Introfolder 2015 Tilvalg Organisatorisk Kommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Velkommen til nye studerende på tilvalgsuddannelsen i Organisatorisk Kommunikation på Syddansk Universitet, Odense 2 Introfolder Tilvalg Organisatorisk Kommunikation 2015
Du er blevet en del af vores fællesskab, fordi du har valgt at læse en uddannelse under Studienævn for International Virksomhedskommunikation Du er blevet IVKer. Vi håber, du falder godt til på IVK og får et stort udbytte af de mange sociale og faglige muligheder, som studiet og universitetet tilbyder dig. I denne folder finder du information om programmet for introduktionsdagen og efterfølgende (næsten) alt, hvad der er værd at vide om livet som IVK-studerende. Derfor er det en god idé at gemme denne folder sammen med din studieordning, da de tilsammen giver svar på de fleste spørgsmål. Mange hilsner Dine faglige vejledere Linette Jørgensen og Lars Høyer Vinter Wolgast
Program for introduktionsdagen Mandag den 31. august i lokale U141 09:00-09:15 09:15-09:30 09:30-09:45 09:45-10:00 10:00-10:15 10:15-10:30 10:30-10:45 10:45-11:00 11:00-11:15 11:15-11:30 11:30-11:45 11:45-14:15 14.15-15.30 17:30 - Velkomst ved studieleder Flemming Smedegaard At være OK er en tidligere studerende fortæller om sine erfaringer Præsentation af IVK-fagråd, IVK-festudvalg mv. ved fagrådsformand Rasmus Groth Præsentation af faglig vejledning ved Linette Jørgensen Pause Introduktion til Organisation og Kommunikation v. Christina Clarson Meiland Introduktion til Tekstanalyse og Tekstproduktion v. Anne-Christine Rosfeldt Lorentzen Introduktion til til Interaktivitet og kognition i organisationer v. Sune Vork Steffensen Introduktion til Visuel Analyse og Design v. Morten Boeriis Introduktion til Innovation, Projektledelse og Teamsamarbejde v. Tine Lynfort Jensen Introduktion til casesamarbejde om en kommunikationsopgave for en virksomhed samt inddeling i grupper Casesamarbejde inkl. frokost Præsentation af caseløsninger samt diskussion heraf Spise og hygge i Danmarks største universitetsbar, Nedenunder. Tilmelding og betaling sker ved at købe billet på https://billetto.dk/da/ events/kandidatspisning senest d. 20/8 2015. Billetten medbringes på dagen og inkluderer buffet og leje af Nedenunder til den nette sum af 130 kr. Drikkevarer til meget studentervenlige priser kan købes i baren.
Din tilvalgsgruppe på Facebook Facebook For at du kan få sat ansigt på dine kommende medstuderende på tilvalget i Organisatorisk Kommunikation, har vi oprettet en facebookgruppe til jer. Find den via følgende link: http://on.fb.me/1llxjvu Du kan desuden melde dig ind i IVKs officielle facebookgruppe, som blot hedder IVK.
Din kontaktperson på IVK Den faglige vejleder Du kender garanteret allerede til faglige vejledere fra din grunduddannelse. På IVK er der to faglige vejledere, der sammen dækker bacheloruddannelserne, tilvalget og kandidatuddannelsen. Dine faglige vejledere hedder Linette Jørgensen og Lars Høyer Vinter Wolgast, og de står klar, hvis du har spørgsmål til studiet generelt. Hvis du undervejs i studiet bliver i tvivl om bl.a. eksamen, klagesager, dispensationer osv., står de til rådighed for at hjælpe dig videre på den bedst mulige måde. Hvis du har brug for en sparringspartner, inden du beslutter dig for valgfag, praktik, elitemodul eller udlandsophold, er døren også åben. faglige vejledere selv er studerende, kender de til de udfordringer, man støder på i løbet af studietiden. Linette og Lars har hver en ugentlig træffetid, hvor de sidder på faglig vejleder kontoret i Lysningen. I træffetiden er du altid velkommen til at komme forbi. Du kan også sende dem en e-mail og aftale et særskilt møde, hvis du ikke har mulighed for at møde op i træffetiden. Træffetid og kontaktinformationer kan du se nedenfor samt uden for faglig vejleder kontoret og på hjemmesiden under din uddannelse. Som du måske ved, har en faglig vejleder tavshedspligt, og du kan derfor altid trygt gå til dem med dine tanker og overvejelser. Ingen spørgsmål er for dumme, og da de Linette Jørgensen E-mail: ivk-fagligvejledning@sdu.dk Træffetid: Torsdag kl. 13.00-14.00 Lars Høyer Vinter Wolgast E-mail: ivk-fagligvejledning@sdu.dk Træffetid: Onsdag kl. 14.30-15.30 Link til Faglig vejledning på Facebook http://on.fb.me/1mnsxjk På Facebooksiden og på Blackboard gør vi opmærksom på, hvis vi ændrer træffetiden.
IVKs organer på universitet IVK Fagråd IVK Fagråd består af en række nuværende studerende på tværs af studieretninger og årgange på IVK, som arbejder for konstant at gøre studiet bedre, så alle studerende er tilfredse med deres uddannelse og med studiemiljøet. Hvert semester er Fagrådet med til at udgive IVK-bladet, arrangere RUStur, afholde workshops for de studerende og arrangere den årlige IVK-dag samt meget andet, der skabet et godt studiemiljø på IVK. Alle IVK-studerende er velkomne i Fagrådet, og selvom du ikke ved alt om studiet, er det ingen hindring bare du har et synspunkt, er der brug for dig for at vedligeholde IVK som et godt studium. Ved at engagere dig i Fagrådet, kan du også få værdifulde point til CV et, som du ikke kan hente andre steder. På Fagrådets Facebookside (IVK Fagråd Syddansk Universitet) kan du følge med i, hvad der sker i Fagrådet, og du kan også bruge siden til at komme i kontakt med Fagrådet, hvis du ligger inde med spørgsmål eller forslag til, hvad der kan blive bedre på dit studie. Fagrådet kan også altid fanges på ivk_fagraad@language. sdu.dk. IVK Studienævn Studienævnet holder møde ca. en gang om måneden, og det er på studienævnsmøderne, at størstedelen af de studerendes ansøgninger bliver behandlet. De studerende ansøger om mange forskellige emner primært modtager studienævnet dog ansøgninger om forhåndsgodkendelse, meritoverførsel, dispensation til ekstra eksamensforsøg og forlænget tid til eksamen. Disse former for ansøgninger vil nu kort blive gennemgået med information omkring, hvad de skal indeholde. Alle ansøgninger skal sendes digitalt senest 14 dage før et studienævnsmøde til ivk-od-studienaevn@sdu.dk med udfyldt forside. Forsiden finder du på IVKs hjemmesideunder Studienævn. Forhåndsgodkendelse Hvis du falder over et spændende fag, som ikke er udbudt af IVK, eller hvis du vil have et selvstuderet emne overført som valgfag, så skal du ansøge om en forhåndsgodkendelse. I ansøgningen om forhåndsgodkendelsen skal du vedlægge en kort kursusbeskrivelse af det/ de fag, du søger, og oplyse, hvor mange ECTS det enkelte fag er på. Denne forhåndsgodkendelse skal dog ikke forstås som den endelige merit. Meritoverførsel af forhåndsgodkendt fag skal du søge om, efter du har været til eksamen og bestået faget.
Merit Som nævnt ovenfor søger du om merit, efter at du har bestået et forhåndsgodkendt fag. Du kan også søge om merit for et fag, du har bestået på et tidligere studium, der indholdsmæssigt minder om et fag, du har på din IVK-uddannelse. Til denne ansøgning skal vedlægges en kort beskrivelse af det tidligere fag, du søger merit om, og du skal oplyse, hvor mange ECTS det er på. Fælles for begge ansøgninger er, at du skal vedlægge en karakterudskrift fra den uddannelsesinstitution, hvor du har bestået faget. Dispensation til ekstra eksamensforsøg Har du nogle særlige forhold såsom sygdom hos dig selv eller i nærmeste familie, der gør, at du har brugt alle dine tre eksamensforsøg, har du mulighed for at få dispensation til et ekstra forsøg. Du sender en ansøgning til Studienævnet, hvor du forklarer, hvilke forhold der har hindret dig i at bestå dine eksaminer, samt hvad du vil gøre bedre ved det næste forsøg. I denne sammenhæng er det vigtigt, at du indgår i en dialog med din underviser og finder ud af, hvad du skal forbedre til næste eksamen, og hvordan du bør forberede dig. Forlænget tid til eksamen Hvis du som studerende har en dokumenteret permanent psykisk eller fysisk lidelse, har du mulighed for at søge om forlænget tid til eksamen. I din ansøgning skal du redegøre for, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker dig i eksamenssituationen. Det kan f.eks. være, at du er ordblind og ønsker længere forberedelsestid til mundtlig eksamen. Studienævnet vil herefter komme med en faglig vurdering af, hvor meget ekstra tid der kan tildeles. Specialpædagogisk Støtte (SPS) på SDU tilbyder hjælp og vejledning i at udforme en ansøgning, da den kan være svær at udforme. SPS kan kontaktes på e-mail adressen: sps@sdu.dk og telefonnummer: 65 50 18 00 Dette er blot et udsnit af de ansøgninger Studienævnet modtager. Du kan have nogle helt andre forhold, som du mener, kan give dispensation fra studieordningens regler. Hvis blot der vedlægges en udfyldt forside, fyldig begrundelse og evt. relevant dokumentation, så kan du til enhver tid sende din ansøgning til ivk-od-studienaevn@sdu.dk.
10 Introfolder Tilvalg Tilvalg Organisatorisk Kommunikation 2015 2015
IVKs festudvalg IVK har sit helt eget top-tunede festudvalg, som udelukkende består af udadvendte studerende, der sætter gang i IVK til diverse fester og torsdagsbarer. I festudvalget lærer man en masse mennesker at kende på tværs af årgangene, og man skaber sig derved et godt netværk på studiet. Udover at holde fester for IVK laver festudvalgsmedlemmerne også deres egne arrangementer for at feststemningen internt i gruppen altid er på et højt plan, så denne glæde kan spredes til resten af studiet. Festudvalget har altid brug for nye medlemmer, så meld dig ind og få det fulde udbytte af det at studere på IVK! Festudvalget kan kontaktes på: ivkfu@hotmail.dk
Aktiviteter SDS semesterstartsfest Dato: lørdag, 26. september Sted: Syddansk Universitet Syddanske Studerende kickstarter det nye semester med et brag af en fest, hvor alle studerende får lov til at møde hinanden på kryds og tværs af studier og årgange. Festen er en af de største af sin slags i Odense, og der kommer fantastiske kunstnere. Tidlgiere har vi haft besøg af Suspekt, Infernal, DJ Aligator og Barcode Brothers. Så der er garanti for et brag af en fest! Følg med på www.facebook.dk/ SyddanskeStuderende Årsfesten 2015 Dato: fredag, 30. oktober Årsfesten er universitetets årlige fødselsdagsfest, som afholdes sidste fredag i oktober. Det er en gigantisk fest med spisning for et par tusinde mennesker (hold øje med tilmeldingsdatoerne, da spisebilletter bliver revet væk). Der er som regel omkring 5.000 deltagere ved selve festen om aftenen. I løbet af dagen er der forskellige arrangementer, hvor bl.a. Årets Undervisningspris uddeles. Årsfesten er et MUST!, der er uoverskuelig, larmende, festlig og absolut værd at deltage i. Kun inviterede gæster, ansatte og studerende ved Syddansk Universitet har adgang til Årsfesten. IVK-dagen 2015 Dato: fredag, 2. oktober Hvert år arrangerer studienævnet i samarbejde med fagrådet en dag udelukkende for alle IVK ere. Dette er IVK s helt egen festdag, hvor du vil kunne opleve foredragsholdere, hvis oplæg alle har relevans for dit studium og måske din fremtid. Der vil være en case competition, hvor du kan prøve kræfter med en spændende case, netværksmøder der passer til enhver ambition og om aftenen vil der være fællesspisning og fest. De faglige aktiviteter er gratis og kun festen kræver betaling og tilmelding. Hold øje med opslag på IVK info på BlackBoard og på Facebook-siden. Information om spise- og dansebilletter kommer på Facebook i måneden op til festen.
2015 Organisatorisk Kommunikation Tilvalg Introfolder 13
Værd at vide... I alfabetisk rækkefølge finder du herunder forskellige fænomener ved universitetet, som vil gavne dig at kende lidt til. Akademisk kvarter betyder, at undervisningen altid begynder kvart over hel. Det vil sige, at hvis der f.eks. står, at du skal møde kl. 10, så er det først 10.15. Dog skal du være opmærksom på, at visse arrangementer ikke bruger det akademiske kvarter, så begynder et arrangement f.eks. kl. 10.00, er det kl. 10.00. Akvariet er IVKs studenterrum, som vi deler med Negot og Tysk. Her kan du sidde og læse, drikke en kop kaffe og ellers bare hænge ud, som du vil. Det kan ind imellem være svært at finde et sted, hvor man kan læse i fred eller arbejde i grupper, men Akvariet åbner for disse muligheder for alle IVKere. Biblioteket Grundet ombygning er biblioteket inddelt i udlån og information og vejledning. Udlån ligger tæt ved indgang B på Gydehutten og information og vejledning er at finde i Bøgene, tæt ved indgang A på Gydehutten. Dette link illustrerer bibliotekets beliggenhed på Campus.Åbningstider, låneregler m.m. kan findes her. til undervisningen, pensumoversigter og meddelelser om ændrede eller aflyste timer. Du bør derfor gøre det til en vane at checke BlackBoard ofte: http://elearn.sdu.dk/ Dagsedlen er de studerendes tosiders informationsavis. Den udkommer dagligt og giver informationer om foredrag, fester, eksamenstilmelding og meget andet for hele universitetet. Dagsedlen er tilgængelig i kantinerne og mange andre steder på uni. Hvis du har noget, som skal sættes på Dagsedlen, skriver du til dagsedlen@sdu.dk. Retningslinjer finder du her Kopiering og print er nemt på universitetet, og kopikort kan let optankes via følgende guide Herefter kan du anvende dit studiekort i en af de mange kopimaskiner, der står på gangene. Du køber print via denne side Fredagsbaren Se afsnittet Nedenunder. Blackboard/E-learn er din personlige opslagstavle. Når du er tilmeldt et fag, er du automatisk oprettet som bruger af faget på BlackBoard (BB). På din personlige portal har du en oversigt over alle de fag, du er tilmeldt. På BlackBoard kan du blandt andet finde uploadet litteratur
Værd at vide... IVK info er IVKs egen opslagstavle på BB, hvor du kan læse om nyt fra fagrådet, jobopslag, fælles nyt for uddannelsen osv. Hold derfor øje med det, for der er mange vigtige informationer at hente. Lysningen ligger nede ad en sidegang til Gydehutten, skråt over for Kantine IV. Her ligger sekretariatet, de faglige vejlederes kontor og studenterrummet Akvariet. Har du spørgsmål, er du altid velkommen i Lysningen, Stuen, hos sekretærerne Anne, Louise, Marian og Ole. Anne Traun Ulriksen, e-mail: ivk-sek@sdu.dk Undervisning og skemalægning, samt specialer Louise Vinter Andersen, e-mail: ivk-sek@sdu.dk Eksamensplanlægning Marian Pedersen, e-mail: ivk-sek@sdu.dk Eksamensplanlægning og studienævn Ole Lansø, e-mail: ivk-sek@sdu.dk Reeksamen og BA-projekter Forsøg dog først at finde svar i din studieordning eller via din faglige vejleder. Eksamensdatoer, skemaer og andre relevante informationer findes primært på SDU s hjemmeside, og her finder du også træffetider og kontaktinformation. Nedenunder er universitets fredagsbar, og er for alle universitetets studerende og arrangeres af studerende. Nedenunder rummer bar, sofagrupper, fladskærme og ikke mindst en scene hvor arrangementer med bands, standup m.m. kan underholde. Nedenunder er at finde ved indgang C i kælderetagen. Se mere på Facebook Rum til fordybelse er stedet, hvor du kan hengive dig til bøn eller stille fordybelse. Det er åbent for troende såvel som ikke-troende. Der kræves studiekort for at kunne benytte lokalet, som ligger ved indgang B henne om hjørnet. SDUmail er en e-mailkonto, som du får i forbindelse med din optagelse på studiet, og hvortil der sendes vigtige informationer. Du bør tjekke den hyppigt, for ikke at gå glip af vigtige oplysninger om eksamenstilmeldinger m.v. SDU.dk er universitetets webside, hvor du finder en stor del af den information, som du får brug for. Du kan desuden tjekke læseplaner og den virtuelle opslagstavle, hvor der bliver opslået vigtige informationer. Du finder IVK s side på www. sdu.dk under Information til > Studerende ved SDU > Din uddannelse > Tilvalg/ sidefag > Organisatorisk Kommunikation
ServiceZonen - For at skabe ét sted for alle henvendelser etableres en front-officefunktion, der i dag huser Internationalt Kontor, SU, Elite & Support, Efter- og Videreuddannelse, Karriere- og Vejledningscenteret. Ideen er et åbent studenterrettet servicecenter, hvor det kendte kontor- og skranke-koncept er brudt ned og erstattet af et åbent Jyske Bank - koncept med fokus på ligeværdighed. Studenterboghandlen har som regel de bøger, du skal bruge ved semesterstart. Du får 10 % studierabat! Der er ligeledes mulighed for at lave en afdragskonto. Så afdrages boggælden over nogle måneder, hvor du så til gengæld ikke får rabatten på de 10 %. Det er ikke altid boghandlen har bøgerne hjemme, og de kan have svært ved at skaffe dem, så køb eventuelt dine bøger på internettet. På eksempelvis pensum.dk kan du søge efter de forhandlere, der har de billigste nye og brugte bøger. Husk at vise kortet rundt omkring i byen sammen med indskrivningsbekræftelsen, da der gives studierabat mange steder i Odense. Studievejledningen på Humaniora Studievejledningen på Humaniora er dem som kender de overordnede forhold på din uddannelsen, til regler, dispensation, studiefremdriftsreform, særlige omstændigheder, konsekvenser af missede eksamener og forsinkelse, specifikt for humanioras studerende. Du finder Studievejledningen på Humaniora på første sal i Lysningen. Vejlednings- og Karrierecenteret er det overordnede vejledningsorgan på universitetet, er det overordnede vejledningsorgan på universitetet, som Studiekortet kan bruges til at åbne universitetets døre døgnet rundt. Første gang du kører kortet igennem for at åbne universitetets døre, skal du indtaste en selvvalgt kode, som du skal bruge fremover.
Universitetets terminologi Universitetet bygget op som det danske samfund Danmark Hovedstaden Statsministeren Etisk råd Folketinget Region Kommune Skoledistrikt Skoleleder Skolebestyrelse Lærer Elevråd Elev Klasse Frikvarter Undervisningstime At læse lektier Skal vi lege? 13 ugers undervisning Studievejleder Syddansk Universitet Campus Odense Rektor Akademisk Råd Universitetsbestyrelsen Fakultet Institutter Studienævn Studieleder Studienævn Underviser Fagrådet Studerende Hold Pause Lektion At studere Vil du være i min læsegruppe? Semester Studievejleder eller faglig vejleder
Kodeks for god undervisning på IVK Vores forventninger og krav til hinanden På de næste fire sider kan du læse det kodeks for god undervisning på IVK, der er blevet vedtaget af Studienævnet den 30. maj 2013. I visionen for IVK har vi besluttet os for tre vigtige nøgleord, vi arbejder på grundlag af på IVK, nemlig kvalitet innovation fleksibilitet. Vi definerer i visionen nøgleordene således: Kvalitet Ved kvalitet forstår vi, at der skal være kvalitet i alle led af, hvad vi gør. Vores undervisere skal være optaget af levere forskningsbaseret faglig og pædagogisk kvalitet i al undervisning og vejledning. Vores studerende skal brænde efter ny viden og søge det fagligt ypperste. Vores ledelse og administration skal skabe de bedste rammer for, at undervisere og studerende kan præstere kvalitet i alt arbejde. Vores aftagere skal synes, at vores kandidater er de højest kvalificerede og mest attraktive. Innovation Ved innovation forstår vi, at vi skal sætte nye standarder inden for uddannelse og undervisning på universitetet. Vi skal ikke kun uddanne efter, hvad markedet efterspørger, men også bidrage til at skabe markedet ved at udvikle nyskabende uddannelser og uddannelseskombinationer. Vi skal løbende udvikle eksisterende fag og skabe nye fag, så fagene hele tiden er tidssvarende, relevante og interessante for vores studerende. Vi skal eksperimentere med, udvikle og forny vores pædagogiske praksisser.
Fleksibilitet Ved fleksibilitet forstår vi, at ser muligheder frem for begrænsninger. Vi spørger ikke, om der er en regel, der tillader en beslutning, men om der en regel, der forbyder det. Vi lader os ikke begrænse af bureaukrati og uhensigtsmæssige procedurer, men søger i hvert enkelt tilfælde den løsning, der fagligt og personligt er optimal for den enkelte studerende. På IVK er de studerende altid i centrum. IVK s nøgleord understøtter og konkretiserer således Syddansk Universitets overordnede strategiske projekt, De studerende i centrum, hvor målene er, at alle studerende på universitetet skal opleve inspirerende læring, kompetent service og motiverende miljø. Det er først og fremmest i den daglige undervisning, at de overordnede mål skal realiseres. Vi har derfor en række konkrete forventninger og krav til hinanden på IVK, som gælder for alle IVK-uddannelser og alle kurser udbudt af IVK i Odense og Slagelse.
Kodeks for god undervisning på IVK Vores forventninger og krav til hinanden Medstuderende og underviser forventer af dig som studerende på IVK: At du forvalter dit studium som et fuldtidsstudium og ser dette som dit hovedjob, hvis du er indskrevet på et fuldtidsstudium. At du møder op og deltager aktivt i alle timer, uanset hvornår timerne er placeret på dagen og ugen, og uanset hvor du bor medmindre du er syg eller lignende. At du møder til tiden, og at du bliver, indtil undervisningen er slut. Hvis du helt undtagelsesvist bliver forhindret i at være fremme i rette tid, så forventer vi, at du enten venter med at gå ind, indtil der er pause, eller lister dig ind og undgår at forstyrre undervisningen. At du er klar i lokalet, når undervisningen starter, og at du har de materialer og hjælpemidler klar, som du skal bruge (papirer, bøger, PC, osv.) At du et forberedt, lytter efter, tager notater, stiller spørgsmål og indgår i diskussioner. At du ikke forstyrrer undervisningen, din egen og dine medstuderendes læring ved at småsnakke med medstuderende, spille spil, tjekke SMS, Facebook, nyheder, kampresultater e.l. At du ikke indtager større måltider i undervisningen. At du ved gruppearbejder i undervisningen yder dit bedste bidrag. At du overholder aftaler med underviser og medstuderende og at du melder fra så tidligt som overhovedet muligt, hvis du af tvingende årsager ikke kan overholde en indgået aftale. At du ved oplæg og fremlæggelser er velforberedt og gør, hvad du kan, for at både du selv og dine medstuderende får størst mulig udbytte heraf. At du kommunikerer ordentligt, respektfuldt og høfligt til medstuderende og undervisere.
Studerende forventer af dig som underviser på IVK: At du har din kursusplan klar senest første undervisningsgang, at du følger planen i videst mulige udstrækning, og at du informerer klart og i så god tid som muligt, når der forekommer ændringer. At du lægger undervisningsmateriale, som skal være forberedt til undervisningen, på Blackboard tids nok til, at de studerende har gode muligheder for at forberede sig. At du er klar til at påbegynde undervisningen til tiden og har eventuelle materialer og hjælpemidler klar. At du engagerer dig i de studerendes faglige udvikling. At du efter bedste evne praktiserer Syddansk Universitets principper for aktiverende undervisning. At du har en løbende dialog med de studerende om læringsprocessen og din facilitering af deres læringsproces. At du tilstræber en god atmosfære i undervisningen, hvor de studerende føler sig trygge. Vedtaget af Studienævn for International Virksomhedskommunikation 30. maj 2013.
SYDDANSKUNIVERSITET.DK