Kom længere. wwww.lamgkaer.dk. Kileparken 25, DK - 8381 Tilst Tlf: +45 86 24 20 11 W: www.langkaer.dk M: mailto@langkaer.dk



Relaterede dokumenter
Kom længere. wwww.lamgkaer.dk

Kom længere. wwww.lamgkaer.dk

Uddannelsestilbud på L angk ær tættere på

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

HHX. 3 spændende år med oplevelser, venner og læring for livet

VELKOMMEN NÅ DIT MÅL - OG GLÆD DIG TIL TRE FANTASTISKE ÅR!

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE STX. Mulernes Legatskole Gillestedvej Odense NØ Tlf

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

TORNBJERG INTERNATIONAL

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

Studieguide HF Bliv en del af fremtidens DNA

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Studieguide HF Bliv en del af fremtidens DNA

Stærkt sammenhold Plads til alle

KUNST TALENT KLASSEN SKÆLSKØR SKOLE 2016/2017

TÅRNBY GYMNASIUM & HF STX

STX MULERNES LEGATSKOLE. Dit kloge valg. Idræt-B. studieretning. Eneste gymnasium i Odense med særligt godkendt

Åbent Hus Velkommen til Svendborg Gymnasium STX & HF

Orinteringsaften 16. januar 2019

Hvem er vi? Lene Hansen, studievejleder Pernille Dahl, uddannelsesleder

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

HORSENS GYMNASIUM & HF GYMNASIET MED DE MANGE MULIGHEDER ORIENTERINGSHÆFTE

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Studieguide HF Bliv en del af fremtidens DNA

STUDENTER- EKSAMEN FOR UNGE MED AUTISME

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Til kommende elever 2013

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium og HF s bestyrelse den 17. juni 2010

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

Fra elev til student 2010

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

STX MULERNES LEGATSKOLE. Dit kloge valg. Idræt-B. International. studieretning. studieretning. med 6 ugers ophold i USA

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

en del af STX AARHUS C TILST Stærkt sammenhold Plads til alle

3 årig STX uddannelse

Velkommen til orienteringsaften 2013 på Svendborg Gymnasium & HF

Holstebro Gymnasium og HF. Højere forberedelseseksamen hf. Orientering om Uddannelsen

VK Det bedste fundament for uddannelse

Velkommen. Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

De femårige gymnasieforløb

Velkommen til Svendborg Gymnasium

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET eucnord.dk

HF Et aktivt valg! 1

1 10. klasse på Haderslev Realskole

Velkommen til Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Velkommen i Handelsgymnasiet. Tættere på virkeligheden. eucnord.dk

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G dit valg, dit liv

Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger

Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

Strategi Greve Gymnasium

Teknisk Gymnasium - din uddannelse til fremtiden

ASF-klasse på Aabenraa Statsskole. Et nyt HF-tilbud

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Niels Steensens Gymnasium Gymnasieforberedende G dit valg, dit liv

Velkommen Det er nemt at vælge Katedralskolen, når du først har oplevet den...

VÆLG DIN EGEN VEJ. start her >

HANDELSGYMNASIET HHXHJØRRING VELKOMMEN I HANDELSGYMNASIET. eucnord.dk

STUDENTEREKSAMEN. for unge med. autisme

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

ØG Eliteidræt. Eliteidræt, faglighed og fællesskab

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil. Paderup Gymnasium er et alment gymnasium, som er både studieforberedende og alment dannende.

10. KLASSE. For dig som ønsker et anderledes skoleår i et gastronomisk miljø

HANDELSGYMNASIET KLAR TIL LIVET

A M G Y M D G GYMNASIUM G Y INFO 2015 N A S I U M S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE

fyr op under ambitionerne

fyr op under ambitionerne

For skoleårene

HTX. Esnord.dk TEKNISK GYMNASIUM CAMPUS HELSINGØR EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

A M G Y M GYMNASIUM INFO 2013 N A S I S I U M MUNKENSDAM STUDENTEREKSAMEN (STX) INFORMATIONSHÆFTE

Velkommen, OA 16 er i gang.

Linjer i klasse - valget er dit.

Velkommen til orienteringsmøde STX HHX EUD/EUX

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

aalborg katedralskole uddannelsestilbud

Studieretning NGG Studieretning Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Vi vil være bedre Skolepolitik

KOMBINÉR DIN STUDENTEREKSAMEN MED 3-ÅRIGT SCENISK GRUNDKURSUS

Hvem er vi? Joan Gjerlev Eriksen Uddannelsesleder HF. Pernille Dahl Uddannelsesleder 1.g

A C? B Studieretninger 2015

Velkommen til Paderup Gymnasium. Værdigrundlag og profil

HHX. Esnord.dk. Handelsgymnasium Helsingør - din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Tættere på virkeligheden

SommerCamp Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

fyr op under ambitionerne

Sukkertoppen og Vibenhus

Risingskolen og Odense Musikskole

Transkript:

Grafisk design: sandahls.net. Denne tryksag er trykt på FSC certificeret papir. Kileparken 25, DK - 8381 Tilst Tlf: +45 86 24 20 11 W: www.langkaer.dk M: mailto@langkaer.dk facebook.com/langkaer Instagram: Langkaer Kom længere wwww.lamgkaer.dk

3 grunde til at vælge Langkaer Tre uddannelser og tre grunde til at vælge uddannelse på Langkaer Langkaer har tre uddannelser - STX, HF og IB uddannelsen, en stærk og spændende skolekultur samt unikke sportsfaciliteter. Din ungdomsuddannelse er fundamentet for din fremtid - vi er parate til at tage medansvar for disse to eller tre vigtige år i dit liv. Vælg den uddannelse, der passer bedst til dig! Internationale muligheder Langkaer er Aarhus internationale gymnasium - og det forpligter. Vi samarbejder med skoler i hele verden fra Stockholm til Singapore. Vores 900 elever taler 43 forskellige modersmål. Og vores undervisning tilrettelægges i vid udstrækning med et globalt udsyn - også når den ikke foregår på engelsk. Vi klæder dig på med viden og kompetencer, så du kan begå dig i et internationalt miljø. Ny viden og nye måder at lære på På Langkaer er vi ambitiøse - på dine vegne. Du skal have masser af ny viden hver dag. Du skal lære at finde sikker og relevant viden på nettet og bruge denne viden på nye måder. Vi har en stærk ambition om, at du skal flytte dig markant fagligt under din uddannelse, så du er godt rustet i forhold til din videregående uddannelse senere. Stærkt fællesskab På Langkaer skaber du fællesskabet - sammen med os andre. Vi giver dig de bedste muligheder for at være med. Musicals, Grim Dag, fodboldturneringer, musikcaféer, fitnessaktiviteter, byens største elevråd og adgang til et helt nyt øvelokale med lydstudie døgnet rundt. Der er nok at tage fat på. Når du skal lære Langkaer bedre at kende, kan du besøge vores hjemmeside, ringe til mig og få en snak eller komme og tale med vores studievejledere og vores elever - vores elever er altid parate til at fortælle om deres uddannelse og deres skoleaktiviteter. Tag dine forældre med til orienteringsaften onsdag den 28. januar kl. 19.30 eller til åbent hus for efterskoleelever og andre interesserede lørdag den 31. januar kl. 13.00-15.00. Anders Østergaard, rektor

Aarhus Internationale Gymnasium Langkaer Gymnasium har i skoleåret 2015-16 40 års jubilæum. Siden de første spadestik blev taget og gymnasiet blev etableret på en mark i Tilst i 1975, er der sket rigtig meget. Fra dengang at være et alment gymnasium med fire klasser og 12 lærere udbyder Langkaer i dag både STX, HF og IB Diploma Programme. Vores 900 elever kommer fra byen, oplandet og hele verden. Og i øjeblikket har vi 40 forskellige nationaliteter blandt eleverne og de 90 lærere. Her fra Tilst er der et godt udsyn og gode forbindelser til resten af verden. Gennem årene har gymnasiet ekspanderet på mange områder. Udover vores studieudbud og antallet af elever har de fysiske rammer også gennemgået en rivende udvikling. De gamle Friis og Moltke bygninger er for nyligt blevet suppleret med moderne tilbygninger tegnet af samme arkitektfirma for at kunne leve op til den store elevtilførsel i forbindelse med IB uddannelsen, som blev oprettet i 2011. Langkaers udendørsarealer har ligeledes gennemgået et løft. Sportsfaciliteter er også topmoderniseret. Idrætsundervisningen foregår i dag på den nye atletikbane, i det nyindviede fitnesslokale med dansesal og på nogle af byens bedste græsbaner af både kunstig og naturlig art. De store forandringer, gymnasiet har gennemgået, har ikke rokket ved det, som fra starten var skolens kerneformål: at skabe de bedste betingelser for at give unge i Aarhus mulighed for at tage en god studentereksamen samt et solidt grundlag for at kunne læse videre. Målet er det samme, men formen og indholdet ændrer sig med samfundsudviklingen. Vi mener, at vi, med vores tre uddannelsesudbud, vores internationale miljø blandt elever og lærere og vores blik for de fysiske rammers betydning for indlæring, tilbyder en ungdomsuddannelse, der lever op til de krav, der stilles i en globaliseret verden, hvor viden er det vigtigste råstof.

Idræt Alle interesserede elever har mulighed for at deltage i ekstra idrætsundervisning. Normalt tilbyder vi undervisning i følgende idrætsgrene: fodbold, dans, basket, håndbold, fitness og kampsport. Kan du samle 25 elever til en sportsgren, så stiller vi træner og faciliteter til rådighed. Livet på Langkaer Musik Langkaer har et bredt og varieret musikliv. Du kan få ekstra musikundervisning, og du kan øve på egen hånd i et band. Der er adgang til øvelokalet og vores nye lydstudie efter skoletid. I årets løb vil der være mulighed for at optræde, f.eks. til de månedlige musikcaféer, morgensamlingerne eller ved MGP-festen. Elevdemokrati og krammere De ca. 60 engagerede elevrødder er elevernes stemme i forhold til vigtige beslutninger om alt, der relaterer sig til studiemiljøet. En anden vigtig opgave, elevrådet har taget på sig, er at sprede god stemning. Det sker f.eks. ved den årlige krammedag, hvor alle bliver mødt med en morgenkrammer. International dag Hvert efterår fejrer vi mangfoldigheden med International Dag, hvor skolens store fællesrum The Globe omdannes til en bazar med boder med kulturelle aktiviteter, sjove indslag og smagsprøver på mad og drikke fra hele verden. Billedkunst Har du en kreativ side, der skal udleves, er frivillig billedkunst måske noget for dig. Der er åbent for alle elever, og det finder normalt sted en gang om ugen efter skoletid.

På Langkaer har vi uddannelser for enhver smag. Fra den internationalt anerkendte IB over den brede gymnasieuddannelse til den kortere HF. Vi har fag og studieretninger til musikfreaks og fysiknørder, til dem med sprogøre eller grønne fingre, og til den lille politiker og den store diplomat. Valget er dit så tænk dig grundigt om! I den indlagte folder kan du læse om vores mange tilbud, og her på siden skriver vi lidt om forskellene på de tre uddannelser. STX Gymnasiet er en treårig, alment dannende og studieforberedende ungdomsuddannelse. En studentereksamen er en solid adgangsbillet til de videregående uddannelser. I det almene gymnasium er de fleste fag obligatoriske. Du har både almene fag som dansk, historie og samfundsfag, og du har sprog, naturvidenskab, idræt og kunstneriske fag. Herudover vælger du en studieretning, der gør din uddannelse særligt stærk på de områder, der interesserer dig. Retningen kan være naturvidenskabelig, sproglig, samfundsfaglig eller musisk. Det er dit valg. De tre år starter med et halvt års grundforløb, hvor du bliver introduceret til fagene i gymnasiet og til din studieretning. Efter grundforløbet har du mulighed for at skifte studieretning. HF HF er en toårig studieforberedende ungdomsuddannelse, som især er rettet mod korte og mellemlange videregående uddannelser. Undervisningen sigter på at give et bredt fagligt grundlag, som giver dig lyst og mod til at læse videre. På HF kobles virkelighed og teori, så uddannelsen bliver så virkelighedsnær og vedkommende som muligt. Lektier og skriftligt arbejde integreres så vidt muligt i undervisningen, så der er gode muligheder for at få hjælp også efter skoletid i skolens læringscenter. På HF tilknyttes du en lærer som tutor, der gennem samtaler støtter din læring gennem hele uddannelsesforløbet. IB World School The IB Diploma Programme (IB) er til dig, der vil noget særligt. IB foregår på engelsk, er den bredest anerkendte internationale gymnasieuddannelse og gennemføres på to år. Du får fag inden for områder som kunst, sprog, samfundsfag og naturvidenskab. Og du møder unge fra hele verden, der ligesom dig er ambitiøse og drømmer om at lære endnu mere. Målet med uddannelsen er, at du skal gennemgå en rivende faglig og personlig udvikling, kunne begå dig i hele verden og, hvis du har lyst, kunne læse videre på udenlandske universiteter. Hvis ikke du er vant til at blive undervist på engelsk, starter du på den et-årige pre-ib uddannelse. Her bliver du forberedt sprogligt og fagligt på den udfordrende IB-uddannelse. Se også vores særlige folder om IB-uddannelsen på Langkaer.

Ingen er ens, og ingen lærer på samme måde. Det er vi meget bevidste om på Langkaer. Vores fornemste opgave er at møde de enkelte elever på det faglige niveau, de er på, og tilbyde dem de rigtige udfordringer ud fra det. Hver klasse er derfor tilknyttet et team bestående af lærere, studievejledere og læsevejledere, der alle står parate til at give den enkelte elev den rette støtte, vejledning og faglige udfordring. Man skal måske have hjælp til faglig læsning i et bestemt fag, måske har man brug for ekstra udfordringer i matematik, eller måske synes man, at det er alt for lidt med fire matematiktimer om ugen. Vi har stærke visioner om at støtte de dygtigste elever til at blive endnu bedre. Derfor arbejder vi til stadighed dels på at etablere nye talentprogrammer, og dels på at tilmelde talenterne allerede eksisterende programmer for at give dem de bedste muligheder for faglig udfordring. Her er et udvalg af den talentudvikling, der foregår på skolen for tiden: Samspils- eller soloundervisning i musik Som noget helt ekstraordinært tilbyder vi vores musikelever gratis soloundervisning i 2.g og 3.g, enten i sang eller på det instrument, der ønskes. Dette vil udvikle elevernes musikalske færdigheder og give selvtillid til at optræde i musicals, MGP arrangementer, musikcafeer og koncerter på og udenfor Langkaer. Vi bestræber os på, at undervisningen foregår på skolen, og at den varetages af lærere eller elever fra musikkonservatoriet. Vi dyrker talentet Langkaer Life Langkaer Life er Langkaers eget skoleblad med egen hjemmeside. Skribenterne er udvalgt af deres dansklærere på baggrund af gode skriveevner. I starten af skoleåret får eleverne et kursus i journalistisk formidling af en underviser fra Danmarks Journalisthøjskole. Gennem deres arbejde på Langkaer Life bliver skrivekompetencerne udfordret og udviklet, da eleverne får lov til at prøve kræfter med flere forskellige journalistiske genrer. De forskellige artikler i Langkaer Life spænder over reportager, anmeldelser, features og almindelige nyhedsartikler. Ekstra matematik Med talentudvikling i matematik sigter vi mod at give dygtige matematikelever et tilbud med flere faglige udfordringer, der vil opkvalificere deres matematiske kunnen og inspirere dem til en videregående uddannelse med matematik som adgangskrav. De enkelte matematiklærere udvælger de særligt talentfulde elever og tilmelder dem programmet. Talenterne mødes med en lærer ca. hver 3.uge, hvor forskellige matematiske emner behandles gennem enten foredrag eller studiekredse, hvor eleverne kan fordybe sig i et eller flere områder, som de finder særligt interessant.

Danske gymnasieelever spiller computerspil online med kinesiske unge og henter den samme musik på itunes som unge i New York. De træffer valg om uddannelse på linje med indiske unge og skal forholde sig til de samme globale udfordringer som unge i Egypten. Vi er en del af en global verden, og den skal vi kunne navigere hjemmevant og ubesværet i. For at få succes som globale medborgere skal der mere til end den distancerede kommunikation på de sociale medier. Man må møde hinanden i virkeligheden og selv opleve de kulturelle forskelle for at kunne forstå og håndtere dem. Globale Gymnasier Langkaer har siden 2009 været en del af netværket Globale Gymnasier. Gennem vidensdeling med en række andre gymnasier arbejder vi for at gøre det globale perspektiv nærværende i den daglige undervisning. Helt konkret betyder det, at der i en udvalgt klasse fokuseres særligt på projekter og forløb, som tager udgangspunkt i globale problemstillinger som f.eks. bæredygtig energi, fattigdom eller naturkatastrofer. Derudover arbejder Globale Gymnasier på at etablere partnerskaber med virksomheder, organisationer og andre skoler både på det lokale og det globale plan. Internationale muligheder Udveksling Har du som elev lyst til at engagere dig på den internationale scene, så er der gode muligheder på Langkaer. Udover vores almindelige studieture i 2.g sender vi flere gange om året udvalgte elever på udveksling. De elever, der kommer på udveksling, er enten blevet udpeget af deres lærere, eller de har skrevet en personlig ansøgning. Vi har partnerskoler i Beograd, Nanjing, Ramallah, Santiago de Compostela og Singapore, og i indeværende skoleår har vi haft elever på udveksling i Norge, Kina, Indien og Singapore. Raffles Institution, Singapore Hvert år i februar/marts sender vi 10-15 elever på 12 dages ekskursion til Raffles Institution, der er Singapores mest prestigefyldte skole. Tilsvarende får vi besøg fra Singapore en gang årligt i august. Udvælgelsen af elever til udvekslingen sker på baggrund af en personlig ansøgning. Skolernes fælles målsætning er at eleverne møder unge fra andre verdensdele, at de får indblik i andre kulturer, skolesystemer og politiske systemer, samt at der opstår venskaber og samarbejdsforhold mellem unge mennesker på tværs af geografiske og kulturelle forskelle.

Hvem er vi? Staci Menard Underviser i engelsk på STX og IB på fjerde år Fra Oregon, USA To me teaching means being able to empower students to take concepts and skills they already have and build on them; it means giving them information and introducing them to new ideas that broaden them as individuals. If I can share an idea with students that gets them to look at their life and the lives of others in a new or deeper way, then I am doing my job Niels Henrik Wurtz Underviser i fysik, matematik og informationsteknologi Har undervist på Langkaer i 35 år Jeg går op I at udnytte elevernes potentiale til sidste millimeter. Det er berigende at opleve elevers blomstring ved mødet med det faglige. At den dygtige elev klarer sig godt, er en selvfølge og naturligvis en glæde, men at også elever med vanskeligheder kommer langt, er det hele værd. Anne Karoline Iversen Underviser i musik og engelsk Studievejleder Har undervist på Langkaer i 25 år Jeg blev lærer, fordi jeg finder det spændende og meningsfuldt at være tæt på unge menneskers faglige og personlige udvikling. Efter 25 år synes jeg stadig, jeg lærer noget nyt hver dag. Jeg elsker, hvis både eleverne og jeg bliver dybt optagede af det, vi beskæftiger os med hvad enten det er at sætte en musical op eller læse en spændende tekst. Stine Overgaard Jørgensen Underviser i dansk og engelsk Student fra Langkaer i 2006 Har undervist på Langkaer i 2 år Jeg har vidst, at jeg ville være lærer, siden jeg selv gik i gymnasiet. Det er et fantastisk job, både fordi jeg får lov at beskæftige mig med det fag, jeg elsker, og fordi det er inspirerende at være sammen med unge mennesker. Jacob Rosgaard Petersen Underviser i idræt og samfundsfag Har undervist på Langkaer i 6 år Jeg synes, at kombinationen af det faglige indhold og den sociale interaktion med eleverne er super motiverende. Og som idrætslærer har jeg det ekstra privilegium, at jeg ser nogle andre sider og nogle andre kvaliteter ved eleverne, end dem man møder i klasseværelset. Det er enormt inspirerende og med til at gøre mit arbejde meget alsidigt.