RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK)

Transkript

1 RAPPORT OM DE MUSIKALSKE GRUNDKURSER (MGK) Kunstrådets Musikudvalg December 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 Kommissorium... 3 Udvalgets sammensætning... 3 DEL A HISTORIK... 4 Beliggenhed... 4 Lovgivning for MGK - historisk... 4 Økonomi... 5 DEL B UDVALGETS VURDERINGER FAGLIGT INDHOLD OG STRUKTUR M.V Formål med MGK... 6 Fagkreds, fag- og timefordeling... 6 Linjestruktur... 7 Instrumentfordeling, ansøgning til og optagelse på MGK MGKS UDDANNELSESKVALITET... 8 Søgning til og interesse for MGK... 8 MGKs betydning for de videregående musikuddannelser, herunder om MGK lever op til kravet om at niveauet ved afgangsprøven som minimum svarer til en bestået optagelsesprøve ved et konservatorium MGKs første formål... 9 MGKs betydning som kursus for musikere i lokalmiljøet MGKs andet formål... 9 Lærerkompetence og MGK-lærernes profil ORGANISATION OG GEOGRAFI ØKONOMI FOR MGK GYMNASIEREFORMENS BETYDNING FOR OPRETTELSE OG VIDEREFØRING AF FIREÅRIGE MGK-LINJER, HERUNDER EVT. ÆNDREDE KRAV TIL KANDIDATER PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER IDEKATALOG OG VISIONER

3 INDLEDNING Hermed fremlægger MGK-undersøgelsesudvalget resultatet af sit arbejde. Rapporten indeholder en besvarelse af de i kommissoriet beskrevne opgaver. Det er udvalgets generelle opfattelse, at de eksisterende 17 MGK kurser i Danmark gør et stort og værdifuldt stykke arbejde, og at processen med at optimere kurserne er i stadig udvikling. Det foreliggende kommissorium har ikke givet mulighed for besøg hos hver enkelt kursus, og udvalget har derfor til grund for sit arbejde indhentet relevante tal, oplysninger, ideer og baggrundsinformation dels fra kurserne selv, dels fra det omliggende musikliv. Desuden har udvalget afholdt en minihøring, hvor repræsentanter fra lederne for de musikalske grundkurser og formanden for den nystiftede Dansk Musik- og Kulturskole Lederforening var til stede og besvarede spørgsmål fra udvalget. Kommissorium Kommissoriet for MGK-undersøgelsen var: Udvalget bedes foretage en undersøgelse af de musikalske grundkurser med henblik på at vurdere: Den geografiske fordeling Antallet af kurser Kursernes størrelse, hvad angår elevtal Linjer på kurserne (klassisk, rytmisk, AM, folkemusik, elektronisk etc.) Instrumentfordeling Kurser med særlige vilkår, samarbejdspartnere m.v. Det økonomiske grundlag, herunder fordelingen af midler til de enkelte kurser Om kurserne lever op til tilskudsbetingelserne, og om betingelserne evt. skal revideres Kursernes betydning for de videregående musikuddannelsers studieoptag Gymnasiereformens betydning for oprettelse og videreføring af fireårige MGKlinjer Undersøgelsen skal behandle forhold som befolkningsunderlag, elevgrundlag, hvor og hvordan eleverne rekrutteres, kostpriser pr. elev, og i øvrigt andet, som det nedsatte udvalg finder relevant for en samlet vurdering af kurserne. Undersøgelsesudvalget skal vurdere, om den nuværende sammensætning og struktur er hensigtsmæssig og evt., hvis udvalget finder det væsentligt for kursernes fortsatte eksistens og udvikling, foreslå ændringer der kan sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne. Udvalgets sammensætning Inger Allan - rektor ved DFM og mangeårig gennemgående censor ved MGK Lena Kildahl - solofløjtenist i Århus Symfoniorkester og timelærer ved DJM Trond Hanssen - studiechef ved Barratt Due Musikinstitutt i Oslo Simon Toldam - pianist og komponist Hanne Boel - medlem af Kunstrådets Musikudvalg og udpeget som formand for MGKudvalget Niels Græsholm - Kunstrådets musikskolekonsulent og sekretær for udvalget 3

4 Del A HISTORIK De musikalske grundkurser (MGK) er opbygget over en meget lang årrække startende med MGK i Holstebro i (1976) og Kolding (1983). Det første MGK havde et tæt personmæssigt bestemt samarbejde med det daværende Statens Musikråd, og intentionen fra rådets side var, at der skulle være et MGK i hvert amt. Hele netværket af kurser kunne først siges at være fuldt udbygget med oprettelsen af det MGKlignende kursus på Bornholm i Beliggenhed Således eksisterede der før strukturreformen (pr. 1.januar 2007) kurser i: Frederiksborg Amt ved Helsingør Musikskole Københavns Amt ved Ishøj Musikskole Københavns Kommune ved Københavns Kommunes Musikskole med en afdeling ved Skt. Annæ Gymnasium Frederiksberg Kommune ved Musikhøjskolen Roskilde Amt ved Køge Musikskole Vestsjællands Amt ved Slagelse Musikskole Storstrøms Amt ved Nykøbing Falster Musikskole Fyns Amt ved Odense Musikskole Sønderjyllands Amt ved Vojens Musikskole Ribe Amt ved Esbjerg Kulturskole Vejle Amt ved Kolding Musikskole Århus Amt ved Århus Musikskole (et halvt kursus) og Randers Musikskole Ringkøbing Amt ved Holstebro Musikskole Viborg Amt ved Skive Musikskole med decentral undervisning ved Viborg og Thisted musikskoler Nordjyllands Amt MGK-undervisning ved Aalborg Musikskole & MGK (20 pladser) og Hjørring Musikskole (20 pladser) Det MGK-lignende kursus i Bornholms Amtskommune ved Bornholms Musik- og Billedskole MGK blev frem til strukturreformens ikrafttræden finansieret ligeligt mellem stat, amt og kommuner visse steder dog med et ekstra tilskud fra amtet og/eller kommunen. Lovgivning for MGK - historisk LBK nr. 899 af 15/12/1986 Bekendtgørelse af lov om musik: Nedsættelse af Statens Musikråd og de amtslige musikudvalg samt støtteområdet musikundervisning af landsdækkende interesse eller af forsøgsmæssig karakter. LOV nr. 412 af 13/06/1990 Lov om ændring af lov om musik (Musikskoler) 3 d. Staten kan yde støtte til musikalske grundkurser ved musikskoler. stk. 2. Staten kan dække 1/3 af bruttoudgifterne i forbindelse med et musikalske grundkursus under forudsætning af, at de resterende 2/3 dækkes af de pågældende amts- og primærkommuner. stk. 3. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. LOV nr. 561 af 24/06/ d. Kunstrådet kan yde tilskud til musikalske grundkurser ved musikskoler. stk. 2. Undervisningen på statsstøttede grundkurser er gratis for eleverne. stk. 3. Kulturministeren kan i samråd med Kunstrådet fastsætte regler for musikalske grundkurser. Tilskudsbetingelser for MGK (Kunstrådet) af 19/03/2006 BEK nr. 723 af 22/06/2006 Bekendtgørelse om musikalske grundkurser (Se nedenfor) 4

5 Økonomi Præmisserne for tildeling af tilskud til MGK ændredes med strukturreformen fra en ligelig fordeling af tilskud til hvert MGK med særlige aftaler gældende for MGK i Frederiksberg og København inkl. Skt. Annæ (5/6 kursus på Musikhøjskolen og 7/6 kursus på Københavns Kommunes Musikskole), på Bornholm (det MGK-lignende kursus), i Århus (halvt kursus) og i Nordjylland (undervisningen delt på to mindre kurser ved hhv. Aalborg Musikskole & MGK og Hjørring Musikskole) til en fordeling baseret på elevantal, hhv og 30-35, ophævelsen af aftalerne for Frederiksberg og København (inkl. Skt. Annæ) og Nordjylland samt opgradering af kurset i Århus til fuld størrelse. Med musiklovsrevisionen i 2006 overgik tilskuddet til området fra Kunstrådets såkaldte fri midler til en selvstændig bevilling på finansloven. Indtil 1. januar 2007 Musiklovens 3 d: - Kunstrådet kan yde støtte til musikalske grundkurser ved musikskoler - Kunstrådet kan dække 1/3 af bruttoudgifterne i forbindelse med et musikalsk grundkursus under forudsætning af, at de resterende 2/3 dækkes af de pågældende amts- og primærkommuner. Bevillingen var en del af Kunstrådets Musikudvalgs såkaldt frie midler. Fra 1. januar Bekendtgørelsens 2: - Kunstrådet yder støtte til musikalske grundkurser indenfor en ramme, der afsættes på finansloven. Kulturministeriet indskærpede i forbindelse med den nye bevillingsstruktur, at der trods den fulde statslige finansiering fortsat var tale om et tilskud til at drive MGK ved en musikskole. 5

6 Del B UDVALGETS VURDERINGER 1. Fagligt indhold og struktur m.v. Formål med MGK Formålet med MGK fremgår af Bekendtgørelse om musikalske grundkurser 1: - Stk. 1: Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er at uddanne musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde. - Stk. 2: MGK er et 3-årigt overbygningskursus tilknyttet én musikskole. Undervisningen kan foregå over fire år, hvis den kombineres med en gymnasial uddannelse eller anden skolegang. at bekendtgørelsens 1, stk. 1 ændres til: Formålet med musikalske grundkurser (MGK) er dels at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse og dels at styrke musikudøvere, som kan stimulere det lokale musikliv. MGK indgår som et væsentligt element i den musikalske fødekæde. at det pointeres, at det dobbelte formål gælder alle elever. at bekendtgørelsens 1, stk. 2 ændres til: MGK er som udgangspunkt et 3- årigt overbygningskursus tilknyttet en eller flere musikskoler i samarbejde. Hvor særlige forhold taler for det, kan der dispenseres fra det 3-årige forløb. Fagkreds, fag- og timefordeling Af bekendtgørelsens 3 fremgår det at: - MGK skal udarbejde planer for undervisningen i hovedfag, almene fag og valgfag. Planerne skal beskrive undervisningens formål og indhold og indebære en progression, som fører frem til et standpunkt, der giver mulighed for at bestå en optagelsesprøve ved et musikkonservatorium. - Undervisningsplanerne godkendes af Kunstrådet. Det er en forudsætning for at Kunstrådet kan yde tilskud til MGK, at undervisningsplanen er godkendt. I Tilskudsbetingelserne for MGK er fastsat at: - Sæsonlængden for MGK så vidt muligt bør følge musikskolens, dog minimum 36 uger pr. år. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne kan følge anden skolegang ved siden af MGK. - Det ugentlige timetal for en MGK-elev skal være på minimum 9 2/3 ugentlige lektioner fordelt på følgende fag: Instrumental fag-blok: 1 1/3 lektion hovedfag, 2/3 lektion klaver* Teoretisk fag-blok: 3 lektioner i alt i teori, hørelære, musikkundskab. Praktisk fag-blok: 4 lektioner i alt i SSB**, sammenspil og kor m.v. Valgfag: 2/3 lektion i f.eks. biinstrument, ensemble- eller korledelse eller andre fag, som MGK finder det relevant at udvælge. En undervisningslektion er 45 minutter. * Bifagsklaver, brugsklaver, praktisk brug af klaveret. ** Sang, spil og bevægelse. Instrumentalundervisningen kan udføres på mindre hold, når det findes fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt. 6

7 Holdundervisning kan tilrettelægges så det er fagligt og pædagogisk hensigtsmæssigt, f.eks. niveau- eller genredelt. MGK-lederen bemyndiges til at give dispensation for deltagelse i undervisningen til elever, som ad anden vej har erhvervet sig tilsvarende færdigheder i almene fag. MGK-lederen kan ligeledes tildele elever ekstraundervisning, hvor det skønnes nødvendigt. MGK-lederen kan efter ansøgning bevilge orlov. Udvalget vurderer, at den nuværende fagmængde og -sammensætning sikrer, at afgangsniveauet er tilfredsstillende, hvilket f.eks. fremgår af, at optagelsesprocenten for MGK-kandidater til landets konservatorier er relativt høj og stigende. Det er udvalgets indtryk, at den fleksibilitet mht. tilrettelæggelse af fag og timetal for en MGK-elev og for afløsning for timer og fag, som fremgår af tilskudsbetingelserne, endnu ikke er taget fuldt i anvendelse og derfor ikke har vist sit fulde potentiale. Af indberetningen fra kurserne fremgår det, at ikke alle elever gennemfører alle kursets 3 år, idet en del søger på konservatoriet allerede efter 1. eller 2. år. at tilskudsbetingelsernes Sæsonlængde/ugentligt timetal ændres til: Sæsonlængden for et 3-årigt MGK-kursus bør så vidt muligt følge musikskolens, dog minimum 36 uger pr. år inklusiv projekt- og eksamensuger. Undervisningen skal tilrettelægges således, at eleverne kan følge anden skolegang ved siden af MGK. at første sætning i tilskudsbetingelsernes Fordeling af undervisningslektioner for MGK ændres til: Det ugentlige timetal for en MGK-elev på et 3-årigt kursus skal være på minimum 9 2/3 ugentlige lektioner fordelt på følgende fag: at man arbejder frem mod en endnu mere fleksibel struktur for MGK, således at kurset for den enkelte elev kan variere mellem 1 og 5 års varighed, afhængig af elevens alder, musikfaglige niveau, modenhed og anden skolegang. Linjestruktur MGK har i dag 5 linjer. Fra begyndelsen har der på alle kurser været to linjer, klassisk og rytmisk, og hertil er på nogle MGK kommet nye linjer som konsekvens af oprettelsen af nye linjer på konservatorierne. Således findes der nu en Folkemusiklinje ved MGK i Kolding, en Almen Musikpædagogisk linje (AM) ved MGK i Holstebro og Esbjerg og ToneSpace (musik på computer) ved MGK i Esbjerg. at alle kurser skal have en rytmisk og en klassisk linje og at kurserne bevarer muligheden for at udvikle linjestrukturen i samspil med konservatorierne og samfundets behov. at alle ændringer af linjestrukturen skal godkendes af Kunstrådets Musikudvalg. Instrumentfordeling, ansøgning til og optagelse på MGK Af bekendtgørelsens 4 fremgår det, at: - På MGK optages unge mellem 14 og 25 år. Kurserne kan dispensere fra aldersgrænserne i særlige tilfælde. - Adgangskravet er en bestået optagelsesprøve. Optagelsesprøverne skal have ekstern censur ved en fagcensor og en gennemgående censor, der har tilknytning til et konservatorium. Der kan suppleres med intern fagcensor. 7

8 - På basis af censorernes faglige vurdering træffer det enkelte MGK beslutning om optag af nye elever, idet hensyn til holdsammensætning, sammenspilsmuligheder, musiklivets behov m.v. også kan indgå i vurderingen. - Begrundelse for afslag på optagelse skal meddeles den pågældende ansøger skriftligt. Af Tilskudsbetingelserne for MGK fremgår det at: - Kunstrådet godkender en af MGK-lederne udfærdiget liste over fagcensorer og gennemgående censorer til optagelsesprøverne. - Bedømmelsen ved prøven skal afgives inden for følgende fire kategorier: Særdeles egnet, egnet, måske egnet og ikke egnet. - Vedrørende kravene til optagelsesprøven: Til prøven i hovedfag udføres mindst to stykker musik af forskellig karakter, hvoraf et kan udføres solistisk. Hvis hovedfaget er rytmisk, skal prøven indeholde improvisation, herunder gehørsimprovisation. Hvis hovedfaget er klassisk, skal prøven indeholde skalaspil med op til 3 fortegn. Endvidere prøves i lettere prima vista-spil Evt. biinstrument Der aflægges en mundtlig prøve i elementær hørelære, herunder imitation af foresungne/forespillede fraser og rytmer samt i eftersyngning af tonerne i forespillede akkorder. Prøverne bør have en samlet varighed på ca. 15 min. Den særlige 4-trins skala ved optagelsesprøven har i forbindelse med indføringen af koordineret tilmelding og højere grad af fælles optagelsesprøver vist sig ikke at være tilstrækkeligt differentieret til at kunne danne grundlag for beslutning om overførsel af elever mellem kurserne. at den nuværende praksis med koordinerede optagelsesprøver videreføres og afspejles i en koordineret beslutning om optag, som udover hensyn til det faglige niveau tager lokale, regionale og nationale hensyn til holdsammensætning, sammenspilsmuligheder og musiklivets behov. at 7-trins skalaen (den til enhver tid gældende karakterskala for gymnasieskolen) anvendes ved optagelsesprøven suppleret med en mundtlig udtalelse afgivet af eksamenslederen i umiddelbar tilknytning til prøven, skulle ansøgeren ønske dette. 2. MGKs uddannelseskvalitet Søgning til og interesse for MGK Fra 2006 til 2008 har mellem 700 og 800 unge søgt optagelse på MGK i ansøgere, hvoraf 442 var drenge og 285 piger. I 2008 fik 68 ansøgere karakteren Særdeles egnet, 248 karakteren Egnet, 206 karakteren Måske egnet og 79 karakteren Ikke egnet. De øvrige ansøgere er enten afmeldt, udeblevet eller sygemeldt. 500 ansøgere søgte Rytmisk Linje, 211 søgte Klassisk Linje, 7 AM, 4 Lydteknik, 2 Folkemusik de øvrige har ikke angivet linje eller har ukomplet tilmeldingsskema. 228 ansøgere blev optaget, heraf 68 med karakteren Særdeles egnet og 160 med karakteren Egnet. 128 blev optaget på rytmisk linje, 98 på klassisk linje og 2 på AM 8

9 MGKs betydning for de videregående musikuddannelser, herunder om MGK lever op til kravet om at niveauet ved afgangsprøven som minimum svarer til en bestået optagelsesprøve ved et konservatorium MGKs første formål Af indberetningerne fra konservatorierne vedrørende optaget af studerende med MGKbaggrund fremgår det, at procentandelen af optagne med MGK-baggrund i årene 2001 til 2007 er steget fra 45 % til 57 % - medregnet optaget af udenlandske elever. Kons. 01 Andel 02 Andel 03 Andel 04 Andel 06 Andel 07 Andel DKDM % % % % % % DFM % % % % % % VM % % % % % % DJM % % % % % % NM % % % % 4 20 % % RMC % % % % % % I alt % % % % % % Med denne markante søgning til MGK og den efterfølgende søgning til og optagelse på konservatorierne vurderer udvalget, at MGK samlet set lever op til kravet om at skulle dokumentere, at eleverne behersker hovedfag og almene fag på et niveau, som mindst svarer til en bestået optagelsesprøve ved et musikkonservatorium. at undersøgelserne af MGK-kandidaters optag på konservatorierne suppleres med en kortlægning af kandidaternes optag på andre videregående musikuddannelser: seminarier, universiteter, udenlandske musikuddannelser m.v. MGKs betydning som kursus for musikere i lokalmiljøet MGKs andet formål Udvalget er bekendt med, at MGK-miljøerne er aktive i samarbejdet med lokale aktører og arrangører omkring projekter og koncerter og vil opfordre til, at disse positive tiltag udbygges yderligere. Det har ikke været muligt for udvalget at belyse tidligere MGK-elevers virke i lokalmiljøerne. Lærerkompetence og MGK-lærernes profil Fastansættelse af lærere giver mulighed for at knytte et korps af kvalificerede lærere til et kursus, og det har en vis betydning for de kurser, som ligger langt fra konservatoriebyer. Ansættelse på timebasis øger til gengæld den fleksibilitet, som kan være nødvendig for at kunne tilpasse undervisningen til elevernes, institutionens og musikken krav og behov. Forholdet mellem lærer og elev er i høj grad et spørgsmål om kemi, det handler ikke blot om formelle kompetencer instrumentale/faglige som pædagogiske. at musikererfaring dokumenteres ved ansættelse som lærer i instrumentale/vokale fag. Det er vigtigt, at lærerne sikres mulighed for et fortsat engagement i musikerskabet. at der indføres årlig vurdering af kurset, hvor både elever og lærere medvirker med henblik på at forbedre kursets tilrettelæggelse, samlede faglige indhold m.v. at der stilles krav om relevant konservatorie- eller universitetsuddannelse for at undervise i teoretiske bifag. at der etableres efteruddannelsesmuligheder på området hørelære/teori og SSB. 9

10 3. Organisation og geografi Den dokumentation, som udvalget har indhentet og behandlet, viser at der tilsyneladende er områder på landkortet, som ikke dækkes af det nuværende MGKtilbud. Den placering, kurserne har i dag, tilknytningen til én musikskole og forskelligheden i faglig profil og miljø på kurserne, medfører en ret betydelig migration af elever. På kurser med decentral undervisning er denne tendens ikke udpræget (f.eks. ved MGK i Skive med decentral undervisning i Thisted og Viborg). Nogle kurser opererer også med andre former for decentral undervisning i tilknytning til en gymnasial uddannelse et eksempel kan være en elev, som er optaget/går på MGK i Ishøj og som samtidig følger det almindelige gymnasium på Skt. Annæ denne elev kan modtage sin hovedfags MGK-undervisning af en lærer tilknyttet Skt. Annæ, og undervisningen finder sted på Skt. Annæ. På den ene side er det vigtigt at bevare og udbygge det miljø, som kurserne har formået at skabe i form af fælles øvefaciliteter, elevrum, fællesfag (sammenspil, kor, SSB m.v.) dette miljø er ligeså betydningsfuldt for den unge musiker som selve mødet mellem lærer og elev. På den anden side er det vigtigt, at MGK-tilbuddet når ud til et større antal talentfulde unge og også giver mulighed for, at de yngste elever bevarer muligheden for at bo hjemme og passe et almindeligt skema i grundskolen. at der indføres forsøg med flere satellit-kurser efter modellen i Skive med decentral undervisning i hovedfag og andre solo-fag ved hh. Thisted og Viborg musikskoler, f.eks. - MGK i Nordjylland også tilbyder decentral undervisning i f.eks. Frederikshavn - MGK i Esbjerg tilbyder decentral undervisning i Ribe og samarbejder med MGK i Holstebro om området omkring Ringkøbing Fjord. - MGK i Kolding tilbyder decentral undervisning i Vejle - MGK i Haderslev tilbyder decentral undervisning i Sønderborg - MGK i Slagelse og Køge samarbejder om at tilbyde decentral undervisning i Kalundborg/Holbæk og hvis elevgrundlaget er til det, i Roskilde/Ringsted - MGK i Helsingør tilbyder decentral undervisning i Hillerød at der arbejdes frem mod et større regionalt samarbejde mellem kurserne om at dække større områder af regionen. - MGK i Ishøj, København og Frederiksberg udvider samarbejdet hvad angår fordeling af instrumenter og optagne m.v., så der reelt set bliver tale om ét sammenhængende kursus, der dækker hovedstadsområdet evt. med decentral undervisning ved andre af regionens musikskoler. - MGK i Århus og Randers sammenlægges til et kursus, som tilbyder decentral undervisning i Midtjylland/Silkeborg. 4. Økonomi for MGK at det undersøges, om en model baseret på en fastsat beløbsramme pr. studerende og/eller uddannelseslinje, beregnet ud fra timeforbrug pr. uge, vil være en bedre økonomisk model for kurserne. I rammebeløbet til det enkelte MGK skal der være mulighed for afvigelser i tilskuddet baseret på anciennitet i lærerstaben. at der udfærdiges et driftsbudget inkl. udgifter til administration. at der udfærdiges et estimat over udgifter til (fælles) optagelsesprøver og eksaminer. at den samlede udgiftspris pr. elev er ensartet over hele landet. Det forudsættes, at en elev ikke modtager mere undervisning end det, som svarer til et almindeligt 3-årigt forløb. 10

11 5. Gymnasiereformens betydning for oprettelse og videreføring af fireårige MGK-linjer, herunder evt. ændrede krav til kandidater på de videregående uddannelser I forbindelse med konservatoriernes accept af Bologna-modellen og dermed et eventuelt/formodet kommende krav til ansøgeres uddannelsesbaggrund i form af en afsluttet gymnasial uddannelse, er det vigtigt, at den 4-årige såkaldte Team Danmark model også kommer til at fungere på MGK-området. MGK-samarbejdet med gymnasierne baserer sig på den såkaldte Team Danmark model, hvor gymnasierne har mulighed for at tilrettelægge studiet for elever, som samtidig følger træningen i professionelle sportsklubber og lignende, over fire år. Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg tilbyder for eksempel en 4-årig gymnasieuddannelse for hen ved 300 elever i samarbejde med Team Danmark. Sportsklubberne og/eller organisationerne finansierer træning, kampe og undervisning i idræt for eleverne, og gymnasiet modtager et særligt tilskud fra Undervisningsministeriet med henblik på at tilbyde ekstra undervisning til de elever under Team Danmark modellen, som på grund af deltagelse i de relevante og påkrævede sportsaktiviteter mister undervisningen i det normale skema. Gymnasiereformen har med indførelsen af en høj grad af tværfaglige projekter og opbrydning af skemaer og klasser for at tilgodese kravene til faget AT (Almen Studieforberedelse) vist sig at skabe endog meget store problemer for tilrettelæggelsen af MGK-undervisningen på Skt. Annæ Gymnasium og gjort det umuligt for MGK-elever på landets øvrige gymnasier at følge en gymnasial uddannelse. at man overvejer at indføre undervisning på MGK på Skt. Annæ i hele klasser, så vanskelighederne ved den nuværende MGK-model under gymnasiereformen i nogen grad reduceres. at der arbejdes på at løse de problemer med gymnasiereformen, som gør det vanskeligt for gymnasielever i resten af landet samtidig at følge MGK i en 4- årig gymnasiemodel. at man arbejder på at oprette et særligt MGK efter Skt. Annæ-modellen i Jylland. at kurserne samarbejder med gymnasiale uddannelsesinstitutioner om at oprette en MGK-model kombineret med HF. 6. Idekatalog og visioner at kurset med baggrund i det timetal, som medgår til et MGK-kursus til undervisning, øvning og projekter gøres SU-berettiget. at der oprettes en særlig instrumentpulje for MGK med henblik på at afhjælpe behovet for udgiftstunge instrumenter. Samtidig oprettes en af MGK-kurserne administreret instrumentbank mhp. instrumentbytte og lån. at kurserne opfordres til at gøre udstrakt brug af Kunstrådets huskunstnerordning med henblik på at tilbyde kurser og workshop med udøvende, professionelle musikere. at der oprettes en særlig pulje med henblik på samarbejdsprojekter kurserne imellem eller mellem MGK og andre institutioner, undervisere, ensembler m.v. at kursernes samarbejder både opad med konservatorierne og de øvrige videregående (musik) uddannelser og nedad med musikskolernes talentlinjer styrkes og udbygges. at der altid findes et seriøst musikundervisningstilbud til talentfulde unge. 1. december