Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca. 9% på land og 17% af havet De store naturområder Vigtigste arter og naturtyper 30% offentligt ejet
Natura 2000 planforslagene, hvor finder vi dem? www.nst.dk
Natura 2000 planforslagene, hvor finder vi dem?
Natura 2000-planforslagene, hvor finder vi dem?
Hvad består en Natura 2000-plan af?
Natura 2000
Natura 2000 - målsætning Mål for alle Natura 2000-områder Det helt overordnede mål er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget - Direktiv forpligtigelse Målsætning for de enkelte Natura 2000-områder Der fastsættes for hvert område overordnet målsætning og konkret målsætning rækker ud over 1. planperiode Den overordnede målsætning angiver det overordnede sigte for, hvorledes området som helhed skal udvikle sig.
Natura 2000 - målsætning Eksempel på den overordnede målsætning (Flyndersø): Flyndersø, Stubbergård Sø og de øvrige større søer i området udgør sammen med de terrestriske naturtyper et stort, sammenhængende og varieret naturområde, der rummer både ekstensivt drevne lysåbne arealer, skove med lang kontinuitet og velbevarede højmoser.
Natura 2000 - målsætning De konkrete målsætninger fastlægger de langsigtede mål for de enkelte arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget. Eksempel på en konkret målsætning (Flyndersø): Arealet med den prioriterede naturtype højmose og hængesæk målsættes højt, og arealet af højmose udvides således gennem gendannelse af nedbrudt højmose til sekundær aktiv højmose Modstridende interesser håndteres i målsætningsafsnittet
Natura 2000
Natura 2000 - indsatsprogram Indsatsprogram Indsatsprogrammet beskriver indsatsen i den første planperiode. Indsatsprogrammet er baseret på de 4 sigtelinjer: - sikring af eksisterende naturarealer og arter typisk gennem en vedvarende ekstensiv drift - sikring af små naturarealer, bl.a. gennem arealmæssige sammenkædning af små-arealer - sikring af ikke-beskyttet natur (især skov og marine rev) - indsats for truede arter og naturtyper, dvs. arter og naturtyper hvis arealmæssige udbredelse er for nedadgående.
Natura 2000 - indsatsprogram Indsatsprogram (fortsat) Programmet fastlægger de overordnede rammer og retningslinjer for indsatsen i de enkelte Natura 2000 områder og skal sikre: Opfyldelse af direktiverne Sikre råderum til handleplanlægning Består af en række generelle og konkrete retningslinjer, som efterfølgende skal konkretiseres og indarbejdes i de kommunale/statslige handleplaner.
Natura 2000 - indsatsprogram Eksempel på generel retningslinje (Flyndersø): (Sigtelinje 1) Der sikres den for naturtyperne mest hensigtsmæssige hydrologi i våd hede, højmose, nedbrudt højmose, hængesæk, kildevæld, rigkær, og lobelie-sø, samt på levesteder for blank seglmos. Reduktion af kvælstofdepositionen forventes at ske gennem husdyrgodkendelsesloven.
Natura 2000 - indsatsprogram Eksempel på konkret retningslinje (Flyndersø): (Sigtelinje 4 (samt 2)) Arealet med højmose sikres og søges udvidet gennem genopretning af nedbrudt højmose til sekundær aktiv højmose.
Natura 2000 vigtige hints i høringsfasen - Afsnittene Trusler og Tilstand og bevaringsstatus er vigtige, men - Det er Målsætning og Indsatsprogram der er kernen i planerne og i processen. - Natura 2000-hjemmesiden indeholder mange nyttige oplysninger. - FAQ erne giver rigtig mange svar..
Natura 2000 samarbejde mellem myndigheder - Staten udarbejder Natura 2000-planer (hidtil et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen). - Kommunerne laver handleplaner på private, ikke fredskovspligtige arealer. - Naturstyrelsen laver handleplaner på skovbevoksede, fredskovspligtige arealer. - Offentlige lodsejere kan vælge at lave handleplaner på egne arealer (NST laver f.eks. selv planer).
Natura 2000 NST Ribe - særlige forhold - 32 (+4) områder / 41 (45) planer i NST Ribes område
Natura 2000 NST Ribe - særlige forhold
Natura 2000 NST Ribe - særlige forhold - 32 (+4) områder / 41 (45) planer i NST Ribes område - Natura2000-områder som deles mellem kommuner - Koordination mellem kommuner og offentlige myndigheder/lodsejere (særligt NST og Forsvaret, men også andre)
Natura 2000 NST Ribe - særlige forhold
Natura 2000 særlige forhold - 32 (+4) områder / 41 (45) planer i NST Ribes område - Natura2000-områder som deles mellem kommuner - Koordination mellem kommuner og offentlige myndigheder/lodsejere (særligt NST og Forsvaret, men også andre) - Vadehavet fem kommuner, én stor plan og 9 delplaner, kræver i høj grad samarbejde om og koordinering af indsatsplaner
Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 Natura 2000 særlige forhold
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde Habitatområde H86 Brede Å Habitatområde H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen Fuglebeskyttelsesområde F57 Vadehavet
Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Vadehavet Natura 2000-område nr. 89 Delplan for: Fuglebeskyttelsesområde F49 Engarealer ved Ho Bugt Fuglebeskyttelsesområde F51 Ribe Holme og enge ved Ribe Å og Kongeåen Fuglebeskyttelsesområde F52 Mandø Fuglebeskyttelsesområde F53 Fanø Fuglebeskyttelsesområde F55 Skallingen og Langli Fuglebeskyttelsesområde F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø Fuglebeskyttelsesområde F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Habitatområde H239 Alslev Ådal
Natura 2000 særlige forhold - Fokuspunkter for indsatser i Vadehavsområdet: Næringsstofbelastning Tilgroning Invasive arter Fragmentering af naturområder Uhensigtsmæssig drift / hydrologi Manglende drift og pleje Forstyrrelser Prædation
Natura 2000 særlige forhold i Vadehavet - Et meget omfattende udpegningsgrundlag DK rekord! - 38 naturtyper og 9 dyrearter i forhold til habitatdirektivet - 19 ynglefugle og 27 trækfugle i forhold til fuglebeskyttelsesdirektivet - En stor og kompleks udfordring - Bevaringsstatus: Naturtyper: Overvejende ugunstig/ukendt, men dog også betydelige forekomster med god/høj værdi Arter: Gunstig (sp. sæl m.fl.), ugunstig (laks, snæbel) og ukendt (marsvin, gråsæl m.fl.) Ynglefugle: Generelt ugunstig (især engfugle) Trækfugle: Generelt gunstig
Natura 2000 særlige forhold i Vadehavet - Samlet set en relativ stor indsats i 1. planperiode - Særlig fokus på: - Øget pleje af naturtyper (græsning m.v.) - Forbedret hydrologi, både for naturtyper og fuglearter - Hensigtsmæssig drift, især for engfugle i marskområder -
Natura 2000 resultater af forhøringen Resultat: Stor, tværgående kvalitetssikring Kommunerne: - generel accept af mål og datagrundlag, få justeringer - mange spørgsmål til opgavefordeling og virkemidler Statslige myndigheder: - Kystdirektoratet og Fiskeridirektoratet var meget grundige i betragtning af, at de havde været med i udarbejdelse af planforslagene - blanding af fejlfinding og kompetenceafgrænsning - betydet en fornyet gennemgang og kvalitetssikring af planforslag
Resultater fra dem der ikke blev hørt Friluftsrådet: - grundig gennemgang og problematiseret anvendelse af begrænsninger i adgangen og fundet små-finurligheder - medført en gennemgribende ændring af beskrivelser af forstyrrelser og adgang Videncentret for landbrug: - analyse af anvendelsen af trusler og indsats/virkemidler - peger særligt på for lave satser i støtteordningerne kombineret med frivillighed og konsekvens af ændringer i husdyrgodkendelsesordningen - problem med store krav om græsning parallelt med et nationalt fald i husdyrholdet
Samlet indsats frem til 2015 130.000 ha naturpleje 16.000 ha mere vådt 20.000 ha skov beskyttes Mål: Stoppe naturens tilbagegang = indsats på eksisterende naturarealer Imødekomme: Sikring af ubeskyttede skovnaturtyper, tilgroning, fragmentering, dræning, for lidt naturpleje, forstyrrelser, næringsstofbelastning, invasive arter På havet beskyttes værdifulde rev
Indsatsen gøres, hvor naturen er Det betyder områder i 82 kommuner: Store geografiske forskelle - Klitter og heder i Nord- og Vestjylland - Højmoser ned gennem Jylland - Skove, moser, overdrev og enge i hele landet - De lavvandede fjorde - Større åer og søer - Fugle og andre arter
Økonomi og virkemidler Indsats bygger på frivillighed Økonomi for første planperiode (Grøn Vækst 2.0): Naturpleje (MVJ-ordninger) 778 mio kr Natura 2000-projektordning (LDP) bedre hydrologi, rydning og hegning 471 mio kr Sikring af skovnatur (LDP) 252 mio kr EU-Life + 75 mio kr Naturforvaltning 210 mio kr Gældende lovgivning og konsekvensvurderinger Justering af husdyrgodkendelseslov Vildtforvaltning, fiskeri og naturbeskyttelseslov i f. t. forstyrrelser
Indsatsen fremtidig håndtering På Natura2000-området 4 arbejdsgrupper: - Tilskudsordninger via MVJ (forslag i høring i december) - Tilskudsordning vedr. hydrologi rydning og hegning (forslag i høring ved årsskiftet) - Udarbejdelse af administrationsgrundlag for tilskudsordningerne (NST har ansvaret frem til de kommunale handleplaner, kort er klar) - Informationsgruppe (nyligt dannet, fælles info-indsats for N2000-tilskudsordninger). KL, Fødevareministeriet og Miljøministeriet deltager + i informationsgruppen også landbruget.
Opfølgning på Natura 2000-plan Natura 2000-område Offentligt ejet Privatejet Privatejet Skovbevokset (fredskov) Skovbevokset (ej fredskov) Skovbevokset (fredskov) Lysåbne naturarealer Offentlige pleje/driftsplan(er) m.v. Handleplan(er), Kommune(r) Skovhandleplan, Naturstyrelsen
Arbejdsgruppe: Fælles handleplan-paradigme - Lovgivningen ligger ikke op til et fælles paradigme - Grund til at vi bør tænke fælles er: mulighed for én plan ellers: - F.eks. Rold Skov N18 Danmarks største skov 4 kommuner 3 ejerkategorier (NST, anden offentlig og privat) - Lindenborg Gods vil få: En handleplan fra NST Tre kommunale handleplaner - Ikke det allerbedste udgangspunkt!
Arbejdsgruppe: Fælles handleplan-paradigme - Udarbejdes af arbejdsgruppen med repræsentanter fra KL/KTC/BLST/SNS (nu NST) - To pilotprojekter er i gang: Odense Å og Rold Skov - De to projektgrupper rapporterer til arbejdsgruppen - Udkast til et fælles paradigme 1. marts 2011 - Tilbud til kommunerne og Naturstyrelsen - Fordele: Én fælles handleplan mere ensartede handleplaner fremmer mulighederne for samarbejde
Tak for jeres opmærksomhed! Tilgroet Plejet