EGE DIVISION - DET DANSKE SPEJDERKORPS Smørum februar 2015 A RSBERETNING 2014



Relaterede dokumenter
EGE DIVISION - DET DANSKE SPEJDERKORPS Smørum februar 2013 Å RSBERETNING 2013

Til efterårets oprykning sendte vi 6 spejdere til minigrenen. Heldigvis er der efterfølgende kommet nye mikrospejdere til så vi p.t. er 12 spejder.

EGE DIVISION - DET DANSKE SPEJDERKORPS Smørum februar 2016 ARSBERETNING 2015

Minilederne Christine og Rune blev gift 1. august. Spejderne stod i espalier udenfor kirken. Stort tillykke til brudeparret.

Vi håber alle har haft en god sommerferie og er klar til at starte igen. Vi starter lige på og hårdt med at gøre klar til Høstmarkedet.

Et nyt spejderår er startet, og vi ser tilbage på de mange oplevelser fra Spejdernes Lejr. Se billeder på hjemmesiden

Juni-Juli 2008 Ry Skovmus

Møder, ture og lejre. Gruppearrangementer. Ledergruppen. Medlemsudvikling BERETNING FRA FORMAND OG GRUPPELEDERE GRUPPERÅDSMØDE 2016

Divisionschefernes beretning

Bladet Hawerthi-1. Rødovre Jan-marts

Nyt fra gruppelederen

BERETNING FOR 2015 FOR 1. OTTERUP GRUPPE

Mødetid på Poulholm 17:15 19:00

KNUDEN januar 2016 BROAGER DRENGEGRUPPE DET DANSKE SPEJDERKORPS DYBBØL DIVISION KNUDEN

Figur 1 Volleyball konkurrencen

SPEJDERNES ORDBOG. Besnøring Knob bundet med besnøringsreb/sisal. Holder rafter sammen. Skal typisk kunne bære vægten af et byggeprojekt med rafter.

Sommerskole. Sommerskole i Kirkeladen. En verden udenfor. Fællesskab på den fede måde

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter August Velkommen tilbage fra sommerferie

I udviklingsplanen for 2013 havde vi tre indsatsområder:

Referat af. grupperådsmøde i Orion

PROGRAM GOD JUL OG GODT NYTÅR TIL JER ALLE

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

44. årgang oktober - november 2015

Nyt fra gruppelederen

Status. Kvalitets kriterier. Mål for turen

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Sjølund Koks. nr årgang Januar www. vordingborgspejderne.dk TJEK, TJEK, TJEK...

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

STILLINGE GRUPPE SPIDS ØRE. Maj Juni Juli - August

Tennisskole i Hylke. Lørdag og søndag den 13. og 14. Juni fra kl. 9-15

Aktivitet uge 28 for børn i Lyngby Tårbæk kommune

MorescoSpejderne. Logo Bruges som udgangspunkt altid MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne MORESCO MORESCO. Spejderne MORESCO. Spejderne.

August Indhold: Skolestart & sommerhistorier Orientering om regler for brug af mobiltelefoner Et spørgsmål til børnene

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole 2016

STAFETTEN December - Januar - Februar

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

S K O L E N Y T. Du kommer ikke langt, hvis du ikke ved, hvor du skal hen. Oliver Cromwell

Nyhedsbrev. Hammerum, den 11. april 2013

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Velkommen til Grupperådsmøde. DDS Hørning, onsdag d. 27. februar, 2019

Gruppeblad - Pionererne 61. årg. Maj - Juni - Juli Nr

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Gruppebestyrelsesmøde. Referent: Monica

H E L E E Nr. 5 juni ti 2015

Grupperådsmødet - Beretning 2015

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Det Der Sker. Nr

Myreslugeren. Nr. 40 Januar til Juli Lystrup-Elev

Fredag den 9. juli Afgang fra klubben kl. 14. Bussen og de medfølgende forældres biler blev proppet til det yderste med bagage og mad til de 7 dage.

Sommerferie koloni 2010 på Fønixgården. Deltagere: Jonas, Mette, Flemming, Jette, Esther, Mai-Britt og Anette.

Gruppeblad - Pionererne 60. årg. August - September - Oktober Nr

Februar, Marts, April, 2012

Aktiviteter med beboerne

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Sangen vil også blive lagt ud, så der kan lyttes til den på forhånd. Der er derfor ikke nogen undskyldninger for ikke at kunne sangen til lejren!

September, oktober & november ÅRGANG

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Ridderlejr April 2012

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Her i Sokkehuset er vi i fuld gang med planlægning af sommerens aktiviteter.

Jeg skal ikke med på VIA, så jeg er på skolen. I må meget gerne selv aftale det med læreren.

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

SPEJDERNYT. Maj Sommerlejr 2013 Har du sat kryds i kalenderen? Ellers er det på høje tid! Nyhedsbrev fra KFUM-Spejderne, Esbønderup gruppe

KNUDEN januar Indkaldelse til grupperådsmøde. Søndag den 22. februar kl i Illerhytten. Broager Drengegruppe - Uglekløften Broager

Temaet for årets Gruppetur var Tilbage til det gamle spejderarbejde, og det indebar mad over bål.

Fredagsbrev Special edition made by 8. klasse

TUPLA GråstenSpejderne September/oktober 2012

Naturvejledning på Morslands Historiske Museum

Julehilsen fra gruppelederen

Beretning 2014 fra Skanderborg gruppe

U 18 Afdelingen. Nyhedsbrev April 2013

Det Blå Blad. Glade Brabrand-FDFere i Jotunheimen Sommerlejr 2015! FDF Brabrands Kredsblad. Årgang 2015, nr. 3

VESTERMARIE BØRNEHUS VESTERMARIEVEJ RØNNE Tlf

Formanden og gruppelederens beretning 2018.

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. Sjølund Koks. nr årgang januar www. vordingborgspejderne.dk TJEK, TJEK, TJEK...

Ind- og udmeldte børn. Personalet: nye børn og forældre og ønsker jer en god tid på fritidshjemmet.

Friskolen i Lemming Lemming Bygade 2a 8632 Lemming friskolenilemming@mail.dk Ugebrev 38

FEBRUAR årgang, udgivet siden oktober 1977 udkommer 28. januar 2013

Lørdag eftermiddag. Søndag morgen

Det Blå Blad. Pilteweekend og vandretur Tumlingene laver lakridsknob og mini-pionering. (Gen)brug låget med FDF Brabrand. FDF Brabrands Kredsblad

Nyhedsbrev April. Sjov og fart. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

ÅRSBERETNINGER 2013 FOR 1. HELSINGØR GRUPPE DET DANSKE SPEJDERKORPS

67. årgang august-september

Det Danske Spejderkorps 1 2. Århus Gruppe

Kære forældre og elever

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

UGEBREV nr. 31 uge 15

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Maj 2012 ~ side 1

MED HØJSKOLEN I TYRKIET JANUAR 2008

November/December 2014


Mini program forår 2015

DDS Skjoldhøj Referat Grupperådsmødet (Lisbjerg hytten)

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Oktober 2012 ~ side 1

Klub Svanen. Kontakt. Åbningstider

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

GRIBBEN VI TRODSEDE REGNEN! Mandag d. 19. August, blev der holdt Stor ipad dag på Gribskov efterskole.

Stensnæsskolen. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer, og glæder os til vi ses igen mandag den 12. august 2013 kl Juli 2013.

Nyhedsbrev Uge

Nyt fra gruppelederen

Sommerlejr for Konkylier

Transkript:

EGE DIVISION - DET DANSKE SPEJDERKORPS Smørum februar 2015 A RSBERETNING 2014 Kong Svend er en stor spejdergruppe, og vi er blevet flere i løbet af 2014. Vi startede året med at være 146 medlemmer, og sluttede med at være 174! Den største vækst har været hos de yngste spejdere, så vi nu er 36 mikroer og 44 minier. Væksten var størst i foråret, så det bragte EgVen Ege Divisions trofæ for størst medlemstilgang på besøg hen over sommeren. Heldigvis er det også lykkedes os at skaffe nye ledere i løbet af året, så vi kan lave gode aktiviteter for alle. De fleste møder og ture afholdes i afdelingerne, men der har også været en del fælles arrangementer enten vores egne fælles arrangementer i gruppen, eller eksterne arrangementer hvor flere afdelinger har deltaget. Fælles ture og arrangementer Gildeløbet, 18. januar: Et nyt arrangement i 2014 var Gildeløbet arrangeret af Sct. Georgsgildet i Ølstykke i samarbejde med de deltagende grupper. Det var et adventureløb for alle spejdere - både blå og grønne - og FDF'ere i Egedal og Slangerup. Temaet var Star Wars, og der var mange spændende opgaver, men det var en kold dag. Gruppeweekend, 21. - 23. februar: Årets fælles weekend for alle i Kong Svend. Vi prøvede noget nyt ved at lægge gruppeweekenden i februar i stedet for i august, og så slutte weekenden af med det årlige grupperådsmøde. Weekendens tema var vikingetiden, og spejdere var inddelt på tværs af alder i landsbyer, som dystede mod hinanden. Der blev bl.a. lavet våbenskjold, kastet med pæle, gøglet og lavet mad over bål. Gøglet blev blandt andet vist frem til aftenens lejrbål, som dog blev holdt indendørs. Derudover fik vi besøg af et par musikere lørdag aften, som lærte os at danse folkedans til stor begejstring for alle. Salg af lillebrorlodder, 26. marts 4. maj: Salget af lillebrorlodder giver et pænt tilskud til gruppens budget og er også med til at give Kong Svend synlighed i lokalsamfundet. Vi startede også i år med et fælles arrangement hvor små og store spejdere samt forældre var med til at sælge lodder. Vi nåede ikke helt op på de 75, som vi havde sat os som mål for opstartsarrangementet, men vi var omkring 65. De nye tiltag med en holdkonkurrence og muligheden for at få et duelighedstegn gav dog pote, så vi endte med at tjene over 22.000 kroner. ZOO-dag, 4. maj: En rigtigt hyggelig dag for over 2000 spejdere fra hele Nordsjælland med både opgaveløb og mulighed for at nyde haven og se på dyrene og spise is. Blandt årets aktiviteter var, at tropsspejderne skulle dissekere en kanin, juniorer lavede deres egen is og minierne skulle smage friturestegte insekter. Vi nåede vores mål for 2014 og havde lige præcis mere end 100 deltagere fra Kong Svend.

Oak City Rally verdens længste løb for sæbekassebiler, 25. maj: Alle grene fra junior og op var med, idet minierne havde valgt ikke at deltage i år. 7 af vores 8 deltagende biler var bygget på forhånd, på møder og på vores Oak City byggedag. Men Haralds Fædre mødte traditionen tro op på Egemosen lørdag med to aksler og fire hjul. Her fik de tre timer til at skabe en bil ud af deres hjul, aksler samt rafter og sisal. Lørdag aften var der lækker middag og hygge på Egemosen for seniorerne. Tidligt søndag morgen mødtes alle på Farum station klar til at løbe de 10 km til Egemosecentret. Ved målområdet havde SIA-patruljen sat en pavillon op og bød på frugt, saft og kager. Oveni købet kunne ledernes bil, Lederlynet, tage hjem med trofæet fra Forældreklassen - FLOT. De havde klaret turen på 50 minutter to et halvt minut hurtigere end nummer 2. 23. september, Spejderhjælpen: Hvert år i uge 39 samler alle spejderkorps i Danmark i fællesskab ind til fonden Spejderhjælpen, som bruger pengene til at bedre livsvilkår for børn i svære situationer. I perioden 2010-2014 er penge gået til at sende børn i Burma i skole. I år lavede vi et fælles projekt for alle spejdere i Kong Svend, hvor vi samlede pantflasker hos husstande i Smørum. Der var omkring 40 spejdere og ledere som deltog, men det lykkedes alligevel at indsamle 6.788 kroner nok til at sende mere end 375 børn i Burma i skole et helt år. Vi har besluttet at gøre indsamling af pant til en tradition for Spejderhjælpen og håber, at vi i 2015 kan blive endnu flere på dagen. Mikroerne Mikroflokken Stampe er for spejdere, som går i 0. og 1. klasse. Mikroflokken holder møde tirsdage fra 17:00-18:30. Første halvår I løbet af dette halvår kom der nogle stykker til og vi sluttede af med at være 25 mikroer ved afslutningen heraf 18, der skulle rykke op. Klar dig selv forløb Spejderne blev introduceret til førstehjælp via et computerspil og live demonstration. De lærte også om pakning af grej, om hygiejne ved madlavning (= snobrød) og at tænde bål. Vi var også en tur i Pederstrup for at se fårene læmme (øv der kom ikke et eneste lam, mens vi var der). Kultur og samfund forløb Under dette forløb var vi blandt andet på cykeltur i nærområdet, vi hørte sagnet om Sct. George ved et bålmøde og klippede selv gækkebreve. Årets mikro-lejrtur Turen gik til Postgården. Vi var 19 spejdere af sted. Vi startede med at gå 5 km i skoven på vej til hytten (nogle flinke forældre hjalp os med at køre bagage til hytten). På strategisk gode steder (= de steder, hvor benene kunne forventes at være særligt trætte) havde Jesper lagt GPS-poster. Uanset hvor trætte benene

havde føltes indtil da, så kunne de pludselig godt gå lidt ekstra for at finde posten. Og efter at have guffet posten i sig, kunne man lidt igen. Andre aktiviteter Vi legede vi med kort, kompas og GPS og spejderne blev gjort bekendt med de mest almindelige knob. Vanen tro havde mikroerne selv lavet hyldeblomstsaft til deres forældre til årets afslutning og vanen tro blev mikroerne ret forundrede over HVOR MEGET sukker der skal i sådan omgang saft. Lederne Bjarke, Anne Louise, Nanna, Jesper og Anja Gildeløb (januar) Gruppetur (februar) Lillebror-lodder (marts) Divisionsturnering (april) Zoo-dag (maj) Lejrtur (maj) Andet halvår Der var 7 mikro er der fortsatte fra foråret, men allerede efter de første måneder var vi oppe over 30 og nu er vi 36 i alt. Der er stor deltagelse på hvert møde selv i denne kolde tid har der ikke været mange afbud. Vi har i de sidste par måneder delt spejderne i patruljer, og det har fungeret rigtigt godt. God kammerat forløb Vi var på tur i skoven, mens det var mørkt (og det er altså godt med gode spejder-kammerater, når man som mikro skal gå gennem en mørk skov). Vi snakkede om mobning og om hvem man selv er og kan lide/ikke kan lide. Vi lavede også stafet-massage og lærte om, hvordan man kan blive enige i en stor gruppe = vi stemte om hvilke lege vi skulle lege. Andre aktiviteter Vi startede året ud med et rabalder på vores Spektakelmøde, hvor der blev fremstillet trommer, rasler og gulerods-fløjter! Traditionerne blev holdt i hævd med både fremstilling af batik T-shirts og udskæring af græskar-lygter til Halloween. I øvrigt er græskarene lige svære at få skåret ud hvert år og deres indmad er lige klistret og lidt adr for mange mikroer men det lykkes hvert år alligevel. Vi var heldige, at mens vi var i gang med vores god kammerat forløb, så tilbød en mikro-forælder, der er jager, at partere et nedlagt dyr, mens mikroerne kunne se på. Stor oplevelse! I slutningen af november gik der juleforberedelser i møderne med både juledekorationer (mange tak til SIApatruljen, der var så gode at arrangere dette endnu engang) og julebag til årets afslutning med forældre.

Lederne Ida (assistent fra Trop), Nanna, Jesper, Thomas, Per, Lotte, Anette og Anja Spejderhjælpsdag (september) Divisions-træf (oktober)

Minierne Miniflokken Prins Gorm er for spejdere, som går i 2. og 3. klasse. Miniflokken holder møde onsdage fra 18:30-20:00. Minierne starter altid med synge velkomst-sang og slutter af med spejderbror-sangen. Der arbejdes både i større hold og i patruljer. Første halvår Udeliv-basis: Vi kiggede på hvilken betydning varmt fodtøj har, lavede forskellige båltyper, pakning af rygsæk til ture m.m. Sundheds-mærket: her var fokus på sundhed gennem sjov, leg og opgaver. Der blev lavet forskellige bevægelseslege, de hørte om nøglehulsmærket, der blev quizzet og snakket om forskellige madvarer. Derudover skulle hver spejder sætte sundhedsmål fx cykle til spejder hver gang, kun spise slik om fredagen m.m. Skt. Georgs dag: traditionen tro skulle spejderne denne dag op på Kong Svends høj og høre sagnet om Sct. Georg, samt få deres årsstjerne. Skovtur: Det blev også til et par gange i skoven, hvor vi byggede huler, gik efter spor m.m. Spejder-museum: En onsdag mødtes spejderne på museet i Stenløse, hvor vi blev tryllet tilbage i tiden og oplevede hvordan det var at være spejder i gamle dage. Derudover blev der i foråret øvet på lidt besnøringer og knob, første hjælp, og brug af sanserne. Lederne Marie Ø, Thomas, Maria/Oo, Nicolai og (Camilla). Hyttetur: På hytteturen blev der både hygget indenfor, og vi udforskede naturen udenfor. En masse minier skulle døbes, så de kunne få deres spejdernavn, og der kom en ulvepote på mange nye uniformer. Gruppeturen (fælles) Division turnering: årets tema var Robin Hood, hvor minierne i grupper skulle gå mellem forskellige poster, hvor man kunne få point. Man kunne få point for præstation på posten, og til- og afmelding gav også point. De kom både forbi slottet, skoven, fængslet, lejre og flod. På Kong svends post som var slottet, skulle de stjæle nøgler fra vagter, danse til fløjte, prøve en lille svævebane. Om aftenen blev minierne og overnattede. Zoo-dag (fælles) Andet halvår Oprykning: Vi fik startet andet halvår med vores oprykningsaften hvor vi fik mange Mikroer op til os ;-) Vi fik også sendt en del op til Juniorerne denne aften.

Nye ledere: Vi er glade for at sige velkommen til Anne Louise, Peter og Jesper hos os det er rigtig dejligt med nye kræfter og en masse nye ideer. Knivbevis: Mange af de nye minier fik øvet og snittet med kniv så de kunne sætte et knivbevis på højre ærme. Orientering: Vi fik startet på et nyt emne for mange, nemlig orientering, hvor vi lærte om kort, kortsignaturer, målestoksforhold, kompasset mv. Vi fik også lavet vores egne kompasser. Kommunikation: Her lærte vi om koder, usynlig skrift og vi fik øvet os med at morse. Spejderhjælpen: Vi fik samlet en masse flasker ind til fordel for skoleopbygningen i Burma. Bål: Vi har igen i år lavet forskellige bål typer og prøvet dem af med snobrød. Hyggemøde: Vi afholdt et hyggemøde med bål og græskarsuppe i november. December: Her fremstillede vi en masse flotte juledekorationer sammen med SIA patruljen det var igen et kæmpe hit. Vi sluttede året af med en juleafslutning med æbleskiver, bankospil og her fik minierne også deres juledekorationer med hjem. Lederne Marie Ø, Thomas, Maria/Oo, Nicolai, Jesper N. Peter og Anne-Louise Divitræffet i år var i H.C. Andersens fodspor, hvor spejderne i hold kom ud på forskellige oplevelsesposter, der alle havde en historie fra H.C. Andersen. Vi havde også en skøn tur i Dyrehaven hvor vi overnattede i Shelter turen bød på lejrliv, tur til stranden og selvfølgelig fik vi set en del dyr på vores morgentur i Dyrehaven. Juniorerne Juniorflokken er for spejdere, som går i 4. og 5. klasse. Junior flokken holder møde torsdage fra 19:00-20:45. Lederne Fast hold på 5 ledere bestående af Henrik Thune, Henrik Waltenburg, Claus Thurøe, Dorte Thurøe og Stig Porsgaard Første halvår Orienteringsforløb op til hytteturen. GPS forløb med introduktion til Geocaching Mad på bål. Pionerforløb, hver patrulje bygger køkkenbord. Skt. Georgsdag: Lavet som løb på Egelund med ringridning og nedkæmpning af dragen. Forberedelse til sommerlejr: Cykler, lapper cykler, pakke og køre med oppakning på cykel. Januar/Februar: Traditionel hyttetur, Skovhytten i Lystrup Skov: Orienteringsløb og hygge Februar: Pingo fodbold i Ege division

Juni/Juli: Cykel-sommerlejr på Bornholm Andet halvår Juniorerne blev inddelt 4 patruljer: Bison, Bæver, Panda og Tigre. Vi startede med de traditionelle junior øvelser: Økse- og savbevis, knob og besnøringer og bål i lange baner. Derefter lavede vi klar-dig-selv forløb. I november lavede vi kodeforløb, med flere forskellige slags koder, bl.a. morse, frimurerkode og spejderkode I december bagte vi kager på ét møde, og afholdt det traditionelle KS-Spejder Bingo på det sidste. September: Bivuak tur i på Egelund. Her tog vi øksebevis. November: Sheltertur på Gisselfeldengen. Ren afslapning og spejderne nød at være ude i det fri uden for mange løb og opgaver. Meget populært. Troppen Troppen er for spejdere fra 6. klasse til de går ud af folkeskolen. Vi havde 30 spejdere første halvår, og efter sommerferien rykkede en masse op, og vi blev 23 spejdere. Troppen holder møde mandage fra 19:00-21:00. Første mandag i måneden er der tropsmøde planlagt af tropslederne, de øvrige møder er patruljens egne. Første halvår : Patruljerne planlægger deres egne møder og spejderforløb med støtte fra tropslederne. På tropsmøderne i foråret tog vi håndværksmærket, hvor spejderne bl.a. lavede deres egen keramikkop, syede bestikposer, lavede en selvvalgt aktivitet samt lavede lyssværd. Lederne Hilde Breum, Maria Noppenau, Gyda Breum, Joachim Østergaard Knudsen og Jonas Rose 31. januar- 2. februar: Patruljeleder-assistent-turen. Her brainstormede vi på nye forløb, planlagde møder, var på orienteringsløb og hyggede. Formålet med patruljeleder-assistent-turen er at klæde patruljelederne og assistenterne endnu bedre på til at patruljearbejdet. 16.-22. marts: Kollektivuge. Kollektivugen er en uge, hvor hele troppen flytter ind i Råbrohus (hytte ved Råbroholm). Vi sover i hytten, laver lektier, tager i skole og til fritidsaktiviteter. Vi skiftes til at lave mad og købe ind. Formålet med kollektivugen er at spejderne hygger sig, bliver rystet sammen og får trænet at klare sig selv.

13.-19. april: Påskekursus på Toggerbo. Ti tropsspejdere var af sted på påskekursus, hvor temaet var overtagelse af verdensherredømmet. Formålet med kurset er bl.a. at spejderne lærer at ledelse og samarbejde i patruljen. 3. maj: Oak-City Byggeddag. Spejderne reparerede, pyntede og byggede Oak City biler med hjælp fra forældre. Lederne sørgede for grillede pølser til frokost. 14.-15. juni: Ryste-sammentur. Klanen (Haralds Sønner) inviterede de ældste tropsspejdere på rystesammentur med overnatning i shelter, for at lære spejderne at kende før de rykkede op. 16. juni: Tropsmøde med overnatning. På årets sidste tropsmøde lavede vi bål ved shelterne ved Jonstrupvang, hyggede med guitar og sang og overnattede til dagen efter. 1. -9. august: Sommerlejr i Østrig. Troppen tog toget hele vejen til Østrig, hvor vi mødte vores Østrigske venskabsgruppe. Vi startede i Salzburg, hvor vi brugte to dage på at se byen. Herefter tog vi til Zellhof, hvor der lå et spejdercenter ned til en sø. Her slog vi lejr, var på bl.a. hike, lærte østrigske lege og badede i søen. Turen sluttede i Wien, hvor vi blev indkvarteret i en lokal spejdergruppes lokaler. Vi var på spejderløb i byen og spillede morder i parkerne før vi drog hjemad med toget. Andet halvår : Patruljerne planlægger deres egne møder og spejderforløb med støtte fra tropslederne. Tropsmøderne har vi brugt på Udeliv (ekspert) forløbet, i denne forbindelse har vi bl.a. trænet brug af trangia, lavet mad af ting man kan finde i naturen, planlagt løb for juniorerne og fået tips og tricks om hvordan man klarer sig på et spejderløb. Lederne Hilde Breum, Gyda Breum, Joachim Østergaard Knudsen og Jonas Rose Høeg 16. august: Mølleåsejladsen. Mølleåsejladsen er en konkurrence, hvor det gælder om at sejle ca. 5 km ned ad Mølleåen i en båd i selv har bygget. Troppen har en stolt tradition for at deltage i Mølleåsejladsen. Ved årets sejlads blev det både til en flot førsteplads og en tredjeplads.

12.-14. september: Patruljetur. I løbet af efteråret afholdt de tre patruljer hver i sær patruljetur, hvor patruljen boede i shelter, lavede mad over bål, lavede aktiviteter og lærte hinanden at kende. 3.-5. oktober: Tropstræf. Tropstræf er en weekend for Ege Divisions tropsspejdere, hvor patruljerne konkurrerer om at blive den bedste patrulje. Temaet var Russisk invasion på Stevns og spejderne blev i løbet af weekenden sat på en masse prøver. De kom ud og sejle og ned i Stevnsfortet. Herudover blev de prøvet i førstehjælp, koder, håndværksfærdigheder, fantasi og meget mere. To patruljer deltog fra Kong Svend og det blev til en flot tredjeplads. 11.-18. oktober: PLAN kurser. I efterårsferien var 14 spejdere af sted på kursus, hvor de bl.a. lærte praktiske færdigheder, ledelse og samarbejde. Herudover fik rygsækken fyldt med gode oplevelser og nye spejderkammerater fra hele landet. 21.-23. november: Juletur. På juleturen hygger vi så meget vi kan slippe af sted med, med juleklip, konfekt og julemad. Men der blev også tid til et orienteringsløb samt et smartphoneløb i Ballerup, hvor spejderne fik opgaver på sms eller facebook og løb rundt i Ballerup og svarede på spørgsmål, lavede interview og tog billeder. Søndag havde vi inviteret forældrene forbi til en hyggelig julefrokost. 28.-30. november: Decemberfejden. Vi havde en patrulje af sted på løbet Decemberfejden, hvor de hjalp med at redde julen fra Global opvarmning. 1.-2. december: Overnattede vi i hjemmebyggede bivuaker på Egelund. Det var en kold, men hyggelig affære, hvor spejderne vågnede op til lune boller. Klanen Harald Blåtand Klan er afdelingen for gruppens ældste spejdere - det er de fedeste år! Vi er i øjeblikket 24 klanspejdere, hvoraf 7 også er ledere i gruppen. Vi er én klan Harald Blåtand Klan, men har siden sommer 2011 været opdelt i en ung og en gammel afdeling Haralds Sønner og Haralds Fædre. Vi har aktiviteter/møder/ture hver for sig, men ofte også sammen. Grænsen mellem de to afdelinger er lidt flydende, lige nu deler den omkring 20-22 år. I klanen laver vi projekter/forløb af varierende længde og størrelse. Det eneste som begrænser vores projekter, er vores egen fantasi. En vigtig del af arbejdet i klanen er det sociale sammenhold, som vi hele tiden forsøger at forbedre gennem vores møder, aktiviteter, forløb, projekter, kollektivuger m.m. Haralds Sønner Efter oprykningen af fire tropsspejdere i sommers blev Haralds Sønner 11 medlemmer + plus et par stykker, som ikke p.t. er aktive pga. efterskole eller lignende. Vi holder møde hver onsdag aften på Egelund, og nogle gange også andre steder. Herunder er et par højdepunkter fra årets møder: 15. og 22. januar: Vi lavede udsmykning til vores klanlokale i form af en klassisk teatermaske udformet som et Harald-hoved. 4. marts: Harald Blåtand Klan holdt et klanmøde for alle divisionens klaner på Egelund med rumtema. De andre klaner skulle i træning hos Spenauternes Operative Komando (S.O.K.) for at blive ægte spejderastronauter. 30. april: Vi brugte vores erfaring fra tidligere møder til at lave en kort o-løbsrute med Woop-app'en.

10. september: Vi lavede møde om morse koder skrevet på kage! 17. december: Haralds Sønner holdte jule-afslutningsmøde, hvor Haralds Fædre også var inviteret. Mødet varede en time ekstra og stod på brætspil og æbleskiver. Fra start december har vi indtil nu, dog med mange afbræk, beskæftiget os med et større projekt, som går ud på at bygge et dukketeater med dertilhørende dukker, rekvisitter og selvfølgelig et manuskript til et stykke. 31. maj Oak City Rally: I 2014 deltog 4 glade klanspejdere fra Haralds Sønner i verdens længste sæbekassebil-løb i en super lækker skraldevogn. 13-.15. juni Ryste-sammen-tur: I juni var et par af de ældste tropsspejdere på tur med den unge klan for at blive rystet sammen. Vi boede i shelter, lavede avanceret mad over bål og dystede i mange konkurrencer. Uge 31 Sommerlejr i Sverige: 6 fra Haralds Sønner var på en mini-sommerlejr i Västra Götaland i Sverige. Vi mountainbikede, padlede i kano og prøvede skinnecykler. Vi havde vejret med os og fik masser af solskin. 16-17. august Mølleåsejladsen: Uge 42: Et par stykker var af sted på Spark 2-kursus, og én var en del af teamet på et PLan-kursus. 31. oktober- 2. november Seniortræf: Både Haralds sønner og fædre var med til årets seniortræf, hvor temaet var Gangstere. Haralds Sønner var udklædt som den brasilianske kriminelle organisation Comando Vermelho. Vi smuglede narko, lærte at starte en bil uden at have nøglerne og lavede lækker brasiliansk mad. Haralds Fædre Vi er 11 spejdere i Haralds Fædre. Vi holder møde ca. hver 14. dag. foregår i Københavnsområdet, alt afhængigt af hvad vi skal lave. Nogle møder bliver holdt i skoven, mens andre bliver holdt på stranden eller på Egelund. Årets første møde i februar stod på vinterbadning, sommerspil og grill. Andet møde stod på at sy puder til klanens nye pulte. Det blev til flotte puder i sort kunstpels. Tredje møde var et vinterbademøde med besøg i hjemmelavet sauna efterfølgende. Det blev også til et orienteringsmøde efter gps, kort, kompas og stjerner i København. Herudover holdt vi et spis naturen -møde, hvor vi lavede urtefrikadeller i fladbrød med urtepesto. I sommerferien holdt vi to hyggelige møder med badning og grill, et ved furesøbad og et ved Havnebadet ved Svanemøllen. Efter sommerferien startede vi på et teaterforløb. Første møde trænede vi sminketeknikker, og lavede fotoshoot af os selv som zombier. Andet møde stod på improvisationsteater. Som forberedelse til seniortræf holdt vi nogle møde, hvor vi syede nøgenmandsdragter og påmalede tatoveringer (japanske gangstere er kendetegnede ved at have særlige tatoveringer). Herudover blev der syet kimonoer, lavet samuraisværd samt et flot geisha kostume. Desuden blev der lavet en imponerende foropgave, i form af en guld miniaturebil med lys i lygterne.

På årets sidste møde lavede vi lækre flæskestegssandwich på bål. Vi bagte boller i en støbejernsgryde, lavede flæskesteg i jordovn og lavede hjemmelavet rødkål samt agurkesalat. 24.-27. januar: Vinterhike til Kullen i Sverige. Flot tur, hvor vi gik på Øresundsleden. Vi startede i Viken fredag aften, hvor vi overnattede i shelter med udsigt over havet, dog var det så koldt at vi valgte at dække indgangen til shelteren til, med oversejlet fra teltet. De næste nætter slog vi teltet op inde i shelteren, for at holde på varmen. Det var en hyggelig og flot tur, men dog lidt kold. Alt frøs. Vi måtte smelte vores drikkevand, og agurk og banan knasede, når man tyggede dem. Ruten var således: Lørdag fra Viken til Höganæs (13 km) Søndag fra Höganäs over Mölle til spidsen af Kullen (14 km) Mandag fra Kullen til Arild (11,4 km) Til Ud i Det LyseGrønne, et arrangement i dyrehaven med gudetema, var klanen klædt ud som engle. Hver person havde sin egen farve og var bodypaintet. Vi gik en lang tur gennem dyrehaven og prøvede sjove poster. Turen sluttede på Bakken. 14.-15. juni: Kano-kajak-tur på Furesø. Denne weekend afprøvede vi noget nyt det var ikke kun en klantur, men en klantur, hvor man måtte medbringe en ven eller kæreste. Igennem weekenden havde vi meget sjov med at holde balancen i to er kajakken. Lørdag eftermiddag badede vi ved Furesøbad, og spiste lækre is i solskinnet. Om aftenen lavede vi indbagt oksesteg i saltdej med tomatsalat og bagte kartofler mums. 29.-31. august: Solaris-løbet. Løbet startede i Legoland Billund, og undervejs fløj vi med fly og endte i Odense. Vi gik 50 km, fik ømme fødder og udfordret hjernerne på de mange sjove og hårde poster. Bl.a. svømmede vi over indsejlingen til Odense havn med al vores bagage, reddede hårdt sårede ud af en kemisk fabrik, der var sprunget i luften og flygtede ud af en anden fabrik.

19.-21. september: Nathejk. Vi havde et hold banditter af sted på Nathejk, som vanen tro var i det log (en større gruppe med flere klaner i), der fik fanget flest spejdere. Uge 42: Efterårskurser. Vi havde både folk af sted som deltagere og afviklere på Spark 2 på Egemosen. 31. oktober-2. november: Seniortræf. Seniortræf var i år et gangstertræf, og Haralds Fædre var The Sixt Jamagucci Guri Den japanske mafia. Vi havde en fantastisk tur, hvor vi bl.a. destillerede alkohol, smuglede narko og lavede finere japansk madlavning. Vi fik en flot 4. plads. Fælles ture og arrangementer 30. marts 6. april: Fælles kollektivuge for Haralds Fædre og Haralds Sønner. Vi havde en hyggelig fælles kollektivuge på Egelund. 16.-17. august Mølleåsejladsen. Klanen deltog med 4 både, og det blev til flotte placeringer for både gammelklan og ungklan - 2. pladsen i den senior drengeklassen til Bjarke og Tavi, 2. pladsen i pige roverklassen til Hilde og Gyda, og et hold var også med i kampen om at blive Årets fighter. Om aftenen var der hyggelig fest både for dem der havde været ude på de vilde vover, og dem der stødte til senere.

Voksenpatruljer Vi er i Kong Svend så heldige at have to voksenpatruljer, der primært består af ledere, der tidligere har været tilknyttet de forskellige afdelinger: HjælperPatruljen og SIA (Sisters In Action). Til oprykningen 12/8 lavede SIA og HjælperPatruljen i fællesskab sandwich med pulled pork til både spejdere, ledere og forældre. Medlemmer af SIA og HjælperPatruljen er også med til planlægning og afvikling af Bastrup Sø Rundt et motionscykelløb, hvor Kong Svend er med til at sørge for forplejning til deltagere og tilskuere. Hjælperpatruljen Medlemmer af HjælperPatruljen er også aktive i andre dele af Det Danske Spejderkorps. HjælperPatruljen mødes normalt 1 gang om måneden. HjælperPatruljen har i det forgangne år beskæftiget sig med indretning og oprydning samt forskellige vedligeholdelsesopgaver på Egelund. Af større opgaver kan nævnes: fjernelse af ukrudt, fjernelse af pool og nedrivning af gammel hytte. Derudover har HjælperPatruljen sammen med de øvrige ledere stået for planlægning mv. af Gruppetur 2015. SIA SIA har 7 medlemmer. Patruljen har holdt 5 møder i løbet af 2014. På gruppeweekenden stod SIA for madlavning samt forberedelse af spejderne på affaldsdagen. SIA havde forskelligt affald med, og spejderne lavede plakater og talte om den tid, det tager naturen at nedbryde de forskellige materialer. Affaldsdagen 27/4 gik fint, der var ikke så mange fremmødte, men de var effektive og det blev en fin dag. I starten af december stod SIA for 2 møder hos hhv. mikro og mini, hvor der blev lavet juledekorationer. De 60 spejdere var kreative, hurtige og en fornøjelse at arbejde med.

Planer for 2015 Antallet af møder, ture og andre arrangementer forventes at svare nogenlunde til niveauet de foregående år. Vi holder fast i en fælles opstart af salget af Lillebrorlodder, og satser på at få et mindst lige så godt resultat som i 2014. Vi holder også fast i vores nye tradition med at samle pant ind til Spejderhjælpen sammen. I år er der fælles sommerlejr for alle spejdere i Ege Division (Egedal, Frederikssund og Halsnæs kommuner), så hele gruppen drager til Toggerbo Spejdercenter i Mols Bjerge i den anden uge af sommerferien. Spejderhilsen Lederne i Kong Svend