AAGE V. JENSEN NATURFOND Kampmannsgade 1 1604 København V Udvikling, Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 8915 1657 soren.karmark.obel@randers.dk www.randers.dk 18-03-2019 / 01.05.02-P25-2-19 Dispensation til Boardwalks, udsigtsplatforme, fiskebro og opretning af stier samt dispensation og landzonetilladels til p-plads, projektet Gudenåparken ny tilgængelighed og oplevelser Der meddeles hermed dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 (beskyttet natur) og 16 (å-beskyttelseslinjen) til projektet Gudenåparken ny tilgængelighed og oplevelser, som beskrevet i de følgende afsnit og bilag, beliggende på matr. nr. 2d, 17 og 41 Neder Hornbæk By, Hornbæk, matr. nr. 2h Over Hornbæk By, Hornbæk, matr.nr. 3x Tebbestrup By, Haslund og matr. nr. 4a, 6, 420f og 667e Randers Markjorder, som ligger i Gudenåparken og Gudenåengene (Hornbæk enge og Vorup enge). Dispensation er meddelt i henhold til naturbeskyttelseslovens 65. Beliggenheden fremgår af kort i bilag. Baggrund for afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven Dispensationen er givet på grundlag af oplysningerne i jeres ansøgning og efterfølgende kommunikation. Det forudsættes, at det ansøgte udføres som beskrevet i ansøgningsmaterialet. Som det fremgår af ansøgningen vil den fremtidige vedligeholdelse af anlæggene således forestås af de respektive lodsejere. Ligeledes vil arbejdet ikke blive udført i småfuglenes yngleperiode fra 15. marts til 15. juni. Det fremgår af ansøgningen, at det ansøgte har til formål at forbedre adgangen til naturen og til uforstyrrede oplevelser i det artsrige naturområde omkring Gudenåen til et bredt publikum. Det er hensigten med det ansøgte at skabe ny tilgængelighed for handicappede og gangbesværede til at komme tæt på de bynære naturområder. Og samtidig skal mulighederne for formidling af naturen til større grupper forbedres både for børn og unge gennem Randers Naturcenters arbejde og for andre borgere i f.eks. foreningsregi. Det er vores vurdering, at de nuværende faciliteter med Trækstien langs Gudenå, de tilstødende stier, vanskelige passager og en række delvist nedbrudte fiskebroer ikke i tilstrækkelig grad giver den fornødne adgang til naturoplevelser for handicappede eller gangbesværede. Den smalle og meget trafikerede Side 1 af 13
Træksti med mange cykler giver samtidig problemer for formidling til større grupper, da der i dag ikke er plads til, at grupper kan gøre ophold på stierne for fælles naturoplevelse eller fordybelse. Det ansøgte vil forbedre disse forhold. Projektet er nærmer beskrevet i bilag. Afgørelsen er truffet ud fra en række vurderinger i henhold til naturbeskyttelsesloven ( 3 og 16) og til habitatbekendtgørelsen ( 6 og 10 jf. 7). De nærmere vurderinger er beskrevet i vedlagte bilag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at naturområdets værdi som levested for plante- og dyreliv kan opretholdes efter projektets gennemførsel, der ikke sker nogen væsentlig ændring af åens og søernes værdi som landskabselement på dette sted, da platforme, bro, bordwalks etc. placeres i tilknytning til eksisterende stier, at formålet vurderes at komme den almene befolkning til gode og i kraft af sin værdi for kørestolsbrugere og gangbesværede samt stressramte har en vis samfundsmæssig værdi, det ansøgte hermed ikke vurderes at stride imod formålet med naturbeskyttelsesloven 3 og 16 og habitatbekendtgørelsen 6 og 10. Baggrund for afgørelsen om landzonetilladelse Der er ansøgt om landzonetilladelse til at ændre anvendelsen af areal til parkeringsplads. Stedet ligger uudnyttet, med enkelte træer og rester af nedbrændt hytte som ryddes. Placeringen er valgt for at kørestolsbrugere og andre har direkte adgang til bordwalk som føre til hævet udsigtsplatform ved søen. Det vurderes derfor, at det ansøgte kan tillades i overensstemmelse med de hensyn, der skal varetages ved administrationen af planlovens landzonebestemmelser. Der er ikke foretaget naboorientering i sagen, da det ansøgte er vurderet at være af underordnet betydning for naboerne. Forældelse efter fem år Denne landzonetilladelse bortfalder fem år efter den er meddelt, hvis den ikke udnyttes, Jf. planlovens 56. Offentliggørelse og udnyttelse Afgørelsen vil blive offentliggjort på Randers Kommunes hjemmeside den 19. marts 2019. Landzonetilladelsen må ikke udnyttes inden klagefristens udløb den 16. april 2019. Du vil straks få besked, hvis der modtages klage. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes før, sagen er afgjort i Planklagenævnet, med mindre nævnet bestemmer andet. Side 2 af 13
Andre tilladelser Den ansøgte fiskebro i Gudenåen kræver endvidere tilladelse efter vandløbsloven. Klagevejledning - naturbeskyttelsesloven Denne afgørelse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. naturbeskyttelseslovens 86. Hvem kan klage? - ansøgeren, - ejeren af ejendommen, - offentlige myndigheder, - en berørt nationalfond oprettet efter lov om nationalparker - lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og - landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Hvordan klager jeg? Du klager via Klageportalen, som du finder på www. kpo.naevneneshus.dk eller på www.borger.dk og www.virk.dk, søg efter klageportalen. Du skal logge på med NEM-ID. Klagen sendes automatisk gennem Klageportalen først til Randers Kommune. Hvis Randers Kommune fastholder afgørelsen, sender Randers Kommune klagen videre til klagenævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal betales et gebyr på kr. 900 for private. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Du betaler gebyret med betalingskort på Klageportalen. Gebyret tilbagebetales hvis du får medhold i klagen. Du kan læse mere om klagens behandling på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Kan jeg blive fritaget for brug af Klageportalen? Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser klagen, hvis den sendes uden om klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via e-mail natur@randers.dk eller med almindelig post til Randers Kommune, Teknik og Miljø, Laksetorvet, 8900 Randers C, att. Natur. Randers Kommune videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget. Må tilladelse udnyttes, hvis jeg klager? En rettidig klage har opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet. Det betyder, at tilladelse eller godkendelse Side 3 af 13
ikke må udnyttes, førend klagefristen udløbet, eller, hvis der er klaget over afgørelsen, før Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse foreligger. Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev jf. naturbeskyttelseslovens 88. Hvis dispensationen ikke udnyttes inden 3 år, bortfalder den. Klagevejledning - landzonetilladelse Denne afgørelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til planlovens 58, stk. 1, nr. 1. Enhver med retlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Derudover er foreninger og organisationer, der har som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes herefter gennem Klageportalen til Randers Kommune. Klagen skal være indgivet inden fire uger efter modtagelsen af denne afgørelse. Hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog fra tidspunktet for bekendtgørelse. Klagen er indgivet, når den er tilgængelig for Randers Kommune i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. for behandling af eller genoptagelse af en klage. Du betaler gebyret med betalingskort på Klageportalen. En landzonetilladelse må ikke udnyttes inden klagefristens udløb. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Planklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Hvis du vil indbringe sagen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Fritagelse for brug af Klageportalen Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning herom til Randers Kommune via e-mail planteam@randers.dk. Randers Kommune videresender anmodningen til Planklagenævnet, som beslutter, om du kan blive fritaget. Med venlig hilsen Søren Karmark Obel Randers Kommune Bilag grundlaget for afgørelsen Lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse, nr. 1122 af 3. september 2018 (naturbeskyttelsesloven). Side 4 af 13
Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, nr. 1595 af 6. december 2018 (habitatbekendtgørelsen). Kopi til: Miljøstyrelsen, e-mail: mst@mst.dk Friluftsrådet, e-mail: oestjylland@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforenings Randers, e- mail: dnranders-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, København, e- mail: natur@dof.dk DOF-Randers, e- mail: Randers@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Jyllandskredsen, e- mail: dbf.oestjylland@gmail.com Landbrugs- og fiskeristyrelsen, e- mail: mail@fisk-st.dk Dansk Sportsfiskerforbund, e- mail: post@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Sportsfiskerforbund, e- mail: lbt@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Sportsfiskerforbund, e- mail: jan@karnøe.dk Dansk Fritidsfiskerforbund, e-mail: erling@e-frahm.dk Dansk Fritidsfiskerforbund - Arne Rusbjerg, e-mail: teamstr@gmail.com Dansk Forening for Rosport, e-mail: dffr@roning.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, e-mail: miljo@kano-kajak.dk Side 5 af 13
Bilag Grundlaget for afgørelsen Beskrivelse af det ansøgte Det ansøgte er herunder beskrevet i en let forkortet udgave redigeret af Randers Kommune. Se desuden kort og tegning fra ansøgningen længer omme i bilaget. De foreslåede publikumsfaciliteter er udvalgt og placeret i samråd med medarbejdere på Randers Naturcenter i Gudenåparken og Aage V. Jensen Naturfonds medarbejdere og fondens Naturråd for Gudenåengene. De ansøgte publikumsfaciliteter i Gudenåparken omfatter etablering af (bogstav og evt. tal i parentes angiver placering på kort nr. 1): 1. En 360 m lang og 1,5 m bred boardwalk på skruepæle på tværs af rørskov (A1) 2. En handicapvenlig fiskebro med 10 m rampe på 8 minipæle i Gudenå (B1) 3. Lille udsigtsplatform på minipæle med 8 m rampe ved sø syd for Vasen (D1) 4. Lille udsigtsplatform på minipæle med 20 m rampe ved Kongslund Sø (D2) 5. Parkeringsplads, 450 m 2 ved Hvidemøllevej (E) 6. En 36 m lang og 1,5 m bred boardwalk på skruepæle fra pkt. 5. til pkt. 4 (A2). 7. 3 stk. 14 m2 oplevelsessteder på boardwalk med bord/bænke-sæt (G) 8. 382 m stier afrettes og hæves med ca. 50 mm komprimeret stigrus (H1). De ansøgte publikumsfaciliteter i Gudenåengene (Hornbæk enge og Vorup enge) omfatter etablering af (bogstav og evt. tal i parentes angiver placering på kort nr. 2): 9. 4 stk. udsigtsplatforme langs Trækstien funderet på hver 7 minipæle (C) 10. Lille udsigtsplatform i Vorup Enge med 136 m sti (F og H2). Pkt 1 En 360 m lang boardwalk i 1,50 m bredde af lærketræ ønskes anlagt i et bugtet forløb gennem den ellers utilgængelige rørskov i Gudenåparken vest for Randers Naturcenter. Boardwalken funderes hævet på skruepæle, anbragt parvist per 4 m. Som skridsikring suppleres boardwalken med en 50 mm fodliste hævet 25 mm i hver side. Pkt. 2 en ny fiskebro opføres i Gudenåen med en 10,3 m lang rampe fra Trækstien og med en 18 m 2 stor platform med bænke og værn på alle sider, som dog sænkes fra 0,8 til 0,5 m på siden mod Gudenå. Platformen og rampen udføres i egetræ med handicapvenlig adgang vandret i Trækstiens niveau i ca. kote 0,60 m DVR90 og med en stabil fundering på 5+3 minipæle. Pkt 4 og 6 Fra stien rundt om Kongslund Sø etableres en 20 m lang handicapvenlig rampe med 5 % hældning som en 1,50 m bred boardwalk af lærketræ hævet op på skruepæle af den samme type, som beskrevet under Pkt. 1. For enden af rampen opføres en 12,5 m 2 stor udsigtsplatform af egetræ og hævet ca. 1,1 m over det nuværende terræn ved søbredden på 4 minipæle. Adgangen til stien og rampen forbedres med etableringen af den 36 m lange boardwalk fra P-pladsen ved Hvidemøllevej og ind igennem pilekrattet til stien og rampen. Pkt. 3 En variant af udsigtsplatformen, som beskrevet ovenfor, men uden værn på forsiden og en kun 8 m lang rampe anvendes til en fiske- og undervisningsbro ved bredden af en lille Side 6 af 13
kunstig sø på vestsiden af Gudenåparken. Platformen etableres med gulv i kote 1,2 m DVR90, og rampen starter i niveau med den eksisterende sti i kote 1,4 m DVR90. Pkt. 5 I det sydvestlige hjørne af en kommunal oplagsplads syd for Hvidemøllevej ryddes pladsen ved en nedrevet bygning, og der etableres en 450 m 2 stor P-plads til ca. 18 biler. Pladsen ryddes for træer og bygningsaffald, hvorefter pladsen afrettes med det foreliggende jord- og grusmateriale og 0-0,2 m bundsikringssand. Pladsen etableres herefter med 0,20 m stabilgrus og 0,02 m stigrus, som udlægges med 2 % fald fra kote ca. 1,3 m DVR90 ved det nuværende færdselsareal og mod syd. Gruset komprimeres ved vejtromling. Pkt. 7 Steder til stille naturoplevelser etableres i Gudenåparken tilbagetrukket fra stierne, dels to steder for enden af eksisterende opfyldninger ved Kongslund Sø og et sted ved afløbet fra Kongslund Sø. Disse oplevelsessteder etableres hver som en platform af 2 stk. 4 m lange boardwalk-elementer af den under pkt. 1 beskrevne type i 1,5 m og 2,0 m bredde, som sammenboltes parallelt og funderes på skruepæle hævet over terræn. De tre oplevelsessteder forbindes til terræn med 1-2 boardwalk-elementer af 4-8 meter længde og med højest 5 % hældning. Der opsættes et bord/bænkesæt hvert sted. Pkt. 8 De nuværende to stier i Gudenåparken for hver ende af den nye lange boardwalk afrettes og hæves med 5-10 cm leret stigrus i 1,5 m bredde på strækningerne mellem Trækstien og henholdsvis Kongslund Sø og Randers Naturcenter. Stigruset afrettes og komprimeres ved let tromling. Pkt. 9 til oplevelse og formidling upåvirket af trafikken på Trækstien ønskes der etableret i alt 4 udsigtsplatforme langs nordsiden af Trækstien i Hornbæk Enge med udsigt over engene og de opståede søer. Udsigtsplatformene etableres som en vandret udvidelse af Trækstien med areal på 19 m 2 med værn og bænke i siderne samt en fri og handicapvenlig adgang over dørkplader fra stien i niveau. Platformene udføres i egetræ med stabil fundering på 7 minipæle. Pkt. 10 For enden af det efterladte vestdige i Vorup Enge etableres en lille udsigtsplatform udført i egetræ efter samme principper som i pkt. 3, men 3 m bred og 4,2 m lang med værn på siderne og for enden samt med en 1,3 m bred adgang med to bænke på hver side af indgangen. Denne udsigtsplatform funderes direkte på en gruspude på digekronen. Tilsvarende beskrevet i pkt. 8 afgraves græstørven på toppen af det vestre ådige i Vorup Enge fra den nuværende sti på det vestlige tværdige og ud til udsigtsplatformen. På denne strækning udlægges 5-10 cm leret stigrus i 1 m bredde, mens græstørven udlægges ved digefoden. Besigtigelse Randers kommune har været på besigtigelse i området den 18-2-2019 og den 17-4-2018. Vurdering efter naturbeskyttelseslovens 3 og 16 Baggrunden for beskyttelsen af naturtyperne i naturbeskyttelseslovens 3 er den fremadskridende forringelse og reduktion af de udyrkede og ekstensivt udnyttede naturarealer og den trussel, det er mod ønsket om at bevare naturen med dens bestand af vilde planter og dyr samt deres levesteder og som en integreret del af de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. Bestemmelsen omfatter et generelt forbud mod at ændre tilstanden af den beskyttede natur, uanset om dette sker ved et direkte eller indirekte indgreb i naturen. Formålet med naturbeskyttelseslovens 16 (sø- og å-beskyttelseslinjen) er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder for plante- og dyreliv. Bestemmelsen omfatter et generelt forbud mod at placere bebyggelse (bygninger, skure, campingvogne mv.) samt foretage beplantning og terrænændringer i en afstand af 150 m fra søer og åer. Side 7 af 13
Randers Kommune vurdere at mosearealerne ikke indeholder særlig værdifuld botanik. Der er tale om områder hvor vand fra Gudenåen oversvømmer ved høj vandstand. Områderne er med tagrørsskov og pilekratsskov. De områder som påvirkes er relativt små i forhold til områdets udbredelse og projektet vurderes derfor ikke at forrykke områdets botaniske værdier. Områdets naturværdier knytter sig således især til områdets værdi for fugle som yngle- og rasteområde og eventuelle andre dyr i området. Desuden har området rekreativ værdi som bynær, udyrket landskabsnatur. Projektets tiltag ligger i tilknytning til eksisterende stier og introducere således ikke menneskelig forstyrrelser i nye områder i forhold til fugle og andre dyr i området. Boardwalken gennem et lille stykke med pilekrat og tagrørsskov afviger lidt fra eksisterende stier, men der er dog tale om et mindre moseareal med stier på alle sider og større mere væsentlige tagrørsområder er friholdt. Boardwalken giver mulighed for at opleve rørskoven og pilekrattet helt tæt på, en oplevelse der ellers kun opnås hvis man kan vade med gummistøvler ind i mosen. Anlægsarbejdet blive ikke udført i småfuglenes yngleperiode fra 15. marts til 15. juni, så der vil ikke ske forstyrrelse af eventuelle redder som tilfældigt er placeret tæt på eller lige hvor boardwalken etableres. Pga. sin nærhed til Randers by med forstæder, har området allerede et meget stort publikum. Trækstien og de øvrige stier i området bruges således af både løbere, gående, cyklister, trehjulede handicapknallerter og til formidling til større grupper. På baggrund af tællere opsat i området er det årlige antal besøgende i området estimeret til 175.000. Et af hovedformålene er således at gøre området brugervenligt for kørestolsbrugere og lignende og samtidigt skabe fremkommelighed, således at konflikten mellem dem der bevæger sig og dem der står stille og iagttager mindskes. Endeligt vil projektet også lave mindre opholdsområder, hvor det er muligt at sidde lidt væk fra den gennemgående trafik og blot kigge ud over områdets vandspejl. Denne brug imødekommer et behov fra f.eks. stressramte personer. Landskabsmæssigt etableres alle elementerne tæt på terræn i tilknytning til eksisterende stier og i naturmaterialer. Projektets elementer vil især være synlige for brugerne af stien som også vil have mulighed for at bruge elementerne. Det vurderes at ingen af elementerne er voldsomt store. Sammenholdt med den almene adgang og den samfundsmæssige værdi ved handicapvenlig adgang, vurderes den landskabelige påvirkning således lille og acceptabel. Randers kommune ligger således vægt på at formålet med projektet er skabe adgang for kørestolsbrugere og at give øget mulighed for intense naturoplevelser for den almene befolkning, og at det sker i et område hvor der allerede er en stor brugerkreds og hvor påvirkningen af de nye tiltag på naturen og landskabet vurderes at være lille. EF-habitatdirektivet foreløbig konsekvensvurdering I henhold til 6 og 10 i bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) skal kommunen i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven foretage en vurdering af, om det ansøgte kan: påvirke et Natura 2000-område væsentligt, Side 8 af 13
beskadige yngle- eller rasteområder for dyrearter, der er optaget på EFhabitatdirektivets bilag IV eller beskadige plante og dyrearter, der er optaget på EF-habitatdirektivets bilag IV. Natura 2000-områder Det ansøgte ligger ikke i et Natura 2000-område, men med en afstand på ca. 5 km til nærmeste Natura 2000-område. Både ud fra afstanden og karakteren af det ansøgte vurderes det ansøgte kun at have lokal virkning og vurderes hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, at få negativ effekt på de arter eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte. Dyre- eller plantearter optaget på habitatdirektivets bilag IV I habitatdirektivets bilag IV er der opført en række dyre- og plantearter, som skal ydes streng beskyttelse overalt i deres naturlige udbredelsesområde, også uden for de udpegede Natura 2000-områder. For dyrearternes vedkommende indebærer dette, at yngle- og rasteområder ikke må beskadiges eller ødelægges. Der er ikke kortlagt bilag-iv plantearter i Randers Kommune, og det vurderes at være usandsynligt, at de kan forekomme inden for det ansøgte område. I Randers Kommune er der kendte forekomster af følgende bilag IV-arter/grupper: Arter af flagermus Odder Grøn kølleguldsmed Markfirben Stor vandsalamander Løgfrø Spidssnudet frø Strandtudse Det ansøgte vil berøre Gudenåen og vådområder i tilknytning til Gudenåen der efter Randers Kommunes kendskab kan være yngle- eller rasteområde for følgende bilag IV-dyrearter: Odder Grøn kølleguldsmed Det er sandsynligt at området også rummer padder, men området er ikke typisk biotop for nogle af bilag IV-padderne. Odderen forekommer udbredt langs alle kommunes større åer, søer og vådområder. Det forventes at den forekommer periodisk og sporadisk langs en række mindre vandløb. Odderen er tilpasset et liv i og opholder sig en stor del af tiden i vand. Den findes i såvel rindende som stillestående vand og søer, samt moser med store rørskovsområder er særligt velegnede levesteder for arten. Odderen yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Det ansøgte forventes ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Side 9 af 13
Grøn kølleguldsmed. Den voksne guldsmed opholder sig hovedsageligt tæt på Gudenåen, hvor den yngler, men den kan dog træffes langs med vådområder og vandløb langt fra hovedvandløbet. Larverne er flerårige og lever i vandløbsbunden nedgravet i sand eller grus. Det ansøgte forventes ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Spidssnudet frø er udbredt i hele Randers Kommune og yngler i vandhuller og er udenfor yngletiden afhængig af at der er fugtige naturområder nær vandhullet. Det ansøgte forventes ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Stor Vandsalamander yngler og raster i rene vandhuller og har særligt gavn af lysåbne vandhuller. Uden for yngletiden er den afhængig af skov eller krat indenfor ca. 100 meter fra vandhullet. Det ansøgte forventes ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt. Samlet vurdering Samlet set vurderes anlægget dermed ikke at ville påvirke bilag IV-arter i væsentligt negativt omfang, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Side 10 af 13
Kort nr. 1 fra ansøgning (Randers Kommune har tilføjet tal ved nogle af bogstaverne.) 2 2 1 1 1 1 1 Foto fra den 7-2-2019, hvor fiskebroen B1 placeres. Side 11 af 13
Kort nr. 2 fra ansøgning (Randers Kommune har tilføjet tal ved nogle af bogstaverne.) 2 Foto fra den 7-2-2019, hvor en af platformene C placeres. Side 12 af 13
Fra ansøgningsmaterialet Foto fra den 7-2-2019, hvor boardwalken A1 starter mod øst. Side 13 af 13