Arkitekt maa Jens Erik Gram Parcelhusets om- og tilbygninger en vejledning 1
Parcelhusets om- og tilbygninger er byggeprojekter, man som parcelhusejer er meget involveret i. Ofte bliver et tilbygningsprojekt også til et ombygningsprojekt på grund af ændringer og justeringer i det eksisterende hus. Og et ombygningsprojekt kan let vokse til et tilbygningsprojekt, hvis det viser sig, at ens ønsker ikke kan imødekommes inden for det eksisterende boligareal. Og endelig kan både en om- og en tilbygning være anledning til en samtidig energirenovering. En ombygning af eller en tilbygning til parcelhuset kræver mange overvejelser, inden der tages beslutning om en tilbygnings placering, arkitektur og udformning, størrelse, konstruktion, materialer og hvilke rådgivere (arkitekt/ ingeniør/konstruktør) samt entreprenører og håndværkere man skal benytte, og hvordan byggeriets organisering og praktiske udførelse skal forløbe hvilken entrepriseform man vælger at benytte. Denne bog er tænkt som en vejledning, hvor den private bygherre (husejeren) kan finde råd og vejledning til de mange komplicerede spørgsmål og vigtige beslutninger omkring arkitektur, funktionalitet, byggeteknik og byggeriets processer. Samtidig sætter vejledningen den private bygherre i stand til at have en udbytterig dialog med rådgivere og håndværkere. Overordnet er vejledningen delt i fire dele, der hver behandler byggeriets problematikker fra hver deres vinkel: Arkitektur, der kigger på udformning og æstetik, Funktionalitet, der handler om brugsværdien, Byggeteknik, der ser på de rent tekniske sider af byggeriet samt lovkrav, og endelig Byggeri, der gør rede for måder at organisere byggeriet på. Det vil sige, at et emne som taget vil være omtalt flere steder i bogen, afhængigt af om det handler om eksempelvis æstetik eller energiminimering. Alle praktiske informationer omkring lovgivning, standarder, regler mv. er de gældende ved redaktionens afslutning i maj 2010. Et nyt bygningsreglement med større ændrede energikrav er undervejs, så man bør holde sig orienteret om de nyeste krav på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside se henvisninger bagest i vejledningen. Det er håbet, at vejledningen kan bidrage til, at man som parcelhusejer får en større indsigt i og viden om kompleksiteten i det at bygge om eller lave en tilbygning. 2
INDHOLD 01 ARKITEKTUR 5 Kap. 1 Det eksisterende hus 6 Kap. 2 Form, udsende og drømme 22 Kap. 3 Tag, facader og vinduer 34 02 FUNKTIONALITET 49 Kap. 4 Brugsværdi og funktionalitet 50 Kap. 5 Ombygning 64 Kap. 6 Tilbygning 82 Kap. 7 Indeklima 92 Kap. 8 Energi 102 Kap. 9 Stabilitet 114 03 BYGGETEKNIK 121 Kap. 10 Byggetekniske principper fugt, lufttæthed mv. 122 Kap. 11 Ombygningens konstruktive forhold 130 Kap. 12 Tilbygningens konstruktioner 144 Kap. 13 Vedligeholdelse 172 04 BYGGERI 179 Kap. 14 Byggeriets proces og rådgivere 180 Bilag, tjekliste, stikord, linkoversigt 192 3
4
ARKITEKTUR
Kapitel 1 n Respekt eller modspil Hvilken form for om- eller tilbygning der bør vælges, er afhængigt af det eksisterende hus, dets opførelsestidspunkt, arkitektur og specifikke materialer mv. Nogle hustyper er svære at bygge til som f.eks. en murermestervilla, der med sin afsluttede bygningsform gør det svært at finde en form for tilbygning, uanset om der stræbes efter respekt eller modspil (se nedenstående skitse). Andre boligtyper, f.eks. parcelhuset fra 1960 erne og 70 erne, rummer andre muligheder. Disse huses arkitektur er ofte præget af en vis monotoni og af brugen af standardelementer, som alt andet lige gør en tilbygning lettere. Respekten for eller kontrasten til det oprindelige hus vil være et vigtigt udgangspunkt for planlægningen af en om- eller tilbygning. Næste skridt er sammen med sin rådgiver at lade kreativiteten blomstre uden smålig skelen til økonomi og form i første omgang. Heldigvis findes der ikke faste regler for, hvordan ens om- eller tilbygning skal se ud, ud over at lovgivningen og eventuelle servitutter på grunden kan stille specifikke krav til f.eks. farvevalg, bygningshøjder og materialetyper. Derudover er næsten alt tilladt. Væl ges respekten, er det begrænset, hvor meget andet end formen der kan ændres ved. Vælges modspillet, vil såvel formen som materialevalget i et harmonisk samspil udfordre det oplevelsesmæssige. Og indvendigt vil der måske være lagt op til en overraskende rumoplevelse. Disse forhold kan eksemplificeres med 6 punkter ved f.eks. et typehus fra 1960 erne (se nedenstående skit se). Selvfølgelig er der mange flere muligheder end de oplistede for at kunne lave et modspil både form- mæssigt og materialemæssigt. De omtalte efterligninger i form af respekten vil også kunne justeres, da eternitskifertaget kan udskiftes med f.eks. naturskifer, hvis den underliggende tagkonstruktion kan bære dette. På den måde kan det oprindelige udtryk opretholdes med nye materialer. Respekt Eksisterende typehus Modspil Tilbygningsmodspil til 1950 er-villa. Respekt Eksisterende typehus Modspil Gule maskinstrøgne mursten Gule maskinstrøgne mursten Fibercementplader Kvadratiske trævinduer kvadratiske trævinduer Aflange lavenergivinduer Små eternitskifer små eternitskifer tagpap 25 grader taghældning 25 grader taghældning Built-up-tag (næsten fladt) Udvendig plasttagrende Udvendig plasttagrende tagrende indbygget bag stern Lodrette træprofilplader Lodrette træprofilplader evt. fibercementplader Tilbygningsmodspil til 1950 er-villa. 9
Arkitektur Bungalowen 1920-1940 Bungalowen blev det danske svar på funktionalismen med tydelige karaktertræk fra denne retning i bl.a. hjørnevinduet. Navnet Bungalow stammer fra Indien, hvor det betegnede et hus bygget til de europæiske tilflyttere. Grundplan/princip Stue Stue bad sovevær. forstue Køkken Typiske materialer Tag: Tagpap Tagform: Pyramidetag og lav taghældning Høj kælder Detaljer/udsmykning: Hjørnevinduer Vinduestyper: Fast parti kombineret med sidehængt gående ramme eller dobbelt sidehængt Glas: Enkeltlagsplanglas, evt. med forsatsrammer Facade: Muret Specielle karakteristika: Murværket var ofte i gule eller røde sten og udført med mønstre og dekorationer Arkitektur En kubisk form med forholdsmæssigt store hjørnevinduer. Den funktionalistiske stil blev som hovedudtryk bibeholdt, men overført til dansk stil og danske materialer. Ombygning Bungalowen rummer regulære stuer med hjørnevinduer og godt lysindtag, har højtliggende kælder, og grundplanen er oftest afgjort af skorstenens og køkkenets placering uden sammenhæng med stuerne. Fyr- og brændselsrum i kælderen. Tilbygning i respekt Udføres med samme tagtype med næsten fladt pyramidetag med tagpap, murede ydervægge og udkragende sålbænke afdækket med kobber, store hjørnevinduer nogle gange med rødmalede karme og hvidmalede gående rammer kubisk form med gode overgange mellem nyt og gammelt. Netop den danske rød- og gulstenstolkning af de funktionalistiske huse vil kunne klare enhver form for kubistisk tilbygning. Tilbygning i modspil Etablering af en glasmellemgang i jordniveau og med lette, lodretstående brædder i hvidt sluttende i en aflang, ny tilbygning med måske køkkenalrums-funktion. Alternativt kan der bygges en let førstesal oven på det eksisterende hus i form af en træskeletkonstruktion afsluttet med den tidligere tagkonstruktion en slags udvidet genbrug. Respekt Modspil 14
Funktionalitet Kapitel 4 52 Rumdisponering ved om- og tilbygning 58 Indretning/møblering 60 Systematik og praktisk råd 61 Lysforhold 51
Funktionalitet n Rumdisponering ved om- og tilbygning Registrering af det eksisterende hus For at kunne udarbejde forslag og opstille kravene til om- eller tilbygningen er det nødvendigt at lave en registrering af de eksisterende forhold og at definere behovene. Registrering, opmåling og optælling af de eksisterende rum laves typisk på en grundplan samt en lodret snittegning. Man skal tage hensyn til de bærende vægge, når en ny planløsning skitseres. Se i øvrigt kapitel 9 og kapitel 11. En registrering bør indeholde følgende punkter: Eksisterende antal rum Anvendelse (funktion) Størrelse Beliggenhed i forhold til verdenshjørne (øst, vest, syd og nord) Indbyrdes sammenhæng Husets form Husets grundkonstruktion (tag, ydervægge, fundament eller kælder) Indtegning af ganglinjer og eksisterende møblering Bærende vægge. Nord birum/bryggers mv. soveværelse Det er af stor betydning for oplevelsen og brugsværdien af boligen, hvordan husets rum ligger i forhold til hinanden, i forhold til ganglinjer og i forhold til rummenes funktioner. Det lille parcelhus, hvor disse forhold rumdisponeringen fungerer optimalt med en logisk sammenhæng mellem rummene, stor fleksibilitet og med få og veldefinerede ganglinjer, kan føles stort. Derimod kan et stort parcelhus med en dårlig rumdisponering opleves meget mindre og ikkefunktionelt. I nogle tilfælde vil det være muligt at forbedre husets brugsværdi og funktion ved at ændre på husets planløsning og rumfordeling i forbindelse med en ombygning. Man kan f.eks. inddrage spildplads, sammenlægge rum eller opdele rum på en mere hensigtsmæssig måde. Men der er trods alt grænser for, hvor meget der kan trylles med pladsen, så i nogle tilfælde er det nødvendigt at udvide huset med en tilbygning eller en ny førstesal. I langt de fleste tilfælde vil tilbygningen kræve en ændring af de eksisterende rum for at få løsningen til at hænge sammen, og nogle vælger derfor at bygge huset fuldstændigt om. Typisk i form af en renovering og energiforbedring af hele huset. Vest køkken/alrum stue/opholdsstue bad/wc private værelser værelser Syd Rumplacering Øst 52
Kapitel 4 Opholdsstue Soveværelse Spisekøkken Bryggers Gang WC kammer Værelse Værelse Bad/ toilet Rumtyper kan opdeles og opstilles som følger: Eksisterende rum > Behov ændring Nyt rum kan være > Køkken/bryggers, stue > Fælles rum > køkken/alrum + stue Børnevær. 8 m 2 > Store private rum > Større rum 12 m 2 Soveværelse > Stille rum > Inddragelse af andet rum til denne funktion Bryggers > sekundære rum > Aktivitetsrum (f.eks. værksted) traditionel 60 er grundplan (revolvergang) Før Eks. Rum Ændret Behov Efter Nye rum/typer/størrelser Grundplan Før Køkken Spisestue Stue Fælles Rum Køkken alrum stue Grundplan Efter ændret behov 8 m 2 Bryggers større privat Rum bad Rum 12 til 15 m 2 bad ny grundplan Gang indregnes udlægges i andre rum Gennem tiden har det været normalt at placere spise/opholdsstuen, som den store stue typisk blev kaldt i 1960 erne, mod syd og/eller vest og gerne med udgang til en terrasse. Oftest lå køkkenet mod nord og var adskilt fra spise/opholdsstue af en væg. Ud over placeringen af værelserne har husets form f.eks. kvadratisk, aflangt, vinkel, T-bygning og evt. med en beboelig førstesal også indflydelse på mulighederne for ændringer af rumdisponeringen. Størrelsen af det eksisterende hus sætter naturligvis også sine egne begrænsninger. Nye behov og ønsker Ønsket om en tilbygning eller en ombygning vil normalt udspringe af, at der enten er for lidt plads i det eksisterende hus, eller at husets disponering ikke er hensigtsmæssig. Der kan være kommet flere børn til, børnene kan være blevet store og kræve mere plads eller egne værelser, eller det kan simpelthen være et ønske om mere plads til familien at udfolde sig på. Under alle omstændigheder er det vigtigt at analysere og definere sine behov og ønsker klart og tydeligt. Handler det om pladsmangel, eller er planløsningen uhensigtsmæssig og utidssvarende med f.eks. kun et badeværelse, mange små kamre, et aflukket køkken eller for meget spildplads i gangarealerne? Det kan være praktisk at tænke i en funktionsopdeling af boligen i forskellige zoner. Det betyder en overordnet tredeling af rummenes funktion (omtalt i kapitel 2), hvor børne- 53
Funktionalitet nes og forældrenes områder er adskilt med en centralt placeret køkken/spiseafdeling, der fungerer som fællesområde og som en neutral zone for de enkelte beboere. Men behov og beboersammensætning varierer, og det er derfor vigtigt, at behov og ønsker sættes op i et før- og efterskema. Det giver et overblik, der vil anskueliggøre ændringer og muligheder i den nye rumdisponering. Rummenes placering i forhold til verdenshjørnerne afgøres typisk af deres funktion. For eksempel er soveværelset oplagt at placere i den nordlige del, hvor der ikke er så meget lys eller morgenlys, eller måske i den østlige del af huset, hvor dagens rytme starter. De fleste foretrækker et lidt køligere rum at sove i, og et nordvendt værelse opvarmes ikke af solen. Når behov og ønsker er afklaret, kan man skitsere en ny grundplan med den nye rumdisponering og med en plan for indretning, møblering og ganglinjer. Skitsen kan bruges til at vurdere, om den nye grundplan fungerer. Denne form for indvendig ombygning kan sikkert redde mange fra en dyr flytning eller en mere bekostelig tilbygning, da der ofte ligger mange skjulte muligheder i en ændret rumdisponering i det eksisterende hus. 10 m 0 10 20 30 m 1:500 Idéskitser Man kan nemt og uden de store forudsætninger selv tegne en simpel skitse over husets grundplan. En grundplan findes ofte blandt husets bygningstegninger. Hvis de ikke eksisterer længere, må man selv i gang med tommestokken og lave en nøjagtig opmåling af rummene med højder, bredder og længder samt placering af vinduer, radiatorer og døre. Den mest simple måde at gribe det an på er at bruge en kvadreret A4- blok. Papirets tern kan bruges som udgangspunkt for de faste målestoksforhold, der er nødvendige, hvis skitsen skal have nogen værdi. Et godt målestoksforhold at tegne i er 1:50, hvor 4 terns længde (2 cm) svarer til 1 meter i virkeligheden. 1:500 Situationsplan (husets placering på grunden) 1:100 Grundplaner og facader 1:50 Diverse lodrette snit i f.eks kon struktionsopbygning 1:2 Detaljer, f.eks. køkkenbordets forkant eller bagkant Tilsvarende skal boligens inventar og møbler naturligvis have samme 3,6 m 2,1 m 0,8 0,7 målestoksforhold på tegningen. På internettet findes mange gratis tegneprogrammer til indretning af køkkener og badeværelser eller til indretning med møbler af forskellige typer. Mange grundplanstegninger er i målestoksforholdet 1:100, men de er for små til, at man kan vurdere møbleringsmulighederne. Der findes i princippet tre slags tegninger, som er nødvendige, når man selv vil udføre idéskitser: Plantegninger: Todimensionale teg ninger, der beskriver hele grundplanen eller bare det enkelte rum. Lodrette snit eller opstalter: Laves for at få styr på, hvad der sker i det lodrette plan. Her vil der f.eks. til en grundplan være 4 facadeopstalter, som viser bl.a. vinduernes Snit A-A se næste side mål 1:50 4 tern = 2 cm svarer til 1 m i virkeligheden 1:100 1 m 0 6 m 1:50 1 m 0 1 2 3 m 1:2 1 cm 0 5 10 cm Målestoksforhold Bad/ toilet Gang Nyt soveværelse. Grundplan 0,6 0,9 3,1 m Børneværelse Lodret snit A-A Areal 3,6 x 4,6 m = 16,6 m 2 54
Kapitel 4 2,3 m 0,9 1,2 0,2 1,9 m Lodret snit A-A/soveværelse set mod børneværelse Perspektiv af soveværelse mod vindue placering og højdemål. Snittegningerne anvendes ofte til at vise konstruktionssammenhænge og højdemål på skabe og døre mv. Perspektivtegning mv.: Forholdsvis komplicerede tredimensionelle tegninger, som man skal lade arkitekten lave. Tegningerne fremstiller rummet, så man kan få en fornemmelse af, hvordan det vil komme til at se ud i virkeligheden. Det en god idé til idéskitserne at klippe små papmodeller i det anvendte målestoksforhold ud af de møbler, som man skal bruge. Så kan man nemmere flytte rundt på møblerne på skitsen, indtil den rigtige indretning er fundet og rentegnet. Den valgte indretning kan så indgå i dialogen i idéfasen med rådgiveren (som regel arkitekten). Ganglinjer og indretning Ud over rumdisponeringen (grundplanen) skal man også være opmærksom på ganglinjer og møblering, der er af afgørende betydning for rummets og boligens helhed og brugsværdi. Ganglinjer er et udtryk for den korteste vej gennem et rum fra én dør til en anden dør eller udgang, hvis ikke indretningen forhindrer dette. Et rums ganglinjer er styrende for, hvor godt rummet i praksis fungerer. Det kan f.eks. være, at man i stuen skal rundt om en sofagruppe for at komme ud i haven via terrassedøren, eller at man skal gennem mange rum for at nå frem til toilettet. Man skelner mellem to typer ganglinjer: Den styrede ganglinje Den usynlige ganglinje. Den styrede ganglinje er et meget brugt element i rumdisponeringen. 60 er-kammer på ca. 7,3 m 2 Den fører dig sikkert i den rigtige retning mod parcelhusets mest brugte eller største rum og udgør samtidig forbindelsen til mange andre rum via døre langs ganglinjen. Den usynlige ganglinje opstår i det enkelte rum mellem de funktioner og møbler, rummet indeholder. Køkkenet er et godt eksempel på usynlige ganglinjer i den såkaldte arbejdstrekant, der udgøres af køleskab, komfur og køkkenvask. Afstanden mellem de tre funktioner udgør usynlige ganglinjer og er forskellige fra køkken til køkken (Uform, vinkel, tosidet eller ensidet, se kapitel 5, side 68 og 69). Respekterer man ikke de usynlige ganglinjer i ændret fleksibilitetsbehov og størrelses krav til rummene i dag Fleksibel rumanvendelse på ca. 12,5 m 2 eller op til 15 m 2 55
Funktionalitet sin disponering af huset og dets indretning, vil det med tiden betyde ganske mange ekstra skridt og sikkert også en del irritation. Rum- og pladsbehov Rummenes funktioner, størrelse, indretning og møbler ændrer sig gennem tiden, men hvad der ikke ændrer sig nævneværdig er menneskets fysiske højdemål. Til gengæld ser det anderledes ud med bredde og vægt. Menneskets fysiske pladsbehov er dimensioneret ud fra vores egne 113 70 43 226 kropsmål (dvs. hvor højt vi kan nå, siddehøjde osv.) og er principper, som har været dyrket siden Leonardo da Vinci og senere af den franske arkitekt Le Corbusier, der udviklede et system af minimumsmål eller realistiske normalmål i forhold til en del funktioner, som har stor betydning for indretningen af en bolig. 135 104 52 22 Målene kan i princippet underdeles i 3 kategorier: Voksne mennesker. Voksne mennesker i kørestol (omtales under tilgængelighed i næstsidste afsnit). Voksne mennesker med stok, rollator eller krykker (omtales under tilgængelighed i næstsidste afsnit). Når man projekterer efter minimumsmålene for et voksent menneske, skal man også have i tankerne, at man bliver ældre og senere måske får behov for plads til at færdes med hjælpemidler, f.eks. håndlister eller kørestol. Herunder er vist nogle af de mest almindelige voksne menneskers pladsbehov, f.eks. bredden af et brusebad, højder og gangbredder mv. Disse mål er nødvendige minimumsmål som udgangspunkt for idéfasens videre forløb med indretning med møbelmål, friplads og nødvendige ganglinjer. Møbler, friareal, dørbredder og -placeringer Hvert enkelt rum i boligen har ofte sine egne møbeltyper, som er udformet til rummets funktion. Her følger eksempler på de mest almindelige møbeltyper og deres behov for friplads. Vær opmærksom på, at der som en gylden regel ud over de anførte friarealer altid skal være et areal til passage i f.eks. et soveværelse på ca. 90 cm og i køkken-alrum eller dagligstuer på ca. 100 cm. Generelt skal det faste friareal mellem møblerne være ca. 60-70 cm. For nybyggeri og tilbygninger er der i dag ved lov fastsat minimumskrav for tilgængelighed. Det betyder, at man i en tilbygning bl.a. skal opfylde krav om, at der ved en terrassedør/ yderdør skal laves niveaufri adgang (uden dørtrin og i samme plan) mellem ude og inde, dørbredden skal 95-120 cm 230 170 156 107 98 53 171 140 104 90 45 115 cm Alm. Voksent Menneske højdemål 120 cm Alm. Voksent Menneske med stok 120 cm Alm. Voksent Menneske kørestolsbruger 56
Kapitel 4 sofagruppe og bord spiseborg og stole 0,5 m 1,2 m 4,0 m 2,6 m Friareal 0,6 m stol 0,7 m 0,8 m Friareal 1,2 m Arbejdsbord 1,5 m 0,6 m 1,2 m Friareal skabe 3,0 m 3,0 m 0,3 m lænestol Friareal 1,2 m 1,0 m 0,7 m 1,1 m WC 1,8 m 0,8 m Badekar 1,2 m friareal 1,8 m Friareal 1,1 m 0,7 m 0,8 m 0,1 m 1,0 m 1,0 m 1,0 m skydedør betjeningsareal ved dør 0,4 m 0,3 m dørplaceringsmål 1,5 m 1,4 m dørplaceringsmål 0,7 m 0,6 m dørplaceringsmål være minimum 77 cm i indvendigt frimål, og der skal være niveaufri adgang mellem rummene. I forbindelse med en ombygning skal de nye tilgængelighedskrav så vidt muligt følges. Men med den nye byggesagsbehandling fra 1. januar 2009 påligger det ikke bygningsmyndighederne at kontrollere disse forhold ved ombygninger eller tilbygninger. I forhold til rummenes indretning og møblering er der i bygningsreglementets anvisning (SBi-anvisning 216, 2. udg.) anbefalinger af dørplaceringer, som det er værd at følge. For eksempel kan det have afgørende betydning for rummets friplads og møbleringsmuligheder, hvilken vej en dør åbner. Mange gange kan et håbløst fungerende rum reddes ved blot at vende en dør, så den åbner ud i et andet rum, der bedre kan tåle at miste det gulvareal, døren kræver. Skydedøre kan være et alternativ. Placering og udformning af vinduer er også af betydning for indretningen. For eksempel vil et vindue fra gulv til loft optage plads, hvorimod et højt placeret vindue direkte under loftet vil betyde mere fri vægareal, der så kan udnyttes i forhold til indretningen. Man skal også tænke over placeringen af tekniske installationer som radiatorer, rør og elkabler/kontakter. Ved rørføringer skal der være en fri bredde på 10 cm fra væggen. Ra- 57
Funktionalitet diatorer skal helst placeres direkte under vinduet og gerne være i samme bredde, så man undgår kuldenedfald (fodkulde) fra vinduet og uhensigtsmæssig luftcirkulation i rummet. Elkontakter skal placeres enten ved fodpanelet eller mindst 40 cm, helst 80-90 cm og højst 120 cm over gulvet. I alle tilfælde gælder det selvfølgelig, at de uden større besvær skal kunne bruges og betjenes, og at der ikke skal placeres et skab foran, for at få indretningen til at gå op. n Indretning/møblering Der vil altid være en sammenhæng mellem rummets funktion og de møbler, som rummet skal indeholde. Når rummet disponeres og dimensioneres, er det vigtigt, at der skabes mulighed for så mange forskellige møbleringsløsninger som muligt. En anden dørplacering eller en udvidelse af rumbredden med blot 5-10 cm eller mere kan i mange tilfælde gøre en stor forskel og udvide mulighederne væsentligt. 1,0 m Vinduesplaceringsmål 1,3 m 0,8 m Vinduesplaceringsmål 10 cm radiator 15 cm 10 cm ydervæg vandret snit rør/radiatorplacering Køkkenet har sine helt egne indretningsregler, der bliver behandlet i kapitel 5. Ved en indvendig ombygning i et eksisterende parcelhus skal bygningsreglements relevante krav om indretning følges, selv om der ikke skal søges byggetilladelse. Indgår en pejs eller brændeovn i projektet, er det kun skorstensfejeren, som skal godkende den. Nedlægges et olifyr og erstattes med fjernvarmeanlæg, skal dette anmeldes til BBR. For tilbygninger gælder bygningsreglementets regler, og der skal søges byggetilladelse (se side 192, bilag). I øvrigt findes der eksempler på den gode og optimale indretning i SBi-anvisning 216, Anvisning om Bygningsreglement 2008 som er baggrund, begrundelser og tolkninger i forhold til bygningsreglementet. Hvad angår indretningen og oplevelsen af rummet, spiller rumhøjden en væsentlig rolle. Dog har det indtil videre været sådan, at de fleste nøjes med at følge bygningsreglementets vejledning om mindstekrav om en fri loftshøjde på 2,3 meter. Til gengæld er dobbelthøje rum samt loft til kip ved at blive mere almindeligt i byggeriet. Disse rumtyper bliver også anvendt oftere i både omog tilbygningsprojekter, hvor det kan tilføre rummet en ekstra dimension i såvel lysindtag som rummelighed vær opmærksom på energiforbruget. En gennemgang af alle indretningsmuligheder for de forskellige rumtyper vil være alt for omfangsrig. Derfor er som eksempel valgt en detaljeret gennemgang af et forældresoveværelses indretningsmuligheder, 58
Kapitel 4 og den nedenstående liste er en generel tjekliste, som kan anvendes på andre typer rum. Af hensyn til fleksibiliteten bør man arbejde med en mindste rumstørrelse på 12-14 m 2 for de rum, som ikke er stuer. Denne minimumsstørrelse giver mulighed for, at rummene kan bruges som soveværelse, børneværelse, gæsteværelse eller arbejdsværelse, men gælder ikke for opholdsstuer og køkken-alrum. Generel tjekliste til indretning af forskellige rumtyper For køkken-alrum se kapitel 5. Rummets/værelsets primærfunktion (sekundær) funktion. Overordnet krav til sammenhæng med andre rum i forhold til den samlede rumdisponering og minimumstørrelse af rummet/værelset. Møbel/inventartyper. Størrelse, antal, udformning og nødvendige friarealer. Ganglinjer, alternativ indretning og rumanvendelser. Vinduers og døres placering og form i forhold til indretningens muligheder og logik. I forbindelse med ovenstående er det vigtigste, at resultatet er godt gennembearbejdet (som det nedenstående eksempel på et soveværelse) og opfylder ens egne forventninger og krav. Soveværelset som eksempel Forældresoveværelset er et eksempel på et rum, hvor der er nogle specifikke krav til bl.a. arealer og møblering, der som minimum skal opfyldes, for at det fungerer. Med hensyn til disponering af rummene kan der fra soveværelset være direkte adgang til bad/toilet eller til det moderne wellnessrum og et walk-in closet (et klædeskabsrum), hvis det er etableret. En naturlig placering af badeværelset/wellnesrummet og skabsrummet vil være på hver sin side af soveværelset. Skabsrummet kan så fungere som påklædningsværelse med mulighed for placering af puslebord, klædeskab, kommode eller sy- og arbejdsbord. Det skal tilstræbes, at soveværelset ikke tjener som adgang til andre rum end ovennævnte og bør derudover have adgang til gang, forrum eller lignende. Man bør helst undgå direkte udgang til stuen eller køkken-alrummet. Soveværelsets funktioner og beboernes forskellige behov er afgørende for møbleringen og indretningen, men soveværelsets traditionelle primærfunktioner er følgende: Søvn Hvile/afslapning Påklædning Tøjopbevaring Personlig pleje Eventuelt privat arbejdsplads. Afhængigt af funktionerne og de individuelle behov og ønsker vil følgende møbeltyper være nødvendige for en optimal indretning: Dobbeltseng (evt. to enkeltsenge) Eventuelle natborde Klædeskab Spejl Kommode Måske en arbejdsplads. Derudover læselys og generel belysning samt plads til, at en dør kan åbne ind i værelset. Vær også meget opmærksom på vinduesplacering (indkig) og eventuelle radiatorer. 3,4 0,8 1,8 0,8 Minimumssoveværelse 12,2 m 2 I forbindelse med en ombygning eller en tilbygning kunne en generel tjekliste for overvejelserne omkring et soveværelset se sådan ud: Er værelset placeret mod nord/ øst? Er størrelsen tilfredsstillende, minimum 12-14 m 2? Er der let og ugeneret adgang til bad/toilet og evt. påklædningsværelse? Er ganglinjerne i rummet styrede? Er vinduer, radiatorer og dør placeret logisk? Er der andre værelser, som alternativt kan bruges til soveværelse? Er indretnings/møbleringsmulighederne optimale? Er værelset minimum 3,60 meter i længden? Er der mulighed for indretning med to enkeltsenge og garderobeskabe? 0,6 0,9 2,1 3,6 59
Funktionalitet n Systematik og praktiske råd En overordnet tjekliste (med udgangspunkt i ovenstående) kan danne grundlag for en systematisk bearbejdning af rums indretning. Nedenfor er en række praktiske ideer og råd til en funktionel indretning og planlægning af andre rumtyper. Entre eller hall med trappe til førstesal Husk, at mange yderdøre er indadgående og derfor tager plads op i rummet. Vælg et robust gulvmateriale. Entreen er det første, der møder gæster, så hvad vil man gerne signalere? Der bør være en god stor måtte og god plads til at komme af og i tøjet. God opbevaringsplads til overtøj, sko mv. Gang Etabler om muligt et ovenlys eller monter en god indvendig belysning (evt. spot). Mindst 1,10 meter i bredden og 1,30 meter, hvis der er døre i gangen til andre rum. Minimer det lukkede gangareal. Skab evt. noget spænding med et vindue ind mod et lyst rum. Lav et fokuspunkt for enden af gangen. Brug lyse farver på vægge og lofter. Bryggers, vaskerum, fyr- og teknikrum samt hobbyrum Disse rum er ofte etableret med en ekstra dør mod det fri og kan bruges som aflastning og privat indgang udefra. Vælg robuste gulvmaterialer. Praktisk med et gulvafløb i forhold til både vaske- og teknikfunktionerne. Tag højde for eventuel vandpåvirkning. Sørg for et godt lysindtag og en god vinduesplacering samt gode arbejdspladser. Kombineres rummet med vaskeog tørrefunktion, skal der være fralægningsplads til tøj mv. Etabler måske et grovkøkken med rengørings- og vaskefunktion. Størrelsen bør afhænge af antallet af funktioner. Stue/opholdstue Etablér evt. en direkte udgang til terrassen. Ligger mest praktisk i forbindelse med køkken-alrum. Må gerne kunne lukkes af som stillerum eller bruges som åbent fjernsynsrum. Skab mulighed for forskellige møbeltyper og indretninger. Vægplads til reoler og fladskærm. Eventuelt forbindelse til hjemmearbejdsplads. Møblering med sofa og løse lænestole og et stort eller flere mindre borde. Private værelser Værelset skal kunne anvendes til flere formål. Skal kunne rumme både seng, skab, arbejdsbord og evt. afslapningsstol. Ingen gennemgang til/fra andre rum eller værelser. Gerne mulighed for egen adgang. Sørg for godt lysindtag gerne tosidigt og undgå, at vinduerne umuliggør en fornuftig indretning. 60
Kapitel 4 Umiddelbar forbindelse til eget badeværelse. Skab god lyddæmpning til ro og private forhold. lystransmitans/daglysprocent i forhold til forskellige rudetyper Viktualierum Bør være køligt og uopvarmet og gerne med stort friskluftindtag. Skal ligge i umiddelbar forbindelse til køkken eller bryggers. Ingen vinduer. Robust gulvbelægning og masser af hyldeplads. 100% 8% 90% Hjemmekontor Forbindelse til stue eller privat værelse? Arbejdsplads til computer. God reolvæg og plads. Arkivplads. Walk-in closet God kunstig belysning. Skabe med skydedøre. Funktionsbestemt skabsindretning. Stort gulv til loft-spejl Eventuelt mulighed for at lukke hele rummet af. Disse prioriterede indretningsideer bør sammen med den overordnede tjekliste danne udgangspunkt for en god behovsanalyse og kortlægning af kravene til rummene før det første møde med rådgiveren i forbindelse med en ombygning. n Lysforhold Dagslysforholdene i et rum afhænger af vinduernes orientering mod verdenshjørnerne, vinduernes størrelse og placering, om der er vinduer i mere end én ydervæg og af rummets dimensioner og overflader. Et udgangspunkt for et godt belyst rum vil være, at dagslyset rammer og oplyser størstedelen af gulvfladen og når bagvæggen i rummet. Højtsiddende vinduer i facaden giver mere dagslys dybt inde i rummet. Hvide vindueskarme og -rammer samt vægoverflader medvirker til at forstærke lysets intensitet. Lysindfaldet kan komme fra både facadevinduer, terrassedøre med glaspartier og ovenlys. Lysets intensitet aftager i et ensidigt belyst rum, jo længere man kommer ind i rummet. Rumdybder og -højder er afgørende for dagslysets intensitet i rummet, og til en almindelig rumhøjde på 2,3 meter anbefales en rumdybde på omkring 4 meter. Væggene på begge sider af et vindues indvendige karme er det sted, hvor der er mindst dagslys. Mørke vægfarver og materialer minimerer lysintensiteten. Vinduernes lysindtag og placering handler om at kunne forholde sig til det bagvedliggende rum. Vinduerne er med til at underbygge og tilføre rummet spændende og dramatiske oplevelser og stemninger gennem dagen, aftenen og årstiderne i kraft af lysets og skyggernes vandring. Facadevinduer Vinduets dimensioner og udformning med sprosser er afgørende for, hvor meget lys der slipper ind i rummet, ligesom typen af rude og rummets placering i forhold til verdenshjørnerne vil være det. Vinduets placering i forhold til den nærmest liggende indervæg er også 4 mm floatglas 100% 15% 81% 4-12-4 alm. termorude 100% 20% 73% 6-12-4-12-4 alm. termorude 61
Funktionalitet lysindtag ved forskellige vinduesplaceringer et element i oplevelsen og lysindtaget i rummet. Er vinduet placeret midt i ydervæggen, vil det betyde en lysoplevelse af dagslys, hvorimod et vindue placeret op til en lys eller hvid indvendig skillevæg vil give dobbelt så meget lys til rummet og en anderledes oplevelse af lyset, når solen aftegner et oplyst felt på væggen, der flytter sig afhængigt af solens højde på himlen. Lysindtaget fra et vindue med brystning vil på samme måde virke meget anderledes end lysindtaget fra et vindue fra gulv til loft. Ovenlys Ovenlyset kan i grove træk deles i to grupper, i en skrå tagflade og i næsten vandrette tagflader. Vinduer i skrå tagflader vil være orienteret mod et verdenshjørne, og hvis ovenlyset vender mod nord, vil der være et meget ensartet lysindtag gennem dagen (kaldes ofte et ateliervindue). Alternativt kan der ved sydvendte vinduer være behov for en regulering af lysindtaget i form af en eller anden type solafskærmning. Ovenlys i næsten vandrette tagflader er ikke orienteret mod noget bestemt verdenshjørne og giver derfor mulighed for at trække alle dag- og natlysintensiteter direkte ind i rummet. I forhold til lysintensiteten er denne type ovenlys en slags spotlight i sin ypperste form, og i forhold til indretningen vil et ovenlys af denne type direkte over sofabordet måske være lidt for stærkt om dagen, hvorimod nattehimlen med måne og stjerner vil kunne nydes fra de bløde stole. Netop rummets placering og funktion afgør ofte, om der er behov for et ovenlys. Nogle rum, f.eks. en gang midt i huset, er meget velegnet til et ovenlys. Kunstig belysning Kunstlys bør også indgå i overvejelserne, da det er en vigtig del af både funktionen og oplevelsen af rummene. En stor del af de mest almindelige belysningsarmaturer er flytbare bordlamper, gulvlamper og pendler, som det er vigtigt, at der under projekteringen afsættes rigeligt med lampesteder og stikkontakter til. Belysningsarmaturer til indbygning, typisk downlights og spots i lofter i køkken, badeværelse og gangarealer, skal tænkes ind i løsningen på et tidligt tidspunkt, så der kan trækkes den nødvendige strømforsyning og opsættes praktisk placerede afbrydere. 62
Kapitel 4 Kilder Enfamiliehuset af i dag. Af Svend Erik Møller. Høst & Søns Forlag 1952. Enfamiliehuset 1970 et forslag til en dynamisk boligopfattelse. Af Ole Dybbroe. Landsbankens Reallånefond 1970. Bo Bedres helt nye typehusbog. Af Erik Huuse. Fogtdals Bøger A/S 1972. HFB Håndbog for byggeindustrien 2:2 opslag. Byggecentrum 2008. SBi-meddelelse 134-Renovering af enfamiliehuset. Statens Byggeforskningsinstitut 2000. SBi-anvisning 80 Før De vælger typehus. Statens Byggeforskningsinstitut 1970. Supplerende oplysninger Farvel parcel fra typehus til drømmebolig. Af Marianne Sommer & Trine Baadsgaard. Bolius 2004. Drømmehuse. Af Johanne Boesdal. Deluca Film A/S 2005. Nyt liv i parcelhuset. Af Marianne Sommer & Trine Baadsgaard. Sommer & Baadsgaard 2009. Bygningsglas og ruder. Temamappe. Fonden BYG-ERFA 2008 Indret enkelt. Af Julia Bird. Aschehoug Dansk Forlag 2002. Individuel indretning. Af Ingald Andersson. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk 2001. Parcelhus hva nu? Claus Bjarrum & Jørgen Hauxner arkitekter maa. 1988. Bygge til, Bygge om, Bygge nyt. Af Randi Buchwaldt. Berlingske Forlag 1975. 63