#BREVFLET# TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE. Husdyrbruget Gammel Overgård Pindstrupvej 5 9240 Nibe

#BREVFLET# TILLÆG TIL MILJØGODKENDELSE Husdyrbruget Gammel Overgård Pindstrupvej 5 9240 Nibe

Dato for tillægget: 22. december 2015 Husdyrbruget: Gammel Overgård CHR-nr. 30065 CVR-nr: 25196678 Matr. nr., ejerlav Husdyrbrugets adresse: Ejer af husdyrbruget: Ansøger: Tilsynsmyndighed: Sagsbehandler på tillægget 7B Djørup By, Bislev. fl. Pindstrupvej 5, 9240 Nibe Kjeld Villadsen Kjeld Villadsen Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen LandMiljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Helle Paludan Pedersen/ Hamidreza Bagheri-Manafi Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen LandMiljø Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Sagsnummer: 2015-038810 Læsevejledning Dette tillæg til miljøgodkendelse indeholder dels en beskrivelse af den ansøgte produktion, vurdering af det ansøgte, samt en række stillede vilkår for tillægget. Indledningsvist meddeles Tillæg til miljøgodkendelsen med angivelse af klagevejledning. Herefter følger vilkår med beskrivelse og vurdering opdelt efter emne. Vilkår for egenkontrol er samlet i et afsnit sidst i tillægget. Herefter følger en række bilag, jf. bilagslisten, herunder en samlet oversigt over vilkår. Ved anvendelsen af begrebet husdyrbrug forstås en bedrift, hvorpå der er et dyrehold af mere end 3 dyreenheder, dyreholdet med tilhørende stalde og lignende, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, øvrige faste konstruktioner samt tilhørende arealer. Ved arealer forstås ejede og forpagtede markarealer samt natur- og skovområder til ejendommen. 2/63

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Meddelelse om tillæg til miljøgodkendelse... 7 1.1 Godkendelse... 7 1.2 Offentlighed... 7 1.3 Gyldighed og retsbeskyttelse... 8 1.4 Offentliggørelse... 8 1.5 Klagevejledning... 9 2 Resumé og samlet vurdering... 10 3 Generelle forhold... 13 3.1 Vilkår til generelle forhold... 13 3.2 Beskrivelse af husdyrbruget... 13 3.3 Meddelelsespligt Anlæg, arealer, ejerforhold... 14 4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 15 4.1 Vilkår til placering i landskabet mv... 15 4.2 Beskrivelse af placering i landskabet... 15 Dispensation for afstand til vandløb fra ny gyllebeholder... 15 4.3 Planmæssige forhold og afstandskrav til anlægget... 16 4.4 Fredninger, fortidsminder, bygge- og beskyttelseslinjer mm... 16 4.5 Vurdering af husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold... 16 5 Husdyrhold, staldanlæg og drift... 17 5.1 Husdyrhold... 17 5.1.1 Vilkår til kvægproduktionen... 17 5.1.2 Beskrivelse og vurdering af kvægproduktion... 18 5.2 Anlægget... 18 5.2.1 Vilkår til staldinventar og drift... 18 5.2.2 Beskrivelse af staldinventar, drift og ventilation... 18 5.2.3 Vurdering af staldinventar, drift og ventilation... 18 5.3 Rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug... 18 5.3.1 Vilkår til rengøring af staldanlæg... 18 5.3.2 Beskrivelse af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug... 18 5.3.3 Vurdering af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug... 19 5.4 Energiforbrug... 19 5.4.1 Beskrivelse af energiforbrug og energibesparende foranstaltninger... 19 5.4.2 Vurdering af energiforbrug... 20 5.5 Restvand, herunder regnvand... 20 5.5.1 Vilkår for afløbsforhold for restvand, herunder regnvand... 20 5.5.2 Beskrivelse af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand... 20 3/63

5.5.3 Vurdering af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand... 20 5.6 Affaldshåndtering... 20 Vilkår til bortskaffelse af affald... 20 5.6.1 Beskrivelse af affaldshåndtering... 20 5.6.2 Vurdering af affaldshåndtering... 21 5.7 Opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer... 21 5.7.1 Vilkår til opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer... 21 5.7.2 Beskrivelse af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer.. 22 5.7.3 Vurdering af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer... 22 5.8 Uheld og risici... 23 5.8.1 Vilkår for uheld og risici... 23 5.8.2 Redegørelse for mulige uheld... 23 5.8.3 Minimering af risiko for uheld... 23 5.8.4 Vurdering af uheld og risici... 24 6 Gødningsproduktion og håndtering... 25 6.1 Gødningstyper og mængde... 25 6.1.1 Vilkår til afsætning af husdyrgødning... 25 6.1.2 Beskrivelse og vurdering af afsætning af husdyrgødning... 26 6.2 Flydende husdyrgødning... 26 6.2.1 Vilkår for gyllebeholdere og håndtering af gylle... 26 6.2.2 Beskrivelse af gyllebeholdere og håndtering af gylle... 26 6.2.3 Vurdering af gyllebeholdere og håndtering af gylle... 27 6.3 Fast husdyrgødning... 27 6.3.1 Vilkår til opbevaring af fast gødning/dybstrøelse... 27 6.3.2 Beskrivelse af fast gødning/dybstrøelse... 27 6.3.3 Vurdering af fast gødning/dybstrøelse... 28 6.4 Udbringning af husdyrgødning... 28 6.4.1 Beskrivelse af udbringning af husdyrgødning... 28 6.4.2 Vurdering af udbringning af husdyrgødning... 28 6.5 Anden organisk gødning... 29 6.5.1 Vilkår til opbevaring af ensilage... 29 6.5.2 Beskrivelse af opbevaring af ensilage... 29 6.5.3 Vurdering af opbevaring af ensilage... 29 7 Forurening og andre gener fra husdyrbruget... 30 7.1 Ammoniakpåvirkning og gener fra husdyrbruget... 30 7.1.1 Ammoniak og natur... 30 7.1.2 Beskrivelse af ammoniakfordampning fra anlægget... 30 7.1.3 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende i Natura 2000- område 31 7.1.4 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3... 31 7.1.5 Vurdering af påvirkningen fra anlægget... 32 7.1.6 Beskrivelse af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til anlæg... 33 7.2 Teknik til reduktion af ammoniakfordampning og fosforindhold i gødningen... 33 7.2.1 Beskrivelse af fodervalg... 34 7.2.2 Vurdering af fodervalg... 34 4/63

7.2.3 Vilkår til spalteskrabere... 34 7.2.4 Beskrivelse af spalteskrabere... 34 7.2.5 Vurdering af spalteskrabere... 34 7.3 Lugt... 35 7.3.1 Vilkår til lugt fra dyreholdet... 35 7.3.2 Beskrivelse af lugt fra dyrehold... 35 7.3.3 Vurdering af lugt fra dyrehold... 36 7.4 Fluer og skadedyr... 36 7.4.1 Vilkår for flue- og skadedyrsbekæmpelse... 36 7.4.2 Vurdering af flue- og skadedyrsbekæmpelse... 36 7.5 Transport... 36 7.5.1 Beskrivelse af transport... 36 7.5.2 Vurdering af transport... 37 7.6 Støj... 37 7.6.1 Vilkår for støj... 37 7.6.2 Beskrivelse af støj... 38 7.6.3 Vurdering af støj... 38 7.7 Støv... 38 7.7.1 Vilkår for støv... 38 7.7.2 Beskrivelse af støv... 38 7.7.3 Vurdering af støv... 38 7.8 Lys... 38 7.8.1 Beskrivelse og vurdering af lys... 38 8 Arealerne... 39 8.1 Generelt om påvirkning af vandmiljøet med næringsstoffer... 39 8.1.1 Vilkår til udbringningsarealerne... 40 8.1.2 Beskrivelse af udbringningsarealerne... 40 8.1.3 Beskrivelse af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand... 40 8.1.4 Vurdering af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand... 41 8.1.5 Beskrivelse af fosforudledning til overfladevand... 41 8.1.6 Vurdering af fosforudledning til overfladevand... 42 8.1.7 Beskrivelse og vurdering af direkte afstrømning til vandløb og søer... 42 8.1.8 Vurdering af udbringningsarealerne... 42 8.1.9 Vurdering af påvirkning af marine habitatområder... 42 8.2 Påvirkning af natur fra udbringnings- og afgræsningsarealer... 44 8.2.1 Vilkår for påvirkning på natur fra arealer... 44 8.2.2 Beskrivelse af påvirkning fra ansøgte udbringningsarealer... 44 8.2.3 Vurdering af påvirkningen med ammoniak fra arealer... 44 8.2.4 Beskrivelse og vurdering af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til arealer 45 9 Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 46 9.1 Emissionsgrænseværdi for ammoniak og fosfor... 46 9.1.1 Beregning af den maksimale ammoniakfordampning... 46 9.1.2 Vurdering af BAT for ammoniak... 47 9.1.3 Beskrivelse af emissionsgrænseværdi for fosfor... 48 5/63

9.1.4 Vurdering af emission af fosfor... 49 9.2 Management (ledelses- og kontrolrutiner)... 49 9.2.1 Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning... 50 9.2.2 Fast gødning/dybstrøelse... 50 9.2.3 Nitratudvaskning ved udbringning af husdyrgødning... 50 9.2.4 Gener fra husdyrbruget... 51 9.2.5 Forbrug af energi og vand... 51 9.2.6 Energibesparende foranstaltninger... 51 9.2.7 Vandbesparende foranstaltninger... 51 9.2.8 Opbevaring af affald, kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer... 52 9.2.9 Samlet vurdering i forhold til BAT... 52 10 Alternative løsninger og 0-alternativet... 53 10.1 Alternative løsninger... 53 10.1.1 Vurdering af alternative løsninger... 53 10.2 0-alternativ... 53 10.2.1 Vurdering af 0-alternativ... 53 11 Husdyrbrugets ophør... 55 11.1 Nedlukningsplan... 55 11.2 Vilkår for nedlukningsplan... 55 11.3 Vurdering af ophør... 55 12 Kontrol, egenkontrol og dokumentation... 56 12.1 Vilkår for tilsyn, kontrol og egenkontrol... 56 13 Bilagsliste... 57 14 Lovoversigt og kildehenvisninger... 58 15 Samlet oversigt med vilkår... 59 6/63

1 Meddelelse om tillæg til miljøgodkendelse 1.1 Godkendelse Aalborg Kommune meddeler tillæg til miljøgodkendelse til udvidelse af kvægbruget på Gammel Overgård, Pindstrupvej 5, 9240 Nibe, fra 336,1 dyreenheder (DE) til 564,5 DE. Tillægget er meddelt efter 12, stk. 3 i Husdyrloven 1. Med denne afgørelse er indskærpelsen fra den 11. november 2015 vedr. overproduktion efterkommet. Tillæg til miljøgodkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må herefter ikke ske udvidelse eller ændring i husdyrbruget, før ændringen er anmeldt og godkendt af Aalborg Kommune. Tillægget tager udgangspunkt i gældende love og vejledninger vedrørende husdyrbrug og indeholder vilkår for husdyrbrugets indretning, drift og kontrol. Tillægget med tilhørende vilkår er stillet på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet samt det supplerende materiale, der er fremkommet under sagsbehandlingen. Tillægget indeholder beskrivelse og vurdering af miljøpåvirkningerne. I miljøvurderingen gøres der rede for konsekvenserne af det ansøgte projekt ved vurdering af påvirkningen for omkringboende og miljøet i bred forstand herunder bl.a. grundvand, overfladevand, natur og landskab. Aalborg Kommune har udarbejdet tillæg til miljøgodkendelsen med hensyntagen til seneste kommuneplan. Det er Aalborg Kommunes vurdering, at følges tillæggets vilkår for lokalisering, indretning og drift af husdyrbruget, vil udvidelsen ikke medføre en væsentlig virkning på miljøet. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke vil påvirke Natura 2000 områder væsentligt, og ej heller vil have negativ indflydelse på planter eller dyr omfattet af bilag IV 2, artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til husdyrbrugets arealer. Vilkårene i dette tillæg skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt fra det tidspunkt, hvor tillægget udnyttes. Det skal bemærkes, at Aalborg Kommune altid kan revidere vilkårene i en godkendelse for at forbedre husdyrbrugets kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til dette tillæg. 1.2 Offentlighed Udkastet til tillæg til miljøgodkendelsen har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent, Halkær vandværk, ejere af ejendomme inden for lugtgenekonsekvenszonen i sagen, ejere af forpagtede arealer samt naboer fra 24.november til 21. december 2015. 1 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 2 Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer). 7/63

I høringsperioden gjorde ansøger indsigelser mod vilkår 8, 14, 16,24 27, 35, 36 og 60 i udkastet til tillæg til miljøgodkendelse. Aalborg Kommune har efterfølgende foretaget en revurdering af vilkårene. Der er ikke derudover indkommet bemærkninger til det ansøgte. 1.3 Gyldighed og retsbeskyttelse Produktionen ønskes udvidet til 564,5 DE kvæg. Udvidelsen foregår i eksisterende bygninger, dog etableres en ny ensilagesilo Projektet gennemføres i flere etaper. Tillægget bortfalder, såfremt etape 1 ikke er påbegyndt udnyttet inden 2 år og gennemført senest 3 år fra denne afgørelses meddelelse. Med påbegyndt menes, at udvidelsen af dyreholdet er påbegyndt. Etape to skal være gennemført senest 5 år efter denne afgørelse er givet. Den godkendte udvidelse af dyreholdet skal være udnyttet inden 5 år fra godkendelsens ikrafttræden. Herefter gælder, at hvis tillægget ikke har været udnyttet, helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, så bortfalder den del af tillægget, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. Dette betyder, at den maksimale produktion skal være opnået indenfor 5 år efter, at tillægget er meddelt, og hvis dette ikke er tilfældet, bortfalder den del af tillægget, som ikke er etableret endnu. Tillæg til miljøgodkendelsen betragtes som udnyttet ved opstart af udvidelse af dyreholdet, hvorfor vilkår i dette tillæg til miljøgodkendelsen skal overholdes allerede ved opstart af udvidelse af besætningen. Udbringningsarealer Udskiftning af udbringningsarealer kræver en forudgående anmeldelse til kommunen. Det samme gælder hvis der bliver foretaget ændringer på husdyrbruget eksempelvis i form af modtagelse/afsætning af gylle eller andet, som ikke fremgår af dette tillæg til miljøgodkendelse Dette tillæg omfatter kun forhold, der reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven med tilhørende bekendtgørelser. Øvrige tilladelser efter andre lovgivninger skal indhentes særskilt, f.eks. byggeloven, naturbeskyttelsesloven, brandloven og arbejdsmiljøloven. Der er tidligere udarbejdet følgende miljøgodkendelser og tillæg efter husdyrloven på husdyrbruget i 2013, 2012 og 2008. Af praktiske grunde er dette nye tillæg udformet som en ny miljøgodkendelse. Dette tillægs vilkår erstatter alle vilkårene i de tidligere miljøgodkendelser nævnt ovenfor, som hermed ophæves. Det er således ikke nødvendigt at anvende vilkårene i de ældre godkendelser og tillæg. Hvis dette tillæg ikke udnyttes gælder de tidligere meddelte godkendelser og tillæg efter husdyrlovens 12. 1.4 Offentliggørelse Tillægget vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside www.aalborg.dk den 8. januar 2016. 8/63

1.5 Klagevejledning Tillæg til miljøgodkendelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgerne og enhver, der har individuel væsentlig interesse i sagens udfald, en række foreninger samt organisationer jf. husdyrlovens 84-87. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er offentliggjort. Klagefristen udløber den 5. februar 2016. Eventuel klage skal indgives via Klageportalen på www.nmkn.dk, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ligesom du plejer, med Nem-ID eller NEMID medarbejder. Klagen sendes gennem klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. En eventuel klage har ikke opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. Udnyttelsen af tillægget sker dog på ansøgerens eget ansvar (for egen regning og risiko) og indebærer ingen begrænsninger i klagemyndighedens ret til at ændre eller ophæve tillægget. Ansøger vil efter klagefristens udløb blive underrettet om, hvorvidt der er modtaget klage over denne afgørelse. Eventuelt søgsmål (domstolsprøvelse) skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. husdyrlovens 90. Nørresundby den 22. december 2015 Helle Paludan Pedersen Miljøsagsbehandler 9/63

2 Resumé og samlet vurdering Ikke teknisk resumé Kjeld Villadsen, Pindstrupvej 5, 9240 Nibe har ansøgt Aalborg Kommune om et tillæg til miljøgodkendelse efter husdyrlovens 12, stk. 3. Sagen er indsendt i 2015 gennem det digitale ansøgningssystem www.husdyrgodkendelse.dk. Aalborg Kommune har foretaget vurderingen på baggrund af ansøgningsskemaerne nr.79645 version 5 af 19. november 2015, nr. 78255 version 3, nr. 78244 version 3 og nr. 78937 version 3, alle af 19. oktober 2015 samt yderligere supplerende materiale. Udvidelsen sker i altså i 2 etaper, nemlig: Etape 1: Udvidelse i eksisterende bygninger til 236 malkekøer (ydelse 12.500 kg EKM), 138 kvier (6-24 mdr.), 47 småkalve 0-6 mdr., 110 tyrekalve (40-60 kg), svarende til i alt 448,4 DE. Denne udvidelse vil blive gennemført i løbet af de næste 3 år. Etape 2: Udvidelse i eksisterende stalde til 336 malkekøer, 15 kvier (23-24 mdr.), 90 småkalve 0-6 mdr., 150 tyrekalve (40-60 kg) samt etablering af en ny ensilagesilo. Etape 2 forventes at være gennemført indenfor 5 år. Anlægsændringer Ændringen foregår i de eksisterende bygninger, dog etableres der i etape 2 en ny ensilagesilo i umiddelbar tilknytning til eksisterende plansiloer. Der er tale om en eksisterende kvægbedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse, umiddelbart nord for Djørup. Tidligere meddelte afgørelser Der er tidligere udarbejdet følgende miljøgodkendelser og tillæg efter husdyrloven på husdyrbruget: 19. dec. 2013: Tillæg til Miljøgodkendelse 12 stk. 3 (ændret anvendelse af plansilo til møddingsplads samt anden placering af gyllebeholder) 15. maj 2012: Miljøgodkendelse efter 12 stk. 2 (udvidelse til 193 malkekøer samt opdræt, etablering af ny møddingsplads og gyllebeholder). 16. december 2008: Miljøgodkendelse efter 11 stk. 2 (udvidelse til 162 malkekøer samt opdræt, tilbygning til løsdriftsstald, nye ensilagesiloer, samt nyt maskinhus. Kumulativ vurdering Miljøvurdering i dette tillæg til miljøgodkendelse inkluderer også en vurdering af de ændringer og udvidelser, som er foretaget på husdyrbruget siden 1. januar 2007, jf. husdyrlovens 26, stk. 2. På denne baggrund har ansøgeren oprettet to ekstra IT-ansøgninger med skema nr. 78244 samt 78255, hvor husdyrbrugets oprindelige nudrift fra 2007 er indtastet som nudrift i den nu ansøgte udvidelse. Lugt Lugtgenekriteriet er overholdt, og det er ikke nødvendigt at stille skærpede krav til lugt. 10/63

Udbringningsarealer Til husdyrbruget hører 206,7 ha ejede eller forpagtede udbringningsarealer. På de ejede og forpagtede arealer udbringes i etape 1 gylle og dybstrøelse svarende til 2,17 DE/ha svarende til i alt 448,4 DE. I Etape 2 udbringes 2,3 DE/ha svarende til i alt 564,5 DE. Harmonikravet er dermed opfyldt. Øvrige arealer Husdyrbruget ejer/forpagter i øvrigt 13 ha naturarealer, som ikke må anvendes til udbringning. Kvælstofudvaskning Alle markerne er omfattet af nitratklasse 3. 8 ha ligger desuden i nitratfølsomt indvindingsområde. Og en mark ligger i indvindingsopland til Halkær Vandværk. Ansøger opfylder kravene til kvælstofudvaskning ved hjælp af et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er forøget i forhold til de genereller regler. Fosfor Alle arealer er beliggende i fosforfølsomt område, der afvander til Natura 2000. Beregningerne i IT-ansøgningen viser, at kravet om fosforoverskud er overholdt. Habitat Ca. 182 ha afvander til Halkær Bredning mens de resterende 25 ha afvender til Nibe-Gjøl Bredning. På denne baggrund er der foretaget en vurdering af habitatområdet sammenholdt med projektets N og P udledning til vandoplandene, jf. kapitel 8. Da udbringningsarealerne ligger i opland til overfladevand med stigende husdyrtryk er der derfor lavet en planteavlsudvaskningsberegning efter miljøstyrelsens vejledning. Beregningen viser, at projektet overholder kravet om et udvaskningsniveau svarende til planebrug. Ammoniak Efter udvidelsen bliver husdyrbrugets samlede emission 2828 kg N/år. Den indsendte ansøgning overholder de gældende regler for ammoniakfordampningen fra stald og lager, og det generelle krav om 30 % reduktion af ammoniakfordampningen fra udvidelsen er overholdt. Det nærmeste natura 2000-område, er Natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der ligger 1100 m vest for anlægget. Desuden ligger der omkring anlægget på Pindstrupvej 5 natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Beregningerne foretaget i IT-ansøgningen viser, at projektet overholder ammoniakbeskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven. Management Husdyrbruget bliver drevet efter de principper, der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til husdyrbruget, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. 11/63

BAT Dette tillæg overholder Miljøstyrelsens BAT-niveau for den maksimale fordampning af ammoniak og tab af fosfor til miljøet. Der er redegjort for hvilke teknikker og metoder, der er taget i anvendelse for at overholde BAT-niveau, samt hvilke teknikker og arbejdsgange, der i øvrigt anvendes på husdyrbruget for at begrænse miljøpåvirkningen mest muligt. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. Samlet vurdering Det er vurderet, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forbygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. Derfor er forudsætningerne til stede for at kunne meddele tillæg. 12/63

3 Generelle forhold 3.1 Vilkår til generelle forhold 1. Tillægget til miljøgodkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget Pindstrupvej 5, 9240 Nibe, herunder alle arealer der er vist på bilag 6 (alle arealer med og uden udbringning). 2. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af vilkårene i dette tillæg til miljøgodkendelse. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af dette tillæg til miljøgodkendelse på husdyrbruget. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Tillæg til miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt etape 1 ikke er påbegyndt udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest den 22.12.2018, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at tillægget til miljøgodkendelse reduceres til det opnåede niveau. 5. Etape 2 skal være gennemført senest 5 år efter denne afgørelse er givet. Den godkendte planlagte udvidelse af dyreholdet skal være udnyttet inden 5 år fra tillæggets ikrafttræden. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest den 22.12.2020, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at tillægget til miljøgodkendelse reduceres til det opnåede niveau. 6. Hvis tillæg til miljøgodkendelsen ikke er påbegyndt udnyttet inden for udnyttelsesfristen, så gælder miljøgodkendelse af 15. maj 2012 samt tillægget af 19. dec. 2013. 7. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. 3.2 Beskrivelse af husdyrbruget Tillæg til miljøgodkendelsen omfatter de landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget Gammel Overgaard, Pindstrupvej 5, 9240 Nibe. Til husdyrbruget er knyttet husdyrproduktionen med CHR nr. 30065 og husdyrbruget er registreret under CVR nr. 25196678 og CVRp nr. 1007410421. Kjeld Villadsen driver og ejer kvægproduktionen på Gammel Overgård, Pinstrupvej 5, 9240 Nibe, i Aalborg Kommune. Den nuværende produktion er godkendt til 193 køer, 141 kvier, 46 småkalve og 103 tyrekalve. Ansøger har købt ejendommen på Djørupvej 16, 9240 Nibe, hvor det er planen at lave en stald til goldkøer og kvier. Når dette sker, skal dyreholdet på Pindstrupvej 5 udvides til 336 køer og alle småkalvene, samt kælvekvierne, svarende til 507,4 DE med en ydelse på 12.500 kg EKM per ko. I første omgang ønsker ansøger dog at udvide besætningen i de eksisterende rammer til 236 malkekøer med fuldt kvieopdræt og tyrekalve. Ydelsen på malkekøerne er sat til 12.500 kg mælk pr. årsko, således det svarer til i alt 448 DE. 13/63

Når der er bygget på Djørupvej 16 og besætningen er på vej op, ønsker ansøger at lave en ensilagesilo mere på Pindstrupvej 5. Da dette afhænger af godkendelsen af Djørupvej 16, er tillægget givet, således at etape 1 kan stå for sig selv. Etape 2 forventes at være færdig indenfor 5 år inklusiv byggeri af en ny ensilagesilo. Forøgelsen af dyreholdet sker gennem tilgang af egen avl. Udvidelsen sker altså i 2 etaper, nemlig: Etape 1: Udvidelse i eksisterende bygninger til 236 malkekøer (ydelse 12.500 kg EKM), 138 kvier (6-24 mdr.), 47 småkalve 0-6 mdr., 110 tyrekalve (40-60 kg). Svarende til i alt 448,4 DE. Denne udvidelse vil være gennemført senest 3 år efter at dette tillæg til miljøgodkendelsen er meddelt. Etape 2: Udvidelse i eksisterende stalde til 336 malkekøer, 15 kvier (23-24 mdr.), 90 småkalve 0-6 mdr., 150 tyrekalve (40-60 kg). Etape 2 forventes at være færdig indenfor 5 år inklusiv byggeri af en ny ensilagesilo. Aalborg kommune har vurderet, at forudsætningerne for at give en udnyttelsesfrist på 5 år er til stede, da der er tale om udvidelse af dyreholdet med afsæt i egen avl og da den ydermere forudsætter godkendelse af ansøgers anden ejendom. Der er i miljøgodkendelsen af 15. maj 2012 givet en frist på 5 år til at opføre den nye 3000 m 3 - gyllebeholder. Dette begrundes i, at der allerede er tilstrækkelig kapacitet på ejendommen, men senest 1/1-2017 skal den lille gyllebeholder (1548 m 3 ) tages ud af drift som følge af reglerne om beholdere beliggende i risikoområde i forhold til vandløb, jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen 15a. På tilsyn 23.oktober 2015 blev det konstateret, at den lille gyllebeholder er revet ned og en ny opført i overensstemmelse med miljøgodkendelsen. En oversigt over de enkelte bygningsafsnit fremgår af bilag 1. 3.3 Meddelelsespligt Anlæg, arealer, ejerforhold Det er Aalborg Kommune, der vurderer, om fremtidige ændringer på husdyrbruget skal udløse krav om tillæg til miljøgodkendelsen. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal sendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august. Udskiftning af arealer inden for samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt kommunen vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare. Reglerne fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens 15 og 16. 3 3 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. 14/63

4 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 4.1 Vilkår til placering i landskabet mv 8. Kalvehytterne skal placeres mellem kviestalden og kostalden, som det fremgår af bygningsoversigten bilag 1. 9. Den nye plansilo til ensilage skal placeres som det fremgår af bilag 1. 10. Der skal etableres en beholderbarriere der forhindrer gyllen i at nå til vandløb ved et eventuelt uheld. 11. Beholderbarrieren skal mindst kunne tilbageholde beholderens rumindhold over terræn. Barrieren må ikke være gennemtrængelig for gylle, og den skal kunne modstå tryk som følge af et udslip. 12. Der skal være overdækning på begge gyllebeholdere. 13. Der skal etableres læbælte bestående af mindst 3 rækker træer øst og syd for den nye gyllebeholder senest ½ år efter opførelse. Læbæltet skal vedligeholdes og efterplantes i fornødent omfang, således at beplantningen til enhver tid slører gyllebeholderen. Som det fremgår af bilag 2. 14. Møddingspladsen skal placeres som markeret på bilag 1 og opføres i overensstemmelse med den indsendte ansøgning. 4.2 Beskrivelse af placering i landskabet Der er tale om en eksisterende kvægbedrift, som er beliggende i det åbne land i et område med spredt bebyggelse, umiddelbart nord for Djørup. I forbindelse med udvidelsen skal der etableres en ensilagesilo i umiddelbar tilknytning til eksisterende plansiloer. Gyllebeholderen er placeret 72 meter fra vandløb, derfor er der etableret en beholderbarriere mellem tank og vandløb øst for gylletankene. Beholderbarrieren skal kunne tilbageholde mindst 2000 m 3. Beholderbarrieren er lavet som en vold med en kapacitet til at tilbageholde 1791 m 3. Desuden er der et areal foran staldene som kan tilbageholde 96 m 3 og et areal over spalterne som kan tilbageholde 186 m 3. I alt kan der tilbageholdes 2073 m 3, hvis der skulle ske uheld. Ved beholderbarrieren samt syd for den nye gylletank er plantet et læbælte af 3 rækker træer som det fremgår af bilag 2. Gyllebeholderen er opført med teltoverdækning. Gyllebeholdere som er beliggende inden for 100 meter fra åbne vandløb skal have foretaget beholderkontrol mindst hvert 5. år, og de skal være forsynet med alarm jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dispensation for afstand til vandløb fra ny gyllebeholder 15/63

Med hjemmel i Husdyrlovens 9, stk. 3 blev der i tillægget af 19.dec.2013 meddelt dispensation fra Husdyrloven 8, stk. 2, til opførelse af gyllebeholder i en afstand af ca. 72 meter fra vandløb. Ifølge husdyrlovens 8, stk. 2, må beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning for husdyrbrug for over 3 dyreenheder ikke etableres nærmere end 100 meter fra et åbent vandløb. Loven giver samtidig mulighed for at dispensere fra ovennævnte afstandskrav, såfremt der foreligger særlige driftsmæssige hensyn, der taler for en fravigelse af lovens afstandskrav. Det er kommunens vurdering, at der foreligger en driftsmæssig begrundelse for at dispensere fra husdyrlovens afstandskrav. Ved vurderingen er der lagt vægt på, at der udføres en sikring i form at en uddybning mellem gylletanke og vandløb samt en beholderbarriere på udvendig side af uddybningen mellem tank og vandløb øst for gylletankene. Denne sikring vil virke uanset hvilken beholder, der eventuelt måtte være kilde til mulig fare for forurening. 4.3 Planmæssige forhold og afstandskrav til anlægget De lovmæssige afstandskrav i 6 i Husdyrloven er overholdt, jf. tabellen herunder, Lovpligtig min. afstand 4 fra husdyrbruget Eksisterende/fremtidig byzone eller sommerhusområde Område i lokalplan udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende Beboelsesbygning på en ejendom uden landbrugspligt, der ligger i en samlet bebyggelse i landzone, og som har en anden ejer end driftsherren Nabobeboelse Minimumsafstand 50 m* 50 m* 50 m* (som nabobeboelse) 50 m Aktuel afstand Over 2 km Sebbersund Over 600 m Bislev Over 800 m Kirkebjergvej 18 Over 200 m Djørupvej 8 4.4 Fredninger, fortidsminder, bygge- og beskyttelseslinjer mm Der er ikke registreret fredninger og fortidsminder på husdyrbruget. Husdyrbruget er beliggende inden for kystnærhedszone C og i område Økologisk forbindelse. 4.5 Vurdering af husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold Aalborg Kommune vurderer, at da udvidelsen foregår i eksisterende stalde, vil husdyrbruget efter udvidelsen ikke syne væsentlig anderledes i landskabet end det nuværende. 4 Jævnfør Husdyrlovens 6 16/63

5 Husdyrhold, staldanlæg og drift 5.1 Husdyrhold 5.1.1 Vilkår til kvægproduktionen 15. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: Dyrehold tung race Etape 1 Etape 2 Stald/Staldsystem DE Antal DE Antal Vægt/alder Vægt/alder Malkekøer 236/336 stk. i alt, ydelse 12.500 kg EKM 200 371,8 164 529,4 Kostald (1) Sengestald m. spalter og skraber ovenpå spalterne 25 156 Ungdyrstald (3) Sengestald m. spalter og kanal m. linespil og skraber ovenpå spalterne 11 16 Kostald og kælvningsstald (1 og 2) Dybstrøelse Kvier 6-26 mdr. 138 62,4 6-24 mdr. 15 8,8 23-24 mdr. Ungdyrstald (3) Sengestald m. spalter og kanal m. linespil og skraber ovenpå spalterne Kviekalve 47 12,7 0-6 mdr. 90 24,3 0-6 mdr. Kalvehytter (4) Dybstrøelse Tyrekalve 110 1,4 40-60 kg 150 2,0 40-60 kg Kalvehytter (4) Dybstrøelse DE i alt 5 448,4 564,5 Tabel over dyreholdet sammensætning og antal. Tallet i parentes refererer til staldnr. på bilag 1. 5 Omregningsfaktor for dyreenheder jf. gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse. 17/63

16. Der tillades mindre variationer af fordelingen af dyreholdet, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides på årsplan. 5.1.2 Beskrivelse og vurdering af kvægproduktion Aalborg Kommune vurderer, at når det maksimalt tilladte dyrehold overholdes, vil produktionen ikke give væsentlige gener for hverken miljø eller omgivelser. 5.2 Anlægget 5.2.1 Vilkår til staldinventar og drift 17. For dyrehold, der går i strøelse, skal der være fast bund med afløb til gyllesystemet. 18. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at spild undgås. 5.2.2 Beskrivelse af staldinventar, drift og ventilation Staldsystemet i de enkelte produktioner og staldafsnit fremgår af tabellerne i afsnit om husdyrhold herover. I etape 1 sker udvidelsen primært ved at der sættes flere køer ind i den eksisterende kostald. I etape 2 flyttes kvierne til anden ejendom og ungdyrstalden anvendes til malkekøer. Gulvtyperne ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. I både kostald og ungdyrstald er der skraber ovenpå spalterne. Der er naturlig ventilation i staldene. Dermed sikres et stort luftskifte og forholdsvis tørre gulve, og koncentrationen af ammoniak og lugt er lav. 5.2.3 Vurdering af staldinventar, drift og ventilation Der er ikke registreret klager fra naboer omkring lugt fra anlægget. Aalborg Kommune vurderer, at der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg. 5.3 Rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug 5.3.1 Vilkår til rengøring af staldanlæg 20. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 5.3.2 Beskrivelse af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Rengøring af stalden sker 1 gang årligt med højtryksrenser og vandet ledes til gyllebeholder. Der anvendes ikke kemikalier, og der vaskes kun i udbringningssæsonen. Vandforbruget forventes at stige fra det nuværende godt 8000 m 3 til ca. 10.000 m 3 og 13.300 m 3 i hhv. etape 1 og 2. De vandbesparende tiltag er beskrevet i kap. 9. Bedriften har ifølge Aalborg Kommunes oplysninger ikke egne boringer, men forsynes udelukkende med vand fra Bislev Vandværk. Udvidelsen forventes at medføre et forøget vandforbrug på ca. 2000 m 3 i fase 1 og knapt 5500 m 3 i fase 2. 18/63

Bislev Vandværks indvindingstilladelse er i forvejen tæt på fuldt udnyttet og kan ikke rumme den forventede forøgelse af vandforbruget. En løsning vedr. det fremtidige vandbehov bør derfor drøftes med vandværket, så de eventuelt kan søge en øget indvindingstilladelse Alternativt er der mulighed for at søge Aalborg Kommune om etablering af en boring og om indvindingstilladelse fra denne. Begge løsninger fordrer ansøgning og kan således ikke garanteres på forhånd. 5.3.3 Vurdering af rengøring af staldanlæg, herunder vandforbrug Aalborg Kommune vurderer, at rengøringen er tilstrækkelig til at opretholde god hygiejne og sikre minimale gener for omgivelserne. 5.4 Energiforbrug 5.4.1 Beskrivelse af energiforbrug og energibesparende foranstaltninger Energiforbruget forventes at stige til ca. 170.000 kwh til malkning, lys og fodring i stalden. Der anvendes energisparelysstofrør i driftsbygningerne og lyset styres af skumringsrelæ. Markbrugets størrelse og sædskifte er uændret ved udvidelsen, og der vil derfor ikke ændres i behovet af olie og pesticider. Staldene har naturlig ventilation, og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der anvendes varmepumpe tilsluttet jordvarmeanlæg til opvarmning af stuehuset og til opvarmning af vand til produktionen, primært vaskevand til malkeanlægget. Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkenedkølingen. Dette anlæg hører sammen med jordvarmeanlægget. Vakuumpumpen til malkeanlægget er frekvensstyret og derved energibesparende. Logistikken i forbindelse med afhentning af foder til blandeanlæg, er indrettet så afstanden giver færrest muligt driftstimer, hvilket minimerer energiforbruget. (Faktisk/beregnet) Nudrift Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer 15.000 l 15.000 l Maskinhus Elforbrug til lys / opvarmning / maskiner Råvare- og energiforbrug 100.000 kwh 170.000 kwh I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen har ansøger i 2010 fået lavet en energigennemgang af husdyrbruget. Energigennemgangen anviste ingen yderligere besparelser. I 2014 blev det af energirådgiver vurderet, at det ikke kunne anbefales at udskifte til LED-lys, idet udskiftning af armaturer samt nye rør, ville være for dyrt. I 2014 blev der ligeledes lavet klimatjek på ejendommen. Her blev det konstateret at forbruget af såvel diesel som el ligger under gennemsnittet. Der sker ingen egenproduktion af energi fra vindmølle, biogasanlæg eller andet. 19/63

5.4.2 Vurdering af energiforbrug I 2014 blev der lavet klimatjek på ejendommen. Her blev det konstateret, at forbruget af diesel ligger lidt under gennemsnittet mens elforbruget ligger på ca. halvdelen af gennemsnittet for denne type brug. Herefter er det kommunens vurdering, at der ikke er grundlag for at stille skærpede vilkår ift. energiforbruget. 5.5 Restvand, herunder regnvand 5.5.1 Vilkår for afløbsforhold for restvand, herunder regnvand 21. Restvand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til opsamlingsbeholder eller gyllesystem og må herefter anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne for restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst en afvaskning af staldene. 22. Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en godkendt vaskeplads. 5.5.2 Beskrivelse af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Spildevand fra produktionen udgøres af malkerumsvand, vand fra rengøring af stalde og vand fra vaskepladsen, i alt ca. 735 m 3 i etape 1 og 965 m 3 i etape 2. Spildevandet ledes til gyllebeholder. Overfladevand fra ensilageplads samt øvrige befæstede arealer ledes til særskilt beholder og sprinkles ud på marken ved siden af ensilagesiloerne. Alt tagvand føres til i lukkede ledninger til Vøvl-bækken. Oversigtskort med angivelse af afløbsforhold for ejendommen jf. kortbilag til Beredskabsplan (Bilag 3). 5.5.3 Vurdering af afløbsforhold for restvand, herunder regnvand Aalborg Kommune vurderer, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand sker på forsvarlig vis, og at kapaciteten i gyllebeholderne er tilstrækkelig til at rumme de givne mængder spildevand i den godkendte drift. 5.6 Affaldshåndtering Vilkår til bortskaffelse af affald 23. Husdyrbruget skal føre register over affaldsproduktionen. Registeret skal indeholde oplysninger om fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald. Farligt affald skal anmeldes, jf. kommunens regler herom. 24. Spildolie og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal placeres på en fast, tæt bund med opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 5.6.1 Beskrivelse af affaldshåndtering Husdyrbruget skal overholde kommunens affaldsregulativer, der kan findes på www.skidt.dk. I bilag 3, Affaldstyper i landbruget, er en vejledning om bortskaffelse af de enkelte affaldstyper. Af denne vejledning fremgår også hvilke regler, der gælder for virksomheders anvendelse af Aalborg Kommunes genbrugspladser pt. (2015) har virksomheder kun adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen. 20/63

Register over affaldsproduktionen Kommunen har udarbejdet stamkort mv., som kan benyttes til registrering af affaldsproduktionen. Formålet er at fremme sortering og genanvendelse af affald. Husdyrbruget kan i det konkrete tilfælde forevise anden dokumentation for sortering og genanvendelse af affald. Det kan f.eks. være særskilte kvitteringer for aflevering af de enkelte affaldsfraktioner som forekommer på husdyrbruget. Fast affald Husholdningsaffald afhentes med dagrenovation. Al brændbart affald fra driften afhentes af vognmand/renovatør. Dæk afleveres på værksted. Jern/metal afhentes af produkthandler. Evt. byggeaffald bortskaffes af entreprenør. Der er ikke de store mængder affald ved den daglige drift i stalden, da foder kommer i løs vægt. Det daglige affald fra stalden består primært af plastkatetre til insemination samt papir og pap. Olie- og kemikalieaffald Rengjorte kemikaliedunke bortskaffes med dagrenovation. Rester af sprøjtemidler anvendes eller afleveres til destruktion på kommunal modtagelsesplads. Spildolie bortskaffes via kommunal ordning. Oliefiltre bortskaffes til værksted. Akkumulatorer afleveres på værksted eller kommunal ordning. Døde dyr Opbevares under fast overdækning. Placering fremgår af oversigtstegning. Bortskaffes gennem DAKA. 5.6.2 Vurdering af affaldshåndtering Ved vilkåret om registrering af affaldsproduktionen sikres, at der altid er fokus på sortering og genanvendelse af affald. Aalborg Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt, når vilkår og affaldsregulativ følges. 5.7 Opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 5.7.1 Vilkår til opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer 25. Olietromler mv. skal placeres på en fast, tæt bund med en opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 21/63

26. Opbevaring af diesel / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som er opstillet i henhold til typegodkendelsen, og der må ikke være mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Overjordiske tanke skal sikres mod påkørsel. 27. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 28. Flydende handelsgødning skal opbevares i tanke og på fast bund med afløb til gyllebeholder eller opsamlingsbeholder. Spild af flydende handelsgødning opsamlet i gyllebeholder eller opsamlingsbeholder må udbringes på marker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Beholdere for flydende handelsgødning skal anmeldes til kommunen efter byggelovens regler. 29. Påfyldning og aftapning af flydende handelsgødning skal ske under konstant overvågning. 30. Beholdere for flydende handelsgødningsgødning skal indgå i husdyrbrugets beredskabsplan, og ved større udslip skal beredskabstjenesten alarmeres, og tilsynsmyndigheden skal underrettes. 5.7.2 Beskrivelse af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Råvarer (Faktisk/beregnet) Efter udvidelse Opbevaring Dieselolie til traktorer Olie Pesticider 15.000 l Maskinhus 200 l Tromler/dunke i maskinhus 40 l Fryser i aflåst rum/skab i maskinhus Der anvendes medicin i staldene. Medicin opbevares i teknikrum ved tankrummet (se bilag 3). Dieselolie opbevares i godkendt tank, der placeret i maskinhus på betongulv. Der er ikke risiko for at evt. spild kan afledes til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Sprøjtemidler skal efter anden lovgivning opbevares utilgængeligt for børn og i et rum uden afløb. Giftige midler skal opbevares aflåst. 5.7.3 Vurdering af opbevaring af kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Aalborg Kommune vurderer, at ved overholdelse af de stillede vilkår, vil oplag og håndtering af affald, råvarer og hjælpestoffer ikke påvirke miljøet. 22/63

5.8 Uheld og risici 5.8.1 Vilkår for uheld og risici 31. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen på tlf.: 99 31 20 00. 32. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for husdyrbrugets ansatte og øvrige, der færdes på husdyrbruget. (Vedlagt som bilag 4) 5.8.2 Redegørelse for mulige uheld Type Gylleudslip Strømsvigt Olieudslip Forebyggende foranstaltninger Der er tilbageløb på gyllevognen Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderen Gyllebeholdere tilses jævnligt og bliver kontrolleret hver 5. år. Der er gyllealarm på begge eksisterende beholdere Nødgenerator Eks. overjordiske tanke på fast grund uden afløb Kemikalieudslip Påfyldning på fast bund; ingen afløb på kemikalierum m.m. Forebyggende foranstaltninger ved driftsforstyrrelser på husdyrbruget. Sker der uheld, der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø, vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en Beredskabsplan for driftsuheld (bilag 4). Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til husdyrbruget er vejledt i Beredskabsplanen, der er opdateret i forhold til den tidligere godkendelse. 5.8.3 Minimering af risiko for uheld Ejendommen ligger meget tæt på Vøvl Bæk og terrænet skråner meget ned mod bækken. Den nye gyllebeholder er placeret 72 meter fra bækken og der er derfor etableret en beholderbarriere mellem tank og vandløb. Beholderbarrieren kan sammen med areal foran stalden og over spalterne tilbageholde over 2000 m 3. Som følge af 15 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen er der monteret gyllealarm på begge eksisterende beholdere. Tapsteder, der benyttes til påfyldning og vask af sprøjter, skal jf. Bek. om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler ( 5) være forsynet med kontraventil og vandur eller lignende installation, der forhindrer overløb ved opfyldning af tanken. Der må ved påfyldning af sprøjter ikke være direkte kontakt mellem vandslange monteret på tapstedet og væsken i sprøjten. Der må ikke være risiko for afløb til dræn eller vandløb. 23/63

5.8.4 Vurdering af uheld og risici Aalborg Kommune vurderer, at uheld med konsekvenser for det omgivende miljø kan stoppes og begrænses ved at benytte nævnte Beredskabsplan for husdyrbruget. 24/63

6 Gødningsproduktion og håndtering 6.1 Gødningstyper og mængde Etape 1: Der produceres årligt ca. 8000 tons gylle inkl. drikkevandsspild og vaskevand. Desuden produceres der årligt 261 tons fast møg/dybstrøelse. I nedenstående tabel er en oversigt over indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. Gødningstype, etape 1 Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle 36043 5309 416,9 Dybstrøelse - kvæg 2978 410 31,5 I alt til rådighed 39021 5718 448,4 Etape 2: Der produceres årligt ca. 10.440 tons gylle inkl. drikkevandsspild og vaskevand. Desuden produceres der årligt 421 tons fast møg/dybstrøelse. Nedenstående tabel viser en oversigt over indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødningen. Gødningstype, etape 2 Kg kvælstof Kg fosfor DE Kvæggylle 43688 6441 513,0 Dybstrøelse - kvæg 4898 666 51,5 Afsat kvæggylle -7706-1136 -90,5 I alt til rådighed 40880 5970 474 Der anvendes ikke andet organisk gødning og den afgassede gylle tages ikke retur. Afsætning af husdyrgødning 6.1.1 Vilkår til afsætning af husdyrgødning 33. Gælder kun etape 2: Der skal fra husdyrbruget afsættes den mængde husdyrgødning, som ikke kan udbringes på egne arealer, svarende til 90,5 DE kvæggylle i planperioden (1/8 til 31/7) ved fuld produktion. 25/63

34. Den samlede produktion må ikke overstige 474 DE, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om afsætning af husdyrgødning fra bedriften til biogasanlægget, eller at der er udarbejdet en 16-tillæg til miljøgodkendelse for de arealer, hvorpå gyllen skal udbringes. 6.1.2 Beskrivelse og vurdering af afsætning af husdyrgødning I etape 2 afsættes 90,5 DE til biogasanlæg. Aalborg Kommune vurderer, at ved at afsætte husdyrgødning, kan husdyrbruget overholde harmonireglerne. 6.2 Flydende husdyrgødning 6.2.1 Vilkår for gyllebeholdere og håndtering af gylle 35. Ændringer i opbevaringskapaciteten, både i opadgående og nedadgående retning, skal godkendes af tilsynsmyndigheden, før ændringen foretages. 36. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 37. Gyllebeholderens telt skal lukkes igen umiddelbart efter endt omrøring og udkørsel. Skader på den faste overdækning skal straks repareres, således at overdækningen altid er helt tæt. 38. Påfyldning af gylle skal ske fra gyllevogn med påmonteret suge/pumpetårn. 6.2.2 Beskrivelse af gyllebeholdere og håndtering af gylle I den tidligere godkendte produktion var der 2 gyllebeholdere. En på 1548 m 3 og en på 3000 m 3, placering kan ses på bilag 1. Den lille beholder lå så tæt på vandløbet, at den skulle afvikles senest 1. januar 2017. Derfor skulle der senest i 2016 opføres en ny beholder på 3000 m 3 med teltoverdækning. Dette er sket. Den eksisterende beholder på 3000 m 3 er ligeledes forsynet med fast overdækning (telt). Der er dermed ikke tilførsel af regnvand til beholderne. Dette reducerer antallet af transporter i forbindelse med udkørsel af gyllen. Overdækningen reducerer også ammoniakfordampningen. Beholderne tømmes ca. en gang årligt for inspektion og vedligeholdelse. Gyllen omrøres kun forud for udkørsel. Beholderne ligger under 100 m fra vandløbet og får derfor lavet eftersyn hvert 5. år for kontrol af, om der skulle være tegn på begyndende utætheder. Begge beholdere er forsynet med overløbsalarm. Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderne. Der anvendes gylleudbringningssystem med udstyr med tilbageløb, dvs. beholderne tømmes vha. sugetårn på gyllevogn. Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning i etape 1 og 2 henholdsvis 8000m 3 og 10.440 m 3 gylle. Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. Direkte nedbør er fratrukket, da beholderne er overdækkede. Ifølge ansøgningsmaterialet giver det en opbevaringskapacitet for husdyrbruget på henholdsvis 11 og 8,4 mdr. for etape 1 og 2. Den overskydende mængde i etape 2 fragtes til den nye gyllebeholder på Djørupvej 16 eller direkte til biogasanlæg, primært i løbet af vinteren. 26/63

Opbevaringsanlæg Byggeår Kapacitet (m 3 ) Overdækning Pumpesystem fra beholder til gyllevogn Gyllebeholder gl. 2006 3.000 Telt Sugetårn - maskinstation Gyllekanaler 700 Gyllebeholder ny 2015 3.000 Telt Sugetårn - maskinstation I alt 6.700 Oversigt over gyllebeholdere 6.2.3 Vurdering af gyllebeholdere og håndtering af gylle Begge eksisterende beholdere ligger i umiddelbar nærhed af et vandløb, og derfor er der behov for yderligere forholdsregler for at forebygge læk til vandløbet. Med gyllealarm og afviklingsplan overfyldes husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. Tillige med hyppigere beholderkontrol og ingen fast pumpe vurderer Aalborg Kommune, at der er taget tilstrækkelige forholdsregler. Beholderbarrieren i forbindelse med den nye gyllebeholder vil sikre at de miljømæssige konsekvenser af et evt. uheld bliver mindst mulige. Aalborg Kommune vurderer, at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 6.3 Fast husdyrgødning 6.3.1 Vilkår til opbevaring af fast gødning/dybstrøelse 39. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 40 meter fra overdrevet vest for ejendommen (markeret som Pkt.5, overdrev i bilag 11). 6.3.2 Beskrivelse af fast gødning/dybstrøelse Fast gødning fra stalde med hyppig udmugning som f.eks. kalvebokse opfylder ikke husdyrgødningsbekendtgørelsens krav og må ikke straks lægges i markstak. Det lægges derfor på møddingsplads med fast bund, indtil det udbringes i marken som husdyrgødning og bliver pløjet ned. Møddingen overdækkes, med mindre der er daglig tilførsel, jf. reglerne i husdyrbekendtgørelsen. Møddingspladsens placering fremgår af bilag 1. Kompostlignende dybstrøelse med et tørstofindhold på mindst 30 % kan opbevares i markstak. Oplaget opfylder afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsen, og er overdækket med et vejrbestandigt, lufttæt materiale straks efter etablering, således at der ikke er risiko for forurening af overflade- og grundvand. Vest for ejendommen ligger et naturareal, som er registreret som beskyttet surt overdrev. Arealet fremgår af bilag 11 og er mærket Pkt.5, overdrev. Arealet blev besigtiget d. 3. september 2008, hvor der bl.a. blev fundet almindelig hvene, tormentil, krat-fladbælg, vellugtende gulaks, 27/63

liden klokke, eng-havre, djævelsbid, hedelyng, lyng-snerre, fåre-svingel, tandbælg og blåmunke. Naturtilstanden for arealet er beregnet til at være moderat 6. Det vurderes, at tålegrænsen for overdrevet ligger omkring 15 kg N/ha/år. Arealet betegnes som kategori 2 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrundsbelastningen i området er 13,4 kg N/ha/år 7, derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. Punkt nr. Naturtype Afstand fra anlæg m Merdeposition kg N/ha/år Total deposition fra bedriften kg N/ha/år Total deposition fra bedrift + baggrund kg N/ha/år 5 Surt overdrev 40 (fra markstak) 0,8 0,9 14,3 Beregning af ammoniakdeposition på 3 beskyttet natur omkring markstakken. Der er lavet en worst case beregning, idet der er regnet med at markstakken indeholder 100 % af den faste gødning. Jf. Husdyrgødningsbekendtgørelsen må kompost eller kompostlignede dybstrøelse højest ligge samme sted i 12 måneder og må ikke placeres samme sted inden for de følgende 5 år. 6.3.3 Vurdering af fast gødning/dybstrøelse Ifølge beregningerne ovenfor ligger den totale kvælstof deposition for overdrevet i punkt 5 under den estimerede tålegrænse, og under ammoniakbeskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven, under forudsætning af at markstakken ikke må ligge tættere end 40 m på overdrevet. Der er derfor sat vilkår om dette. Aalborg Kommune vurderer derudover, at når Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler overholdes, giver opbevaring af fast gødning ingen væsentlige gener for omgivelserne eller forringelser af naturområdernes tilstand. 6.4 Udbringning af husdyrgødning 6.4.1 Beskrivelse af udbringning af husdyrgødning Bilag 6 viser bedriftens arealer, herunder de udbringningsarealer, der indgår i ansøgningen. Husdyrgødning udbringes ikke på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. Bilag nr 8 viser kort over områder med 200 m zone. Normalt udbringes der ikke husdyrgødning i weekends. Kjeld Villadsen forbeholder sig dog muligheden for at køre husdyrgødning ud i weekends, hvis der har været ekstraordinære vejrforhold, som har hindret udkørsel i en lang periode. Dette forbehold tages for i disse specielle situationer at optimere udbringningen i forhold til planternes optagelse af husdyrgødningens næringsstoffer og herunder at mindske ammoniakfordampningen og lugtemissionen. 6.4.2 Vurdering af udbringning af husdyrgødning Aalborg Kommune vurderer, at ved overholdelse af Husdyrgødningsbekendtgørelsens generelle regler giver udbringningen af husdyrgødning ingen væsentlige gener for omgivelserne. Af de generelle regler fremgår blandt andet; 6 tilstandsklasse 3 ud af 5, jf. faglig rapport fra DMU nr. 792: Naturtilstand på terrestrisk naturarealer - besigtigelse af 3-arealer 7 jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012 28/63

at flydende husdyrgødning og fast gødning, der udbringes på ubevoksede arealer, skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer. Kan dette, grundet uforudseelige omstændigheder, ikke lade sig gøre, skal nedbringningen finde sted, så snart det er muligt, at husdyrgødning, ensilagesaft og restvand ikke må udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller restvandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl og at flydende husdyrgødning ikke må udbringes på stejle skråninger med en hældning på mere end 6 ned mod vandløb, søer over 100 m2 eller fjorde inden for en afstand af 20 m fra vandløbets, søens eller fjordens øverste kant. 6.5 Anden organisk gødning Der anvendes ikke anden organisk gødning, f.eks. spildevandsslam, kartoffelfrugtsaft eller lignende. Ensilageopbevaring 6.5.1 Vilkår til opbevaring af ensilage 40. Placering af ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder skal indtegnes på kortbilag og fremvises tilsynsmyndigheden på forlangende. 41. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. 6.5.2 Beskrivelse af opbevaring af ensilage Ensilagen opbevares i eksisterende køresiloer. I forbindelse med etape 2 opføres en køresilo mere. Placeringen fremgår af bilag 1. Der bliver normalt ikke opbevaret grovfoder i markstak, men det kan dog forekomme. Når etape 1 henholdsvis 2 er gennemført forventer Kjeld Villadsen, at det årlige forbrug af ensilage på Gammel Overgård vil være på ca. 1.500.000/2.300.000 FE. Den totale mængde, der opbevares, kan være større, specielt i år med en god grovfoderhøst 6.5.3 Vurdering af opbevaring af ensilage Af de generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår, at ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder, må højst være placeret på samme sted i 24 måneder. Der skal derefter gå 5 år, før ensilage igen må placeres på samme sted. Aalborg Kommune vurderer, at såfremt forskrifterne for opførelse af ensilageplads/plansilo overholdes samt reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen giver opbevaring af ensilage ingen væsentlige gener for omgivelserne. 29/63

7 Forurening og andre gener fra husdyrbruget 7.1 Ammoniakpåvirkning og gener fra husdyrbruget 7.1.1 Ammoniak og natur Kvælstof, der blandt andet deponeres via luften, er et begrænsende næringsstof for mange sårbare økosystemer. Ekstra tilførsel af kvælstof til sårbare økosystemer kan derfor resulterer i væsentlige tilstandsændringer. Udvidelse af husdyrproduktioner kan give anledning til udslip af kvælstof i form af ammoniak og påvirke naturtyper i det åbne land. Særligt næringsfattige naturområder er følsomme overfor forøget ammoniaknedfald. Ammoniakfordampningen pr. dyreenhed kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af dyreart, fodring, staldindretning, udbringningsmetode, renholdelse m.v. Kravet om reduceret ammoniaktilførsel til følsom natur sker i henhold til reglerne i bilag 3 i Bekendtgørelse nr. 291 af 06/04/2011 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilladelse og tillæg m.v. af husdyrbrug. RAMSAR-områder, fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i et sammenhængende europæisk, økologisk netværk, som betegnes Natura 2000. Bevaringsmålsætningen for Natura 2000-områder er at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, områderne er udpeget for. Ifølge bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter skal kommunen, før der træffes afgørelse i medfør af bl.a. husdyrlovens 10, 11 og 12, foretage en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Vurderingen tager udgangspunkt i et Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag. Såfremt en konkret vurdering ikke med sikkerhed kan fastslå, at der ikke vil være væsentlige negative konsekvenser for naturtyper og/eller arter kan projektet ikke gennemføres. Udpegningsgrundlaget for habitatområderne findes på følgende link http://www.blst.dk/natura2000/habitat/udpegningsgrundlag/ 7.1.2 Beskrivelse af ammoniakfordampning fra anlægget Der er indsendt 4 skemaer for beregning af bedriftens ammoniakemission. For det første er hver etape er vurderet såvel i forhold til nuværende godkendte dyrehold. Dernæst er der lavet en vurdering hvor samtlige udvidelser foretaget på bruget siden 2007, er medregnet. Kun den samlede udvidelse til 564 DE er vurderet nedenfor, da denne giver den største belastning og dermed er en worst-case-beregning. Den samlede udvidelse i de to etaper medfører et fald i ammoniakfordampningen på 282 kg N/år, så husdyrbrugets samlede emission bliver 2828 kg N/år (skema 79645). I forhold til 2007 medfører udvidelsen en stigning i ammoniakfordampningen på 947 kg (skema 78255). Beregningerne viser, at det generelle krav for ammoniakreduktion er overholdt for både etape 1 og 2. 30/63

I vurderingerne er også den faste husdyrgødning fra husdyrbruget på Djørupvej 16 medtaget, idet den forventes at blive opbevaret på møddingspladsen på Pindstrupvej 5, når udvidelsen på Djørupvej er foretaget. Anlægget ligger lige øst for nærmeste natura 2000-område og flere af udbringningsarealerne ligger indenfor dette natura 2000-område. 7.1.3 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende i Natura 2000- område Det nærmeste natura 2000-område, er natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der ligger 1100 m vest for anlægget, se bilag 11. Det vurderes, at et enkelt areal (punkt 1) med habitatnaturtypen grønsværklit (2130) er relevant for denne vurdering. Andre arealer med habitatnatur ligger længere væk end det udvalgte punkt, og bliver derved påvirket i mindre grad. Der er lavet beregninger af totaldepositionen af luftbåren ammoniak. Punkt nr. Naturtype Afstand fra anlæg m Merdeposition kg N/ha/år Total deposition fra bedriften kg N/ha/år Total deposition fra bedrift + baggrund kg N/ha/år 1 Grønsværklit 1100 0,0 0,1 12,9 Beregning af ammoniakdeposition på nærmeste habitatnatur i natura 2000-område. Natura 2000-områdets lysåbne habitatnaturtyper er blevet kortlagt af Miljøcenter Aalborg og oplysningerne om denne kortlægning er hentet fra http://www.miljoeportal.dk/. Beregningspunkt 1 ligger på et areal, der er registreret som grå klit og grønsværklit (habitatnaturtype 2130) vest for anlægget. Klitten ligger i natura 2000-område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, og er en del af udpegningsgrundlaget. Naturtypen har en tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år alt efter målsætningen for arealet. For at opnå gunstig bevaringsstatus må den laveste tålegrænse for naturtypen ikke overskrides, hvilket gør at den konkrete tålegrænse for dette naturareal ligger på 10 kg N/ha/år. Arealet ligger i økologisk forbindelse af typen strandengsforbindelser. Arealet betegnes som kategori 1 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrundsbelastningen i området er 12,8 kg N/ha/år 8, og derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. 7.1.4 Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Omkring anlægget på Pindstrupvej 5 ligger der natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Der er udvalgt fire naturarealer, som vurderes at modtage den største påvirkning fra anlægget. De er alle kortlagt som naturtypen surt overdrev (punkt 2, 3, 4 og 5). Ammoniakdepositionen til naturarealerne er beregnet nedenfor. Punkt nr. Naturtype Afstand fra anlæg m Merdeposition kg N/ha/år Total deposition fra bedriften kg N/ha/år Total deposition fra bedrift + baggrund kg N/ha/år 2 Surt overdrev 55 1,5 6,8 20,4 3 Surt overdrev 180 0,3 1,3 14,1 4 Surt overdrev 245 0,4 1,1 14,5 Beregning af ammoniakdeposition på 3 beskyttet natur omkring anlægget. 8 jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012 31/63

Beregningspunkt 2 ligger på et areal nord for anlægget, arealet er registreret som beskyttet surt overdrev. Arealet blev besigtiget d. 3. september 2008, hvor der bl.a. blev fundet markkrageklo, almindelig hvene, håret høgeurt, liden klokke, knold rottehale, almindelig kamgræs, almindelig pimpinelle og gul snerre. Naturtilstanden for arealet er beregnet til at være ringe 9, og det vurderes, at tålegrænsen for overdrevet ligger omkring 15-20 kg N/ha/år. Arealet betegnes som kategori 3 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Arealet ligger i økologisk forbindelse af typen tørbundsforbindelser. Baggrundsbelastningen i området er 13,6 kg N/ha/år 10 og derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. Beregningspunkt 3 ligger på et areal nordvest for anlægget og arealet er registreret som beskyttet surt overdrev. Arealet blev besigtiget d. 3. september 2008, hvor der bl.a. blev fundet vellugtende gulaks, almindelig hvene, fåre-svingel, tandbælg, tormentil, håret høgeurt, liden klokke, knold ranunkel, djævelsbid, almindelig pimpinelle og hjertegræs. Naturtilstanden for arealet er beregnet til at være moderat 11, det vurderes, at tålegrænsen for overdrevet ligger omkring 15 kg N/ha/år. Arealet betegnes som kategori 3 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Arealet ligger i økologisk forbindelse af typen tørbundsforbindelser. Baggrundsbelastningen i området er 12,8 kg N/ha/år 12 og derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. Beregningspunkt 4 ligger på et areal sydvest for anlægget, arealet er registreret som beskyttet surt overdrev. Arealet blev besigtiget d. 3. september 2008, hvor der bl.a. blev fundet almindelig hvene, tormentil, krat-fladbælg, vellugtende gulaks, håret høgeurt, liden klokke, knold ranunkel, almindelig kamgræs, almindelig kællingetand, hunde-viol og gul snerre. Naturtilstanden for arealet er beregnet til at være god 13 og det vurderes, at tålegrænsen for overdrevet ligger omkring 10-15 kg N/ha/år. Arealet betegnes som kategori 3 natur jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Baggrundsbelastningen i området er 13,4 kg N/ha/år 14 og derudover tilføres naturarealet ikke kvælstof. 7.1.5 Vurdering af påvirkningen fra anlægget Aalborg Kommune har opgjort, at der ikke ligger andre husdyrbrug i nærheden af beregningspunkt 1. Dette betyder, at det fastlagte beskyttelsesniveau for grønsværklitten i punkt 1 er en maksimal totaldeposition på 0,7 kg N/ha/år. Aalborg Kommune kan på den baggrund konstatere, at det ansøgte projekt, når dette sammenholdes med antallet af andre husdyrbrug i nærheden, overholder ammoniakbeskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven. Ifølge beregningerne vil der komme en merdeposition fra anlægget på 1,5 kg N/ha/år i punkt 2. Den samlede kvælstofdeposition på overdrevet i punktet ligger lige over tålegrænseintervallet, og det ligger inden for økologisk forbindelse samt blå-grøn struktur. Naturkvaliteten på arealet er dog lav, og ud over de nævnte er der ingen særlige udpegninger i kommuneplanen på arealet. På denne baggrund vurderes det, at Aalborg Kommune ikke vil stille krav til en maksimal N-merdeposition med udgangspunkt i dette naturareal. 9 tilstandsklasse 4 ud af 5, jf. faglig rapport fra DMU nr. 792: naturtilstand på terrestrisk naturarealer - besigtigelse af 3-arealer 10 jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012 11 tilstandsklasse 3 ud af 5, jf. faglig rapport fra DMU nr. 792: naturtilstand på terrestrisk naturarealer - besigtigelse af 3-arealer 12 jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012 13 tilstandsklasse 2 ud af 5, jf. faglig rapport fra DMU nr. 792: naturtilstand på terrestrisk naturarealer - besigtigelse af 3-arealer 14 jf. rapport nr. 73 fra DCE, atmosfærisk deposition 2012 32/63

Ifølge beregningerne ligger den totale kvælstof deposition for overdrevene i punkt 3 og 4 under den estimerede tålegrænse, og under ammoniakbeskyttelsesniveauet i bilag 3 i bekendtgørelsen til husdyrloven. Aalborg Kommune vurderer samlet set, at husdyrbrugets forøgede ammoniakemission ikke vil medføre væsentlige virkninger på naturområder omfattet af lovens 7 og 23. Det er samtidig kommunens vurdering, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en skærpelse af de generelle beskyttelsesniveauer, som findes for natur. Aalborg Kommune vurderer, at det fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at det ansøgte projekt ikke har skadelige virkninger på internationale naturbeskyttelsesområders integritet og overordnede bevaringsmålsætning. For den øvrige natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i eller udenfor Natura 2000-området vurderes det, at der ved overholdelse af ovenforstående vilkår ikke vil ske en væsentlig påvirkning ved gennemførelse af det samlede projekt. 7.1.6 Beskrivelse af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til anlæg Det fremgår af habitatbekendtgørelsens 11, stk. 1, jf. 8, at der ikke må gives tilladelse, dispensation, godkendelse mv., hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistearter eller særlige ansvarsarter omkring anlægget eller på udbringningsarealerne. Enkelte arter omfattet af bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealerne i området omkring anlæg og udbringningsarealer. Det vurderes, på baggrund af Faglig rapport nr. 635 fra DMU, samt kommunens kendskab til området, at gælde for arterne nævnt i skemaet. Navn Registreret forekomst Udbredelsesområde Damflagermus X Vandflagermus X Sydflagermus X Odder X Markfirben X Stor vandsalamander X Spidssnudet frø X Strandtudse X Arter der kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på udbringningsarealerne og omkring anlægget Det vurderes, at godkendelsen af anlægget og arealerne til udbringning ikke vil beskadige eller ødelægge leve-, yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, rødlistearter eller ansvarsarter. Vurderingen er foretaget på baggrund af tilgængelige data over fund af arter (Aalborg Kommunens egne registreringer og Naturdata i Danmarks Miljøportal). 7.2 Teknik til reduktion af ammoniakfordampning og fosforindhold i gødningen 33/63

7.2.1 Beskrivelse af fodervalg Der er fokus på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i samarbejde med en kvægkonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for kvægfodring. Til det formål tages der analyser af alt grovfoder, så foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. Foderplanlægningen optimeres ved at foretage en-dagsfoderkontroller (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. 7.2.2 Vurdering af fodervalg Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige. Fodringen er ikke anvendt som virkemiddel og der stilles derfor ingen vilkår vedr. foderets indhold af protein og fosfor 7.2.3 Vilkår til spalteskrabere 42. I staldafsnit med spalter skal der være installeret spalteskrabere. Skraberen skal være forsynet med timer. 43. Der skal dagligt foretages skrabninger hver fjerde time. I perioder, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver fjerde time i det tidsrum, køerne er på stald. 44. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal rengøres manuelt mindst 2-3 gange dagligt. 45. I stald 3, bilag 1(ungdyrstalden) med kanal og linespil skal der foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time. Skraberen skal være forsynet med timer. 46. Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Ved driftsstop skal skaden udbedres og systemet skal hurtigst muligt være i drift igen. 7.2.4 Beskrivelse af spalteskrabere I kviestalden er der spalter med linespil og skraber oven på spalterne. Dette staldsystem har det laveste mulige ammoniaktab, nemlig 4 %. I kostalden er der skrabere oven på spalterne. Skrabning af spaltegulvet i kostalden giver en reduktion af ammoniakfordampningen på 25 %, når der skrabes hver 4. time. I kviestalden, hvor der også er linespil under spalterne, er reduktionen på 33 %. Spalteskraberne reducerer sammenlagt ammoniakfordampningen med 768 kg N/år i etape 1 og 866 kg N/år i etape 2. Der sker dagligt kontrol af spalteskraberne. De bliver renset og smurt efter behov. Servicering foregår ca. en gang årligt. Ved driftsstop bliver der tilkaldt operatør. 7.2.5 Vurdering af spalteskrabere Kommunen vurderer, at anvendelse af spalteskrabere jævnfør ovenstående vilkår vil give den beregnede reduktion af ammoniakfordampningen. 34/63

7.3 Lugt 7.3.1 Vilkår til lugt fra dyreholdet 47. Husdyrbruget skal drives og renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 48. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften af husdyrbruget giver anledning til væsentligt flere lugtgener for de omkringboende end forventet, skal husdyrbruget lade udarbejde en handlingsplan for at nedbringe lugtgenerne, herunder evt. at foretage lugtmålinger. Inden dokumentationsprogrammet iværksættes skal det godkendes af tilsynsmyndigheden, og undersøgelsens omfang vil efter konkret vurdering blive fastsat af tilsynsmyndigheden. Alle udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 49. Viser ovennævnte dokumentation, at der er væsentlige lugtgener, skal de afhjælpende foranstaltninger udføres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 50. Kravet om dokumentation af lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viste, at lugtemissionen ikke kan overholdes. 7.3.2 Beskrivelse af lugt fra dyrehold Den primære kilde til lugt fra dyrehold er staldluftventilation. Der foreligger kun systematiske og anvendelige målinger/oplysninger om lugt fra staldanlæg. Vurderingen af lugt i forhold til omkringboende vurderes derfor udelukkende ud fra staldanlæg til dyrehold. Lugtgener fra opbevaringsanlæg samt ved udbringning indgår ikke i lugtberegningerne og håndteres derfor primært ved hjælp af generelle regler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen (tæt overdækning af mødding uden daglig tilførsel samt flydelag eller tæt overdækning af gyllebeholdere beskrevet i tidligere afsnit). Tabellen viser de beregnede geneafstande og aktuelle afstande. Geneafstanden måles fra midt på staldanlægget til kant af nærmeste bolig. Beboelsesbygninger på ejendomme med landbrugspligt efter landbrugslovens regler samt beboelsesbygninger, der ejes af driftsherren, medregnes ikke. Lugtgeneafstandene er beregnet som for fuld besætning. Alle eksisterende og nye stalde indgår i beregningen. Lokalitet/område Ukorrigeret geneafstand Etape 1 Ukorrigeret geneafstand Etape 2 Vægtet(aktuel) gns.afstand Nærmeste område Enkelt bolig/erhverv 87 m 93 m Over 230 m Djørupvej 8 Samlet bebyggelse 190 m 215 m Over 800 m Bislev Byzone, sommerhusområde 278 m 322 m Over 2,5 km Sebberund Resultat af lugtberegning i husdyrgodkendelse.dk Dyreholdets lugtafgivelse er i husdyrgodkendelse.dk beregnet med den nye beregningsmodel. I beregningerne indgår afstand til den pågældende lokalitet/område samt hvor meget det lugter fra de enkelte. 35/63

Oversigtskort med angivelse af afstand til de nærmeste naboer findes som bilag 5. 7.3.3 Vurdering af lugt fra dyrehold Beregningerne angiver den geneafstand, som er udtryk for den højeste beskyttelse af naboerne. Lugtberegninger viser, at husdyrbruget efter udvidelsen ikke vil være til gene for omkring-boende, fordi den korrigerede geneafstand er kortere end vægtet gennemsnitsafstand. Beregningerne forudsætter, at der er god staldhygiejne. Det vurderes, at de stillede vilkår sikrer, at staldhygiejne og staldventilation ikke giver anledning til at lugten fra husdyrbruget er anderledes/værre end hvad der normalt forekommer fra denne type husdyrbrug. 7.4 Fluer og skadedyr 7.4.1 Vilkår for flue- og skadedyrsbekæmpelse 51. Der skal på husdyrbruget foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for fluebekæmpelse. 52. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for ophold af skadedyr (rotter m.v.). Beskrivelse af flue- og skadedyrsbekæmpelse Der opretholdes generelt en god hygiejnisk standard og der foretages jævnlig oprydning, af fx. foderspild og plastik. Der lukkes af til foderopbevaring. Fluebekæmpelse udføres efter behov med kemiske midler og der udsættes rovfluer i gyllekanalerne. Rottebekæmpelse udføres af Mortalin. Der er opstillet rottekasser omkring staldbygningerne. De tilses ca. 2 gange om året. 7.4.2 Vurdering af flue- og skadedyrsbekæmpelse Herefter er det kommunens vurdering, at husdyrbrugets skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende og at der ikke er behov for at stille yderligere vilkår. 7.5 Transport 7.5.1 Beskrivelse af transport Antallet af transporter vil være uændret i henhold til nudriften mht. afhentning af mælk og dyr samt levering af foder og dyr, dog vil der blive transporteret mere pr. gang. Der afhentes mælk hver anden dag kl. 19. Dette tidspunkt kan ændre sig, hvis mælkeruten bliver ændret. Foderlevering sker ca. 3 gange om måneden. Tidspunkt for foderlevering vil typisk være kl. 7.00-19.00. 36/63

Afhentning af dyr til slagtning/destruktion sker ca. 2 gange om måneden. Tidspunkt for afhentning af dyr vil typisk være 4.00 10.00. Levering af dyr til husdyrbruget sker ca. 2 gange om måneden. Tidspunkt for levering af dyr vil typisk være 4.00-10.00. Transportveje fra husdyrbruget til udbringningsarealerne er indtegnet på bilag 9. Der er ikke transport med traktor gennem tæt beboede områder på ruten. Udbringning af gylle sker med 25 m 3 -vogn. Der bliver produceret henholdsvis 8000 og 10.000 m 3 gylle i de to etaper, svarende til at der skal udbringes 320 og 400 vognlæs gylle. Der bliver i etape 1 produceret 261 tons dybstrøelse, som skal køres ud med en 10 tons vogn. Det vil sige antallet af transporter bliver 26. I etape 2 vil antallet af transporter med dybstrøelse øges med 16 og der også være 81 flere transporter med lastbil, som kan medbringe 30 tons ad gangen. Udbringningen sker normalt på hverdage og inden for normal arbejdstid. Egen foderproduktion (ensilage) køres på 40 m 3 -vogne. Antallet af transporter vil derfor blive ca. 225 henholdsvis 345 i de to etaper. Ensilering sker normalt på hverdage. 7.5.2 Vurdering af transport Aalborg Kommune vurderer, at transport til og fra husdyrbruget ikke giver væsentlige gener for naboer og øvrige boligområder ud over hvad man kan forvente af denne type husdyrbrug. 7.6 Støj 7.6.1 Vilkår for støj 53. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder generne væsentlige. 54. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter, som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. 55. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelsen eller dennes opholdsarealer: Områdetype Man-fre kl. 7-18 Lørdag kl. 7-14 Man-fre kl. 18-22 Lør kl. 14-22 Søn- og helligdag kl. 7-22 Alle dage kl. 22-7 Alle dage kl. 22-7 Det åbne land (inkl. landsbyer og landbrugsarealer) Gns. værdi over referencetidsrummet Gns. værdi over referencetidsrummet 55 db(a) 45 db(a) 40 db(a) Gns. værdi over referencetidsrummet Maksimal værdi 55 db(a) Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984. 37/63

7.6.2 Beskrivelse af støj Der kan forekomme støjgener fra: Malkeanlæg. Foderindblæsning. Der sker indblæsning af foder og træpiller. Korntørring. Der er et mindre korntørringsanlæg på anlægget. Foderanlæg. Der kan forekomme støj fra blandevogn, det forventes dog ikke, at disse gener vil være generende uden for anlægget. Blanding af foder sker normalt i foderladen. Udbringning af gylle og hjemkørsel af grovfoder. Driftsperiode for støjkilder: Malkeanlægget anvendes 2 gange dagligt. Korntørringsanlæg vil være i brug i høstperioden. Foderindblæsning sker i dagtimerne. Placeringen af støjkilderne medvirker dog til, at støjgener herfra vil være minimale. 7.6.3 Vurdering af støj Der er ikke tidligere modtaget klager over støj fra husdyrbruget. Da anlægget ligger i god afstand fra omkringboende, vurderer Aalborg Kommune, at øget støj i forbindelse med udvidelsen ikke vil give væsentlige gener. Skulle der alligevel opstå støjgener i forbindelse med husdyrbruget, er der mulighed for at stille krav om undersøgelse af dette. 7.7 Støv 7.7.1 Vilkår for støv 56. Driften må ikke medføre støvgener uden for husdyrbrugets arealer. 7.7.2 Beskrivelse af støv Støv kan forekomme ved fodring og blanding af foder. Fodring og blanding af foder sker hver formiddag mellem kl. 8 og 12. 7.7.3 Vurdering af støv Det forventes ikke, at støv giver anledning til væsentlige gener for omgivelserne, og det vurderes ikke at være nødvendigt, at stille yderligere vilkår vedr. støv. 7.8 Lys 7.8.1 Beskrivelse og vurdering af lys Lys ved tankrummet er med bevægelsessensor. Halogenlys ved kalvehytterne er tændt ved fodringsperioderne (2 gange dagligt, morgen og aften). Der er ikke lys i kalvehytterne om natten. Aalborg Kommune vurderer, at udendørsbelysningen ikke giver anledning til lysgener for naboer eller trafik, og der er således ikke behov for at stille vilkår herom. 38/63

8 Arealerne 8.1 Generelt om påvirkning af vandmiljøet med næringsstoffer Kvaliteten af vandmiljøet i søer, fjorde og indre farvande er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer. Forureningen medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som fx søsalat. Ved store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetation, som fx ålegræs, reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Generelt tilføres markerne flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Derfor vil en etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug som regel give anledning til et øget tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Transporten fra udbringningsarealer kan ske via udvaskning til grundvandet, som dernæst føder vandløb og søer eller via overfladeafstrømning direkte til vandløb og søer. I sidste ende ender næringsstofferne i fjorde og kystnære områder, i sjældnere tilfælde i søer. Udvaskning til grundvandet er den primære tabsvej for kvælstof, mens fosfor som er tungtopløseligt, i højere grad er knyttet til jordpartikler end kvælstof, og dermed også i højere grad tabes til vandmiljøet via erosion på vandløbsnære marker. Vandområderne har forskellig følsomhed over for kvælstof og fosfor. De fleste søer er følsomme over for en øget tilførsel af fosfor, mens fjorde og kystnære områder er følsomme over for begge næringsstoffer på forskellige tider af året. Vandløb regnes generelt ikke for at være følsomme over for en øget belastning med næringsstoffer. Deres funktion er primær som transportvej for næringsstoffer mellem udbringningsarealer og slutrecipient. Dog kan overfladisk afstrømning af husdyrgødning og andet organisk materiale direkte til vandløbene have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbsfaunaen. Tabet af næringsstoffer til vandmiljøet kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængig af udbringningsmetode, jordbundsforhold, jordens reduktionskapacitet, fosformætningsgraden m.v. 39/63

8.1.1 Vilkår til udbringningsarealerne 57. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 206,7 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 5. 58. På husdyrbrugets udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 2,17 DE/ha. pr. planår i etape 1 (1/8-31/7) og 2,29 DE/ha pr. planår i etape 2 (1/8-31/7) i kvæggylle og dybstrøelse. 59. Der må ikke tilføres husdyrbrugets arealer anden organisk nitrat- eller fosforholdig gødning som f.eks. affald. 60. I etape 1 skal der på husdyrbrugets samlede udbringningsarealer anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er mindst 10 % ekstra i forhold til de generelle regler for en kvægejendom med op til 2,3 DE/ha. Dette svarer med de nugældende regler til 70+10 % af harmoniarealet. 61. I etape 2 skal der på husdyrbrugets samlede udbringningsarealer anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er mindst 13,5 % ekstra i forhold til de generelle regler for en kvægejendom med op til 2,3 DE/ha. Dette svarer med de nugældende regler til 70+13,5 % af harmoniarealet. 62. Markerne 37-0 og 31-0 beliggende i fosforklasse 2 (lavbundsarealer) og som afvander til Natura2000-område må ikke drænes/grøftes med mindre det kan dokumenteres, at fosforoverskuddet ikke overstiger 2 kg/ha. Markernes beliggenhed fremgår af bilag 7. 8.1.2 Beskrivelse af udbringningsarealerne Bilag 5 er oversigtskort over de arealer, der indgår i ansøgningen, herunder forpagtede/ejede arealer. Bedriften omfatter i dag betydelige naturarealer, nemlig ca. 25 ha. Særlig vigtige er arealerne langs Vøvelbæk og arealerne i Natura 2000-området. Til husdyrbruget hører 206,7 ha ejede eller forpagtede udbringningsarealer. På de ejede og forpagtede arealer udbringes i etape 1 gylle og dybstrøelse svarende til 2,17 DE/ha svarende til i alt 448,4 DE. I Etape 2 udbringes 2,29 DE/ha svarende til i alt 474 DE. 8.1.3 Beskrivelse af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand Ca. 182 ha afvander til Halkær Bredning mens de resterende 25 ha afvender til Nibe-Gjøl Bredning. Alle markerne er omfattet af nitratklasse 3, hvilket betyder, at arealernes evne til at denitrificere er ringe. Husdyrloven stiller derfor krav til den maksimale kvælstofudvaskning. I etape 1 er kravet beregnet til 49,2 kg N/ha og i etape 2 til 49,7 kg N/ha. Ansøger opfylder kravet i henholdsvis etape 1 og etape 2 ved at have et sædskifte hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er 10 % henholdsvis 13,5 % ekstra i forhold til de generelle regler for en kvægejendom med op til 2,3 DE/ha. Der er ingen større særskilt målsatte søer inden for projektet. 40/63

8 ha delarealer (markerne 34-0b, 17-0, 38-2, 36-0 og 38-1) ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Mark 34-0b ligger desuden i indvindingsopland til Halkær Vandværk. Beregningerne med det K-12 sædskifte, der er angivet i ansøgningen samt den omtalte ekstra andel med roer, græs og græsefterafgrøder viser en reduktion i nitratudvaskningen fra arealerne i den ansøgte drift. I begge etaper bliver udvaskningen mellem 41 og 52 mg nitrat/l afhængig af jordtype. Udvaskningen ligger desuden under udvaskningen fra en tilsvarende planteavlsbedrift. 8.1.4 Vurdering af nitratudvaskning til overfladevand og grundvand Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at kravet vedr. udvaskning til overfladevand er overholdt. Loven fastlægger, at hvis udvaskningen af kvælstof fra rodzonen beregnes til at være over 50 mg nitrat/l i nudrift, må den ikke stige i den ansøgte produktion. Kravet vedr. grundvand er således overholdt. 8.1.5 Beskrivelse af fosforudledning til overfladevand For Limfjordsoplandet vurderes, at langt den største del af det samlede fosfortab kommer fra drænede lavbundsarealer. Mens en væsentlig lavere andel kommer tabet fra erosionstruede arealer og drænede højbundsarealer. Drænede risikojorder vil især sige lerjorder med makroporer. Udvaskningstabet fra de øvrige drænede mineraljorder og grundvandsafstrømningen af fosfor er relativt lave målt pr. hektar og må anses for at være meget svært at påvirke 15. Drænede lavbundsjorde, som er klassificeret som okkerklasse 1, kan dog have en forøget bindingskapacitet som følge af højt jernindhold 16. Alle arealer er beliggende i fosforfølsomt område, der afvander til Natura 2000. Hele eller dele af arealerne 35-0, 37-0, 31-0, 36-0, 38-1og 38-2 er klassificeret som P-klasse 2, idet de ligger i lavbundsområde. Heraf er markerne 36-0, 38-1og 38-2 drænede og dermed er der beregnet et skærpet krav til fosforudvaskning. Markerne 37-1 og 31-0 er ikke drænede. Hvis disse ønskes drænet, skal den samlede fosfortildeling til arealerne reduceres, således at lovens krav om fosforoverskud stadig overholdes. Krav overholdt Nedenstående tabel viser resultaterne fra beregning af ejendommens fosforoverskud i de to etaper. etape P tilført P fra- P over- P tilladt over- Evt. yderligere ført skud skud reduktion 1 27,7 Kg 25,4 Kg 2,2 Kg/ha 3,8 Kg P/ha -327 kg P Ja 2 28,9 Kg 25,4 Kg 3,5 Kg/ha 3,5 Kg/ha/år -3,7 kg P Ja IT-ansøgningens oplysninger om bedriftens fosforemission. Ingen af ejendommens arealer er oversvømmelsestruede eller skråner direkte ned til vandløb eller søer. Der er et mindre erosionstruet areal på mark 7.1, hvor arealet skråner kraftigt. 15 Handlingsplan for Limfjorden. Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 16 Begrænsning af fosfortab fra husdyrbrug. DMU nr. 566 2006 41/63

8.1.6 Vurdering af fosforudledning til overfladevand Beregningerne i Husdyrgodkendelse.dk viser, at kravet om fosforoverskud er overholdt. Da husdyrbrugets arealer ikke kan kategoriseres som fosfor-risikoarealer, vurderer Aalborg kommune, at risikoen for fosfortab fra arealerne er ubetydelig. 8.1.7 Beskrivelse og vurdering af direkte afstrømning til vandløb og søer Den 1. august 2014 trådte loven om randzoner i kraft, ifølge hvilken vandløb og søer, som opfylder en række betingelser er omfattet af lovens krav om forbud mod gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning i en randzone på indtil 7-9 meter fra søens/vandløbets øverste kant. Det drejer sig om vandløb og søer, som enten er: - klassificeret som offentlige efter 9 i lov om vandløb, eller - beskyttet efter 3 i lov om naturbeskyttelse, eller - omfattet af kravet om 2-meter bræmmer i 69, stk.1, i lov om vandløb, eller - som der er fastsat miljømål for i de statslige vandplaner vedtaget i medfør af miljømålsloven (1. generations vandplaner), eller i bekendtgørelser om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning (2. generations vandområdeplaner). En del af husdyrbrugets arealer ligger ved eller i nærheden af Vøvel Bæk og Nørrevad Bæk. Begge vandløb er højt målsat, dvs. A- eller B-målsat og de er målsat som gyde- og ynglevand for laks. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Langs Vøvel Bæk har husdyrbruget nogle naturarealer, som afgræsses af kvier. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl vurderes ikke at udgøre en risiko, såfremt der opretholdes en dyrkningsfri bræmme. Det er kommunens vurdering, at der ved overholdelse af lovgivningens generelle krav om dyrkningsfri bræmmer, samt regler om udbringning af husdyrgødning mm på arealer der skråner mod vandløb vil der ikke kunne ske en væsentlig næringsstofpåvirkning af vandløb og søer i området. 8.1.8 Vurdering af udbringningsarealerne Aalborg Kommune vurderer, at husdyrbruget med de stillede vilkår ikke vil give anledning til en væsentlig miljøpåvirkning af vandmiljøet med næringsstoffer. 8.1.9 Vurdering af påvirkning af marine habitatområder 25 ha afvander til Nibe-Gjøl bredning og 182 ha afvander til Halkær bredning, som begge er en del af Habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Nibe-Gjøl Bredning er for størstedelens vedkommende udpeget som naturtype 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand) eller 1160 (Større lavvandede bugter og vige). Halkær Bredning er udpeget som naturtype 1160 (Større lavvandede bugter og vige). I såvel Halkær som Nibe-Gjøl Bredning findes kvælstof- (og fosfor-) følsomme plante- og dyrearter/naturtyper. 42/63

I Natura 2000 basisanalysen vurderes de marine naturtyper 1110 og 1160 til forsat at være truet af eutrofiering. Det fremgår desuden af Miljøministeriets vandplan for området, at miljømålslovens miljømål god tilstand bl.a. på grund af udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet ikke er opfyldt i området. Kommunen finder derfor, at enhver yderligere tilførsel af næringsstof vil forringe mulighederne for at opnå denne målsætning og bidrage til, at den kumulative påvirkning øges i negativ retning. Før der træffes afgørelse om tilladelse eller godkendelse efter husdyrlovens 10, 11 eller 12, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et væsentligt, jf. habitatbekendtgørelsen. Hvis projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et habitatområde væsentligt, skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets påvirkninger under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Da det ikke kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke det internationale naturbeskyttelsesområde væsentligt har kommunen lavet en konsekvensvurdering, som findes i bilag 10. Heri vurderes tilstanden i området samt det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af vandområdet i forhold til habitatbekendtgørelsen og efter Miljøstyrelsens vejledning. I vejledningen har ministeriet opstillet 2 afskæringskriterier for, hvornår at projekt ikke kan medføre skadevirkning på overfladevande som følge af nitratudvaskning: 1. Påvirkning fra projektet i sig selv. Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug må maksimalt udgøre 5% af den samlede udvaskning til det aktuelle område dog max. 1% hvis der er tale om vandområder der kan karakteriseres som et lukket bassin og/eller er meget lidt eutrofieret. Aalborg Kommune har vurderet, at såvel Halkær som Nibe-Gjøl Bredning kan karakteriseres som lukket bassin. Beregningerne viser, at det ansøgte for såvel kvælstof som fosfor vil udgøre under 1 pct. af den samlede udvaskning til vandområderne. Ifølge afskæringskriteriet vil det ansøgte således ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. 2. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter. Dyretrykket i det aktuelle opland må ikke have været stigende siden 1. januar 2007. Husdyrtrykket i begge vandområder er i perioden 2007-15 stigende. Ansøger har imidlertid ved hjælp af sædskiftet, nedbragt kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne til 49,2 og 49,6 kg N/ha/år i henholdsvis etape 1 og 2. Dette overstiger ikke udvaskningen fra en tilsvarende ikke-husdyrgødet bedrift (planteavlsbrug). Aalborg kommune vurderer derfor, at projektet ikke i kumulation med andre projekter kan påvirke vandområdet negativt med kvælstof. Konklusion På baggrund af ovenstående vurderer kommunen, at projektets udledning af kvælstof og fosfor til Nibe-Gjøl Bredning hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre nogen væsentlig negativ påvirkning af habitatområdet. 43/63

8.2 Påvirkning af natur fra udbringnings- og afgræsningsarealer 8.2.1 Vilkår for påvirkning på natur fra arealer 63. Arealet på udbringningsareal 37-0, der er registreret som strandeng kan ikke anvendes som udbringningsareal 64. Godkendelsen omfatter en række arealer med beskyttet natur, der benyttes som afgræsningsarealer. Husdyrtrykket må maksimalt være 1 DE/ha i de måneder arealerne afgræsses 65. Der må ikke ske tilskudsfodring på de beskyttede arealer 8.2.2 Beskrivelse af påvirkning fra ansøgte udbringningsarealer Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 Udbringningsareal 22-0 og 31-0 overlapper med registreringen af fersk eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 pkt. 4. Arealerne er tidligere blevet godkendt til udbringning af husdyrgødning, hvilket betyder, at denne praksis kan forsætte. Størstedelen af udbringningsareal 37-0 overlapper med registreringen af fersk eng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, pkt. 4. Den del af arealet er tidligere blevet godkendt til udbringning af husdyrgødning, hvilket betyder at denne praksis kan forsætte. En mindre del af arealet overlapper med registreringen af strandeng beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2, pkt. 3. Denne del er ikke tidligere blevet godkendt til udbringning af husdyrgødning. Det vurderes, at udbringning af husdyrgødning på denne del vil være ny praksis, som vil forsage tilstandsændringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med beskyttelsen. Arealet der er registreret som strandeng kan derfor ikke anvendes som udbringningsareal. Der er derfor stillet vilkår om at arealet ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning. Arealet fremgår af bilag 12. Natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og beliggende i Natura 2000-område Udbringningsarealerne 9-0, 31-0, 37-0 og 41-0 ligger indenfor natura 2000-området nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Flere af udbringningsarealerne ligger op til arealer, hvor der er registreret habitatnatur af typen strandeng (1330), som er en del af udpegningsgrundlaget for natura 2000-området. Denne habitatnaturtype vurderes, at være tolerant over for næringsstoffer, og det vurderes derfor, at en udbringning af husdyrgødning på de nævnte udbringningsarealer ikke vil medføre en påvirkning af strandengsarealerne og dermed udpegningsgrundlaget for natura 2000-området. 8.2.3 Vurdering af påvirkningen med ammoniak fra arealer Aalborg Kommune vurderer, at der ikke vil være skadelige virkninger fra udbringningsarealerne på internationale naturbeskyttelsesområders integritet og overordnede bevaringsmålsætning. For den øvrige natur omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 i eller udenfor natura 2000- området vurderes det, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning ved udbringning af husdyrgødning på de ansøgte udbringningsarealer. 44/63

8.2.4 Beskrivelse og vurdering af bilag IV arter og andre beskyttede arter i forhold til arealer Der er ikke kendskab til forekomst af rødlistearter, særlige ansvarsarter eller bilag IV-arter i nærheden af udbringningsarealerne. Det er vurderet, at ingen beskyttede natur arealer, som kunne være leve-, yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter, vil blive påvirket af det ansøgte projekt. På denne baggrund vurderes det, at tillæg af arealerne til udbringning af husdyrgødning ikke vil beskadige eller ødelægge leve-, yngle- eller rasteområder for Bilag IV-arter, rødlistearter eller ansvarsarter. Vurderingen er foretaget på baggrund af tilgængelige data over fund af arter (Aalborg Kommunens egne registreringer, hjemmesiden: www.habitatarter.dk/ og Naturdata i Danmarks Miljøportal). 45/63

9 Bedste tilgængelige teknik (BAT) 9.1 Emissionsgrænseværdi for ammoniak og fosfor Aalborg Kommunes praksis for fastsættelse af BAT-niveau for ammoniak og fosforemission fra anlægget Miljøklagenævnet har afgjort, at kommunerne i sager om tillæg af husdyrbrug efter husdyrbruglovens 11 og 12 skal anvende Miljøstyrelsens Vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak (luftbåret kvælstof) og fosfor opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), ved vurderingen af om det ansøgte lever op til kravet om anvendelse af BAT. Vejledningen til beregningerne hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/landbrug/husdyrgodkendelse/bat/bat-standardvilkaar.htm På baggrund af Miljøstyrelsens vejledning beregnes en samlet maksimal ammoniak emissionsgrænseværdi for hele anlægget efter udvidelsen, som det fastsatte BAT-niveau. I tilfælde, hvor emissionen medfører for høje tilførsler af ammoniak til følsom natur, uanset at BAT-niveauet er opfyldt, vil Aalborg Kommune stille vilkår om yderligere reduktion af ammoniakfordampningen fra anlægget. Ansøger har frit valg med hensyn til valg af godkendte teknikker for opnåelse af BAT-niveauet. I tillægget stilles vilkår, som sikrer at den forudsatte reduktion af ammoniakfordampningen opnås. Når ansøger har redegjort for de teknikker, der indføres så BAT-niveauet overholdes, forlanges ikke redegørelse for fravalg af anden BAT-teknologi. 9.1.1 Beregning af den maksimale ammoniakfordampning Med udgangspunkt i Miljøministeriets vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik for husdyrbrug med konventionel produktion i gyllebaserede staldsystemer 17 har Aalborg Kommune beregnet husdyrbrugets samlede emissionsgrænseværdi. Resultatet ses i tabellerne nedenfor. 17 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), Miljøministeriet, Miljøstyrelsen maj 2011 46/63

Antal Ansøgt dyrehold, tung race Emission opåelig ved anvendelse af BAT, kg NH 3-N pr. årsdyr Samlet ammoniakemission, kg NH 3-N 200 årskøer (sengestald+spalter) 9,8 1960 11 årskøer (dybstrøelse) 11,03 121 25 årskøer (sengestald+spalter+linespil) 7,3 183 138 årsopdræt 6-24 mdr. (sengestald+spalter+linespil) 3,79 522 103 årsopdræt 0-6 mdr. (dybstrøelse) 1,89 195 110 tyrekalve produceret 40-60 kg (dybstrøelse) 0,065 7 Sum for anlægget 2988 Oversigt over beregning af BAT-niveau for anlægget i etape 1. Antal Ansøgt dyrehold, tung race Emission opåelig ved anvendelse af BAT, kg NH 3-N pr. årsdyr Samlet ammoniakemission, kg NH 3-N 164 årskøer (sengestald+spalter) 9,8 1607 16 årskøer (dybstrøelse) 11,03 176 156 årskøer (sengestald+spalter+linespil) 7,3 1140 15 årsopdræt 6-24 mdr. (sengestald+spalter+linespil) 3,79 57 90 årsopdræt 0-6 mdr. (dybstrøelse) 1,89 170 150 tyrekalve produceret 40-60 kg (dybstrøelse) 0,065 10 Sum for anlægget 3161 Oversigt over beregning af BAT-niveau for anlægget i etape 2. Den faktiske ammoniakemission fra ejendommen er i Husdyrgodkendelse.dk beregnet til henholdsvis 2555 og 2828 kg N/år. Ejendommen opfylder dermed kriterierne i den vejledende emissionsgrænseværdi for ammoniakfordampning. 9.1.2 Vurdering af BAT for ammoniak Ansøger har frit valg med hensyn til valg af teknikker for opnåelse af det maksimale ammoniakniveau og har konkret valgt at opnå dette gennem spalteskrabere og overdækning af gylletanke. I tillægget er der stillet vilkår, som sikrer, at den forudsatte reduktion af ammoniakfordampningen opnås. 47/63

De beskrevne tiltag reducerer ammoniakfordampningen med følgende mængder N pr. år: Ammoniakreducerende tiltag Effekt af tiltag, kg N/år Etape 1 Effekt af tiltag, kg N/år Etape 2 Spalteskraber 768 866 Overdækning af gylletank 285 323 I alt 1053 1189 Aalborg Kommune har samlet set vurderet, at det konkrete husdyrbrug ikke adskiller sig væsentlig fra forudsætningerne som ligger til grund for fastlæggelsen af emissionsgrænseværdien for malkekvæg 18, hvorfor denne anvendes til fastsættelse af BAT-niveauet for ammoniakemissionen. Aalborg Kommune vurderer desuden, at anvendelsen af Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier sikrer, at kommunens udmeldte BAT-niveau er proportionalt. Med dette menes, at niveauet kan opnås ved hjælp af teknikker, som har en rimelig pris i forhold til den reducerede forurening samt i forhold til omkostningen pr. årsko. Aalborg Kommune vurderer, at BAT-niveauet for ammoniakfordampning fra anlægget er overholdt idet de valgte teknikker beregnet gennem Husdyrgodkendelse.dk samlet medfører en ammoniakemission, som svarer til BAT beregnet efter Miljøstyrelsens vejledning. Det ikke vil være proportionalt at indføre yderligere ammoniaktiltag. 9.1.3 Beskrivelse af emissionsgrænseværdi for fosfor Ved udbringning af husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på 20-25 kg P/ha. Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden er der risiko for, at fosforbidraget fra landbrugsjorden til vandmiljøet kan øges. Langt størstedelen af tabet af fosfor fra landbruget til vandmiljøet er imidlertid historisk betinget som følge af ophobningen gennem årene af fosfor i jordens pulje. På landsplan er denne ophobning nedbragt i forbindelse med gennemførelsen af vandmiljøplanerne samt med indførelsen af afgift på foderfosfat. Opgørelser af landbrugets fosforbalance viser således, at fosforoverskuddet i marken er reduceret væsentligt siden 80 erne. Herudover er der med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau mulighed for at regulere udledningen af fosfor til de udbringningsarealer, der afvander til særligt fosforfølsomme naturområder. På den baggrund er det Miljøstyrelsens opfattelse, at risikoen for tab af fosfor fra udbringningsarealerne til vandmiljøet derfor generelt set er væsentlig mindre i dag end tidligere. De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfatter enten fodringsteknikker, der mindsker husdyrgødningens indhold af fosfor, eller separeringsteknikker, der medfører, at den mest fosforholdige del af husdyrgødningen kan afsættes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Muligheden for afsætning kan på nuværende tidspunkt ikke forudsættes at være til stede 18 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) - omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Miljøministeriet. Miljøstyrelsen maj 2011 48/63

for alle producenter. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved fastlæggelse af branchespecifikke emissionsgrænseværdier for fosfor. Med hensyn til fosfor har mange fodermidler et fosforindhold, som overstiger koens fysiologiske behov uden brug af mineralsk fosfor, hvilket begrænser muligheden for at sænke fosfortildelingen i praksis, og der findes på nuværende tidspunkt ikke tilgængelige teknikker eller teknologier, der kan anvendes til at fastlægge emissionsgrænseværdier for fosforudledningen fra malkekvægsbesætninger. 9.1.4 Vurdering af emission af fosfor Miljøstyrelsen har anført, at fastlæggelsen af BAT indebærer, at der skal findes et passende balancepunkt mellem de forskellige miljøpåvirkninger overfor dertil svarende omkostninger. Miljøstyrelsen finder, at det hverken i miljøøkonomisk eller proportionalitetsmæssig henseende er hensigtsmæssigt at prioritere en yderligere begrænsning af fosfor på bekostning af begrænsningen af ammoniakemissionen i denne type brug. Da ammoniakbegrænsende tiltag, som øger omkostningerne ved produktionen er indført, skal yderligere generelle krav til begrænsningen af fosfor begrundet i BAT skal baseres på omkostningsneutrale teknikker og teknologier. Aalborg Kommune har ikke kendskab til sådanne teknikker og vurderer derfor at det ikke er proportionalt at stille yderligere vilkår om reduktion af fosforemissionen. 9.2 Management (ledelses- og kontrolrutiner) Husdyrbruget bliver drevet efter de principper, der er opstillet i begrebet godt landmandskab. Begrebet godt landmandskab indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion. Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til medarbejdere, naboerne til husdyrbruget, forbrugerne samt til husdyrvelfærd, naturen, landskabet og miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav. Mælken leveres til mejeriselskabet ARLA a.m.b.a. Dermed følger husdyrbruget kvalitetskonceptet ARLA-gården, der på flere punkter er mere vidtgående end dansk lovgivning. Kjeld Villadsen er desuden med i en erfa-gruppe af mælkeproducenter. Management: Husdyrbrugets medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse I husdyrbrugets driftsregnskab registreres forbrug af vand, energi, indkøbt foder, pesticider og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på husdyrbruget, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Ejendommens bygninger, inventar, maskiner og tekniske installationer efterses jævnlig og nødvendige reparationer udføres. 49/63

Transport til og fra ejendommen foregår stille og roligt, for at begrænse støj og støvgener for omboende. De seneste otte år har der således ikke foregået gylletransporter i weekenden. Arbejdet på husdyrbruget tilrettelægges således, at omgivelserne påvirkes mindst muligt. Der er lagringsfaciliteter for husdyrgødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 19. Midlertidige gødningsstakke på marken anbringes væk fra følsomme receptorer, såsom naboer og vandløb (inkl. markdræn), som afstrømningsvæske kan løbe ned i. Disse elementer er allerede implementeret i dansk lovgivning. Det er forureningsforebyggende at gennemføre effektiv fodring til reduktion af udskillelsen af kvælstof og fosfor, ved at sikre, at foderets indhold af næringsstoffer modsvarer dyrenes behov, og at næringsstofferne er letoptagelige: o Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for kvægfodring. o Der tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning og kvalitet. o Der laves en-dagsfoderkontrol (EFK) med henblik på at optimere fodringen og fodersammensætningen. 9.2.1 Ammoniakfordampning fra udbringning af husdyrgødning De teknikker, der i marken kan reducere ammoniakfordampningen ved udbringning, er rettet mod at begrænse det tidsrum, i hvilket den mineralske del af kvælstofindholdet i gyllen er i kontakt med luften, eller sikrer, at den mineralske del forbliver på opløst form. Konkret omfatter det teknikker, der sørger for, at gyllen hurtigt kommer ned på eller i jorden, eller som giver gyllen en lavere ph-værdi (svovlsyrebehandling). Det er Aalborg Kommunes opfattelse, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken. 9.2.2 Fast gødning/dybstrøelse Aalborg Kommune vurderer, at håndteringen af den faste gødning/dybstrøelse lever op til kravet om anvendelse af bedst tilgængelig teknik og at den beregnede opbevaringskapacitet er tilstrækkelig til at opfylde husdyrgødningsbekendtgørelsens krav. 9.2.3 Nitratudvaskning ved udbringning af husdyrgødning De teknikker, der kan reducere nitratudvaskningen i forbindelse med udbringning af husdyrgødning, er rettet mod at øge planternes udnyttelse af det tilførte kvælstof. I forbindelse med gennemførelsen af serien af vandmiljøplaner er en stor del af de virkemidler, der kan reducere den del af nitratudvaskningen, som stammer fra husdyrgødningen, allerede implementeret via husdyrgødningsbekendtgørelsen. Blandt andet er der fastsat harmonikrav samt regler for, hvornår og hvordan husdyrgødning må udbringes. Endvidere er der i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) fastsat bindende normer for den totale kvælstofanvendelse i markdriften samt krav til kvælstofudnyttelsen ved anvendelse af husdyrgødning. 19 BREF-resumé, s. v og xvi 50/63

Det er Aalborg Kommunes vurdering, at det niveau, som er opnåeligt ved anvendelse af BAT i relation til udvaskning af nitrat ved anvendelse af husdyrgødning i marken allerede er opnået via krav, som er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. 9.2.4 Gener fra husdyrbruget Gener fra husdyrbruget (lugt, støj, støv, lys og lignende) udgør hovedsageligt et problem i miljømæssig henseende, såfremt et husdyrbrugs anlæg ligger i nærheden af naboer, der kan blive påvirket. Dette er ikke tilfældet i denne sag, idet der er stor afstand til nærmeste naboer uden landbrugspligt. Aalborg Kommune vurderer desuden, at disse gener skal reguleres med udgangspunkt i de lokale forhold, der er gældende for det pågældende husdyrbrug, med hjemmel i husdyrgodkendelseslovens 27, stk. 1, 2. punktum, nr. 1 og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, nr. 3 og 11 og for så vidt angår lugt: husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B (beskyttelsesniveauet for lugt). Miljøstyrelsen har med samme begrundelse undladt at vejledende emissionsgrænser for disse parametre. 9.2.5 Forbrug af energi og vand Det er vanskeligt at opstille egentlige grænser for forbruget af vand og energi. Hertil kommer, at vand- og energiforbrug i et vist omfang afhænger af de driftsmæssige forhold på den enkelte ejendom, herunder hvilke teknologiske løsninger der anvendes til begrænsning af forurening. Ifølge BREF-dokumentet om intensiv fjerkræ- og svineproduktion fra 2003 samt det tværgående BREF-dokument om energi betragtes det som BAT, at arbejde på at optimere energieffektiviteten på anlægget. Endvidere kan det betragtes som BAT at registrere vand- og energiforbruget løbende med henblik på at identificere defekter, samt vælge udstyr med fokus på vand- og energibesparende egenskaber. 9.2.6 Energibesparende foranstaltninger Staldene er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette. Der er lavet en energirapport på husdyrbruget i august 2010 og klimatjek i 2014. Disse viser, at der generelt er valgt energioptimale løsninger på husdyrbruget. 9.2.7 Vandbesparende foranstaltninger Ifølge BREF-dokumentet er det BAT at reducere vandforbruget ved at finde en balance mellem rengøring og brug af så lidt vand som muligt. Kjeld Villadsen lever op til BAT mht. vandforbrug på følgende punkter: Daglig eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar. Genanvendelse af vand Bedriftens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Vaskevandet fra rengøring af mælketank og malkeanlæg genanvendes til vask af malkestalden. 51/63

Vandforbruget registreres eller tjekkes løbende. Evt. lækager identificeres og repareres hurtigst muligt. Aalborg Kommune vurderer, at der er fokus på vandbesparende foranstaltninger, og at BATkravene mht. vandforbrug er opfyldt. 9.2.8 Opbevaring af affald, kemikalier, olie, handelsgødning og hjælpestoffer Aalborg Kommune vurderer det er BAT, at større landbrugsvirksomheder sorterer og registrerer affald i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens forskrifter. Formålet er til stadighed at have fokus på affaldssortering og eventuel genanvendelse. Aalborg Kommune vurderer således, at ved overholdelse af de stillede vilkår, vil oplag og håndtering af affald, råvarer og hjælpestoffer ikke påvirke miljøet. 9.2.9 Samlet vurdering i forhold til BAT Samlet set vurderer Aalborg Kommune, at det ansøgte lever op til BAT på alle relevante punkter. De stillede vilkår i forhold til vand, energi og affaldshåndtering sikrer at husdyrbruget til stadighed har fokus på affaldssortering samt energi- og vandforbrug. Den beskrevne drift af husdyrbruget, herunder opbevaring og udbringning af husdyrgødning sikrer at miljøpåvirkninger og eventuelle gener fra husdyrbruget er begrænset mest muligt. 52/63

10 Alternative løsninger og 0-alternativet 10.1 Alternative løsninger Konkret står Kjeld Villadsen som alle andre mælkeproducenter over for, at faldende mælkepriser og stigende omkostninger udhuler økonomien i den nuværende produktion. Det betyder, at der tjenes mindre per ko, og antallet må øges for at kunne holde et stabilt overskud. De strategiske overvejelser skal danne baggrund for driften i de kommende år og være ledetråden i Kjeld Villadsens beslutninger i det daglige arbejde. Ansøger har en plan for Gammel Overgårds fremtid. Ungdyrene skal flyttes over på Djørupvej 16, mens koholdet på Gammel Overgård udvides. Økonomisk set vil flere køer skabe et større dækningsbidrag og give væsentlige stordriftsfordele. Dette vil resultere i et solidt økonomisk fundament. Samtidig bliver der skabt rammer og mulighed for at investere i produktions- og miljøfremmende forhold, som kan give øget arbejdsglæde og dyrevelfærd. Det er svært for ansøger at finde plads til fremtidig staldbyggeri på ejendommen pga de nærliggende naturområder. Økologisk drift overvejes, men vil kræve en højere mælkepris. 10.1.1 Vurdering af alternative løsninger Det vurderes samlet set at de behandlede alternativer ikke er bedre end det ansøgte projekt. 10.2 0-alternativ 0-alternativet er lig med den eksisterende produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da der er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes. 10.2.1 Vurdering af 0-alternativ Det er Aalborg Kommunes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af udvidelsen på Pindstrupvej 5 ikke påvirker lokalområdet i negativ retning. 53/63

Det er Aalborg Kommunes vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0-alternativet, dvs. fastholdelse af et konstant produktionsniveau på gården, ville være en begyndende afvikling af produktionen. Samfundsmæssigt vil 0-alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.). 54/63

11 Husdyrbrugets ophør 11.1 Nedlukningsplan I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig stand. Der vil således blive tilkaldt en slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra. Spildevandet vil blive kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren, og elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Bygningsmassen vil helt eller delvis blive fjernet. Det sker i henhold til lovgivningen. I hvor stor en grad, at bygningerne fjernes, afhænger af deres tilstand og mulighed for anden udnyttelse. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. Ved ophør af driften på husdyrbruget skal følgende foranstaltninger udføres; 11.2 Vilkår for nedlukningsplan 66. Ved husdyrbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger. a. Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler mv. skal tømmes og rengøres. b. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning og rengøres. c. Olietanke tilknyttet husdyrbruget skal tømmes. 67. Oplag af husdyrgødning skal bortskaffes og stalde, lader og pladser m.v. skal rengøres. 68. Opbevaring af foder herunder ensilagestakke skal bortskaffes. 69. Farligt affald, restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer. (se afsnittet om affald). 11.3 Vurdering af ophør Kommunen vurderer, at disse tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. 55/63

12 Kontrol, egenkontrol og dokumentation 12.1 Vilkår for tilsyn, kontrol og egenkontrol 70. Der skal til enhver tid kunne fremvises dokumentation, der kan vise dyreholdets størrelse og sammensætning. f.eks. gødningsregnskab, mælkeproduktionsopgørelse eller andre udskrifter fra CHR-registret. 71. Mht. spalteskraberne skal enhver form for driftsstop noteres i logbog med angivelse af årsag og varighed. Logbog, servicefaktura, registrering fra datalogger eller lignende, der dokumenterer, at skraberen/robotskraberen er i drift og vedligeholdes, skal opbevares på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på tilsynsmyndighedens forlangende. 72. Tilsynsmyndigheden skal underrettes ved driftsstop, der har en varighed af mere end 7 dage. 73. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for anvendelsen af gødning i form af kopi af indsendte gødningsregnskaber. Ved afsætning af husdyrgødning skal antal DE dokumenteres via underskrevet Skema B1 (overførselsaftale) og indsendt gødningsregnskab. 74. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for øget andel roer, græs og græsefterafgrøder ud over de til en hver tid gældende, generelle krav, f.eks. i form af gødningsregnskaber, ansøgninger vedrørende enkeltbetalingsordningen eller nøgletal fra markplanen. 75. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, grundbetalingsansøgninger, gødningsregnskaber, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) samt evt. grønt regnskab, aftaler om afsætning til biogasanlæg m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 76. Der skal føres register over husdyrbrugets affald, f.eks. i form af kvitteringer for bortskaffelse af de enkelte affaldsfraktioner. Registeret eller kvitteringer for bortskaffelse af affald skal opbevares i 5 år og forevises ved tilsyn. 56/63

13 Bilagsliste Oversigt over lovgrundlag og kildehenvisninger Bilag 1 Bygningsoversigt Bilag 2 Situationsplan Bilag 3 Vejledningen Affaldstyper i landbruget Bilag 4 Beredskabsplan Bilag 5 Kort med afstande til naboer og samlet bebyggelse Bilag 6 Kort over bedriftens arealer Bilag 7 Kort over ikke-drænede arealer i lavbundsområde Bilag 8 Kort over udbringningsarealer indenfor 200 m fra boligformål Bilag 9 Kort over bedriftens interne transportveje Bilag 10 Habitatvurdering af Halkær og Nibe-Gjøl Bredning Bilag 11 Markstak og beregningspunkter i fht ammoniakdeposition Bilag 12 Overlap mellem beskyttet natur og mark 37-0 57/63

14 Lovoversigt og kildehenvisninger Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. (Lovbekendtgørelse nr. 868 af 3. juni 2015) Populær titel: Husdyrloven Lov om miljøbeskyttelse (Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010) Populærtitel: Miljøbeskyttelsesloven Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. (Bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014). Populær titel: Godkendelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (Bekendtgørelse 594 af 4. maj 2015) Populær titel: Husdyrgødningsbekendtgørelsen Lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 2015) Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (Bekendtgørelse nr. 463 21. maj 2007) Populærtitel: Bekendtgørelse om brugerbetaling Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines (Bekendtgørelse nr. 1321 af 21. december 2011) Populær titel: Olietankbekendtgørelsen Bekendtgørelse om affald (Bekendtgørelse nr. 1309 af 18. december 2012) Populær titel: Affaldsbekendtgørelsen Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 af november 1984 Bekendtgørelse om påfyldning og vask mv. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler (Bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012) Aalborg Renovationsvæsens affaldsregulativer (findes på www.skidt.dk) 58/63

15 Samlet oversigt med vilkår Generelle forhold 1. Tillægget til miljøgodkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på husdyrbruget Pindstrupvej 5, 9240 Nibe, herunder alle arealer der er vist på bilag 6 (alle arealer med og uden udbringning). 2. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet og med de ændringer, der fremgår af vilkårene i dette tillæg til miljøgodkendelse. 3. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af dette tillæg til miljøgodkendelse på husdyrbruget. De vilkår, der vedrører driften, skal være kendt af de ansatte, der er beskæftiget med den pågældende del af driften. 4. Tillæg til miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt etape 1 ikke er påbegyndt udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest den 22.12.2018, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at tillægget til miljøgodkendelse reduceres til det opnåede niveau. 5. Etape 2 skal være gennemført senest 5 år efter denne afgørelse er givet. Den godkendte planlagte udvidelse af dyreholdet skal være udnyttet inden 5 år fra tillæggets ikrafttræden. Hvis det godkendte produktionsomfang ikke er opnået senest den 22.12.2020, bortfalder den del, der ikke er udnyttet. Dvs. at tillægget til miljøgodkendelse reduceres til det opnåede niveau. 6. Hvis tillæg til miljøgodkendelsen ikke er påbegyndt udnyttet inden for udnyttelsesfristen, så gælder miljøgodkendelse af 15. maj 2012 samt tillægget af 19. dec. 2013. 7. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold 8. Kalvehytterne skal placeres mellem kviestalden og kostalden, som det fremgår af bygningsoversigten bilag 1. 9. Den nye plansilo til ensilage skal placeres som det fremgår af bilag 1. 12. Der skal være overdækning på begge gyllebeholdere. 14. Møddingspladsen skal placeres som markeret på bilag 1 og opføres i overensstemmelse med den indsendte ansøgning. Husdyrhold, staldanlæg og drift 15. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor: 16. Der tillades mindre variationer af fordelingen af dyreholdet, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides på årsplan. 17. For dyrehold, der går i strøelse, skal der være fast bund med afløb til gyllesystemet. 18. I dybstrøelsesstalde skal der strøs halm eller andet tørstof i mængder, der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 59/63

19. Drikkevandssystemet skal drives og vedligeholdes, således at spild undgås. 20. Der skal til stadighed tilstræbes en god staldhygiejne, herunder sikres at stier og båse holdes tørre, samt at staldene og fodringsanlæg holdes rene. 21. Restvand fra rengøring af stalde og lignende skal ledes til opsamlingsbeholder eller gyllesystem og må herefter anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne for restvand i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Opsamlingsbeholderen skal have en kapacitet svarende til mindst en afvaskning af staldene. 22. Al vask af maskiner, redskaber og sprøjte skal foregå på en godkendt vaskeplads. 23. Husdyrbruget skal føre register over affaldsproduktionen. Registeret skal indeholde oplysninger om fraktion, art, mængde og sammensætning af det producerede affald. Farligt affald skal anmeldes, jf. kommunens regler herom. 24. Spildolie og farligt affald skal opbevares i egnede beholdere med tætsluttende låg. Beholderne skal placeres på en fast, tæt bund med opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 25. Olietromler mv. skal placeres på en fast, tæt bund med en opkant eller i en spildbakke. Opsamlingskapaciteten skal svare til volumen på den største beholder. Oplagspladsen skal som minimum være overdækket med et halvtag. 26. Opbevaring af diesel / fyringsolie i overjordiske tanke skal til enhver tid ske i en typegodkendt beholder, som er opstillet i henhold til typegodkendelsen, og der må ikke være mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. Overjordiske tanke skal sikres mod påkørsel. 27. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, således at spild kan opsamles, og således at der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 28. Flydende handelsgødning skal opbevares i tanke og på fast bund med afløb til gyllebeholder eller opsamlingsbeholder. Spild af flydende handelsgødning opsamlet i gyllebeholder eller opsamlingsbeholder må udbringes på marker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler. Beholdere for flydende handelsgødning skal anmeldes til kommunen efter byggelovens regler. 29. Påfyldning og aftapning af flydende handelsgødning skal ske under konstant overvågning. 30. Beholdere for flydende handelsgødningsgødning skal indgå i husdyrbrugets beredskabsplan, og ved større udslip skal beredskabstjenesten alarmeres, og tilsynsmyndigheden skal underrettes. 31. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen på tlf.: 99 31 20 00. 32. Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for husdyrbrugets ansatte og øvrige, der færdes på husdyrbruget. (Vedlagt som bilag 4) Gødningsproduktion og håndtering 60/63

33. Gælder kun etape 2: Der skal fra husdyrbruget afsættes den mængde husdyrgødning, som ikke kan udbringes på egne arealer, svarende til 90,5 DE kvæggylle i planperioden (1/8 til 31/7) ved fuld produktion. 34. Den samlede produktion må ikke overstige 474 DE, medmindre der er indgået en skriftlig aftale om afsætning af husdyrgødning fra bedriften til biogasanlægget, eller at der er udarbejdet en 16-tillæg til miljøgodkendelse for de arealer, hvorpå gyllen skal udbringes. 35. Ændringer i opbevaringskapaciteten, både i opadgående og nedadgående retning, skal godkendes af tilsynsmyndigheden, før ændringen foretages. 36. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås. 37. Gyllebeholderens telt skal lukkes igen umiddelbart efter endt omrøring og udkørsel. Skader på den faste overdækning skal straks repareres, således at overdækningen altid er helt tæt. 39. Markstakke med kompostlignende dybstrøelse må ikke være placeret nærmere end 40 meter fra overdrevet vest for ejendommen (markeret som Pkt.5, overdrev i bilag 11). 40. Placering af ensilagestakke, der ikke placeres på fast bund med afløb til opsamlingsbeholder skal indtegnes på kortbilag og fremvises tilsynsmyndigheden på forlangende. 41. Kasseret ensilage fra ensilagepladser eller siloer skal fjernes løbende og opbevares overdækket med plast eller lignende for at forhindre lugtgener. Forurening og andre gener fra husdyrbruget 42. I staldafsnit med spalter skal der være installeret spalteskrabere. Skraberen skal være forsynet med timer. 43. Der skal dagligt foretages skrabninger hver fjerde time. I perioder, hvor malkekvæget er på græs, skal der foretages skrabninger hver fjerde time i det tidsrum, køerne er på stald. 44. Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal rengøres manuelt mindst 2-3 gange dagligt. 45. I stald 3, bilag 1(ungdyrstalden) med kanal og linespil skal der foretages skrabninger af kanalerne (langsgående og tværgående) hver ottende time. Skraberen skal være forsynet med timer. 46. Skraberne skal vedligeholdes i overensstemmelse med producentens vejledning. Vejledningen skal opbevares på husdyrbruget. Ved driftsstop skal skaden udbedres og systemet skal hurtigst muligt være i drift igen. 47. Husdyrbruget skal drives og renholdes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 48. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften af husdyrbruget giver anledning til væsentligt flere lugtgener for de omkringboende end forventet, skal husdyrbruget lade udarbejde en handlingsplan for at nedbringe lugtgenerne, herunder evt. at foretage lugtmålinger. Inden dokumentationsprogrammet iværksættes skal det godkendes af tilsynsmyndigheden, og undersøgelsens omfang vil efter konkret vurdering blive fastsat af tilsynsmyndigheden. Alle udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget. 49. Viser ovennævnte dokumentation, at der er væsentlige lugtgener, skal de afhjælpende foranstaltninger udføres efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden. 50. Kravet om dokumentation af lugtforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, med mindre den seneste kontrol viste, at lugtemissionen ikke kan overholdes. 61/63

51. Der skal på husdyrbruget foretages effektiv fluebekæmpelse som minimum i overensstemmelse med de til enhver tid gældende retningslinjer for fluebekæmpelse. 52. Opbevaring af foder skal ske på sådan en måde, så der ikke opstår risiko for ophold af skadedyr (rotter m.v.). 53. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder generne væsentlige. 54. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjberegningsvejledning og foretages i punkter, som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. 55. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ikke overstige følgende værdier målt ved nabobeboelsen eller dennes opholdsarealer: 56. Driften må ikke medføre støvgener uden for husdyrbrugets arealer. Arealerne 57. Udbringning af husdyrgødning fra produktionen må kun finde sted på de 206,7 ha udspredningsareal, som fremgår af bilag 5. 58. På husdyrbrugets udbringningsarealer må der maksimalt udbringes husdyrgødning svarende til et husdyrtryk på 2,17 DE/ha. pr. planår i etape 1 (1/8-31/7) og 2,29 DE/ha pr. planår i etape 2 (1/8-31/7) i kvæggylle og dybstrøelse. 59. Der må ikke tilføres husdyrbrugets arealer anden organisk nitrat- eller fosforholdig gødning som f.eks. affald. 60. I etape 1 skal der på husdyrbrugets samlede udbringningsarealer anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er mindst 10 % ekstra i forhold til de generelle regler for en kvægejendom med op til 2,3 DE/ha. Dette svarer med de nugældende regler til 70+10 % af harmoniarealet. 61. I etape 2 skal der på husdyrbrugets samlede udbringningsarealer anvendes et sædskifte, hvor andelen af roer, græs og græsefterafgrøder er mindst 13,5 % ekstra i forhold til de generelle regler for en kvægejendom med op til 2,3 DE/ha. Dette svarer med de nugældende regler til 70+13,5 % af harmoniarealet. 62. Markerne 37-0 og 31-0 beliggende i fosforklasse 2 (lavbundsarealer) og som afvander til Natura2000-område må ikke drænes/grøftes med mindre det kan dokumenteres, at fosforoverskuddet ikke overstiger 2 kg/ha. Markernes beliggenhed fremgår af bilag 7. 63. Arealet på udbringningsareal 37-0, der er registreret som strandeng kan ikke anvendes som udbringningsareal 64. Godkendelsen omfatter en række arealer med beskyttet natur, der benyttes som afgræsningsarealer. Husdyrtrykket må maksimalt være 1 DE/ha i de måneder arealerne afgræsses Husdyrbrugets ophør 66. Ved husdyrbrugets ophør skal der udføres følgende forureningsbegrænsende foranstaltninger. a. Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler mv. skal tømmes og rengøres. b. Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning og rengøres. 62/63

c. Olietanke tilknyttet husdyrbruget skal tømmes. 67. Oplag af husdyrgødning skal bortskaffes og stalde, lader og pladser m.v. skal rengøres. 68. Opbevaring af foder herunder ensilagestakke skal bortskaffes. 69. Farligt affald, restkemikalier, olieaffald, medicinaffald mv. skal bortskaffes i henhold til Aalborg Kommunes affaldsregulativer. (se afsnittet om affald). Kontrol, egenkontrol og dokumentation 70. Der skal til enhver tid kunne fremvises dokumentation, der kan vise dyreholdets størrelse og sammensætning. f.eks. gødningsregnskab, mælkeproduktionsopgørelse eller andre udskrifter fra CHR-registret. 73. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for anvendelsen af gødning i form af kopi af indsendte gødningsregnskaber. Ved afsætning af husdyrgødning skal antal DE dokumenteres via underskrevet Skema B1 (overførselsaftale) og indsendt gødningsregnskab. 75. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, grundbetalingsansøgninger, gødningsregnskaber, forpagtnings- og overførelsesaftaler (af mindst 1 års varighed) samt evt. grønt regnskab, aftaler om afsætning til biogasanlæg m.v. skal opbevares i mindst 5 år og forevises kommunen på forlangende. 76. Der skal føres register over husdyrbrugets affald, f.eks. i form af kvitteringer for bortskaffelse af de enkelte affaldsfraktioner. Registeret eller kvitteringer for bortskaffelse af affald skal opbevares i 5 år og forevises ved tilsyn. 63/63

BILAG 2

Affald i landbruget Virksomheder i Aalborg Kommune, der har tilmeldt sig, har fra 2012 adgang til Genbrugspladsen Sundsholmen. Virksomheder har ikke adgang til de øvrige genbrugspladser. På Genbrugspladsen Sundsholmen kan virksomheder mod betaling af gebyr aflevere sorteret affald. Køretøjer med totalvægt under 3.500 kg har adgang. Køretøj må medbringe trailer. Traktorer under 3.500 kg totalvægt har også adgang til pladserne. Traktoren må medbringe vogn. Affald skal kildesorteres. Virksomheder skal sikre sig, at væsentlige dele af deres genanvendelige kildesorterede affald genanvendes. Læs mere på www.skidt.dk. Farligt affald Virksomheder kan mod betaling af gebyr aflevere op til 200 kg farligt affald om året på genbrugspladsen. Se www.skidt.dk. Ved aflevering modtager virksomheden en kvittering for det afleverede farlige affald. Store mængder affald For beton, tegl, fyldpladsaffald, jord, haveaffald og elektronik/hårde hvidevarer må der højst afleveres 100 kg pr. gang på genbrugspladsen. En virksomhed kan mod betaling aflevere større mængder af de nævnte affaldstyper følgende steder: elektronik og hårde hvidevarer på DPA-Systems regionale indsamlingssteder. Se www.dpa-system.dk. øvrige affaldstyper på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Af asbestholdigt eternit må der højst afleveres 100 kg (svarende til 6 plader) pr. gang på genbrugspladsen. Er mængden over 100 kg, kan der mod betaling afleveres følgende steder: Rærup Kontrollerede Losseplads Renovest For asbestholdigt eternit og fyldpladsaffald gælder det, at der skal foreligge en forhåndskarakterisering af affaldet, inden det kan afleveres. Generelle oplysninger vedrørende bortskaffelse af affald findes i Affaldsguiden på Renovations hjemmeside www.skidt.dk. Her kan man for de enkelte affaldstyper få oplyst mulighederne og reglerne for bortskaffelse af den aktuelle affaldstype. I skemaet neden for, er der i kolonnen Genbrugsplads markeret med X, hvis fraktionen kan afleveres på Genbrugspladsen Sundsholmen efter ovenstående retningslinjer. Affaldstype Genbrugsplads Håndtering Afdækningsplast/ landbrugsplast Afleveres til genbrug. Plast, der ikke kan genbruges på grund af for mange urenheder (f.eks. jord), afleveres til forbrænding på I/S Reno-Nord eller I/S Aars Varmeværk. Akkumulatorer X Afleveres til indsamlingsvirksomheder, der er registreret hos Miljøstyrelsen. Asbestholdige eternitplader Batterier fra håndværktøjer X (Max. 100 kg) X Oplysninger om ordningen kan hentes på www.dpa-system.dk. Deponering på Rærup Kontrollerede Losseplads eller Renovest. Er under ordningen om producentansvar. Oplysninger om muligheder for bortskaffelse kan fås ved henvendelse til Renovations konsulentafdeling, på www.skidt.dk eller på www.dpa-system.dk. Aflevering til anlæg, der sikrer genanvendelse. Ved benyttelse uden knusning i anlægsarbejder er tilladelse fra Teknisk Forvaltning påkrævet. Beton- og teglbrokker X (Max. 100 kg) Brændbart affald X Sammen med dagrenovation eller til forbrænding på I/S Reno-Nord eller I/S Aars Varmeværk. Dagrenovation Tilslutningspligt til den kommunale indsamlingsordning med mindst 100 liter/uge. Dunke fra sprøjtemidler X Som beskrevet under brændbart affald. - tomme og Ved enkelte gamle sprøjtemidler skal tomme dunke håndteres som farligt affald rengjorte (se dette), og må derfor ikke afbrændes. Dette vil stå på etiketten. Dæk X Indsamlingsvirksomheder, der er registreret hos Miljøstyrelsen til indsamling af dæk. Oplysninger herom kan fås via hjemmesiden www.dmf-tyres.dk eller www.skidt.dk. November 2013

Affald i landbruget Affaldstype Genbrugsplads Håndtering Elektronik Eternitplader uden asbest Farligt affald X (Max. 100 kg) X (Max. 100 kg) X (Max. 200 kg) Er under ordningen om producentansvar for elskrot. Oplysninger om muligheder for bortskaffelse kan fås ved henvendelse til Renovations konsulentafdeling, på www.skidt.dk eller på www.dpa-system.dk. Kontakt Teknisk Forvaltning. Benyttelse af en godkendt transportør*, et godkendt modtageanlæg** eller Renovations afhentning enten ved ringeordning eller ved tilmelding til årlig afhentning. Som beskrevet under brændbart affald. Filtre fra X åndedrætsværn Gødning X Som beskrevet under farligt affald. Halm X Nedpløjes Overskud fra afdækning kan afbrændes - kontakt Beredskabscenteret inden afbrænding (tlf. nr. 7011 5511). Have- og parkaffald X Til kompostering (Affalds- og Genbrugscenter Rørdal). (Max. 100 kg) Imprægneret træ X Deponering på Rærup Kontrollerede Losseplads eller Renovest. Isolering X Deponering på Rærup Kontrollerede Losseplads eller Renovest. Jern og metal X Kan afleveres til miljøgodkendte anlæg, der sikrer genanvendelse. Kadavere Destruktion - typisk DAKA. Der er firmaer, der tilbyder kremering af kæledyr (Dansk Dyrekremering og AVV). Klinisk risikoaffald - kanyler og skalpeller Skal være tilmeldt indsamlingsordningen, der varetages af Renovation. Én tilmelding pr. landmand er tilstrækkelig. Kviksølv X Som beskrevet under farligt affald. Kølervæske X Som beskrevet under farligt affald. Lysstofrør og X Som beskrevet under elektronik. lavenergipærer Malingsrester X Som beskrevet under farligt affald. Medicinrester og X Som beskrevet under farligt affald. medicinglas Oliefiltre X Som beskrevet under farligt affald. Pap og papir X Genanvendeligt pap og papir skal afleveres til genanvendelse eventuelt i samarbejde med en indsamler registreret i Miljøstyrelsens affaldsregister, som indsamler til genanvendelse. Se www.mst.dk. Plastfolie X Som beskrevet under afdækningsplast/landbrugsplast. PVC X Genanvendeligt PVC: Afleveres til genanvendelse gennem WUPPI-ordningen. PVC til deponering: Afleveres til Rærup Kontrollerede Losseplads eller Renovest. Spildolie X Til genbrug eller som beskrevet under farligt affald. Spraydåser X Som beskrevet under farligt affald. Sprøjterester X Som beskrevet under farligt affald. Sække X Som beskrevet under brændbart affald. * Med godkendt transportør menes, at der benyttes en transportør, som er registreret i Affaldsregisteret. Nærmere oplysninger om dette kan findes på www.mst.dk. ** Med godkendt modtageanlæg menes, at det pågældende modtageanlæg skal være optaget på Renovations liste over godkendte modtageanlæg. Når modtageanlægget er optaget på listen, foreligger der en anvisningsaftale mellem Renovation og det pågældende modtageanlæg. November 2013

BILAG 4 Beredskabsplan for Pindstrupvej 5 Indholdsfortegnelse: TELEFONNUMRE... 3 BRAND- OG EVAKUERING... 4 OVERLØB AF GYLLE... 5 KEMIKALIE- OG OLIESPILD... 6 STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE... 7 STRØMSVIGT... 8 TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER... 9 Bilag A: Kort over ejendommen Bilag B: Kort over udløbspunkter til vandløb, flugtveje o.lign. Udarbejdet af Kjeld Villadsen

Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø. Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte mm. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed i forbindelse med uheld, forureninger, brand, ol. Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og synlig. Beredskabsplanen findes i en mappe på kontoret i robotrummet. Kopi af beredskabsplanen findes i en mappe på kontoret i stuehus. Kort materiale. Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen mm. med angivelse af: Kemikalielager (f.eks. bekæmpelsesmidler, handelsgødning, svovlsyre til forsuring) Dieseltanke og olietanke (overjordiske og nedgravede) Drænbrønde / regnvandsbrønd / afløb Udløbspunkter til vandløb / jord fra dræn Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. vt. fald/kote mod vandløb/dræn/brønde og boringer Trykflasker/oplag af f.eks. F-gas, stationære F-gasbeholdere, svejseanlæg m.v. - Flugtveje for dyr/ frigørelse mm. Husk Ved store uheld ring altid 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne. Er man i tvivl ring 1-1-2. Efter brand mm. tag kontakt med miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald mm. 2

TELEFONNUMRE Nærmeste telefon står i Stuehuset og har nr. 98 35 72 35 Miljømyndighed Falck kontaktes på telefon 99 31 20 00 dag kontaktes på telefon 70 10 20 30 dag eller nat Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat Lægevagt Tandlægevagt Landbocenteret Dyrlæge kontaktes på telefon 70 15 03 00 dag eller nat kontaktes på telefon 40 51 51 62 dag eller nat kontaktes på telefon 96 34 51 00 dag eller nat kontaktes på telefon 96 98 28 51 dag eller nat Foderstofforretning kontaktes på telefon 98 62 22 66 dag eller nat Elektriker Smeden VVS Ventilationsfirma kontaktes på telefon 28 14 17 49 dag eller nat kontaktes på telefon 98 35 17 29 dag eller nat kontaktes på telefon 98 35 17 29 dag eller nat kontaktes på telefon 98 62 33 11 dag eller nat 3

BRAND- OG EVAKUERINGSINSTRUKS Ved brand der ikke kan slukkes ved egen hjælp. 1. Tilkald brandvæsenet - RING 112 - oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad er der sket og at det er en gårdbrand Er der tilskadekomne - hvor mange Er dyrene kommet ud art og antal der evt. er fanget 2. Kontakt ejeren, Kjeld Villadsen på tlf. 40 83 72 35 3. Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier Der er placeret brandslukkere for hver 30. meter i alle bygningerne. Hvis det ikke er muligt at slukke branden - forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer 4. Modtag brandvæsenet og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet oplys endvidere: Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er reddet i sikkerhed Hvor det brænder Brandens omfang Hvor der er adgangsveje 4

OVERLØB AF GYLLE INSTRUKS 1. Ved større overløb af gylle eller ved brud på gylletanken - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb, eller drikkevandsboring 2. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne 3. Kontakt ejeren, Kjeld Villadsen på tlf. 40 83 72 35 4. Kontakt miljømyndighederne ved tlf. 99 31 20 00 5. Forsøg opdæmning for at undgå, at gylle løber til Vøvlbæk. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af gylle. Er gyllen løbet til bækken skal der laves en opdæmning af vandløbet med en bigballe. 6. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Frontlæsser i foderladen Bigballer i foderladen 5

KEMIKALIE- OG OLIESPILD INSTRUKS 1. Ved større overløb af mælk, kemikalier og olie - RING 112 oplys: Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra Hvad der er sket, hvad og hvor meget der er løbet ud Om der er risiko for forurening af vandløb,drikkevand 2. Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne 3. Kontakt ejeren, Kjeld Villadsen på tlf. 40 83 72 35 4. Kontakt miljømyndighederne ved tlf. 99 31 20 00 5. Forsøg opdæmning for at undgå, at det løber til Vøvlbæk. Opdæmningen kan evt. foretages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden og art. Der er placeret savsmuld ved olietanken, som kan anvendes til at opsuge væske med. 6. Modtag brandvæsenet/miljømyndighederne og udlever denne mappe med sammen med kortmaterialet På ejendommen findes der følgende materiel, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen: Savsmuld findes i foderladen ved dieselolietanken. 6

STOPHANER / HOVEDAFBRYDERE Afbrydere til diverse pumper, anlæg, strømafbryder m.v. skal ligeledes noteres på kortet over ejendommen. Vand Hovedhane sidder i brønden lige ved indkørslen til ejendommen. I den gamle ungdyrstald sidder stophane ved i den sydlige ende mellem kælvningsboks og spalteareal under dæksel i gulvet. I teknikrummet sidder stophane. Elektricitet Hovedafbryder sidder ved: El-tavle sidder ved: Teknikrum Teknikrum Nye sikringer opbevares ovenpå eltavlen. Der bruges også automatsikringer. 7

STRØMSVIGT INSTRUKS 1. Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til elektriker og forhør om varigheden af udfaldet. Telefon nr. 98 35 16 55. 2. Eventuelt iværksæt opstart af nødstrømsgenerator. Nødstrømsgeneratoren er placeret ved eltavlen. Den er traktordrevet og den kobles på nettet vha. stik, som er placeret ved eltavlen. Traktoren køres til porten lige nord for kontoret. 8

TRANSPORT AF BEKÆMPELSESMIDLER Sørg for sikker transport af kemikalier til ejendommen og mellem ejendom og marker. 1. Bekæmpelsesmidler skal under transport være sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse (eks. en køleboks) er velegnet. 2. Medbringe en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks. plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca. 2 liter med en hurtigt indsats fjernes fra jorden. 3. Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved held. 4. Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpeudstyr og øjenskyllemiddel til rådighed Meget giftige og giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v. Derudover gælder følgende: - Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning. - Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild. - Døre skal være forsynet med en støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild. - Gulve skal være tætte og uden afløb. 9

Bilag A Kort over ejendommen 10

Bilag B. Kort over udløbspunkter til vandløb, flugtveje o.lign. 11

Samlet bebyggelse over 800m Pindstrupvej 5 Nærmeste nabo Djørupvej 8 over 230 m Bilag 5 Oversigt over afstande MÅL 1:10.000 MILJØ DATO 23-11-2015 Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby INIT HPP/VIL

BILAG 6 Bilag 6: Arealer til Pindstrupvej 5 De røde (ejet) og blå (lejet) er udbringningsarealer og de grønne er ikke-udbringningsarealer. Fig 1: Alle marker

BILAG 6 Figur 1. Nordlige marker med undtagelse af mark 17-0

BILAG 6 Figur 2. Sydlige marker

16-0x 37-0 31-0 36-0 38-1 14-0 41-0 41-1 38-0bx 38-0ax 40-0 41-2 41-0x 39-0 8-0 1-0 7-2x 7-0x 5-0ax 7-1 22-0 30-0b 29-2 29-0b Signaturforklaring 30-0a 4-0 5-0bx 6-0 29-0b Bilag 7 Ikke-drænede arealer i lavbundsområde fosforklasse 2 Arealer 9-0 38-2 32 15-0 Forsforoverbelastet Natura2000 område Fosforklasse I / III 21-0 21-1xFosforklasse II 11-0x MÅL 1:16.049 MILJØ DATO 23-11-2015 Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby INIT HPP/VIL

1-0 5-0ax 4-0 5-0bx 6-0 33-0 35-0 Signaturforklaring Bilag 7A Ikke-drænede arealer i lavbundsområde fosforklasse 2 Arealer Forsforoverbelastet Natura2000 område Fosforklasse I / III Fosforklasse II MÅL 1:18.212 MILJØ DATO 23-11-2015 Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby INIT HPP/VIL

36-0 38-2 38-1 14-0 38-0bx 38-0ax 1-0 5-0ax 4-0 5-0bx 6-0 Bilag 8 Udbringningsarealer indenfor 200m fra områder udlagt til boligforhold Signaturforklaring lokalplanområde 200m buffer lokalplanområde Arealer MÅL 1:10.000 DATO 23-11-2015 INIT HPP/VIL MILJØ Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby