Tversted-Uggerby Nr. Kirkeblad 3 Tema: Sognepræsten Juni - Juli - August 2013. 63. årgang 1
Vores nye sognepræst Præsteboligen er beboet igen! 59 årige Michael Schwensen er flyttet ind og bliver vores nye sognepræst, når han 7. juli 2013 indsættes i Uggerby og Tversted kirker. Inden da er der ordination i Budolfi kirke i Aalborg tirsdag 25. juni. Læs herom på side 7. Vi har bedt Michael præsentere sig selv og stillet ham nogle spørgsmål i forbindelse med tiltrædelsen i embedet. Fortiden Jeg var oprindelig ateist, ikke troende, og foragtede nærmest Gudstro og Gudstroende, mente at det var uintelligent at tro. Sådan var det i mit barndomshjem. Men da jeg for ca. sytten år siden kom i en svær livskrise, blev det mig kraftigt anbefalet at komme til at tro, så jeg fulgte rådet, slået som jeg var. Jeg begyndte forsigtigt at gå i folkekirken og lære de meste elementære ting: At bede, at læse i bibelen og i bøger om Gud. Det er den bedste beslutning og det klogeste jeg nogensinde har gjort. Studietiden Jeg begyndte på universitetet i 2002. Det tog mig lang tid at vænne mig til at studere og min latinlærer tvivlede endda på, om jeg var studieegnet. Men hvad ved latinlærere om Gud? Der var ca. 50 % frafald på teologistudiet pga. sprogene latin, oldgræsk og hebræisk. Jeg kom igennem, Gudstro, vedholdenhed, ydmyghed og en brændende interesse for det guddommelige gjorde det. Undervejs i mit studie fik jeg statens stipendium til udlandsstudier og tog til Filippinerne, oppe i de nordlige bjerge, i Baquio, hvor en af Asiens mest berømte kristne seminarier ligger: Asian Pacific Theological Seminary. Her læste jeg et semester og bestod to eksaminer i etik og dogmatik og fik meritoverført resultatet til universitetet i København. Jeg blev derude i 8 mdr. mere og rejste rundt på nogle af de 7400 øer, mens jeg skrev speciale om den eneste bog jeg havde medbragt, Kierkegaards Øieblikket. Uddannelse Inden jeg i 2002 begyndte min universitetsuddannelse, var jeg sales manager i international handel med plast/ olie råvarer fra store multinationale virksomheder i tre jobs i 23 år, og jeg har rejst Danmark/Skandinavien tyndt. Oprindelig er jeg handelsuddannet og har stået i lære i detailhandel i Silkeborg, hvor jeg boede i fem år. Værnepligt i civilforsvaret i Haderslev i 8 måneder. Jeg er selvfølgelig teolog, cand.theol., forudsætningen pt. for at komme på pastoralseminariet i København og blive præst i folkekirken. Jeg har specialiseret mig i Søren Kierkegaard, som greb mig allerede lige efter min omvendelse Familie Jeg er skilt og single. Jeg har en bror i Hadsten, Ulrik, der har en skøn stor familie. Jeg har to voksne døtre. Min ældste datter Louises mand hedder Jacob og er fra Aalborg egnen og de fik en datter for 4 mdr. siden, Alma, som jeg er vildt begejstret for. Louise er i hotelbranchen og Jacob er cand.scient. i computervidenskab og arbejder hos TDC i København. Jacob har undervist i brugen af PC og det har jeg haft stor glæde af. Simone, min yngste datter, er under uddannelse og bor i Næstved og glæder sig til at feriere hos mig og ride på en af Tversteds rideskoles islænderheste på en planlagt sommerferiedag, hun har haft hest i mange år. Jeg har ikke været oppe på en hest i mange år og jeg håber, at jeg ikke falder af hesten. Fritidsinteresser Mine fritidsinteresser er fx tennis, har som motionist spillet i 15 år i B93 og jeg håber på at kunne spille tennis i Bindslev/Tversted tennisklub. Desuden har jeg løbet i Sparta løbeklub et par år, løb halvmaraton 21,5 km. i 2012 og håber på, at kunne finde nogen i Tversted, der vil løbe med mig fx 6, 8, 10 km, fx et par gange om ugen. Jeg er også lystfisker og ser frem til at finde fiskegrejet frem, som ikke har været i brug siden jeg var på ferie på Filippinerne for et par år siden. Har set med interesse, at Uggerby Å vist tilbyder lakse- og ørred fiskeri. 2
Hvad er din vision for præstegerningen her i Tversted og Uggerby? Min vision for præstegerningen i Tversted-Uggerby pastorat er at blive menigheden en god og troværdig præst. Først og fremmest ved at forkynde evangeliet forhåbentlig vedkommende, spændende og interessant. Morsomt må det også gerne være til tider. Kedeligt må det ikke være, så taber det moderne menneske interessen. Men gudslivet er spændende, så det må bare fortælles. Min vision for sognene i Tversted og Uggerby er i fællesskab at skabe betingelser for liv og vækst, gennem glæde ved at være i et inkluderende fællesskab. Har du mærkesager, emner eller arbejdsområder, som i særlig grad har din interesse? At Gudstro for den enkelte også er muligheden for forbedret livskvalitet gennem troens mange aspekter har min store interesse. Tro er ikke bare noget teoretisk, men noget livsskabende. Tro skaber mod, fx til at sørge, til at sige sandheden, til at turde forandringen, til at handle. Tro er også mulighed for helbredelse, meningsfuldhed, befrielse fra livskvælende ukærlige tilstande, som fx at tro og at føle sig uelsket. Hvad tænker du omkring konfirmander, minikonfirmander og andre børn og unge? Jeg tror, at det er meget vigtigt generelt over for børn, at bidrage til, at kirken er et rart sted at være, så børn mærker dette og ikke på grund af dårlige kirkeerfaringer føler ulyst til kirkeligt liv som voksne. Over for unge, konfirmander og børn er ærlighed og troværdighed også her en nødvendighed, alt andet gennemskues. I København var interessen for det guddommelige hos de konfirmander jeg underviste i tre år i Gentofte yderst beskeden. Muligvis er det anderledes i Vendsyssel? Men hvis der ingen motivation er, stiller det meget store måske urimelige krav til en lærer. Det gælder om at gøre ordet levende og vedkommende, med historier fra vor fælles liv og erfaringer, og undervise i forståelse for hvad kristendom og Gud er. Jeg opfordrer unge til at være ærlige. Gud og ærlighed hører sammen. Sandheden gør fri. Er du mest til det traditionelle eller kan du lide at eksperimentere? På hvilken måde? Højmessen er mig smuk, velkendt og tryg. Og må i øvrigt ikke laves noget særligt om. Men jeg vil gerne kunne det, at gå ned til menigheden og ikke læse op, men tale mere frit. Det levendegør og øger troværdigheden, når man hører, at den prædikanten faktisk af hjertet mener det der siges frit. Hvordan har du det med alternative gudstjenester? Geografisk fx kan gudstjenester i teorien foregå overalt sådan set. Ved havet, i skoven eller i et privat hjem. Kirken er et rent praktisk et godt sted. Men Helligånden kan jo komme overalt. Jeg har været til alle slags gudstjenester verden over, og er åben over for meget. Fx kan musikken og prædikeformen være forskellig. Jeg har fx overværet gudstjenester med super korte filmindslag til at tydeliggøre prædiken og mening og resultatet var yderst spændende og moderne. Hvad betyder musik for dig? Musik betyder enormt meget for mig. Jeg elsker at synge, danse og lytte til musik, lige fra Kingo, Bach, opera fx Madame Butterfly, Medina og Michael Jackson. Kirkemusik står mit hjerte nær, den befordrer fx glæde, sorg og håb med sit guddommelige sprog. Kirkemusik forløser og taler til fantasien. Har du et særligt ønske til menigheden? Jeg ønsker mig et godt samarbejde i tillid, ærlighed og åbenhed, jeg tror det er det vigtigste for et godt samarbejde. Og så selvfølgelig tilgivelse, når jeg fejler. Simone. Alma. Louise og Jacob. 3
spiseklub for singler i Uggerby Spiseklubben blev oprettet af Uggerby Menighedsråd i januar 2009, med tidligere sognepræst Thomas Reinholdt Rasmussen og Kathrine Madsen i spidsen. Det blev meget hurtigt en succes. I starten var det stort set kun»drenge«, men nu er der lige så mange»piger«med. Det har fremmet snakken en hel del, siger Knud. Tanken var, at mange enlige kan have glæde af at møde andre enlige, og så er de knapt så ene dén aften. Der møder 14 18 hver gang. Max. er 23 på én aften. Maden er solid og traditionel, den laves i fællesskab og betales i fællesskab. Ebbe har patent på at skrælle kartofler. Peter Post er mester til at bage. For et par år siden havde Jan købt koldskål på tilbud i Brugsen, og lige sat det i køleskabet, mens han spiste. Det blev opda- get, og koldskålen kom på bordet. Det var ellers ikke lige meningen! Resterne deler man om, de ældste deltagere har fortrinsret. På bordet står blomster, ofte leveret af graveren, det er overskud fra kirke og kirkegård. På væggen hænger Knud Frandsens akvareller. Alle sidder på stole, som Peter Post har polstret om. Peter har også bygget bogreolen i den store sal, og udskiftet gelænder ved trappen. Lokalerne er malet af deltagerne. Jan skaffede en billig opvaskemaskine, og vaskemaskinen i bryggerset var også på tilbud. Porcelænet er gaver på genbrugsniveau. Vinduerne har man skiftet ud, og overetagen er delvist renoveret og isoleret. Fordøren har provstiet betalt. I snevejr kører»de unge«rundt og henter»de gamle«undskyld: De billøse. Den Gamle Skole, som andre ville rive ned, er nu fungerende Menighedshus. Det kan vi være stolte af i Uggerby. Og man behøver ikke være fra Uggerby for at spise med! Alle er velkommen. Kommer man ved juletid, kan man komme med til pakkespil. Fællessang kan man risikere. Sidste nye hit er gavekort til f.eks. 7 middage. Ellers er det ikke nødvendigt med stor reklame for klubben. Kammerat-reklame er meget effektiv. Regnskabet har af og til givet et lille overskud til maling og lignende, til glæde for alle. man mødes på onsdage i ulige uger kl. 17.30. Se mødedatoerne på www.tversted-pastorat.dk/ aktiviteter Evt. spørgsmål kan stilles til Kathrine madsen, telefon 52 23 80 20 4
Bøn er fællesskab med gud I sidste nummer af kirkebladet var en vildt inspirerende side fra konfirmandstuen med og om konfirmanderne. De havde gjort sig tanker om, hvad vi skal med kirken: Finde ro, trøst, fællesskab, foreslog de unge. De unge har helt ret, og de har givet mig lyst til at tilføje: Det samme kan vi finde ved at bede.»bed uden ophør«, lyder opfordringen i Bibelen. Hold da helt op, så må det være vigtigt! Og hvordan er det lige, at jeg får tid til det, når jeg nu også skal lufte hund, smøre madpakke, betale regninger, skrælle kartofler og besøge onkel Peter, for ikke at tale om facebook, lektier og fodbold! RO PÅ, det er faktisk ikke så svært som det kunne lyde. For at bede er dybest set det at invitere Gud/Jesus ind i dit liv. Så er I sammen, både når du skal sove, feste, arbejde eller bare er ked af det. Det helt usandsynlige men sande er, at Gud altid lytter intenst for at høre lige præcis din stemme! Og han er nærværende alle steder på en gang. Det kan han være, fordi han er Gud. Det er ikke svært at bede, lige så lidt som det er svært at tale med en rigtig god ven. Det kan måske virke lidt mærkeligt i starten, fordi vi ikke kan se Gud. Men jo mere du gør det, jo mere naturligt bliver det, og til sidst kan det blive lige så naturligt som at trække vejret. Lige så livgivende, faktisk. Nu handler det her altså ikke om at få lige præcis den kæreste, du går og drømmer om. Eller en ny cykel eller et tolvtal i matematik. Det handler om aldrig at være alene med hverken det gode eller det svære i dit liv, for bøn er fællesskab med Gud. Han vil meget gerne høre, hvad du savner i dit liv, men han ønsker at give dig meget mere end det. Han ønsker at give dig noget, du aldrig kan miste. Sejr over død og ondskab! Thilde Bloch Besøgstjenesten Besøgsvenner søges Besøgstjenesten i Sørig, Tversted og Uggerby sogne søger besøgsvenner. Sørig sogns besøgstjeneste, som har eksisteret siden 2006, har ændret navn til at hedde besøgstjenesten for Sørig, Tversted og Uggerby sogne, da Tversted og Uggerby Menighedsråd er gået med i arbejdet og bidraget med et årligt tilskud, som blandt andet bruges til en udflugt eller en frokost på en restaurant. Dette kræver buskørsel, ofte med liftbus. De øvrige udgifter finansieres af Kirkens kasse. Besøgstjenestens formål er at skabe kontakt mellem mennesker der på grund af sygdom, eller manglende kræfter let bliver ensomme i en fortravlet tid. Der er stor interesse blandt de ældre for at få et besøg, og det er til lige stor glæde for begge parter. Man kan aftale hyppighed og længde af besøgene f.eks. en gang om ugen eller hver 14. dag. Der er tale om ulønnet arbejde, der udgår fra den lokale folkekirke. Til gengæld får du oplevelser, livsindhold og gode venskaber, fællesskab med andre besøgsvenner på fællesmøder og inspirationsdage. Besøgsvennen og modtageren aftaler, hvad tiden skal brugs til. Det kan være at hygge sig og tale sammen eller gå tur osv. Besøgsvennen skal ikke erstatte den offentlige hjælp eller udføre praktisk arbejde i hjemmet, men være med til at skabe en personlig kontakt. Besøgsvennerne mødes 2-3 gange om året, hvor man udveksler erfaringer og tilrettelægger kommende arrangementer blandt andet julehygge og udflugterne samt eventuelle kurser, der kan være til glæde for alle. Få en besøgsven Besøgstjenesten vil gerne tilbyde en besøgsven til personer i sognene, som på grund af sygdom, handikap eller manglende kræfter selv har svært ved at komme ud blandt andre. Besøgsvennen er et medmenneske, som kommer til samtale og samvær, ikke til praktisk hjælp. Besøgsvennen er ikke praktisk hjælp til hushold eller indkøb. Besøgsvennen har tavshedspligt, så I kan tale fortroligt sammen. Vi arbejder på at få besøgsvenner nok til at dække behovet. Er du interesseret i at blive besøgsven eller ønsker du at få en besøgsven bedes du kontakte: Agnethe Nielsen på telefon 23 31 99 27. E-mail agnethe.christine@nielsen.mail.dk Lissy Wittendahl på telefon 61 42 68 58. E-mail lissyw1@gmail.com 5
KFUm-spejderne i fremgang En positiv melding fra den lokale KFUM-spejder gruppe, som holder til på Stensbækvej 4 i Bindslev. Bindslev gruppe kan i 2013 fejre 50 års jubilæum, og det markeres ved flere lejligheder. Ved medlemsopgørelsen, som blev afleveret til nytår, var der 10 medlemmer flere end året før en fremgang på 12-13 %. Der var på det tidspunkt 72 medlemmer i gruppen, hvoraf de 60 er børn fordelt på de forskellige enheder. Siden da er der kommet endnu flere medlemmer. De yngste spejdere bæverne (0.-1. klasse) tog midt i april nye børn ind. Det var et helt tilløbsstykke! Bævere Bæverenheden voksede fra 17 medlemmer til over 30 så det er en stor flok at holde aktiveret, når der kun er 2 faste ledere. Heldigvis er der til hvert møde nogle forældre, der hjælper til men det kunne være godt med et par faste hjælpere mere. Bæverne lærer om natur, leger, synger og tager på ture. Ulve I ulveflokken er der 20 friske børn (2.-3. klasse) som trofast møder hver tirsdag. Ulvene er med i en fantasiramme, der har sit udspring i Junglebogen. Hvert barn får tildelt et navn på et dyr fra junglen. Navnet tildeles ved et fuldmånemøde, som er en ceremoni, hvor ulvene samles omkring rådsklippen og lytter til førerulven Akela. Ulvene skal lære at færdes i naturen og kunne kende forskellige ting der. Der læres også om retninger og det at finde vej efter et kort der øves knob og bygges små pioneringsværker. Juniorspejdere Juniorspejderne (4. klasse) bliver udfordret en tand mere og skal kunne klare flere opgaver i de klassiske spejder aktiviteter: Orientering, pionering, ture i naturen, madlavning på bål m.m. Tropspejdere Fra 5. klasse bliver man»rigtig«spejder og medlem af troppen, der ligesom de øvrige enheder arbejder efter learning by doing princippet. Tropsspejderne skal denne sommer være med på Ås-lejren, som er en stor distriktslejr, der afholdes hvert 5. år på Thorup Hede Spejdercenter. Troppen bygger lejrpladser af rafter, lærer om førstehjælp, laver primimad, tager på hike o.m.a. Ledere og grupperåd Enhederne ledes af engagerede ledere, som alle kan lide at lave aktiviteter for og med børn. Til at støtte lederne er der et grupperåd, som er forældre, der sørger for mange praktiske ting og er ansvarlige for gruppens økonomi. Har du lyst at være med i et spændende arbejde så kig forbi Spejderhuset eller kontakt en af de voksne i gruppen se mere på www.bindslev-spejder.dk. KFUm-spejderne, både drenge og piger, samles i Spejderhuset, Stensbækvej 4 i Bindslev hver tirsdag EnHED ALDER TiDSpUnKT KonTAKTpERSon TELEFon Bæver 0. - 1. klasse kl. 17.00-18.30 anne-mette Horsholt Nielsen 27 99 70 27 Ulv 2. - 3. klasse kl. 18.30-20.00 Jette Iversen 40 41 23 48 Junior 4. klasse kl. 18.30-20.30 steffen B. Kristensen 61 28 25 48 Trop 5. - 7. klasse kl. 18.30-20.30 Thea Jensen 27 14 04 21 senior 8. klasse + ingen aktiv flok nu Første møde efter sommerferien: 20. august! Gruppeleder Anders Horsholt Pedersen hører gerne fra unge og voksne, som vil være med som leder eller medhjælper i spejderarbejdet. Ring på tlf. 29 29 85 86. 6
vendsyssel FesTIval THe NIgHTINgale string QUaRTeT Tversted kirke 3. august kl. 19.30 entré kr. 100,- Et fremstormende ungt ensemble bestående af 4 unge damer. Kvartetten blev dannet i 2007. Har vundet flere kammermusikpriser. Kammerkoret CoRo misto dirigent søren Birch Uggerby kirke 13. august kl. 19.30 entré kr. 100,- Et professionelt arbejdende kammerkor, kendt fra koncerter over hele landet. Har udgivet en lang række CD ere. Hanne Houengaard, cello og Rolf Ruggaard, orgel og klaver Uggerby kirke 8. august kl. 19.30 entré kr. 100,- Hanne Houengaard er cellist i Aalborg Symfoniorkester, og spillede før det i Herning Stadstrio (nu Ensemble Midtvest). Rolf Ruggard orgel og klaver i Tversted kirke 15. august kl. 19.30 entré kr. 75,- Rolf Ruggaard er uddannet pianist og organist samt musikhistoriker. Nu organist i Tversted og Uggerby kirker. Arrangementer Kirkefrokost Søndag 16. juni kl. 12.00 i Gl. Skole i Uggerby Vi tager afsked med vore trofaste præstevikarer. Der bliver også mulighed for at hilse på vores kommende sognepræst Michael Schwensen. Alle er velkommen. grillaften i Tversted Konfirmandstue mandag 17. juni kl. 18.30 Grillaften med musikalsk underholdning leveret af Lena og Peter Krogh, Hirtshals. Vi sørger for alt der skal grilles. Pris for hele aftenen 60 kr. Arr. Kirkelig Forening Korenes sommerkoncert onsdag 19. juni kl. 19.00 i Uggerby kirke Vore egne børne-, ungdoms- og voksenkor synger udpluk af de sange, de har arbejdet med i løbet af foråret. Kom og vær med til en festlig koncert. ordination i Budolfi kirke, aalborg Tirsdag 25. juni kl. 17.00 Bus afgår fra Tversted Uggerby kirker. Afgangstidspunkt annonceres senere. Tilmelding til Tommy Iversen tlf. 61 71 67 31 eller Agnethe Nielsen tlf. 23 31 99 27 senest torsdag 20. juni. velkomstfrokost i Borgernes Hus i Uggerby Søndag 7. juli kl. 12.00 Pastor Michael Schwensen bydes velkommen som vores sognepræst. Vi håber, at mange vil komme og hilse på. Alle er velkommen. sommergudstjeneste med musik ved Bådehuset, Tversted strand Søndag 4. august kl. 19.30 Arr. Tversted Menighedsråd og Tversted Bjærgelaug onsdage i ulige uger kl. 14.30:»Syng dig glad«med Karen Lundby i Konfirmandhuset i Tversted. Sommerferie i juli. Starter igen 14. august. 7
Gudstjenester Juni TVERSTED UGGERBY 2. 1. s. e. trin. Luk. 16, 19-31 10.30 CCJ 9. 2. s. e. trin. Luk. 14, 16-24 10.30 CCJ 16. 3. s. e. trin. Luk. 15, 1-10 9.00 CCJ 10.30 CCJ (frokost) 19. Korenes sommerkoncert 19.00 23. 4. s. e. trin. Luk. 6, 36-42 10.30 NN 30. 5. s. e. trin. Luk. 5, 1-11 10.30 NN JULI 7. 6. s. e. trin. Matt. 5, 20-26 10.30* 9.00* 14. 7. s. e. trin. Luk. 19, 1-10 10.30 21. 8. s. e. trin. Matt. 7, 15-21 10.30 28. 9. s. e. trin. Luk. 16, 1-9 10.30 August 3. Vendsyssel Festival koncert 19.30 4. 10. s. e. trin. Luk. 19, 41-48 19.30 (Bådehuset) 10.30 8. Vendsyssel Festival koncert 19.30 11. 11. s. e. trin. Luk. 18, 9-14 10.30 13. Vendsyssel Festival koncert 19.30 15. Vendsyssel Festival koncert 19.30 18. 12. s. e. trin. Mark. 7, 31-37 10.30 25. 13. s. e. trin. Luk. 10, 23-37 10.30 September 1. 14. s. e. trin. Luk. 17, 11-19 9.00 10.30 CCJ: C.C. Jessen NN: Prædikant ikke fastlagt Kirkebil kan benyttes til alle gudstjenester og arrangementer. Ring til Tversted Taxa 98 93 81 94 Kirkelige handlinger 1. januar 31. marts 2013 Tversted kirke: Dåb 31. mar. Camilla Therese Andersen Begravelser/bisættelser 15. feb. Kaj Langbak 23. feb. Jens Jørgen Svenningen 26. feb. Birthe Nielsen 8. mar. Ellen Elisabeth Petersen 26. mar. Gunhild Margrethe Andreasen *) Indsættelse af sognepræst Michael Schwensen Følg med på www.tversted-pastorat.dk Uggerby kirke: Dåb 31. mar. Noah Schomburg Jacobsen Begravelser/bisættelser 13. mar. Aksel Vinther Pedersen 23. mar. Gudrun Knudsen Kontakt Sognepræst fra 7. juli 2013: Michael Schwensen Skagensvej 59, Tversted 9881 Bindslev Tlf. 98 93 10 41 Kirkebogsføring og attestudstedelse: Hirtshals Kirkekontor Tlf. 96 25 11 00 Organist: Rolf Ruggaard Tlf. 51 67 06 76 E-mail: r.ruggaard@stofanet.dk Kirkens kor øver i konfirmandhuset i Tversted om onsdagen: Ungdomskoret kl. 16.30-17.45 Voksenkoret kl. 18.30-20.30 Børnekoret synger på Tversted Skole om fredagen kl. 12.45-13.45 Kirkesangere: Karen Pedersen Tlf. 98 93 82 12 Tina Houen Nielsen Tlf. 26 24 18 92 Tversted Kirkebetjent og graver: John Borrisholt Tlf. 51 67 06 75 E-mail: johbo@km.dk Menighedsrådet: Formand: Tommy Iversen, Tlf. 61 71 67 31 E-mail: tommy-iversen@ hotmail.com Kirkeværge: Kirsten Skrubbeltrang, Tlf. 30 45 30 80 Uggerby Kirkebetjent og graver: Ruth Hvims Tlf. 51 67 06 74 E-mail: graver.uggerby@gmail.com Menighedsrådet: Formand: Agnethe Nielsen, Tlf. 23 31 99 27 E-mail: agnethe.christine@ nielsen.mail.dk Kirkeværge: Kaj Kristensen, Tlf. 98 97 59 00 Redaktion: Torben Andersen, Uggerby Elsebeth Madvig, Tversted Menighedsråd Tlf. 24 44 23 99 E-mail: madvig@stofanet.dk Fotos: Torben Andersen www.vestergaards.com