Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Relaterede dokumenter
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima

Drejebog til store varmepumper

200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Muligheder/barrierer/udfordringer med højtemperaturvarmepumper

Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.

VE til proces Fjernvarme

Store varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018

Kortlægningsværktøj mm.

Varmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Optimering af processer og uider i varmepumper

TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik

Luftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Temadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding

Varmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik

Varmepumper i Danmark Hvor står vi i dag?

Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.

Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien

Klimavarmeplan Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:

Cool Partners. Kompressions varmepumper. Thomas Lund M.Sc.

VARMEGENVINDING hos HK Scan

FlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1

Elforsk programmet prioriterer at:

Varmepumper i fjernvarmesystemet

Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus

DREAM simuleringer. 15/ Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm

Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper

Energieffektive brugsvandsvarmepumper med naturlige kølemidler. Torben Lauridsen, Direktør

Hvad har vi lært? del 2:

Hybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage

1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

strategisk energiplan

Analyseforudsætninger og scenarier for udvikling af energisystemet

Elforsk - projekt Energieffektiv Brugsvandsvarmepumpe. Martin Bang, Teknisk Chef

Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling

Rapport for. VARMEGENVINDING hos Danpo

HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

VARMEPUMPER HJERTET I DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Smart energi - Smart varme

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fjernvarmeindustriens energipolitiske konference 30. marts 2017

Fra Vindkraft til Varmepumper

DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

R717 Høj Temperatur Varmepumper

Køling og varmegenvinding med CO2 som kølemiddel Evt. AMU nr

Internationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35

Patentanmeldt energineutralt cirkulationssystem til CO2 køle- og klimaanlæg. Bent Johansen birton a/s

Soldrevet køling i Danmark og udlandet. Lars Reinholdt Center for Køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Institut

Peter Dallerup. Ingeniør SustainHort

Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen

Varmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.

OVERSKUDSVARME I FJERNVARMEN FJERNVARME FYN CASE CHAN NGUYEN, FORRETNINGSUDVIKLER OG INDKØBER Foredrag hos Teknologisk Institut - Aarhus

GASSENS OG KRAFTVARMENS ROLLE FRA 2020 OG FREM

Sådan bliver bygninger aktive medspillere i DET INTELLIGENTE ENERGISYSTEM

VAND-VAND VARMEPUMPE

Udvikling og test af energivenlig lavtemperaturfryser til laboratorieformål

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

SCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/

Varmepumper med naturlige kølemidler. Hvad er status?

Region Midtjylland Kommunemøde om transport, energieffektiviseringer og besparelser - strategisk energiplanlægning

Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Rapport for. VARMEGENVINDING hos BHJ

VARMEPUMPE LUFT TIL VAND PRODUKT KATALOG 2011 DANSKSOLVARME APS

Intelligent elsystem Transport Øvrige VE-initiativer. Energistrategi maj 2011

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Et balanceret energisystem

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Køling. Lars Reinholdt Center for Køle- og varempumpeteknik Teknologisk Institut INDUSTRI OG ENERGI KØLE- OG VARMEPUMPETEKNIK 1

Varmepumpedagen Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov Louise Jakobsen, Dansk Energi

Vindkraftens Markedsværdi

Bygninger og Smart Grid

Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

FLYDENDE VAND- OG WELLNESSHUS I BAGENKOP

Afgifter bremser genbrug af energi

Varmepumper i fjernvarmen - virker det?

Slutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3

Hvad mener elforbrugerne?

Manual. HP-FAT Heat Pump First Assessment Tool

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

FREMTIDEN. Energieffektivitet i industrien. Niels Træholt Franck,

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

BESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)

Barrierer for varmepumper Varmepumpedagen 2010

Energi- og procesoptimering af tørreprocesser mm.

Den Grønne Omstilling: EUDP s rolle

Sammentænkning af energisystemerne

Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe

Energieffektivitet produktion 2010 TJ

Udvikling og afprøvning af intelligente styringer i lavenergibyggeri

Transkript:

Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling Lars Reinholdt Teknologisk Institut

Indhold Potentialet for højtemperaturvarmepumper Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot, COP Lorenz Implementering Højtemperaturvarmepumper i dag i morgen Konklusion

Potentiale Varmepumper: Effektiv anvendelse af (VE-)el til procesvarmeformål Også i det fossilfrie Danmark efter 2050 anvender industrien procesvarme Opvarmning, kogning, tørring og inddampning: 50% af industriens procesenergiforbrug Men Varmepumper er nice to have : De leverer bare billigere varme

ELFORSK/DE rapport: Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien Gennem procesoptimeringer anslås knap 50% kan genvindes Temperaturløft på 70 C udgør ca. 60% af varmeleveringen og 80% af elforbruget.

ELFORSK/DE rapport: Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien

ELFORSK/DE rapport: Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien

ELFORSK/DE rapport: Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien

Potentiale Konklusion (den lange) Med et temperaturløft for varmepumpen på 20 C er potentialet opgjort til ca. 4.500 TJ/år. Med et temperaturløft for varmepumpen på 40 C er potentialet opgjort til ca. 7.000 TJ/år. Med et temperaturløft for varmepumpen på 70 C er potentialet opgjort til ca. 15.000-20.000 TJ/år. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan levere en varme passende til 100 C temperaturbehov. Kun ved et temperaturløft på 70 C stiger potentialet væsentligt med ca. 40%, hvis varmepumpen kan dække temperaturbehov op til 180 C. Reduceres minimumsstørrelsen for varmepumpen fra 0,1 MW til 2 MW falder potentialet med 5 15%. Ovenstående udgør 6 til 24% af industriens samlede brændselsforbrug (2006) Kun 1.000 1.500 TJ/år vil kunne dækkes af varmepumper, der kan løfte temperaturen op til 80 C (dagens varmepumper)

Potentiale Konklusion (den korte) Kun en lille del af potentialet kan dækkes med varmepumper, der levere varmen ved op til 80 C. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan levere varme ved 100-120 C. Udvikling af store varmepumper med kapaciteter fra 1-2 MW vil dække en meget stor del af markedet.

Lidt teori Elektrisk energi Spildvarme (f.eks. 60 C) Procesvarme (f.eks. 110 C) Varmepumpe COP VP = Varmeproduktion El forbrug

Lidt teori Teoretisk maksimal COP COP Carnot COP C = T H T H T L T H = leverings-temperatur (dræn) (K) T L = optage-temperatur (kilde) (K)

Temp. ( C) COP for varmepumper 110 90 70 50 30 10-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Q (%)

Lidt teori COP Carnot (konstant kilde og dræn) COP C = T H T H T L T H = Dræn-temperatur (K) T L = Kilde-temperatur (K) COP Lorenz (kilde og dræn med glid ) COP L = T lmh T lmh T lml T lmh = log mid. temp. dræn (K) T lml = log mid. temp. kilde (K)

Lidt teori Maksimal COP Procestemperatur 150 C COP for de allerbedste anlæg er i dag 50-60% af det teoretisk mulige

Integration i energisystemer Udfordringer 1/2 Energisystemer er traditionelt ikke designet ud fra energieffektivitet Størrelse og installation Omkostning Kapacitet Varmepumper er Nice to have ikke Need to have Ikke-tekniske barrierer Økonomiske kalkulationsmodeller Finansieringsmodeller Varmepumper giver ofte større binding på processerne Behov for samtidighed mellem overskudsvarme og varmebehov Mere kompleks styring

Integration i energisystemer Udfordringer 2/2 VE i industrien ift. Smart grid / fleksibelt elsystem: Industrien ønsker 24/7 -udnyttelse af udstyret, der investeres i: Begrænset mulighed for regulering pga. mangelende overkapacitet: Dårligt ift. Smart Grid Lange driftstider: Godt for systemøkonomien Entreprisegrænserne flyder ud Varme-, proces- og køleentrepriserne samt styring griber mere ind i hinanden Rammevilkår påvirker markedet meget VE i industrien El-afgift

Implementering og valg af varmepumper De tre bud Spar Varmeveksel Varmepumpe Vælg de rigtige processtrømme vurdér om det er en god løsning Højeste COP Hent varmen ved så høj temperatur som mulig Aflevér varmen ved så lav temperatur som muligt Hvis der er tale om store temperaturændringer: Kig på muligheder for at dele processen op i flere varmepumper og/eller Anvend varmepumpe-processer med glid

Status højtemperaturvarmepumper i dag Kommercielt tilgængelige, traditionelle teknologier: Maksimalt ca. 80 C Ammoniak/Vand hybrid processen: 95 C kører i dag, 110 C er tilbudt I morgen Udvikling af store varmepumper med kapaciteter fra 1-2 MW vil dække en meget stor del af markedet.

Status højtemperaturvarmepumper i morgen Ammoniak/Vand hybrid processen: 110 C er tilbudt 130 C kan nås med tilgængelige højtrykskompressorer Vanddamp Split condensing

Vand som medie i varmepumpeprocessen Udvalgte naturlige kølemidler Kølemiddel T kritisk ( C) T C,max ( C) P kritisk (bar a) R290 (Propane) 97 60 46 R600 (Butane) 151 109 37 R600a (Iso butane) 136 95 37 R717 (Ammonia) 132 91 114 R718 (Water) 374 309 221 h is = 0,75 T SC = 1K ELFORSKprojekt Udvikling af Rotrex turbokompressor til vanddampkompression Konceptet er bevist: DT = 22-23 C Langtidstest skal gennemføres Produktmodning

Ammoniak Split condensing ELFORSK-projekt Energieffektiv ammoniak varmepumpe EUDP-projekt Fleksibel, energioptimeret ammoniak varmepumpe med split kondensator Mål: Forbedre energieffektiviteten med 30% gennem Kondensering delt på to varmevekslere med forskelligt vandflow Højtryksammoniakkompressor (50 bar) Er vist: 40% af energimængden ved 120 C, resten ved 75 C

Mange tak