Vækst og Udvikling Vand og Natur Toftevej 43, 9440 Aabybro Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Gunnar Hansen Direkte 7257 7846 jog@jammerbugt.dk 08-06-2017 Sagsnr.: 06.02.02-P19-2-17 Forslag om nedklassificering af Regulativgrøften fra offentligt til privat vandløb Indhold 1. Forslag om nedklassificering... 2 2. Lovgrundlag... 2 3. Vandløbets geografiske placering.... 2 4. Udvælgelsen til nedklassificering... 2 5. Regulativgrøftens fremtidige vedligehold... 3 6. Høring 12.06.2017 7.08.2017... 3 7. Møde ved vandløbet mandag den 19. juni 2017 kl. 14.... 3 Bilag 1. Kort over Regulativgrøften... 5 Bilag 2. Dimensioner og koter for vedligeholdelse af Regulativgrøften... 6 Bilag 3. Spørgsmål og svar... 7
1. Forslag om nedklassificering Jammerbugt Kommune fremsender hermed forslag i høring vedrørende nedklassificering af Regulativgrøften. Forslaget indebærer, at det hidtidig offentlige vandløb (nr. 321) nedklassificeres til privat vandløb, og at det vil fremover være lodsejerne, der skal stå for vedligeholdelsen af vandløbet. Forslaget om nedklassificering fremsendes på baggrund af beslutning i Teknik og Miljøudvalget den 11. januar 2016, hvor udvalget vedtog at undersøge mulighederne for at nedklassificere ca. 35 private vandløb i kommunen. 2. Lovgrundlag Et offentligt vandløb kan nedklassificeres til privat vandløb, hvis det primært tjener private formål, og vandløbsmyndigheden (Jammerbugt Kommune) skal tilstræbe, at sammenlignelige vandløb inden for kommunens grænser i videst muligt omfang er ensartet klassificeret. Jammerbugt Kommune behandler sagen om nedklassificering af det offentlige vandløb, Regulativgrøften, i henhold til 3, stk. 1 i Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb, BEK 1235 af 24.11.2014 10 i vandløbsloven, LBK nr. 1579 af 08.12.2015. Afgørelsen om nedklassificering forventes truffet af kommunalbestyrelsen i efteråret 2017. Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Regulativgrøften er omfattet af Vandløbslovens 69 (2 m bræmmebestemmelse) og Naturbeskyttelseslovens 3. 3. Vandløbets geografiske placering. Regulativgrøften begynder i skellet mellem matr.nr. 29 c og 9e Attrup By, Torslev og forløber mod syd til udløb i Limfjorden i skellet mellem matr.nr. 1 d og 9 k Attrup By, Torslev. Regulativgrøftens samlede længde er 955 m. Vandløbet er beliggende i UTM-nettet med flg. koordinater: Startpunkt: 32 V E 526794 N 6322899 Slutpunkt: 32 V E 526763 N 6321950 Se kort bilag 1. 4. Udvælgelsen til nedklassificering Jammerbugt Kommune har udvalgt Regulativgrøften til nedklassificering fordi: vandløbet er sammenligneligt med andre vandløb i kommunen, som er private. vandløbet tjener primært til afvanding af arealer med private formål 1 tilløbet af vand fra befæstede, offentlige arealer vurderes at være ubetydeligt. 1 Naturarealer henregnes til arealer med privat formål, uanset om de ejes af det offentlige, mens kun afløb fra offentlige anlæg og offentlige befæstede arealer regnes som arealer med offentligt formål.
5. Regulativgrøftens fremtidige vedligehold Efter nedklassificeringen overdrages retten og pligten til at vedligeholde vandløbet til bredejerne langs vandløbet. Det hidtil gældende vandløbsregulativ annulleres. Som privat vandløb skal vandløbet vedligeholdes efter de hidtil gældende dimensioner, jf. bilag 2. Bredejerne kan således vedligeholde vandløbet på tidspunkter efter eget valg, men der må ikke graves dybere end vandløbet oprindeligt har været. Bredejerne tilrettelægger og udfører vedligeholdelsen. Du skal som lodsejer betale for vedligeholdelsen af den del af vandløbet, som ligger på din ejendom/matrikel. Hvis du og din nabo har skel midt i vandløbet, skal I dele udgiften til. 6. Høring 12.06.2017 7.08.2017 Forslaget om nedklassificering af Regulativgrøften sendes i høring i 8 uger i perioden 12.06.2017 7.08.2017. Høringssvar vedrørende nedklassificeringen kan fremsendes digitalt (som svar fra e-box), til vandlob@jammerbugt.dk eller til Jammerbugt Kommune, Vækst og Udvikling, Vand og Natur, Toftevej 43, 9440 Aabybro. Høringssvarene behandles, kommenteres og vedlægges indstilling om nedklassificering til kommunalbestyrelsen, som forventes at træffe afgørelse om nedklassificering i efteråret 2017. 7. Møde ved vandløbet mandag den 19. juni 2017 kl. 14. Du inviteres som bredejer til at deltage i et møde mandag den 19. juni kl. 14. Vi mødes i krydset Pallisvadvej-Attrupvej, jf. kryds på kort. Ved mødet har du mulighed for at stille spørgsmål og kommentere planen om nedklassificering af vandløbet.
Jammerbugt Kommune har pligt til at sikre sig, at vandløb, som nedklassificeres, på overdragelsestidspunkt overholder vandløbsregulativets bestemmelser med hensyn til vandløbets dimensioner, bundkoter mv. I tilfælde af at kommunalbestyrelsen beslutter at nedklassificere Regulativgrøften, vil kommunen derfor besigtige og eventuelt retablere vandløbet, så det overholder regulativet. Lodsejere som er bekendt med manglende overholdelse af regulativet bedes gøre opmærksom på dette ved mødet den 19.06.17. Såfremt du ikke har mulighed for at deltage i mødet og har spørgsmål eller kommentarer, kan du ringe til Gunnar Hansen, tlf. 72577846. Der tages mødereferat, som sendes til alle bredejere. Venlig hilsen Gunnar Hansen Vand og Natur, Jammerbugt Kommune
Bilag 1. Kort over Regulativgrøften
Bilag 2. Dimensioner og koter for vedligeholdelse af Regulativgrøften Regulativgrøften skal vedligeholdes på grundlag af krav til en fastlagt geometrisk skikkelse. Dimensionerne fremgår af nedenstående skema. De i skemaet angivne bundkoter ved rørlagte strækninger, er den kote, hvortil der accepteres sand i røret.
Bilag 3. Spørgsmål og svar Hvorfor nedklassificerer kommunen vandløb? Der er både offentlige og private vandløb i kommunen. Der er foretaget en screening af alle de offentlige vandløb for at se, om der er nogle, der bør være private ud fra et ligebehandlingsprincip. De mest oplagte vandløb, der primært betjener private formål, planlægges nu nedklassificeret til private vandløb. Hvilke kriterier afgør, om et vandløb skal være offentligt eller privat? Vandløbet er vurderet som egnet til at være privat, hvis der er få lodsejere og kun mindre mængder af spildevand. Spildevand er fx vand fra veje og vand der er løbet ned gennem en losseplads. En tommelfingerregel siger, at et privat vandløb må tilføres op til ca. 25% spildevand. Grundvand tæller ikke med i beregningen og vil umiddelbart kun minimere den offentlige interesse. Hvad hvis det er et 3 vandløb? I forhold til naturværdier er der taget hensyn til, om et vandløb er målsat. Bekendtgørelsen om nedklassificering undtager ikke 3 vandløb, og der er i dag også 3-vandløb, der er private. Hvad betyder det, at et vandløb er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3? Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter mod tilstandsændringer. For et vandløb betyder det, at man f.eks. ikke må ændre dets dimensioner uden at have søgt dispensation fra loven. Hvem skal betale for vedligehold af vandløbet? Som udgangspunkt er det bredejerne (dem der har arealer op til et vandløb), der skal betale for vedligehold, så vandet kan løbe frit. Lodsejerne betaler normalt efter antal meter, som ejes af vandløbsbredden. Lodsejerne kan træffe afgørelse om en anden fordeling, men det forudsætter enighed. Udarbejder kommunen en fordelingsnøgle? Det er ikke kommunens pligt at udarbejde en fordelingsnøgle, men Jammerbugt Kommune kan udarbejde et udkast til fordelingsnøgle efter bredmetermetoden, hvis bredejerne anmoder om det. Hvis bredejerne har andre forslag til en udgiftsfordeling kan kommunen sende forslaget i høring og skal forsøge at få alle parter til at enes. Hvad med de andre, der har nytte af vandløbet? En bredejer kan foreslå en fordelingsnøgle, hvor også andre der har nytte af vandløbet bidrager til vedligeholdelsesudgifter. Nytteværdien kan dog ofte være svær at afgøre, og er fx ikke det samme som dem der ejer arealer, der tilleder vand til vandløbet. Håndtering af uenighed mellem bredejere? Såfremt bredejerne ikke kan blive enige om en anden fordelingsnøgle og er utilfredse med en fordeling efter bredmetermetoden, kan en eller flere rejse sagen ved en civil domstol. Hvis uenigheden ikke kun handler om udgiftsfordelingen, men også om omfang eller udførelse af vedligeholdet, kan bredejerne anmode Jammerbugt Kommune om at afholde en såkaldt vandløbsforretning, hvor kommunen i henhold til 36 i vandløbsloven har hjemmel til at fastsætte bestemmelser om vedligeholdelsens omfang og udførelse. Hvad hvis en bredejer ikke betaler? I tilfælde af at en bredejer ikke betaler til vedligeholdelsen i henhold til en indgået aftale om fordeling af udgiften, kan kreditor fremsætte privat søgsmål ved domstol. I tilfælde af beløb under 100.000 kr., hvor kreditor ikke forventer, at skyldneren protesterer mod kravet, kan han fremsende et betalingspåkrav til fogedretten. Fogedretten vil videresende det til skyldneren og give vedkommende en frist på 14 dage til at protestere mod kravet.
Hvem skal betale, hvis et rørlagt vandløb bryder sammen? I første omgang er det bredejerne, der har forpligtelsen. Det gælder også for de offentlige vandløb, hvis det er et længere stræk. Hvem har erstatningspligten, hvis der sker skade på anden mands ejendom? Hvis det kan påvises at en skade er sket som følge af manglende vedligehold af et vandløb, er det den der skulle have vedligeholdt vandløbet, der er erstatningsansvarlig. Hvilken stand bliver vandløbet overdraget i? Vandløbet bliver vedligeholdt i henhold til regulativet frem til overdragelsen og herefter som udgangspunkt overdraget i den stand det er i. Udskifter kommunen gamle udslidte rørstrækninger inden overdragelse? Nej, så længe vandløbet løber frit, skal rørstrækninger ikke udskiftes. Hvis hele rørstrækninger skal udskiftes, skal sagen behandles som en regulering, og udgiften til udskiftningen betales efter nytteprincippet. Vil kommunen gennemfører TV-inspektion af alle rørlagte vandløb inden overdragelsen? Nej. Kommunen skal vedligeholde alle vandløb i henhold til regulativet, og tilse at vandafledningen og gennemstrømningen i ledningen fungerer uden problemer. Det er ikke almindelig praksis at udføre TV-inspektioner, med mindre fx at der er problemer med gennemstrømningen. Der er tidligere afgørelser i Natur- og Miljøklagenævnet, der støtter, at det ikke er et krav, at der gennemføres TV-inspektioner ved nedklassificering. Hvad hvis regulativ og virkelighed ikke passer sammen? Der er eksempler på at regulativ og vandløbets fysiske skikkelse ikke passer sammen. Der vil som udgangspunkt ikke blive ændret på vandløbets fysiske stand inden overdragelsen med mindre der er tale om et oprensningsbehov, men det vil bero på konkrete vurderinger. Hvem sikrer, at et privat vandløb bliver vedligeholdt ordentligt? Kommunen er fortsat vandløbsmyndighed og kan træffe afgørelse om, at en bredejer skal vedligeholde et vandløb, hvis vandet ikke løber frit. Alle regulativer bliver ophævet, når et vandløb nedklassificeres. Der er derfor ikke noget regulativ for de private vandløb, der siger hvor ofte og hvordan, vandløbet skal vedligeholdes. Det er bredejerne der skal sikre, at vandet løber frit. Hvem har vedligeholdelsespligten, når vandløbet krydser en vej? Her gælder gæsteprincippet. Hvad lå der først? Vejen eller vandløbet? Hvis vejen kom før vandløbet, er det bredejerne opstrøms og nedstrøms vejen, der har vedligeholdelsespligten. Hvis vejen kommer efter vandløbet, er det vejens ejer, der har vedligeholdelsespligten. Det er pt. praksis, at enten stat eller kommunen klarer almindelig vedligeholdelse under offentlige veje og lokalbanen under banen.