KTC Årsberetning. Kommunalteknisk Chefforening



Relaterede dokumenter
Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Kommune størrelse (km2) indb. Tal kontaktperson Telefonnummer

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Chef i teknik og miljø

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr indbyggere (mindst til størst)

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Tema 1: Status for inklusion

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

LO s jobcenterindikatorer

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Retningslinjer for naturrådene fastættes i bekendtgørelse og vejledning om etablering af lokale naturråd, som forventes udstedt primo august 2017.

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

ANTAL OMSORGSTANDPLEJEPATIENTER PR. KOMMUNE OG REGION ABSOLUTTE TAL OG I PROCENT. Målt i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefaling 2016

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Statistik for anvendelsen af e-bøger, november 2018

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Privatskoleudvikling på kommuneniveau

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Passivandel kontanthjælp

file://d:\migrationserver\work\ t \ t \6425de30-5cd

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Ved brev af 30. april 2019 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2020 blev fastsat til 600 personer.

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2013

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til personer.

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Til Folketinget - Skatteudvalget

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

Statistik for anvendelsen af ereolen September 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen Juli 2014

Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2013

Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion

Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk November 2013

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk December 2013

Finansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

Transkript:

12 2013 KTC Årsberetning Kommunalteknisk Chefforening

Af

Indholdsfortegnelse KTC Årsberetning 2012-2013 4 KTC s bestyrelse 7 KTC s faggrupper 8 Oversigt over faggrupper 12 KTC s kredsstruktur 16 Natur & Miljø 2013 17 Associerede foreninger 18 Resultatopgørelse 1. januar 31. december 19 Balance 31. december 19 Billedet til venstre: Frivillige laver naturpleje. Foto:Danmarks Naturfredningsforening

Beretning KTC Årsberetning 2012-13 Af Torben Nøhr KTC har over 360 medlemmer og har repræsentanter fra alle landets kommuner. Vi har derfor styrke til at gå i dialog med styrelser, politikere og erhvervsorganisationer. Der er plads til alle tekniske chefer i KTC, og der er behov for alle, ikke mindst nu hvor der skal arbejdes aktivt med at styrke samarbejde og læring på tværs af kommunegrænser. Aldrig har vi i kommunerne haft så mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og aldrig har vi kunnet udføre vort arbejde så flot og koordineret som i disse år. Alligevel udsættes vi for kritik. Det kræver, at vi står sammen, og at vi har en fælles forening til at varetage vore interesser. Det er derfor, vi har KTC. Vi har markeret os ganske stærkt i det forløbne år også i pressen ikke mindst takket være aktive faggruppeformænd. Vandsektorlov, privatvejslov, byggesagsbehandling, vandplanerne og sidst at regionerne fik råstofopgaven, er eksempler på, hvor KTC har markeret sig i pressen. KTC kan aflægge årsberetning efter endnu et spændende og hektisk år. Evaluering af kommunalreformen Det var året, hvor alle vore opgaver blev bragt i spil som et led i evalueringen af kommunalreformen. Var der fundet den rigtige opgavefordeling mellem kommuner, regioner og stat dengang tilbage i 2006? KTC så med bekymring på evalueringen og var klar over, at det var et væsentligt indsatsområde, da der allerede i regeringsoplægget var lagt op til, at en stor del af vores miljøopgaver burde flyttes til regioner og staten. Gennem aktivt lobby- og kommunikationsarbejde har KTC medvirket til at synliggøre, at kommunerne er gode til at passe på naturen. Resultatet af evalueringen blev vedtaget lige før sommerferien 2013, og slutresultatet blev, at kun råstofområdet og nogle enkelte virksomhedstyper kom i spil. Det er en krigsomkostning, som er til at leve med. Vi er dog meget opmærksomme på, at der nu er lagt yderligere opgaver til regionerne, hvilket vi finder uheldigt. Danmark er for lille et land til 5 miljømyndighedsniveauer: EU, Miljøministeriet, de decentrale statslige enheder, regionerne og kommunerne! Vandsektorloven Næste store evalueringsrunde handler om Vandsektorloven. KTC s faggruppe for spildevand har udarbejdet et velskrevet debatoplæg herom og formanden har på baggrund heraf leveret debatoplæg til DANSKE KOMMUNER under overskriften, Den Mest Umulige lov. Der er behov for en grundlæggende ændring af loven, der tydeliggør Kommunalbestyrelsernes planlægnings- og myndighedsansvar og som fastholder vandselskaberne på at være rene driftsselskaber, og intet andet. KTC forudser en række fusioner blandt selskaberne, som vil fjerne dem fra den lokale politiske styring, hvilket vil nødvendiggøre endnu stærkere beføjelser i loven. Det vigtigste er her, at Kommunalbestyrelsens spildevandsplan, der har været i offentlig høring, politisk debatteret og som følger op på vandplaner osv. selvfølglig skal være bindende for vandselskaberne. Dette er nemlig ikke tilfældet i dag. Grundlæggende reform af bygge- og planlovgivningen KTC har slået til lyd for at sætte arbejdet med en grundlæggende reform af bygge- og planlovgivningen igang. Den er blevet for uoverskuelig og bureaukratisk, - selv for os, der arbejder med den til daglig. I et debatoplæg i TEKNIK & MILJØ har vi foreslået at vende lovgivningen på hovedet, så vi starter med det, der er nødvendigt i henhold til den fælles EU-lovgivning og dernæst kobler gode danske erfaringer ovenpå. I stedet for som nu, hvor der oven på en oprindelig god dansk miljølovgivning er bygget yderligere VVM screeninger, miljøredegørelser osv. på. KTC vil sammen med KL, Danske planchefer og Naturstyrelsen gå i tænkeboks om, hvordan et nyt system kunne opbygges. Byggesagsbehandling Centralisering er det store mantra hos centraladministrationen i disse år og hver gang vi får overbevist politikere om, at centralisering ikke harmonerer med effektivisering, så dukker samme forslag op i ny forklædning. Det gælder ikke mindst på byggesagsområdet, hvor der igennem det sidste år er dukket gentagne centraliseringsforslag op sekunderet af erhvervsorganisationer, som benytter centraliseringsmantraet til at lægge pres på kommunerne for mere ensartede gebyrer og sagsbehandlingstider uden skelnen til, at det vil koste dyrt i god lokal dialog om konkrete løsninger. KTC fortsætter aktivt med at styrke dialogen med centraladministration og politikerne, og vi er parate til at følge endnu mere op. KTC har netop taget initiativ til en dialog med Energistyrelsens Direktion om hele byggesagsområdet. Det er dog også vigtigt, at vi internt bliver bedre til at koordinere vores krav, sagsbehandlingstider og gebyrer i forhold til ikke mindst erhvervsvirksomheder. Der er i dag alt for store - og ubegrundede - forskelle mellem kommunerne. Første skridt hertil skulle gerne være en høj grad af harmonisering af de nye timebaserede byggesagsgebyrer, vi skal indføre fra 2015. Det nytter ikke at have timepriser varierende fra 300 kr i timen til 700 kr i timen. Vandplanerne KTC har i årets løb fortsat den tætte dialog med Naturstyrelsen, både i arbejdsgrupper og på direktionsniveau om implementeringen af de statslige vandplaner. Det har været noget af et arbejde, både frem og tilbage. Planerne er nu igen i høring, og vi håber snart at kunne komme 4 KTC Årsberetning 2012/13

Beretning Der er plads til alle tekniske chefer i KTC, og der er behov for alle, ikke mindst nu hvor der skal arbejdes aktivt med at styrke samarbejde og læring på tværs af kommunegrænser. en stor forretning for KTC, som håndterer hele tilrettelæggelsen i samarbejde med masser af frivillige fra faggrupper i begge organisationer. Vejområdet På vejområdet er vores største bekymring økonomien. Vi er i forvejen trængt i de kommunale budgetter, men med ændringer af lov om offentlige veje og privatvejsloven risikerer vi at blive duttet kraftigt. Det er en alvorlig trussel mod den kommunale økonomi, som vi kæmper for at forhindre. Det øger behovet for at synliggøre vejenes tilstand gennem en fælles Asset Management -strategi. Vejdirektoratets nedlæggelse af de regionale færdselssikkerhedsråd har vi protesteret voldsomt imod og også taget op med Vejdirektoratets Direktion ved vore regelmæssige møder. KTC har desuden udarbejdet et oplæg til Trængselskommissionen og peget på tre effektive midler til at løse storbyernes trængsel: bedre skiftemulighed mellem bil og tog, busbaner på motorvejene samt en pendler-app. i gang. Der er allerede taget fat på drøftelser om 2. generation af vandplanerne, selvom første generation endnu ikke er vedtaget. KTC støtter Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger som med fordel vil skulle indbygges i 2. generation. Natur & Miljø den store danske konference om naturen og miljøet Med gennemførelsen af Natur & Miljø 2013 den store danske konference om naturen og miljøet blev der endnu en gang skabt en stor konferencesucces. For andet år i træk samledes over 600 natur- og miljøforvaltere til intens og berigende faglig dialog om naturen og miljøet på forvaltningens bane! Konferencen, som KTC i samarbejde med EnviNa tog initiativ til i 2012, har med opbakning fra Naturstyrelsen, Miljøstyrelsen, KL og Danske Regioner og nu DCE det tidligere DMU formået at samle alle faglige kræfter på natur- og miljøområdet. Målet var på tværs af myndighedsniveauer og i dialog med øvrige interessenter at give deltagerne faglig inspiration til det videre arbejde med forvaltningen af Danmarks natur og miljøet. Konferencen er også Affaldsområdet På affaldsområdet har KTC været ude i DANSKE KOMMUNER med stærke synspunkter mod Regeringens overvejelser om at liberalisere behandlingen af husholdningsaffald. Vi har - i tillid til hidtidig statslig politik - opbygget en effektiv og velfungerende forbrændingssektor, der både forbrænder affald, men også leverer varme og elektricitet. Der er investeret mange midler i sektoren og det kan og må man ikke bare feje til side med en rapport fra Finansministeriet. Fra KTC s side er vi gået aktivt ind i debatten og har bl.a. udarbejdet et særligt temanummer af TEKNIK & MILJØ om affald. Digitalisering KTC har styrket og udbygget kommunernes digitale koordination. Med det fælles koordinationsudvalg for FOT, FKG, KOMBIT og Miljøportalens kommunale formænd og bestyrelsesrepræsentanter tager KTC aktivt del i den meget vigtige koordination. Det er et vigtigt indsatsområde for KTC fortsat at sikre, at der ikke sker overlap og træffes uhensigtsmæssige beslutninger, hvor der er digitale redskaber, som opnår bedst effekt ved at gå på tværs af sektorinteresser. Det er helt tydeligt, at staten med sin silotænkning har svært ved denne tværgående tilgang. Her er det netop kommunerne, som til hverdag tænker tværsektorielt, der skal vise vejen og argumentere for at holde fast i det tværsektorielle. En stor udfordring! Samarbejdet mellem KTC og KL KTCs bestyrelse fortsætter dialogen med KL og indgår aktivt i TKU Teknikerkontaktudvalget hvor strategiske spørgsmål ofte drøftes i KTC Årsberetning 2012/13 5

Beretning temadrøftelser med KTCs faggruppeformænd, som er med til at sætte retningen og koordinere indsatsen i forhold til kommunernes samlede påvirkning af væsentlige sager. Det er væsentligt for både KTC og KL, at der foretages en koordination og holdningsafstemning, så kommunernes synspunkter er tydelige for alle nationale politikere. KTC er garant for at sikre, at de faglige synspunkter, der kommer til udtryk via chefforeningen og associerede foreninger, er afstemt med KL s politik. Det er en væsentlig og nødvendig intern dialog, der har fået fornyet fokus i 2012-13 Faggrupperne er vigtige KTC har igennem faggrupperne en central rolle og indflydelse på kommunernes interesser, som vi varetager sammen med KL. Faggrupperne er omdrejningspunkt for KTCs faglige arbejde. Nyt samarbejde med DABYFO KTC har indledt en nyt og frugtbart samarbejde med DABYFO, Forum for danske bygningsmyndigheder, som svarer til det tidligere indgåede samarbejde med Danske planchefer. Det betyder, at DABYFOs formand også er formand for KTC s faggruppe for Byggelovgivning og at DABYFO sørger for bemanding af faggruppen. Det gør den samlede kommunale sektor stærkere, at vi taler med een stemme og bakker hinanden op. Ny faggruppe for kommunal ejendomsdrift Med den stigende etablering af kommunale Ejendomscentre har der været behov for at etablere en særlig faggruppe for netop dette område. Faggruppen har været med til at arrangere en KL-konference om kommunal ejendomsdrift og er nu sammen med KTC Bestyrelse ved at undersøge mulighederne for at etablere et kommunalt videnscenter for kommunal ejendomsdrift. Innovationsprisen Innovation står højt på dagsordnen i kommunerne og ikke mindst på teknik- og miljøområdet. Gennem nye ideer, gennem digitalisering, gennem frivilligt arbejde, gennem nye måder at arbejde sammen med private på, skal vi nå nye resultater. KTC har indstiftet den kommunaltekniske innovationspris, og vi er stolte over, at KTC med innovationsprisen har mulighed for at fremhæve de innovative projekter på det kommunaltekniske område. Derfor ser jeg frem til at uddele prisen igen i år. Etablering af seniornetværk KTC arbejder på at få etableret aktiviteter for seniorer. Der er god kontakt til flere tidligere medlemmer af KTC og i løbet af efteråret forventes etableret et egentligt seniornetværk, som vil være åbent for nuværende og kommende seniorer. Samarbejde med Grønland og Færøerne I KTCs vedtægter er der mulighed for at lave særlige kredse for Grønland og Færøerne. Dette har dog ikke været realiseret blandt andet fordi de grønlandske kommuner har været gennem en stor kommunalreform, så der i dag kun er 4 kommuner tilbage. Modsat på Færøerne, hvor der kun er een stor kommune, nemlig Thorshavn, og rigtig mange meget små kommuner. Repræsentanter fra Grønland og Færøerne er inviteret med til Årsmødet i Esbjerg, for første gang og vi håber meget de vil deltage sammen med vore venner fra Island, Norge, Sverige, Finland og Estland. KTC fortsætter også som forening sine internationale relationer og deltager i nordisk samarbejde i NKS og i det globale kommunaltekniske samarbejde IFME. KTCs kredse KTC har et stærkt kredsarbejde, som danner flere og meget forskellige netværk for fagcheferne. Nogle steder er der også dannet særlige netværk for teknik- og miljødirektørerne, som et spejl af kommunaldirektørernes organer og som bistand til arbejdet i KKR. KTCs bestyrelse har drøftet kredsenes virke med formændene og der er enighed om, at der ikke er nogen standard-model for et godt kredssamarbejde, men at forskelligheden afspejler forskellige behov landet over. Samarbejde med Realdania om Strategisk Byledelse KTC fortsætter samarbejdet med Realdania og KomDir om læring med globalt perspektiv, som er blevet en stor succes med mange kommuner repræsenteret. Det tre-årige program kører nu med 3 hold i alt, og hold 4 forventes at starte medio 2014. Programmet er kun for direktionsmedlemmer. Der arbejdes nu på tillige at etablere et to-årigt program for plan- og miljøchefer, centerchefer m.v. i strategisk byledelse, med støtte fra Realdania. På grund af det internationale arbejde og samarbejdet med Realdania har der ikke været basis for at udbyde studieture i KTC regi de sidste par år. Men der vil blive udbudt en rigtig teknisk rejse først i 2014 som et tilbud til de mange nye udvalg, der følger af kommunalvalget i november. KTCs bestyrelse Bestyrelsen har haft et aktivt år med mere end 6 bestyrelsesmøder. Et to dages strategiseminar ved Møn Fyr er også blevet en fast tradition. Her udarbejdes den årlige handlingsplan. KTCs sekretariat KTC har som forening en sund økonomi, et veldrevet sekretariat og to vigtige kort i et flot fagblad Teknik & Miljø og en stærk IT-profil på KTC Portalen. Vi har i årets løb udgivet et nyt tillæg til Teknik & Miljø om affald, og endnu et tillæg følger i september for at vise, at vi tager affaldsområdet alvorligt. Den positive udvikling i KTC gør mig stolt over og glad for at være formand for en forening og bestyrelse, der med stort engagement deltager i påvirkningen af den kommunaltekniske sektors udvikling. Og jeg stiller med glæde op til endnu en formandsperiode. 6 KTC Årsberetning 2012/13

Bestyrelsen KTC s bestyrelse På generalforsamlingen i 2011 blev formanden genvalgt for to år. Direktør Torben Nøhr, Køge På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2013 er følgende valgt for perioden 2013 2015: Direktør for Teknik og Miljø Søren Gajs Kjeldsen, Holstebro (Kreds Midtjylland) Direktør for by, land og kultur Thomas Barfoed, Assens (Kreds Syddanmark) Direktør Iben Koch, Rudersdal (Kreds Hovedstaden) På kredsgeneralforsamlinger i sommeren 2012 blev følgende valgt for perioden 2012-2014: Teknisk direktør Christian Bjerg, Aalborg (Kreds Nordjylland) Direktør Lene Jensen, Lejre (Kreds Sjælland) Direktør Trine Holmberg, Fredensborg (Kreds Hovedstaden) NB: Valgt i 2013 og erstatter Jørgen Lerhard i KTCs bestyrelse. Suppleanter: Teknisk direktør Thomas M. Jepsen, Brønderslev (Kreds Nordjylland) Teknisk direktør Jørgen Jensen, Struer (Kreds Midtjylland) Teknisk direktør Lars Bo Johansen, Faaborg-Midtfyn (Kreds Syddanmark) Teknisk direktør Morten Olesen, Sorø (Kreds Sjælland) Direktør Raymond Skaarup, Tårnby forsyning A/S (Kreds Hovedstaden suppleant for Iben Koch) Torben Nøhr Søren Gajs Kjeldsen Thomas Barfoed Iben Koch Christian Bjerg Lene Jensen Trine Holmberg KTC Årsberetning 2012/13 7

Stor aktivitet i KTC s faggrupper Stor aktivitet i KTC s faggrupper KTCs faggruppestruktur er blevet ændret og der er indgået nye samarbejder i 2012. Den nye faggruppe for Klima, energi og ressourcer har etableret en stærk struktur med tre underfaggrupper og arbejder hårdt på at markere sig i klima- og energidebatten. Det blev i 2012 besluttet at ændre struktur for BYG & BOLIG-faggruppen, som blev opdelt i tre selvstændige faggrupper. På byggelovsområdet har KTC indgået en samarbejdsaftale med DABYFO efter samme model som Planfaggruppens samarbejde med Danske Planchefer og etableret en faggruppe for BYGGELOV. Det vil sige af formanden for faggruppen og formanden for den associerede forening er én og samme person. KOMMUNAL EJENDOMSDRIFT blev i 2011 etableret som en underfaggruppe under BYG & BOLIG-faggruppen, idet KTC konstaterede et behov for at styrke videndelingen på området. Det behov har vist sin berettigelse og faggruppen blev selvstændig pr. 1.1.2013. Der er blandt andet gennemført en vellykket konference om kommunal ejendomsdrift i foråret 2013 i samarbejde med KL. Almene boliger var også en undergruppe under BYG & BOLIG. Det blev i samråd med KL besluttet at fortsætte arbejdet også i denne gruppe som en selvstændig faggruppe, skønt området kun i en del af landet er organiseret under det tekniske område. Faggrupperne i arbejdstøjet Med hele 80 høringssvar er det igen i år faggruppen Miljø & Grundvand, der er KTCs højdespringer. Det er samme høje antal svar, som gruppen udarbejdede sidste år. Ifølge formand Ebbe Møller Olesen har medlemmerne lagt mange kræfter i arbejdet, og generelt er det blevet til gode input i høringerne. Bortset fra når tidsfristerne har været uhørt korte. KL skal huske at sætte afløsere på høringsopgaverne i ferieperioder og ved sygdom, for det er vigtigt, at høringsmaterialet bliver sendt udsendt så hurtigt som muligt. KL er afhængige af gode svar for at kunne favne det brede felt af høringer, siger Ebbe Møller Olesen. Ud over de mange høringer har evalueringen af kommunalreformen fyldt meget i faggruppen det seneste år. KTC har kæmpet for, at råstofgodkendelserne skulle blive i kommunerne. Desværre uden held. Det er ifølge Ebbe Møller Olesen blevet klart, at råstofområdet blev en krigsomkostning set i forhold til den samlede evaluering af kommunalreformen. Med hensyn til grundvandskortlægning er det endnu uvist, hvor opgaven lander efter 2015. En fælleskommunal tilgang er blandt andet nævnt som en mulighed, og KL/KTC nedsætter en særskilt gruppe og udarbejder et strategisk svar. Det er vigtigt at svaret er nuanceret, så det ikke kun er statens argumenter, der er velbelyste, siger Ebbe Møller Olesen. En anden stor opgave for Miljø & Grundvand i det forløbne år var konferencen Natur & Miljø 2013 i maj. Vi har fået positive tilbagemeldinger om, at konferencen giver gode faglige perspektiver på hverdagens opgaver, siger Ebbe Møller Olesen. Han tilføjer, at konferencen fremover kan blive endnu bedre ved at udbygge det faglige indhold til repræsentanterne fra regionerne, ligesom det er vigtigt at få alle dimensioner med af det åbne land både planlægning og natur. Natur og Overfladevand sætter aftryk i lovgivning Også faggruppen for Natur & Overfladevand har afgivet mange høringssvar. I alt 40 svar er det blevet til og gruppen har især prioriteret svar og dialog med centrale folketingspolitikere angående ændring af Miljømålsloven. Vi er kommet et lille skridt i den rigtige retning, siger formand Flemming Lehbert Sørensen og forklarer, at gruppen er kommet igennem med et ønske om at få mål- og rammestyring af den kommunale indsats vedrørende Natura2000 planer. Lovændringen vedrørende 2. generation af Natura2000 har fyldt meget i faggruppens arbejdsår sammen med vandplanernes påvirkning af vandløb og vandløbsregulering. Det arbejder gruppen fortsat meget med. Desuden har faggruppen bidraget betydeligt til evalueringen af vandsektorloven via kontaktudvalget i Miljøministeriets regi. Vandsektorloven er vigtig for kommunerne, og det står klart, at de erfaringer vi ude i kommunerne har med forsyningsselskaberne er ret forskellige. I evalueringsarbejdet har vi naturligvis fokus på de ting i loven, som vi har eksempler på kan give problemer. Et af kerneelementerne er, hvilke beføjelser der skal ligge i hhv. kommunalbestyrelsen og selskabernes bestyrelser. Og hvilke opgaver selskaberne skal varetage. KTC er bl.a. meget uenig med DANVA i, at selskaber skal kunne tage initiativ til og gennemføre en tværgående indsats i vandløb, siger Flemming Lehbert Sørensen. Ud over disse store opgaver har faggruppen skrevet flere debatindlæg og i flere omgange mødtes med centrale folketingspolitikere. Gruppen har også etableret en ny undergruppe med fokus på klimatilpasning. 8 KTC Årsberetning 2012/13

Stor aktivitet i KTC s faggrupper Revision af vejloven stor opgave for Vej, Trafik & Trafiksikkerhedsfaggruppen Faggruppen Vej, Trafik og Trafiksikkerhed har også haft et travlt år. Gruppens helt store opgave har været revisionen af vejloven og de efterfølgende DUT-forhandlinger. Det meste af vejloven har været gennem en tiltrængt revision, og det er lykkedes faggruppen at sætte markante aftryk på den nye lovgivning. Blandt andet en række administrative forenklinger, så det daglige arbejde i kommunernes vejforvaltninger bliver lettere. Undervejs har faggruppen bistået KL med et stort udredningsarbejde af, hvor mange ressourcer kommunerne bruger på vejadministration og beregninger af, hvad kommunerne kan forvente at spare ved lovændringerne. I den forbindelse har faggruppens formand Michael Kirkfeldt deltaget i møder mellem KL og Transportministeriet. Derudover har gruppen afgivet 15 høringssvar og deltaget i en række faglige fora som Det Strategiske Vejnet, SAMKOM, VEJ-EU, Viadania, Vejregelrådet, Letbaneforum og Det Rådgivende Cykelorgan. Planfaggruppen i dialogmøde med minister De vigtigste høringsopgaver for Planfaggruppen i det forløbne år har været forslag til VVMdirektivet og forslag til ændring af lov om planlægning. I alt har Planfaggruppen afgivet 16 høringssvar i perioden. Derudover har faggruppen deltaget i et dialogmøde om bæredygtig byplanlægning med miljøminister Ida Auken og samarbejdet med Dabyfo, Danske Planchefer og Naturstyrelsen om tilrettelæggelsen af Planlovsdage 2013. Gruppen har også deltaget i en workshop om ny nordisk planlægning arrangeret af Akademisk Arkitektforening. Vi oplever et større fokus på drøftelser om planlægning i et nordisk perspektiv, og vi forventer at drøftelserne kommer til at fylde også i det kommende år. Derudover kommer vi sandsynligvis også til at forholde os en del til digitalisering af planer i den kommende periode, siger formand Karina Kisum Jensen. Debat om behovet for en hel ny planlov forudser Planfaggruppen vil fylde i det nye år sammen med planlægning omkring grundvandsbeskyttede områder. Klima, Energi og Ressourcer har haft fire fokusområder En af KTCs mange nye faggrupper er Klima, Energi og Ressourcer, som blev etableret sidst i 2012. Trods sin unge alder har faggruppen allerede afgivet otte høringssvar og indledt drøftelser med Energistyrelsen om et nærmere samarbejde. Ifølge faggruppens formand, Niels Carsten Bluhme, har fokus bl.a. været rettet mod et nationalt favnende kommunalt initiativ for Smart City, der skal gøre det offentlige til grøn vækstdriver. Initiativet skal samle kommuner, forsyningsselskaber, erhvervsliv og forskning om at accelerere grøn omstilling ved at indsamle, formidle og anvende big data i kommunerne, forklarer Niels Carsten Bluhme. Derudover har faggruppen beskæftiget sig med energieffektiviseringer af bygninger, strategisk energiplanlægning og regerings kommende ressourcestrategi. Vores fokus er at sikre reelle miljøgevinster ved øget genanvendelse og varetage kommunernes interesser som myndighed og ejer af forbrændingsanlæg i forbindelse med en modernisering af affaldssektoren, siger Niels Carsten Bluhme. Glæde i Digital faggruppe Den Digitale faggruppe har arbejdet hårdt for at alle kommuner skulle tilslutte sig den fælleskommunale løsning, Byg og Miljø et fælles system for bygge- og miljøsagsbehandling. Og det er nu lykkedes. Det er fantastisk, siger en glad formand for faggruppen, Eva Kanstrup. Nu skal vi så også vise, at det kommer til at virke tilfredsstillende for borgere og virksomheder og gør sagsbehandlingen mere effektiv i kommunerne, tilføjer hun. Herefter følger grunddatapakken som næste store, digitale opgave i kommunerne. I den forbindelse har faggruppen et tæt samspil med KL og KOMBIT for at sikre en glidende implementering af opgaverne og med fokus på at høste de beregnede gevinster. Faggruppen overvejer nu at oprette en underfaggruppe til koordinering og styring af de opgaver, som følger med grunddatapakken ud i kommunerne. Faggruppen har haft fokus på grunddatapakken og Byg og Miljø på det årlige møde med KOMBIT. Det har bl.a. resulteret i, at KOMBIT før sommerferien har afholdt informationsmøder om de nødvendige integrationer mellem Byg og Miljø og kommunernes ESDH-systemer og fagsystemer. Det er både for dyrt og for dumt at løse den opgave på 98 forskellige måder. Den opgave må vi løse i fællesskab, mener Eva Kanstrup. Da de næste bølger af obligatoriske selvbetjeningsløsninger bevæger sig ind over teknik- og miljøområdet, har faggruppen også brugt året på at sikre sig at få en faglig repræsentant med i styregruppen i KOMBIT. Og endelig har Digital faggruppe også drøftet, hvordan kommunerne kan få adgang og kendskab til allerede udviklede digitale løsninger rundt om i kommunerne. Hvem har en smart løsning, som må kopieres af andre kommuner? Skal alle kommune forpligtes til at levere smarte løsninger til en digital innovationsportal? Det er nogle af spørgsmålene, som gruppen har drøftet. Også fortløbende emner som fælleskommunal og fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, WEB-GIS løsninger og FKG-datamodel samt kanalstrategi for DIADEM har fyldt godt i faggruppen arbejdsår. Ny formand for Ledelsesfaggruppen Fra første januar 2013 har Marianne Spang Bech, centerchef i Faxe, været ny formand for faggruppen for Ledelse, Kompetenceudvikling og Organisation. Gruppen har indledt året med at drøfte udfordringer inden for fagområdet og afsættet for gruppens arbejde de kommende år. I marts deltog faggruppen aktivt på konferencen Chef i Teknik & Miljø og fik herigennem mange gode input, som nu indgår konstruktivt i gruppens videre arbejdsplan. Desuden har faggruppen været involveret i jobmesser i Lyngby og Aalborg samt samarbejdet med KL om de ledelsesmæssige udfordringer inden for teknik- og miljøområdet i kommunerne. Gruppen har stort fokus på, hvordan vi får skabt bedre netværk, sparring og deler vores vi- KTC Årsberetning 2012/13 9

Stor aktivitet i KTC s faggrupper den. Vi vil arbejde på, at vi i større grad bruger hinanden og deler vores gode og mindre gode erfaringer. I en tid med hyppige forandringer og behov for strategisk anvendelse af ressourcer når vi ikke langt alene, siger Marianne Spang Bech. Faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift har udpeget fokusområder Den nye faggruppe for Kommunal Ejendomsdrift har brugt året på at få udpeget medlemmer og få styr på sine fokusområder. For at få skabt et arbejdsgrundlag for faggruppen blev der sidst i 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Faggruppen har på sit første møde drøftet resultatet af undersøgelsen og besluttet at arbejde videre med tre emner, forklarer formand Morten Hallgreen. De tre emner er den politiske dagsorden med en øget statslig interesse for kommunernes ejendomsdrift, betydningen af IKT-bekendtgørelsen og formidling af erfaringer med etablering af FM-organisationer i kommunerne. I juni var faggruppen medarrangør af en konference om effektiv kommunal ejendomsdrift i samarbejde med KL. Desuden har faggruppen fået repræsentanter i Rådet for Offentlige Bygherrer, Eksperimentariet for bedre, billigere og hurtigere byggeri, Bygherreforeningens styregruppe for modelprogrammer og Byggesocietetets Udbudsretsudvalg. Også fem høringssvar har faggruppen afgivet. To vedrørende ny lovgivning i forbindelse med IKT-bekendtgørelsen og Bekendtgørelsen om kvalitet, OPP og totaløkonomi. Og tre høringssvar om temarne PCP i bygninger, netværk for energirenovering Initiativkatalog samt Energimærkeordningen. Der er rigeligt af opgaver at tage fat på, slutter Morten Hallgreen. God opstart for Almene Boliger Også faggruppen Almene Boliger er helt ny og har brugt tiden fra sin etablering som selvstændig gruppe i foråret 2013 til at sikre medlemmer fra et repræsentativt udsnit af kommunerne. Gruppen har nu ti medlemmer. Almene boliger har tidligere været en undergruppe, som mest beskæftigede sig med høringssvar. Det er helt korrekt set af KTC, at emnet har behov for en selvstændig faggruppe, for almene boliger fylder meget i den kommunale hverdag, og af vidt forskellige årsager afhængige af kommunens karakter, siger formand Bent Pedersen. Som undergruppe i 2012 har Almene boliger afgivet omkring ti høringssvar, men det er endnu ikke blevet til høringssvar som selvstændig faggruppe. Som faggruppe vil vi stile efter at få indflydelse, inden lovforslag sendes ud i høringer. Vi er i gruppen blevet enige om en strategi, hvor vi sigter efter at arbejde med større temaer, så vi kan være på forkant, fortæller Bent Pedersen om ambitionerne i den nye faggruppe. Faggruppen for Byggelov har fået flyvende start Et nyt samarbejde mellem KTC og DABYFO resulterede ved årsskiftet i endnu en ny faggruppe: Faggruppen for Byggelov. DABYFOs bestyrelse bemander faggruppen sammen med enkelte andre udpegede, og DABYFOs formand, Mikael Kjær-Jensen, er også formand for faggruppen, hvor han udtaler sig på vegne af KTC i spørgsmål om byggeloven. I løbet af foråret har faggruppen i dialog med Dansk Byggeri, Dansk Industri og KL forsøgt at få indflydelse på det lovforberedende arbejde i forbindelse med det nu vedtagne lovforslag om en timebaseret gebyrstruktur. Desværre må vi konstatere, at forsøget på at påvirke udfaldet af lovforslaget ikke bar frugt. Gennem KL søger vi nu indflydelse på det videre forløb med udarbejdelse af bekendtgørelse og vejledning, fortæller Mikael Kjær-Jensen. Han oplyser, at faggruppen også er i gang med at udarbejde et generelt og landsdækkende paradigme for god byggesagsbehandling. Her vil faggruppen også uddybe nødvendige kompetencer og kompetenceudvikling for fremtidens proces- og værdiorienterede myndighedsbehandling af byggesager. Underfaggruppen, der er tovholder på indsatsområdet, har været og vil fortsat være i dialog med Dansk Byggeri og andre interessenter. Vores mål er, at der omkring årsskiftet ligger et materiale klar, som med samarbejdspartnernes og KLs anbefalinger vil kunne danne baggrund for en ensartet landsdækkende sagsbehandling inden for byggesagsområdet, hvor fokus vil være rettet mod en dialogbaseret, proces- og værdibaseret myndighedstilgang til byggesagsområdet, siger Mikael Kjær-Jensen. FAKTA Høringssvar fordelt på KTCs faggrupper: Miljø & Grundvand 80 Natur & Overfladevand 40 Plan 16 Vej, Trafik og Trafiksikkerhed 15 Klima, Energi og Ressourcer 8 Ledelse, Kompetence & Organisation 0 Digital? Ejendomsdrift 5 Byggelov? Almene Boliger 0 10 KTC Årsberetning 2012/13

Fritidsaktiviteter for borgere

Oversigt over faggrupperne Oversigt over faggrupperne Faggrupperne bemandes i henhold til vedtægterne med repræsentanter fra KTCs kredse samt repræsentanter fra de associerede foreninger. Hver faggruppe kan nedsætte underfaggrupper efter behov. Faggruppen - Byggelov Dennis Krøjmand Berg Byggesagsbehandler Viborg Jan Gjerlevsen Byggesagsbehandler Sønderborg Mette Preisler Afdelingschef Rudersdal Kim G. Pedersen Aalborg Mikael Kjær-Jensen Leder for Byg og Bolig Haderslev Gert Havgaard Byggesagsbehandler Skive Jane Petersen Byggesagsbehandler Aabenraa Åse Nielsen Faaborg-Midtfyn Faggruppen - Digital Arne Kirt Hansen Direktør Frederikssund forsyning Kjell Stockfisch Teknik & Miljøchef Haderslev Bente Neerup Teamleder Hjørring Lee Pointing Kontorchef Odense FOSAKO Eva Kanstrup Teknisk direktør Herning Bo Runge-Dalager Souschef Holbæk Michel van der Linden Direktør Gribskov Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Lars Krog Egedal KVF Faggruppen - Klima, energi og ressourcer Christian Peter Ibsen Plan- og Klimachef Fredensborg Lone Himmelstrup Afdelingschef Svendborg Carsten Nystrup Direktør Nordvand -wildcard Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Sekretær Niels Carsten Bluhme Direktør for miljø og teknik Albertslund Jørgen Abildgaard Projektchef Klimaplan Københavns Bjarne Munk Jensen Affald-varmechef AffaldVarme Aarhus -Wildcard Lars Gullev Direktør VEKS -wildcard Nils Ove Administrationschef Aalborg -wildcard 12 KTC Årsberetning 2012/13

Oversigt over faggrupperne Faggruppen - Kommunal ejendomsdrift Morten Hallgreen Drifts- og anlægschef Næstved Jackob Philipsen Centerchef Herning Christian Østeraas Centerchef Lejre John Larsen Ejendomschef Høje- Taastrup Birthe Papsø Kontorchef Odense Peter Munk Ejendomschef Frederikshavn Lene Søgaard Ejendomschef Silkeborg -Wildcard Faggruppen - Ledelse, kompetence og organisation Marianne Spang Bech Chef for Myndighed Teknik & Miljø Faxe Lars Christensen Centerchef for Teknik & Miljø Høje-Taastrup Frede Aagren Udviklings- og administrationschef Aalborg Kåre Helmer Jørgensen Miljødirektør Viborg Raymond Skaarup Direktør Tårnby Forsyning A/S Susanne Hartmann Rasmussen Teknik & Miljøchef Stevns Mette Christensen Teknik og miljøchef Varde Carsten Leth Driftschef Roskilde KEF Gitte Vestergaard Chefkonsulent Viborg Sekretær Faggruppen - Miljø og grundvand Ebbe Møller Olesen Natur, Miljø & Planchef Guldborgsund Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Peter Risegaard Jakobsen Miljøchef Hjørring Knud Søndergaard Kontorchef, natur, miljø og trafik Odense Michael Damm Miljøchef Aalborg Vibeke Barkentin Områdechef, center for miljø Københavns Ina Nielsen Natur- & Miljøchef Ringsted Jesper Raad Petersen Afdelingschef - Miljøchef Herlev Thomas Markman Andersen Juridisk Konsulent Rudersdal Niels Schøler Råstofmedarbejder Jammerbugt - ENVINA Faggruppen - Natur og overfladevand Flemming Lehbert Sørensen Natur- & Miljøchef Holstebro Flemming Bach Miljøchef Thisted Bjarne Svendsen Natur- og miljøchef Køge Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Lis Thodberg Chef for Natur og Miljø Rudersdal Morten Horsfeldt Jespersen Sektionsleder, natur og miljø Silkeborg Vibeke Meno Teamleder Gribskov Ida Søkilde Jelnes Assens -Envina KTC Årsberetning 2012/13 13

Oversigt over faggrupperne Faggruppen - Plan Karina Kisum Jensen Planchef Ikast-Brande Britt Vorgod Pedersen Byplanchef Gladsaxe Kirsten Eldon Leder Plan & Byg Lemvig Lars Højmark Teknik & Byggechef Mariagerfjord Lisbeth Errboe Svendsen Forvaltningschef Århus Marianne Ellersgaard Frederikshavn Tine Christiansen Planchef Slagelse Karin Niemann Christensen Planchef Fredericia Lise Palm Områdechef Københavns Tove Merete Wolff Teamleder Varde /Suppleant Hans Eghøj Byggesagsbehandler Herning -DABYFO Poul Hvidberg- Hansen Fagleder Odsherred Suppleant Anker Riis Plan- og Miljøchef Frederikssund Suppleant Helle Jakobsen Plan- og Bygchef Favrskov Suppleant Niels Peter V. Lauridsen Planchef Ringkøbing-Skjern Suppleant Susanne Birkeland Planchef Furesø Suppleant Thina Wallin Jensen Afdelingschef Aalborg Suppleant Faggruppe - Vej, trafik og trafiksikkerhed Michael Kirkfeldt Vejchef Aarhus Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Søren Schrøder Vejchef Esbjerg Dorrit Gundstrup Kontorchef Odense Erik Pedersen Afdelingschef, park og vej Frederikshavn Jacob Madsen Teknisk direktør Egedal Niels Tørsløv Centerchef - Center for Trafik Københavns Roland Rasmussen Ingeniør Kolding KVF Claus Hartaa Sektionsleder Hillerød -KEF Jesper Frandsen Trafikplanlægger Aarhus Sekretær Faggruppe - Almene boliger Bent Pedersen Kontorchef Aarhus Kim G. Pedersen Aalborg Arnfred Bjerg Teamleder Varde Birgit Michler Jurist Viborg Eva Grønborg Jurist Viborg Jesper Graff Thøger Jurist Gladsaxe Jørgen Stein Chefkonsulent Københavns Maria Degn Bysociolog, projektleder Svendborg Pernille Bay Pedersen Teamleder Rebild Ulla Tordal- Mortensen Juridisk konsulent Skive Underfaggrupper - medlemmer Lene Dyrskov Toftegaard Leder, affald& genbrug Frederiksberg Anette Sejersen Affaldsplanlægger Roskilde Chalotte Sindahl Horsens Dorte Ladefoged Affaldsplanlægger Aalborg Dorthe H.Ibsen Affaldschef Esbjerg Henning Ettrup Specialkonsulent Aarhus Jørgen Chris Madsen Genbrugschef Vejle Martin Herold Driftsleder Jammerbugt Ole H.L. Nielsen Frederiksberg Tina Braunstein Planlægger Greve forsyning Tonny Pedersen Specialkonsulent Københavns Vivian Andersen Miljøsagsbehandler Odense 14 KTC Årsberetning 2012/13

Oversigt over faggrupperne Underfaggrupper - fortsat Kasper Damsgaard Thomasen Affaldsplanlægger Hillerød forsyning Jacob Lundgaard Chefkonsulent Albertslund Søren Stensgaard Teknisk chef Samsø Bahram Denghan Projektleder Frederikshavn Jan Poulsen Specialkonsulent Egedal Bodil Ankjær Nielsen Klimachef Esbjerg Elsebeth Arendt Afdelingschef Århus Henning Donslund Sekretariatsleder, vedvarende energi Ringkøbing-Skjern Karl Egeriis Krogshede Klimakoordinator Skive Kasper Ullum Energiplanlægger Ballerup Lene Sterndorf Energikonsulent Sønderborg Lise Fogh Degn Byplanarkitekt Thisted Martin Berg Nielsen Teamleder Hjørring Mette Nedergaard Energiplanlægger Gladsaxe Michael Petersen Driftsleder Skive Per Wulff Teknisk chef Vestforbrænding Pia Buch-Madsen Kontorchef, udvikling Næstved Christian Madsen Natur- og miljøchef Gentofte Poul Hvidberg- Hansen Fagleder Odsherred Merete Valbak Kolding Jan Bille Planchef Roskilde Morten Beha Pedersen Miljøsagsbehandler Hvidovre Inger Holck Gregersen Gruppeleder Aarhus Per Møller Projektleder Allerød Knud Mikkelsen Teamleder Hjørring Nils Ove Administrationschef Aalborg Bo Utoft Århus Carsten Christiansen Hydrogeolog Køge Claus Frydenlund Kemiingeniør Gladsaxe Eike F. Stubsgaard Planlægger Aarhus Eric Farley Geolog Herning Hans Sonne Frederiksen Esbjerg Helga Eiskjær Hydrogeolog Københvans Jens Kirchhoff Bruhn Cand.merc. jur. Københavns Jens T. Vejrup Geolog Aabenraa Karin Hvidberg Nilsson Sagsbehandler Favrskov Lone Hansgård Frederiksen Sagsbehandler Odense Niels Cajus Pedersen Civilingeniør Århus Knud Suhr Teamleder Hjørring Anita Carøe Henningsen Sagsbehandler Sorø Brian Daniel Bak Fagkoordinator Holstebro Hanne Lise Koed Sagsbehandler Silkeborg Helle Paludan Pedersen Agronom Aalborg Kirsten Brødbæk Miljøsagsbehandler Herning Klaus Schiøtt Kristensen Sagsbehandler Middelfart Lars Paulsen Miljøsagsbehandler Aabenraa Olav Bojesen Faaborg-Midtfyn Ove Johansen Miljøsagsbehandler Assens Palle Jean Jørgensen Koordinator Rebild Hanne Neumann Jæger Geolog Odense Leif Pedersen Silkeborg Thomas Malthesen Hiorth Kalundborg Hanne Bruun Sønderborg Henning Ivan Hansen Akademiingeniør Århus Inger Pabst Teamkoordinator Fredericia Irene Samsøe Figen Sagsbehandler Kolding Mette Koch Cand techn soc Københavns René Mathiasen Fagleder - industri Varde Torben Mølgaard Plan & Miljøchef Struer Trine Thorup Akademiingeniør Svendborg Flemming Kjølstad Larsen Teknisk Chef Allerød Bente Sørensen Silkeborg Dorit Fruergaard Svendborg Gert Juhl Naturmedarbejder Lyngby-Taarbæk Lise Frederiksen Mariagerfjord Morten Vincents Roskilde Jakob Lysholdt Teamleder Guldborgsund Morten Hundahl Natur- og Miljøchef Syddjurs Søren Brandt Herning Ann Ammitzbo Natur- og miljøchef Favrskov Claus Paludan Faaborg-Midtfyn Hanne Stensen Christensen Kontorchef Natur og miljø Næstved Inger Birkebæk Madsen Kolding Ivan Thesbjerg Faglig koordinator Natur og vandløb Ringkøbing-Skjern Steen Ravn Christensen Natur- og miljømedarbejder Syddjurs Kirsten Lund Andersen Stadsgartner Aalborg Per Thorup Hammerholt Projektleder Silkeborg Anne Grethe Rasmussen Koordinator Sydkort Haderslev Lasse Kjemstrup Projektleder, GeoSjælland Ringsted Lennart Christoffersen Projektkoordinator Gladsaxe Anja Irene Bæk Funktionsleder Skanderborg Asger Rahbek Hansen Civilingeniør Hjørring Birgit Gerd Knudsholt Teknisk Driftschef Rødovre Connie Juul Clausen Trafikplanlægger Odense Søren Jensen Kolding Søren Mose Ingeniør Odense Thomas Bøgh Fagkoordinator Herning Thomas Povlsen Ingeniør Odense Pia Gulddahl Møller Trafikplanlægger Vejle Annette W. Matthiassen Stabsmedarbejder Roskilde Claus Lindholt Mikkelsen Udviklingskonsulent Varde Jan Øhlenslager Aalborg Karen Dalsgaard Trafikmedarbejder Silkeborg Michael Lilja-Nielsen Chefkonsulent København Thomas Meier Trafikplanlægger Køge Allan Sandholt Esbjerg Inger Holck Gregersen Gruppeleder Århus Peter Risegaard Jakobsen Miljøchef Hjørring Knud Søndergaard Kontorchef, Natur, miljø og trafik Odense Michael Damm Miljøchef Aalborg Vibeke Barkentin Områdechef, center for miljø Københavns Niels Schøler Råstofmedarbejder Jammerbugt Flemming Bach Miljøchef Thisted Bjarne Svendsen Natur- og miljøchef Køge Aase Østergaard Miljø- og Naturchef Aabenraa Lis Thodberg Chef for Natur og Miljø Rudersdal Ida Søkilde Jelnes Assens Poul Hvidberg- Hansen Fagleder Odsherred Anders Gedde Pedersen Vejchef Næstved Rigmor Korsgaard Århus Søren Schrøder Vejchef Esbjerg KTC Årsberetning 2012/13 15

KTC s kredsstruktur KTC s kredsstruktur KTC er organiseret med fem kredse, som følger regionsgrænserne. Kredsene er selvstændige foreninger med egen bestyrelse og formand. KTCs kredse gennemfører møder og netværksaktiviteter for foreningens medlemmer og vælger kredsens repræsentant(er) til KTCs bestyrelse. Kredsene indstiller repræsentanter til KTCs faggrupper, og kredsene danner bagland for kredsens faggrupperepræsentanter. Aktiviteten i KTCs kredse er meget forskellig, men flere og flere kredse styrker netværksdannelse blandt fagcheferne. På direktørniveau arbejdes der på at styrke koordinering af tværkommunale opgaver og øvrige spørgsmål af betydning for teknik- og miljøområdet. Kredsbestyrelser valgt på kredsgeneralforsamlinger i 2013: KTC Hovedstaden : Direktør for Teknik & Miljø Søren Henning Johnsen Brøndby Direktør for By og Miljø Philip Hartmann Gladsaxe Direktør Michel van der Linden Gribskov KTC Syddanmark : Direktør for Plan, Kultur og Teknik Bent Peter Larsen Varde Direktør Teknik & Miljø Hans Kjær Esbjerg Direktør Henrik Boesen Nordfyns KTC Nordjylland : Teknisk direktør Thomas Møller Jepsen Brønderslev Chef for Teknik & Byg Lars Højmark Mariagerfjord Natur- og miljøchef Jørgen Ussing Mariagerfjord KTC Sjælland : Teknik- og miljøchef Morten Olesen Sorø Plan, byg og miljøchef Tyge Wanstrup Kalundborg Direktør Lene Jensen Lejre KTC Midtjylland : Direktør Miljø & Teknik Lene Andersen Randers Afdelingschef Tina Degn Rasmussen Syddjurs Chef for ledelsessekretariatet Benedicte Wriedt Viborg 16 KTC Årsberetning 2012/13

Natur & Miljø 2013 Fotograf: Peter Kristensen Natur & Miljø 2013 Den store, nationale konference Natur & Miljø 2013 - opfølgningen på sidste års succes -på Nyborg Strand, har været en af KTCs absolut største opgaver i 2013. Forventningerne var tårnhøje. Da KTC og EnviNa gennemførte den første konference i 2012 var begejstringen hos deltagerne stor, og følgelig var arrangørerne under et vist pres for at præstere en mindst lige så god konference i år. Det lykkedes. KTC kan med stor tilfredshed konstatere, at det også i 2013 var muligt at samle alle de faglige kræfter, der beskæftiger sig med forvaltning af Danmarks natur og miljø i kommuner, regioner, statslige styrelser, miljøcentre samt mange deltagere fra organisationer, virksomheder og forskningsinstitutioner. Og den faglige diskussion på tværs af myndighedsskel blev igen inspirerende for alle parter. Over 600 deltagere kom til Nyborg Strand de to dage konferencen strakte sig over i slutningen af maj, og 115 oplægsholdere var med til at give alle et godt udbytte og afsæt for livlige diskussioner. Også det uformelle samvær satte deltagerne pris på. Som en medarbejder fra Ringkøbing-Skjern sagde umiddelbart efter konferencen: - Vi har haft et utroligt godt samvær med kolleger fra kommuner, styrelser og organisationer, så det har været rigtig godt at mødes igen. Vi sidder med mange af de samme ting, og derfor er det godt at mødes i uforpligtende rammer som de her, i stedet for bare at kende til hinanden gennem telefonen. Som konsekvens af nu to vellykkede konferencer har KTC og EnviNa besluttet at videreføre Natur & Miljø som en årligt tilbagevendende begivenhed. KTC Årsberetning 2012/13 17

Associerede foreninger Associerede foreninger Landsdækkende, organiserede foreninger og faglige fællesskaber inden for teknik og miljøområdet kan blive associeret med KTC. Formålet med associeringer er at udvikle og fremme et fælles fagligt og kollegialt forum for information og debat om den kommunaltekniske sektors opgaver og virksomhed. Formålet opnås blandt andet ved, at medlemmerne af den associerede forening deltager i KTC s arbejde: som medlemmer af KTC s relevante faggrupper. som deltagere i permanente eller ad hoc-udvalg eller som deltagere i faglige møder med styrelser, KL og andre organer. ved at medvirke til at sikre, at høringer og udtalelser om fagtekniske spørgsmål koordineres gennem faggrupperne koordineres, så den kommunaltekniske sektor taler med én stemme over for relevante myndigheder, interesseorganisationer, m.v. Samarbejdet med de associerede foreninger drøftes årligt mellem deres formænd og KTC s bestyrelse. Der er etableret et tæt samarbejde imellem Dansk Planchefer og KTC omkring Planfaggruppen, som bemandes af Danske Planchefers bestyrelse. Det har medført et stærkt bagland og stort engagement i det faglige arbejde med at afgive høringssvar til KL. Der er fra 2013 etableret et tilsvarende samarbejde imellem DABYFO og KTC omkring byggelov og der er dannet en selvstændig byggelovsfaggruppe, som er med til at styrke de kommunale høringssvar på byggelovsområdet. KTC varetager daglige administrative opgaver for flere af de associerede foreninger og hoster flere foreningers hjemmesider. Associerede foreninger: DABYFO Forum for danske bygningsmyndigheder, leder af byg og bolig Mikael Kjær-Jensen, Haderslev KEF Kommunalt entreprenørforum, driftschef Peter Dalsgaard, Herning KVF Kommunal vejteknisk forening, ingeniør Roland Rasmussen, Kolding DP - Danske Planchefer, planchef Karina Kisum Jensen, Ikast-Brande KPN Kommunale parkog naturforvaltere, stadsgartner Kirsten Lund Andersen Aalborg EnviNa Environment & Nature, geolog Hans Peter Birk Hansen, Odense 18 KTC Årsberetning 2012/13

KTC i tal Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2012 kr. 2011 t.kr. Nettoomsætning 9.906.563 8.259 Variable omkostninger -4.810.992-3.211 Bruttofortjeneste 5.095.571 5.048 Personaleudgifter -2.775.633-2.196 Bestyrelses- og udvalgsomkostninger -129.826-138 Sekretariatsomkostninger -322.661-316 Administrationsomkostninger -1.116.697-1.011 Markedsføringsomkostninger -80.895-50 Driftsresultat 669.859 1.337 Finansielle poster 10.810 38 Resultat før skat 680.669 1.375 Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat 680.669 1.375 Forslag til resultatdisponering Overført resultat 680.669 1.375 I alt 680.669 1.375 Balance 31. december Aktiver 2012 kr. 2011 t.kr. Tilgodehavender fra salg 300.796 161 Udskudt skatteaktiv 0 0 Merværdiafgift 287.571 61 Depositum 98.700 26 Andre tilgodehavender 165 3 Periodeafgrænsningsposter 21.148 19 Tilgodehavender 708.380 270 Likvide beholdninger 3.142.025 2.823 Omsætningsaktiver 3.850.405 3.093 Aktiver 3.850.405 3.093 Passiver Overført overskud 2.885.700 2.205 Egenkapital 2.885.700 2.205 Leverandører af varer og tjenesteydelser 526.664 507 Anden gæld 438.041 381 Kortfristede gældsforpligtelser 964.705 888 Gældsforpligtelser 964.705 888 Passiver 3.850.405 3.093 KTC Årsberetning 2012/13 19

Aldrig har vi i kommunerne haft så mange fagligt dygtige og engagerede medarbejdere og aldrig har vi kunnet udføre vort arbejde så flot og koordineret som i disse år. Alligevel udsættes vi for kritik. Det kræver, at vi står sammen, og at vi har en fælles forening til at varetage vore interesser. Det er derfor, vi har KTC. Torben Nøhr, for KTC www.ktc.dk