University Colleges. Publication date: 2014. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print. Link to publication

University Colleges Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til ntreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013 Kallesøe, Hanne Kathrine; Petersen, Anne Karin; Christiansen, Anne Marie Højvang; Dahl, Susanne; Jørgensen, Helle Hovgaard; Hansen, Morten Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for pulished version (APA): Kallesøe, H. K., Petersen, A. K., Christiansen, A. M. H., Dahl, S., Jørgensen, H. H., & Hansen, M. (2014). Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til ntreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013: t tværprofessionelt uddannelsesmodul. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Download date: 06. eb. 2016

2013 Didaktik, metoder, undervisningsmaterialer til TVforløb Udarbejdet af projektgruppen Anne Karin Petersen, ergoterapeutuddannelsen UC Lillebælt Anne Marie Højvang, fysioterapeutuddannelsen UC Lillebælt Hanne Kallesøe, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Helle Hovgaard Jørgensen, pædagoguddannelsen UC Lillebælt Morten Hansen, ingeniøruddannelsen, Syddansk Universitet Susanne Dahl, sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt

Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Definitioner af begreber... 3 ormålet med uddannelsesforløbet... 3 Didaktiske principper og overvejelser... 4 t ligeværdigt samarbejde... 4 Kreative, innovative og entreprenante læringsrum.... 5 Innovationsplanen omsat til konkret forløb... 6 n holistisk model for TV og it... 8 Aktivitetsbaseret læring... 9 Anvendte metoder og værktøjer... 9 Den kreative platform for en god begyndelse på innovationsprocessen... 9 Teamudvikling og tværprofessionelt samarbejde... 11 Projektstyring- og projektledelse... 12 Scrummøder... 12 Arbejdsplan... 13 Vejledning... 13 Student to student... 13 orretningsmodeller... 13 Markeds og brugerundersøgelse... 14 videns, valuering og kvalitetssikring... 14 Undervisningsforløb... 14 Innovationsprocessen in-put og out-put... 14 Uddybende beskrivelse af undervisningen (in-put):... 16 Dokumentationskrav... 17 ksamen... 18 Pensum og litteratur til modulet... 18 Undervisningsmaterialer... 19 Team- og samarbejdskontrakt... 19 Servicetjek af Team et vejlederværktøj... 25 Arbejdsplan... 26 scrum... 27 Student-to-student oplæg... 30 Idebeskrivelse og skitse... 31 1

Personas... 32 orretningsmodel light... 36 Ostenwalders Business Model Canvas... 36 Markedsplads for sælger og bruger (kunde)... 39 valueringsværktøj... 40 ffektmåling onden for entreprenørskab... 40 Kvalitativ evalueringsdesign... 44 De studerendes anbefaling til forløbet... 55 Referencer anvendt i denne rapport... 57 Bilag... 58 2

INDLDNING Denne rapport udspringer af det tværprofessionelle uddannelsesforløb ntreprenørskab, Teknologi og Velfærdsinnovation (TV), der i 2013 har været afviklet for studerende fra ergoterapeutuddannelsen, fysioterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt og Velfærdsteknologi ingeniøruddannelsen på Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet. Projektet har været gennemført i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, IDA samt offentlige og private virksomheder. Målet med uddannelsesforløbet har været at give studerende mulighed for at udvikle tværprofessionelle, innovative, entreprenante og intraprenante kompetencer. Projektets udfordring har været at designe et uddannelsesforløb, hvor de studerendes fagligheder kunne indgå i ligeværdigt samarbejde. (Uddrag af projektansøgningen) Afrapporteringen består af to rapporter; en afrapportering og denne rapport, der indeholder opsamling og beskrivelser af anvendte metoder og undervisningsmaterialer til forløbet. Her beskrives metoder og didaktik for den første del af forløbet. DINITIONR A BGRBR I projektet er nedenstående definitioner anvendt som fælles udgangspunkt for uddannelsesforløbene: Innovation: at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre. ntreprenørskab: at agere i forhold til ideer (handling og foretagsomhed). "ntreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art." onden for entreprenørskab Intraprenørskab: forbedring af eksisterende produkter eller services. ORMÅLT MD UDDANNLSSORLØBT ormålet med uddannelsesforløbet er, 1. at studerende skal udvikle kompetencer til at agere innovativt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede ingeniører, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger. 2. at studerende skal opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestrer at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter. De studerende skal desuden opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling. Midlet hertil er tværfaglige og tværprofessionelle projekter, hvor studerende skal løse udfordringer, som stilles af organisationer eller virksomheder. 3

DIDAKTISK PRINCIPPR OG OVRVJLSR Uddannelsesforløbet er tilrettelagt som et 10-ugers forløb i forårssemestret og et semesterforløb på ca. 16 uger i efterårssemestret. Tænkningen bag planlægningen er inspireret af de innovationsplaner, som henholdsvis Syddansk sundhedsinnovation og pædagoguddannelsen arbejder med. ælles for innovationsplanerne er de er faseopdelt: IGUR 1: INNOVATIONSPLAN SYDDANSK SUNDHDSINNOVATION TV it Innovationsplanen er en stage-gate-projektmodel, hvor stages indeholder divergente og konvergente elementer, og leder frem til en gate, hvor der gøres status og tages stilling til, hvorvidt og hvordan der skal forsættes til næste fase. TV forløbet indeholder plan, fakta, analyse til idé og koncept og i uddannelsessammenhæng en afsluttende rapport. it forløbet indeholder en kvalificering af konceptet, prototyping, test og evaluering og ligeledes en afsluttende rapport. I TV og it forløbet anvendes de samme metoder og materialer, men med øget kompleksitet i lærings- loopene i it, så der er tale om en fortløbende kvalificering af arbejdet i faserne. IGUR 2: LÆRINGSLOOP T LIGVÆRDIGT SAMARBJD Det er et bærende princip for uddannelsesforløbet, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde i teams uanset uddannelsesretning. Det betyder i et tværprofessionelt samarbejde, at alle er ligeværdige deltagere, fordi der i opgaveløsningen er brug for alles faglige perspektiver, og der er respekt for hinandens fagligheder. 4

Det stiller krav til tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet ved valg af udfordringer (alles fagligheder skal være nødvendige), planlægning af indhold til forløbet (alle uddannelser skal bidrage med faglige oplæg og perspektiver) og i krav til output (alle fagligheder skal efterspørges i afsluttende rapporter), hvilket understøtter wash-back effekt på undervisningen: Hvad skal leveres, hvad bliver vurderet og hvad skal der være fokus på i forløbet. KRATIV, INNOVATIV OG NTRPRNANT LÆRINGSRUM. Innovationsplanen kan i en pædagogisk sammenhæng forstås som forskellige læringsrum, som de studerende bevæger sig gennem ved fremdriften i projekterne. KI-modellen er bygget op omkring tre læringsrum. Det kreative, det innovative og det entreprenante læringsrum (Kromann-Andersen, Jensen, 2009). Læringsrummene kan bruges i sammenhæng eller hver for sig i en skabende proces gennem en kobling til innovationsplanens divergente og konvergente faser. I det kreative læringsrum skabes alle ideerne ved at tænke ud af boksen og bryde gængse grænser for, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det handler om at producere så mange ideer som muligt og kunne inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt, uden at være rationel analytisk. Der arbejdes med divergent tænkning for at kunne producere ideer og kunne tænke bredt, i associationer, se muligheder, se forskellige perspektiver. Det innovative læringsrum er den fase, hvor ideerne skal vurderes i forhold til formålet, og i forhold til om de kan skabe værdi for målgruppen. Det er her vurderinger og analyser skal foretages og enkelte ideer skal udvælges, forfines, tilpasses og vurderes i forhold til værdiskabelse og vurdering af, hvem det skal skabe værdi for. Der gøres her brug af den konvergente tænkning til at lukke tankeprocesser og finde løsninger på problemer. Det entreprenante læringsrum er fasen, hvor den udvalgte forfinede ide skal realiseres, tages i brug, så den udgør en værdi for målgruppen. Med andre ord skal ideen kunne omsættes til handling og udmøntes i en konkret praksis. Det entreprenante læringsrum skal åbne op for handling. Idegenereringen udgør det kreative læringsrum og bygger på divergent tænkning. Det innovative læringsrum består af idevurderingen, research og analysefasen og en del af testfasen. Og det entreprenante læringsrum udgøres af fasen med afprøvning, gennemførelse og implementeringen. Kreativitet Innovation entreprenørskab Læringsrummene følger ikke projektmodellens faser som adskilte læringsrum, men er til stede over flere faser ligesom der i praksis vil der være overlap, men i forhold til at vælge relevante værktøjer og materialer til forløbet, er det en støtte at tænke faser også som læringsrum (Kallesøe; Bergholdt 2014). Innovationsprocessen kan skitseres med forskellige modeller, som tjener det formål at sikre fremdriften i arbejdet og visualisere arbejdsprocessen, så den bliver gennemskuelig for de studerende. Som det ses herunder kan forskellige metoder og værktøjer kobles til faserne. 5

IGUR 3: MTODR TIL INNOVATIONSASRN. KILD SYDDANSK SUNDHDSINNOVATION INNOVATIONSPLANN OMSAT TIL KONKRT ORLØB Innovationsplanen og udvalgte metode er omsat til en didaktik tilpasset uddannelsesforløbene jf. nedenstående model. okus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test ksekvering og videndeling IGUR 4 INNVOATIONSPLAN OMSAT TIL UDDANNLSSORLØB Udfordringen, idegenerering og plan for arbejdet i forløbet De studerende stilles en udfordring, som skal være formuleret som et åbent, undrende og visionært spørgsmål, og som skal kunne give mulighed for tværprofessionelt samarbejde. Udfordringen stilles, så de studerende får frihed til at være ideskabende (Bason et.al 2009:46). Udfordringen er i TV forløbet stillet af Sundhedsinnovation, Region Syddanmark. 6

Innovationsprocessen indledes med idegenerering gennem den kreative platform, hvor rammen for innovationsprocessen sættes, relationer og teams dannes. Idegenereringen afsluttes med, at udfordringen formuleres handlingsrettet, og de første overvejelser om inddragelse af brugere gøres. De studerende udarbejder en overordnet arbejdsplan, som indeholder mål for de enkelte faser og arbejdsdeling mellem teamet medlemmer. Research og analyse Denne fase er den dominerende i TV-forløbet, hvor de studerende arbejder med brugerdreven innovation. Processen forløber i loops, hvor de studerende arbejder divergent (åbner op og afsøger) og konvergent (analysere, sortere og vurdere), for at stille nye spørgsmål, inddrage deres viden om, hvordan andre løser lignede problemstillinger og gentager den divergente og konvergente proces for at kvalificerer deres ide og koncept. I den åbne og afsøgende proces arbejder de studerende med konkretisering af brugere, udvælgelse og anvendelse af egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskemaer). De skal overveje, finde og vælge måder at fastholde deres informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), og disponere over den tid, de har til rådighed. I analysen af de indfangede data, skal de studerende søge efter bl.a. mønstre, tendenser, mangfoldighed, som sætter dem i stand til at sortere og vurdere. Dette giver data til at udarbejde personas, som beskriver brugerne af deres ide, og det giver ligeledes mulighed for at beskrive brugerenes krav og behov i forhold til ideen. Vurdering af data giver mulighed for at stille nye spørgsmål i forhold til at beskrive og forklare ide og koncept. asen afsluttes med et konkret bud på mulige løsningsforslag, som de studerende arbejder videre med i kommende fase. Ide og koncept De studerende skal fremstille en model, der visualiserer deres ide, og dermed viser deres koncept. Ved udviklingen af konceptet gør de studerende rede for den bærende ide, og hvordan den kan omsættes til noget værdiskabende for brugerne. I udviklingsfasen er indlagt feed-back til kvalificering af ide og koncept, som de studerende skal opsøge, fange og integrere. De udfordres på deres evne til fleksibilitet og kombination af konkret og abstrakt tænkning. Ved formidlingen arbejder de studerende med deres evne til at handle, argumentere og være overbevisende i forhold til koncept og ide. 7

N HOLISTISK MODL OR TV OG IT Alle elementerne fra forløbene er opsamlet i nedenstående model, der blev præsenteret på Danish ntrepreneur Award 2013. De oprindelige intentioner bag TV og it var, at studerende i deres praktiksemestre skulle medtage deres ideer og afprøve disse, foretage justeringer og indsamle empiri til deres bacheloropgaver. Det har været uden for dette projekts rammer at inddrage praktik og bachelorprojekterne. IGUR 5: N HOLITISK MODL - UDARBJDT A MORTN HANSN 8

AKTIVITTSBASRT LÆRING Modulerne er tilrettelagt som projektbaserede forløb inspireret af Activity-led learning, hvor de studerende selv står for tilrettelæggelsen og styring af aktiviteterne gennem innovationsfaserne herunder planlægning af leverancer, der leder frem til en løsning på udfordringen. Coventry University, London 1 har erfaring med denne læringsform indenfor aculty of ngineering og Computering. Jeg føler mig meget inddraget i det her projekt sammenlignet med andre moduler, hvor det er mere er sådan noget, der skal overstås. Det her tager udgangspunkt i lige præcis det jeg tænker og det jeg gerne vil på en helt anden måde - lidt a la klinisk undervisning. valuering den 27.6.2013 De studerende står for at udarbejde en projektplan for deres projekt. Aktiviteterne har skabt motivation for læring gennem de studerendes engagement og den aktivitetsbaserede læring har samtidig givet læring i forhold til teamsamarbejde, ledelse, kommunikation, design af løsninger, undersøgelser, projektledelse, problemløsning, refleksion og kompetencer til at skaffe sig viden. Uanset uddannelsesretning er disse kompetencer anvendelige og efterspurgte i enhver arbejdssammenhæng og i et livslangt læringsperspektiv. I TV er de projektbaserede forløb også styrende for indhold i oplæg fra underviserne, da det søges at afstemme input i forhold til faserne, projekternes indhold og leverancer. ANVNDT MTODR OG VÆRKTØJR DN KRATIV PLATORM OR N GOD BGYNDLS PÅ INNOVATIONSPROCSSN Den første fase i innovationsplanen drejer sig om fokus og idégenerering: okus og idegenerering Research og analyse Koncept og validering Afprøvning og test ksekvering og videndeling Begyndelser er vigtige for at skabe og designe læringsrum, hvor innovationsprocessens retning sættes og tonen slås an (Darsø 2011, s. 102). Her sættes rammen om projektet og relationer dannes. Det er vigtigt, at de studerende fra forskellige professionsuddannelser mødes i et læringsrum, hvor de føler sig ligeværdige og trygge: Det første møde er således mere afgørende, end vi tror. Derfor kan det betale sig at forberede og designe det hensigtsmæssigt (ibid., s. 103). Det første møde tilrettelægges som en kick-off-camp, hvor de studerende møder hinanden for første gang og den innovationspædagogiske metode er den kreative platform. Den kan strække sig over 1-2 dage. 1 http://www.coventry.ac.uk/research/research-directory/higher-education/activity-led-learning/ 9

Den kreative platform er et godt udgangspunkt for det første møde, fordi der er fokus på ligeværd og tryghed, og fordi den skaber nærvær blandt deltagerne, men i ligeså høj grad, fordi metoden benytter kreativitet, legen, fortællingen, oplevelsen og handlingen som motiverende faktorer i læringsrummet. Den kreative platform er udviklet som procesmetode på Aalborg Universitet og på hjemmesiden 2 beskrives den som følger: Hvad er Den Kreative Platform? Hvad kan den? Hvordan virker den? Hvorfor virker den? Den Kreative Platform er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær mellem deltagerne Grundelementet i en skabende proces er idéen. n idé er en unik situationsspecifik repræsentation af viden og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet. Processen der skaber Den Kreative Platform samt arbejdet der udføres på den følger altid samme forløb uanset hvad formålet måtte være: 1. orberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret program for processen planlægges minutiøst 2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får viljen, evnen og modet til at engagere sig i processen 3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art 4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den løsning vi leder efter 5. vt. tilvejebringelse af faglighed(er) bringes ind i idéudviklingen når vi har fundet en retning som vi ønsker at videreudvikle 6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og forberedes på den almindelige verden igen Processen består af en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske øvelser som tilvejebringer en kreativ indstilling, og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær. Hele processen på Den Kreative Platform med 3D cases, de fysiske rammer og alt andet er kompromisløst styret af fire bagvedliggende principper som giver deltagerne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne og Motivation til at ville engagere sig i processen: 1. Alle har til enhver tid samme fokus 2. okus er altid på opgaven 3. Der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer eller den opgave man udfører 4. n konstant stimulering til at tænke- og handle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning 2 http://denkreativeplatform.dk/?page_id=2 10

Tid er en vigtig faktor, når læringsrum skabes. Det er derfor en pointe, at alle øvelser er på tid, og at der er en velstruktureret plan for dagen(e) (Darsø, 2011). Ifølge Darsø er læring hele tiden i fokus, forstået som en fælles undren (Darsø 2011, s. 104) og det er derfor vigtigt, at de studerende hele tiden får skrevet deres tanker/ideer ned i forskellige faser i løbet af campen. Det giver billeder af, hvor de er, når de påbegynder forløbet og danner dermed baggrund for senere refleksioner. Undervejs benytter den kreative platform sig af input fra skæve vinkler for at åbne for så mange mulighedsrum som muligt. Det sker ud fra deres motto om: Uhæmmet vidensanvendelse. Jeg synes, at med hensyn til det med ideer så er jeg heller ikke kreativ, og det med at komme op med ideer. Men der må jeg sige, at der er jeg blevet udfordret. Det er ikke så svært, der har jeg nok set flere begrænsninger end jeg har set muligheder. Mine øjne er blevet åbnet for at gribe de muligheder, der er og være så kreativ som man har lyst til at være. Og så særligt det med det tværfaglige, at få indblik i de andres professioner og hvordan de tænker. Det har også været meget interessant. valuering den 27.6.2013 TAMUDVIKLING OG TVÆRPROSSIONLT SAMARBJD Teamsamarbejdet omkring projektet er det bærende element i det tværprofessionelle samarbejde. t team kan defineres som et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige overfor. (Commisso; Pries-Heje s.13) og et højtydende team arbejder mere effektivt end summen af enkeltpersoner. n forudsætning for at kunne være højtydende er: At temaet har den rette størrelse (4-6 medlemmer) At viden og færdigheder komplementerer hinanden i forhold til opgaven At der er klart for teamet, hvorfor det er sammen og hvad formålet er At der er specifikke mål for teamets arbejde At der er tillid blandt teamets medlemmer At ledelsen er delt i teamet og der er gensidig ansvarlighed og engagement (Commisso; Pries-Heje). t team, der er i stand til at arbejde innovativt og fremkomme med nye ideer og løsninger, er optimalt sammensat af medlemmer med forskellige baggrunde og forskellige fagligheder, da det er i brudfladerne mellem faglighederne, at ny viden kan opstå (Amabile, 1998). Det er netop en begrundelse for, at TV teams skal være tværprofessionelle. Det tværprofessionelle aspekt gør, at der kommer passende forstyrrelser til professionsforståelser gennem mødet med andre professioner, faglige opfattelser og gennem fordomme om hinandens fagligheder. I højtydende teams vil forskellighederne kunne bidrage til nye muligheder. Det tværprofessionelle samarbejde kan defineres som samarbejde, der overskrider den enkelte professionsforståelse og som stræber mod en ny syntese (Lyager et al). Den tværprofessionelle kompetence kan defineres som et T, hvor den enkelte har dybden i sin faglighed og er i stand til at række ud mod et samarbejde med andre fagligheder, og dermed tilføje endnu en dimension til mono-fagligheden. 11

I TV forløbet er teams søgt sammensat ud fra interesse og engagement i en udfordring. Der er krav om, at teamet skal have flest mulige professioner repræsenteret i teamet, og i samarbejdet skal flerfagligheden vægtes efter ovenstående principper. Dette understøttes bl.a. af, at teamet i opstartsfasen skal gennemføre en række praktiske øvelser for at opbygge viden om hinanden og hinandens værdier, ligesom teamet skal udarbejde en samarbejdskontrakt. Undervejs i forløbet skal teamet selv lave opfølgning på teamsamarbejdet ved at udfylde et collaborameter, som grundlag for at få evalueret teamsamarbejdet. Desuden gennemfører procesvejlederen et Servicetjek af teamsamarbejdet en-to gange i forløbet afhængig af, hvordan teamsamarbejdet forløber. PROJKTSTYRING- OG PROJKTLDLS Det bærende element i uddannelsesforløbet er projektet, og deraf følger også at kunne tage ledelse og styring af projektet gennem faserne. I TV forløbet anvendes scrum som projektledelsesværktøj, og der er krav om, at hvert team deltager i de planlagte scrummøder. Der er, som tidligere nævnt, krav om, at hvert team udarbejder en projektplan for deres arbejde. Der er fast fastlagt tidspunkter for aflevering af leverancer og indenfor disse rammer laver teamet en plan for at nå i mål med arbejdet op til leverancerne. SCRUMMØDR Scrum er en agil metode til brug for projektstyring, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse deres projektet hele vejen gennem udviklingsprocessen, og dermed øge kreativiteten og produktiviteten. Scrum kan også benyttes i projektarbejde i studiesammenhænge 3. Der etableres scrummøder ca. en gang ugentlig i projektforløbet. Her har alle de studerende adgang, men der er kun scrummasteren fra hvert team, der har taleret. De øvrige studerende har mulighed for at give silent feedback på post-its. eedback kan gives i form af åbne spørgsmål, gode ideer eller kommentarer, der kan bringes teamet arbejde videre. Teamets opgave er efterfølgende at gennemgå feedback og tage relevante input i anvendelse. n underviser fungerer som over-scrummaster med ansvar for, at tiden overholdes, og der bliver handlet på de udfordringer, der måtte opstå i de forskellige tværfaglige projektforløb. Over-scrummaster sørger for, at der bliver lavet et kort notat (logbog), så beslutningsresultaterne er tilgængelige for alle. Jeg synes det har været rart at være til scrum og høre hvor langt de andre er nået og man ikke bare selv er 20 år bagud, men faktisk var der også andre, der var bagud eller andre, der havde det samme problem som en selv og man kunne få svar på det. Det var rart. valuering den 27.6.2013 3 http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/ruc-udvikler-fremtidensprojektarbejde/back/arkiv-nyheder-fra-ruc/archive/2013/april/ 12

Scrummaster fra teamet fremlægger teamet arbejde ud fra følgende spørgsmål: Hvad har vi lavet siden sidst? Hvad er planen for det videre arbejde? r der problemer eller udfordringer der skal løses for at kunne arbejde videre? Møderne er korte - max. 15 min. pr. team. De studerende driver processen frem fra sprint til sprint mellem scrummøderne. Scrum foregår som en samtale mellem overscrummaster (underviseren) og teamets scrummaster. fter besvarelsen af spørgsmålene åbnes der kort op for afklarende spørgsmål fra de øvrige tilstedeværende, hvis der er brug for det. Der er efterfølgende mulighed for åbne for fælles refleksioner over samtalens indhold. ARBJDSPLAN Teamet gør brug af en baglæns tilstandsplanlægning, da alle faste afleveringstidspunkter er fastlagte og tydeliggjort af underviserteamet i en planlægningsoversigt. Teamets opgave er at planlægge opgaverne og tilpasse det teamets ressourcer, så de kan nå i mål med leverancerne. Planen vil blive ændret og justeret undervejs efterhånden som aftaler indgås eller forhold ændres. VJLDNING Hvert team får tilknyttet en procesvejleder, og har adgang til faglig vejledning ad hoc i underviserteamet. Procesvejlederen er ansvarlig for at godkende alle delrapporter fra faserne i innovationsplanen, og den faglige vejleder kan gå ind i fagspecifikke spørgsmål, som teamet ønsker svar på. To dage forud for ønsket vejledningen fremsender teamet en kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Beskrivelse sendes til vejlederen. Vejlederne kan overvære scrummøderne, og høre teamenes fremlæggelse af projektprocesserne og dermed følge projekterne. Der gives ikke vejledning på scrummøderne. STUDNT TO STUDNT Hvert teammedlem skal lave et fagligt oplæg for de øvrige i teamet. Oplægget skal indeholde monofaglig viden med relevans for projektet. Dette giver teamet mulighed for at opbygge en tværprofessionel videnskapacitet i forhold til projektet. Oplægget vil ligeledes give de enkelte studerende en bedre indsigt i egen uddannelse i mødet med andre uddannelser, og dermed kompetencer til det tværprofessionelle arbejde efter endt uddannelse. Oplæggene indgår som det teoretiske grundlag for den afsluttende rapport. Student to student oplæg vil også give de studerende erfaring med at lave oplæg og formidling. ORRTNINGSMODLLR Hvert team skal udarbejde en forretningsmodel for deres idé eller koncept. orretningsmodellerne inddrages i forløbet i flere trin. Den første gang præsenteres forretningsmodellen i forbindelse med idevurderingen i en light udgave. Senere vil der være stop-op dage, hvor forretningsmodellen præsenteres. 13

Teamet skal udarbejde en Business model canvas, der er en visuel udgave og en rapport fra IDA-bmc. Begge dele indgår i den endelige rapport. Jeg tænker, at det er et rigtig stærkt kort at have på hånden og tænke i cost/benefit, nå rman skal - uanset om man skal sælge til sin chef eller man skal sælge det til en borgergruppe eller et eller andet, så tænker jeg at det er rigtig gode ting at have med, fordi at det er noget, der får folk til at vende blikket, og det er hvis det kan betale sig. Så det tænker jeg på den måde at det er et stærkt kort at have på hånden for min faggruppe og for mig som kommende virkende i det fagfelt. valuering den 27.6.2013 Jeg har den her ide og det er der sikkert nogle købere til. Man er nød til også at tænke det ind og man bliver også nød til at finde nogle købere. Så den del synes jeg også er rigtig god. Men fremover vil jeg så sige, at I skal overveje at bruge en lidt begrænset udgave af den, hvor I har jeres egen version, der er tilpasset til at bruge under idegenreringsfasen. Sådan en TV-forretningsplan. valuering 27.6.2913 MARKDS OG BRUGRUNDRSØGLS Markeds- og brugerundersøgelse inddrages i forbindelse med præsentation af den første prototype og inden afprøvning hos potentielle brugere. VIDNS, VALURING OG KVALITTSSIKRING Der gøres brug af kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder for at undersøge effekt af undervisning. I den kvantitative effektundersøgelse anvendes onden for entreprenørskabs design for effektmåling af entreprenørskabsundervisning, og til den kvalitative undersøgelse anvendes interviewguide, der har fokus på effekt af undervisningsforløb i forhold til entreprenørskab, teknologiforståelse og tværprofessionelt samarbejde. UNDRVISNINGSORLØB INNOVATIONSPROCSSN IN-PUT OG OUT-PUT uge Proces de fælles aktiviteter 17 okus og idegenerering Idevurdering orretningsmodel light teamdannelse arbejdsmetode i forløbet 18 akta, research og analyse: afsøge viden og information relateret Indhold (in-put) Kreative Platform præsentation af arbejdsmetode og redskaber Teknologi og velfærdsinnovation. (kap.1 i Teknologi, mennesker, faglighed) Produkt (out-put) (del af rapport) kort beskrivelse af teammedlemmer teamets kontrakt, teammedlemmernes funktioner og visualisering af collaborameter kort beskrivelse af ideen, hvordan den knytter sig til teknologi og velfærdsinnovation samt udgangspunktet for at arbejde med 14

til ideen (del af trin 1 i de 10 trin i personas) Scrum 19 akta, research og analyse: undersøgelsesmetoder og datafastholdelse (trin 1 i de 10 trin i personas) Scrum 20 Student to student Scrum 21 akta, research og analyse: analyse, finde mønstre og udarbejde personas (trin 2 er analyse, beskrive persona trin 5 af 10 trin i personas) Scrum Præsentationsteknik 22 Scrum orretningsplan Osterwalder 23 Scrum 24 Koncept: beskrivelse og fremstilling af model af den udviklede teknologi/proces kspertpanel Markedsplads Brugerdreven innovation Research datafangst og - fastholdelse: konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskema). Overveje, finde og vælge måder at fastholde informationer/data på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), analyse, finde mønstre og beskrive personas (trin 5 og trin 6 (beskrivelse af situationer og scenarier) af de 10 trin i personas) ideen plan og begrundelse for dataindsamling og datafastholdelse hvordan kan I bruge den enkelte studerendes kompetencer i jeres innovationsplan Status på gruppens samarbejde, brug af vejledning og forslag til justeringer aflevere mindst 2 persona med beskrivelse af behov og ønsker i relation til teknologien beskrivelse af teknologien 15

Scrum 25 aflevering af fælles rapport: indeholder tidligere afleverede dele, den ny del er beskrivelse af situationer og scenarie (trin 6) af, hvordan personas interagere med teknologien. orretningsmodel 26 ælles præsentation eksamen evaluering UDDYBND BSKRIVLS A UNDRVISNINGN (IN-PUT): mne Indhold Litteratur Kreative Platform præsentation af arbejsmetode og redskaber Teknologi og velfærdsinnovatio n. Brugerdreven innovation oplæg om teknologibegrebet oplæg om brugerdreven innovation drøftelser af forståelser af teknologi, velfærdsinnovation og betydningen af brugerens bidrag/involvering? Majgaard G, Petersen AK, Kallesøe H (2012) Velfærdsteknologi i et samfundsmæssigt perspektiv I: Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIM kort artikel om brugerdreven innovation Research datafangst og fastholdelse rettet mod at beskrive personas konkretisering af brugere og kontekst udvælge og anvende egnede undersøgelsesm etoder (observation, interview, kortere spørgeskema) Overveje, finde og vælge måder at Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag 10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetod er.pdf hentet 1.11.2011 Dalland O. 2001, Metode og opgaveskrivning for studenter, Helse og sosialfag Høgskole Kvale S 2009, InterView, Introduktion til et håndværk, Hans Reitzels forlag, 2.udgave 16

Student to student Analyse fastholde informationer/d ata på (dagbøger med ord og/eller billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview) finde mønstre og arbejde med beskrivelsen af personas Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus Universitetsforlag 10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf oplæg til beskrivelse af situationer og scenarier DOKUMNTATIONSKRAV Hvert team skal udarbejde en fælles rapport, der indeholder følgende dele: Beskrivelse af ide og relevans. Baggrund for ide herunder teoretisk tilgang, student-to student-oplæg Redegørelse for persona herunder metode og etiske overvejelser. Kobling af ide, persona og teknologi orretnings for ideen Perspektivering Salgsstrategi for konceptet til it 2013. Redegørelse og analyse af det tværprofessionelle samarbejde- herunder redegørelse for teamkontrakt og collaborameter Redegørelse for projektstyring og projektledelse Den fælles rapport har et omfang på 20 sider (2400 anslag inkl. mellemrum pr side) uden bilag. n del rettet mod ideen, der er arbejdet med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle ca. 4 sider. I rapporten skal der være individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse. Hvert team skal fremstille en visualisering af deres ide, der kan være i form af model, tegneserie, video eller lignende. Rapporten og visualisering af idé skal danne grundlag for en fælles præsentation. 17

Hvert teammedlem skal desuden udarbejde en monofaglig rapport, der kan gøres til genstand for monofaglige eksaminer. Krav hertil fremgår af de enkelte uddannelsers beskrivelser. KSAMN Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres produktet for et tværprofessionelt panel, derefter går den enkelte studerende til eksamen med udgangspunkt i et fagligt resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og monofagligt bedømt. PNSUM OG LITTRATUR TIL MODULT Bason C., S. Knudsen, S.Toft (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik kunsten at fremelske innovationskompetencer. Samfundslitteratur Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling. Samfundslitteratur Designthinking http://www.designthinkingforeducators.com/ sidst hentet 11.4.2013 Digmann, Annemette. De gode innovationsspørgsmål 6 min. http://vimeo.com/midtlab/review/48590051/593323feaf Digmann, Annemette: oredrag om innovation i den offentlige sektor 55 min. http://www.arendalskonferansen.no/index.php/2011/foredraget-til-annemtte-digmann/ Hiim, Hilde; lse Hippe (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. n studiebog i didaktik. Gyldendal uddannelse. Jensen, Kirsten ngholm et al. (2008). Principper for offentlig innovation. ra best practice til next practice. L og R business Kallesøe H., A.K. Petersen (2012) Teknologi, mennesker, faglighed muligheder og udfordringer i løsning af velfærdsopgaver, VIA SYSTIM Kvale, Steiner (2009). Interview introduktion til et håndværk. Gyldendals akademisk. Mac, Anita; Morten jlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag Nielsen, Lene (2004). ngaging Personas an Narrative Scenarios, Department of Information Copenhagen Buisness School Nielsen Lene (2011). Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag Nielsen Lene.10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-tilpersonas11.pdf 18

Ostenwalder, Alexander et al.(2010). Business Model Generation. John Wiley And Son Ltd. Philipsen, Kristian (2012). Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. n grundbog. Nyt teknisk forlag 30 metoder til innovation. rhvervs- og byggestyrelsen. http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetoder.pdf hentet 1.11.2011 Vinje, Poul Staal. Scrum. www.agile-metoder.dk( scrum) Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/uploades/scrum_eng_webb.pdf Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/aboutscrum.aspx UNDRVISNINGSMATRIALR TAM- OG SAMARBJDSKONTRAKT ormål: at teamet får skabt sig et professionelt grundlag for samarbejde omkring opgaverne på semestret og beslutte sig til at være et højt ydende team. n arbejdsgruppe er karakteriseret ved, at den mødes jævnligt, og at deltagerne beretter på skift om status på egne præsentationer. Uklarhed omkring ejerskab, roller og ansvar i gruppen indebærer, at møderne kan få et uengageret og upersonligt præg. Gruppen har nødvendigvis ikke et fælles mål. Hvert medlem har sine egne opgaver, mål og ansvarsområder. Alle arbejder individuelt for at løse opgaverne og tager kun ansvar for egne resultater. Der er således fokus på de individuelle bidrag, præstationer og mål. (Commisso; Pries-Heje) t team deles om lederrollen og ansvaret og mødes med henblik på at diskutere, løse problemer og tage beslutninger. Den altafgørende forskel mellem en gruppe og et team er, at teamet har besluttet sig for at blive et team (Kinslaw 1998). t team er et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige for (Katzenbach; Schmidt i Comisso; Pries- Heje) agligt udbytte: At teamet gennem en række øvelser får afklaret grundlag for en samarbejdskontrakt, der dokumenterer teamets forpligtende aftaler om samarbejde, og som skal være gældende for løsning af semestrets opgaver. Øvelsen: Som forberedelse til jeres samarbejde læses siderne fra: Optimér dit projektarbejde, som ligger på ronter. I også skal tage nogle person- og karaktertests, og ud fra disse skal I tydeliggøre, hvilke ressourcer der er tilstede i teamet, og hvordan de kan bruges bedst. Hvert teammedlem gennemfører tests på nettet og medbringer udskrevet resultat. 19

Testene kan findes som gratistest på nettet: nneagram: http://jobzonen.dk/jobsoeger-raadgivning-persontypetest.aspx?gclid=ckhbytnuyaccrrc4qodtisda Belbin type test (teamroller) http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi Test om karakterstyrker http://www.viasurvey.org/account/register/ Teamet udfører endvidere øvelserne: A2 + A3+ A4. Leverance: Hvert team udfylder en samarbejdskontrakt, der underskrives af teamets medlemmer og oploades i Teammappen. Teamet skal gennemføre det første tjek på teamet og gøre brug af collaborameter. Litteratur (se ronter): Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimer dit projektteam. Håndbog I teamudvikling. Samfundslitteratur. eedback Teamets kontrakt skal være udarbejdet 3.5. og I skal lave aftale med jeres vejleder og fremlægger jeres kontrakt for vejlederen sammen med første test i collaborameter. Refleksioner til Teammappen + afleveringsmappen Teamet efterbearbejder proces gennem følgende spørgsmål: Har tilbagemelding fra vejleder givet anledning til overvejelser, der får betydning for kontrakt? r der forhold i kontrakten, der skal genforhandles? orhold I skal være særlig opmærksom på i samarbejdet? Refleksioner og evt. rettelser oploades på ronter i teammappen efter feedback og refleksion. Samarbejdskontrakt for: 1. Teamets navn 2. Teamets slogan 3. Præsentation af teamets medlemmer herunder styrker 4. uldend sætningen: Vi er det sejeste team, fordi 5. Hvad vil I gerne kendes på? 6. Teamets UCL mailadresser: Kontrakten 20

1. Beslutningsproces hvordan træffer teamet beslutninger? 2. Konflikthåndtering hvordan vil teamet løse konflikter/uenighed blandt medlemmer? 3. Uddelegering af opgaver hvordan vil arbejdsopgaver blive tildelt? 4. Opgaveløsning - hvordan vil teamet sikre, at opgaven er afsluttet? 5. Kommunikation hvordan vil teamet sikre åben dialog? 6. Mødeplanlægning hvordan afholdes teamets møder? 7. valuering hvor ofte vil teamet evaluere præstation og foretage ændringer? 8. Dette skal fremgå af jeres teamkontrakt. Hvem ejer rettigheder til evt. fælles produkt / koncept/ ide? Må enkelte medlemmer af teamet gå videre med udvikling af produktet/koncept/idé efter forløbets afslutning? 9. Medlemmers underskrift: Collaborameter Værktøjet bygger på 5 dimensioner, som er vigtige at inddrage for at opbygge et effektivt team. Teamet udfylder collaborametret 3 gange i forløbet. Umiddelbart efter teamet er etableret, midtvejs og ved afslutningen af forløbet. Den individuelle og den kollektive besvarelse skal bruges til refleksion og drøftelse af, hvordan teamsamarbejdet opleves at fungere, og hvor og hvordan der evt. kan skabes forbedringer. Herunder bliver stillet en række spørgsmål til hver dimension. Hvert medlem i teamet har som opgave at besvare hvert spørgsmål ved at vurdere svarene på en skala fra 1-5. Total uenig 1 point Uenig 2 point Hverken eller 3 point nig 4 point Total enig 5 point 1. Mål (formål og retning for teamwork) 1. I har opstillet tydelige mål for jeres arbejde 2. Jeres daglige fokus og prioriteringer er i overensstemmelse med jeres opstillede mål 3. Jeres teammøder er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål 4. Jeres daglige arbejde er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål. 21

2. Resultater 1. Som team løser I de problemer som I har trykket frem, og I følger op på beslutninger 2. I er gode til at bruge hinandens erfaringer og kvalifikationer, når I arbejder hen mod målet. 3. Du bruger de andre medlemmer i teamet, når du har brug for hjælp til at løse et problem. 4. De opnåede beslutninger er af god og solid kvalitet. 5. Teamets resultater er af god og solid kvalitet. 3. Ledelse ( koordinering af teamet og ledelse af teamwork) 1. Teamet er (gode til at være) målorienterede og fokuserede på møder 2. Teamet er gode til at håndtere problemløsning og planlægning 3. Der er enighed om regler og ansvar for teamet 4. Teamet når ikke sine mål. 5. Teamet er god til at tilpasse arbejdstempoet, hvis det er nødvendigt. 4. Samarbejde (sociale aspekter) 1. I har skitseret/diskuteret regler/sociale standarder for teamworket. 2. I er gode til at gribe kommende konflikter an og finde konstruktive løsninger 3. I giver hinanden konstruktiv kritik og hver enkelt reelle muligheder for at forbedre sig 4. I sætter jeres trivsel og samarbejde på dagsordnen og evaluere det 5. Alle i teamet er forpligtigede på at få teamet til at fungere både socialt og professionelt. 5. n lærende kultur ( teamets evne til at evaluere sig selv) 1. I har en fælles standard for, hvad I skal lære og udvikle så meget som muligt, mens I arbejder 2. I diskuterer åbent jeres fejltagelser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af 3. I fejrer jeres succeser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af 22

4. I evaluerer kontinuerligt på jeres samarbejde (eks.vis. måder at organisere teamets møder på, at jeres beslutninger bliver omsat til praksis,..) 5. I arbejder bedre og bedre som team som tiden går. Score og videre udvikling af teamet Individuel score: 1. Mål ud af 25 point 2. Resultater ud af 25 point 3. Ledelse ud af 25 point 4. Samarbejde ud af 25 point 5. n lærende kultur ud af 25 point Total score ud af 125 point Team score Læg alle medlemmernes score sammen og divider med antal af medlammer og skriv teamets score ud for hver kategori. Brug forskellige farver for henholdsvis Individuel og Teamets score. 1. Mål ud af 25 point 2. Resultater ud af 25 point 3. Ledelse ud af 25 point 4. Samarbejde ud af 25 point 5. n lærende kultur ud af 25 point Total score ud af 125 point 23

Mål 25 220 Den lærende 2525 Resultater kultur Samarbejde Ledelse http://www.internet4classrooms.com/excel_radar.htm Opdateret 20.3.2012 24

SRVICTJK A TAM T VJLDRVÆRKTØJ Kilde: Morten jlskov baseret på Mac, jlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag 25

ARBJDSPLAN Deadline Milepæle Status 7.6 Collaborameter gennemført 2. gang 18.6 Monofaglig rapport afleveret 21.6. Rapport afleveret 26.6. Præsentation og eksamen gennemført 27.6. valuering gennemført Indsæt selv flere 26

SCRUM Scrum og agile metoder er hotte og er moderne projektstyringsværktøjer. Klassiske projektstyringsværktøjer tager udgangspunkt i, at udvikling sker lineært og kan planlægges. Men markedet, eksterne faktorer, bruger, innovative processer gør at udvikling ikke altid sker liniært og kan kontrolleres. Ordet Scrum er hentet fra rugby, hvor det bruges om den måde spillet sættes i gang. Holdet samles som team, står tæt sammen om opgaven med at flytte bolden frem af banen. Scrum er en simpel metode, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse projektet hele vejen gennem en udviklingsproces, og dermed øge kreativiteten og øge produktiviteten. ROLLR Produktejeren er kunden, altså den der ejer, det produkt, der skal udvikles. Produktejeren har ansvaret for alle prioriteringer. Backlog-ejeren skal sørge for at alle opgaver er oprettet, beskrevet og estimeret i forhold til ressourceforbrug. fter sprintmøder er det backlogejerens opgave at oprette nye sager og sørger for de er tilpasset beslutninger. Scrummasteren har ansvaret for processen, og skal sørge for at fjerne alle forhindringer for de andre i teamet, holde produktiviteten oppe og sørge for, at processen drives frem. Scrummasteren planlægger sprintmøderne, laver oversigter over ressourceforbrug, tager initiativ til daglige stand-up-møder og tager affære, hvis der er områder i projektet, der ikke fungerer. Udviklere i teamet er sammensat med viden om forskellige specialer, der er nødvendige for at kunne løse opgaven og sammensættes efter behov. Kendetegnende for gruppen af udviklere er, at den er sammensat af eksperter indenfor alle nødvendige videnfelter. Testerens opgave er at finde fejl ved produktet, ydelsen og melder, når produktet er klar til at indgå i et givent sprint altså når delopgaven skal løftes længere op af banen. Testeren skal ikke kun finde fejl, men skal også komme med løsningsforslag. PROCSSN 27

igur 6: Hvad er scrum Produktbacklog består af alle delopgaver, der er forbundet med at løse opgaven. Alle delopgaver skal oprettes, beskrives, og beregnes. Projekter består af små forløb og disse kan kaldes i scrum for sprint. t sprint kan variere i tid, men typisk 14 dage. or hvert sprint forpligtiger teamet sig på, hvad de vil levere inden næste sprint, tidsforbrug, opgavefordeling. Teamet mødes hver dag i 15 min. på det samme tidspunkt hver dag med det formål at få opgjort og koordineret teamets arbejde. Til hvert scrummøde afklares tre spørgsmål: Hvad nåede teammedlemmet i går Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag r der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde? Alle kan lytte med, men det er kun teamets medlemmer, der må tale ud fra disse spørgsmål. ventuelle spørgsmål kan afklares efter mødet. Årsagen til dette er fastholdelsen af fokus på arbejdet og behovet for at beskytte teamet imod forstyrrelser. Når sprintet er afsluttet, afholdes Sprint Review. Her viser teamet, hvor langt de er nået med produktet i løbet af sprintet. Alle kan deltage her, og give feedback. Produktejeren kan indsamler feedback og forslag til forbedringer indgår i produktbacklock og kan indgå i næste sprint. 28

SCRUM N INTRODUKTION TILPASST BRUG PÅ TV-MODULT n udfordring vil som udgangspunkt være stillet af professionen, en virksomhed eller skabt af projektgruppen. Produktejeren vil her være den, der har skabt udfordringen. Produktejeren laver en beskrivelse af, hvilket slut produkt, der ønskes. Hvad skal det løse, hvem skal det kunne passe til? Hvad skal det kunne? Resultatet af projektejerens oversigt kaldes Produktets backlog. n arbejdsplan (to-do-liste) er hele tiden under omprioritering. orud for hvert sprint bliver de højst prioriterede mål overført til en sprint backlog. Backlogejeren sørger for, at alle delopgaver er beskrevet i Backloggen. Hvad består delopgaven i? Hvad skal gøres? Hvilke ressourcer skal bruges? Scrummasteren gør sprintbackloggen klar til teamets sprintmøde, styrer processen og får fordelt opgaver. På TV-modulet er Sprintmøderne planlagt til fredag formiddage. Scrummasteren sørger for at få afholdt daglige scrummøde ud fra de tre spørgsmål Hvad nåede teammedlemmet i går Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag r der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde? Dette kan finde sted på mail. Scrummasteren samler alle tilbagemeldinger og samler op i forhold til mål for sprintet. Opsamlingen af de daglige scrummøder bliver teamets logbog. Logbogen skal indgå i den afsluttende rapport som dokumentation for projektets fremdrift. Litteratur: Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/uploades/scrum_eng_webb.pdf Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/aboutscrum.aspx 29

STUDNT-TO-STUDNT OPLÆG Student -to -oplæg er en del af TV-modulet og er begrundet i, at det giver de øvrige deltagere i teamet en mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor dit faglige specialistområde og dermed få tilført din knowhow inden for det faglige område, som udfordringen placerer sig inden for. Hovedpunkterne i oplægget skal være relevante i forhold til innovationsplanen altså jeres ide, og skal bringe de øvrige medlemmer i teamet på niveau med din ekspertviden inden for den opgave, der skal løses/idé I arbejder med. Dokumentation for, hvordan du har planlagt og gennemført oplægget samt evaluering af /feedback på oplægget fra de andre medlemmer af teamet skal indgå i samarbejdsrapporten. Dokumentationen skal udgøre en lille rapport (1-2 sider) hvoraf følgende punkter skal indgå. ormålet med oplægget: Overvejelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af oplægget ud fra didaktisk model. Se nedenstående forslag. valuering af fremlæggelsen både af indholdets relevans i forhold til innovationsplanen og implementeringen af viden fra oplægget i relation til didaktisk model. Materiale fra fremlæggelse (disposition, powerpoint eller lign.) Rapporten skal underskrives af de øvrige gruppemedlemmer. Ifølge Hiim og Hippe er: Den didaktiske relationsmodel [ ] en model til kritisk analyse og forståelse af undervisning og læring (Hippe, 2012 (1993), s. 73), hvor der er fokus på følgende forhold: Hippe, H. H. Hilde (2012 (1993)). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal. 30