Notat Klassifikation Kriterier for omklassificering

Transkript

1 Notat Klassifikation Vandløb har altid været ejet af bredejerne, og ejerskabet er uafhængig af klassifikationen. Ifølge vandløbsloven er ejeren af en grund, der støder op til vandløb, bredejer. Hvis vandløbet ligger i et matrikelskel er man ejer af vandløbet indtil midten af dette. Det gælder også for rørlagte vandløb. Hvis åbne vandløb naturligt ændrer skikkelse, så følger matrikelskellet vandløbets nye skikkelse med mindre der er indgået anden aftale. Klassifikationen afgør vedligeholdelsesansvaret. Ved en ændring af et vandløbs klassificering fra offentligt til privat vandløb, bortfalder kravet om regulativ og ansvaret for vedligeholdelsen af vandløbet overgår fra kommunen til den/de enkelte bredejere langs vandløbet. Ved vedligeholdelse forstås bl.a. grødeskæring, oprensning, rensning af brønde, spuling, rodskæring af rør og udskiftning af enkelte rør. Ifølge vandløbslovens 32 omfatter vedligeholdelsen af rørlagte offentlige vandløb ikke hel eller delvis omlægning af rørledninger. Omkostninger i forbindelse med en evt. omlægning af rørene, som skyldes at rørene er gamle og nedslidte, påhviler bredejerne uanset om vandløbet er offentligt eller privat. Hvor Guldborgsund Kommune er ejer af en grund, der støder op til et vandløb, er kommunen bredejer på lige vilkår med de øvrige bredejere. Når et vandløb nedklassificeres bortfalder kravet om et vandløbsregulativ, ligesom for de øvrige private vandløb. Kriterier for omklassificering På basis af Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb (BEK nr. 381 af 14/04/2011) har vandløbsmyndigheden gennemgået alle offentlige vandløb samt flere større private vandløb for at vurdere om de lever op til kriterierne for offentlige vandløb. Kriterierne er: Et vandløb kan klassificeres som privat, hvis det er omfattet af følgende: - Vandløbet er anlagt til særlige, private formål - Vandløbet primært tjener til afledning af vand fra private arealer - Vandløbet primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme Et vandløb kan ikke klassificeres som privat vandløb, hvis det er omfattet af følgende: - Beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens 3. - Vandløb, som opstrøms gennemløber en anden kommune, og denne opstrøms strækning er klassificeret som offentligt vandløb. Anlagt til særlige, private formål Vandløb, der er anlagt til særlige, private formål, er i bemærkningerne til lovforslaget specificeret som fx fødekanaler i forbindelse med dambrug samt kanaler og grøfter indenfor pumpelag. Desuden har vandløbsmyndigheden i udpegningen anset rørlagte vandløb, som anlagt til privat formål, da vandløb hovedsagelig er rørlagt for at tilgodese bredejer, så jordarealet kan benyttes. Primær afledning af vand fra private arealer I bemærkningerne til lovforslaget er vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra private arealer, specificeret som vandløb, der primært tjener til afledning af vand fra marker og skove og spildevand fra enkeltejendomme.

2 Vandløb, der primært modtager vand fra offentlige arealer, herunder fra offentlige veje, kan ifølge bemærkningerne til lovforslaget ikke nedklassificeres. Det fremgår af Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 22. august 2001, at mængden af vejvand skal udgøre mere end 25 % af den samlede maksimale vandmængde i vandløbet, før vedligeholdelsen af vandløb forøges, og da kun i mindre grad. Dette danner grundlag for Natur og Miljøklagenævnets afgørelse af 06. juni 2011 (sag NMK ), hvor det bestemmes at vandløb kan nedklassificeres, hvis mængden af vejvand er lavere end 25 %. Dette forhold er vurderet af vandmyndigheden ved at vurdere vejarealets andel i forhold til det totale vandløbsoplandsareal. Vandløbsmyndigheden har i udpegningen anset offentlige arealer som kommunalt ejede arealer. Vand fra statsejede skove vurderes ikke at forøge vedligeholdelsen af vandløb og er derfor ikke behandlet herunder. Primær afledning af spildevand fra få ejendomme Vandløb, der primært tjener til afledning af spildevand fra få ejendomme, er i bemærkningerne til lovforslaget specificeret som vandløb, der tjener til afledning af spildevand fra enkeltejendomme. Vandløb, der modtager spildevand fra større spildevandsanlæg kan ikke nedklassificeres. Ved spildevand forstås spildevand i vandløbslovens forstand, jævnfør 68. Naturbeskyttelseslovens 3 Vandløb, der er udpeget som 3-beskyttede vandløb og vandløb, hvor betydelige strækninger løber gennem 3-beskyttede naturtyper nedklassificeres ikke i henhold til kriterierne i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb. Vandløb gennem flere kommuner For vandløb, som både løber gennem Guldborgsund og Lolland Kommune, er kun højere liggende strækninger udpeget til nedklassificering i henhold til kriterierne i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb. Høringssvar Der er i alt indkommet 284 høringssvar til de 237 vandløb, der er udpeget til nedklassificering. Oplysninger indsendt i disse høringssvar vurderes umiddelbart at have konsekvenser for omklassificeringen af fem vandløb. To vandløb (1B og 4L2) skal undersøges nærmere med hensyn til udledning af vejvand, så det sikres at der ikke udledes mere end 25 % af den maksimale vandmængde i vandløbet fra vejarealet. For at undgå et rodet vandløbsforløb med en privat vandløbsstrækning nedstrøms en offentlig strækning droppes nedklassificeringen af et lille stykke rørlagt vandløb (17D). Et af de udvalgte vandløb (51) vedligeholdes af et pumpelag, og omklassificeringen udskydes derfor for dette vandløb, så det omklassificeres sammen med de øvrige vandløb, der vedligeholdes af pumpelag. Omklassificeringen udskydes ligeledes for et enkelt vandløb (92A), fordi der findes en overenskomst vedrørende vedligeholdelsen. Høringssvarene drejer sig hovedsagelig om følgende emner, som vil blive gennemgået herunder: Udledning, vandløbstilstand, fremtidig vedligeholdelse, ejerforhold, offentlig interesse, gavn og naturbeskyttelse.

3 Figur 1. Oversigt over emnerne i de indkomne høringssvar i forbindelse med nedklassificeringen. Bemærk at høringssvarene kan indeholde flere emner og derfor overstiger den totale sum antallet af høringssvar. Udledning Den overvejende del af alle indkomne høringssvar omhandler udledningen til de vandløb, der er udpeget til nedklassificering. De kan inddeles i tre typer: Udledning af vand fra offentlig veje og arealer, udledning af vand fra private husstande og arealer samt udledning af offentligt spildevand. Udledning af offentligt spildevand er vurderet ifølge bemærkningerne til lovforslaget, hvor vandløb der ikke modtager vand fra større spildevandsanlæg kan nedklassificeres. Det vil sige at udledning af vand fra private ejendomme, herunder spildevand, ikke har betydning for omklassificeringen. Mængden af udledt vejvand er vurderet ud fra, hvor stort areal veje udgør af det enkelte vandløbsopland. For de vandløb, der er udpeget til nedklassificering, er det vurderet at den maksimale vandmængde i vandløbet udgør mindre end 25 %. Udledningen af vand fra offentlige arealer er vurderet ud fra størrelsen af kommunalt ejede arealer inden for vandløbsoplandet. For de vandløb, der er udpeget til nedklassificering, er det vurderet at udledningen fra de kommunalt ejede arealer ikke udgør den primære del af udledningen til vandløbet. Høringssvar vedrørende udledning fra private husstande og arealer, omhandler vandløb, som modtager vand fra små landsbyer, et antal private husstande i det åbne land eller sommerhusområder. Vandløbsmyndigheden har ifølge bemærkningerne til lovforslaget vurderet, at så længe vandet primært udledes fra private arealer kan vandløbet nedklassificeres. Hvert enkelt vandløb er vurderet i forhold til udledning af privat spildevand fra husstande og overløb fra fælleskloakerede landsbyer. Det vurderes at

4 udledningen ikke forøger vedligeholdelsen, og vandløbene formodes at være dimensioneret til den eksisterende udledning. Det tilføjes desuden at hele kommunen er planlagt kloakopland. En del af de høringssvar, som omhandler udledning fra private husstande drejer sig dybest set ikke om kriterierne for nedklassificeringen, men om en utilfredshed blandt bredejerne over, at de skal vedligeholde vandløb, som andre har gavn af ved at udlede til. Her henvises til at bredejere, ifølge vandløbsloven, har pligt til at modtage vand fra opstrøms arealer, og høringssvarene anses derfor som et udtryk for utilfredshed med vandløbslovens bestemmelser. Mange private lodsejere vedligeholder eksisterende private vandløb, som fx afleder privat spildevand fra landsbyer og husstande i det åbne land eller offentlige veje. At bruge udledningen som argument for at undlade at nedklassificere vandløb vil derfor være forskelsbehandling af kommunens borgere og vil betyde, at en masse private vandløb bør opklassificeres. Vandløbstilstanden De fleste høringssvar vedrørende vandløbstilstanden drejer sig om utilfredshed med kommunens beslutning om at omklassificere rørlagte vandløb, hvor rørledningerne er gamle og trænger til udskiftning. En del høringssvar omhandler manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse af de offentlige vandløb, hvor især rørledninger og brønde fremhæves som forsømte. Enkelte høringssvar drejer sig om vandløbenes dimensioner og forløb, hvor man mener, at det er urimeligt at nedklassificere vandløb, hvor rørene ligger dybt, rørene har en stor diameter eller har udløb i havet. Bredejere er generelt ikke bekendt med, at omlægning af gamle rørledninger ikke hører under vedligeholdelse af offentlige vandløb, og at omkostningerne påhviler bredejerne uanset klassifikation. Hel eller delvis omlægning af rørledninger betragtes i henhold til vandløbsloven som en regulering, og udgiften afholdes af lodsejerne, uanset om vandløbet er offentligt eller privat. Vandløbene til nedklassificering skal overleveres vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Dette imødekommes ved, at de rørlagte vandløbsstrækninger gennemgås systematisk af Guldborgsund Kommune inden vandløbene overdrages. Her kontrolleres og tømmes tilgængelige brønde. Fundne fejl udbedres inden vandløbene nedklassificeres f.eks. ved rodskæring, spuling eller udskiftning af enkelte rør. Det sikres, at de åbne vandløb overholder dimensionerne i vandløbsregulativet ved at kontrolopmåle de strækninger, som ikke er kontrolopmålt siden kommunesammenlægningen. Fundne uregelmæssigheder i nye eller gamle opmålinger udbedres ved bl.a. oprensning. I en stor del af de høringssvar, der omhandler tilstanden af rørlagte vandløb, kræver borgerne TVinspektion for at belyse tilstanden af de eksisterende rør. Der henvises til at TV-inspektion er ikke påkrævet for at kontrollere, at vandløbene er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet og desuden vil være meget bekosteligt. Ejerforholdet Størstedelen af de høringssvar, der vedrører ejerforhold, drejer sig om bredejere til rørlagte vandløb, som enten ikke er klar over eksistensen af vandløbet eller er uenig i placeringen af vandløbsrørene. Mange lodsejere er ikke klar over, at de er bredejere til rørlagte vandløb, da det ikke er almindelig praksis ved salg af ejendomme, at oplyse om eksistensen af vandløb på ejendommen. Ofte forveksles vandløbsrør med spildevandstekniske ledninger, som løber i vejarealet.

5 Det kortmateriale, som danner grundlag for udpegningen af vandløb til omklassificering, er ikke er 100 % retvisende, da både matrikelkort og vandløbskort kan være upræcist indtegnet. Det er til en hver tid de faktiske forhold på stedet, som gør sig gældende. Placeringen af vandløbet har ikke betydning for omklassificeringen, det har kun betydning for hvem der er registreret som bredejer. Høringssvar der omhandler oplysninger om pumpelag er også angivet som vedrørende ejerforhold. I tilfælde, hvor der er uafklarede forhold i tilknytning til pumpelag, er omklassificeringen af disse vandløb udsat. Fremtidig vedligeholdelse En del høringssvar er et udtryk for generel utilfredshed blandt bredejerne, som synes det er urimeligt at private skal vedligeholde vandløb. Der er bekymring omkring både de økonomiske aspekter af den fremtidige vandløbsvedligeholdelse og de personlige, i form af manglende evner og kræfter til den fysiske vedligeholdelse. Dertil lufter flere bredejere en frygt for nabostridigheder og uoverensstemmelser i forbindelse med arbejdsfordelingen, samt for oversvømmelser grundet uprofessionel eller manglende vedligeholdelse. Der henvises til, at omklassifikationen er igangsat som en konsekvens af kommunesammenlægningen i 2007 for at harmonisere Guldborgsund Kommune, så der ikke er forskel på at være lodsejer i de forskellige dele af kommunen. Mange vandløb, der opfylder de samme kriterier, som de vandløb, der er udpeget til nedklassificering, er allerede private vandløb og vedligeholdes af bredejerne. Det vurderes at det ligesom for øvrige private vandløb, vil være muligt at komme til en overensstemmelse omkring den fremtidige vandløbsvedligeholdelse. Offentlig interesse Visse høringssvar nævner offentlig interesse som et argument for at vandløb ikke skal omklassificeres. Bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb indeholder ingen kriterier angående offentlig interesse. Der er muligvis tale om en forveksling med de gamle kriterier fra KL, som indeholdt et kriterium vedrørende offentlig interesse. I de fleste tilfælde begrundes den offentlige interesse i at flere udleder til vandløbet, og at det dermed må have offentlig interesse. Disse høringssvar lader derfor til at være et udtryk for en utilfreds blandt bredejerne over, at de skal vedligeholde vandløb, som andre har gavn af ved at udlede til. Her henvises til at bredejere, ifølge vandløbsloven, har pligt til at modtage vand fra opstrøms arealer, og høringssvarene anses derfor som et udtryk for utilfredshed med vandløbslovens bestemmelser. Gavn Der er nogle bredejere, som argumenterer at de ikke har gavn af det vandløb til nedklassificering, som de fremover skal vedligeholde. Det anses som et udtrykt for utilfredshed blandt bredejerne over, at skulle vedligeholde et vandløb, hvor andre udleder vand til og de ikke selv gør. Der henvises til at bredejere, ifølge vandløbsloven, har pligt til at modtage vand fra opstrøms arealer, og høringssvarene anses derfor som et udtryk for utilfredshed med vandløbslovens bestemmelser. Naturbeskyttelse Enkelte bredejere har indgivet høringssvar vedrørende naturbeskyttelseslovens 3, Ramsarområder og Natura 2000-områder.

6 I udpegningen af vandløb til nedklassificering, er der taget hensyn til de vandløb, som er udpeget som 3- vandløb og betydelige strækninger, der løber gennem 3-beskyttede naturtyper - disse nedklassificeres ikke.