Årgang 28. Stand- Pladsen



Relaterede dokumenter
Årgang 28. Stand- Pladsen

Årgang 27. Nr. 1 - Februar Stand- Pladsen

Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

Årgang 30. Nr. 1 Feb Stand- Pladsen

Årgang 24. Nr. 1 - januar Stand- Pladsen

Årgang 32. Nr. 1 feb Stand- Pladsen

Årgang 25. Stand- Pladsen

Årgang 23. Nr. 1 - Februar Stand- Pladsen

Årgang 31. Nr. 2 Maj Stand- Pladsen

Årgang 31. Nr. 4 Nov Stand- Pladsen

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.:

Årgang 29. Nr. 3 Aug Stand- Pladsen

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

NOVEMBER ÅRGANG

Årgang 25. Nr. 1 - Februar Stand- Pladsen

Aktivitetskalender Maj April 2012

Oktober Foredrag m. Kaare Manniche Ebert, biolog DSF

Klubtur til Lyø den maj 2013

NR. 197 NOVEMBER ÅRGANG

Arrangementer Havørred-premiere ved Karup Å Tid: Sted: Lær dit fiskevand at kende Råsted Lilleå Tid: Sted: Klassiske laksefluer Tid:

OZ6HR nyt, Oktober Nr. 4, Oktober 2015 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Årgang 29. Nr. 1 Feb Stand- Pladsen

HADERSLEV CUP SMÅBÅDSKONKURRENCE

Samuelsgården. Skolevænget Oksbøl

Medlemsblad for Foreningen til bevarelse af fiskefartøjet Marna af Faaborg SG100. Juni årgang nr. 2

Årgang 24. Nr. 3 - August Stand- Pladsen

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

SENIORFISKERNE - Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller begosiiger@os.dk.

Aktiviteter 2016, Tjørring Cykel Motion

Nyhedsbrev Vejrum-Viskum Friskole & Fribørnehave Side 1 af 12. Nyhedsbrev uge Billeder fra høstfest Tilbud fra Viborg Kommune

Alle andre spørgsmål vedr. turprogrammet kan rettes til Peter på eller Brian på

Bestyrelse: Kontaktpersoner i klubbens udvalg:

Hejnsvig Jagtforening 2015/2016

DM i Fladfisk. Odense-fiskere vandt flest præmier til DM i fladfisk. Danmarks bedste Fladfiskefarvand

Vi havde også en dejlig arbejdsdag i lørdag og rigtigt mange arbejdsopgaver blev løst. Der er igen arbejdsdag på lørdag i næste uge.

Hilsen fra kassereren

NR. 136 December 2006

Per med 7,8 kg torsk (Færøerne)

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

OZ6HR nyt, Januar Nr. 1, Januar 2016 Medlemsblad for OZ6HR - EDR Horsens Afdeling

Nr. 5 november - december årg.! " # $ $ % & % % ' (! & *$ ' % +,%, ' - * $. / +.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Ugebrev 45 Indskolingen 2014

Danish open. DM i trolling Nyborg marina Lørdag D. 20/6 Søndag D. 21/6. Arrangør: Fyns Trolling Klub

RØDOVRE BYGGELEGEPLADS Nyholms alle 49, 2610 Rødovre

Trolling Master Bornholm regler for konkurrencen

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

NYHEDSBREVET TEGLPORTEN- RUDER ES. VELKOMMEN TIL Februar 2016

TAK - Nyhedsbrev september 2007

Årgang 31. Nr. 1 Feb Stand- Pladsen

Du er klog som en bog, Sofie!

KORSØR LYSTFISKERFORE I G

Samuelsgården. Skolevænget Oksbøl

Jens Lundberg. Venlig hilsen Jens Lundberg, webredaktør (gerne sms)

Nyhedsbrev Bredalsparkens Fritidscenter Marts 2014

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

KORSØR LYSTFISKERFORENING

MAJ 2011 ÅRGANG 7, NUMMER 5

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Jagtnyt. Lyngby-Gladsaxe Jagtforening. Årgang 14 nr. 1 Januar Lyngby-Gladsaxe Jagtforening. ønsker alle medlemmer et godt nytår!

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Nyhedsbrev Uge

NYHEDSBREV FRA UNGDOMSUDVALGET

Velkommen til sæson 2012

Blå Flag program Ud i det blå i Sønderborg Kommune

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Spørgsmål/tilmelding til SENIORFISKERNE kan rettes til Gorm Siiger på tlf eller

September Årgang Nr. 3

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Januar 2014 nr. 5. Om Medlemsnyt

Fra Rolfsted Flyveplads 2011/1

Aktiviteter Januar 2016

MAJ 2011 ST U E ST U E PIGERNE VANDT GULD I IN ST IT IO N ER N ES HOCKEYTURNERING

ÅREBLADET. Læs inde i bladet... Formandens hjørne Nye redningsveste Åbent Hus/aktiviteter Kanindåb Aktivitetskalender

Plejecenter Violskræntens Aktivitetstilbud. For beboere, efterlønsmodtagere & pensionister i Norddjurs kommune

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Husk Juleafslutning den 15. december kl

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

SUPERVETERANERNE NR. 26 JULI 2012 ÅRGANG 7. Så gik den første halvsæson med ny formand, endda en spillende en af slagsen.

Kom med: Byfest program maj. Følg os på facebook. Borbjerg - løbet bilorienteringsløb friluftsgudstjeneste

Formandens beretning af klubbens virksomhed i Nå, men tilbage til beretningen, og for at citere en gammel julerap.

Praktiske oplysninger

Knæk & Bræk. Årgang: 13 - September Læs inde i bladet: Jagter 2013/2014 Ungjæger Resultater lukket skydning Resultater hundetræning

Maj og juni Ta med en tur på BAKKEN - - for nu er foråret kommet. Krumtap Nyt er for medlemmer, personale og andre med interesse for Krumtappen

GENERALFORSAMLING

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Sdr. Vium Nyt. Nr. 286 Sdr. Vium Sogneforeningen februar 2016

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

AKTIVITETSOVERSIGT 2016/2017 APRIL

September, oktober & november ÅRGANG

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Medlemsblad for Strandby Jagtforening

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

HALSNÆS NYBOLIGSELSKAB Beboer nyt afd Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 21 April Lathyrushaven

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Stiftet den 26. januar Så starter vi igen! Tirsdag den 3. november kl. 19

Til sommerudflugten 14. juni 2014 forsøgte vi med portabel aktivitet (Flora Fauna) ved Kalø Slotsruin

Æblebladet. Sæby Nr.15

Koloniforældremøde Mandag d. 18. juni afholder vi forældremøde vedr. årets sommerkoloni. Kom of få svar på alle jeres spørgsmål

Transkript:

Årgang 28 Nr. 1 - Jan. 2008 Stand- Pladsen

Formand: Gert Schjönning Strandvej 56 4220 Korsør 58 35 23 95 formand@ - korsoerlystfiskerforening..dk Best.medlem/ Aktivitets-udvalget: Heinz Skjoldstrup Klosteråsen 46 4100 Ringsted 36 72 78 87 Bestyrelse, mv: Næstformand: Jens Madsen Musholmvej 64 4220 Korsør 58 37 03 28 naestformand@ - korsoerlystfiskerforening..dk Best.m/juniorleder: Rico Lie Mosevangen 15 4220 Korsør 58 35 06 75 Kasserer/Vandpleje: Jesper T. Andersen Skørpingevej 12 4200 Slagelse 29 72 46 62 kasserer@ - korsoerlystfiskerforening..dk Sekretær Ole Aaslo Humlevænget 9 4220 Korsør 58 37 21 11 / 28 89 70 32 aktivitetsudv@ - korsoerlystfiskerforening.dk Best.medlem: Simon Agerholm Akelejehaven 63 2630 Tåstrup 22 45 75 78 Simon.agerholm@ruga.dk Hjemmeside/ Standpladsen: Michael Hemmingsen Agervej 12 4400 Kalundborg 59 56 58 52 redakteur@ - korsoerlystfiskerforening.dk juniorleder@ - korsoerlystfiskerforening.dk Supleant: Peter Nommesen Græsvænget 21 4220 Korsør 58 37 28 83 lvj.pvn@mail.dk Klubhuset: Chr. 4 s Posthus Storebæltsvej 4220 Korsør 58 37 32 49 sekretaer@ korsoerlystfiskerforening..dk Supleant: Uffe Hasselby Thiesens alle 25 st. th. 4220 Korsør 40 94 21 29 h.uffe@jubii.dk Storebæltsbåden: Valter Hansen 58 37 50 03 Ib Olesen 58 38 03 77 KLF Hjemmeside www.korsoerlystfiskerforening.dk 2

Et nyt år er i gang, der har været premiere i åen og et nyt aktivitetsprogam for foråret kan ses i dette nummer af Standpladsen. Sidst i februar måned er tid til årets generalforsamling. I år bliver der virkelig brug for at der kommer mange med den udskiftning i bestyrelsen der skal ske - mon ikke der bliver et enkelt kampvalg alligevel :-) Allerede nu kan du godt sætte kryds i kalenderen 14 juni, for der afholder KLF for tredje gang i træk Havnemeden på og omrking havnen i Korsør og i år bliver det godt vejr!! Skulle der være nogen der har lyst til at give et nap med i forberedelserne til Havnemeden, så kan styregruppen der i øjeblikket består af Gert, Jens, Jesper og undertegnede kontaktes for tilmeldning. Indholdsfortegnelse Knæk og Bræk Michael Formanden har ordet... 5 Juniorsiden... 8 Konkurrencen...11 Aktivitetsprogrammet...12 Aktivitetsreferater...19 Kvalifikation RM 2008...23 Fiske- nettet...24 Diverse...24 Storfangernålstillingen 2007...25 Pokalfisk 2007...26 Pokalfisk 2008...27 3

4

Formanden har ordet Hvordan året er forløbet i KLF, står at læse i bestyrelsens beretning, der udsendes sammen med indkaldelsen til Generalforsamlingen. Det skal denne Leder derfor ikke handle om. Derimod vil jeg følge lidt op på Lederen i forrige nummer af nærværende blad. KLF er en forening der hele tiden udvikler sig. Vi kan år for år notere en lille medlemsfremgang, og vores juniorafdeling er blandt de største på Vestsjælland. Vores økonomi er sund. Vi er, med Havnemedens genopståen, atter blevet kendt viden om. Vi har DK s bedst beliggende klubhus, og tilbyder desuden vores medlemmer en perlerække af faciliteter og fiskemuligheder. Vi samarbejder med, og bliver hørt og respekteret af, myndigheder, naboforeninger og forbund. Men alt dette kommer ikke af sig selv. Det kræver at der er nogen, der gider lave et stykke arbejde. Som det er nu, bliver der slidt uforholdsmæssigt meget på ganske få personer. Jeg selv og andre med tunge ansvarsområder, har måske ikke været gode nok til at uddelegere ansvar og opgaver, men for mit eget vedkommende har jeg det sådan, at hvis jeg først har bedt nogen om hjælp en gang eller to, med negativt resultat ja så gider jeg altså ikke blive ved så laver jeg selv det der skal laves for det skal jo laves! Nu står der så en generalforsamling for døren, hvor vi ved, der bliver brug for nye kræfter til bestyrelsen. Egentlig kommer der forbavsende mange til vores generalforsamlinger (ca. 1/3 af seniorerne), så der burde jo være nok at tage af. Problemet er bare, at stort set alle der kommer, efterhånden har taget deres tørn i bestyrelse eller udvalg. Vi mangler simpelthen, at nogle af de medlemmer der er kommet til inden for de sidste 5-10 år, også dukker op og tilbyder deres tid, energi og viden for KLF. (Fortsættes på side 6) 5

(Fortsat fra side 5) Udover nye folk til bestyrelsen, er der især 2 steder der godt kunne bruge lidt nye kræfter. For det første Revhuset. Jeg kunne forestille mig et udvalg på 4-5 mand, der deler opgaverne med at lukke op hver torsdag og søndag, samt giver gulvet en omgang sæbevand et par gange om måneden + står for indkøb af kaffe/øl/vand mv. På den måde bliver det kun 3 gange pr. måned man hænger på en opgave. Desuden er der en gang om året hovedrengøring i hele huset, ligesom der er 3-4 større arrangementer om året, hvor der er brug for lidt praktisk hjælp. Jeg har selv lovet at tage formandsposten i det fælles Storhusudvalg, nu jeg træder tilbage som formand for KLF. Det andet sted er Aktivitetsudvalget der efterhånden er ikke eksisterende ja det vil sige, der er jo undertegnede men én mand kan vel dårligt kaldes et udvalg! 2-3 nye folk, med nye ideer til spændende ture og aftenarrangementer, og vilje og evne til at stå for planlægning og afvikling af samme, ville være alle tiders. Det er altså primært områder der har med foreningslivet at gøre, det halter med. Som nævnt tidligere, er faciliteterne KLF tilbyder i top, og mange medlemmer bruger disse faciliteter, men er ellers ikke interesserede i klublivet i KLF. De medlemmer er vi skam også glade for de er med til at betale regningerne, som alle andre men de er ligeså velkomne til at komme en tur ud i Revhuset en torsdag aften eller søndag formiddag, eller tage med på en af de ture KLF arrangerer, som alle os gamle. At mødes om en fælles interesse, er en god måde at lære nye mennesker at kende på. Det giver også bestyrelse og udvalg en mulighed for at danne sig et indtryk af nye medlemmers forventninger til foreningen, og hvilke særlige interesser indenfor lystfiskeriet de enkelte har. Ud fra det kendskab kan aktivitetsudvalget bedre målrette nye tiltag, og det er altid rart at få sat ansigt på et navn i medlemslisten, hvis bestyrelse og udvalg skal kunne kontakte de rigtige, når der er brug for hjælp til forskellige små og store opgaver. Jeg har nu været formand i 8 år, og mener selv at nu må det være nok. Mit største problem har hele tiden været, at jeg er involveret i alt for mange andre opgaver, end lige netop det at være formand. 6

Det får ind imellem tingene til at vokse én over hovedet, men der kan jeg jo berolige den nye formand, vi forhåbentlig får valgt d. 23. februar. Jeg skal nok fremover stadig tage mig af aktiviteterne, hvis vi da kan få stablet et fornuftigt udvalg på benene, ligesom jeg, som tidligere nævnt, har stillet mig til rådighed som formand for Storhusudvalget, og på den led også får tætte relationer til KLF s husudvalg. Jeg håber virkelig, at nogle nye eller gamle medlemmer vil stille sig til rådighed med deres viden og arbejdskraft, så de ledige poster i bestyrelse og udvalg bliver besat, med folk med nye ideer og visioner til hvordan vi igen får gang i selve, det jeg kalder, klublivet i KLF. Rammerne er til stede i form af en mængde faciliteter, det gælder nu om at udfylde dem, med KLF ere der i fællesskab nyder de goder der tilbydes. Gert Schjönning Formanden med Regnbue 3,35 kg og 63 cm, fanget på årets premiere i åen og vist samme aften på TV2 øst. Fotograferet af Ingolf 7

JUNIORSIDEN Vigtigt: Husk der kun klubaftner hver anden onsdag i lige uger med undtagelse af skoleferier. Vi mødes hver anden onsdag kl. 19-21 i Klubhuset på Revspidsen. Onsdag den 23. januar Onsdag den 6. februar Onsdag den 20. februar Lørdag den 23. februar Søndag den 2. marts Onsdag den 5. marts Torsdag den 13. marts Onsdag den 19. marts Onsdag den 2. april Fremstilling af fiskegrej i Klubhuset. Fremstilling af fiskegrej i Klubhuset. Fremstilling af fiskegrej i Klubhuset. Generalforsamling kl. 14 i Klubhuset. Fisketur til Næstved Havn (Sammen med seniorerne. Se særskilt indbydelse. Husk tilmelding til Rico Lie på tlf.: 20 10 37 26 senest onsdag d. 20/02-08) Fremstilling af fiskegrej i Klubhuset. Bankospil i Klubhuset kl. 19.00 sammen med seniorerne. Påskeferie Kystfiskeri (hvis vejret tillader det) Torsdag den 3. april Køb-salg og bytte (Kun for KLFmedlemmer) Onsdag den 16. april Kystfiskeri (hvis vejret tillader det) 8

Søndag den 27. april Onsdag den 30. april Onsdag den 14. maj Søndag den 18. maj Onsdag den 28. maj Fredag den 6. til søndag 8. juni Onsdag den 11. juni Lørdag den 14. juni Onsdag den 25. juni KLF Hornfiskedag ved Klubhuset Kystfiskeri (hvis vejret tillader det) Kystfiskeri (hvis vejret tillader det) Fiskeskolens Hornfisketur ved Klubhuset (Se særskilt indbydelse. Husk tilmelding til Rico Lie på tlf.: 20 10 37 26 senest fredag d. 16/05-08) Kystfiskeri og turmøde til Juniorfiskefestival i Sorø den weekenden d. 6. 8. juni. Juniorfiskefestival i Sorø (nærmere info følger) Kystfiskeri (hvis vejret tillader det) KLF Havnemede Afslutning ved Magleø søen (1. gang efter sommerferien er d. 20/8) Vel mødt Rico 9

VESTERGADE 22-4230 SKÆLSKØR Her mangler vi en annoncør Kontigentsatser 2008 Seniorer 700,00 pensionister 475,00 Familie 900,00 Juniorer 275,00 Fiskekort: Årskort til å Dagkort til å inkluderet i kontigentet inkluderet i kontigentet Gæstekort til å 60,00 til ikke-medlemmer Årskort til storebæltsbåd inkluderet i kontigentet Skal have modtaget instruktion i brug af båden Gæstekort til båd 50,00 til ikke-medlemmer Juniorer Seniorer Pensionister Aldersopdeling: 0-17 år 18-64 år 65 -? år 10 Familie Kan kun benyttes ved fælles bopæl

konkurrencen Nu kan du sende din fiskehistorie med eller uden billeder eller bare et billede. Det er ikke et krav at der er store fisk i historien/billederne, det må osse gerne være den lidt anderledes oplevelse på fisketuren. De vil løbende blive lagt ud på foreningens hjemmeside og det der bliver kåret som periodens bedste kommer i det næste nummer af Standpladsen. Perioderne følger Standpladsens deadline (se bagerst i Standpladsen). Første periode starter nu og varer indtil deadline på næste nummer. Bliver man kåret som periodens bedste historie/billede vinder man 2 fl. Vin - Og endelig er der chancen for at blive kåret som årets bedste som bliver afsløret ved årets julestue hvor man vinder.?? Send dit bidrag til redaktøren eller på mail til konkurrence@korsoerlystfiskerforening.dk Denne gang var der kun en som havde indsendt noget til bladet og det var Ingolf der havde sendt et billede af formanden i zone 2 fra premieren, hvor han havde fanget en Regnbue. Der er 2 fl. Vin på vej til Ingolf 11

Aktivitetsprogram Feb., Marts og April. Alle aftenaktiviteter starter kl. 19.00 i Revhuset. Torsdage hvor der ikke er skrevet noget i programmet, er hyggeaftener, hvor der fortælles (løgne)historier over en øl eller en kop kaffe, og hvor der som regel også bliver spillet et slag kort. Søndag mellem 10.00 12.00 er der ligeledes åbent for kammeratligt samvær i Revhuset. Søndag d. 03/02-08 Kend din Å Efter at have fået lidt teoretisk viden om fiskeriet i Tude Å om foråret, er det nu tid til at lære åen nærmere at kende. Vi starter med morgenkaffe i Revhuset kl. 08.00, hvorefter turen går rundt til de forskellige zoner. Her udpeges hvor der skal parkeres, og hvilke adgangsveje der må/skal benyttes, samt hvor fiskegrænserne er. Hvor der er størst chance for at få fisk på krogen, må deltagerne selv finde ud af. Måske lidt af teorien også viser sig at fungere i praksis. Efter rundturen fordeler deltagerne sig på zonerne, så resten af dagen foregår med fiskestangen i hånden og agnen i vandet. Tilmelding er egentlig slut når du modtager dette blad, men prøv og kontakt Gert på 58 35 23 95, og hør om der er plads. Lørdag d. 23/02-08 Generalforsamling Årets generalforsamling i Revhuset med start kl. 14.00. Vi håber, at rigtig mange møder op denne dag, og er med til at præge de kommende års arbejde og aktiviteter i KLF. Husk at det er på generalforsamlingen du kan komme til orde! Husk tilmelding til gule ærter eller smørrebrød. Indkaldelse er vedlagt bladet. Vel mødt! Torsdag d. 28/02-08 Optaktsaften til Næstved Havn Vi aftaler samkørsel til Næstved Havn, pris og de sidste opdateringer omkring fiskeriet. Og så kommer kortene 12

Søndag d. 02/03-08 Aborrefiskeri i Næstved Havn Sidste år havde vi stor succes med at fiske aborrer nede i Næstved Havn. Det var ikke store rogntunge hunner over kiloet, men masser af mindre fisk. Ved at sortere lidt fik vi alle en halv snes stykker med hjem til stegepanden. Og der bliver taget nogle af de store dernede indimellem. Enkelte rimter og en helt fik vi også på land, så husk at medbringe nogle orm til det fiskeri. Tag evt. også levende fjordrejer med (hvis de kan skaffes), eller småskaller, kogte rejer, jigs og gode spinnere, så kan det ikke gå helt galt. De forfang med fluer/små jigkroppe vi også har brugt i Nakskov, kan også lokke de hidsige stribede til. Samtidig skal man tænke på, at der også er chance for en havørred på denne tid. Tilmelding i Revhuset. Der skal ikke købes fiskekort til Næstved Havn, hvorfor det kun er udgifter til benzin, der skal dækkes. KLF betaler kørsel for juniorer. Turleder Gert Torsdag d. 13/03-08 Hyggebanko i Revhuset En absolut topsælger i aktivitetsprogrammet. Der bliver spillet om forskelligt godt til maven og ganen, samt ting og sager til grejkassen. Som sædvanlig er familie og venner også velkomne til dette arrangement. 3 plader koster 25 kr., og i den lille pause vi holder efter halvdelen af spillene, er der mulighed for at købe kaffe og kage Og denne gang skal jeg nok sørge for at der er rigeligt af sidstnævnte. Værter Rico og Gert Weekenden d. 15-16/03-08 Grejsamlertræf i Tårnborg Forsamlingshus Den årlige weekend for grejfreaks, samlere af div. rariteter udi lystfiskeriets sære verden, bøger m.m. Lørdag er krejlerdag, hvor alle er velkomne til at komme forbi og handle, få vurderet specielt/gammelt grej, eller få mere at vide om Dansk Grejsamlerklub. Auktionen foregår om søndagen, og er kun for medlemmer af Dansk Grejsamlerklub. Ønsker du at vide mere (Fortsættes på side 14) 13

14 (Fortsat fra side 13) om DGK så henvend dig til Flemming Petersen på tlf. 58 38 75 50. Auktionskataloger med fortegnelse over lots, samt forskellige praktiske oplysninger vil ligge i Revhuset fra slutningen af februar. Torsdag d. 03/04-08 Køb/Salg/Bytte og optaktsaften Er der stadig lidt tilbage i gemmerne, eller fik du ikke fat i det du var ude efter, så er det her aftenen, hvor du kan slippe af med alt det grej, som du ikke får tid til at bruge mere eller købe det, du altid har gået og drømt om. Der plejer at være trængsel i Revhuset og det plejer også at være rigtig hyggeligt. Kom ud og se om du kan gøre en god handel. Husk det kun er for medlemmer, og ikke for genboens onkels fætter. Det er også optaktsaften for deltagere i UFV-cuppen 2008. Forhåbentlig kan vi også stille et hold i 2008 hørte I det, juniorer!?! Søndag d. 06/04-08 UFV-Cup U.F.V. cup 2008 er en kystkonkurrence for hold. Deltagerne skal besidde gyldigt medlemskab af en af de indbudte foreninger. Hver forening stiller med så mange deltagere som muligt. Hver forening udpeger en holdleder, som tilmelder holdet senest dagen før konkurrencen. Holdlederen er også behjælpelig med indvejning, pointberegning m.v. Der må fiskes i Danmark fra lokaliteter med offentlig adgang. Der må fiskes med 2 stænger pr. deltager. Til konkurrencen tæller: Ørreder (45 cm. ), Torsk ( 45 cm. ). Point: Ørreder 10, torsk 8, begge arter pr. påbegyndt 100 g. Hver forening indvejer de 10 største fisk i hver kategori. Foreningen med højeste samlede pointsum vinder U.F.V. cup 2007. Derudover tæller de individuelle deltageres største fisk, i konkurrencen om en række flotte præmier. HUSK gyldigt fisketegn skal forevises ved indvejningen. Der må fiskes fra kl. 0.00 til 14.00. Indvejningen foregår fra 14.00 til 14.30. Indvejning og præmieoverrækkelse foregår på parkeringspladsen ved Næsby strand.

Holdkonkurrencen gælder Den Gyldne Kejs. Den vindende forening har Den Gyldne Kejs frem til U.F.V. cup 2009. Den vindende forening sørger for gravering af plakette med foreningsnavn og årstal. Individuelle præmier: Der er 3 præmier i flg. klasser: Ørred og Torsk I begge rækker medfølger U.F.V 95 s, guld -sølv og -bronzemedalje Tilmelding i Revhuset pris kr. 40,- til UFV + benzin. Torsdag d. 24/04-04 Filmaften og Optaktsaften til Sejerø-turen Vi har indkøbt en meget spændende film, der faktisk har været udsolgt i lange perioder. Den omhandler multefiskeriet ved de danske kyster, og har taget 2 år og langt over 100 fiskedage at få i kassen. Filmen fortæller om de forskellige metoder der kan anvendes for at fange denne sky fætter til ferskvandets karpe. Da multen jo er en typisk sommerfisk ved de danske kyster, er det nu ved at være tid til selv at begynde forberedelserne til et sats eller to. Vi skal også aftale tid, pris og detaljer omkring den forhåbentlig gode, og meget lange weekend 01. 04. maj 2008. Det er Kr. Himmelfartsdag d. 01. Så der er afgang onsdag d. 30. april, sidst på eftermiddagen. Selvfølgelig også tilmelding i Revhuset. Søndag d. 27/04-08 Hornfiskedag på Revet Efterhånden er hornfiskene jo begyndt at arrivere tidligere og tidligere. Sidste år blev de første allerede fanget omkring d. 14. april. Derfor og også af hensyn til div. helligdages placering i kalenderen har vi valgt at rykke denne dag så langt frem på året. Vi mødes i Revhuset kl. 05.00 og starter straks fiskeriet. Kl. 07.00 bliver der serveret kaffe og frisk morgenbrød, hvorefter der er frit slag ved fiskevandet indtil kl. 12.00, hvor det er sidste frist for indvejning. Der er præmie til de 3 største hornfisk. Pris inkl. kaffe og brød kr. 30,- for seniorer og kr. 15,- for juniorer. En lille hyggelig hornfiskekonkurrence for medlemmer og familie/ venner. Egentlig er det nok mere hygge end konkurrence, for præmierne er mest for spændingens skyld ikke værdien i kr. og øre. Kom ud og deltag det plejer at være sjovt! Turleder Gert 15 (Fortsættes på side 17)

Spaanheden Skovvejen 81 4220 Korsør Tlf. 58 37 20 44 Mob: 22 77 70 16

(Fortsat fra side 15) 01-04/05-08 Kr. Himmelfartsferie på Sejerø I år bliver der rig lejlighed for at komme ud med stangen på Sejerø. Hele 4 dage er til rådighed så der er mulighed for både at eksperimentere med lidt natfiskeri, stå tidligt op og nyde solopgangen ved fiskevandet, eller bare slappe af og hygge sig ved grillen med nogle af de fisk, der forhåbentlig kommer på land i løbet af de dage turen varer. Det sociale har altid været i højsædet på denne tur. Prisen for denne tur er ca. 600 kr. inkl. Kørsel, færge, indkvartering og mad. Lørdag aften spiser vi dog på Rødspætten, så der skal du regne med en god hund oveni men det plejer at være rigtig god mad, og samtidig har vi det s.skægt kromutter er altid frisk og kan gi igen når vitserne bliver lidt vovede. Kommende arrangementer: 18. maj: Regionsmesterskab (eller hvad det nu hedder) på Storebælt for de få udvalgte. 05. juni: Grundlovstur med Aksel Emil. Bemærk! I år er det en torsdag. 14. juni: Havnemede i Korsør Havn. Reserver allerede denne dag. Hvis du ikke er blandt dem der giver en hånd med, så forventer vi jo at du kommer og deltager sammen med diverse familiemedlemmer, venner og arbejdskammerater (chefen inkl.). Ja man må jo yde noget på den ene eller anden måde - - - 23. juni: Skt. Hans. Revhusudvalget arrangerer Skt. Hans aften på Revet. Vi starter med fælles grill kl. 18.00. Kaffe, kage, øl, vin og vand til rimelige priser skal købes på stedet, og må ikke medbringes. Selvfølgelig bål og båltale. Forhåbentlig en aften uden blæsevejr og regn. Vi har 37 liter benzin klar til bålet, så vel mødt til en god aften. Ca. 6 weekender i juni/juli/august. Medefiskeri efter karper mm. i Birkemoseanlægget. Jeg håber, at der er noget, der kan fange din interesse, så vi ses til nogen af de mange arrangementer i løbet af foråret. Og husk, at kun den der fisker, fanger noget! På Aktivitetsudvalgets vegne. Gert Schjönning Husk at tilmelde dine flotte fisk til vores konkurrence om 17

18

Aktivitetsreferater v/gert Fladfisketuren til Omø, d. 03-04/11. Denne gang kunne vi bestemt ikke klage over vejrgudernes humør. Faktisk var det næsten for godt vejr (ja undskyldninger er der nok af). Lørdag var der frisk vind fra NV, hvilket gav fin rygvind på østsiden af Ørespids, mens det søndag luftede ganske blidt fra nord = rygvind på sydvestsiden af Ørespids + rimelige forhold på østsiden. Det var således ikke den kamp mod elementerne, som vi har oplevet de seneste gange vi har gæstet den lille skønne sydhavsø. Resultaterne af vores anstrengelser blev dog ikke særlig mindeværdige for at sige det rent ud var der meget langt mellem nappene, og endnu længere mellem fisk på land. Hvis man stiller det lidt statistisk op, så var vi 10 mand, der hver brugte ca. 11 timer på at fange i alt 26 flade. Det giver 4,23 timers fiskeri pr fisk. Det er altså en langgaber, også selvom vi hygger os med både pilsnere, en lille en til næsen, kaffe og grillpølser, mens vi sådan går og venter på bid. Jeg kan se tre mulige årsager til det ringe fiskeri. 1: Der er måske bare ikke så mange fisk mere rundt om Omø. Erhvervsfiskerne har i flere år gjort opmærksom på miljøskadelige udslip fra industrierne på Stigsnæs, og det kan være der er noget om snakken. 2: Med den globale opvarmning i erindring, ved vi jo at vandtemperaturerne ikke er som de plejer. Denne tur ligger altid den første weekend i november, og det har altid været en gylden regel, at der skal have været nogle omgange med gedigen nattefrost, før fiskeriet efter fladfisk topper fra kysten på Omø. Det har der ikke været de sidste år, med det resultat at vandtemperaturen nok har været 2-3 grader højere end normalt og det er mere end rigeligt til at få fisk til at ændre adfærd. 3: Endelig skal det lige med, at det stort set var faldevand i al den tid vi fiskede på Omø i år og det er aldrig godt når det gælder fladfisk. Som nævnt var det ikke de store fangster vi gjorde på Omø, men Peter Dyk må nu alligevel ha et helt specielt forhold til den ø. (Fortsættes på side 20) 19

(Fortsat fra side 19) I løbet af den sidste halve time om søndagen, slog han til (ganske som han plejer), og landede 3 fine skrubber, med de to største på 1,0 og 0,9 kg. Det var tredje gang på 4 år han rendte med den præmie vi altid samler ind til. Kun sidste år blev han slået af Michael Hemmingsen, men da kom vi jo heller ikke ud og fiske om søndagen. Bankoaften d. 15/11. En helt forrygende aften, hvor de nyrenoverede klublokaler virkelig blev taget i brug. Mellem 45 og 50 medlemmer, venner og familie havde en rigtig hyggelig aften. Vi måtte ind og låne ekstra stole og borde hos jægerne, og der var indkøbt alt for lidt kage jeg nåede ikke engang selv at få et stykke. Der var heller ikke alt for mange præmier, men heldigvis har vi altid lidt vin, kaffe og fiskegrej på lager, til sådan en situation, og med alle de dobbeltbanko der kom, røg der også en hel del øller og sodavand over disken som trøstpræmier til lodtrækningstaberne. Kom selv ud og vær med næste gang vi henter bare nogle flere borde og stole, hvis det bliver nødvendigt. Julestuen d. 01. 12. Igen i 2007 forløb KLF s traditionsrige julestue efter planen, med ca. 110 deltagere, der alle havde husket det gode julehumør, og atter viste sig som store gamblere. Hele 6000 lodder røg over disken til kineseriet, og bankopladerne var der også god gang i. Der var faktisk også så mange præmier i de to spil, at alle rent teoretisk burde ha fået en med hjem, hvis spil havde noget med retfærdighed at gøre. Sådan går det bare aldrig, der er altid nogen der er heldigere end andre, men når man ligefrem er på vej til et bestemt bord inden nummeret er blevet trukket hver gang præmien er en flaske brændevin, er det næsten for meget af det gode. Der blev da mulighed for en gevaldig fugtig julefrokost hos familien Olsen i 2007. En stor tak til alle sponsorer og andre, der var med til at fylde præ- 20

miebordet så flot op. En særlig tak til familien Skjoldstrup for de superflotte juledekorationer, der år efter år er manges hedeste ønske, til at pynte på julebordet derhjemme. Galathea-foredraget d. 06. 12 De 16 fremmødte fik en spændende og hyggelig aften, med flotte billeder og gode historier fra Galathea III ekspeditionen. Billederne stod Søren Seneca selvfølgelig for, men historierne fik en ekstra krølle, da K. E. Tjustrups søn Dom (Futte), der selv var med på samme strækning som Søren, dukkede op for at hilse på sin gamle skibskammerat. Han kunne huske nogle ting Søren ikke havde med i foredraget også nogle af de mere spøjse som Søren måske havde glemt lidt med vilje. Ud over at fortælle om, og vise fotos af, usædvanlige fisk, tog Søren os med rundt fra Australien, ud til små for de fleste ukendte - tropeøer, ned gennem ishavet, ind til kæmpe pingvinkolonier på Antarktis, gennem Magellean-strædet, op langs Chiles kyst, gennem Panamakanalen, til Caribien og over Atlanten hjem til lille Danmark igen. På hele turen blev der taget utallige forskellige prøver, og der blev fisket, både med net og med stang. Og af og til var stangen faktisk det mest effektive redskab til stor undren for alle videnskabsfolkene. Bank Trelleborg Råd til livet Caspar Brands Plads 5 4220 Korsør Tlf.: 58 36 01 71 Fax: 58 36 01 70 korsoer@banktrelleborg.dk Åbningstider: Mandag - fredag: kl. 10.00-16.00 Torsdag tillige: 16.00-18.00 21

Peter s Køkkenv/ Peter Sørensen Korsør Lystskov 4220 Korsør Telefon 58 35 14 40 e-mail: info@peterskoekken.dk Www.peterskoekken.dk 22

Kvalifikation til Regionsmesterskab 2008 Navn 05. 06. 04. 08. 02. 09. 16. 12. ialt slutstilling Gert Schjönning 2 1 6 9 Nr. 2 Henning Petersen 8 2 4 14 ( Nr. 5) Bent Olsen 9 1 2 12 Nr. 4 Peter Dyk Jensen 3 3 3 9 Nr. 2 Stig Svendsen 1 4 Reserve. John O.Rasmussen 5 2 Erik Skjoldstrup 6 Jeppe Duus Olsen 7 For at kvalificere sig til RM, skal man have deltaget i mindst 3 ud af 4 ture. Hvor to eller flere har samme vægt til indvejning, får de samme placering. Alle der ikke har indvejet fisk, men ønsker at deltage i konkurrencen alligevel, får samme (laveste) placering. De 8 med laveste sammenlagte pointsum er kvalificeret til Regionsmesterskabet, der er en holdkonkurrence for 4-mands hold. Er der ikke 8 kvalificerede, deltager vi kun med 1 hold. Som det kan ses er der kun 5 kvalificerede, og da Henning jo 23 (Fortsættes på side 26) Heinz Skjoldstrup 7 Rico Lie 7 Kenni Lie 7 Peter T Larsen 4 3 5 1 8 Nr. 1 Michael Hansen 10 Glen Hansen 10 Marco Lippert 10 Dennis Hilkjær 10

24 Fiske- nettet Kasseren har fundet en sjov og samtidig nyttig side på nettet. Den hedder www.animatedknots.com og indeholder trin for trin instruktioner i alverdens knuder og knob herunder også lystfiskerknuder. - Kender du et spændende link du vil dele med resten af foreningen så send det til redaktøren Diverse Zone Mundingen Så er der mulighed for at komme i Zone mundingen. Vi har fået 5 tirsdage fra og med d. 5 februar. Der må fiskes i zonen af max 3 mand pr dag, kun fiskes om tirsdagen og det er kun for medlemmer, så skal du have en gæst med skal det foregå i en af de andre zoner. Online bookning Vil du gerne en tur i åen, men har glemt dit KLF medlemsnummer som er din adgangskode til onlinebookingen så kig på bagsiden af dette nummer af standpladsen. Her står dit KLF medlemsnummer og derved din kode til onlinebookingen over dit navn. Til onlinebookingen skal der bruges et firecifret tal, derfor skal du foran dit medlemsnummer putte det antal 0 der er nødvengit for at du kan indtaste 4 cifre. Eks. Dit medlemsnummer er 79 så er dit online booking adgangskode 0079 Elektronisk udgave af Standpladsen Hvis du ønsker den PDF ede udgave af Standpladsen fremover tilmelder du dig på. redakteur@korsoerlystfiskerforening.dk.

Stillingen til Storfangernåle/Klubmester 2007 Stillingen pr 31-12-2007. Navn Fisk Vægt antal fisk Point Henrik Nielsen Aborre Brasen Havørred fra Å Ising Rimte Sandart Torsk fra Kyst Ål 1430g 2750g 4750g 510g 1930g 2575g 1840g 1330g 8 fisk 950 % Ole Aaslo Aborre brasen Karusse Rimte Spejlkarpe Suder Ål 1420g 2900g 1210g 2050g 10800g 2850g 1060g 7 Fisk 945 % Heinz Skjoldstrup Jens Kok Petersen Lisbeth Aaslo Aborre Rimte Suder Ising Torsk fra kyst Skrubbe Regnbueørred Sej Torsk;båd Lange Aborre Rimte Rudskalle Ising 1550g 2125g 2042g 520g 2355g 1220g 4600g 6000g 8600g 9200g 1300g 1810g 1060g 500g 6 Fisk 725 % 4 Fisk 695 % 4 Fisk 464 % Preben Rasmussen Lange Torsk;båd 4000g 1100g 2 Fisk 290 % Dennis Hilkjær Skrubbe Torsk fra Kyst 1280g 2725g 2fisk 272 % Dan Høj Torsk;båd 12500g 1 Fisk 179 % Michael Elbenhardt Han-Skrubbsen Torsk fra Kyst 1130g 2175g 2 Fisk 227 % Marco Lippert Tprsk fra kyst 1780g 1 Fisk 103 % Gert Schjönning Helt 1000g 1 Fisk 100 % Glen Elbenhardt Hansen Skrubbe 1130g 1 Fisk 100 % Samlet blev der tilmeldt 39 Fisk i 2007. 25

26 fiskeart Kg/cm fanger Torsk fra kyst 2,725/72 Dennis Hilkjær Torsk fra båd 12,50/ Dan Høj Fladfisk 1,28/53 Dennis Hilkjær Hornfisk 0,625/84 Dennis H. Hilkjær Laksefisk fra kyst 4,60/63 Jens kok Petersen Laksefisk fra båd Havørred Tude Å Bækørred Regnbueørred fra Å 3,55/63 Gert Schjönning Regnbueørred P&T Stalling Gedde 4,18/78 Gert Schjönning Aborre 1,55/44 Heinz Skjoldstrup Sandart 2,575/67 Henrik Nielsen * nye foreningsrekorder (Fortsat fra side 23) desværre ikke er mere, bliver det Stig Svendsen, der med kun 2 ture egentlig ikke er kvalificeret, der overtager reservetjansen. Der er dog en mulighed for selv om man ikke er kvalificeret at komme med til RM. Hver forening må stille 2 hold, og kan 4 KLF-medlemmer blive enige om at deltage, kan de stille op som Hold II. Men så er der ikke noget tilskud fra KLF. Er du interesseret i at komme med, så henvend dig til Gert senest d. 15. Marts, så ser vi om det er muligt at samle et ekstra hold. Årets Regionsmesterskab finder i år sted d. 18. Maj.

fiskeart Kg/cm fanger Torsk fra kyst Torsk fra båd Fladfisk Hornfisk Laksefisk fra kyst Laksefisk fra båd Havørred Tude Å Bækørred Regnbueørred fra Å Regnbueørred P&T Stalling Gedde 5,5/89 Simon Agerholm Aborre Sandart * nye foreningsrekorder >>Standpladsen<< udkommer ca. 1. februar, 1. maj, 1. august,1. november. Indlæg og fotos skal være redaktøren i hænde senest den 10. i måneden inden udgivelsen. 27

Dykker- & fiskeudstyr Surfdragter, luftgeværer.