Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS
PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS JANUAR 2012 3. ÅRGANG NR. 1 Formanden skriver: Ventetiden Den 1. december var vi til adventsfest i Selde. Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, hvor vi nød sognepræst Tina Frank fortælle om adventstiden. Hun fortalte levende og interessant og krydrede sin fortælling med mange gode selvoplevede oplevelser. Dette har inspireret mig til følgende lille indlæg. I skrivende stund har vi overstået adventstiden og dermed også ventetiden. Det betyder, at juletiden allerede er overstået og vi har taget hul på et nyt år, ja, faktisk er vi så langt henne i det, at vi allerede kan mærke, at lyset er på vej. Adventstiden er tiden, hvor vi venter, men hvad er det egentlig, vi venter på. Mange har i dag ikke overvejet dette - det er jo bare julen. Men det er vel sundt at vente, at vænne sig til at vente og måske jo længere tid vi skal vente jo større bliver glæden, når ventetiden er overstået. Ja, vi venter på jul, og der bliver foretaget mange forberedelser i ventetiden. Ventetiden er en nødvendighed, for at vi kan nå at forberede os til julens fest. Der skal pyntes op, der skal bages, gæster skal inviteres; der skal skrives ønskesedler og købes gaver. Alt sammen værdifulde traditioner - og alle disse forberedelser inden jul er med til at skabe julen som glædens og kærlighedens fest. Og forventningens glæde er vel den største. Og lige pludselig er det hele overstået og det er hverdag igen - og nu venter vi igen. Det er en mørk tid, vi er inde i, men så tænder vi lys. Der er regn og rusk og storm, men så må vi jo blive inden døre.
Jeg kan ikke lade være med her i den mørke tid at glæde mig over, at for hver dag der går, ja, så kommer vi nærmere til den lyse tid. Nu har vi passeret årets korteste dag 21. december eller var det den 22. Og nu går vi igen imod de lyse tider - og igen er der noget at vente på og noget at glæde sig til. Hermed vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle vore medlemmer i pensionistforeningen et godt, lykkebringende og velsignet Nytår. Tak for de mange hyggelige stunder vi har haft sammen i løbet af året. Vi glæder os til at se jer igen i det nye år. Kan I have det rigtig godt alle sammen. GENERALFORSAMLING Den 17. januar havde foreningen den årlige generalforsamling. Mere end 70 medlemmer var mødt op til generalforsamlingen og efterfølgende Gule Ærter med flæsk og pølse, kaffe og lagkage. En rigtig god aften. Generalforsamlingen sluttede tidligt - for der var håndbold i TV - og det må man da ikke gå glip af. Enkelte valgte dog i stedet at få et slav kort. Af væsentlige emner på generalforsamlingen var bl.a., at det blev besluttet, at foreningen skulle have nyt navn, således, at den nu hedder: ØSTSALLING PENSIONISTFORENING Der er lavet nye vedtægter, som fordeles til vore medlemmer. Bestyrelsen vil konstituere sig på mødet den 8. februar.
Orientering i det foregående kvartal LOTTERISPIL Den 9. november havde vi det årlige lotterispil. Mere end 60 medlemmer var mødt op til dette arrangement. Der blev traditionen tro serveret æbleskiver og gløgg - og så blev der spillet. Der var et væld af flotte gevinster og der blev spillet med stor interesse. Tove Pedersen var opråber og gjorde det rigtig godt. Spillet trak ud, fordi der var så mange gevinster. Bestyrelsen overvejer, at spillet skal foregå efter andre og mere fleksible regler næste år. Vi siger tak til alle de fremmødte og en stor tak til de personer og firmaer, som havde sponsoret lotterispillet. Karin Nielsen Breumgaard Plejecenter har sendt følgende til nyhedsavisen Hun skriver: Kære medlemmer af pensionistforeningen. Først og fremmest vil jeg fortælle om det nye kontaktråd, som vi havde generalforsamling til den 7. november 2011. Det nye råd erstatter de tidligere lokalråd og bruger-pårørenderåd og skal fungere som talerør for alle ældre i lokalområdet, for beboere og pårørende på ældrecenteret samt for frivillige og foreninger, der arbejder til gavn for de ældre i lokalområdet. Vi har jo også tidligere haft et samarbejde i gang bl.a. omkring afholdelse af den årlige fælles aktivitetsdag. Der blev afholdt valg til det nye lokalråd. Valgt blev: Erik Søndergaard (1 år) Gretha Linnet (2 år) Ruth Østergaard Pedersen suppleant (1 år) Alle fra lokalområdet. Marie Pedersen (pårørende repræsentant - valgt for 2 år) Ragnar Sørensen (beboer repræsentant - valgt for 1 år) Laura Pedersen og Anna Laursen (beboere) suppleanter valgt for 1 år af gangen.
Kirsten Pedersen valgt fra venneforeningen - suppleant Grethe Brunsgaard (begge valgt for 1 år) Lokalrådet har på møde den 1. december konstitueret sig med: Gretha Linnet som formand Marie Pedersen som næstformand Som kasserer og sekretær: Karin Nielsen Karin skriver videre: Når jeg nu har fået taletid, vil jeg gerne slå et slag for det at være frivillig hjælper på ældrecenteret. Vi har i dag ca. 11 frivillige tilknyttet ældrecenteret. Dem har vi rigtig stor gavn af. De hjælper på skift med de ting, som de selv synes de har ressourcer til. Det kan være en snak med beboere, en gåtur, et slag kort eller lignende. Det kan også være som hjælper ved arrangementer f.eks. ved borddækning, hjælpere ved bankospil, ved bagning eller kreative sysler. Hvor ofte man har lyst til at være hjælper er selvfølgelig op til den enkelte. Hvis dette er noget, som du gerne vil høre mere om, er du velkommen til ar henvende dig på Breumgaard Plejecenter. Til slut vil jeg gerne ønske jer alle et godt Nytår. Med venlig hilsen Karin Nielsen Breumgaard Plejecenter Pensionistforeningen siger tak til Karin for indlægget. Vi vil gerne bakke op om Karins forslag og støtter det med stor interesse. Derfor vil vi i sagens natur opfordre jer, som mener at have overskud og interesse i det, om at tage en snak med Karin om, hvorledes I evt. kunne være med til at give beboerne på Breumgaard en god oplevelse.
Ældremotion Så holder vi pause i ældremotion. Vi havde afslutning den 12. december. En rigtig hyggelig dag med smørrebrød, øl og en lille snaps til. Der blev sunget julesange og hygget en masse. Vi starter op igen mandag den 9. januar kl. 09.30. I kan sagtens nå at være med. Det foregår på mandag formiddage fra kl. 09.30 til ca.11.30. Det er en oplevelse, det er værd at tage med. Vel mødt. Dette kvartal Allerede den 15. februar lægger vi ud med vores første arrangement. De Småborgerlige Gårdsangere fra Dronninglund kommer og giver os en forrygende underholdende eftermiddag. Kom og vær med og hør musikken og sangene og syng med. HUSK TILMELDING Den 14. marts kl. 13.30 kommer Banko-Carl Carl P.J. Christensen, som er det borgerlige navn holder et meget engagerende foredrag: FRA AKTIV ERHVERVSMAND TIL AKTIV PENSIONIST Banko-Carl er en meget underholdende og levende foredragsholder - det må I ikke gå glip af. HUSK TILMELDING
Det muntre hjørne Den ene ven til den anden: - Du siger, at du har fået foretaget en plastisk operation på din kone uden at have været ved læge?? - Rolig, rolig! Jeg har kun klippet alle hendes plastickort i stykker! På safari En jæger var på safari i Afrika med sin kone og sin svigermor. En aften vågnede konen og fandt til sin store forskrækkelse, at hendes mor var væk. Hun skyndte sig at vække sin mand og insisterede på, at de sammen skulle gå ud og forsøge at finde hende. Jægeren tog sin jagtriffel og sammen begyndte de at lede efter hende. I en lysning ikke langt fra lejren fandt de svigermoren, der stod med ryggen mod et stort træ, og foran hende stod en stor løve. Jægerens kone råbte: - Hjælp, hvad skal vi gøre? - Ingenting, svarede jægeren. Løven har selv rodet sig ind i det her - nu må den også selv rode sig ud af det igen! Spar penge En mand kommer hjem fra arbejde. Han lød lidt forpustet, men siger glad til sin kone: - Vi har lige sparet 8,50 krone fordi jeg løb efter bussen. - Konen svarer: - Idiot, hvor er du dum, hvorfor løb du ikke efter en taxa, så havde vi sparet 50,00 kroner!
BESTYRELSEN Formand Erik Søndergaard 97576548 Bestyrelsesmedlem Edith Pedersen 97576332 Bestyrelsesmedlem Marie Jakobsen 97576441 Bestyrelsesmedlem Gerda Holmboe 97576648 Bestyrelsesmedlem Harry Kusch 97578443 Kasserer Niels Kristoffersen 97576224