, også udgravet forhistoriske anlægsspor i form af huse og stolpehuller (Enghøj 6, fig. 1, sb.nr.-74), se også fig. 2. Anlægssporene var særligt koncentreret omkring modul 1 og 3. Enghøj 7 har sb.nr. -77 på fig. 1. Her er der tidligere lavet to forundersøgelser, se fig. 2. De to forudgående forundersøgelser viste sig ikke at kræve en egentlig arkæologisk undersøgelse. Fig. 1. Kortet viser de fortidsminder, der er registreret i den umiddelbare nærhed af det forundersøgte område, modul 1, der ligger i det NV-lige hjørne af det gråmarkerede område (se fig. 2). Nord for området (- 73) blev der i 2006 udgravet en jernalder boplads samt i alt fire grave fra jernalderen. Området markeret med gult (-72) er kulturarvsareal her er der blevet ligeledes, gennem flere år, blevet udgravet bosættelse fra jernalderen samt flere grave. Grundet alle disse allerede registrerede fortidsminder i den umiddelbare nærhed blev det, i samarbejde med bygherren, besluttet at igangsætte en forundersøgelse af det knapt 6.000 m 2 store område. Museets forundersøgelse blev foretaget den 6.-7. maj 2013, og blev iværksat på baggrund af museumslovens kap. 8 23-27, der omhandler samarbejde i planlægningsfasen mellem museet, planmyndighederne og bygherren. 2
Fig. 2. Enghøj 5, 6, og 7, jf. fig. 1. Modul 5 blev forundersøgt i 2011 i den første etape af MOE00084 Enghøj 7, herefter modul 2 og 6 i etape 2 i 2012, og modul 1, som denne rapport omhandler i 2013. Administrative data Budgettet på 24.732,10 kr. inkl. moms for den arkæologiske forundersøgelse af det 5.969 m 2 store areal blev godkendt den 4. februar af Kulturstyrelsen, Center for Kulturarv og Arkitektur, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V, kontaktperson Birgit Andersen, tlf. 3373 3373. Ifølge museumsloven 26, stk. 2 finansieredes undersøgelsen af lokaliteten af bygherre. Bygherre er JBF Projektering Aps, Hyrdehøjvej 21, Assens, 9550 Mariager, kontaktperson John Frandsen, tlf. 8648 8004. Ansvarlig for undersøgelsen var Museum Østjylland, Stemannsgade 2, 8900 Randers C, med museumsinspektør Ernst Stidsing som ansvarlig ledere. Daglig leder og beretningsansvarlig var arkæolog Lotte Bach Christensen. Mulden blev afrømmet den 6. maj 2013. Originaldokumentation m.m. opbevares i Museum Østjyllands (MOE) arkiv, samt på museets server under sagsnummer MOE 00084 Enghøj 7. Elektroniske dokumenter som mails, og den kulturhistoriske rapport findes ligeledes i sagen på museets server. Oldsager, naturvidenskabelige prøver m.v. opbevares i museets magasin. 3
Alle data fra udgravningen er indtastet i MUD (Museernes Udgravningsdata). Øvrige data Til muldafrømningen blev der benyttet en rendegraver med en 1,65 m bred skovl. Rendegraveren blev stillet til rådighed af bygherre. Vejret var meget varmt og solrigt. Topografi, terræn og undergrund Områderne mod nord og øst for det forundersøgte område er udstykket og til dels bebygget, mens der mod syd stadig er ubebygget, se fig. 3. Mod vest ligger der en beplantning med træer. Terrænet ligger forholdsvist fladt og højt, men skråner let mod syd. Undergrunden består af gult, nogen steder letsandet, ler. På det pågældende område var muldlaget omkring 40 cm tykt. Målesystem Fig. 3. Cirklen markerer Enghøj 7, etape 3. Terrænet falder let mod syd. Feltgrænserne og alle anlæg er opmålt ved brug af GPS i system DK-UTM 32N/ETRS89 af undertegnede. Alle data fra opmålingen ligger under sagsnummer MOE 00084 Enghøj 7 på Museum Østjyllands server. I alt blev der brugt 1 time på selve opmålingen. 4
Udgravningsmetode Der blev lagt i alt seks søgegrøfter fra øst mod vest (se fig. 4). Grøfterne var omkring 70 m lange og med en indbyrdes afstand på ca. 12 m. Fig. 4. Søgegrøfterne blev gravet og nummeret fra øst mod vest. De blå markeringer er anlæg der er blevet målt op i grøfterne. I alt er der blev afrømmet 717 m 2 af det 5.969 m 2 store areal. Efter mulden blev afrømmet i søgegrøfterne er alle fyldskifter i undergrunden blevet indridset og markeret med en gul pind. Herefter bliver fyldskifter og feltgrænser ind målt med GPS. Alle fyldskifter, både forhistoriske stolpehuller og anlæg, og recente anlæg som dræn, kabler og nyere stolpehuller, er blevet indmålt. Alle fyldskifter/anlæg får et A-nr. fra A00019 (se bilag). Alle billeder er digitale og de gives fortløbende nr. fra 00014 (se bilag). Enkelte af anlæggene er blevet snittet for at klargøre om de var reelle anlæg. 5
Forundersøgelsens resultater I grøft 1 blev der registreret seks stolpehuller (A00020-25) i den nordlige del af grøften. I den nordligste del af grøft 2 blev der registreret syv stolpehuller (fig. 5) (A00026-32) og en mulig grube (A00033), mens grøft 3 var fundtom udover nogle pløjespor. Fig. 5. Den nordlige del af grøft 2 set fra S. Stolpehullerne er markeret med en gul pind. Foto: 00020 Pløjesporene var også tydelig i den nordlige del af grøft 4, der derudover indeholdte to stolpehuller (A00034-35) omtrent midt i grøften. I grøft 5 blev der ligeledes registreret to stolpehuller (A00036-37) i den sydlige del af grøften. Grøft 6 var fundtom. I alt blev der registreret 17 stolpehuller, og en enkelt mulig grube. Stolpehullerne koncentrerer sig i det NØ-lige hjørne, fig. 6. 6
Fig. 6. Anlæggene koncentrer sig i det NØ-lige hjørne af det forundersøgte areal. Stolpehullerne kan ikke umiddelbart indsættes i en mere kompleks sammenhæng, men hører uden tvivl med som en perifer del til den bebyggelse fra yngre romersk ældre germansk jernalder, som blev undersøgt som Enghøj 5, lige nord herfor (jf. fig. 2 og 7). Også syd for modulet blev der fundet spor efter bebyggelsen i form af huse (Enghøj 6). 7
Fig. 7. Søgegrøfterne fra Enghøj 7, etape 1-3, Enghøj 6 samt søgegrøfter og udgravningsfelter for Enghøj 5. De registrerede anlæg ligger som en perifer del af den store bebyggelse mod nord. Fremtidigt arbejde Koncentrationen af anlæg i det NØ-lige hjørne af det forundersøgte areal gør det ønskeligt at få afrømmet et areal således at stolpehullerne kan undersøges i en udgravning. Stolpehullerne koncentrerer sig i de to østligste grøfters nordlige halvdel, hvorfor museets interesseområde dækker over halvdelen af disse (fig. 8). Grøft 3 var fundtom så det synes ikke nødvendig at fører feltet længere mod vest. Ved en egentlig undersøgelse vil stolpehullerne muligvis kunne sættes ind i en mere kompleks sammenhæng, og sættes ind i en sammenhæng med det allerede undersøgte areal på Enghøj. 8
Fig. 8. Interesseområdet på 705 m 2 er markeret med turkis. Randers den 27. maj 2013 Arkæolog, cand.mag. Lotte Bach Christensen Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk 9
Bilag Anlægsliste Anlæg Hovedgruppe Undergruppe Datering Fase Tegn. Indgår i Består af A20 Stolpehul Stolpehul Udateret A21 Stolpehul Stolpehul Udateret A22 Stolpehul Stolpehul Udateret A23 Stolpehul Stolpehul Udateret A24 Stolpehul Stolpehul Udateret A25 Stolpehul Stolpehul Udateret A26 Stolpehul Stolpehul Udateret A27 Stolpehul Stolpehul Udateret A28 Stolpehul Stolpehul Udateret A29 Stolpehul Stolpehul Udateret A30 Stolpehul Stolpehul Udateret A31 Stolpehul Stolpehul Udateret A32 Stolpehul Stolpehul Udateret A33 Grube Grube Udateret A34 Stolpehul Stolpehul Udateret A35 Stolpehul Stolpehul Udateret A36 Stolpehul Stolpehul Udateret A37 Stolpehul Stolpehul Udateret Fotoliste Billed Motiv Anlæg Fund Filmtype Dato Fotograf 0014 Pløjespor i grøft 4, set fra N 0015 Oversigtsbillede set fra grøft fra NV 0016 Oversigtsbillede set mod skoven mod V 0017 Oversigtsbillede set mod øst Oversigtsbillede 10
0018 set fra SV 0019 Oversigtsbillede set fra grøft 5 mod NV 0020 Stolpehullerne i grøft 2 set fra S 0021 A33 set fra S 0022 Grøft 1 set fra N 11