Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland (Overførsel af personoplysninger til tredjeland) 1 I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som ændret ved 2 i lov nr. 461 af 15. maj 2017, foretages følgende ændringer: 1. I 42 a, 1. pkt., ændres»arbejdstilsynet«til:»det grønlandske arbejdstilsyn (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik)«. 2. I 42 a, 2. pkt., ændres»arbejdstilsynets«til:»det grønlandske arbejdstilsyns«. 3. I 42 a indsættes som stk. 2 og 3:»Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte nærmere regler, der er nødvendige for overførsel af personoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til det grønlandske arbejdstilsyn. Stk. 3. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat efter stk. 2.«Loven træder i kraft den 1. januar 2019. 2

2 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Almindelige bemærkninger Inatsisartut behandler på forårssamlingen 2018 Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres overtagelse af den del af sagsområdet arbejdsmiljø, som vedrører arbejdsmiljø på land og forslag til inatsisartutlov om arbejdsmiljø. Såfremt beslutningsforslaget vedtages, oprettes der som led i en overtagelse af området den 1. januar 2019 et selvstændigt, grønlandsk arbejdstilsyn (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik). Ligesom for det gældende Arbejdstilsyn, der er en del af Beskæftigelsesministeriet, og som fører tilsyn på arbejdsmiljøområdet i Grønland, vil der være behov for, at den nye grønlandske arbejdstilsynsmyndighed modtager nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse af arbejdsskader (arbejdsulykker, erhvervssygdomme og forgiftningstilfælde mv.) samt fra datagrundlaget om arbejdsskader hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der vil på den baggrund være behov for at foretage nogle lovmæssige justeringer af reglerne om videregivelse af oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Arbejdstilsynet, ligesom oprettelsen af et selvstændigt, grønlandsk arbejdstilsyn vil indebære, at der vil være behov for, at der skabes det nødvendige grundlag for overførsel af personoplysninger om arbejdsskader mv. fra Danmark til Grønland. Det skyldes bl.a., at oplysningerne vil skulle overføres fra en myndighed i Danmark til en myndighed i Grønland. Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (herefter benævnt databeskyttelsesforordningen) betragtes Grønland som et tredjeland, hvilket indebærer, at der skal stilles nogle særlige garantier for overførsel af personoplysninger fra Danmark til Grønland. Nærværende lovforslag er derfor fremsat med henblik på behandling i Inatsisartut, såfremt Inatsisartut vedtager beslutningsforslag om overtagelse af sagsområdet arbejdsmiljø på land og forslag til inatsisartutlov om arbejdsmiljø. 2. Lovforslagets baggrund og formål Såfremt Inatsisartut vedtager beslutningsforslag om overtagelse af sagsområdet arbejdsmiljø på land samt forslag til ny inatsisartutlov om arbejdsmiljø i Grønland, vil reglerne om arbejdsmiljø på land fremover alene skulle fastsættes af Grønlands Selvstyre. Overtagelsen sker med hjemmel i 2, stk. 1, i selvstyreloven, jf. lov nr. 473 af 12. juni 2009 om Grønlands Selvstyre, hvorefter Selvstyret kan bestemme, at de sagsområder, der fremgår af lovens bilag, skal overgå til selvstyret. I bilaget til selvstyreloven er under pkt. 27 udtrykkeligt anført arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har p.t. ansvaret for opgaverne i relation til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed i Grønland, mens Center for Arbejdsskader under den danske selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring administrerer arbejdsskadesikringsreglerne i Grønland. Center for Arbejdsskader under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver oplysninger om arbejdsskader i Grønland, der anmeldes af arbejdsgivere, læger og tandlæger via Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings digitale anmeldesystem Anmeld.gl, til Arbejdstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden i Grønland. Der er skabt en forpligtelse og særskilt hjemmel til denne videregivelse af oplysninger ved 2 i lov nr. 461 af 15. maj 2017 om ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland og lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Ved Selvstyrets overtagelse af arbejdsmiljøområdet den 1. januar 2019 og oprettelsen af en ny grønlandsk arbejdstilsynsmyndighed vil det være nødvendigt at ændre lov om arbejdsskadesikring i Grønland, så der fortsat vil være en forpligtelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at videregive oplysninger til brug for tilsynet på arbejdsmiljøområdet i Grønland. Formålet med den foreslåede lovændring er, at den grønlandske arbejdstilsynsmyndighed får mulighed for at tilrettelægge sit tilsyn på en funktionel måde ved brug af opdaterede oplysninger om arbejdsskader på samme måde som Arbejdstilsynet i Grønland under Beskæftigelsesministeriet gør i dag. Disse oplysninger er centrale i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden over for virksomhedernes arbejdsmiljø. Derfor er den foreslåede ændring nødvendig for en fremtidig arbejdstilsynsmyndighed i Grønland. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Overførsel af personoplysninger til tredjelande 3.1.1. Gældende ret Det fremgår af 42 a i lov om arbejdsskadesikring i Grønland, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vide-

3 regiver nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse af arbejdsskader samt sit datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Der er således fastsat en lovmæssig forpligtelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at videregive oplysninger om bl.a. arbejdsskader til Arbejdstilsynet i Grønland, under Beskæftigelsesministeriet. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at oplysningerne videregives med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Oplysningerne videregives endvidere med henblik på behandling og registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål og statistiske formål. Bestemmelsen blev ved indførelsen vurderet at være inden for rammerne af persondataloven, jf. herved bemærkningerne til lovforslag nr. L140 (Folketingstidende 22. februar 2017, Tillæg A, pkt. 3.5.2.). [Persondataloven i Danmark er den 25. maj 2018 blevet afløst af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. herved bl.a. lov nr. [ ] af [ ] om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.] Efter databeskyttelsesforordningen betragtes overførsel af personoplysninger til Grønland som overførsel af oplysningerne til et tredjeland. I det omfang, der efter den gældende ordning om tilsynet med arbejdsmiljøet i Grønland sker overførsel af personoplysninger fra Arbejdstilsynet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til Grønland, skal det ske under iagttagelse af reglerne i databeskyttelsesforordningens kapitel V, herunder artikel 44-46 og 49. Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 44, 1. pkt., at enhver overførsel af personoplysninger, som underkastes behandling eller planlægges behandlet efter overførsel til et tredjeland eller en international organisation, kun må finde sted, hvis betingelserne i forordningens kapitel V med forbehold af de øvrige bestemmelser i forordningen opfyldes af den dataansvarlige og databehandleren, herunder ved videreoverførsel af personoplysninger fra det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale organisation til et andet tredjeland eller en anden international organisation. Endvidere fremgår det af databeskyttelsesforordningens artikel 44, 2. pkt., at alle bestemmelserne i kapitel V anvendes for at sikre, at det beskyttelsesniveau, som fysiske personer garanteres i medfør af forordningen, ikke undermineres. Af præambelbetragtning nr. 101 til databeskyttelsesforordningen fremgår det, at udvidelsen af strømmen af personoplysninger til og fra lande mv. uden for Unionen har skabt nye udfordringer og betænkeligheder med hensyn til beskyttelsen af personoplysninger. Herudover fremgår det, at når personoplysninger overføres fra Unionen til dataansvarlige, databehandlere eller andre modtagere i tredjelande eller til internationale organisationer, må det beskyttelsesniveau, som fysiske personer sikres i Unionen i medfør af denne forordning, ikke undermineres, herunder i tilfælde af videreoverførsel af personoplysninger fra et tredjeland eller en international organisation til dataansvarlige, databehandlere i det samme eller et andet tredjeland eller en anden international organisation. Om betingelserne for at overføre personoplysninger til tredjelande fremgår det, at overførsel til tredjelande og internationale organisationer under alle omstændigheder kun må finde sted under fuld overholdelse af forordningen. Endelig fremgår det, at en overførsel således kun vil kunne finde sted, hvis den dataansvarlige eller databehandleren opfylder betingelserne i databeskyttelsesforordningen vedrørende overførsel af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, jf. dog de øvrige bestemmelser i forordningen. Det følger endvidere af databeskyttelsesforordningens artikel 45, stk. 1, at overførsel af personoplysninger til et tredjeland kan finde sted, hvis EU-Kommissionen har fastslået, at tredjelandet har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Efter forordningens artikel 45, stk. 3, kan EU- Kommissionen efter en vurdering af beskyttelsesniveauets tilstrækkelighed fastslå, at et tredjeland, et område eller en eller flere specifikke sektorer i et tredjeland mv. sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau. Dette er endnu ikke sket i forhold til Grønland, hvorfor Grønland indtil videre i databeskyttelsesforordningens forstand betragtes som et tredjeland. Det bemærkes, at Grønlands Selvstyre kan anmode Kommissionen om at foretage en sådan vurdering med henblik på ændring af klassifikationen. Har Kommissionen ikke fastslået, at et tredjeland sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, må en dataansvarlig eller databehandler ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 1, kun overføre personoplysninger til tredjelandet, hvis vedkommende land har givet de fornødne garantier, og på betingelse af, at rettigheder, som kan håndhæves, og effektive retsmidler for registrerede er tilgængelige. Dette kan bl.a. ske ved udarbejdelse af et retligt bindende instrument som f.eks. lov eller bekendtgørelse efter databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a. Herudover kan de fornødne garantier bl.a. med forbehold af godkendelse fra den kompetente tilsynsmyndighed (Datatilsy-

4 net) sikres gennem bestemmelser, der medtages i administrative ordninger mellem offentlige myndigheder eller organer, og som omfatter effektive rettigheder for registrerede, som kan håndhæves. Det følger bl.a. af præambelbetragtning nr. 108 til databeskyttelsesforordningen, at den dataansvarlige eller databehandleren bør træffe foranstaltninger for at kompensere for den manglende databeskyttelse i et tredjeland i form af fornødne garantier for den registrerede i mangel af en afgørelse om tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet. Formålet med de fornødne garantier er ifølge præambelbetragtning nr. 108 at sikre overholdelse af databeskyttelseskravene og de registreredes rettigheder i forbindelse med intern behandling i Unionen, herunder tilgængelighed af rettigheder, som kan håndhæves for registrerede og effektive retsmidler, herunder til at opnå effektiv administrativ eller retslig prøvelse og til at kræve erstatning i Unionen eller et tredjeland. Herudover fremgår det af præambelbetragtning nr. 108, at garantierne navnlig bør vedrøre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger og principperne om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Databeskyttelsesforordningens artikel 25 fastsætter principper om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger vedrører helt overordnet, hvordan den dataansvarlige skal indrette sig teknisk og organisatorisk for at opnå effektiv implementering af databeskyttelsesprincipper og integrere de fornødne garantier i behandlingen for at opfylde kravene i databeskyttelsesforordningen og beskytte registreredes rettigheder. I forhold til offentlige myndigheder fremgår det bl.a. af præambelbetragtning nr. 108, at overførsel kan foretages af offentlige myndigheder eller organer til offentlige myndigheder eller organer i tredjelande, herunder på grundlag af bestemmelser, der medtages i administrative ordninger, hvorved de registrerede sikres effektive rettigheder, som kan håndhæves. Af præambelbetragtning nr. 114 fremgår det, at hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af databeskyttelsesniveauet i et tredjeland, bør den dataansvarlige eller databehandleren under alle omstændigheder benytte løsninger, der giver de registrerede effektive rettigheder, som kan håndhæves, hvad angår behandlingen af deres personoplysninger i Unionen, når disse oplysninger er blevet overført, så de fortsat vil nyde godt af grundlæggende rettigheder og garantier. For nærmere om databeskyttelsesforordningens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande henvises i øvrigt til Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 630 ff. Det bemærkes, at lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) er sat i kraft i Grønland ved anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016. Persondataloven i Grønland indeholder en række regler svarende til reglerne i databeskyttelsesforordningen. Der er dog visse forskelle, idet databeskyttelsesforordningen bl.a. på visse punkter fastsætter yderligere krav i forhold til persondataloven. Desuden er det Datatilsynet, som fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i databeskyttelsesforordningen og -loven, der er gældende i Danmark, jf. herved databeskyttelseslovens 27, stk. 1, og Datatilsynet, som fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i persondataloven i Grønland, jf. herved 54, stk. 1, i anordning nr. 1238 fra 2016. Ifølge 57, stk. 1, i anordningen påser Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra den registrerede, at behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven. Som led i sin tilsynsforpligtelse har Datatilsynet en række beføjelser, der er reguleret i anordningens afsnit VI. Blandt andet har tilsynet efter 59 beføjelse til at træffe afgørelse over for offentlige myndigheder i visse sager, f.eks. sager om registreredes rettigheder, jf. stk. 1. I andre tilfælde afgiver Datatilsynet udtalelser over for den dataansvarlige, jf. stk. 2. Endvidere kan Datatilsynet efter 61, stk. 1, kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed. Herudover har tilsynets medlemmer og personale efter 61, stk. 2, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for den offentlige forvaltning, administreres, eller hvorfra der er adgang til de oplysninger, som behandles, samt til lokaler, hvor oplysningerne eller tekniske hjælpemidler opbevares eller anvendes. Ifølge 61, stk. 4, gælder bestemmelsen i stk. 2 også for så vidt angår den behandling, der udføres af databehandlere. 3.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser Inatsisartutlov (selvstyrelov) om arbejdsmiljø i Grønland indeholder i 75 en bestemmelse, hvorefter den nyoprettede grønlandske arbejdstilsynsmyndighed (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik) vil have hjemmel til at foretage samkøring i kontroløjemed og i forlængelse heraf modtage oplysninger om arbejdsulykker og erhvervssygdomme fra Center for Arbejdsskader under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Det nye grønland-

5 ske arbejdstilsyn vil således skulle erstatte det nuværende Arbejdstilsyn i Grønland, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, fra den 1. januar 2019. Kendskab til omfanget og arten af arbejdsskader, som har fundet sted på grønlandske arbejdspladser, er et væsentligt redskab for Arbejdstilsynet i Grønland ved tilrettelæggelsen af forebyggelses- og tilsynsindsatsen på arbejdsmiljøområdet. Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi og Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at det er nødvendigt, at den nye grønlandske arbejdstilsynsmyndighed får den samme adgang til disse oplysninger, som Arbejdstilsynet i Grønland, der henhører under Beskæftigelsesministeriet, har i dag. Da Grønland i databeskyttelsesforordningens forstand betragtes som et tredjeland, må Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kun videregive personoplysninger til Arbejdstilsynet i Grønland, hvis overførslen overholder kravene i databeskyttelsesforordningens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande, herunder navnlig forordningens artikel 44-46. Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1 kan personoplysninger overføres til et tredjeland efter databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 1, sammenholdt med artikel 46, stk. 2, litra a, hvis der er fastsat de fornødne garantier gennem et retligt bindende instrument, som kan håndhæves, mellem offentlige myndigheder eller organer. På den baggrund foreslås det, at 42 a i lov om arbejdsskadesikring i Grønland ændres, således at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring også efter, at Grønlands Selvstyre har overtaget arbejdsmiljøområdet og tilsynet hermed, videregiver relevante og nødvendige oplysninger om arbejdsskader fra anmeldesystemet samt fra datagrundlaget om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til det grønlandske arbejdstilsyn. Med henblik på at videregivelsen af personoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ske til Grønland inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens regler om overførsel af personoplysninger til tredjelande, som gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, foreslås det endvidere, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Grønlands Selvstyre bemyndiges til at fastsætte de nødvendige garantier for overførslen af oplysningerne i en bekendtgørelse. Som anført ovenfor under pkt. 3.1.1 bør garantierne navnlig vedrøre overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger og principperne om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger. Det forudsættes endvidere, at der fastsættes bestemmelser, hvorved de registrerede sikres effektive rettigheder, som kan håndhæves. Baggrunden for, at der foreslås en bemyndigelsesbestemmelse er, at det efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er mest hensigtsmæssigt, at garantierne fastsættes i en bekendtgørelse, som hurtigere vil kunne ændres, hvis der kommer ændringer i forhold til fortolkningen af reglerne. Bemyndigelsen foreslås indsat som nyt stk. 2 i 42 a. Da det med henblik på, at der kan overføres personoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til det grønlandske arbejdstilsyn, kan blive nødvendigt at fastsætte regler for det grønlandske arbejdstilsyns behandling af sådanne oplysninger, der går videre end reglerne i persondataloven, som er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016, foreslås det desuden, at Datatilsynet også skal kunne føre tilsyn med det grønlandske arbejdstilsyns overholdelse af sådanne regler, idet der ellers kan opstå tvivlstilfælde om Datatilsynets kompetence i forbindelse med tilsynet med det grønlandske arbejdstilsyns behandling af personoplysninger. Det vurderes desuden i sig selv at være en garanti i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 1, at der er tilsyn med overholdelsen af reglerne om behandling af personoplysninger, herunder tilsyn med rettigheder for den registrerede, som sammen med andre garantier, der fastsættes, kan udgøre de nødvendige garantier for overførslen af oplysninger mellem Danmark og Grønland. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget ændrer ikke på, at det grønlandske arbejdstilsyn udelukkende har til formål at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Derfor vil resultaterne af registersamkøringen ikke få konsekvenser for de personer, der berøres af kontrollen efter Selvstyrets overtagelse af arbejdsmiljøområdet. Endelig skal det bemærkes, at der er tale om en videreførelse af en etableret arbejdsgang, som allerede i dag fungerer mellem Center for Arbejdsskader under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet i Grønland under Beskæftigelsesministeriet. Arbejdstilsynet i Grønland modtager således allerede i dag disse oplysninger fra Center for Arbejdsskader under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

6 Lovforslaget har i øvrigt ingen administrative konsekvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 8. Forholdet til EU-retten 9. Hørte myndigheder og organisationer i mv. Et udkast til lovforslag har været i høring fra den [ ] hos følgende offentlige myndigheder og organisationer i Danmark og Grønland: [Liste er under udarbejdelse i dialog med Grønland]. Forslaget er udarbejdet under hensyntagen til reglerne i databeskyttelsesforordningen, som er nærmere beskrevet i de almindelige bemærkninger punkt 3. 10. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Administrative konsekvenser for borgerne Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Lovforslaget er udarbejdet under hensyntagen til reglerne i databeskyttelsesforordningen. Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ X Til 1 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til nr. 1 Efter den gældende bestemmelse i lovens 42 a, 1. pkt., har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hjemmel til overførsel af nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse af arbejdsskader samt sit datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet i Grønland, som er en del af Beskæftigelsesministeriet, med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Det foreslås i 42 a, 1. pkt., at ændre»arbejdstilsynet«til:»det grønlandske arbejdstilsyn (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik)«, som konsekvens af Grønlands Selvstyres overtagelse af arbejdsmiljøområdet. Efter overtagelsen af arbejdsmiljøområdet på land den 1. januar 2019 vil der blive oprettet et selvstændigt grønlandsk arbejdstilsyn (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik), der skal erstatte det nuværende Arbejdstilsynet i Grønland, som i dag er en del af Beskæftigelsesministeriet. Det fælles system til anmeldelse af arbejdsskader er organisatorisk placeret i Center for Arbejdsskader under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har rådighed over systemet. Med den foreslåede bestemmelse vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skulle give det grønlandske arbejdstilsyn de nødvendige oplysninger om arbejdsskader fra anmeldesystemet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vil endvidere skulle give nødvendige oplysninger fra sit datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

7 Den foreslåede ændring indebærer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortsat vil have pligt til at videregive oplysninger om arbejdsskader mv. til brug for arbejdstilsyn i Grønland. Anmeldesystemet og datagrundlaget indeholder bl.a. oplysninger på individniveau om arbejdsulykker, herunder oplysninger om tilskadekomne og skaden, anmelder og virksomhed samt arbejdsstedet og ulykken. Desuden indeholder anmeldesystemet og datagrundlaget oplysninger om erhvervssygdomme, herunder oplysninger om tilskadekomne, diagnose og anmelder. Oplysningerne vil skulle bruges af det grønlandske arbejdstilsyn i kontroløjemed og til analyse- og forebyggelsesformål og statistiske formål. Den grønlandske arbejdstilsynsmyndighed vil således med den foreslåede ændring fortsat kunne anvende konkrete anmeldelser af arbejdsskader i forbindelse med tilsyn og kontrol med det konkrete arbejdsmiljø. På den måde sikres det, at en nyoprettet grønlandsk arbejdstilsynsmyndighed også efter den 1. januar 2019 vil kunne bruge oplysningerne i arbejdet med at målrette tilsynet med arbejdsmiljø i Grønland. Det grønlandske arbejdstilsyn vil endvidere have brug for oplysningerne med henblik på en fleksibel og effektiv behandling af oplysningerne til forebyggelses- og analyseformål og til statistiske formål. Dette er nødvendigt for at kunne tilrettelægge en tilstrækkelig tilsynsindsats over for virksomhederne i Grønland. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2. Til nr. 2 Den gældende bestemmelse i lovens 42 a, 2. pkt., fastsætter, at oplysningerne om arbejdsskader overføres med henblik på behandling og registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål og statistiske formål. Formålet med overførslen af oplysningerne fra Center for Arbejdsskader, der hører under Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, til Arbejdstilsynet fastsættes således. Det foreslås i 42 a, 2. pkt., at ændre»arbejdstilsynets«til:»det grønlandske arbejdstilsyns«. Ændringen vil indebære, at oplysningerne overføres med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af den grønlandske arbejdstilsynsmyndigheds kontrol og tilsyn. For så vidt angår forslagets konsekvenser i øvrigt henvises der til forslagets bemærkninger til 1, nr. 1, samt de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2. Til nr. 3 Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i 42 a, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Grønlands Selvstyre at fastsætte nærmere regler, der er nødvendige for overførsel af personoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til det grønlandske arbejdstilsyn. Bemyndigelsen foreslås at skulle udmøntes efter forhandling med Grønlands Selvstyre, eftersom selvstyret overtager sagsområdet arbejdsmiljø på land. Som konsekvens heraf vil beskæftigelsesministeren altid skulle forhandle med selvstyret i forbindelse med fastsættelse af regler efter det foreslåede stk. 2. For at overføre oplysningerne til den fremtidige grønlandske arbejdstilsynsmyndighed er det nødvendigt, at der gives de fornødne garantier, at der er rettigheder, som kan håndhæves, og at der er effektive retsmidler for den registrerede i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 1. Dette sikres gennem et retligt bindende instrument i henhold til databeskyttelsesforordningens artikel 46, stk. 2, litra a, ved de regler, som udstedes i en bekendtgørelse. Bemyndigelsen vil således blive udmøntet i en bekendtgørelse med regler om bl.a. overholdelse af de generelle principper for behandling af personoplysninger og principperne om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, som omtalt i databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning 108. Endvidere forudsættes det, at de registrerede sikres effektive rettigheder. Der foreslås indsat en ny 42 a, stk. 3, hvorefter Datatilsynet skal føre tilsyn med overholdelse af regler fastsat i en bekendtgørelse i henhold til den foreslåede 42 a, stk. 2. Efter bestemmelsen har Datatilsynet kompetence i relation til de regler, der fastsættes i medfør af den foreslåedes 42 a, stk. 2. Datatilsynets oprettelse, opgaver og beføjelser følger af afsnit VI i anordning nr. 1238 af 14. oktober 2016, jf. nærmere herom under afsnit 3.1.1 i de almindelige bemærkninger. Datatilsynet vil således skulle føre tilsyn med overholdelse af de nødvendige garantier for overførslen af oplysningerne, der fastsættes i en bekendtgørelse efter den foreslåede 42 a, stk. 2, herunder eventuelle regler med generelle principper for behandling af personoplysninger og principper om databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger samt eventuelle regler, hvorved de registrerede sikres effektive rettigheder, som kan håndhæves.

8 Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1.2. Den nye inatsisartutlov om arbejdsmiljø i Grønland træder i kraft den 1. januar 2019. Det foreslås derfor, at denne ændring træder i kraft samtidig. Til 2

9 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I lov om arbejdsskadesikring i Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 16. januar 2017, som ændret ved lov nr. 461 af 15. maj 2017, foretages følgende ændringer: 42 a. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring videregiver nødvendige oplysninger fra anmeldesystemet til anmeldelse af arbejdsskader samt sit datagrundlag om arbejdsulykker og erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet. Oplysningerne videregives med henblik på behandling og registersamkøring i kontroløjemed til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn. Oplysningerne videregives endvidere med henblik på behandling og registersamkøring til analyse- og forebyggelsesformål og statistiske formål. 1. I 42 a, 1. pkt., ændres»arbejdstilsynet«til:»det grønlandske arbejdstilsyn (Sullivinnik Nakkutilliisoqarfik)«. 2. I 42 a, 2. pkt., ændres»arbejdstilsynets«til:»det grønlandske arbejdstilsyns«. 3. I 42 a indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Grønlands Selvstyre fastsætte nærmere regler, der er nødvendige for overførsel af personoplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til det grønlandske arbejdstilsyn. Stk. 3. Datatilsynet fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat efter stk. 2. 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2019.