Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Transkript

1 Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune)

2 Hvad vil jeg sige? Hvad er problemerne for naturen? Hvad påvirker naturen? Hvilken lovgivning findes? Den almindelige natur - 3 områderne Naturplanerne (Natura 2000) Den aktuelle debat evaluering af kommunalreformen Den aktuelle debat - gennemførelsen af naturplanerne Hvad går rigtig godt Et par eksempler

3 Hvad er problemerne for naturen? For lille areal med natur naturen er opdelt Naturområder forsvinder Naturområderne skrumper Der skabes for lidt ny natur Naturområdernes tilstand er ikke god Færre arter (biodiversitet) For mange næringsstoffer For mange pesticider Manglende ekstensiv drift

4 Hvad påvirker naturen Landbrugsdrift Skovdrift Fiskeri Byudvikling Anlæg af veje og broer Nedfald af næringsstoffer (fra trafik og landbrug) Vedligeholdelse af vandløb Manglende ekstensiv landbrugsdrift Klimaændringer

5 Hvordan er naturen beskyttet/reguleret-1? Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttelsen (alle søer over 100 m2, naturområder over m2) Fredninger arealer og arter Miljømålsloven (Vandrammedirektiv og Habitatdirektiv) Vand- og naturplaner med indsatser Natura anmeldeordningerne Beskyttelse af bilag IV arter Planloven Kommunal planlægning (kommuneplan, lokalplan, VVM)

6 Hvordan er naturen beskyttet/reguleret-2? Landbrugslovgivningen Generel regulering af landbrug Miljøgodkendelser til landbrug Vilkår for tildeling af landbrugsstøtte - Kryds overensstemmelses bestemmelser Skovloven Jagtloven Fiskerilovgivningen Natur i andre sager (byggesager, landzonesager) Kommunal og statslig naturforvaltningsindsats

7 Beskyttelsen af den almindelige natur - hvad er problemerne Uklart hvad der er beskyttet Uklart hvordan det er beskyttet Tung administration Vi kender ikke tilstanden og udviklingen overvågningen er for dårlig De store problemer reguleres ikke af kommunerne

8 Uklart hvad der er beskyttet Registreringen af 3 har svingende kvalitet 3 dynamisk mht. til biologisk indhold 3 afhængig af dyrkningshistorien Genopdyrkningsret efter brak og MVJ Hvor er arterne?

9 Uklart hvordan naturen er beskyttet Bilag IV arter eksempel vandhul på Enø Habitatområder eksempel anmeldeordning Rotteøen Husdyrbrug hvilke vilkår kan vi stille eksempel udspredningsgrænser omkring vandhuller Hvad er ændringer af tilstanden ( 3)

10 Vi kender ikke tilstanden Overvågningen strækker sig ikke langt tilbage Overvågningen skæres ned Svært at få data fra miljøcentrene Svært at få oplysninger om dyrkningshistorien

11 Tung administration Uklart hvad der er beskyttet Uklart hvordan det er beskyttet eksempel Rotteøen Borgerne ikke kender beskyttelsen Håndhævelsen er besværlig Frivillighed er et bærende princip Ikke er handlepligt overfor drift Eksempel: Braksagerne Eksempel: Areal til hestegræsning

12 Natura Naturplaner Habitatdirektiv (EU) Miljømålslov (DK) Naturplaner (miljøministeriet) : Basisanalyse Mål Indsatsprogram (overvågning) Handleplaner (kommunerne og miljøministeriet) Prioritering og en smule konkretisering af indsatsen Gennemførelse af indsatsen Støtteordninger (frivillige) Kommunale omprioriterede midler

13 Udfordringen i 1. planperiode Mål: Stoppe naturens tilbagegang i områderne Indsats: ha naturpleje ha ny natur ha mere vådt ved dræn og grøfter fjernes ha skov beskyttes Reducere forstyrrelser Mindre ammoniak Økonomi: 1,8 mia. kr.

14 Udfordringer Handleplanerne: Samarbejde mellem flere myndigheder Kort tid til udarbejdelse af handleplanen Kort tid til involvering af lodsejere Gennemførelse af indsatsen Frivillige ordninger til en obligatorisk indsats Støtteordningerne administreres af fødevareministeriet Tvungen omprioitering af kommunale naturforvaltningsmidler (Politiken 18. april)

15 Natura 2000-område Statsejet Privat Privat Skovbevokset (fredskov) Skovbevokset (ej fredskov) Skovbevokset (fredskov) Lysåbne naturarealer Offentlige drifts- og plejeplaner Kommunale handleplaner Skovhandleplan, NST

16 Den aktuelle debat Trøjborg: Statens miljøopgaver bør evalueres 19. marts 2012 EVALUERING: KL insisterer på, at statens miljøopgaver også skal evalueres. Det sagde KL-formand Jan Trøjborg (S) på sidste uges kommunal-politiske topmøde. Kampen om miljø-opgaverne 17. april 2012 BAGGRUND: En ny struktur i Naturstyrelsen vækker opmærksomhed. Ændringerne handler om arbejdspladser i provinsen, om kontrol med miljøpolitikken og ikke mindst om de kommende års slagsmål mellem stat, kommuner og regioner om, hvem der skal løse natur- og miljøopgaverne.

17 Den aktuelle debat Biologer forsvarer kommuners natur-indsats 13. marts 2012 FEM ÅR EFTER: Kommunerne har fået kritik for deres naturforvaltning, men kommunernes naturforvaltning er langt bedre end amternes, mener biologer. Kommuner bruger flere penge på naturpleje 17. April 2012 NATUR: Kommunerne bruger nu langt flere penge på naturforvaltning, end de gjorde, da de fik opgaven med strukturreformen. Flest penge bruges på naturpleje og genopretning, viser undersøgelse.

18 Hvad går rigtig godt? naturen med mange steder Kommunerne gennemfører mange naturprojekter Flere helhedsløsninger Natur med i den daglige sagsbehandling Natur i lokalplanerne og kommuneplanerne Natur i de kommunale projekter Mulighed for at gribe chancerne når de er der Nye grønne planer Natur og andre kommunale områder Natur og sundhed Natur og skoler/naturvejledere (Naturbaser)

19 Hvad går rigtig godt? - Samarbejde med borgere og myndigheder Grønne Råd Lokalråd Tættere kontakt til lodsejere og borgere Samarbejde mellem kommunerne eksempel Naturrum Samarbejde med skovdistrikterne eksempel skovrejsning omkring Næstved

20 Skovrejsningsprojekter omkring Næstved

21 Et eksempel Grøn Plan Næstved Kommune Overordnet struktur 7 geografiske indsatsområder Grønne forbindelser i byerne Det vil vi med Grøn Plan Bedre vilkår for dyr og planter Flere arter - passe på de truede arter Bedre adgang til naturen Mere viden om naturen Mere sundhed i hverdagen Byudvikling med hensyn til naturen

22 Grøn aktivitetsplan Borgerprojekter Friluftsliv Naturformidling Skovrejsning Naturpark Præstø Fjord Parker og grønne områder Pleje af dyr og planter Pleje af fortidsminder Pleje af søer og vandløb Pleje af fredede arealer og naturområder Genopretning af vandløb og vådområder Særlige natur- og friluftsprojekter Registrering af landskab, natur og arter

23 Eventyret om naturen