RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER

RAMMEBESKRIVELSE FOR MUSIKSKOLER

Indhold Indhold 2 Indledning 3 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet 4 Uddrag af Musikloven Kapitel 2a. Musikskoler 4 De vejledende retningslinier for musikskoleundervisning 7 Vejledende standardvedtægter for musikskoler 10 Bekendtgørelse om musikalske grundkurser 14 Tilskudsbetingelser for MGK 16 Yderligere spørgsmål 17 Øvrige bestemmelser på musikskoleområdet: 21 Vejledning vedr. regnskabsskema for musikskoler 21 Case Story: Kulturstrategi giver bonus 23 Udviklingen på musikskoleområdet 2006-2010 25 Case Story: Ny inspiration på tværs af Norden 27 Problemkatalog vedrørende lovgivning m.v. på musikskoleområdet 29 Case Story: I Svendborg slår de ørerne ud 32 Case Story: Svendborg har sit eget byorkester 35 Musikskolerne som kulturskoler 36 Case Story: Kulturskolen giver pondus og profil 37 Eleverne på de musikalske grundkurser (MGK) 40 Afrapportering fra talentprojekter 2004-2008 44 Indledning 44 Talentudvikling på musikskoler 45 Analyse af indsatsen for talentudvikling på musikskoler 46 Fraværet af udviklingsaspektet 47 Strukturelle problemer af institutionel karakter 48 Case Story: Femkant med gevinst 49 2

Indledning Statens Kunstråds Musikudvalg besluttede i 2009 at bede Kunststyrelsen udarbejde en rammebeskrivelse for musikskoler som afløser for den Rammeplan for musikskoler, som Statens Musikråd udgav i 1995. Hensigten med rammebeskrivelsen er, at den skal danne grundlag for kunstrådets, musikudvalgets og forhåbentlig også andre interessenters fremtidige arbejde med musikskoleområdet. I rammebeskrivelsen indgår en række forskellige oplysninger, som Kunststyrelsen har indsamlet gennem årene: Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet, som blev udsendt til musikskoleledere, musikskolebestyrelser og musikskolernes kommunale bagland i 2010. Statistiske indberetninger vedrørende musikskolerne, som de fremgår af Rapport om musikskolevirksomheden 2006-10. Rapporten foreligger i sin fulde længde på www.kunst.dk. Oversigt over de problemer, som Kunststyrelsen registrerer i forbindelse med administrationen af de gældende bestemmelser på musikskoleområdet. Kunststyrelsens kulturskoleundersøgelse fra 2008 vedrørende musikskolernes undervisningstilbud i andre kunstarter end musik. En del af oplysningerne blev offentliggjort i DAMUSA Nyt i juni 2009, som kan findes på www.damusa.dk. Oplysninger om MGK-elevernes alder, køn, instrumentvalg med videre, som de fremgår af tilmeldinger til hjemmesiden for koordineret optag til MGK, www.musikalskgrundkursus.dk, som administreres af Kunststyrelsen. Herudover har Kunststyrelsen bedt journalist Martin Blom Hansen udarbejde fem artikler om musikskoler blandet andet ud fra følgende vinkler: Kommunalreformen, Musikskolen som kulturskole, Musikskolesamarbejde på tværs af kommunerne. Endelig indgår et sammendrag af Finn Holst Christensen afrapportering vedrørende Statens Kunstråds Musikudvalgs fordeling af midlerne til talentudvikling på musikskoleområdet siden 2004. Den fulde rapport kan findes på Danmarks Pædagogiske Universitets (DPU) hjemmeside www.dpu.dk. Niels Græsholm Musikskolekonsulent Kunststyrelsen September 2011 3

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende bestemmelserne på musikskoleområdet 290 personer var inviteret til at besvare spørgeskemaet en fra hver af grupperne musikskoleledere, musikskolebestyrelse og kommunalt bagland for hver af landets musikskoler. 221 har besvaret skemaet helt eller delvist, heraf 93 musikskoleledere, 58 repræsentanter for musikskolebestyrelserne, hovedsageligt bestyrelsesformænd, og 70 repræsentanter for kommunerne. Et spørgsmål dækker alle områder, nemlig om regler og lovgivning udgør en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden. For hvert punkt har det været muligt at besvare med Ja eller Nej hvis svaret er Ja, gives der mulighed for at angive begrundelse/forklaring. I det følgende er angivet en opsummering af de indkomne kommentarer. Uddrag af Musikloven Kapitel 2a. Musikskoler Besvarelse LBK nr. 184 af 3. januar 2008 Spørgsmål: Udgør Musiklovens bestemmelser vedrørende musikskoler Nej Ja en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at Musikloven ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet parter, som finder Musikloven begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. 3 a. Ved en musikskole forstås en skole, der tilbyder undervisning i musik til børn og unge Stk. 2. Musikskolen kan desuden tilbyde musikundervisning til voksne Stk. 3. Musikskolen har til formål at udvikle og fremme elevernes evner og kundskaber gennem sine undervisningstilbud samt i øvrigt at virke til fremme af det lokale musikmiljø Stk. 4. Kulturministeren fastsætter i samråd med Kunstrådet vejledende retningslinjer for musikskoleundervisning 60 51 56 167 32 14 8 54 73 58 60 191 13 4 3 20 84 64 60 208 5 1 1 7 77 61 56 194 13 2 4 19 Kommentarer: Det ses som en begrænsning, at statstilskuddet ikke omfatter musikundervisning af voksne og undervisning i andre kunstarter end musik, f.eks. dans, drama og billedkunst. Der savnes en nærmere definition af, hvad undervisning i musik omfatter og indeholder. Formålsbestemmelserne beskrives som ufuldstændige, da musikskolen også har til formål at supplere folkeskolens musikundervisning og bidrage til det professionelle musikliv gennem talentudviklingsarbejde. Retningslinjerne bør være bindende, f.eks. vedrørende talentudvikling. Der ønskes mere faglighed i samrådet; repræsentanter for musikskolerne og andre relevante parter bør deltage. 3 b. Musikskolerne drives som kommunale institutioner eller som selvejende institutioner med kommunalt tilskud. Kunstrådet kan dog godkende andre ordninger. Institutionernes vedtægter godkendes af Kunstrådet og af de tilskudsgivende kommuner. Kulturministeren udarbejder i samarbejde med Kunstrådet vejledende standardvedtægter for musikskoler. Stk. 2. Kunstrådet kan i særlige tilfælde tilbagekalde en godkendelse, der er meddelt efter stk. 1. Stk. 3. Enhver kommunalbestyrelse er forpligtet til at drive en musikskole, enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud. 88 61 54 203 1 1 6 8 88 61 58 206 1 4 0 5 82 61 58 201 9 2 3 14 Stk. 4. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 3, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 3 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag. 83 60 58 201 3 3 1 7 4

Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 3, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole. 74 60 58 192 16 4 4 24 Kommentarer: Det er en unødig og tidskrævende central styring, at Kunstrådet skal godkende vedtægterne. Disse skal yderligere være lettere at ændre, og godkendelsen af dem skal være forenelig med de kommunale bestemmelser, f.eks. vedrørende ledelse af kommunale institutioner. Nogle kommuner er for små til at drive en musikskole, og kommunerne bør selv afgøre, om de vil drive en. Forpligtelsen til at drive en musikskole bør omfatte minimumskrav til indhold, sæsonlængde, løn m.v. Til stk. 5 svarer de adspurgte bl.a., at bestemmelsen er begrænsende, idet den kan ødelægge det lokale musikmiljø og medføre for lang rejseafstand for nogle elever. Kulturaftaler garanterer ikke en optimal drift, idet midlerne til musikskolerne indenfor aftalen kan benyttes til andre formål. Samarbejde imellem kommuner, f.eks. vedr. talenter, er værdsat, men kommunerne bør selv afgøre, om de vil drive musikskole sammen. 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af musikskoler, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner eller andre. 79 55 49 183 12 6 10 28 53 44 36 133 36 17 17 70 Stk. 3. Kommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne. 57 37 33 127 31 23 23 77 Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at musikskoleelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. 76 53 42 171 13 8 12 33 Stk. 5. Staten udbetaler en foreløbig refusion i henhold til stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse. Refusionen udbetales ratevis forud. 86 57 52 195 2 5 5 12 Stk. 6. Endelig beregning af refusion i henhold til stk. 3 foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbigt udbetalte refusion. 72 52 49 173 18 9 5 32 Stk. 7. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år. 76 56 51 183 13 4 4 21 Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelserne i stk. 1-7. Stk. 9. Kommunen kan tilbyde børn og unge musikskoleundervisning gratis eller til nedsat betaling. 75 56 53 184 14 6 3 23 86 61 57 204 4 1 2 7 Kommentarer: Gennemgående udtrykkes der et ønske om en højere refusionsprocent til lærerlønsudgifter. Satsen burde fastlægges, evt. ved 25%. Budgetlægning vanskeliggøres ved en procent, der først beregnes efter indsendelse af budget samt af den komplicerede beregningsmodel. Det er ufleksibelt, at den endelige refusion ikke kan overstige den foreløbigt udbetalte refusion, f.eks. i tilfælde af stigende elevtal. Ved for lidt refusion bør der også kunne efterudbetales. Overførslen af statstilskuddet til kulturaftaler giver usikkerhed om økonomien og mulighed for kassetænkning statstilskuddet bør holdes ude af kulturaftalerne. Fripladser eller nedsat betaling bør være et lovkrav. 5

3 d. Kunstrådet kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. Stk. 2. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. Stk. 3. Kulturministeren kan i samråd med Kunstrådet fastsætte regler for musikalske grundkurser. 78 58 54 190 12 2 2 16 86 60 53 199 4 1 2 7 82 60 55 197 7 1 1 9 Kommentarer: Tilskuddet modsvarer ikke kravene til undervisningens indhold og omfang. Der bør indføres deltagerbetaling på niveau med betaling for alm. musikskoleundervisning med mulighed for friplads samt fradrag for kørselsudgifter. Samrådet bør have flere relevante repræsentanter fra f.eks. konservatorier, seminarer og MGK-centre. 3 e. Kunstrådet kan yde særlig støtte til etablering af musikskoler. 85 60 56 201 5 1 1 7 Stk. 2. Kunstrådet kan yde støtte til udlån af instrumenter eller til musikskolernes indkøb heraf. Stk. 3. Kunstrådet kan yde støtte til efteruddannelse af musikskolelærere. Stk. 4. Kunstrådet kan yde støtte til undervisning af forsøgsmæssig karakter og til udvikling og udgivelse af musikpædagogisk materiale. 82 61 56 199 9 0 1 10 85 59 56 200 6 2 1 9 90 59 57 206 1 2 0 3 Kommentarer: Da kommunalt drevne musikskoler er et lovkrav, er støtte til etablering af musikskoler en overflødig regel. Angående stk. 2, 3 og 4, så finder de adspurgte, at det enten ikke sker, eller at der ikke afsættes nok penge til det. 3 f. Der ansættes en musikskolekonsulent til at følge udviklingen på musikskoleområdet og til at bistå Kunstrådet i den praktiske udmøntning af musiklovens bestemmelser om musikskoler. 80 60 54 194 10 1 1 12 Kommentarer: Stillingen bør være fuldtids eller mere omfattende. 6

De vejledende retningslinier for musikskoleundervisning Besvarelse Udarbejdet af kulturministeren i samråd med Statens Musikråd Nej Ja Spørgsmål: Udgør de vejledende retningslinier for musikskoleundervisning en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at retningslinierne ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder retningslinierne begrænsende, er angivet med kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet 1. UNDERVISNINGSTILBUDDET Undervisningstilbuddet skal være bredt og så vidt muligt omfatte alle instrumentgrupper, såvel rytmiske som klassiske genrer, og såvel instrumental/vokal-undervisning som sammenspil. Musikskoler, hvis undervisningstilbud er begrænset i henseende til instrumentvalg, musikalsk genre, pædagogisk metode eller lignende, kan kun i særlige tilfælde modtage driftstilskud, som f.eks. hvor en musikskole indgår som en integreret del af kommunens samlede musikskoletilbud, som i sin helhed repræsenterer den forudsatte bredde, jf. ovenfor. Musikskolens sammenspilsundervisning bør udgøre en væsentlig del af musikskolens samlede aktivitet. 76 48 49 173 14 9 6 29 Kommentarer: Det er en belastning af den samlede økonomi, at en væsentlig del af musikskolens samlede aktivitet bør være sammenspilsundervisning, da sammenspil oftest er og ifølge Musikloven bør være gratis. Det er en hindring for udviklingen af musikskolevirksomheden, at aktiviteten afgrænses inden for kommunen særlig pædagogik eller undervisning i særlige instrumentgrupper bør kunne udbydes i kommunalt samarbejde, evt. med højere betaling for udenbys elever. Især mindre kommuner/musikskoler har vanskeligt ved at levere et passende bredt undervisningstilbud. Det bør være muligt at nedprioritere visse områder, hvis der i kommunen er andre aktører, der varetager området. De vejledende retningslinjer udgør en unødig detailstyring. Der bør være mulighed for undervisning i elektronisk musik, sangskriver, lydstudie samt de øvrige kunstarter: dans, drama, billedkunst osv. 2. LÆSEPLANER Musikskolen udarbejder læseplaner for samtlige undervisningstilbud. Planerne omfatter en beskrivelse af formål med undervisningen og dennes progression. 61 51 49 161 29 6 5 40 Kommentarer: Besvarelserne er delt mellem en gruppe, der mener, at læseplaner er begrænsende, ensrettende og en hindring for undervisernes metodefritid og musikskolens selvstyre, og en gruppe, der mener, at (landsdækkende) læseplaner bør være et krav for at op nå statstilskud, og at disse skal godkendes af Kunstrådets musikudvalg. 3. LÆSEÅR Musikskolens undervisning bør følge folkeskolens undervisningsår, men som minimum omfatte 36 undervisningsuger. 63 53 46 162 28 4 8 40 Kommentarer: Manglende fleksibilitet nogle undervisningstilbud bør kunne tilrettelægges med kortere sæsonlængde, hvis f.eks. økonomien ikke rækker i sparetider. Når staten ikke sikrer et minimumsbudget, er det selvmodsigende med denne type krav bestemmelsen bør følges op med et krav om minimumstilskud pr. borger. Et bør er en hindring for musikskolens udvikling, da økonomien ikke sikres til 36 uger bør ændre til skal. Bør bestemmes lokalt. Bestemmelsen fordrer et tæt samarbejde med folkeskolen, hvor folkeskolens kalender, aktiviteter og lokalefordeling kendes og det er svært i praksis. 7

4. MUSIKALSK GRUNDKURSUS (MGK) Kulturministeren udarbejder i samråd med Statens Musikråd særskilte retningslinier for undervisning og drift af de statsstøttede musikalske grundkurser. 86 55 54 195 3 2 1 6 Kommentarer: Andre aktører bør inddrages: musikskolerne, konservatorier, universiteter, seminarier og det professionelle musikmiljø. 5. ELEVERNE Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i en eller flere kommuner. Musikskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne. Geografisk betingede begrænsninger i musikskolens undervisningstilbud inden for den/de kommuner, musikskolen er etableret for, må ikke forekomme. Såfremt musikskolen af økonomiske grunde ikke kan imødekomme alle ansøgninger om optagelse, kan der indføres kvoteringsordninger for forskellige aldersgrupper. Der kan ligeledes indføres kvotering m.h.p. at sikre genremæssig bredde og rekruttering af elever til instrumenter, som det lokale amatørmusikliv i særlig grad savner. 64 47 49 160 27 10 5 42 Kommentarer: Den tilskudsberettigede undervisning bør også omfatte voksne eventuelt med midler fra folkeoplysningen. Med de nye og større kommuner er det vanskeligt at opfylde kravet om geografisk spredning. Der mangler en bestemmelse for, hvor langt en musikskoleelev må have til undervisningen. Det er vigtigere at sikre velindrettede lokaler, et inspirerende og udviklende læringsmiljø og et ordentligt arbejds- og undervisningsmiljø end at sikre geografisk spredning. Unødig detailstyring. Behandlingsgaranti dvs. maks. 13 mdr. ventetid til plads i musikskolen kan sikres med et højere statstilskud på min. 20 %. 6. ELEVBETALING Elevbetaling for børn og unge under 25 år må fra og med 1993 ikke overstige 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift. Bruttoudgiften ved skolens drift ansættes til lærerlønsudgiften plus 25%. Lærerlønsudgiften omfatter lærerløn, lederløn, souschefløn, kørselsgodtgørelse, pensionsbidrag og ATP/AUD. Elevbetalingsprocenten beregnes på grundlag af musikskolens samlede elevbetaling for børn og unge under 25 år. Elever, der supplerer instrumental- eller vokalundervisningen med deltagelse i henholdsvis sammenspil eller kor, bør tilbydes denne undervisning gratis. 72 45 43 160 19 12 12 43 Kommentarer: Elevbetalingen er for høj den bør være maks. 25 % (enkelte foreslår en maksimal grænse på 20%) og for at sikre mod social skævvridning bør maks. grænse for undervisningstaksten være 2.500 kr. Det bør være muligt at hæve prisen for lav elevbetaling giver færre aktiviteter. Aldersbegrænsningen er uhensigtsmæssig. Beregningsmåden er for kompliceret det er svært at lave budgetter og få regnskabet til at hænge sammen. Hvis deltagerbetalingen ligger tæt på 1/3, er der risiko for, at den overskrides, da lærerlønsudgiften kan svinge en smule. En model, hvor musikskolen og kommunen har sikkerhed for, at kravet kan indfries, er ønskelig. Sammenhængen mellem lærerløn og tilskud er forældet. Ledende administratorer (uden musikfaglig baggrund) bør være omfattet af refusionsordningen. For musikskolens trængte budgetter og for motivationen til at komme stabilt til sammenspil kan det være en fordel, at man skal betale lidt for dette tilbud. Bestemmelsen bør ikke kun være vejledende. Musikskolerne er kommunale, og staten skal ikke styre skolernes økonomi. 8

7. LÆRERE OG LEDER Som lærere og ledere ved musikskoler bør fortrinsvis ansættes ansøgere med følgende kvalifikationer: Statsprøvede musikpædagoger Andre musikundervisere og musikere med de fornødne pædagogiske og faglige kvalifikationer. Cand.mag. og cand.phil. i musik med bestået pædagogikum Mag.art. og cand.pæd. i musik Den 3-årige uddannelse i rytmik Fastansatte undervisere inden for det musikalske fagområde ved: a) konservatorier b) universiteter c) seminarier d) Danmarks Lærerhøjskole 79 51 45 175 11 5 10 26 Kommentarer: Af svarene fremgår to forskellige holdninger. På den ene side ses bestemmelsen som unødvendig. På den anden side ønskes det bl.a., at ledere såvel som lærere bør have kvalifikationer på konservatorieniveau. Ang. ledere mener den ene side, at en begrænsning i, hvem der kan ansættes, er hæmmende for musikskolevirksomheden. Den anden mener, at der f.eks. bør være krav om lederuddannede musikskoleledere. 8. YDRE RAMMER FOR UNDERVISNINGEN Det bør sikres, at undervisningens ydre rammer er egnede til formålet, således at undervisning og sammenspil kan finde sted i lokaler, der har en rimelig størrelse og er hensigtsmæssigt indrettet i henseende til akustik og lydisolering. Der bør ved indretningen af undervisningslokaler til musikskoler tages videst muligt hensyn til, at undervisning af handicappede kan finde sted. Det bør sikres, at eleverne har mulighed for at låne instrumenter og/eller leje dem billigt. 75 54 49 178 16 3 5 24 Kommentarer: Udlejning af instrumenter er bekostelig både i tid og økonomi. Virkeligheden lever sjældent op til beskrivelsen. Folkeskolernes lokaler er ikke velegnede til formålet, og ofte er lokalerne ikke tilgængelige. Der bør kunne søges tilskud og teknisk bistand til opførelse af egnede huse og lokaler. Bestemmelsen vedrørende de fysiske rammer bør også omfatte medarbejdernes faglige miljø. Ved decentral undervisning er det svært at etablere et attraktivt miljø for lærerne. Bestemmelsen er unødigt regelrytteri. Ydre rammer er et lokalt anliggende. Musikskolerne er i øvrigt omfattet af arbejdsmiljø- og undervisningsmiljølovgivningen. 9. SAMARBEJDE MED FOLKESKOLEN OG HJEMMENE Musikskolens ledelse er ansvarlig for etablering og opretholdelse af samarbejde med folkeskolen f.eks. gennem mødevirksomhed og kontaktlærerordninger. Ligeledes tager musikskolens leder initiativ til samarbejde med hjemmene. 68 47 51 166 23 10 4 37 Kommentarer: Det er begrænsende, at alene musikskolen er forpligtet på samarbejdet med folkeskolen en tilsvarende bestemmelse findes ikke for folkeskolen. Ansvaret for samarbejdet ligger ikke hos musikskoleledelsen, men derimod hos den kommunale forvaltning. Samarbejdet med folkeskolen afhænger af, hvad musikskolens overordnede funktion er: Er det at udbyde musikundervisning til interesserede/motiverede, eller er det at varetage opgaven med almen musisk dannelse af børn og unge i et bredere perspektiv? Det er uklart og bør revurderes/-formuleres. Musikskolen bør i lige så høj grad være forpligtet til at samarbejde med andre typer af institutioner: fx friskoler, gymnasier, børnehaver, klubber, foreningslivet. Statens Musikråd 28. oktober 1991 J.nr. 31-36-91 9

Vejledende standardvedtægter for musikskoler Besvarelse Standardvedtægterne er udarbejdet af kulturministeren i samråd med Kunstrådet med hjemmel i musiklovens 3 b, stk. 1, og er gældende fra 1. januar 2007. Spørgsmål: Udgør de vejledende standardvedtægter for musikskoler en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at standardvedtægterne ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder standardvedtægterne begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Nej Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Ja Kommune Samlet 1. Navn og status Musikskolen er en kommunal institution eller en selvejende institution (en fond) med kommunalt tilskud med hjemsted i X kommune. Er musikskolen en fond, skal det af vedtægterne fremgå, hvilket beløb aktiverne andrager ved tidspunktet for institutionens etablering. 2. Formål Musikskolen har til formål: - gennem udvikling af elevernes kreative evner inden for musikalske udtryk at skabe forudsætninger for livslang, aktiv deltagelse i musiklivet som udøvere og lyttere, - at bibringe den enkelte elev instrumentale/vokale færdigheder som forudsætning for personlig musikalsk udfoldelse, såvel i fællesskab med andre som individuelt, idet der tages hånd om den enkeltes forudsætninger og talent - gennem beskæftigelse med musik at medvirke til elevernes personlighedsudvikling, samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab, - at virke til fremme af det lokale musikmiljø. 3. Indhold Musikskolen tilbyder undervisning i musik til alle børn og unge op til 25 år i kommunen. Musikskolen kan give særlige tilbud til talentfulde elever eller til elever med særlige behov. Musikskolen kan endvidere tilbyde undervisning til voksne. 86 55 54 195 5 2 0 7 85 55 50 190 6 2 4 12 72 51 51 174 19 5 3 27 Kommentarer 1-3: Undervisningstilbuddet bør omfatte alle kunstarterne og også være for voksne, evt. i medfør af fritidsloven, men i musikskolens regi. Fokus bør være på opbygning af en fælles kultur i institutionen, ikke på den enkelte elev. Talentundervisning bør være obligatorisk. Bestemmelserne er en hindring for udviklingen af et tværkommunalt tilbud. Det bør være muligt at tilbyde undervisning til elever fra nabokommuner uden ekstrabetaling. Der er ikke kommunal økonomi til at tilbyde undervisning til alle børn og unge i kommunen. Det bør være muligt at begrænse tilbuddet til de målgrupper, der ikke har mulighed for andre lokale tilbud. 10

4. Bestyrelsens sammensætning Bestyrelsen består af 5-11 medlemmer. Heraf udpeges: 1-2 af kommunalbestyrelsen 1-4 af og blandt musikskolens forældre 1 af og blandt støttekredsens medlemmer (hvis en sådan findes, jf. 9) 1-2 af og blandt musikskolens medarbejdere 1-2 af og blandt musikskolens elever 1 repræsentant for folkeskolen. Efter kommunalbestyrelsens beslutning kan der desuden udpeges repræsentanter fra andre institutionstyper og samarbejdspartnere. Der udpeges en suppleant for hvert medlem. Alle medlemmer har stemmeret. Elever der ikke er myndige overværer dog ikke den del af drøftelserne der angår enkelte elever eller lærere, ligesom de ikke har stemmeret for så vidt angår de i 5 b nævnte forhold. Ansatte ved musikskolen kan ikke vælges som forældre- eller støttekredsrepræsentanter. 76 52 42 170 15 4 12 31 Bestyrelsen konstituerer sig med formand og næstformand. Bestyrelsens medlemmer udpeges for 2 år ad gangen. De af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer vælges dog for hele kommunalbestyrelsens funktionsperiode. Genvalg kan finde sted. 5. Bestyrelsens opgaver og ansvar a. Bestyrelsen har over for kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for musikskolens virksomhed i det omfang, kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, og med respekt for de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger vedrørende mål og rammer m.v. Bestyrelsen skal i samarbejde med ledelsen sikre samarbejdet mellem folkeskolen og musikskolen, mellem musikskolen og dens øvrige samarbejdspartnere samt mellem hjemmene og musikskolen. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. b. Bestyrelsen indstiller til kommunalbestyrelsen ved ansættelse og afskedigelse af musikskolens leder. Bestyrelsen indstiller musikskolens budget og det reviderede regnskab til kommunalbestyrelsens godkendelse. 6. Bestyrelsesmøder Bestyrelsesmøder afholdes mindst 4 gange årligt, og indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel af formanden med angivelse af dagsorden. 2 medlemmer af bestyrelsen kan begære afholdt ekstraordinært bestyrelsesmøde. Begæringen skal være skriftlig og være vedlagt forslag til dagsorden. Formanden indkalder bestyrelsen snarest muligt efter begæringen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindelig stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Musikskolens leder deltager i bestyrelsesmøderne som sekretær for bestyrelsen. 75 52 45 172 16 5 8 29 85 52 48 185 5 4 5 14 11

Kommentarer til 4-6: Kommunalbestyrelsen bør selv bestemme, om den vil repræsenteres i musikskolebestyrelsen versus: Det bør være et lovkrav, at kommunalbestyrelsen skal være repræsenteret i musikskolebestyrelsen (jf. ungdomsskoleloven). Musikskoler har brugerråd, ikke bestyrelser kommunalbestyrelsen er musikskolens bestyrelse. Kompetencen vedr. ansættelse og afskedigelse af lederen samt for regnskab ligger hos forvaltningen bestyrelsen har alene udtaleret og er høringspart i sager, som vedrører musikskolen. Ansvaret for budget og kommunalt tilskud ligger hos kommunalbestyrelsen. Det overordnede økonomiske, personalemæssige og pædagogiske ansvar ligger hos musikskolelederen. Bestyrelsen er musikskolens rådgivende organ, forældrenes talerør m.v. Bestyrelsen bør være mindre og bør sammensættes af personer med kompetencer, der kan sikre økonomi, markedsføring m.v. Kun i selvejende institutioner uden kommunalt tilskud har bestyrelsen budgetansvar. Ansvaret for samarbejdet med folkeskolen ligger på forvaltningsniveau det er en begrænsning, at en modsvarende bestemmelse for samarbejde med musikskolen ikke findes for folkeskolen. Unødig detailstyring: Tilrettelæggelsen af møder, behov for antal møder, dagsordensvarsler m.v. bør være lokal afgørelse. Det er ikke demokratisk, at formandens stemme er udslaggivende. 7. Musikskolens leder og daglige drift Musikskolens leder skal have de fornødne pædagogiske og administrative forudsætninger. Lederen skal som udgangspunkt have kvalifikationer svarende til en lærer ved musikskolen. Der henvises til punkt 7 i de vejledende retningslinjer for musikskoler. Musikskolens leder har over for bestyrelsen det pædagogiske og administrative ansvar for tilrettelæggelse og afvikling af musikskolens undervisning i overensstemmelse med såvel musikskolens vedtægter, kommunalbestyrelsens og bestyrelsens beslutninger og regler og retningslinjer fra kulturministeriet og Kunstrådet. 8. Økonomi, budget og regnskab Musikskolens virksomhed gennemføres med tilskud fra kommune, stat og eventuelt andre samt elevbetaling i henhold til musiklovens bestemmelser herom. Musikskolens regnskabsår følger kalenderåret. Musikskolens leder udarbejder hvert år på baggrund af den udmeldte budgetramme et budgetforslag til bestyrelsen. Bestyrelsen fremsender budgettet til godkendelse i kommunalbestyrelsen inden den af kommunalbestyrelsen fastsatte tidsfrist. Bestyrelsen fremsender herefter inden den fastsatte tidsfrist det godkendte budget til Kunstrådet sammen med en ansøgning om statstilskud. Driftsregnskab udarbejdes og forsynes med revisionspåtegning af kommunens revisor og fremsendes med bestyrelsens godkendelse til kommunen og Kunstrådet inden de fastsatte frister. Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med de regler, som kulturministeren fastsætter for musikskoler i medfør af musiklovens 12 a. Er institutionen selvejende (en fond) hæfter den alene med sin formue for de forpligtelser, som lederen og bestyrelsen lovligt pådrager musikskolen. Institutionen må ikke uden kommunalbestyrelsens forudgående samtykke optage lån, afhænde, pantsætte eller udleje institutionens faste ejendom eller benytte ejendommen til andet formål end anført i denne vedtægt. Et eventuelt overskud på driften skal anvendes til det i 2 nævnte formål. 80 49 47 176 10 8 7 25 83 52 46 181 8 4 7 19 12

Kommentarer til 7-8: Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med de ændrede behov for ledelse af kommunale institutioner: - ledelsen kan være delt mellem personer med forskellige kvalifikationer: ledelsesmæssige, administrative, musiske, pædagogiske. Det er ikke afgørende, om lederen har gennemført en musikuddannelse på højt niveau. Det bør være op til kommunalbestyrelsen/-forvaltningen at fastsætte evt. formelle krav til lederkvalifikationer. - der bør være krav om lederuddannelse jf. kravene til tillids- og sikkerhedsrepræsentanter. - i flere større kommuner godkendes ansøgning og regnskab ikke af byrådet, men i forvaltningen. Bestyrelsen har ingen reel kompetence mht. budget og regnskab indflydelsen er begrænset til fremsendelse af høringssvar til kommunalbestyrelsens budgetoplæg. Ledelsen har over for kommunen ansvaret for udarbejdelse af budget. 9. Støttekreds For at opfylde musikskolens formål om at virke til fremme af det lokale musikliv kan der oprettes en støttekreds. I støttekredsen optages personer eller foreninger, som ved økonomisk eller praktisk bistand kan medvirke til opfyldelse af musikskolens formål, eller som på anden måde støtter formålet. Mindst en gang om året indkalder musikskolens bestyrelse støttekredsens medlemmer til møde. 88 56 52 196 3 1 2 6 Kommentarer: Unødig detailstyring. Indkaldelse til møde med musikskolebestyrelsen er unødvendigt, da støttekredsen er repræsenteret i bestyrelsen. 10. Vedtægter Vedtægter udarbejdes af bestyrelsen og skal godkendes og underskrives af bestyrelsesformanden, kommunalbestyrelsen og Kunstrådet. Vedtægterne kan ændres, når 2/3 af de fremmødte bestyrelsesmedlemmer på 2 på hinanden følgende bestyrelsesmøder beslutter sig herfor. Bestyrelsesmøderne skal afholdes med mindst 14 dages mellemrum. Kommunalbestyrelsen og Kunstrådet skal forelægges alle ændringer til godkendelse. Er musikskolen selvejende (en fond) skal mere betydelige ændringer, herunder formålsændringer, desuden forelægges Civilretsdirektoratet til godkendelse i henhold til fondsloven. 90 55 50 195 1 2 4 7 Kommentarer: Kunstrådets godkendelse af vedtægter er unødig detailstyring kommunerne skal blot sikre, at lovens krav overholdes. En kommunal institution skal ikke have vedtægter. 11. Ophør Musikskolens drift skal indstilles, hvis kommunalbestyrelsen efter samråd med musikskolens bestyrelse beslutter sig for musikskolens ophør. Er musikskolen selvejende (en fond) skal beslutning om musikskolens ophør godkendes af Civilretsdirektoratet i henhold til fondsloven. Viser en opgørelse ved musikskolens ophør, at der fremkommer en nettoformue, når alle kreditorer er betalt, anvendes nettoformuen efter kommunalbestyrelsens bestemmelse til beslægtede formål i kommunen. Bestyrelsen skal ved musikskolens nedlæggelse fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af aktiver og passiver er tilendebragt. 83 50 53 186 8 6 1 15 Kommentarer: Bestemmelsen bør bringes i overensstemmelse med Musikloven: Musikskolens drift kan ikke indstilles, da kommunen er pligtig at drive musikskolevirksomhed. Vedtægterne underskrives af musikskolebestyrelsen og godkendes af kommunen og Kunstrådet. 13

52 ud af de adspurgte har angivet, at de ønskede at besvare spørgsmål vedrørende Bekendtgørelsen for musikalske grundkurser og Tilskudsbetingelser for MGK. Bekendtgørelse om musikalske grundkurser Besvarelse I medfør af 3 d, stk. 3 i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 Nej Ja af 29. november 2003, som ændret ved lov nr. 561 af 24. juni 2005 fastsættes: Spørgsmål: Udgør Bekendtgørelse om musikalske grundkurser en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Hovedparten af de adspurgte parter svarer, at bekendtgørelsen ikke er begrænsende for musikskolens drift og udvikling. Svarene fra de parter, som finder bekendtgørelsen begrænsende, er angivet i kursiv nedenfor. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Kursets formål og struktur m.v. 1. Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde. Stk. 2. MGK er et 3-årigt overbygningskursus knyttet til én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang. 23 12 8 43 6 1 1 8 12 11 8 31 17 2 1 20 Stk. 3. Undervisningen er gratis for eleverne. 26 12 8 46 3 1 1 5 Stk. 4. Kunstrådet fastsætter tilskudsbetingelser for de musikalske grundkursers faglige indhold og undervisningsforløb samt for afholdelse og bedømmelse af optagelses- og afgangsprøver. 28 13 9 50 1 0 0 1 Kommentarer: Formålsparagraffen har været drøftet flere gange i forbindelse med omstruktureringen af MGK den bør nu lyde: 1. Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er dels at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse og dels at styrke musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv. MGK indgår som et væsentligt element i forberedelsen af ansøgere til uddannelserne som musikere og musikpædagoger ved landets musikkonservatorier og øvrige videregående musikuddannelser. Stk. 2. MGK er som udgangspunkt et 3-årigt overbygningskursus tilknyttet en eller flere musikskoler i samarbejde. Hvor særlige forhold taler for det, kan der dispenseres fra det 3-årige forløb. Med centraliseringen i den nye MGK-struktur vanskeliggøres indsatsen for det lokale musikliv i miljøer uden for MGKcentrets kommune. Gymnasiereformen hindrer samarbejdet med MGK lovgivningen på de to områder bør samtænkes. Kurset bør være SU-berettiget for så vidt, at kurset lever op til SU-bestemmelserne. Musikskolerne bør inddrages i udarbejdelse af fagligt indhold m.v. Finansiering 2. Kunstrådet yder støtte til musikalske grundkurser indenfor en ramme, der afsættes på finansloven. 24 8 7 39 5 5 2 12 Kommentarer: Rammebeløbet til MGK er for lavt i forhold til efterspørgsel og talentmasse beløbet skal modsvare de faktiske udgifter inkl. drift. Da de statslige midler er små, fordres der et stort kommunalt tilskud til MGK. Fordelingen af midler mellem MGK-regionerne bør revideres. Undervisningsplaner 3. MGK skal udarbejde planer for undervisningen i hovedfag, almene fag og valgfag. Planerne skal beskrive undervisningens formål og indhold og indebære en progression, som fører frem til et standpunkt, der giver mulighed for at bestå en optagelsesprøve ved et musikkonservatorium. 26 13 9 48 2 0 0 2 14

Stk. 2. Undervisningsplanerne godkendes af Kunstrådet. Det er en forudsætning for at Kunstrådet kan yde tilskud til MGK, at undervisningsplanen er godkendt. 28 13 9 50 0 0 0 0 Kommentarer: Undervisningsplanerne bør tilføjes en beskrivelse af, hvordan den studerende fortsat kan styrke musikmiljøet i nærområdet. For at tilpasse undervisningsplanerne til konservatoriernes optagelseskrav fordres en hurtigere sagsbehandling mht. Kunstrådets godkendelse. Eleverne 4. På MGK optages unge mellem 14 og 25 år. Kurserne kan dispensere fra aldersgrænserne i særlige tilfælde. Stk. 2. Adgangskravet til MGK er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøverne skal have ekstern censur ved en fagcensor og en gennemgående censor, der har tilknytning til et konservatorium. Der kan suppleres med intern fagcensor. Stk. 3. På basis af censorernes faglige vurdering træffer det enkelte MGK beslutning om optag af nye elever, idet hensyn til holdsammensætning, sammenspilsmuligheder, musiklivets behov m.v. også kan indgå i vurderingen. Stk. 4. Begrundelse for afslag på optagelse skal meddeles den pågældende ansøger skriftligt. 29 13 9 51 0 0 0 0 25 13 9 47 4 0 0 4 28 12 9 49 1 1 0 2 27 13 9 49 2 0 0 2 Kommentarer: Kravet om ekstern fagcensor synes unødigt, fordyrende og til tider vanskeligt at opfylde især for MGK i udkantsområder. Udtalelse fra hjem-musikskolen vedr. elevens engagement m.v. bør indgå i optagelsen, og meddelelse om evt. afslag bør sendes til hjem-musikskolen mhp. opsamling. Års- og afgangsprøver 5. Kravene til årsprøver fastsættes af det enkelte MGK. For at blive indstillet til en års- og afgangsprøve skal eleven have deltaget i mindst 80 % af undervisningen i alle fag. MGK kan dispensere fra denne regel, f.eks. i forbindelse med bevilget orlov. Stk. 2. Afgangsprøven ved MGK skal dokumentere, at eleven behersker sit hovedfag og de almene fag på et niveau, som mindst svarer til en bestået optagelsesprøve ved et musikkonservatorium. Ved bedømmelsen gives karakter efter den karakterskala, som gælder for gymnasieskolerne. Afgangsprøverne i hovedfag skal have ekstern censur ved en fagcensor og en gennemgående censor, der har tilknytning til et konservatorium. Der kan suppleres med intern fagcensor. For så vidt kravene til afgangsprøver i valgfag fastsættes de af det enkelte MGK. Stk. 3. MGK udsteder bevis for gennemført kursus. Beviset skal indeholde karakter samt en beskrivelse af elevens musikalske niveau og kursets faglige indhold. 28 12 9 49 1 1 0 2 26 12 9 47 3 1 0 4 28 13 9 50 1 0 0 1 Kommentarer: Årsprøver bør være ens i hele landet. Hvis eleven allerede har bestået optagelsesprøve til konservatoriet bør afgangsprøven kunne bortfalde eller ekstern censur bør kunne udelades. Afgangsprøven bør suppleres med en detaljeret kompetenceevaluering, der tilsammen danner en karakter prøven bør omfatte facetter, der åbner flere uddannelsesmuligheder. Kursets faglige indhold hører ikke hjemme i et eksamensbevis det bør i stedet fremgå af bekendtgørelsen. 15

Behandling af klager 6. Klager i forbindelse med undervisning og drift stiles til musikskolebestyrelsen. Klager i forbindelse med procedurefejl ved optagelses- og afgangsprøver stiles til Kunstrådet. 25 13 8 46 4 0 1 5 Kommentarer: Bestemmelsen bør tilpasses den nye MGK-struktur m.v., f.eks.: Klager i forbindelse med undervisning og drift stiles til ledelsen af MGK, koordinationsudvalget eller til repræsentantskabet. Klager i forbindelse med procedurefejl ved optagelses- og afgangsprøver stiles til Statens Kunstråd. 7. Nærværende bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2007 Tilskudsbetingelser for MGK Besvarelse Tilskudsbetingelserne for MGK er blevet revideret siden gennemførelsen Nej Ja af spørgeskemaundersøgelsen, og på en række områder er spørgsmål og besvarelser derfor ikke tidssvarende/relevante. Besvarelser for de områder, som fortsat indgår i tilskudsbetingelserne for MGK, er medtaget her. Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Ledere Bestyrelse Kommune Samlet Sæsonlængden for MGK bør så vidt muligt følge musikskolens, dog minimum 36 uger pr. år. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne kan følge anden skolegang ved siden af MGK. 21 11 9 41 6 1 0 7 Bevillingen til MGK er ikke tilstrækkelig til, at denne betingelse kan opfyldes. Der ønskes større fleksibilitet, f.eks. 33 uger + temauger. Kombinationen af fuldt gymnasie-/skoleforløb og et fuldt MGK er vanskelig at nå. Der skal foreligge godkendte undervisningsplaner jvf. bekendtgørelsens 3. Kunstrådet godkender en af MGK-lederne udfærdiget liste over fagcensorer og gennemgående censorer til optagelsesprøverne. (Bestemmelse og besvarelser vedr. gammel karakterskala under dette punkt er sorteret fra, da 7-trins skalaen er indført med de nye tilskudsbetingelser) 28 13 9 50 0 0 0 0 26 13 9 48 2 0 0 2 Den gennemgående censor behøver ikke dække mere end et center. Godkendelse af fagcensorer er micromanagement og har ingen faglig relevans. MGK-lederne er kompetente til denne opgave. Optagelsesprøve: Hovedfag: Til prøven i hovedfag udføres mindst to stykker musik af forskellig karakter, hvoraf et kan udføres solistisk. Hvis hovedfaget er rytmisk, skal prøven indeholde improvisation, herunder gehørs- improvisation. Hvis hovedfaget er klassisk, skal prøven indeholde skalaspil med op til 3 fortegn. Endvidere prøves i lettere prima vista-spil. Evt. biinstrument Almene fag: Der aflægges en mundtlig prøve i elementær hørelære, herunder i imitation af foresungne/forespillede fraser og rytmer samt i eftersyngning af tonerne i forespillede akkorder. Prøvernes varighed: Prøverne bør have en samlet varighed på ca. 15 min. 24 12 9 45 3 0 0 3 16

Sammenspil/kammermusik er problematisk for en række instrumenter: harpe, guitar, klaver og accordeon. Disse instrumenter bør fritages for sammenspil/kammermusik. Bestemmelsen rummer ikke mulighed for prøver i elektronisk musik, musik på laptop. Kunstrådet godkender en af MGK-lederne udfærdiget liste over fagcensorer og gennemgående censorer til afgangsprøverne i hovedfag. 25 13 9 47 2 0 0 2 Totalt micromanagement og rent bureaukrati. I bedste fald spild af tid for ledere og Statens Kunstråds Musikudvalg. Afgangsprøverne har for stor vægt. Målsætningen er at nå et niveau, så en optagelsesprøve kan bestås. Og er man testet her, må det være nok. Er man ikke testet, vil en koncert kunne erstatte afgangsprøven. Som lærere og ledere ved Musikalsk Grundkursus ansættes: 1) Kandidater med konservatorieuddannelse. 2) Andre musikundervisere og musikere med tilsvarende pædagogiske og faglige kvalifikationer. Til MGK knyttes en eller flere koordinatorer, der sammen med ledelsen repræsenterer kompetence i såvel klassisk som rytmisk musik og musikpædagogik. 26 13 9 48 2 0 0 2 Vedr. de sidste 3 linjer: Betegnelsen klassisk og rytmisk er ikke dækkende for de nye og evt. fremtidige genrer inden for MGK. Der kunne eksempelvis nævnes ToneSpace/elektronisk musik og folkemusik. Der bør således benyttes en formulering, som er mere fremtidssikret. Der bør i denne forbindelse tages stilling til, om koordinatorerne skal repræsentere en fagkompetence inden for de på stedet værende genrer, eller om der blot kan sidde en enkelt koordinator, som varetager samtlige genrer. - En vigtig problematik, som er meget aktuel, og der overordnet bør tages stilling til med henblik på kvaliteten i udviklingen af MGK. Andre konstruktioner i koordinatorer bør være mulige f.eks. afdelingsledelse i de nye, store MGK-centre Instrumentalundervisningen kan udføres på mindre hold, når det findes fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt. Holdundervisning kan tilrettelægges så det er fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, f.eks. niveau- eller genredelt. MGK-lederen bemyndiges til at give dispensation for deltagelse i undervisningen til elever, som ad anden vej har erhvervet sig tilsvarende færdigheder i almene fag. MGKlederen kan ligeledes tildele elever ekstraundervisning, hvor det skønnes nødvendigt. MGK-lederen kan efter ansøgning bevilge orlov. MGK-forløbet afrapporteres efter Kunstrådets anvisninger. Fravigelse af ovenstående tilskudsbetingelser kan kun ske efter ansøgning hos Kunstrådet. 28 12 9 49 0 0 0 0 26 12 8 46 2 0 1 3 Evt. overskud eller underskud bør kunne overføres mellem budgetår. Mulig overførselsret mellem årene bør etableres. Ellers kan fleksibiliteten ikke lade sig gøre. Yderligere spørgsmål: Findes der anden lovgivning statslig eller kommunal og andre bestemmelser, der udgør en begrænsning for driften og udviklingen af musikskolevirksomheden? Af 87 besvarelser angiver 30, at der enten ikke findes anden lovgivning, der udgør en begrænsning, eller at de ikke kender til den. De øvrige 57 finder følgende begrænsninger: Folkeskoleloven og øvrige bestemmelser vedr. folkeskolen: Musikskolen er forpligtet til at samarbejde med folkeskolen, men der findes ikke en tilsvarende forpligtelse for folkeskolen til at samarbejde med musikskolen. Samarbejdet med folkeskolen er hindret af rigide faggrænser og overenskomster. Bestemmelser vedrørende folkeskolen, der hindrer forsøg med tandlægemodel for musikskoleundervisning så en elev kan forlade undervisning i f.eks. matematik for at modtage klaverundervisning. 17

Kombinationsbeskæftigelsescirkulæret er en hindring for ansættelse mellem folkeskole og musikskole. Ved kombinationsansættelse er det kun folkeskolen, der kan være ansættende myndighed, ikke musikskolen. I øvrigt kunne fællesansættelser også omfatte andre undervisningsinstitutioner, f.eks. højskoler og aftenskoler. Grundloven: Det er en begrænsning, at man ikke kan tage forældrebetaling for musikskoleundervisning, der foregår i folkeskoleregi eller i skoletiden. Forvaltningsloven: Forvaltningsloven forhindrer, at børn og unge kan modtage musikskoleundervisning i andre kommuner end hjemkommunen. Det bør være muligt at tilbyde børn i yderområdet af en kommune undervisning i en nabokommune, og det bør være muligt at tilrettelægge undervisning på tværs af kommunegrænser, specielt for små kommuner, der ikke har midler til et tilstrækkeligt bredt tilbud. Kommunale regler: Der savnes mulighed for at spare op mhp. gennemførelse af større musikskoleprojekter. Lov om SU: SU-bestemmelser er en hindring for unge, som vil søge på MGK som fuldtidsstudium. Elever med tilstrækkeligt timetal bør kunne modtage SU på linje med andre ungdomsuddannelser. Overenskomst: Den meget løse formulering omkring arbejdstid betyder, at man i praksis kun kan redegøre for 40% af lærernes arbejdstid. Arbejdstidsreglerne begrænser mulighed for tilrettelæggelse af særlige undervisningsforløb, koncerter, turneer mv. Folkeoplysningsloven: Den aldersmæssige overlapning mellem målgrupperne for folkeoplysningen (>18) og for musikskolerne (0-25) er uhensigtsmæssig. Den manglende sammenhæng og koordinering mellem lovgivningen for folkeoplysningsområdet vedrørende musikundervisning for voksne og for musikskoleområdet er en hindring for udviklingen af et samlet undervisningsforløb og for skabelsen af et fælles musisk miljø. Ungdomsskoleloven: Den gratis undervisning i musik i ungdomsskolerne er konkurrenceforvridende. Regler vedr. økonomi og regnskab: Musiklovens 3 c stk. 9 om nedsat betaling eller gratis undervisning: Der savnes redskaber til udmøntning af teksten f.eks. på linje med anden social lovgivning. Der er kun kommunal og statslig økonomi til et bestemt elevtal på musikskolen behovet er langt større jf. ventelisterne. Det er meget dyrt at gå i musikskole, og det giver social slagside. Driften af talentlinie er afhængig af økonomisk støtte fra Kunstrådet, og det hindrer den langsigtede planlægning af forløbet. Der mangler lovgivning for og tilskud til undervisning i andre kunstfag end musik. Elever over 25 år betaler dobbelt takst. Det begrænser deres adgang til musikskolen. At undervisningsår og regnskabsår ikke følges ad, begrænser muligheden for sæsonplanlægning. 18

Hvem sætter taksterne for musikskoleundervisningen? Kommunalbestyrelsen, kommunalforvaltningen, musikskolebestyrelsen eller musikskoleledelsen? Takster Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 63 70,79 % 20 38,46 % 37 64,91 % Kommunalforvaltningen 2 2,25 % 2 3,85 % 0 Musikskolebestyrelsen 20 22,47 % 21 42,38 % 17 29,82 % Musikskoleledelsen 3 3,37 % 7 13,46 % 2 3,51 % Ved ikke 1 1,12 % 2 3,85 % 1 1,75 % Besvarelser i alt 89 52 57 Hvem sætter lektionslængden for musikskoleundervisningen? (Minutters undervisning pr. uge) Lektionslængde Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 15 16,85 % 7 12,28 % 14 26,92 % Kommunalforvaltningen 0 1 1,75 % 0 Musikskolebestyrelsen 44 49,44 % 25 43,86 % 22 42,31 % Musikskoleledelsen 30 33,71 % 18 31,58 % 15 28,85 % Ved ikke 0 6 10,53 % 1 1,92 % Besvarelser i alt 89 57 52 Hvem sætter sæsonlængden for musikskoleundervisningen? (Undervisningsuger pr. år) Sæsonlængde Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Kommunalbestyrelsen 28 31,46 % 9 15,79 % 16 30,77 % Kommunalforvaltningen 0 0 1 1,92 % Musikskolebestyrelsen 47 52,81 % 28 49,12 % 25 48,08 % Musikskoleledelsen 11 12,36 % 14 24,56 % 9 17,31 % Ved ikke 3 3,37 % 6 10,53 % 1 1,92 % Besvarelser i alt 89 57 52 Ovenstående omfatter i alt 97 musikskoler. Imidlertid er der for en del musikskoler/kommuner forskel i besvarelserne fra de tre parter, ledelse, bestyrelse og kommune. I nedenstående skema er kun medtaget de musikskoler, som har enslydende eller kun en enkelt besvarelse for de tre parter. Besluttende myndighed Takster Lektionslængde Sæsonlængde Kommunalbestyrelsen 46 73,02 % 10 18,87 % 16 30,19 % Kommunalforvaltningen 0 0 0 Musikskolebestyrelsen 15 23,81 % 30 56,60 % 30 56,6 % Musikskoleledelsen 1 1,59 % 11 20,75 % 4 7,55 % Ved ikke 1 1,59 % 2 3,77 % 3 5,66 % Besvarelser i alt 63 53 53 Takster sættes fortrinsvis af kommunalbestyrelsen, lektions- og sæsonlængde fortrinsvis af musikskolebestyrelsen. 19

Har musikskolen oprettet talentundervisning? Oprettet talentlinje Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar Ja 72 80,90 % 44 84,62 % 36 63,16 % Nej 16 17,98 % 6 11,54 % 12 21,05 % Ved ikke 1 1,12 % 2 3,85 % 9 15,79 % Besvarelser i alt 89 52 57 Hvornår blev talentundervisningen oprettet (angiv årstal)? Årstal Ledelsens svar Bestyrelsens svar Kommunens svar 1980 1 1990 1 1 1994 1 1 1996 1 1997 3 1 1 1998 2 1 1999 1 3 2000 2 2 2 2001 1 2 2002 1 2003 4 4 1 2004 13 3 2 2005 6 5 2 2006 2 2 2 2007 17 5 8 2008 9 11 2 2009 6 2 2 2010 2 1 Oprettet i perioden 71 40 28 Antal besvarelser 92 58 68 20

Øvrige bestemmelser på musikskoleområdet: Vejledning vedr. regnskabsskema for musikskoler Tilskudsåret Tilskudsåret følger finansåret. Tilskudsberettiget undervisning Tilskudsberettiget undervisning er i henhold til musiklovens kapitel 2a om musikskolers undervisning af børn og unge, som pr. 1. januar 2009 ikke var fyldt 25 år. Udgifter til lærerløn, lederløn, kørselsgodtgørelse og andre lønrelaterede udgifter i forbindelse med denne undervisning medregnes. Lærerlønsudgifter i forbindelse med sammenspilsundervisning, hvor hovedparten af eleverne er under 25 år, kan også medregnes fuldt ud. Udelukket fra driftstilskud er undervisning, der udføres for andre institutioner (f.eks. HF-tilvalg i musik). Endvidere kan der ikke ydes tilskud til undervisning efter folkeskolelovens 3 stk. 3 eller til undervisning og aktiviteter støttet i henhold til folkeoplysningsloven. Lærerløn Under dette punkt opgøres den fulde lærerløn inkl. pension, ATP m.m. for den tilskudsberettigede musikskoleundervisning. Lederløn skal oplyses separat. Lederløn Lønudgifter (incl. AER/AKUT/ATP) til leder og evt. souschef/pædagogisk medhjælp/afdelingsledere/ kontaktlærere kan altid medregnes i fuldt omfang. Øvrige lønudgifter til f.eks. teknisk administrative medarbejdere kan ikke medtages. Kørselsgodtgørelse Under dette punkt opgøres kørselsudgifter for leder og lærere i henhold til gældende regler for den tilskudsberettigede undervisning. Elevbetaling Elevbetalingen er samtlige udgifter eleverne skal betale til musikskolen for at modtage den tilskudsberettigede undervisning, eksempelvis indmeldelsesgebyrer, administrationsgebyrer, fotokopier etc. Indtægter ved udleje af instrumenter, betaling for noder m.m. skal dog ikke medregnes under elevbetaling. Elevbetalingen må ikke overstige 1/3 af musikskolens bruttoudgift. Elevbetalingsandelen udregnes således, hvis lønudgifterne er 60.000 kr. og elevbetalingen 25.000 kr.: [Tilskudsberettigede lønudgifter i alt] [Bruttoudgift = 60.000 x 1,25] 75.000 kr. [Elevbetalingsbrøk = 25.000/75.000] 1/3 60.000 kr. Kommunalt tilskud Det er en forudsætning for at modtage driftstilskud, at musikskolen er kommunal eller selvejende med kommunalt tilskud. At forudsætningen er opfyldt dokumenteres med denne oplysning. Statstilskuddet skal opgives separat, og skal derfor IKKE være indeholdt i det kommunale tilskud. 21

Statstilskud Statstilskud modtages ENTEN via en regional kulturaftale eller via Kunststyrelsen. På www.kunst.dk/musik under Hvem har fået tilskud kan musikskolen få oplyst, om den har modtaget statstilskuddet via regional kulturaftale eller via Kunststyrelsen i 2009. Godkendelse Med deres underskrifter godkender de relevante personer regnskabet. Revisionspåtegning Påtegningen skal ske med henvisning til vedlagte revisionsinstruks 22

Case Story: Kulturstrategi giver bonus Albertslund Musikskole bruger nødigt ordet integration. Men en lav brugerbetaling og et kommunalt godt øje til musikken og kulturen er med til at skabe kulturel og social sammenhæng. Af Martin Blom Hansen Signalværdien er ikke til at tage fejl af. Formanden for bestyrelsen i Albertslund Musikskole er Finn Aaberg, forhenværende socialdemokratisk borgmester i Albertlund gennem 30 år og en markant skikkelse både i og uden for kommunen. Finn Aaberg er omtrent personificeringen af den satsning på miljø, børn & unge og kultur, som Albertslund er kendt for. Et formandssæde i musikskolens bestyrelse er en understregning af, hvad hans hjerte banker for. Mangfoldighed, gode kulturelle tilbud, sammenhængskraft og integration har været nøgleord i den kommunale kommunikation og praksis. Sådan er det stadigvæk, selv om aktuelle kommunale besparelser har gjort indhug på de kulturelle budgetter. Musikken har været trukket helt frem i rampelyset i mange år, og Albertslund Musikskole indtager en vigtig rolle. Albertslund har sit eget ungdomssymfoniorkester, som bestyres af musikskolen. Det er en gulerod i X-Large for talenterne inden for den klassiske musik. Når det kommer til de mindre, men absolut lige så nærende og betydningsfulde gulerødder, har Albertslund Musikskole den laveste brugerbetaling i landet. Strategien fra kommunens side har været, at det ikke skal være prisen, der skal afholde kommunens borgere fra at gå i musikskole. Aktiv kultur- og socialpolitik Taksterne er meget væsentlige. Det betyder, at vi har bredden med. Albertslund er ikke en rig kommune. Befolkningsgrundlaget i Albertslund er ikke som i Gentofte eller Hørsholm. Men man har foretaget en kommunalpolitisk prioritering og besluttet, at det skal være billigt at gå til musik. Derfor kan man gå her for 200 kr. om måneden. Jeg har været leder siden 1992 og har kun én gang været ude for, at forældre gerne ville have nedsat betalingen, siger Jens Sandfeld, leder af Albertslund Musikskole. Asger Willemoes Nielsen, kultur- og fritidsdirektør, Albertslund Kommune, peger på, at andre kommuners musikskoler ligger meget tæt på Albertlund med hensyn til brugerbetalingen. Men den lille kommune på Vestegnen indtager stadig førstepladsen. Den kulturpolitiske prioritering er blandt andet beskrevet i Albertslundstrategien, en strategi for kommunens udvikling 2008 til 2012, hvor ikke mindst musikken er prioriteret højt. Det er et begrundet håb om at lokke folk til at gå på musikskole der. Folk, der ellers ikke kommer fra et hjem med musikalske tilbud. Det er en del af en aktiv socialpolitik, kan man sige, siger Asger Willemoes Nielsen. Integration handler om at gøre noget Aktuelt og historisk har Albertslund det, man på kommunaldansk kalder for en demografisk udfordring. Det vil sige en stor befolkningsgruppe med anden etnisk oprindelse end dansk. Musikskolen befinder sig midt i den virkelighed, og Jens Sandfeld fremhæver sloganet: Vi beskæftiger os med integration ved ikke at beskæftige os med integration. Underforstået, at det er bedre at gøre noget end at tale om det. 23

Albertslund var en af de første omegnskommuner, hvor tyrkiske indvandrerfamilier slog sig ned i 70 erne. Det betyder, at vi har en meget lang tradition for at have folk fra andre lande boende. I dag er der omkring 30 procent tosprogede på folkeskolerne i kommunen. Vi har på musikskolen også en ret stor andel af tosprogede elever. Nok noget i stil med folkeskolerne. Men mange børn og unge er både anden og tredje generation, så vi føler ikke, de er tosprogede, siger Jens Sandfeld. For cirka ti år siden begyndte skolen at udbyde undervisning på det tyrkiske instrument saz. Det har været en succes, og sammen med den øvrige indsats for at få børn og unge fra tosprogede familier ind på musikskolen har det øget engagementet hos mange forældre. Der kommer en masse familier til vores arrangementer, de danser og laver mad og så videre. Mange får rigtig gode oplevelser sammen, når vi står for arrangementer, ture og koncerter. Det er et rigtig godt møde, fortæller musikskolelederen. Måling af effekt på vej Indtil videre har Albertlund Kommune ikke foretaget deciderede målinger eller evalueringer af, hvordan den progressive kulturpolitik har virket. Men det kommer, siger kultur- og fritidsdirektør Asger Willemoes Nielsen. Hvis vi gerne vil tale det ind som en primær velfærdsydelse, er vi også nødt til at se på effekten. Så det vil komme, siger han. Også på tværs af kommunerne på Vestegnen er der tiltag i gang. Vi har Vestegnens Kulturinvesteringsråd, som er en sammenslutning af kommunerne på Vestegnen i en form for kulturelt regi, hvor man lægger omkring en krone pr. borger og sparer op til, at man kan lave noget fælles, fortæller Asger Willemoes Nielsen. Han mener, at den kommende Kulturaftale for Hovedstadsområdet vil få stor betydning for både Albertlund og de omliggende kommuner. Den økonomiske virkelighed kalder også på et øget samarbejde. Man kan ikke bygge et koncerthus eller en svømmehal i en enkelt kommune. De penge er der ikke i dag. Man skal ud og slå sig mere sammen om projekterne, påpeger Asger Willemoes Nielsen. FAKTABOKS Albertslund Musikskole Indbyggere: 27.730 Kommunalt tilskud: 6.454.000 kr. Tilskud pr. 0-25-årig indbygger: 682,96 kr. Pris pr. minut for violinundervisning: 1,66 kr. Samlet deltagerbetaling: 905.000 kr. Forskole: elever: 1.040, hold: 57, lektioner pr. år: 1.686 Instrumentalundervisning: elever: 390, lektioner pr. år: 8.428 Sammenspilsundervisning: elever: 260, hold: 29, lektioner pr. år: 2.239 Venteliste instrument: 126 24

Udviklingen på musikskoleområdet 2006-2010 Udviklingen er beskrevet i Rapport om musikskolevirksomheden 2006-10, og rapporten omfatter de årlige indberetninger fra musikskolerne af statistiske oplysninger pr. 31. december hvert år, budgetoplysningerne fra musikskolerne, som indsendes til Kunststyrelsen i forbindelse med ansøgning om statsrefusion, samt de årlige bevillinger på Finansloven til musikskolerne. Statsrefusionen til musikskolerne administreres af Kunststyrelsen og udbetales som refusion af leder- og lærerløn samt kørsel i forbindelse med undervisning, som det fremgår af musikskolernes budget. I budgettet oplyses leder- og lærerløn, kørsel, samlet deltagerbetaling og kommunalt tilskud, og budgettet skal være underskrevet af kommunalbestyrelsen og formanden for musikskolebestyrelsen. Eventuelt for meget udbetalt tilskud bliver reguleret i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og de tilbagebetalte midler tilføres rammebeløbet det efterfølgende år. I forbindelse med kommunalreformen blev Musikloven revideret, så enhver kommune herefter er forpligtet til at tilbyde musikskoleundervisning. Ved kommunesammenlægningerne blev også mange musikskoler lagt sammen, så antallet af musikskoler faldt fra 216 til 100 i løbet af 2007, og udviklingen fortsætter, så der i 2010 er 99 musikskoler. Enkelte kommuner har stadig mere end en musikskole: Både Roskilde Musiske Skole og Roskilde Kulturskole modtager tilskud fra Roskilde Kommune, Musikskolen på Mors og Morsø Suzuki Musikskole fra Morsø Kommune, og Gentofte Kommune yder kommunalt tilskud til Gentofte Musikskole og har efter nedlæggelsen af Københavns Amt administreret tilskuddet til Det Danske Suzuki Institut i den 4-årige overgangsperiode, som gjaldt de tidligere amtslige institutioner. Musikloven giver mulighed for at mindre kommuner efter dispensation kan tilbyde musikskoleundervisning i samarbejde med en nabokommune eller musikskole. Musikundervisningen på Samsø tilbydes således i samarbejde med Odder Musikskole, og på Læsø tilbydes undervisningen i samarbejde med musikskolen i Frederikshavn Kommune. Med sammenlægningen af kommuner, nedlæggelsen af amterne og oprettelsen af regionerne, er grundlaget for beregningerne i musikskolerapporten ændret i de tidligere rapporter blev musikskoleaktiviteten sammenlignet på tværs af amterne. I Rapport om musikskolevirksomheden 2006-10 benyttes som erstatning for amterne i stedet den inddeling i landsdele, som praktiseres af Danmarks Statistik, og som man kan finde den i DS statistikbank. Kommunalreformen har haft stor indvirkning på musikskolerne, og rapporten kan give et indblik i nogle af de større ændringer, som har fundet sted: Organisationsform: Med sammenlægningen af musikskoler er andelen af kommunalt drevne institutioner i modsætning til selvejende institutioner vokset fra 80 % til 91 %. Kun tre af de tidligere selvejende musikskoler, som er indgået i en sammenlægning, er forblevet selvejende. Ledelse: De fleste af de nye og større kommuner driver institutioner på en anden måde end de tidligere mindre, der indgås i højere grad kontrakter med musikskolernes ledelse, og behovet for ledelse er steget med de større institutioner. Det har både medført, at andelen af musikskoler med fuldtidsansatte ledere er steget fra ca. 65 % til ca. 90 %, og at ledernes undervisningsforpligtelse er 25

faldet. Lærere: Med de nye og større musikskoler er muligheden for at blive fastansat musikskolelærer forbedret i stedet for flere små og spredte ansættelser, kan timerne samles ét sted. Andelen af konservatorieuddannede undervisere er steget fra ca. 65 % til ca. 71 %. Udover de ændringer, som skyldes kommunalreformen, er en række ændringer, som begyndte allerede i tidligere år fortsat: Aktivitetselev-tallet er i perioden faldet med 17,4 %, og dette tal omfatter et fald i antal forskoleelever på 9.610 elever eller 20 % og i antal instrumentalelever på 5.677 elever eller 11 %. Aktivitetselev-tallet omfatter alle tilmeldinger af elever, og derved tæller f.eks. en instrumental-elev, som også deltager i sammenspil, to gange. Ventelisterne er vokset i perioden med 4.101 børn og unge, en stigning på 38 %. På forskoleområdet er der tilsyneladende en sammenhæng mellem faldet i optagne elever og stigningen i ventelisten, men på instrumentalområdet ser det anderledes ud: Antallet af optagne elever på de mest populære instrumenter (klaver, sang, slagtøj, guitar f.eks.) er nogenlunde konstant i hele perioden, men på trods af, at antallet af elever på disse instrumenter er konstant, vokser ventelisterne på området med over 40 %. Med faldet i elevtallet følger også et fald i det samlede timeforbrug, men her er faldet kun på 9,8 %. Det kunne tyde på, at musikskolerne i perioden har ændret prioritering, således at der nu læses flere timer med færre elever. Der kan være flere årsager til denne udvikling, heriblandt at flere af de nye store musikskoler, som opstod ved kommunalreformen, tilbyder gratis sammenspil for instrumentaleleverne, eller at musikskolerne har påtaget sig opgaven med at rekruttere og fastholde talentfulde børn og unge, som blev sat i værk med talentpuljerne og de ministerielle handlingsplaner fra 2004 til i dag. Antallet af elever på de såkaldte truede instrumenter steg fra 2005/06 til 2006/07 fra 993 til 1044 og faldt derefter igen til 903 i 2009/10. Stigningen skyldtes formodentlig en øget indsat for rekruttering af elever til disse instrumenter i medfør af den kulturministerielle handlingsplan "Liv i musikken", som ydede til tilskud til særlige musikskoleprojekter via de såkaldte talentpuljer i perioden 2004-07. Vedrørende årsagen til det efterfølgende fald, se afsnittet Afrapportering vedrørende talentpuljemidler 2004-08 afsnittet er en kort redegørelse for indholdet i Finn Holsts Talentudvikling. Rapport om indsatsen i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer, som findes på Danmarks Pædagogiske Universitets hjemmeside www.dpu.dk. Økonomien udvikler sig som i de foregående år: Rammebeløbet afsat på Finansloven har ifølge Kulturministeriet fulgt fremskrivningen for driftstilskud på de øvrige kulturministerielle områder. Det har medført et fald i perioden på 1,75 % i reelle tal. Det samlede kommunale tilskud til musikskolerne stiger fortsat i perioden alene med over 22 % og udgifterne til leder- og lærerløn samt kørsel er steget med over 17 %. Sammenhængen mellem et fast rammebeløb på Finansloven og fortsat stigende udgifter til undervisning medfører, at statsrefusionen fortsat falder i perioden fra 14,25 % til 13,32 %. Musikskolerne tilbyder i stigende grad undervisning i andre musiske fag end musik: Fra 2008 til 2010 er andelen af såkaldte kulturskoler, musiske skoler eller musik- og billedskoler steget fra 38 % til godt 50 %. Musikskolerne modtager ikke statsrefusion til undervisning i andre fag end musik, og elevtal og økonomi for denne del af musikskolevirksomheden bliver derfor ikke registreret i forbindelse med indberetning af statistik for musikskoler. Se i øvrigt afsnittet om kulturskoler. 26

Case Story: Ny inspiration på tværs af Norden KRUT er et EU-støttet udviklingsprojekt for musik- og kulturskoler i Norge, Sverige og Danmark. 300 lærere og ledere udveksler erfaringer om kulturel mangfoldighed, integration, talenter og teknologi - og fremtidens musikundervisning. Af Martin Blom Hansen Det har været helt fantastisk at møde lærere fra helt andre musikskolekulturer og se den måde, de integrerer musikundervisningen i folkeskolen på, siger Knud Mortensen, underviser på Horsens Musikskole. Han er en del af projektet Musik til alle et samarbejde mellem musikskolen og tre folkeskoler i Horsens som går ud på at styrke musikmiljøet i folkeskolen generelt. Som følge af deltagelse i KRUT er Knud Mortensen nu blevet inspireret til at arbejde med, hvordan musik aktivt kan støtte og integrere børn med sociale eller følelsesmæssige problemer i det almindelige klasserum. Det kan være børn med ADHD, Tourettes syndrom eller andre diagnoser. Knud Mortensen er en af de omkring 300 lærere og ledere, der deltager i projektet KRUT. KRUT står for Kulturel mangfoldighed, Reel integration, Unge talenter og Teknologi. Det er et stort samarbejdsprojekt mellem musik- og kulturskoler i Norge, Sverige og Danmark. Bag KRUT står DAMUSA, Norsk Kulturskoleråd og Sveriges Musik- og Kulturskoleråd. EU har bevilget 12 millioner kroner til projektet, der kører fra 2010 til 2013. Fra Danmark medvirker Horsens Musikskole, Skanderborg Musikskole og Århus Musikskole. Konkret samarbejde i sigte Samarbejdet i KRUT handler om at give ny inspiration til lærere og ledere og skabe rammer for nytænkning og udvikling af musik- og kulturskolerne. Helt konkret foregår det på tre årlige stormøder fordelt i de forskellige lande. Her er der plads til dialog, debat, gode eksempler, workshops og et kig på ny forskning og viden. Senere i forløbet skal elever fra de forskellige skoler mødes og arbejde sammen om en produktion af en forestilling. Noget af det, der i sidste ende skal komme ud af projektet, er et tættere samarbejde mellem musikskoler på tværs af grænserne. Det kan jeg helt klart godt forestille mig. Det kunne være et fremtidigt samarbejde med en skole i Larvik eller Stockholm, hvis vores projekter passer sammen, siger Knud Mortensen. En øjenåbner Jørn Steffensen, leder af Horsens Musikskole, ser det tværnordiske samarbejde som en god mulighed for dels at hente direkte inspiration og dels at give egne erfaringer videre og skabe plads til at udvikle fagligheden. Det er en øjenåbner. Vi er jo dygtige i Horsens, men det er der jo også andre, der er. Vi har ikke vidst så meget om, hvad de går og pusler med i Norge og Sverige. Og så får vi evalueret os selv og lejlighed til at fremlægge noget af det, vi selv kan, siger han. Ud over Jørn Steffensen som leder er der fem lærere fra Horsens Musikskole med i KRUT. Selv om skolerne foreløbig er mindre end halvvejs i projektet, har det allerede kastet et konkret samarbejde af sig. Nogle af vores lærere på talentlinjen har indledt et samarbejde med kulturskolen i Moss i Norge. De kører en talentordning, der er interessant for os. Så vores lærere og nogle elever tager derop til sommer og deltager i konferencer og workshops, fortæller Jørn Steffensen. 27

EU-bevillingen dækker langt fra alle udgifter til KRUT-samarbejdet. Det er en fifty/fifty-ordning, hvor den enkelte musikskole dækker 50 procent, og EU-midlerne 50 procent. Det er dyrt. Men det betyder også, at vi og de øvrige musikskoler, der er med i ordningen, prioriterer det højt og dermed også får et stort udbytte, siger Jørn Steffensen. Se mere: www.www.smok.se/krut www.musikskolen.horsens.dk 28

Problemkatalog vedrørende lovgivning m.v. på musikskoleområdet Den kommunale forvaltning af musikskolerne Som det fremgår af afsnittet om udviklingen på musikskoleområdet 2006-10, er der blandt andet i forbindelse med kommunalreformen og sammenlægningen af musikskoler til større institutioner sket en ændring i kommunernes måde at forvalte musikskolerne på: 1) En større del af musikskolerne er blevet kommunale institutioner og styres dermed som andre kommunale institutioner. 2) Med de større institutioner er behovet for professionel ledelse vokset. Flere musikskoler har fået fuldtidsansatte ledere, og ledernes undervisningsforpligtelse er reduceret betragteligt. 3) Med kommunaliseringen af musikskolerne er kravene og beføjelserne for musikskolebestyrelserne ændret. Kommunernes behov for forvaltning og kravene til styring af musikskolerne er dermed på en række punkter kommet i modstrid med bestemmelserne om musikskolerne: De vejledende standardvedtægter: 4. Bestyrelsens sammensætning 1-2 personer udpeges af kommunalbestyrelsen Bemærkninger: Da antallet af kommunale institutioner er temmelig stort i de større kommuner, ønsker mange kommunalbestyrelser ikke kommunal repræsentation i musikskolebestyrelsen eller i andre kommunale institutioners arbejde. Hvor dette er tilfældet, er musikskolevedtægterne hidtil blevet godkendt af Statens Kunstråd, hvis to forudsætninger er opfyldt: 1. Kommunalbestyrelsen har truffet en generel afgørelse om ikke at deltage i kommunale institutioners arbejde. Afgørelsen skal omfatte alle de kommunale institutioner, hvor det ikke er lovpligtigt, at kommunen udpeger en person til bestyrelsen. Beslutningen dokumenteres ved fremsendelse af referat/protokol. 2. Kommunalbestyrelsen lader forvaltningen eller en anden kommunal instans udpege en person, som kan indtræde i musikskolebestyrelsen. Denne praksis er forvaltningsmæssigt tung og tidskrævende både for kommunerne og for Kunststyrelsen. 5. Bestyrelsens opgaver og ansvar a. Bestyrelsen har over for kommunalbestyrelsen det overordnede ansvar for musikskolens virksomhed i det omfang, kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse herom, og med respekt for de af kommunalbestyrelsen trufne beslutninger vedrørende mål og rammer m.v. Bemærkninger: På mange musikskoler er det i praksis lederen af musikskolen, der ifølge kontrakten med kommunalforvaltningen har det overordnede ansvar for musikskolens virksomhed. Kontrakten indgår som en del af de bestemmelser for musikskolens virksomhed, som kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, men formuleringen i retningslinjerne kan give anledning til misforståelser og bryderier mellem musikskolens ledelse og bestyrelse. Se i øvrigt 7 vedrørende musikskolens leders ansvar over for musikskolens bestyrelse. b. Bestyrelsen indstiller til kommunalbestyrelsen ved ansættelse og afskedigelse af musikskolens leder. Bestyrelsen indstiller musikskolens budget og det reviderede regnskab til kommunalbestyrelsens godkendelse. Bemærkninger: For kommunale institutioner ansættes og afskediges ledelsen af den kommunale forvaltning/kommunalbestyrelsen. Musikskolebestyrelsen kan i forbindelse hermed komme med en udtalelse, få høringsret og/eller være repræsenteret i et ansættelsesudvalg, men kompetencen ligger hos kommunalforvaltningen. Bestyrelsen kan indstille musikskolens budget til kommunalforvaltningen, for så vidt angår de områder af musikskolens virksomhed, som er uddelegeret til bestyrelsen. I praksis er det musikskolens ledelse, som udfærdiger et budget inden for den økonomiske ramme, som er lagt af kommunalbestyrelsen. 29

7. Musikskolens leder og daglige drift Musikskolens leder skal have de fornødne pædagogiske og administrative forudsætninger. Lederen skal som udgangspunkt have kvalifikationer svarende til en lærer ved musikskolen. Der henvises til pkt. 7 i de vejledende retningslinjer. Bemærkninger: Med de større kommunale musikskoler er der opstået et behov for at ansætte ledere med større ledelsesmæssig erfaring og/eller for at dele ledelsen mellem flere personer, som tilsammen repræsenterer den administrative og pædagogiske ledelse af musikskolen. Musikskolernes overgang til kulturskoler Vedrørende de vejledende standardvedtægter for musikskoler: Da statsrefusionen kun må omfatte undervisning i musik og ikke de øvrige musiske fag, har praksis for godkendelse af vedtægter for musikskoler været følgende for at sikre musikkens plads og forrang i skolens arbejde: 4. Bestyrelsens sammensætning: Bestyrelsen består af 5-11 medlemmer. Heraf udpeges: 1-4 af og blandt musikskolens forældre 1-2 af og blandt musikskolens medarbejder 1-2 af og blandt musikskolens elever Bemærkninger: For at sikre musikkens repræsentation ved kulturskolerne er det Kunstrådets praksis at fordre en tilpasning af kulturskolens vedtægter på følgende måde: Vedr. bestyrelsens sammensætning: Forældrerepræsentation: Mindst 1 af bestyrelsens forældrerepræsentanter skal være forælder til en musikelev Medarbejderrepræsentation: Mindst 1 af bestyrelsens medarbejderrepræsentanter skal være musikunderviser Elevrepræsentation: Mindst 1 af bestyrelsens elevrepræsentanter skal være musikelev Vedr. 7. Musikskolens leder og daglige drift Lederen skal som udgangspunkt have kvalifikationer svarende til en lærer ved musikskolen. ændres til Lederen skal som udgangspunkt have kvalifikationer svarende til en musiklærer ved kulturskolen. Vedr. budget og regnskab for musikskoler: Musikskolerne skal indsende budget og aflægge regnskab for den del af virksomheden, som omfatter musikundervisning. Bemærkninger: På en række områder er det i praksis umuligt at udskille, hvilke udgiftsposter som vedrører musikundervisning f.eks. hvad angår ledelse, udgifter til lys, varme m.v., husleje og vedligeholdelse. Vedrørende elevtal og ressourcer for de øvrige musiske fag: Bemærkninger: Musikskolerne indsender ikke budget og regnskab for de øvrige musiske fag, og der indberettes ikke statistik. Se i øvrigt afsnittet om kulturskoler. Musikskoler under regionale kulturaftaler I forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler er det muligt for musikskolerne i de pågældende regioner at få overført statsrefusionen via kulturaftalen, og den praktiske udmøntning medfører, at beløbet fratrækkes rammebevillingen til musikskolerne allerede på Finansloven. Pengene til kulturregionerne administreres af Kulturministeriet. 30

Intentionen med kulturaftalen er, at kulturregionen skal kunne prioritere de udlagte midler, og derved kan dele af statstilskuddet til musikskolen blive anvendt til andre formål, eller musikskolen kan få tilført yderligere midler fra andre områder under kulturaftalen. Kulturregionerne forpligter sig i kulturaftalerne til at overholde de krav, som er indeholdt i lovgivningen på kulturområdet i forhold til de tilskud, der er overført i rammebevillingen. Bemærkninger: Praksis med at fratrække midlerne til musikskoler under en kulturaftale fra rammebeløbet på Finansloven og overføre dem via de regionale kulturaftaler og muligheden for efterfølgende at omprioritere midlerne lokalt/regionalt vanskeliggør en kortlægning af, hvilke statslige midler der reelt tilgår musikskolerne, både hvad angår det andelen af det samlede beløb på Finansloven og tilskuddet til den enkelte musikskole under en kulturaftale. Det er vanskeligt at overholde de krav til blandt andet budget og regnskabsaflæggelse, som gælder for tilskuddet til musikskolerne, når bevillingen til kulturregionen på forhånd er fratrukket den samlede rammebevilling til musikskolerne og ikke administreres af Kunststyrelsen i praksis er der ingen overordnet kontrol med bevillingen. Der kan i realiteten ske en dobbeltadministration af tilskuddet i kulturregionen og i Kunststyrelsen idet kulturregionen kan vælge at regulere på det fra staten overførte beløb ud fra samme retningslinjer, som Kunststyrelsen anvender, men uden at det derved overskydende beløb tilbageføres til staten, idet det blot overføres til andre aktiviteter i kulturregionen. Statstilskuddet Den statslige refusionsprocent beregnes på basis af budgetter, som indsendes fra musikskolerne senest 1. november. Musikskolerne har på dette tidspunkt ikke overblik over den statslige bevilling, og budgetterne er unøjagtige, og det er ikke muligt at efterregulere. I budget og regnskab for musikskoler indgår 5 tal: Lederløn Lærerløn Kørsel Samlet deltagerbetaling/elevbetaling Kommunalt tilskud Lønudgifter omfatter alle lønrelaterede udgifter. For lederlønnens vedkommende evt. løn til souschef, pædagogisk medhjælp, afdelingsledere og kontaktlærere, men f.eks. ikke løn til teknisk-administrativt personale. Kørselsudgiften omfatter udgifter til kørsel i forbindelse med tilskudsberettiget undervisning. Elevbetalingen er samtlige udgifter, eleverne skal betale til musikskolen for at modtage den tilskudsberettigede undervisning. Det kommunale tilskud er en forudsætning for at modtage driftstilskud. Imidlertid er der stor forskel mellem musikskolerne på, hvilke udgiftsposter det kommunale tilskud dækker, og i statistisk øjemed kunne det være gavnligt med en nærmere specifikation, f.eks. af udgifter til: udgifter til husleje, bygningsvedligeholdelse og lignende. indtægter fra undervisning for andre institutioner (dagpleje, børnehaver, folkeskole-projekter m.v.) Hertil kommer kommunale udgifter til musikskolens virksomhed på andre områder end musik, undervisning i billedkunst, drama, dans osv. 31

Case Story: I Svendborg slår de ørerne ud Temperaturmåling: Svendborg Musikskole står solidt plantet midt i en by med mange musikalske ambitioner. Men musikskolen kæmper med besparelser og efterdønninger af kommunesammenlægningen, mens de drømmer om et stærkere samarbejde med folkeskolerne og at kunne byde velkommen til børn fra socialt belastede boligområder. Af Martin Blom Hansen "Slå Ørerne Ud", hedder konceptet, hvor skoleelever i Svendborg Kommune kan opleve en række lokale klassiske og rytmiske musikere fyre den af på scenen. Et koncerttilbud, som Svendborg Musikskole i samarbejde med det lokale Svendborg Musikråd står for. Repertoiret er ikke Rasmus Seebach eller Medina, men derimod klassisk musik, folkemusik, rock, jazz med mere, som børnene ikke lige opsøger af sig selv eller får anbefalet af deres venner via nettet og mobiltelefonen. Måske vil der til koncerterne sidde nogle børn, der får lyst til selv at spille musik. Måske vil de gå hjem og plage mor og far om at gå til spil - for eksempel i musikskolen. Eller måske vil de tænke: Wauw, det lyder godt det der, hvorfor har vi ikke mere musik henne i skolen til daglig? Uanset om ovenstående er virkelighed eller fri fantasi, er ambitionen med koncerterne at give børnene musikalske oplevelser og måske skærpe deres interesse for musik. Og uanset om børnene ender med at blive udøvende musikere på et eller andet plan eller kvalificerede publikummer, er man nødt til at så nogle frø, hvis der skal komme stærke planter ud af det i fremtiden. Netop den proces, hvor frøet er sået, gødningen tilsat, og gartneren i gang med at passe og pleje den spæde plante, er man bekymrede for på Svendborg Musikskole. Musikskolens egne musikalske gartnere har nok at gøre med deres forædlede kulturplanter i form af spilleivrige og dygtige elever. Det musikalske væksthus forsøger at klare sig igennem krisetid, kommunal spareiver og en egenbetaling, som får mange forældre til at snappe efter vejret. Men bekymringen rækker længere end til egne vækstbede, for det er ude på folkeskolerne, det kniber med den grundlæggende musikalske dannelse. Det er på landsplan påvist i rapporten "Musikfag i undervisning og uddannelse: Status og Perspektiv 2010" af professor Frede V. Nielsen. På lokalt plan i Svendborg savner musikskolen et øget samarbejde med folkeskolerne, så flere børn lærer musikken at kende. Efterlyser kontaktlærerordning "Grundlæggende mener jeg, at alle skal udsættes for musik. Det er en menneskeret at lære musik at kende. Men mange børn bliver holdt uden for. Min kongstanke er, at man indfører obligatorisk musikundervisning i børnehaveklassen for alle - af en kvalificeret musikpædagog. Og i 1. klasse skal man etablere 'hvert barn sit instrument'-tankegangen. Så ville man skabe et fælles udgangspunkt. Jeg så gerne, at vi som musikskole kunne få et langt tættere samarbejde med folkeskolerne. Først og fremmest få etableret en kontaktlærerordning - igen," siger Jens Petersen, leder af Svendborg Musikskole. Jens Petersen er tidligere leder af musikskolen i Egebjerg Kommune, der sammen med Gudme Kommune blev lagt ind under Svendborg Kommune i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Sammenlægningen betød en ny og større musikskole. Men den betød også, at den tætte kontakt mellem musikskole og folkeskole forsvandt. "Der gik noget tabt i sammenlægningen. Tidligere var der en række kontaktlærere her i Svendborg, og i Egebjerg var det en musiklærer, der underviste i musikgrundskole i de første klasser. Kontaktlærerordningen er uhyre vigtig. Men skolerne er pressede i øjeblikket, og de har svært ved at overskue at etablere ordningen igen," siger Jens Petersen. 32

Hvad med de sidste 90 procent? Marie Wärme, pædagogisk leder på Svendborg Musikskole, supplerer: "Det er vigtigt med et fælles udgangspunkt for folkeskolen og musikskolen. Men jo mere, man skærer i de kreative fag i skolen, og jo dyrere det bliver at gå i musikskole, des sværere er opgaven." Kim Bakdal Jensen, musikskolens økonomi- og personaleleder, peger på, at der er blevet et alt for stort spænd mellem musik som alment dannende fag i folkeskolen og musikskolernes aktiviteter. "Engang havde folkeskolen et bredt udbud af musik, morgensang og vist generelt niveau. Det er nu sparet eller skåret fuldstændig væk. Til gengæld har man fået en musikskole, der har ti procent af børnene på et rigtig højt niveau. Mens 90 procent af børnene ikke stifter bekendtskab med musik. Den opgave - at få fat i de 90 procent - kan musikskolen jo ikke løfte," siger Kim Bakdal Jensen. Marie Wärme mener, at problemet har meget at gøre med en social skævvridning. "Det kunne være fantastisk, hvis man kunne samarbejde med folkeskolen. For eksempel er tanken om profilbørnehave og profilfolkeskole interessant. Men det er jo igen et økonomisk spørgsmål. Jeg synes, det er bekymrende, at der er en stor gruppe borgere, der ikke har råd til at sende deres børn i musikskole. Der er socialt belastede boligområder her i Svendborg, hvor der ikke kommer musikskoleelever fra. Og det er børn, der virkelig kunne trænge til at komme på musikskolen," siger hun. Kim Bakdal Jensen: "Lige så snart de forældre ser prisen, vender de ryggen til, for det er ikke et tilbud for dem." Marie Wärme: "Hvis man gik ud i en folkeskole og skabte musikprojekter, man kunne samarbejde om... det vil være gavnligt. At bruge musik som fag og som en måde at socialisere på." Der er flere tiltag i gang, som involverer musikskolen og peger i den rigtige retning, tilføjer Marie Wärme. Blandt andet et børnekulturelt netværk, hun er med i, hvor ønsket er at komme ud med kunst til flere klassetrin i folkeskolen. Projekterne er dog endnu ikke sat på skinner. Sammenlægning gav problemer Svendborg Musikskole skal spare fem procent af det kommunale tilskud i 2011. Det er resultatet af kommunens aktuelle spareplan. Jens Petersen beklager det, men mener også, at musikskolen må spare på lige fod med andre kommunale institutioner, når besparelser ikke er til at komme udenom. Hvad han gerne havde set, var dog, at de aktuelle besparelser ikke kom som et da capo af tidligere års besparelser. "Vi har år efter år oplevet besparelser. Det betyder, at vores aktivitetsniveau er faldende. Alt er skåret ind til benet, så handler det om at få det bedste ud af det," siger Jens Petersen. Rationalisering var der især tale om, da de tre musikskoler i Egebjerg, Gudme og Svendborg blev slået sammen i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. "Det betød, at vi reducerede vores administration på leder-, sekretær- og servicelederniveau. I forhold til lærerlønninger og generel aktivitet er der også sket en nedgang." I kølvandet oplevede musikskolen protester fra mange borgere, der brokkede sig efter sammenlægningen. Det skete på grund af harmonisering i den nye store musikskole. Jens Petersen forklarer: "I Egebjerg var prisen høj, i Gudme var den lav, og i Svendborg var den midt i mellem. Vi fik pålæg om at harmonisere. Ud over det skulle vi også harmonisere tilbuddene. Så hvis man for eksempel havde musikgrundskole til 6. og 7. klasse i Egebjerg, skulle man også have det de øvrige steder - eller minimere tilbuddene, så det blev ens. Det skabte problemer. Kim Bakdal Jensen ser i bakspejlet: 33

"Det interessante er at kigge på, om der rent faktisk kom stordriftsfordele ud af det. Det var jo meningen med kommunesammenlægningen. Vi skal stille os selv spørgsmål som: Har vi fået fordele - uden at tabe det, der var musikskolernes succes i sin tid, nemlig det decentrale? Alt det, der opstod på folkeskolerne for mange årtier siden med musiklærere og ildsjæle som hovedkræfter. Hvad er bagsiden? Og hvordan får vi alle med? Det er vigtigt at diskutere. De spørgsmål har vi meget fokus på, det samme har politikerne," siger Kim Bakdal Jensen. FAKTABOKS Svendborg Musikskole statistik og budgettal 2009/2010 Indbyggere: 58.998 Kommunalt tilskud: 6.268.986 kr. Tilskud pr. 0-25 årig indbygger: 360 kr. Samlet deltagerbetaling: 2.244.185 kr. Pris pr. minut for violinundervisning: 3,88 kr. Forskole: elever: 271, hold: 32, lektioner pr. år: 1.124 Instrumentalundervisning: elever: 528, lektioner pr. år: 10.280 Sammenspilsundervisning: elever: 160, hold: 23, lektioner pr. år: 1.440 Venteliste instrumental: 180 Se mere på musikskolen.svendborg.dk 34

Case Story: Svendborg har sit eget byorkester Den sydfynske hovedstad vil gerne profilere sig som "Musikkens by", og derfor oprettede man i 2006 Svendborg Stadsensemble som byens musikalske visitkort. Af Martin Blom Hansen Ordet stadsensemble smager lidt af fortid og henfaren købstadskultur. Men tag ikke fejl, når Svendborg Kommune har besluttet at bruge penge på Svendborg Stadsensemble, er det nutid og ikke mindst fremtiden, byrødderne har haft i tankerne. "Musikkens By", kalder Svendborg sig selv, og noget er der om snakken. Svendborg har i mange årtier haft et levende og aktivt musikmiljø, som blomstrer ganske pænt i øjeblikket. Samtidig trækker den sydfynske idyl - samt en ny motorvej - kreative hoveder til byen, der blandt andet i bogen "Danmarks kreative klasse" fra 2009 optræder som et af provinsens magnetfelter for kunstnere, iværksættere, kulturarbejdere og kommunikationsfolk. Ideen med et stadsensemble udsprang fra det lokale Svendborg Musikråd, hvor man havde en vision om et orkester, der kunne træde op ved officielle lejligheder og kulturarrangementer, og som bestod af lokale musikere. Et kvalitetsensemble, der kunne fungere som musikalsk visitkort udadtil og samtidig være kulturel inspirationskilde indadtil. Missionen lykkedes, og Svendborg Stadsensemble har med succes eksisteret siden 2006. Ensemblet er hjemmehørende på Svendborg Musikskole, der tager sig af administrationen, og som også via sin position i det musikkulturelle landskab i Svendborg Kommune er et fornuftigt fundament. Stadsensemblet skal nemlig ikke blot give koncerter, men har også musikpædagogiske forpligtelser i form af workshops for musikskolens elever. Stadsensemblet udnævnes for to år ad gangen. I 2010 og frem til 2012 hedder orkestret Tango Catz, der som navnet antyder, tager udgangspunkt i den argentinske tango og bevæger sig i feltet mellem klassisk og rytmisk musik. Flere af ensemblets medlemmer er lærere på musikskolen. Marie Wärme, pædagogisk leder på Svendborg Musikskole, er et af de fire kvindelige medlemmer af Tango Catz, og hun mener, orkestret har fået en forrygende start som nyt stadsensemble. Over for musikskoleeleverne kan orkestret være et vigtigt forbillede. "Eleverne bliver mere tændte, når de ser lærerne i en ny rolle som udøvende. Det virker inspirerende. Vi har også arrangeret skolekoncerter under projektet "Slå Ørerne Ud", hvor folkeskoleeleverne får mulighed for at høre musik, de ellers ikke ville stifte bekendtskab med," fortæller Marie Wärme. Som musikskoleleder Jens Petersen siger, vil kommunen gerne satse på kulturen i Svendborg. Dog er det sparetider, og ligesom musikskolen må også stadsensemblet friste en tilværelse i beskåret tilstand. Men stadsensemblet er et vigtigt signal om betydningen af musikkens mangfoldighed, kvalitet og status. De tidligere stadsensembler har været en klassisk trio bestående af klaver, cello og klarinet (2006-2008), og verdensmusikorkestret Jakadaba (2008-2010). Det er en særlig nedsat gruppe, der står for at udvælge ensemblet. Gruppen består af repræsentanter fra Kultur- og Fritidsafdelingen, Svendborg Musikråd og Svendborg Musikskole. 35

Musikskolerne som kulturskoler Ifølge Musikloven ydes der kun statsrefusion til undervisning i musik, ikke til undervisning i de øvrige kunstfag: billedkunst, drama, dans m.v. Der har dog været stor interesse både i kommunerne og i mange musikskoler for også at tilbyde undervisning i de øvrige kunstfag til børn og unge. I forlængelse af Kunstrådets satsning med puljen til forsøg med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser og den efterfølgende evaluering af de gennemførte projekter gennemførte Kunststyrelsen i 2008 en undersøgelse af musikskolernes undervisning i andre fag end musik. Ud af de dengang 100 musikskoler tilbød 37 undervisning i andre fag end musik: Billedkunst: 31 musikskoler Drama: 21 musikskoler Dans: 16 musikskoler Litteratur (kreativt skriveværksted): 2 musikskoler Multimedier: 4 musikskoler Andet (Animationsfilm og Lyd/lys): 2 musikskoler Musikskoler med flere kunstarter kalder sig ofte musiske skoler, kulturskoler, musik- og billedskoler eller lignende. I 2008 havde yderligere 17 musikskoler planer om at tilbyde undervisning i andre kunstfag end musik, og i begyndelsen af 2011 er antallet af kulturskoler eller musiske skoler omkring 50. Den forholdsmæssige fordeling mellem kunstarterne er som i 2008. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen i 2008 modtog Kunststyrelsen kommentarer fra enkelte musikskoler om, hvorfor man ikke ønsker at udvide undervisningstilbuddet til også at omfatte de øvrige kunstfag, f.eks.: Man ønsker ikke, at de kommunale midler til musikken skal mindskes ved at skulle deles mellem flere kunstarter. Man frygter, at de øvrige kunstarter som en del af kulturskolen vil blive en lille og perifer del af de samlede undervisningstilbud og dermed miste synlighed både hos brugerne og hos politikerne. Selvstændige institutioner for hver kunstart vil kunne bevare denne synlighed. Institutionaliseringen det at blive en del af en stor kommunal institution vil medføre, at brugernes engagement vil falde, græsrods-ånden vil gå tabt. Da statsrefusionen kun omfatter musik, skal musikskolerne kun indsende budget og aflægge regnskab til Kunststyrelsen for den del af undervisningen, lærer- og lederløn samt kørsel, som omfatter musik. I praksis kan det dog være vanskeligt at udskille den del af ledelsen, som omfatter de øvrige kunstfag, og denne udgift kan således få en vis andel af statsrefusionen. 36

Case Story: Kulturskolen giver pondus og profil Når man samler flere kunstarter i én stor kulturskole, opstår der en frugtbar synergi, mener Jan Rohde Pedersen, leder af Esbjerg Kulturskole. Der sker også en professionalisering i ledelsen samt ikke mindst en mærkbar synlighed som lokal kulturinstitution. Af Martin Blom Hansen For lidt over ti år siden var Jan Rohde Pedersen leder af den daværende Holsted Musikskole. Her sad han, som han siger, mutters alene på kontoret bortset fra lidt sekretærhjælp indimellem. Alle undervisere var timelærere, så det var lidt af en en-mandsbutik i ministørrelse, han bestyrede. Siden blev han leder af Esbjerg Kulturskole, og så fik hele instrumentarsenalet en anden lyd. Vel var big is beautiful næppe hans motto, men størrelsen betød alligevel noget. Knap 4.000 elever, omkring 150 ansatte og en mangfoldighed af hold og aktiviteter. Og så var der lige det særlige, at det var en kulturskole. En mammut med musik, drama, ballet, billedkunst og digtekunst samlet i én institution. Den imposante bygning midt i Esbjerg centrum husede tidligere Det Vestjyske Musikkonservatorium. Endnu tidligere var her en kommunal folkeskole. Trapper, gelændere, vinduer og interiør har patina og tydelige tegn af årelangt slid. Mangen en musikstuderende har travet disse gange og sprunget frejdigt ad trapperne. Jan Rohde Pedersen viser rundt i lokalerne. Store lyse rum - sammenspilslokaler med alskens grej, øverum for klaverelever, tætpakkede pc'er i lokalet til computermusikken, sal til balletten, teatersalen - der også fungerer som koncertsal indimellem - og billedkunstnernes paradis et par etager oppe med et kaos af lærreder, maling, pensler. Alt sammen under samme tag. Er det godt, og giver det mening? Ja, mener kulturskolelederen. "Det er en slags familiesammenføring. Kunstarterne arbejder som hovedregel ikke sammen. Men når man fører den kunstneriske familie sammen, sker der noget. Der opstår synergi - jeg kalder det kunsten i kunsten," forklarer Jan Rohde Pedersen. Musikken har fået mest ud af det Musikskoleafdelingen er langt den største i kulturskolen med omkring 3.500 elever. De øvrige kunstarter mønstrer hver omkring 100 elever - dog har billedkunstlinjen omkring 180 elever. Jan Rohde Pedersen mener, at den samlede sum af hele skolens virke er større, end hvis man havde en række separate skoler og lagde deres aktiviteter sammen. Han er glad for ordet synergi og bruger det flere gange under interviewet i hans kontor på skolen. Det er godt for undervisningen og de kreative processer at møde andre kunstarter lige uden for døren eller i lokalet ved siden af. Og musikken har fået den største gevinst, mener han. "I udviklingsøjemed er musikafdelingen i virkeligheden den mest konservative. De andre afdelinger har en anden kultur og en meget større grad af improvisation. Det giver en saltvandsindsprøjtning, og man bliver animeret til at tænke nyt og anderledes. Vi bliver tvunget til at have et helhedssyn og ikke kun tænke inden for vores egen lille osteklokke," siger Jan Rohde Pedersen. "Der sker en professionalisering i den synergi. Også ledelsesmæssigt. Tidligere sad vi med vores egne områder og kunne godt stivne og blive lidt statiske. Måske kan en fælles administration synes som en lille ting. Men at ledere og lærere gøre det, de er bedst til, og så lade en professionel administration tage sig af det administrative, gør en kæmpe forskel," mener kulturskolelederen. 37

Historien om Danmarks første kulturskole Esbjerg Musikskole kunne fejre ti års jubilæum i 2009. Meget sigende har skolen webadressen www.kulturskolen.dk, som kan minde den kvikke bruger om, at Esbjerg Musikskole var den første af slagsen i Danmark. Skitsen til Esbjerg Kulturskole blev tegnet for små 20 år siden, da en daværende musikskoleleder og kommunens kulturchef tog til Norge. Her havde man lang erfaring med begrebet kulturskoler, og de to Esbjerg-repræsentanter var begejstrede for det, de så. Sådan en skole skulle Esbjerg også have. Der skulle dog gå omkring otte år, før de rigtige lokaler var ledige til formålet. Det blev de, da Vestjysk Musikkonservatorium flyttede fra Islandsgade til Kirkegade. "Rammerne var der, og så handlede man hurtigt," fortæller Jan Rohde Pedersen. Nu ti år efter indvielsen af kulturskolen kan han kun se én ulempe. Nemlig at skolen udvikler sig konstant og er ved at vokse sig ud af murstensvæggene i den gamle midtby-bygning. "Vi kan ikke presse mere ind i lokalerne. Vi er heldige, at vi ligger i midtbyen, men uheldige fordi vi ikke kan udvide." Derfor er kulturskolen også på udkig efter nye fysiske rammer. "Lige nu er vi i dialog med kommunen om et meget spændende projekt, hvor vi muligvis skal gå sammen med handelsskole, gymnasium samt en kulturbørnehave i et fælles byggeri," siger Jan Rohde Pedersen. Synlighed - og kampen for nye kunder Aktiviteter er der masser af. Musikskoleafdelingen har flere end tyve forskellige orkestre - fra Esbjerg Ungdoms Symfoniorkester til det rytmiske band Rubber Soul for de 13- til 18-årige - fem forskellige kor, instrumentalundervisning i 25 instrumenter, talentlinje, MGK og meget mere. Borgerne i Esbjerg Kommune har rig mulighed for at opleve, hvad eleverne på kulturskolen foretager sig. Koncerter, udstillinger, workshops og tilstedeværelse ved diverse kommunale arrangementer gør skolen meget ud af. Synlighed og profilering er uhyre vigtig, fastslår Jan Rohde Pedersen. "Som stor kulturskole får vi en helt anden politisk vægt, end hvis vi var små skoler hver for sig. Vi har været igennem meget svære budgetforhandlinger i 2010, og der er vi kommet utrolig glat igennem. Fordi Kulturskolen er noget, man er stolte af - ikke mindst i politikernes bevidsthed. Som institution for byens borgere og også udadtil," siger han. Men ikke alt er lutter idyl. Som mange andre musikskoler skal man i Esbjerg kæmpe for at få kunder i butikken. Når musikken spiller førsteviolin og indtager en altdominerende rolle i kulturskolen har det naturligvis en afgørende betydning for fremtidsvisionerne. "I forhold til det klassiske område kæmper vi for at bevare elevtallet. Der er ikke krise, men vi skal kæmpe hårdere, og vi har ikke de samme ventelister som tidligere." Jan Rohde Pedersen understreger, at denne tendens ikke kun kan ses i Esbjerg. Kampen om børnenes opmærksomhed midt i en zapperkultur og en mangfoldighed af fritidstilbud er landsdækkende - ja, endda global. Her spiller synligheden for kulturskolen en kæmpe rolle, mener han. Det er vigtigt, at skolen er til stede i folks bevidsthed, at den via sin størrelse er en betydelig faktor i kommunen, og at man som skole er på forkant med nye fag, nye tendenser - som for eksempel musik på computer - talentlinje og de grundkurser, som er flagskibe på Esbjerg Kulturskole (se mere i faktaboksen). 38

FAKTABOKS Esbjerg Kulturskole Kulturskole med tilbud om undervisning i musik, billedkunst, teater, ballet og digtekunst. Har knap 4.000 elever. Kulturskolen tilbyder 3-årige grundkurser i en række fag. Dels MGK-linjen, som ud over klassisk og rytmisk musik også omfatter Tonespace (musik på computer), og dels grundkurser uden statsstøtte i billedkunst, teater, og digtekunst. Grundkurserne har høj prioritet for kulturskoleleder Jan Rohde Pedersen, der gerne ser en formaliseret støtteordning for grundkurserne. Esbjerg Kulturskole har som den eneste i landet fire grundkurser under samme tag. Skolen har en talentlinje for musikskoleelever. Esbjerg Kulturskole administrerer Fanø Musikskole, som dog har egen bestyrelse og selvstændigt kommunalt tilskud. Se mere på www.kulturskolen.dk Musikskoleafdelingen, Esbjerg Kulturskole - statistik og budgettal 2009/2010: Indbyggere: 115.114 Kommunalt tilskud: 12.972.777 kr. Tilskud pr. 0-25-årig indbygger: 352 kr. Samlet deltagerbetaling: 3.311.418 kr. Pris pr. minut for violinundervisning: 3,30 kr. Babyrytmik og musikalsk legestue: elever: 87, lektioner pr. år: 348 Forskole: elever: 710, hold: 12, lektioner pr. år: 1.798 Instrumentalundervisning: elever: 818, lektioner pr. år: 15.820 Sammenspilsundervisning: elever: 384, hold: 70, lektioner pr. år: 5.842 Venteliste instrumental: 143 39

Eleverne på de musikalske grundkurser (MGK) Følgende tabeller baserer sig på antal kvalificerede ansøgere i perioden 2008-10 Aldersfordelingen på MGK Linje Alder på optagelsestidspunktet Gennemsnit Højeste Laveste Varians * Klassisk 17,93 25 14 1,77 Rytmisk 19,55 26 14 1,66 AM (Almen Musikpædagogik) 20,00 21 19 0,80 Folkemusik 19,55 21 18 0,68 * Variansen er her den gennemsnitlige afvigelse fra middelværdien (år). Andelen af karaktererne Særdeles egnet og Egnet på klassisk og rytmisk linje Kvalificerede ansøgere Optagne ansøgere Linje SE EG I alt SE EG I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Klassisk 108 51,2 % 223 30,8 % 331 35,4 % 106 51,7 % 172 36,7 % 278 41,2 % Rytmisk 103 48,8 % 502 69,2 % 605 64,6 % 99 48,3 % 297 63,3 % 396 58,8 % I alt 211 725 936 205 469 674 SE = Karakteren Særdeles Egnet EG = Karakteren Egnet Linjerne Folkemusik, AM, ToneSpace m.fl. har relativt få ansøgere og er ikke medtaget i skemaet. Der er langt flere rytmiske ansøgere end klassiske, men lidt flere klassiske ansøgere med karakteren Særdeles Egnet end rytmiske. Af skemaet fremgår det, at den procentvise andel af optagne klassiske ansøgere er en smule højere end den procentvise andel af kvalificerede klassiske ansøgere kurserne har en tendens til prioritere klassiske ansøgere, og årsagen er blandt andet et forsøg på at få en passende holdstørrelse på begge linjer og at tilgodese en passende sammensætning af instrumenter af hensyn til sammenspil mv. (Se nedenfor under Instrument- og kønsfordeling) Andelen af kvalificerede ansøgere til MGK, som har modtaget privatundervisning Af 964 kvalificerede ansøgere angiver 432, at de har modtaget privatundervisning. Andelen af kvalificerede ansøgere til MGK, som har musikskolebaggrund Af 964 kvalificerede ansøgere har 672 eller 69,7 % angivet, at de har en kortere eller længere musikskolebaggrund. 36 heraf angiver, at de søger fra et andet MGK, hvilket vil sige, at de enten søger overflytning fra et andet MGK, eller at de søger optagelse igen efter at have afsluttet kurset i utide. 22 angiver, at de har musikskolebaggrund fra en anden musikskole end en statsstøttet, heraf 3 fra en udenlandsk musikskole. 40

15 angiver musikskolebaggrund, men opgiver ikke, hvilken musikskole, det drejer sig om. Antallet af ansøgere, som angiver kortere eller længere musikskolebaggrund fra en dansk statsstøttet musikskole (dvs. fratrukket ansøgere, som søger overflytning fra andet MGK eller genoptagelse på MGK, og ansøgere, som ikke har baggrund fra en dansk statsstøtte musikskole) er således 614 eller 63,7 %. Musikskoler med det højeste antal kvalificerede ansøgere til MGK i procent af samtlige kvalificerede ansøgere med musikskolebaggrund. Musikskole Ansøgere Procent Holstebro Musikskole 30 4,89 % Aarhus Musikskole 29 4,72 % Kolding Musikskole 25 4,07 % Viborg Musikskole 16 2,61 % Køge Musikskole 16 2,61 % Randers Musikskole 12 1,95 % Haderslev Musikskole 12 1,95 % Odense Musikskole 11 1,79 % Aalborg Kulturskole 10 1,63 % Esbjerg Kulturskole 10 1,63 % Andelen af kvalificerede ansøgere til MGK, der har efterskolebaggrund Af 964 kvalificerede ansøgere har 272 angivet, at de har efterskolebaggrund. 34 heraf har ikke specificeret hvilken efterskole. Efterskoler med det højeste antal kvalificerede ansøgere til MGK i procent af samtlige kvalificerede ansøgere med efterskolebaggrund. Efterskole Ansøgere Procent Orkesterefterskolen, Holstebro 54 19,85 % Ollerup Efterskole 39 14,34 % Klejtrup Musikefterskole 33 12,13 % Mellerup Fri- og Efterskole 21 7,72 % Sejergaardsskolen, Tølløse 17 6,25 % Musikefterskolen i Humble 13 4,78 % Vostrup Efterskole, Tarm 12 4,41 % 8 ansøgere har angivet, at de har højskolebaggrund. 41

Instrument- og kønsfordeling på MGK Følgende tabeller baserer sig på antallet af optagne ansøgere til MGK i perioden 2004-09 (2006 er dog ikke med, da tal for dette år er mangelfulde). I tabellen er kun medtaget elever optaget på klassisk og rytmisk linje. Drenge Klassisk Basun 11 5,50% Blokfløjte 2 1,00% Bratsch 6 3,00% Cello 5 2,50% Euphonium 4 2,00% Fagot 6 3,00% Guitar 30 15,00% Klarinet 8 4,00% Klaver 31 15,50% Komposition 3 1,50% Kontrabas 5 2,50% Obo 4 2,00% Orgel 2 1,00% Sang 18 9,00% Saxofon 3 1,50% Slagtøj 18 9,00% Tonemester 1 0,50% Trompet 14 7,00% Tuba 2 1,00% Tværfløjte 4 2,00% Valdhorn 4 2,00% Violin 19 9,50% I alt 200 30,72% Piger - Klassisk Accordeon 1 0,42% Basun 5 2,10% Blokfløjte 6 2,52% Bratsch 10 4,20% Cello 18 7,56% Euphonium 1 0,42% Fagot 2 0,84% Guitar 2 0,84% Harpe 1 0,42% Horn 1 0,42% Kirkeorgel 3 1,26% Klarinet 4 1,68% Klaver 28 11,76% Kontrabas 5 2,10% Marimba 1 0,42% Obo 6 2,52% Sang 59 24,79% Saxofon 2 0,84% Slagtøj 4 1,68% Trompet 6 2,52% Tuba 1 0,42% Tværfløjte 22 9,24% Valdhorn 1 0,42% Viola da Gambe 1 0,42% Violin 48 20,17% I alt 238 64,32% 42

Drenge Rytmisk Accordeon 1 0,22% Bas 81 17,96% Basun 9 2,00% Guitar 90 19,96% Hammondorgel 1 0,22% Klarinet 1 0,22% Klaver 73 16,19% Komposition 1 0,22% Kontrabas 11 2,44% Lydteknik 2 0,44% Mundharmonika 1 0,22% Percussion 9 2,00% Sang 18 3,99% Saxofon 35 7,76% Trommer 104 23,06% Trompet 10 2,22% Tuba 1 0,22% Tværfløjte 1 0,22% Vibrafon 1 0,22% Violin 1 0,22% I alt 451 69,28% Piger - Rytmisk Bas 2 1,52% Basun 1 0,76% Guitar 2 1,52% Klaver 11 8,33% Percussion 1 0,76% Sang 101 76,52% Saxofon 12 9,09% Slagtøj 1 0,76% Violin 1 0,76% I alt 132 35,68% Piger i alt 370 36,24% Drenge i alt 651 63,76% Optagne i alt 1.021 Af skemaet fremgår det, at der optages flere drenge end piger De mest populære instrumenter er angivet i kursiv. Mht. drengene: På klassisk linje udgør de fem mest populære instrumenter 58 % af optagne drenge på linjen. Det mest populære instrument klaver udgør 15,5 %, og dermed er der relativt stor spredning i valget af instrument. På rytmisk linje udgør de fire mest populære instrumenter (trommer, guitar, bas og klaver) 77 % af optagne drenge på linjen. Mht. pigerne: På klassisk linje udgør de fem mest populære instrumenter 73,5 % af optagne på linjen. Det mest populære instrument sang udgør alene næsten 25 %. På rytmisk linje udgør det mest populære instrument sang alene næsten 77 % af optagne på linjen. På begge linjer er der således en relativt større spredning i drengenes valg af instrument. For pigernes vedkommende distancerer sang sig samlet set fra andre instrumentvalg. 43

Afrapportering fra talentprojekter 2004-2008 Indledning Følgende kapitel er et sammendrag af den analyse, der er afrapporteret i Talentudvikling. Rapport om indsatsen for talentudvikling i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer af Finn Holst. Med mindre andet specifikt er angivet er kilden således Holst (2011). Rapporten fokuserer ikke alene på analyse af de uddelte talentmidler, men peger også på strukturelle problemer af institutionel karakter. Dette kapitel vil primært koncentrere sig om resultaterne af talentindsatsen på musikskolerne. Afslutningsvis vil talentarbejdets sandsynlige konsekvenser for fødekæden på længere sigt kort blive opridset på baggrund af rapportens anbefalinger sat i forbindelse med de påpegede strukturelle problemer. Holst (2011) beskriver, hvordan formålet med undervisningen på musikskoler, siden etableringen af de første musikskoler i 1931, har været at bidrage til almen musikalsk dannelse i lighed med den danske højskoletradition. Det centrale fokus for musikskoler har i høj grad været det almene, og bortset fra de Musikalske Grundkurser har der ikke været tradition for at afsætte ekstra ressourcer til særligt talentfulde elever. Den særlige indsats for talentudvikling på musikskoler, der blev sat i gang med midlerne fra Liv i Musikken, har været medvirkende til et øget fokus på talentudvikling. Med henvisning til rapporten Musikfaget i undervisning og uddannelse, status og perspektiver 2010 beskriver Holst (2011) en af de ressourcemæssige konsekvenser: at der er blevet færre midler til bredden og flere til den elitære undervisning. I praksis betyder det, at budgetterne stiger, men med faldende elevtal. Dette understøttes af musikskolestatistikken. Analysen indikerer, at der er en tendens til en mere smal og fokuseret indsats på talentområdet. Det imødekommer på mange måder en diskurs, som bygger på en smal envejsopfattelse af den musikalske fødekæde. Samtidig fjerner det sig fra en diskurs, som er fremherskende i et aktuelt udviklingsperspektiv i musikskolerne, det kollektive aspekt, som også omfatter at forholde sig til aktuelle udfordringer, musikskolerne står overfor. Holst (2011) skriver, at det som sådan ikke er overraskende, at der findes disse to diskurser, men at det er påfaldende, at bevægelsen så markant bevæger sig fra en kombination af de to til en fokusering på en fødekædeindsats i smal forstand. En fokuseret eller smal indsats kan være velbegrundet. Det er vigtigt at sikre, at talenter fra musikskolerne nyder tilstrækkelig støtte til at få muligheden for at blive optaget på konservatorierne, men der kan være problemer, hvis det gennemføres i form af grønthøstning, dvs. ved en reduktion af breddeindsatsen på musikskolerne til fordel for talentudviklingen. En sådan strategi kan have en umiddelbar effekt, men lider ofte under det kortsigtede perspektiv. Udvikling af det musikpædagogiske arbejde kan være med til at sikre, at denne tendens til en smal indsats kan vendes til gavn for fødekæden på længere sigt. Holst (2011) hæfter sig ved det fraværende udviklingsaspekt i talentindsatsen, og beskriver, hvordan behovet for udvikling skal sikres for at opnå en langsigtet effekt. For at det kan ske, skal der være yderligere fokus på udviklingskompetencer inden for det musikpædagogiske felt på et institutionelt plan. En stærkere samarbejdsrelation mellem musikskole og konservatorium er en forudsætning herfor. 44

Talentudvikling på musikskoler Flere redegørelser har de seneste år peget på behov for ændring i musikskolernes virke. Således indeholder Undersøgelse af den musikalske fødekæde indenfor klassisk musik (Kulturministeriet 2002) en række forslag, der skal styrke udbredelsen og interessen blandt børn og unge for den klassiske musik og samtidig styrke arbejdet med den klassiske musiks talenter. Initiativerne i Liv i Musikken, den første musikhandlingsplan, tager bl.a. udgangspunkt i det behov. Initiativerne til talentudvikling på musikskoler er finansieret gennem de to musikhandlingsplaner Liv i musikken og Nye Toner. Derudover er der kommet midler fra Musikpolitiske Initiativer 1 samt fra Styrket Talentudvikling 2. Oversigt over puljemidler 3 Liv i musikken (2004 2007) Musikpolitiske initiativer (2005 2008) *) 20 mio. kr. 8 mio. kr. Styrket talentudvikling på musikskoler (2006 2009) 12 mio. kr. Nye Toner (2008 2011) 6 mio. kr. 4 Samlet (2004 2011) **) Puljemidler i den undersøgte periode Ca. 46 mio. kr. Ca. 30 mio. kr. *) Midlerne til talentudvikling på musikskoleområdet i Musikpolitiske initiativer var reelt på 10 mio. kr., men 2 mio. kr. blev i overensstemmelse med formålet anvendt til en særlig instrumentpulje, som musikskolerne kunne søge. **) Inkl. Samklangspuljen Nedenstående tabel viser, hvor mange ansøgninger der er modtaget pr. år, det ansøgte beløb, antallet af ansøgninger, der er imødekommet samt det samlede tilskud. Bemærk, at der for nogle år har været mere end en ansøgningsfrist. Årstal Antal Ansøgt Antal Tilskud 2004 - - 15 4.387.805 2005 - - 24 4.062.500 2006 - - 42 6.965.365 2007 - Liv i musikken 57 11.379.823 35 4.707.390 2007 - Styrket talentudvikling 57 14.134.780 28 2.978.000 2008 41 11.723.337 30 5.699.464 2009 28 9.253.358 21 5.806.058 2010 42 10.918.123 31 5.746.579 2011 62 21.299.564 43 6.291.000 Kilde: Kunststyrelsen 1 FL 2005: Aftale om Kultur, idræt for vanskeligt stillede børn, folkeuniversiteter, energibesparende foranstaltninger mv." 2 FL 2006: "Aftalen om børn og unges møde med kunst og kultur, nye samarbejder, bedre publikumsbetjening, international teaterudveksling, billigste pakningsstørrelser for lægemidler mv." 3 Perioderne henviser til finansiering. Anvendelsen kan være forskudt i forhold til disse. 4 Nye Toner finansieres primært af en opsamling af midler fra de tidligere initiativer. Der bliver med Nye Toner derfor kun tilført 6 mio. kr. i nye midler. 45

Analyse af indsatsen for talentudvikling på musikskoler Talentudvikling. Rapport om indsatsen for talentudvikling i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer (Holst 2011) analyserer den indsats og udvikling, der er affødt af talentpujlemidlerne. Med udgangspunkt i kriterier fra Liv i Musikken kategoriserer Holst (2011) initiativer, og beskriver herefter de udviklingstendenser, som analysen indikerer. 5 Puljemidlerne til Liv i Musikken (2004 2008) er uddelt til en række områder med følgende ansøgningskriterier 6 : a. har en karakter, der kan tjene som inspirerende eksempel for andre b. er nyskabende eller indeholder en tydelig forbedring af eksisterende aktivitet c. har fokus på at forbedre indsatsen over for særligt talentfulde børn og unge d. bidrager til en styrkelse af rollemodeleffekten i forhold til børn og unge e. har fokus på at styrke rekrutteringen af børn og unge til de mere sjældne orkesterinstrumenter f. sigter på at fremme samarbejdet mellem forskellige led (institutioner) i den musikalske fødekæde. Musikpolitiske initiativer er rettet mod at styrke talentudviklingen inden for den klassiske musik. Det skal ske, ved at musikskolerne kan tilbyde særligt talentfulde unge ekstraundervisning og oprette egentlige talentlinjer. Styrket talentudvikling er rettet mod støtte til talentudviklingen på musikskolerne, herunder særligt støtte til forsøgsprojekter rettet mod talentfulde børn og unge fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer, f.eks. ved reduceret egenbetaling/friplads. Disse to initiativer samt størstedelen af deres midler samskrives i handlingsplanen Nye Toner. Med puljemidlerne fra Nye Toner er talentudvikling på musikskoler rettet mod at finde og udvikle særlige talenter. Det lægges vægt på, at der er tale om et talentudviklingsprojekt rettet mod særlige talenter. Herudover vurderes graden af projektets forsøgsmæssige karakter og pædagogiske nyskabelse. Den undersøgte periode er alene afgrænset til 2004 2008. Effekten af indsatsen, der er formuleret i Nye Toner, kan således kun i ringe grad aflæses af analysen. Talentudvikling. Rapport om indsatsen for talentudvikling i forbindelse med de af Statens Kunstråds Musikudvalg uddelte talentpuljer (Holst 2011) viser, at der sker en udvikling i indsatsen for talentudvikling i løbet af den undersøgte periode. For at identificere udviklingstendenser foretages en komparativ fordelingsanalyse af ansøgningsmaterialet fordelt i de to perioder 2004-2006 og 2007-2008. 5 For en gennemgang af analysemetode henvises Holst (2011) 6 Ansøgningskriterierne til talentudvikling på musikskoler ændres hen over perioden for at afspejle de betingelser, der medfølger finansieringen. Tilskuddene, der er bevilget i 2008 er finansieret af FL-midler fra Styrket talentudvikling. En af konsekvenserne er, at der efter 2007 ikke længere er fokus på bl.a. sjældne instrumenter. Dette afspejles i analysen, men forklarer også fraværet og begrunder delvist også den mere smalle indsats på området med variationer over talentlinjemodellen som dominerende aktivitet. Kilde: Kunststyrelsen 46

Hovedindsatsen for projektbeskrivelserne er i første periode (2004 2006) ligeligt fordelt på følgende tre områder: 1. at forbedre indsatsen over for særligt talentfulde børn og unge, 2. rekrutteringen til de mere sjældne orkesterinstrumenter 3. samarbejde mellem de forskellige led i den musikalske fødekæde. I anden periode (2007-2008) består indsatsen i langt overvejende grad af projekter af typen: 1. at forbedre indsatsen over for særligt talentfulde børn og unge. Ud over en kategorisering af hovedindsatsen identificerer rapporten også, hvordan og hvormed denne indsats gennemføres. I første periode gøres det ved brug af: 1. sammenspil/ensemble (med fokus på sjældne instrumenter / blæsere og strygere) 2. samarbejde folkeskole-musikskole 3. indsats over for vækstlag I anden periode er det talentlinje, der dominerer billedet. Der varieres her over talentlinjemodellen med hovedfag i form af soloundervisning i hovedinstrument, bifag som fx brugsklaver, teori og hørelære samt forskellige former for sammenspil. Derudover er projekterne i første periode primært kategoriseret som drift og videreførelse af drift, men også til en vis grad som etablering og konsolidering. I anden periode forsvinder kategorierne etablering og konsolidering, og der er således alene tage om indsatser, der minder om drift. Holst (2011) konkluderer på baggrund af rapportens analyse, at der i løbet af den samlede undersøgte periode fra 2004-2008 kan identificeres en bevægelse fra en bredere og mere mangfoldig indsats til en smal indsats alene på talentlinje. Samtidig med dette er der en bevægelse hen imod, at puljemidlerne i tiltagende grad uddeles målrettet til drift af talentlinjer. Resultatet bliver en bevægelse hen imod en undervisning, der kræver store ressourcer for reelt set meget få elever. Analysen beskriver yderligere to perspektiver ved talentindsatsen. Den ene drejer sig om størrelsen på talentlinjerne angivet som antal pladser. Der er stor variation alt afhængig af musikskolens størrelse, men gennemsnittet i det analyserede materiale er ni pladser. 7 Herudover beskrives et regionalt samarbejde eksemplificeret ved Den Fynske Talentskole. Disse regionale kollektive aktiviteter fremhæves som en motiverende faktor for eleverne, og det sociale fællesskab er væsentligt i hele fastholdelsesdiskussionen. Fraværet af udviklingsaspektet Udviklingsaspektet i form af konceptudvikling, kvalitetsudvikling og vidensudvikling har været en af begrundelserne for initiativerne i Liv i musikken, og har været et gennemgående tema i den efterfølgende indsats for talentudvikling på musikskoler. Flere arbejder har peget på de centrale udfordringer, der er for de musikpædagogiske uddannelser. Aftageranalyse på det pædagogiske arbejdsmarked, som Capacent Epinion gennemførte for de danske musikkonservatorier i 2008 omtaler tre specifikke behov: 7 Efter kommunalreformen er musikskolernes størrelse udvidet, hvorfor det må forventes, at gennemsnittet vil være tilsvarende større hvis analysen blev udvidet til at omfatte årene frem til i dag. 47

1. behov for øget kompetence inden for pædagogisk udviklingsarbejde 2. behov for områder som projekt- og teamsamarbejde på tværs af institutioner 3. behov for udvikling af nye undervisningsformer Liv i Musikken udtrykker bl.a., at De musikpædagogiske uddannelser skal forbedres, så de i højere grad svarer til behovet på musikskoler og hos andre aftagere. Musikskolernes meget brede virke forudsætter forskellige, specialiserede musiklærerkompetencer. Disse forskellige profiler må udvikles under inddragelse af en musikpædagogisk praksis, der forudsætter udviklingskompetencer. Den store udfordring for musiklæreruddannelserne er, at disse pædagogiske udviklingskompetencer ikke er en del af den typiske musikskolelærers kompetenceprofil eller identitetsforståelse. Analysen af indsatsen med talentpuljemidlerne viser, at den overvejende indsats er variationer over talentlinjemodellen. Talentpuljemidlerne bidrager med de ressourcer, der giver mulighed for at skaffe mere undervisningstid til velfungerende og lovende elever. Midlerne bidrager til at legitimere den traditionelle og ressourcekrævende undervisningsform, hvilket indirekte dæmper kravet om udvikling af nye undervisningsformer. Udfordringerne ved den fokuserede og smalle indsats er, at det giver resultater på kort sigt, men for at sikre den langsigtede udvikling af området skal der være større fokus på udviklingsaspektet. Tendenserne i forløbet af talentpuljeprojekterne bevæger sig i musikskoleregi i retning mod reproduktion som fødekædeleverandør. Denne fødekædediskurs imødekommer opretholdelse af den traditionelle praksis både i musikskolen og på konservatoriet og i relationen mellem de to institutionsformer. Strukturelle problemer af institutionel karakter I musikhandlingsplanen Liv i musikken er indsatsen for styrket talentudvikling på musikskoler en del af den samlede indsats, der figurerer under overskriften Den klassiske musiks fødekæde styrkes. Ud over arbejdet på musikskoler, er der også initiativer, der skal varetages af landsdelsorkestrene og af musikkonservatorierne. Rapporten (Holst 2011), fokuserer derfor også på musikkonservatoriernes pædagogiske arbejde. I rapporten undersøges, hvilke potentialer der kan udvindes ved en udredning af en række strukturelle problemer af institutionel karakter. For en mere dybdegående gennemgang henvises til Holst (2011). Rapporten beskriver relationen mellem musikskole og konservatorium som cirkulær mere end envejs, som begrebet fødekæde ofte associeres med. Konservatoriet uddanner musikpædagoger, der skal undervise på musikskolerne, og musikskolerne leverer studerende til konservatorierne. I rapporten peges der på de mange muligheder, som udviklingen i den musikpædagogiske praksis ville medføre. Rapporten (Holst 2011) peger derfor på det nødvendige i et samarbejde mellem konservatorium og musikskole, en alliance, som en forudsætning for, at det udviklingsperspektiv, som tydeligvis har været det svage punkt, kan forbedres. 48

Case Story: Femkant med gevinst Kvintoratet opstod som følge af amternes nedlæggelse og har vist sig at være en løftestang for mange fælles projekter for de fem musikskoler i samarbejdet. Af Martin Blom Hansen Musikskoler mødes, og sød musik opstår. I løbet af de senere år har fem musikskoler i hovedstadsområdet haft pæn succes med at arbejde konkret sammen om musikstævner, talentudvikling og netværk mellem ledere og lærere. Samarbejdet bærer det musikvenlige navn Kvintoratet og omfatter Furesø Musikskole, Gentofte Musikskole, Gladsaxe Musik- og Billedskole, Ballerup Musikskole og Herlev Musikskole. Kvintoratet opstod, da amterne ved udgangen af 2006 blev nedlagt og dermed også samrådet for musikskolerne i Københavns Amt. Flere muligheder for strygerne I første omgang slog de fem musikskoler sig sammen om en helt konkret opgave. Nemlig at få flere børn og unge til at vælge strygeinstrumenter, at gøre det mere attraktivt for strygereleverne at blive ved med at spille og gå til undervisning samt at få løftet niveauet og støtte talenterne. Missionen er lykkedes, siger tre musikskoleledere samstemmende. Miljøet for eleverne er blevet mere spændende. Hos os i Furesø har vi fået langt flere strygerelever, og vi har nu venteliste på at komme til at spille violin. Den udvikling har Kvintoratet haft stor indflydelse på, siger Jes Gram, leder af Furesø Musikskole. Asbjørn Keiding, leder af Gladsaxe Musik- og Billedskole, siger: I første omgang var det et mål at få eleverne til at blive længere i musikskolerne. Jo længere de er her, jo mere kan vi nå at lære dem. Det er lykkedes rigtig godt. Samarbejdet har også skabt en ny dynamik for lærerne. Strygerlærerne gik fra at have måske to eller tre kolleger på de enkelte musikskoler til at være i en gruppe på femten til tyve kolleger. Samarbejdet om strygerne har også betydet et yderst konkret tiltag, nemlig det fælles strygeorkester Kvint. Ulla Clausen, leder af Gentofte Musikskole: Orkestret spiller hver anden søndag og er med til at give eleverne sammenspils- og orkesteroplevelser, som de enkelte musikskoler ikke ville kunne give dem. Niveaudelingen på tværs af de fem musikskoler er også med til at give den enkelte elev en bedre undervisning. De får rigtig gode muligheder især på områder, hvor vi hver især står knapt så stærkt. På vores musikskole har vi omkring 35 strygere. Men de er på forskellige niveauer, så det kan være svært at lave sammenspil udelukkende hos os, pointerer Ulla Clausen. Fordel for andre instrumentgrupper Strygerprojektet blev fulgt op af andre instrumentgrupper, og i dag arrangerer Kvintoratet også fælles stævner for elever på blæseinstrumenter og guitar. Samarbejdet har også vist sig være godt for tilgangen på de mere smalle instrumenter. Jes Gram: Der er et helt andet underlag, hvis du spiller bratsch eller fagot. Vi kan lave nogle tiltag, som virkelig giver noget. Eleverne møder andre artsfæller, og det er ikke så pinligt, som hvis man er den eneste, der spiller fagot. Det har en afsmittende effekt og giver flere elever. Også i forhold til ansættelser af lærere er der fordele. 49

Ulla Clausen: Vi benytter os af hinandens lærere og kan lave en fællesansættelse på de lidt sjældnere instrumenter. Flere af de faggrupper, der er i Kvintoratet, strækker sig ud over medarbejderens egen musikskole. Talenter på tur Et andet vigtigt område for Kvintoratet er talentudviklingen. Jes Gram: Vi har villet hæve niveauet og skabe et bedre miljø for talenterne. Vi er de fem musikskoler imellem blevet bedre til at definere, hvad en talentelev er. Det var meget svært for nogle år siden. Hvad der var en talentelev på én musikskole, var det ikke nødvendigvis på en anden. Ulla Clausen: Sammenlagt har Kvintoratet omkring 50 talentelever. Vi har hver i sær talentarbejde, og hos os på Gentofte Musikskole har vi en decideret talentlinje. I og med at man samler alle, giver det et helt andet miljø for eleverne. Vi kan give dem tilbud, de ellers ikke ville have fået. Det er for eksempel koncert-ekskursioner, værkgennemgang før koncerter, clinics, workshops og cd-indspilninger. Jeg ville næsten ønske, jeg var elev på talentlinjen! Godt, men Asbjørn Keiding understreger, at det er de meget konkrete opgaver, der gør samarbejdet i Kvintoratet stærkt. Men det er samtidig fem musikskoler med hver sin identitet og praksis. Udfordringen ligger i, at vi trods alt har forskellige firmapolitikker og eksempelvis har kørt vores lønforhandlinger hver for sig. Der er opstået nogle udfordringer i at sørge for, at når lærerne udfører det samme arbejde, skal de også have samme løn for det. Det er en øvelse, vi stadig dribler med, siger Asbjørn Keiding. Der følger også flere administrative opgaver med for de enkelte musikskoler. Her har der været tanker fremme om en fælles administration for de fælles projekter. Kvintoratet har fra starten været et projekt igangsat af lederne, og man har høstet gevinst i form af netværk og en velfungerende beslutningsgruppe. Der er ikke langt fra idé til handling. Næste skridt bliver, som Asbjørn Keiding siger, at få stævnerne til at være mere selvkørende og lade lærerne få mere ejerskab til projekterne i Kvintoratet. Se mere på www.kvintoratet.dk FAKTABOKS Kvintoratet er et samarbejde mellem fem musikskoler: Gladsaxe, Herlev, Furesø, Ballerup og Gentofte, som tilsammen omfatter: Indbyggere: 247.594 Kommunalt tilskud: 29.128.284 kr. Tilskud pr. 0-25-årig indbygger (gennemsnit): 382,74 kr. Samlet deltagerbetaling: 14.574.468 kr. Gennemsnitlig årlig betaling pr. minut for violinundervisning: 4,47 kr. Forskole: elever: 3.402, hold: 217, lektioner pr. år: 7.494 Instrumentalundervisning: elever: 2.793, lektioner pr. år: 52.704 Sammenspilsundervisning: elever: 1.298, hold: 152, lektioner pr. år: 8.565 Venteliste instrument: 721 Kvintoratet modtager i alt 850.000 kr. fra Statens Kunstrådet i perioden 2009-13 til talentudvikling. 50

Kunststyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 74 45 00 Telefax 33 74 45 45 ks@kunst.dk www.kunst.dk 51