+ Vurdering Tilsynsrapport 2019 Plejeboligerne Mellemtoft Holstebro kommune Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 Plejeboligerne Mellemtoft Mellemtoft 17 7500 Holstebro VR- eller P-nummer: 1008629982 Dato for tilsynet: 19-02-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Nord Sagsnr.: 5-9514-112/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Plejeboligerne Mellemtoft har 50 plejeboliger med 50 fastboende borgere. Plejeboligerne består af fem huse med 10 lejligheder i hvert hus, hvor hvert enkelt hus indeholder fælles køkken og opholdsrum. Ud over de fem huse er der et fælleshus med blandt andet festsal, gæsteværelse og kontorer. Husene er knyttet sammen via et haveanlæg med bænke og pavilloner Den daglige ledelse varetages af konstitueret leder af plejeboligerne Kirsten Jensen. Ny leder forventes ansat 1. april 2019 Plejeboligerne har to deltidsansatte sygeplejersker samt øvrige cirka 45 sundhedspersoner ansat i plejen. Heraf cirka 15 social- og sundhedsassistenter og resten social- og sundhedshjælpere Der er fast tilknyttet en læge til plejeboligerne, der går stuegang hver anden/tredje uge. Den faste læge underviser ligeledes personalet efter behov I dagvagter er der cirka to til fire sundhedspersoner inklusiv sygeplejersker, studerende eller elever på arbejde i hvert hus. I aftenvagt er der cirka to sundhedspersoner på arbejde i hvert hus, dog kan det i slutningen af vagten forekomme, at der kun er en. Om natten er der to sundhedspersoner til alle fem huse. I weekenden er de faste sygeplejersker ikke på arbejde, men sundhedspersonalet kan ved behov tilkalde hjemmeplejens sygeplejersker Om tilsynet Der blev gennemgået tre borgerjournaler Der blev interviewet tre borgere Der blev interviewet tre pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o Kirsten Jensen konstitueret leder af plejeboligerne, sygeplejerske o Sygeplejerske Der blev foretaget interview med seks medarbejdere o Social- og sundhedshjælpere o Social- og sundhedsassistenter o Social- og sundhedshjælper elev fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til Kirsten Jensen konstitueret leder af plejeboligerne, centerleder nnette Sørensen og sygeplejerske Tilsynet blev foretaget af tilsynskonsulent Jane Filtenborg jerregaard, tilsynskonsulent nnalise Kjær Petersen og tilsynskonsulent Helle Knudsen hristensen. 2
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget en handleplan af den 13. maj 2019, som opfylder styrelsens anmodninger. Styrelsen afslutter dermed tilsynet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 19. februar 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, Trivsel og relationer, Målgrupper og metoder, Organisation, ledelse og kompetencer, og ktiviteter og rehabilitering, som ikke var. Styrelsen har vurderet, at der er tale om mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, idet der er lagt vægt på omfanget af ue målepunkter, samt at de ue målepunkter fordelte sig inden for fem temaer. Ligesom det forhold, at de påviste mangler, der blev fundet i relation til temaerne organisation, ledelse og kompetencer samt målgrupper og metoder efter styrelsens vurdering har overordnet betydning for organiseringen i plejeenheden som helhed og den daglige understøttelse af personalet i forhold til plejeenhedens kerneopgaver, hvilket i høj grad kom til udtryk i forhold til interview med personalet tilknyttet de forskelige huse. Ligeledes var det styrelsens vurdering, at selvbestemmelse og værdighed ikke blev understøttet af en anerkende adfærd og kultur på plejeenheden. Dette afspejlede sig især under interview med medarbejdere, borgere og pårørende. Fundene ved tilsynet giver derfor anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller til, at plejeenheden udarbejder en handleplan om, hvordan de sikre, at følgende henstillinger opfyldes: t plejeenheden arbejder med at bevare og fremme de enkelte borgers livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet (målepunkt 1.1) 3
t plejeenheden sikrer, at borgeren - så vidt muligt- får hjælp til at kunne leve det liv som borgeren ønsker, samt at pårørende bliver inddraget og lyttet til i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov (målepunkt 2.1) t plejeenheden sikrer, at borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov (målepunkt 3.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse (målepunkt 3.2) t plejeenheden sikrer, at der i plejeenheden er en ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer. Og at medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen (målepunkt 3.4) t plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver (målepunkt 4.1) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte (målepunkt 6.1) t plejeenheden sikrer, at de færdigheder, som borgeren har brug for i sine daglige gøremål, er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbet (målepunkt 6.2) t plejeenheden sikrer, at borgere tilknyttet plejeenheden bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger (målepunkt 6.3) t plejeenheden sikrer, at medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter (målepunkt 6.3) Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at de interviewede borgere og pårørende gav udtryk for en oplevelse af et meget presset personale. Her oplevede pårørende, at dette havde betydning i forhold til, hvordan borgerne oplevede at have selvbestemmelse og blive inddraget i hverdagslivet. Eksempelvis oplevede en borger og en pårørende, at de ikke blev inddraget i borgerens demente ægtefælles liv, hvilket medarbejderne begrundede i, at de havde tavshedspligt. Medarbejderne udtrykte, at borgernes selvbestemmelse og inddragelse i eget hverdagsliv ikke altid blev imødekommet, idet den fornødne pleje begrænsede sig til udførelsen af hjælp, omsorg og pleje i forhold til, at de basale behov blev dækket. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at der ikke var sammenhæng og overensstemmelse mellem ledelsens redegørelse for plejeenhedens arbejde med at fremme medindflydelse og selvbestemmelse i hverdagen, og den oplevelse som borgerne beskrev og medarbejderne beskrivelse af praksis. Det er styrelsens vurdering i forhold til målepunkterne om pleje af borgere ved livets afslutning, at der i plejeenheden var procedurer og arbejdsgange i forbindelse med en værdig død. Eksempelvis oplyste medarbejderne, at de søgte råd og sparring hos blandt andet palliationssygeplejersken, og at de havde et tæt samarbejde med lægen. 2. orgernes trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at to borgere og pårørende gav udtryk for, at det ofte ikke var muligt, at tilgodese borgernes ønsker og 4
behov i forhold til inddragelse i den daglige pleje og omsorg, samt at det var sjældent, at der var mulighed for at tilgodese borgerens spontane opstående ønsker såsom en gåtur eller ønske om socialt samvær med andre. Endvidere oplyste medarbejderne, at det kun var muligt at tilrettelægge gåture eller andet, når der var studerende eller praktikanter på arbejde. Eksempelvis var der en borger og en pårørende, som gav udtryk for, at der ikke var fokus på at samle borgere fra de forskellige huse, som havde samme interesse og også evne til at udføre aktivitet selvstændigt, hvis de blev opfordret og fik anledning til at mødes. Dette blev af medarbejderne begrundet med arbejdspres, da kompleksiteten med borgerne i plejeenheden var stor sammenholdt med et højt sygefravær, hvilket fik betydning for hele plejeenheden. Ledelsen forsøgte ifølge medarbejderne, at løse denne udfordring ved at rokere rundt på medarbejderressourcerne i de fem huse, hvorfor kontinuiteten i den enkelte enhed blev en udfordring. En pårørende gav udtryk for, at det om aftenen var problematisk, da der ofte var vikarer, som ikke var uddannet, og plejeenheden fremstod kaotisk. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var tre målepunker, som ikke var e under dette tema. I vurderingen har styrelsen lagt vægt på, at medarbejderne gav udtryk for at kende metoder og arbejdsgange, men at disse ikke altid blev anvendt i praksis, idet deres fokus var rettet mod at få de daglige basale pleje- og omsorgsopgaver løst, og at fokus på fagligheden og borgernes behov derved blev tilsidesat. Medarbejderne oplevede ofte, at de kun kunne nå det mest basale, hvorfor der ikke blev tænkt i forebyggelse, medinddragelse og selvbestemmelse ude hos borgerne. Eksempelvis havde en medarbejder anbefalet en borger at låse døren, så borgere med demens ikke kunne komme ind i lejligheden. Det oplevede borger og pårørende som problematisk. Det betød i praksis, at borgeren ikke følte sig velkommen i fællesrummet, og privatsfæren blev indskrænket. Det blev drøftet under tilsynet, at det er vigtig, at medarbejderne har fokus på, at borgere med kognitive funktionsnedsættelser, herunder demens, psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for de barrierer, deres funktionsevne medfører, og at det afspejler sig i tone, adfærd og kultur. I forhold til om dørene må låses, oplyste en medarbejder, at borgerne ved indflytning skriver under på, at dørene må låses og at denne metode generelt anvendes i plejeenheden. Under interview med medarbejdere fremkom det, at medarbejderne vidste hvem i kommunen, der kunne kontaktes ved behov for sparring i forhold til faglige metoder og arbejdsgange til målgrupper med særlige behov. Medarbejderne gav udtryk for, at de ofte selv afprøvede metoder for at løse situationen. Det blev drøftet under tilsynet, at det er vigtigt løbende at være opmærksom på hvilken form for hjælp, der bedst løser borgerens behov. Det afgørende er derfor, at der løbende bliver fulgt op på, om det er den rette hjælp, der bliver givet, og at hjælpen er tilpasset borgerens aktuelle situation. I vurderingen er der også lagt vægt på, at plejeenheden arbejdede med relevante faglige metoder i forhold til demensområdet, hvor der var mulighed for inddragelse af kommunens demenskonsulent og demensteam med henblik på videndeling i relation til forebyggelse af magtanvendelse. Ledelsen redegjorde for, at kommunen aktuel havde iværksat uddannelse til alle sundhedspersoner omkring demens. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at medarbejderne gav udtryk for at være presset grundet kompleksiteten i borgergrundlaget, sygefraværet og nuværende situation i forhold til fastholdelse af medarbejdere, hvor det ofte var weekendbemanding, 5
som blev effektueret også i hverdagen. Det betød, at vagterne blev dækket ind ved hjælp af elever og studerende. Ledelsen redegjorde for plejeenhedens organisering i de fem huse, antal af elever og studerende samt tværfaglige samarbejdspartnere men oplyste samtidig, at der var udfordringer i forhold til at fastholde og rekruttere nye medarbejdere, især social- og sundhedsassistenter, og at der havde været en del fravær. Endvidere oplyste ledelse om, at borgergrundlaget var komplekst, idet 90 % at borgergrundlaget var borgere med demens. Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden havde ansat de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, men organiseringen med den aktuelle medarbejdersituation omkring fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere samt kompleksiteten i borgergrundlaget betød, at varetagelse af plejeenhedens kerneopgave ofte var presset. Det er derfor væsentligt, at der er en tydelig opgave- og ansvarsfordeling for medarbejderne, og at kendskab til kompetenceniveau til egne og andre faggruppers ansvars- og opgavefordeling er nødvendig viden for medarbejdere, når der skal løses opgaver af social- og plejefaglig karakter i en plejeenhed. Endvidere er der lagt vægt på, at plejeenheden havde tilknyttet en fast læge, som bidrog til den generelle kompetenceudvikling blandt medarbejderne. 5. Procedurer og dokumentation Styrelsen har fundet, at alle målepunkter under dette tema var. I vurderingen er der lagt vægt på, at der systematisk blev dokumenteret i forhold til borgerens mål for personlig og praktisk hjælp. åde ledelse og medarbejdere kunne redegøre for procedurer og arbejdsgange udmøntet i praksis i forhold til indhentelse af borgernes mål for personlig og praktisk hjælp. Derudover er der i vurderingen lagt vægt på, at der var igangsat en proces på dokumentationsområdet, og at den social- og plejefaglige dokumentation fremgik i journalsystemet. Den social- og plejefaglige dokumentation var beskrevet i forhold til borgerens ønsker og behov. Under tilsynet var der en drøftelse af det generelle fokus på at få dokumenteret den social- og plejefaglige indsats, der blev ydet i forhold til ændringer og forebyggende tiltag. Det er styrelsens vurdering, at der blev arbejdet systematisk og konstruktiv med dokumentationen, idet en medarbejder stod for oplæring og sikring af en ensartet dokumentation. Det er styrelsens vurdering, at den ensartede dokumentation bidrager til at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at der var tre målepunkter, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at den rehabiliterende tilgang blev udfordret af det pres, som medarbejderne gav udtryk for, som indimellem bevirkede, at de tog over på opgaver, som borgerne selv kunne udføre. Endvidere er der lagt vægt på, at pårørende gav udtryk for, at der ikke systematisk blev fulgt op på de færdigheder, som borgeren havde brug for i sine daglige gøremål, som en del af et genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb. Eksempelvis oplevede en borger, at vedligeholdelsestræningen var ophørt, selvom borgeren havde brug for at de opnåede færdigheder fortsat blev vedligeholdt. 6
Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden med fordel kan have højere grad af fokus på det tværfaglige samarbejde med integration af de mål, der arbejdes med i træningsforløb, forudsættes koordineret med personlig og praktisk hjælp så borgeren bliver sikret en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Såvel borgere som pårørende gav udtryk for at de savnede fælles aktiviteter, og at de blev medinddraget i planlægningen af hvilket udbud, der skulle være i forhold til aktiviteter. 7
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv I to ud af tre stikprøver oplevede borgere og pårørende ikke selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse. Eksempelvis oplevede en pårørende at medinddragelse, selvbestemmelse og forståelsen for borgeren ikke var til stede, og at der mere var tale om opbevaring af borgeren, da den pårørende oplevede, at der ikke blev talt eller taget individuel hensyn til den enkelte borger. D t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden En pårørende fortalte, at en medarbejder havde opfordret borgeren til at låse døren ind til borgerens lejlighed, 8
således at borgeren ikke blev forstyrret af borgere med demens. orgeren havde efterfølgende følt sig utryg og presset. 1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov I to ud af tre stikprøver oplevede borgere og pårørende ikke at blive inddraget og lyttet til i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov. Eksempelvis havde pårørende spurgt til, hvorfor der ikke var 9
blevet fulgt op på borgerens træning, som pludselig var ophørt. Den pårørende oplevede at blive afvist af personalet med den begrundelse, at de havde tavshedspligt 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen Medarbejderne beskrev, at de følte sig presset, hvorfor det var svært at tilgodese borgernes ønsker og behov i forhold til inddragelse i den daglige pleje og omsorg. Ligeledes var det ikke muligt at tilgodese borgerens spontane opstående ønsker såsom en gåtur. D 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov I en ud af tre stikprøver oplevede en borger og en pårørende, at der ikke blev taget højde for borgerens særlige behov. 10
Eksempelvis havde en borger tendens til at blive liggende i sengen, når borgeren følte at de personlige problemstillinger blev for svære. I følge pårørende reagerede medarbejderne ikke på dette på trods af de vidste dette kunne få fatale konsekvenser, da borgeren havde tendens til at blive deprimeret t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug Medarbejderne gav udtryk for at kende metoder og arbejdsgange men i pressede situationer anvendte de dem ikke D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I en ud af tre stikprøver var der ingen beskrivelse i forhold til den omsorg borgeren skulle have. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur Eksempelvis ved fællesspisning var der en episode, hvor en medarbejder serverede ved bordet og alt imens lænede hun sig ind over bordet fra den modsatte side imellem to borgere for at hjælpe en borger med at spise. 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres 11
indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse Eksempelvis hos en borger, der følte sig utryg ved at alle kunne komme ind i lejligheden, især borgere med demens, blev borgeren opfordret til at låse døren i sin lejlighed. Samtidig følte borgeren at hendes privatsfære blev brudt, når hun gik ud ad sin dør, da en mand med demens havde en fast siddeplads lige uden for døren. t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand D t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen 12
3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne Hos en småt drikkende borger oplevede en pårørende at måtte tage over i forhold til at sikre sig, at borgeren fik væske nok. D t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver Under tilsynet blev det tydeligt, at organiseringen ikke understøttede plejeenhedens kerneopgaver. Eksempelvis oplyste medarbejderne, at de det meste af tiden var så få på arbejde, at det kun var den basale pleje og omsorg som blev udført. 13
Ledelsen udtrykte ligeledes at medarbejder situationen samt borgergrundlaget gav udfordringer i hverdagen..2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet.3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret.4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede 14
Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål Ledelsen oplyste under interviewet, at der blev arbejdet med tilrettelæggelsen af rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgerens egne mål. Det var ikke effektueret i praksis. 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte Personalet gav udtryk for, at de kendte arbejdsgangene, men at de ikke altid fulgte dem, da der ikke var ressourcer andet end at tage sig af det rent basale. Eksempelvis blev en borger ikke trænet i at gå men blev kørt ud til spisning i fællesrummet, når der kun var to personaler på arbejde. D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 15
6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet En borgeren og dennes pårørende oplevede, at borgerens vedligeholdelsestræningsforløb ikke blev fulgt op på og at forløbet pludselig stoppede på trods af, at borgeren oplevede at have brug for, at de opnåede færdigheder fortsat blev vedligeholdt. t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret I en ud af tre journalgennemgange var der ikke løbende dokumenteret vedrørende vedligeholdelsestræning 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 16
1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem I to ud af tre stikprøver fremgik det, at der ikke havde været afholdt samtaler med personalet om, hvilke aktiviteter der gav mening for borgeren 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter I to ud af tre stikprøver oplevede borgerne, at der ikke var mulighed for at deltage i aktiviteter, da personalet var så pressede. Endvidere gav borgerne udtryk for deres frustration over ikke at have mulighed for at få deres spontane behov tilgodeset. Eksempelvis at blive ledsaget til svømning. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter I to ud af tre stikprøver gav borgerne udtryk for, at de savnede social fælleskab, men at der ikke var tid eller mulighed for dette, da de andre borgere krævede personalet fuldt ud. 17
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 18
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn herunder eksempelvis i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, medarbejdere og ledelse samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 19