Velkommen til Porsebakken



Relaterede dokumenter
Velkommen til Solkrogen Demensplejecenter

Velkommen til Damgårdsparken

Velkommen til Engbo. Personalet

Velkommen til Plejecenter Porsebakken

Velkommen til Plejecenter Damgårdsparken

Velkommen til Plejecenter Egeparken

Velkommen til Solkrogen

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

Velkommen som beboer på Enrum Plejecenter

Velkommen til Plejecenter Mimosen Ellevej og Grøn Gang, Rådhusvej

Velkommen som ny beboer på Langagergård Plejecenter

Kære nye beboer Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Velkommen som ny beboer i plejeboligerne Søhusparken, Søhusvej 8, Ebeltoft.

Velkommen til Vesterled.

Velkommen til plejeboligerne Søhusparken

Du bydes hermed velkommen til Plejecenterafdelingen på Engholm Centret

Velkommen som beboer på Plejecenter Rytterkasernen

Velkommen til Øsby Plejecenter

Plejebolig Kvalitetsstandard 2013

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER BØGEHAVEN

Velkommen som beboer på Plejecenter Rytterkasernen

Velkommen til Kastaniely Plejecenter

PLEJECENTER SCT. HANS PARKEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Sct. Hans Parken

MARIENLUND PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Marienlund Plejecenter

PLEJECENTER KORSLØKKEHAVEN. Velkommen som beboer på Plejecenter Korsløkkehaven

Velkommen til Sundhedscenter Søndergården.Et godt sted at være

Velkommen til Lokalcenter Bøgeskovhus

Velkommen til Plejecenter Kirstinehaven

FREDERIKSBROEN PLEJECENTER. Velkommen som beboer på Frederiksbroen Plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Hassinghave. Kirkevej Vodskov

Velkommen som beboer på Plejecenter Ærtebjerghaven

Velkommen til Træningscenter Gladsaxe Kildegården

Breumgård. - hvor mennesket er i centrum

Velkommen til Plejehjemmet Hellashøj. Hellasvej Klarup

Velkommen til Plejehjemmet Smedegården. Smedegårdsvej Aalborg Øst

Velkommen til Rehabiliteringen på Kongshøjcentret

Velkommen til Struer Kommunes Plejeboliger

Velkommen til Toftegården

Velkommen til Plejehjemmet Elmely. Lindholmsvej Nørresundby

Velkommen til Plejecenter Lyngehus

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER DALBOGÅRD

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

VELKOMMEN TIL GRØNNEGÅRDEN

Velkommen som beboer på Plejecenter Ærtebjerghaven

Velkommen til Lollandshus Plejeboliger

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

VELKOMMEN TIL PLEJECENTER RYVANG

Velkommen til Ældrecentret Solgården. Luneborgvej 16G 9382 Tylstrup

Velkommen Til Plejecentret Sjælsø. Plejeboligerne Soldraget 33 A D.

Velkommen til Danahøj Plejeboliger. Danalien Aalborg

Velkommen til Ældrecenter Sydvestvej

Velkommen til Plejehjemmet Otiumgården. Otiumvej Aalborg

Velkommen til Humletoftens Plejecenter

VELKOMMEN TIL SØKILDE PLEJEHJEM NYT BILLED

Plejehjemmet Malik. Umanakvej Aalborg SØ

Frederiksgadecenteret

Velkommen til Egestadshus Plejeboliger

Velkommen til Træningscenter Fortunen

VELKOMMEN SOM BEBOER PÅ PLEJECENTER ÆRTEBJERGHAVEN

Ud over serviceaftalen, udleveres en speciel pjece vedrørende husleje og indskud som administreres hos Arup & Hvidt, boligadministration.

VELKOMMEN TIL LOKALCENTER TJØRNEHAVEN

Velkommen til Plejehjemmet Vestergården

Velkommen til Herlev Kommunes plejecentre

Velkommen. Område Midtbyen. Til Møllestien Grønnegade 10 og Vestergade 25. Side

Til nye beboere. Velkommen til Nordhøj

Velkommen til Plejecentret Sjælsø

Velkommen til Søndergården. Et godt sted at være. Korrektur SUNDHEDSCENTER SØNDERGÅRDEN

Velkommen til Højstruphave

Velkommen til Plejehjemmet Gabrielsværk

Velkommen som beboer på Næsby Plejecenter

Humletoftens Plejecenter. Velkommen til. HUMLETOFTENs. plejecenter

Velkommen til Plejehjemmet Litvadhus. Nibevej Aalborg SV

Møllehjørnet s ABC. Der er let adgang til hovedgaden, indkøbsmuligheder samt besøg i Kulturhuset og Byparken.

VELKOMMEN. i aflastning/genoptræning eller fast beboer LÆSØ PLEJEHJEM Læsø Døgnpleje. Doktorvejen 1A, Byrum 9940 Læsø Tlf.

PLEJECENTER NÆSBY. Velkommen som beboer på Plejecenter Næsby

PLEJECENTRET KROGSTENSHAVE

VELKOMMEN TIL VESTERBO... 3 FAKTA OM VESTERBO... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 5 KONTAKTPERSON... 5 LEJLIGHEDERNE... 6

BETALING FOR SERVICEYDELSER. PLEJECENTRE i JAMMERBUGT KOMMUNE. GÆLDENDE FRA 1. januar 31. december 2015

Plejebolig. Information til dig der søger eller bor i plejebolig

ÆRØ KOMMUNE VELKOMMEN TIL NYE BEBOERE PÅ MARSTAL ÆLDRECENTER

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Velkommen på Allerød Plejecenter

Velkommen til ortopædkirurgisk afdeling. O1 og O2. Slagelse Sygehus, Indgang 50 Se oversigtkortet på bagsiden

Velkommen til Aabenraa Kommunes Special- og Rehabiliteringscenter

VELKOMMEN TIL SØBO PLEJECENTER... 3 FAKTA OM SØBO PLEJECENTER... 4 ADRESSE/TELEFON... 4 ANTAL BOLIGER... 4 PERSONALE... 4 KONTAKTPERSON...

Flintholm Plejeboliger

Neurologisk Afdeling 652

Velkommen til Storvorde Plejecenter. Tofthøjvej Storvorde

Velkommen til Plejehjemmet Åløkkeparken

Velkommen til Syddjurs Kommunes Plejeboliger

Apotek Vi har en aftale med Sct. Stefan Apotek på Nørrebrogade 140, som kan levere din medicin. Tilmeldingsblanket til PBS ligger i Velkomstmappen.

BOSTEDET MUNKEHATTEN. Velkommen som beboer på Bostedet Munkehatten

VELKOMMEN PÅ SMEDEGÅRDEN

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk hjælp i Odense Kommune

Det er værd at vide om lejligheden

Velkommen til Plejecentret Møllegården

Transkript:

Velkommen til Porsebakken

Velkommen til Porsebakken Plejecentret Porsebakken er beliggende i smukke landlige omgivelser omgivet af hestefolde og marker og med udsigt til Roskilde Domkirke. Fra hovedindgangen er der omkring 300 meter til nærmeste busstoppested. Porsebakken består af 48 individuelle boliger fordelt på fire boenheder, afdeling A, B, C og D. Derudover er der 7 aflastningsboliger og et aktivitetscenter på plejecentret. Boligstørrelsen er mellem 58-70 m² inklusive fællesarealer. En bolig består af en stue med køkkenniche, et soveværelse, enten separat eller integreret med stuen, og et badeværelse. I boligen er der en hospitalsseng og skinner til loftlift som standardinventar. I hver enhed er der et fælles opholdsareal med dagligstue og køkken, samt en dejlig stor terrasse. Porsebakkens tilbud er målrettet borgere, som har fysisk funktionsnedsættelse og / eller har brug for særlig pleje og omsorg. Vi lægger vægt på at gøre hverdagen så hjemlig som muligt for beboerne. Personalet Du vil møde social- og sundhedshjælpere, assistenter og sygeplejersker i Porsebakken. Der er personale hele døgnet. Personalet bærer et synligt identifikationskort med billede, og de har tavshedspligt. Mødet med borgere, der har behov for pleje, kræver indsigt, forståelse og medmenneskelig omsorg. Vi vægter højt, at beboerne i Porsebakken føler sig imødekommet, respekteret og anerkendt, samt at de oplever tryghed i relationen med personalet og de øvrige beboere. Porsebakken 1

Når du flytter ind Når du flytter ind, får du tildelt en kontaktperson, som er den gennemgående person, der varetager dine interesser i Porsebakken. Du har en elektronisk journal, som myndigheden har oprettet. Journalen bliver anvendt til dokumentation af pleje, kost, aktiviteter og hjælpemidler. Hvis du har en journal i hjemmeplejen i forvejen, er det den vi bruger. Du har ret til at søge om aktindsigt i din journal. Spørg eventuelt din kontaktperson. Sammen beskriver vi dine vaner, behov og ressourcer og lægger en plan for den hjælp du har brug for, så alle medarbejdere ved, hvordan de bedst muligt kan støtte dig i dagligdagen. Du og eventuelt dine pårørende får tilbud om at komme til en indflytningssamtale, som vi afholder senest med udgangen af den måned, hvor du er flyttet ind. Afdelingens socialog sundhedsassistent og din kontaktperson vil deltage i samtalen, som blandt andet vil handle om: At du/i får lejlighed til at fortælle om, hvilke tanker du/i har i forhold til, at du er flyttet i plejebolig. At vi får afstemt forventninger i forbindelse med indflytningen. At du får lejlighed til at fortælle om dine personlige ønsker og behov, hvis du ønsker det. At vi laver praktiske aftaler Hvem gør hvad? For eksempel: Serviceaftale (se under afsnittet Servicepakken ), hvem sørger for at betale regninger, indkøb, rede penge til daglige fornødenheder, andet? Alle aftaler bliver dokumenteret i din journal. 2 Porsebakken

Praktiske oplysninger Plejeboligerne i Porsebakken ejes og administreres af KAB. Når du har sagt ja til en plejebolig, så fremsender boligselskabet lejekontrakten hurtigst muligt. Huslejen betales til boligselskabet enten på giro eller via PBS. Du skal selv rette henvendelse til KAB s ejendomsinspektør for at få udleveret en nøgle til boligen. Boligerne indeholder en hospitalsseng, skinner til loftlift, fjernsynsstik, telefonstik, røgalarm og køleskab. Du møblerer boligen med dine egne møbler, gardiner og lamper. Vi anbefaler, at du afstemmer møblerne efter boligarealet. Du er selv ansvarlig for indflytningen og selve indretningen af boligen. Da der er opsat skinner til loftlift i boligen skal der tages hensyn til dette ved opsætning af eventuelt loftslampe. I forbindelse med indretningen af din bolig skal du være opmærksom på, at boligen også er plejepersonalets arbejdsplads. Plejepersonalet kan være behjælpelige med råd og vejledning i forhold til en hensigtsmæssig indretning. Hvis der er en lille have til din bolig, skal du selv passe den, bortset fra hækken, som klippes af KAB. Havemøbler og parasol skal du selv medbringe. Du skal medbringe dyner, puder m.m.. Du kan leje sengelinned og håndklæder (se under afsnittet Servicepakken ). Alle boliger har egen postkasse. Porsebakken 3

Det er tilladt at ryge i egen bolig. Rygning er ikke tilladt i fællesarealerne ifølge Egedal Kommunes rygepolitik. HUSK at melde flytning til folkeregister, forsikringsselskab, tv-licens og telefon. Servicepakken Under indflytningssamtalen taler vi om, hvilke ydelser du ønsker at modtage, og du skriver under på en Serviceaftale med Egedal Kommune om levering af morgenmad, middagsmad, aftensmad, mellemmåltider, leje af linned, tøjvask, toiletartikler, vinduespudsning og rengøringsmidler. Dette er den såkaldte Servicepakke. Taksterne for de enkelte dele af Servicepakken er fastsat af Egedal Kommunes byråd og reguleres en gang om året. Betaling for Servicepakken trækkes over din pension. Du kan fravælge dele af Servicepakken efter eget ønske og behov. Hvis du fravælger dele af Servicepakken er du selv, eller dine pårørende, ansvarlig for håndteringen af det fravalgte område. Oversigt over Servicepakkens konkrete indhold, og de aktuelle priser for hver enkelt ydelse, får du udleveret ved indflytningssamtalen. Spørg eventuelt din kontaktperson. 4 Porsebakken

Medarbejdernes arbejdsmiljø Ifølge arbejdsmiljøloven har vi pligt til, at sørge for, at vores medarbejderes arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I det lys, er dit private hjem vores arbejdsplads, når hjælperne skal udføre opgaver hos dig og sammen med dig. I løbet af den første måned vil Porsebakkens arbejdsmiljørepræsentant foretage en lovpligtig arbejdspladsvurdering i din bolig. Formålet med denne vurdering er både at sikre, at vi kan levere den bedst mulige hjælp til dig, og at vi har gode og hensigtsmæssige arbejdsforhold. Vurderingen skal blandt andet afdække møbleringen i din bolig, og om der eventuelt er behov for aflastende hjælpemidler til at lette medarbejdernes arbejde. Vi beder dig om at tage hensyn, når vores medarbejdere er i boligen. Hvis du er ryger bedes du undlade at ryge mens medarbejderen er i boligen. Porsebakken 5

Læge og medicin Ved indflytning i Porsebakken beholder du som udgangspunkt din egen læge. Flytter du hertil fra en anden kommune kan det dog være hensigtsmæssigt at skifte til en lokal læge. Porsebakkens plejepersonale kan ikke bistå med ledsagelse til og fra egen læge, speciallæge eller hospitalsbesøg. Vi sørger for bestilling og administration af din medicin, med mindre andet er aftalt med dig og/eller dine pårørende. Når plejepersonalet har ansvar for at administrere din medicin, så har de også ansvar for at sikre korrekt medicinering i forhold til lægens ordination. Derfor skal de kende til al den medicin du får. Det er vigtigt, at du og dine pårørende husker at tale med personalet, hvis du har brug for ekstra medicin, eller hvis du har ønske om at få naturmedicin. Tillader din medicin det, vil du som udgangspunkt modtage den som dosisdispenseret, hvilket betyder at det er apoteket og ikke os der doserer din medicin. Medicinen leveres direkte til Porsebakken en gang om ugen udgiften til dette afholder du selv. Betaling for medicin foregår via giroindbetaling til apoteket en gang om måneden eller via PBS. Opstår der et akut behov for medicin betaler du selv for udbringning med taxa, medmindre dine pårørende kan træde hjælpende til. 6 Porsebakken

Frisør, fodterapeut og tandlæge Du er velkommen til at benytte din egen frisør og fodterapeut efter indflytning på Porsebakken. Din kontaktperson vil være behjælpelig med at bestille tider til behandling. Udgifterne til transport og behandling afholder du selv. Det er også muligt at blive tilknyttet den frisør og den fodterapeut, der med jævne mellemrum kommer forbi Porsebakken. Udgifterne til behandlingen afholder du selv. Du er ligeledes velkommen til at benytte din egen tandlæge efter indflytning på Porsebakken. Skulle du være ude af stand til at besøge en almen tandklinik kan du søge om at blive tilknyttet den kommunale omsorgstandpleje, som kommer på plejecenteret og foretager behandlingerne. Plejepersonalet kan ikke bistå med ledsagelse til og fra de forskellige behandlingssteder. Træning og hjælpemidler Egedal Kommune har et genoptræningscenter med fysioterapeuter og ergoterapeuter, ligesom vi har et hjælpemiddeldepot. Hvis du har særlige behov for træning eller hjælpemidler skal du søge om det i Den Tværfaglige Myndighed. Personalet vil være behjælpelige med at sende en ansøgning. Porsebakken 7

Porseklubben Porseklubben er en forening af frivillige. De kommer regelmæssigt, og de står for at arrangere bankospil, udflugter, sang, musik og udgivelsen af beboerbladet Porsebladet. Hvis du som pårørende eller frivillig har lyst til at bidrage til, eller forestå, nogle aktiviteter for beboerne i Porsebakken kan du altid rette henvendelse til plejepersonalet for at høre hvad der er muligt og behov for. Hverdagsaktiviteter Selv om du er flyttet i plejebolig, er det naturligvis vigtigt, at du beskæftiger dig med noget, der fortsat har betydning for dig. Personalet vil derfor støtte dig i beskæftigelse, der fortsat giver mening, samt møde dine initiativer med åbenhed, nysgerrighed og vilje til at hjælpe, hvis du går i stå. Det kan være alt fra at spille et spil, læse en bog, bage en kage eller noget helt andet. Der er desuden faste aktiviteter i huset, som handler om at etablere samvær og skabe relationer mellem både borgere, pårørende og personale. Det kan være eftermiddage med sang og musik, hvor frivillige kommer og spiller og synger, præsten kommer og snakker og synger med alle der har lyst, gåture i nærområdet hvor kendte steder bliver genopfrisket og årstiderne opleves, eller ture ud i det blå med plejecentrets bus. 8 Porsebakken

Bruger- og pårørenderåd Porsebakken har et Bruger- og pårørenderåd som afholder møder fire gange årligt. Formålet med dette råd er at sikre, at alle beboere får så stor en indflydelse som muligt på eget liv og dagligdag. Referater fra møderne bliver afleveret til medlemmerne af Bruger- og pårørenderådet, samtidig med at det bliver hængt op på opslagstavlen i boenhederne. Der er valg til Bruger-og pårørende rådene hvert andet år. Valg bliver annonceret i beboerbladet og ved brev. Styrelsesvedtægterne kan du få ved henvendelse til din kontaktperson eller til teamlederen. Tilsyn Egedal Kommune har pligt til at aflægge mindst et uanmeldt tilsynsbesøg i hvert af kommunens plejecentre en gang om året. Tilsynet varetages af en uvildig aktør på området. Tilsynet skal være med til at sikre, at du som beboer får den hjælp, som er nødvendig og som du har aftalt, samt og at hjælpen udføres på en kvalificeret måde. Tilsynsbesøgende skal således afdække relevante og aktuelle forhold på plejecentrene og desuden skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Alle offentliggjorte tilsynsrapporter og årsrapporter kan læses på kommunens hjemmeside. Her kan du også finde links til den relevante lovgivning på området. Af ikke kommunale tilsyn med kommunes plejecentre kan nævnes tilsyn fra Embedslægen, Fødevarestyrelsen og Arbejdstilsynet Porsebakken 9

Plejecenter Porsebakken Porsebakken C Porsebakken A+B+D Nybøllevej 11 Porsebakken 1-36 2765 Smørum 2765 Smørum Teamleder: 7259 7461 Centersygeplejerske: 7259 7550 Afdeling A: 7259 7465 Afdeling B: 7259 7466 Afdeling C: 7259 7467 Afdeling D: 7259 7469 Busstoppested ebub BBuBuSP BusBBus ssdddddddggs Center for Sundhed og Omsorg Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse November 2013