Otterup Renseanlæg - Udvidelse

Otterup Renseanlæg - Udvidelse Maj 2009

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 2 af 10 Otterup Renseanlæg Udvidelse Nordfyns Kommune Maj 2009 Klient: Nordfyns Kommune Teknisk & Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Telefon: 6482 8282 Rådgiver: EnviDan Øst A/S Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Telefon: 3250 7944 Projektnr.: 209.2154 Projektingeniør: Sille Bendix Larsen Projektleder: Søren Færch

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 3 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 INDLEDNING...4 2 BELASTNINGER OG KAPACITETER... 5 2.1 Generelt...5 2.2 Scenarie 1...5 2.3 Scenarie 2...5 2.4 Scenarie 3...6 2.5 Scenarie 4...6 3 IDÉOPLÆG...8 3.1 Generelt...8 3.2 Otterup Renseanlæg...8 3.2.1 Scenarie 1... 8 3.2.2 Scenarie 2... 8 3.2.3 Scenarie 3... 9 3.2.4 Scenarie 4... 9 3.3 Hofmansgave Renseanlæg...9 3.4 Emmelev A/S...10 3.5 Overslag...10 BILAGSFORTEGNELSE: Bilag 1 Otterup Renseanlæg, nuværende forhold Bilag 2 Otterup renseanlæg, udbygningsforslag Bilag 3 ARP, Aktiv Returslam Proces REFERENCELISTE: Reference /1/ Otterup Renseanlæg, Nordfyns Kommune, Kapacitetsvurderinger af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden, udarbejdet af EnviDan Øst A/S, april 2009 af Sille Bendix Larsen. Reference /2/ Otterup Kommune, Spildevandsplan 2003-2008 Reference /3/ Spildevandstilladelse til Emmelev A/S, Nordfyns Kommune, 29.09.2008 Reference /4/ Miljøteknisk redegørelse, Miljøcenter Fyn/Trekantområdet, 20. marts 2007

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 4 af 10 1 INDLEDNING Otterup Renseanlægs belastning er ved at være fuldt udnyttet. Der påregnes i de kommende år at tilkomme yderligere belastning fra udbygninger i de tilsluttede kloakerede oplande, fra nye kloakoplande samt fra kloakeringer i en del af det åbne land. I forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen vil det blive overvejet at centralisere spildevandsrensningen ved nedlæggelse af Hofmansgave Renseanlæg, og afskæring af spildevandet til Otterup Renseanlæg. Otterup Renseanlæg modtager industrispildevand fra Emmelev A/S, som fremstiller forskellige produkter ud fra raps. Virksomheden har planer om at udvide produktionen af Biodiesel væsentligt, hvilket vil medføre en yderligere belastning på Otterup Renseanlæg. For at fremskaffe et sikkert planlægningsgrundlag er der iværksat følgende forundersøgelsesprogram: En belastningsundersøgelse for Otterup Renseanlæg og Hofmansgave Renseanlæg. En kapacitetsvurdering for Otterup Renseanlæg, både hvad angår stofbelastninger og hydraulisk kapacitet. Et idéoplæg til udvidelse af Otterup Renseanlæg. Ved forundersøgelsen betragtes 4 scenarier: 1. Otterup Renseanlæg med den nuværende belastning fra kloakoplandene og fra Emmelev A/S, forøget med spildevand fra udvidelse af de eksisterende kloakoplande, med nye kloakoplande samt med kloakeringer i det åbne land. 2. Som scenarie 1 forøget med belastningen ved afskæring af Hofmansgave Renseanlæg til Otterup Renseanlæg. 3. Som scenarie 1 forøget med den på nuværende tidspunkt forventede forøgelse af belastningen fra Emmelev A/S ved produktionsudvidelsen. 4. Som scenarie 1 forøget med såvel tilledning fra Hofmansgave Renseanlæg som produktionsudvidelse på Emmelev A/S. Belastningsundersøgelserne og kapacitetsvurderingerne på Otterup Renseanlæg er rapporteret i notatet: Otterup Renseanlæg, Nordfyns Kommune, Kapacitetsvurderinger af Otterup Renseanlæg nu og i fremtiden, udarbejdet af EnviDan Øst A/S, april 2009 af Sille Bendix Larsen, reference /1/. I nærværende notat er resultaterne fra undersøgelserne resumeret og der er på dette grundlag udarbejdet et idéoplæg til udbygning og optimering af Otterup Renseanlæg, baseret på de 4 undersøgte scenarier.

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 5 af 10 2 BELASTNINGER OG KAPACITETER 2.1 GENERELT De nuværende belastninger på Otterup og Hofmansgave Renseanlæg er beregnet i reference /1/ ud fra udleverede data fra tilsynskontrollen. Belastningen fra Emmelev A/S på Otterup Renseanlæg er beregnet ud fra tilsynskontroller, spildevandstilladelsen og udleverede rapporter vedr. virksomheden. Tilvækst i belastningerne på renseanlæggene fra offentlige kloakområder er beregnet ud fra spildevandsplanen, reference /2/ samt oplysninger fra Nordfyns Kommune. Tilvæksten i belastningen fra Emmelev A/S er beregnet ud fra Miljøcenter Fyns miljøtekniske redegørelse af 20. marts 2007. Idet der ikke på nuværende tidspunkt foreligger en ansøgning om ændringen af udledningstilladelsen er der nogen usikkerhed om belastningsændringen. Der er derfor supplerende udført en beregning af belastningsstigningen, baseret på den nuværende stofbelastning og forholdet mellem den nuværende produktionstilladelse og den udvidede produktion, der på nuværende tidspunkt er udmeldt fra Emmelev A/S. Kapaciteten på Otterup Renseanlæg er beregnet i reference /1/. Der er foretaget beregninger for såvel stofmængder som hydraulisk belastning, og såvel i sommerdrift som i vinterdrift. Der redegøres efterfølgende for resultaterne af disse beregninger. 2.2 SCENARIE 1 I reference /1/ er beregnet følgende fremtidige belastninger og kapaciteter: Anlægget er belastet med ca. 9.000 PE. Der tilkommer yderligere belastning fra ca. 1.000 PE i henhold til spildevandsplanlægningen, fra kloakoplande og kloakeringer i det åbne land. Belastningen i scenarie 1 er dermed ca. 10.000 PE. Otterup Renseanlæg har kapacitet til følgende: 1. Volumen kapacitet (beregnet ud fra vinterdrift): 8.500 PE 2. Beluftningskapacitet (beregnet ud fra sommerdrift): 12.500 PE Anlægget er ved at nå sit maksimum, det er muligt at belaste anlægget med ca. 2.000 PE yderligere, dette forudsætter dog en omhyggelig styring af anlægget i forhold til temperaturen. 2.3 SCENARIE 2 I reference /1/ er beregnet følgende fremtidige belastninger og kapaciteter: Den fremtidige belastning vil i nærværende tilfælde komme til at bestå af følgende komponenter: 1. Den nuværende belastning af Otterup Renseanlæg fra oplandet, ca. 5.000 PE, husspildevand 2. Den nuværende belastning fra Emmelev A/S, ca. 4.000 PE, letomsætteligt industrispildevand 3. Den fremtidige belastning fra oplandet omkring Otterup Renseanlæg, ca. 1.000 PE, husspildevand 4. Den nuværende belastning fra Hofmansgave Renseanlæg, ca. 2.000 PE som gennemsnit og op til ca. 4.000 PE i maks. perioden, husspildevand

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 6 af 10 Otterup Renseanlæg har kapacitet til følgende: 3. Volumenkapacitet (beregnet ud fra vinterdrift): 8.500 PE 4. Beluftningskapacitet (beregnet ud fra sommerdrift): 12.500 PE Otterup Renseanlæg vil både i gennemsnitssituation såvel som under sommerbelastningen have mulighed for at rense spildevandet indenfor udlederkravne. Der vil imidlertidigt ikke være tilstrækkelig med volumen eller beluftningskapacitet til at behandle spildevandet i en maksimal situation. 2.4 SCENARIE 3 I reference /1/ er beregnet følgende fremtidige belastninger og kapaciteter: Den fremtidige stofmæssige belastning vil udgøres af følgende: 1. Den nuværende belastning af Otterup Renseanlæg fra oplandet, ca. 5.000 PE, husspildevand 2. Den nuværende belastning fra Emmelev A/S, ca. 4.000 PE, letomsætteligt industrispildevand 3. Den fremtidige belastning fra oplandet omkring Otterup Renseanlæg, ca. 1.000 PE, husspildevand 4. Den ekstra fremtidige belastning fra Emmelev A/S efter produktionsudvidelsen, ca. 6.100 PE. Otterup Renseanlæg har kapacitet til følgende: 5. Volumenkapacitet (beregnet ud fra vinterdrift): 8.500 PE 6. Beluftningskapacitet (beregnet ud fra sommerdrift): 12.500 PE Otterup Renseanlæg vil i gennemsnitssituation have mulighed for at rense spildevandet indenfor udlederkravene. Der vil imidlertidigt ikke være tilstrækkelig med beluftningskapacitet eller volumenkapacitet til at behandle spildevandet i en maksimal situation. 2.5 SCENARIE 4 I reference /1/ er beregnet følgende fremtidige belastninger og kapaciteter: Den fremtidige belastning vil i nærværende tilfælde komme til at bestå af følgende komponenter: 1. Den nuværende belastning af Otterup Renseanlæg fra oplandet, ca. 4.000 PE, husspildevand 2. Den nuværende belastning fra Emmelev A/S, ca. 4.000 PE, letomsætteligt industrispildevand 3. Den fremtidige belastning fra oplandet omkring Otterup Renseanlæg, ca. 1.000 PE, husspildevand 4. Den nuværende belastning fra Hofmansgave Renseanlæg, ca. 2.000 PE som gennemsnit og op til ca. 4.000 PE i maks. Perioden, husspildevand 5. Den fremtidige belastning fra Emmelev A/S efter produktionsudvidelsen, ca. 6.100 PE. Otterup Renseanlæg har kapacitet til følgende: 7. Volumenkapacitet (beregnet ud fra vinterdrift): 8.500 PE 8. Beluftningskapacitet (beregnet ud fra sommerdrift): 12.500 PE

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 7 af 10 Der er ikke tilstrækkeligt med beluftningskapacitet på Otterup Renseanlæg til at kunne behandle spildevandet i nogen af de ovenstående situationer. Volumenkapaciteten er tilstrækkelig både under den gennemsnitlige belastning såvel som under sommerbelastningen. Under den maksimale situation er der heller ikke tilstrækkelig volumenkapacitet på anlægget.

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 8 af 10 3 IDÉOPLÆG 3.1 GENERELT Belastningsundersøgelserne og kapacitetsvurderingerne er brugt til at definere forholdene ved de 4 betragtede scenarier. I det efterfølgende er for de 2 renseanlæg og for Emmelev A/S beskrevet idéoplæg til hvorledes de 4 scenarier kan håndteres anlægs- og driftsmæssigt. 3.2 OTTERUP RENSEANLÆG 3.2.1 Scenarie 1 I scenarie 1 vil der ikke være behov for udbygninger på Otterup Renseanlæg. Der er dog et hydraulisk problem på renseanlægget, idet opsamlingsledninger fra de 3 kippe i hver kanal kun har fuld kapacitet til den nødvendige spildevandsmængde, men ikke til både spildevandsmængden og returslammængden. Dette er en reminiscens fra den gang anlægget blev drevet som D-kanal, altså uden returslam. Det anbefales at planlægge at nyanlægge afløbsledningerne fra brønd 1 til brønd 7 og brønd 6.2 til brønd 6 i større dimension, formodentlig med ledninger i én dimension større end de nuværende. Det kan foreslås, at lægge de nye ledninger udenfor de eksisterende, for ikke at beskadige kanalsiderne. Afløbsledningerne fra kippene kan fortsat være i dimension Ø 400 mm. 3.2.2 Scenarie 2 I scenarie 2 er der hverken tilstrækkelig volumenkapacitet eller beluftningskapacitet. Det anbefales ved dette scenarie, at der etableres en ARP tank. Opstillingen kan foreslås som vist på bilag 2. Anlægget omfatter en betonelementtank, Ø 16 m ved 2,5 m dybde, Ø 14 m ved 3,5 m dybde, som forsynes med mekanisk omrøring og beluftning med enten ejektorbeluftning eller bundbeluftning. Der peges ikke på dette projektniveau på en bestemt beluftertype. ARP anlægget er kort beskrevet i bilag 3. Når ARP tanken etableres, anvendes den samtidig til biologisk fosforreduktion ved sidestrømshydrolyse. Dette kan gøres i samme tankstørrelse, idet de anvendte belufteres effekt blot skal være lidt større, så den nødvendige beluftningstid bliver kortere. Ved anvendelse af biologisk fosforfjernelse reduceres kemikalieforbruget, så der produceres mindre kemisk slam. Hermed gives der plads til mere aktivt slam i kanalerne, hvilket medfører større volumenkapacitet. Desuden reduceres mængden af overskudsslam, svarende til den mindre mængde kemisk slam. Driftsmæssigt foreslås det, at trykledningen fra den ene af returslampumperne føres i jord til ARP tanke, hvor den udmunder over vandoverfladen. Afløbet fra ARP tanken foregår ved gravitation over en kort overløbskant, med afledning til fordelerbygværket foran ringkanalerne. Den del af returslammængden, der på denne måde ledes over ARP tanken, fungerer stadig som returslam i den generelle proces. Mængden af returslam til ARP anlægget styres ved on/off pumpning på tid. Omrøreren i ARP tanken skal køre hele tiden, for at optimere processen, medens beluftningsudstyret kører on/off efter indstilling. Beluftningskapaciteten er for lille, hvorfor der skal etableres supplerende beluftningskapacitet. Dette kan gøres ved, at der opsættes stålbroer mellem enderne af de nuværende rotorbroer, og opsættes yderligere 2 stk. 7,5 m rotorer.

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 9 af 10 Afløbsledningerne fra kippene anbefales ombygget, som beskrevet i scenarie 1. 3.2.3 Scenarie 3 I scenarie 2 er der hverken tilstrækkelig volumenkapacitet eller beluftningskapacitet. Der anbefales udbygget med: En ARP tank og Bio-P, som beskrevet i scenarie 2 Ekstra rotorer i kanalerne, som beskrevet i scenarie 2 Nye afløbsledninger fra kippene, som beskrevet i scenarie 1 3.2.4 Scenarie 4 I scenarie 4 er såvel volumenkapacitet som belufterkapacitet for lille. Der anbefales udbygget med: ARP tank og Bio-P som beskrevet i scenarie 2 Ekstra rotorer i kanalerne, som beskrevet i scenarie 2 Nye afløbsledninger fra kippene, som beskrevet i scenarie 1 3.3 HOFMANSGAVE RENSEANLÆG Hvis Hofmansgave Renseanlæg skal afskæres til Otterup Renseanlæg, som det er foreslået i scenarie 2 og 4, kan det ikke være acceptabelt, at der overføres de meget væsentlige mængder fremmed vand, der i dag belaster Hofmansgave Renseanlæg. Det kan anbefales, at det overvejes af separere den mindre del af oplandet, som er fælleskloakeret, med lokal regnvandsafledning hvor dette er muligt. Det er dog ikke afgørende, idet det tilledte regnvand fra fællessystemet kan udlignes passende i tanke på renseanlægget, og mængden kan accepteres som regnbelastning på Otterup Renseanlæg. Systemet til overførsel af spildevandet fra Hofmansgave til Otterup Renseanlæg bliver ikke behandlet projektmæssigt i nærværende undersøgelse. Grundlæggende må det være et krav, at alt vand, der ledes ind på Hofmansgave Renseanlæg også medtages ved afskæringen, således at der ikke sker overløb på dette sted. Men det er ikke acceptabelt, at ledningssystemet og pumpestationer skal dimensioneres til at håndtere de ca. 80 % fremmed vand, der i dag ledes ind på Hofmansgave Renseanlæg under de værste forhold. Vi kan kun anbefale, at Hofmansgave Renseanlæg holdes i drift, indtil det konstateres, at mængden af fremmed vand er reduceret ganske væsentligt. En retningsgivende størrelsesorden kan være, at mængden af spildevand + regnvand fra fælleskloak + fremmed vand reduceres til et niveau svarende til 4-6 gange den gennemsnitlige spildevandsmængde, og at der på Hofmansgave Renseanlæg etableres bassinvolumen til udligning over 24 timer. Opsporing af kilder til fremmed vand fra tilsluttede dræn og utætte ledninger anbefales håndteret efter en strategi, hvor der startes med isolerede undersøgelser på deloplande. Eksempelvis, hvor der pumpes på afløbssystemet, måles den pumpede vandmængde, og resultaterne vurderes mod de teoretisk forventede. Er der afvigelse, underdeles oplandet yderligere, og samme øvelse gentages på underoplandene. Det kan anbefales, at Nordfyns Kommune investerer i udstyr til flowmåling i kloakanlæggene, med logning af målingerne. Sådant måleudstyr kan i dag fås med energikilde i form af solceller, til opstilling udenfor el-forsyningsområder.

06. maj 2009 209.2154 Otterup Renseanlæg - Udvidelse 10 af 10 3.4 EMMELEV A/S For afledningen fra Emmelev anbefales følgende tiltag: Etablering af en udligningstank, som udligner afløbet til maksimalt 30 m 3 /d, også ved tømning af tanke. Afløbet forsynes med flowmåler, der overfører signalet til Otterup Renseanlægs SRO system. Såfremt der i Emmelev A/S s spildevandstilladelse stilles begrænsninger til indholdsstoffer, skal der aftales et kontrolprogram, hvor eventuelle kontrolresultater meddeles til Otterup Renseanlæg. 3.5 OVERSLAG Der er i beskrivelsen af idéoplæggene beskrevet en række konkrete tiltag på Otterup Renseanlæg. I det efterfølgende er der angivet overslag over disse foranstaltninger. Overslagene er baseret på runde erfaringstal uden egentlig projektering. Overslagen er bruttotal ekskl. moms, der dækker projektering, anlægsarbejder, maskinleverancer og smedearbejder samt el- og SRO arbejder. ARP tank 3,0 mill. kr. Ekstra rotorer 1,0 mill. kr. Afløb fra kippe 0,5 mill. kr. Der er ikke i nærværende rapport udarbejdet overslag over anlæg til afskæring af Hofmansgave Renseanlæg eller til anbefalede tiltag på Emmelev A/S.