Holmegården Plejecenter

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012 Holmegården Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

2 2 Indhold Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn... 3 Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad undersøges i Tilsynet på Holmegården Resultat fra interviews med beboere... 4 Meget tilfredse beboere... 4 Beboerne får hjælpen efter deres ønsker... 5 Beboernes udtrykte ønsker og håb... 5 Godt tilfreds med dialogen med personalet Resultatet fra interviews med pårørende... 6 Delvis tilfredshed med hjælpen... 6 Magtanvendelse... 7 Pårørendes ønsker og håb for beboerne Dialogmøde a. Fælles delkonklusioner b. Opfølgning c. Magtanvendelse på Holmegården... 10

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 30. januar 2013 besøgte sundhedsfaglig konsulent Lis Linow, Holmegården Plejecenter på et uanmeldt tilsyn. Det er et 2012 tilsyn, som ikke er nået udført i Tilsynets Konklusion Ud fra de deltagende beboeres og pårørendes fortalte oplevelser samt personalets og centerleders medtolkninger og fælles delkonklusioner, vurderer og konkluderer tilsynskonsulenten: De undersøgte forhold på Holmegården Plejecenter er fundet overvejende tilfredsstillende og i overensstemmelse 1 med den politisk vedtagne kvalitetsstandard Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. (Serviceloven, 151). Tilsynenes nærmere indhold og proces er politisk godkendt og vedtaget af Seniorudvalget i marts Hvad undersøges i 2012 I 2012 udføres de kommunale tilsyn ved en undersøgelse af beboernes og de pårørendes oplevelser af hjælpen på udvalgte punkter fra kvalitetsstandarden. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. De udvalgte undersøgelsespunkter er borgernes generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Konsulenten spørger mere specifikt til beboernes oplevelser af to kvalitetsmål fra kvalitetsstandarden. Det er kvalitetsmålene: Borgeren skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Fokusområde er i 2012 magtanvendelse. Dette fokusområde undersøges ud fra de pårørendes oplevelser og behandles også på dialogmøderne ved tilsynsbesøgene. Desuden undersøges beboernes og de pårørendes ønsker og håb for beboerens liv på et plejecenter. Det undersøges ved interviewene med beboerne og med de pårørende. Tilsynskonsulent har ved tilsynet fokus på læring og udvikling mere end på fejlfinding. Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side Tilsynets konklusion for overensstemmelse mellem Politisk kvalitetsstandard og modtagne ydelser kan være: - overensstemmelse, - overvejende overensstemmelse, - delvis overensstemmelse, - ikke overensstemmelse 2 Kvalitetsstandard for ældreområdet, Vejle Kommune, udgøres af: Hjælp og Pleje 65+ og Indsatskatalog 2012.

4 4 3. Tilsynet på Holmegården Tilsynskonsulenten har besøgt èn afdeling på Holmegården Plejecenter. 6 tilfældigt udvalgte beboere fra denne afdeling er blevet interviewet under tilsynsbesøget. 2 pårørende til 2 beboere på Holmegården Plejecenter, hvor der er brugt magtanvendelse i perioden 1. juli 2011 til 30. juni 2012, er blevet interviewet pr. telefon. Resultaterne fra interviews med beboerne og de pårørende er gennemgået ved tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og centerlederen. På dette dialogmøde er der udført fælles vurderinger med delkonklusioner og personalet har formuleret deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Resultat fra interviews med beboere De medvirkende beboere blev interviewet ud fra de samme spørgsmål, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. Meget tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere udtaler, at være meget tilfredse med hjælpen til personlige og praktiske opgaver og med mulighederne for at vedligeholde deres funktioner med træning i hverdagen. Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning i hverdagen. Ordene personlige og praktiske opgaver er ikke brugt. Der er eksempelvis spurgt om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til, om beboeren er tilfreds med denne hjælp. Der bliver spurgt til beboerens oplevelse af hjælpen til rengøring og tøjvask i stedet for praktiske opgaver. Træning bliver omformuleret til eksempelvis: Om beboeren får hjælp til at vedligeholde det, som de kan eller til at vedligeholde deres funktioner. De medvirkende beboere udtalte deres store tilfredshed med hjælpen på Holmgården ved at fortælle, at hjælpen den er god, hjælpen er hurtig fremme, er fuldstændig som den skal være, er fin nok. Beboerne fortæller også om deres tilfredshed med hjælpen ved at fortælle, at de synes personalet er så flinke, så behjælpsomme, er søde ved os, de behandler mig ordentligt. En beboer fortæller: De kan godt nok finde ud af det (personalet har styr på det). Flere beboere nævner, at de er meget tilfredse, fordi de altid kan få hjælp, når de har brug for det og når de beder om hjælpen. En beboer udtrykker eksempelvis: - Jeg får den hjælp, som jeg har brug for og videre siger denne beboer: Når man har brug for dem, så er de der. En anden beboer fortæller: Hvis der er noget, jeg vil havehjælp til, så gør de det Konklusion De medvirkende beboere udtrykte generelt stor tilfredshed med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning i hverdagen.

5 5 Beboerne får hjælpen efter deres ønsker Beboerne blev spurgt til deres oplevelse af kvalitetsmålet: Borgeren skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves. Alle 6 deltagende beboere er meget godt tilfredse med den måde, de får hjælpen på. Hjælpen er som beboerne ønsker det og alle 6 beboere oplever også, at personalet gerne vil give dem hjælpen efter beboernes ønsker. De 6 beboere beskriver den måde, de får hjælpen på, som Den er fuldstændig fin, den er god nok, den er god. Beboerne giver også eksempler på, hvorfor de så godt tilfreds med den måde personalet giver hjælpen på: de fortæller vittigheder, de er altid så behjælpsomme, De er utrolig søde til at snakke med mig om det, at jeg hører stemmer. De tager sig af èn. Hvis der er noget, man også skal have hjælp til, så er de villige til at hjælpe, det er både hjælp til fjernsyn, radio og telefon. Det jeg har brug for hjælp til, det er jo det, som betyder noget for mig. Personalet hjalp mig også med at klippe juleengle, det betyder meget for mig. Beboerne oplever, at personalet er interesseret i at ville give beboerne hjælpen, sådan som beboerne ønsker det. Beboerne udtrykker eksempelvis: personalet ønsker at give mig hjælpen, som jeg ønsker det, de hører jo efter, hvordan jeg vil have det. De er interesseret i at finde ud af, hvad jeg ønsker. De er interesseret i at gøre det, som jeg ønsker Konsulenten vurderer disse beboerudtalte oplevelser som udtryk for, hvordan personalet på meget fornem vis efterfølger dette kvalitetsmål. Beboernes udtrykte ønsker og håb De medvirkende beboere blev spurgt om, hvad de ønsker og hvilke håb de har for hjælpen fra personalet og for deres hverdag i en plejebolig. Spørgsmålene blev så vidt muligt formuleret efter den enkelte beboers tilstand. Spørgsmålene har eksempelvis været: Hvad ønsker du for din hverdag, hvad har mest betydning for dig. Hvad er vigtigt for dig, når du får hjælp fra personalet? Beboernes udtrykte ønsker: - At de hjælper mig, hvis der er noget som jeg ikke kan selv - At de er flinke alle sammen - At de siger, hvad jeg skal (Om guidning, hvad der skal ske) Det at man aldrig får nej - At hjælpen er der - At de kommer ind og snakker med mig, når jeg har det dårligt. Også om natten - Jeg kunne godt tænke mig en større lejlighed. Men jeg er så glad for at bo her, så jeg foretrækker, at blive her - At de også interesserer sig for det, som jeg laver eller har lavet. Det betyder meget. Hvis der ikke er nogen, som interesserer sig for det, som jeg har lavet, så er det spildt - At min familie interesserer sig for, at jeg er her - Oplæsning af historier. At jeg får mulighed for at spille guitar. En ferietur, ligesom da vi var i Videbjerg, det var så hyggeligt. Sidde og kigge på børnene på legepladsen. At kunne sidde og læse

6 6 Beboerne svarer blandt andet på spørgsmålet om, hvad der har betydning for hjælpen: Den måde de(personalet) gør det på. Det de gør. Konklusion Ifølge beboernes udtrykte meninger, vurderer konsulenten, at beboerne er meget tilfredse med måden, de får hjælpen på og med personalets efterlevelse af deres ønsker. Godt tilfreds med dialogen med personalet Alle 6 medvirkende beboere er meget godt tilfredse med dialogen med personalet. Det er resultatet af beboernes udtrykte oplevelser om dialogen med personalet. Beboerne blev eksempelvis spurgt med følgende ordlyd: Hvordan oplever du snakken med personalet. Beboerne beskriver dialogen med personalet som fin, god, ganske almindelig, det er en ordentlig snak En beboer uddyber, hvad han mener med, at han har en ordentlig snak med personalet: - Man kan sige det, hvis der er noget, som ikke må gå videre. På spørgsmålet om, hvad det betyder for beboeren, svare denne beboer: Så kan jeg komme af med det (det som tynger). En anden beboer forklarer, at snakken med personalet, den er god, fordi de lytter. De er gode til at lytte også om natten, når jeg ringer til nattevagten og fordi de er opmærksomme Beboeren besvarer også spørgsmålet ved at beskrive personalet som søde, de er flinke at snakke med. En beboer forklarer: Jeg kan godt lide, at de er flinke at snakke med, jeg kan også sige noget til dem - Jeg nyder det meget, når jeg snakker med personalet. De er alle meget oplysende, beretter en beboer. Konklusion På baggrund af de samlede udtalelser fra de medvirkende beboere, vurderer konsulenten, at beboerne er meget tilfredse med dialogen med personalet. 5. Resultatet fra interviews med pårørende 2 deltagende pårørende er blevet interviewet via tlf. Interviewene har fundet sted, når sagsbehandler for magtanvendelse kontakter den nærmeste pårørende, for at få den nærmeste pårørendes kommentarer til en nødvendig magtanvendelse. De medvirkende pårørende har dermed udtalt sig om deres oplevelser af hjælpen til de svageste beboere, beboere som ikke selv har overskud til at give samtykke til en nødvendig hjælp. Delvis tilfredshed med hjælpen De pårørende blev spurgt til deres generelle tilfredshed med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Den ene af de 2 deltagende pårørende var meget tilfreds med hjælpen. Den anden pårørende var ikke tilfreds med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt træning. Den tilfredse pårørende udtaler: - De er altid venlige over for hende. Jeg vil godt have, at hun får middagssøvn i sengen og ikke i stolen

7 7 Den ikke tilfredse pårørende fortæller: De kunne ikke tage tøjet af ham uden at klippe trøjen op. Jeg synes, de glemte at børste hans tænder, det synes jeg ikke var i orden. Jeg synes ikke at han blev vasket ordentlig, han lugtede surt bag ørerne og på fødderne. Han sad bare for sig selv, han sov for meget, lige som om han bare skulle af vejen, så de kunne blive færdig Og videre siger den pårørende: Han fik træning 1 gang om ugen, det var jo alt for lidt, men fysioterapeuten gjorde det godt. Se nærmere om personalets kommentarer til denne beboeroplevelse under dialogmøde, sidst i denne rapport. Konklusion Konsulenten vurderer, at de pårørende samlet set er delvis tilfreds med hjælpen Magtanvendelse De pårørende er spurgt om deres tilfredshed med den magtanvendelse, som blev nødvendig ved de beboere, som de er nærmeste pårørende til. Den ene af de 2 medvirkende pårørende er tilfreds med magtanvendelsen og efterlevelsen af mindsteindgrebsprincippet. Den anden pårørende er ikke tilfreds med magtanvendelsen med brug af stofsele. Der blev heller ikke givet tilladelse til brug af en sele ved denne beboer og den bestilte sele blev aldrig taget i brug. Centerleder fortæller, at det var den pårørende selv, der ønskede, at selen skulle bestilles. Konklusion Ud fra de medvirkende pårørendes udtalelser, er der delvis tilfredshed med den anvendte magt og delvis overensstemmelse med personalets formodede efterlevelse af mindst mulig brug af magt og af lovens mindsteindgrebsprincip. Pårørendes ønsker og håb for beboerne De medvirkende pårørende blev spurgt om, hvilke ønsker og hvilke håb de har for de beboere, som de er nærmeste pårørende for. De udtalte disse ønsker: - Jeg vil gerne have, at min xxx kunne få en anden kørestol - At han ikke havde haft et katheter - En bedre mundhygiejne - At han havde lidt mere kontakt til personalet - At de(personalet) er gode ved hende - At han kunne komme sig 6. Dialogmøde Tilsynsbesøget afsluttes med et 1 times dialogmøde. Med deltagelse af centerleder og 2 ansatte fra den afdeling, hvor tilsynsbesøget fandt sted samt tilsynskonsulenten. 6.a. Fælles delkonklusioner På tilsynets afsluttende dialogmøde, blev de fælles delkonklusioner: Ud fra de deltagende beboeres samlede udtalelser er der tilfredshed med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning i hverdagen. Ifølge de samlede udtalelser er der overensstemmelse med kvalitetsstandarden.

8 8 Ifølge de deltagende pårørendes samlede udtalelser er der delvis tilfredshed med hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning i hverdagen. Ifølge de samlede udtalelser er der overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden. På baggrund af deltagende beboeres samlede udtalelser er der tilfredshed med måden, de får hjælpen på og overensstemmelse med kvalitetsmålet om at beboeren skal opleve at måden de får hjælpen på, er efter deres ønsker. Ifølge deltagende beboeres samlede udtalelser er der tilfredshed med dialogen og overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. På baggrund af de deltagende pårørendes udtalelser, er der delvis tilfredshed med magtanvendelserne og efterlevelse af mindsteindgrebsprincippet. 6.b. Opfølgning Vedrørende personalets hjælp til personlige og praktiske opgaver samt til træning og om måden, personalet giver hjælpen på Centerlederens og personalets umiddelbare kommentarer til tilsynets resultater På spørgsmålet om, hvad personalet gør, siden beboerne er så meget tilfredse med hjælpen, svarer personalet: Vi har nogle gode grundholdninger på afdelingen: Fast nærvær af personalet Her er altid, døgnet rundt, fast og kendt personale til stede. Det giver en god kontinuitet og stabilitet i hverdagen. Personalet er til stede ved beboerne hele tiden. Personalet sidder ikke og snakker privat med hinanden. Personalet er der for beboerne. Personalet er hele tiden tilgængelige for beboerne. Personalet bruger hinanden Personale kender hinanden godt, bruger hinandens forskelligheder og styrker og snakker sammen om, hvordan de bedst kan hjælpe beboerne. Kontinuitet Kontinuitet betyder ikke, at det nødvendigvis skal være den samme hjælper ved en beboer. Vi skal huske at gøre det samme og følge den aftalte handleplan, fortæller personalet. Men hjælpen kan godt gives af forskellige hjælpere. For beboerne kan det være fornyende, at der kommer en ny hjælper ind. Det faste personale er kendt med alle beboerne og kan gå ind og hjælpe dem på skift, som det falder bedst. Personalet giver udtryk for, at de tager hensyn til, hvem af personalet der går bedst i spænd med de forskellige beboere. Humor Personalet bruger meget humor og laver gerne lidt sjov. Det løfter stemningen på afdelingen. Personalet fortæller gerne vitser eller sjove historier ved det store bord i den fælles dagligstue.

9 9 Personalet bruger også en lille sjov øvelse med en sang til, personale og beboere gør øvelsen samtidig med at de synger. Øvelsen hedder Den lille and. Det er et godt eksempel på personalets brug af en fælles, genkendelig øvelse. En sådan øvelse giver træning, aktivitet, fællesskabsfølelse og løfter stemningen. Personalet fortæller endvidere: Vi husker at røre beboerne, give dem et knus, give dem fysisk kontakt. Vi holer fast i traditioner og fejrer fælles begivenheder. Fødselsdage og højtider bliver meget fejret i afdelingen. Fælles begivenheder deles i beboernes fællesskab. Pårørende og besøgende, som kommer forbi, bliver også inviteret ind i fællesskabet. Her er altid en åben invitation til dem, som måtte komme forbi. Begivenheder i kongehuset bliver fulgt. Verdensmesterskaber i håndbold, hvor Danmark er med, bliver også en fælles oplevelse, som fejres med flag og det hele Følgende pårørendeudtalelse blev drøftet på dialogmødet: De kunne ikke tage tøjet af ham uden at klippe trøjen op. Jeg synes, de glemte at børste hans tænder, det synes jeg ikke var i orden. Jeg synes ikke at han blev vasket ordentlig, han lugtede surt bag ørerne og på fødderne. Han sad bare for sig selv, han sov for meget, lige som om han bare skulle af vejen, så de kunne blive færdig Personalets kommentarer til den utilfredse pårørendes udtalelser: Ægtefælle, nærmeste pårørende var meget meget syg og i krise. Personalet har gjort rigtig meget for at gøre denne pårørende tilfreds. Det var ligesom umuligt, at få den pårørende til at være tilfreds. Personalet forsøgte at imødekomme den utilfredse pårørende ved kontinuerlige møder med den pårørende. På møderne aftalte de planer for hjælpen og plejen til beboeren. Personalet har mange gange prøvet at imødekommen den pårørendes ønsker. Men der var hele tiden nye ting, som den pårørende ville have ændret. Efter er den utilfredse pårørende er blevet mere rask og kommet ud af sin krise, har den pårørende sagt undskyld til Holmegårdens centerleder for sin utilfredse adfærd. Konsulenten anbefaler følgende overvejelser: Hvordan kan personalet møde en utilfreds beboer i krise? Hvad har personalet af erfaringer og hvad kan der suppleres med, når de måske igen møder en utilfreds pårørende? Beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med personalet Hvad gør personalet, siden beboerne er så tilfredse, personalet svarer:

10 10 Vi er gode til at aflæse beboeren og se efter hvordan det står til i dag, om hvorvidt vi skal gå derind eller vente Hvordan er det i dag, er det stille musik eller bare radioen Vi er bevidste om, at det måske ikke lige er det samme, som der er brug for hver dag Vi er meget opmærksomme på, om beboeren er interesseret i en dialog. Vi venter og ser, om der er et lille hul ind til beboeren, en åbning for, om det skal være nu, vi skal snakke med beboeren. Centerlederen fortæller om snakken ved det fælles bord i dagligstuen: Personalet er gode til at dele nogle historier, når de sidder ved det fælles bord. Personalet er rigtig gode til at holde den gode snak i gang. Tager nogle emner op, om hvad som rører sig. Hvad der sker ude i verden Personalet er gode til at kæde aktuelle samtaleemner sammen med beboernes egne livserfaringer. Det er gør de ved at spørge ind til, hvordan det var i forhold til det aktuelle emne, da beboerne var yngre. Det kan få beboerne til at dele tidligere livserfaringer. Og personalet fortsætter: Vi kan også godt være impulsive og lidt skøre. Spontanitet og alternative aktiviteter kan være forfriskende og skabe morskab, glæde og fælles oplevelser. 6.c. Magtanvendelse på Holmegården Personalets umiddelbare kommentarer: Dette punkt blev ikke nået behandlet på dialogmødet

11 11

12 12 Tilsynsrapport for Holmegården Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2012