T0-SERIEN GASBRÆNDERE TG02. GENEREL INFORMATION OG BETJENINGSVEJLEDNING TG02 Manual Rev. 1

T0-SERIEN GASBRÆNDERE TG02 GENEREL INFORMATION OG BETJENINGSVEJLEDNING TG02 Manual Rev. 1

TO SERIE BRÆNDERE GENEREL INFORMATION OG BETJENINGSVEJLEDNING VIGTIGT Vejledningen, der leveres sammen med brænderen, skal læses, inden brænderen installeres. Vejledningen indeholder information om installation, opstart og indregulering af brænderen. Da brænderen kan anvendes sammen med en lang række varme- og procesanlæg, er det dog ikke muligt at inkludere samtlige data, der kan være nødvendige for at sikre brænderens optimale ydelse i forbindelse med et specifikt anlæg. Gastech-Energi A/S opfordrer på det kraftigste til, at opstart og indregulering af brænderne foretages af Gastech-uddannede teknikere og påpeger, at det kan være umuligt at videregive al den fornødne information, som sætter andre i stand til at udføre arbejdet. Gældende regler vedr. arbejde med gasbrændere skal til enhver tid overholdes. Ved eventuel tvivl om sikker betjening af brænderen, skal Gastech-Energi kontaktes for rådgivning. Denne bestemmelse gælder også for lovgivningen i de lande, hvortil brænderne eventuelt eksporteres. Hvis der i forbindelse med brænderne anvendes udstyr, som ikke er leveret af Gastech-Energi, henvises til de respektive vejledninger eller forskrifter vedrørende installation og anvendelse af sådant udstyr. Gastech-Energi giver tilladelse til, at komponentleverandører og andre må gengive datablade samt teknisk information i denne vejledning. For at brænderen kan fungere pålideligt og effektivt, er det vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse i henhold til anvisningerne i denne vejledning. Selvom en brænder kan være omfattet af en garanti, er brugeren ikke fritaget for dette ansvar, og utilstrækkelig vedligeholdelse kan medføre, at krav, der fremsættes under påberåbelse af materiale- eller funktionsgaranti, afvises. Er du i tvivl - spørg Gastech-Energi A/S kan ikke stilles til ansvar for konsekvenserne af de handlinger, der foretages på baggrund af informationerne i denne vejledning. Udstyret leveres udelukkende under de vilkår, der fremgår af Virksomhedens gældende Leveringsbetingelser`, som er trygt på bagsiden af ordrebekræftelser og følgesedler. Kopier kan rekvireres 2

INDHOLD KAPITEL 1... Generel Information KAPITEL 2.Installation KAPITEL 3.Indregulering KAPITEL 4.Komponentinformation KAPITEL 5.Grundindstillinger KAPITEL 6.Betjening af brænderen KAPITEL 7.Service og vedligeholdelse KAPITEL 8.Fejl og fejlfinding DIRETIV TIL KRAV OM VIRKNINGSGRAD I VARMTVANDSKEDLER I henhold til Direktivet til krav om virkningsgrad i varmtvandskedler skal alle ændringer i forbindelse med opstart af kedlen foretages i overensstemmelse med kedelproducentens anvisninger, herunder kontrol af røggastemperatur, vandets gennemsnitstemperatur samt CO2- eller CO-koncentration. 3

KAPITEL 1 GENEREL INFORMATION Hovedkomponenterne i T0 -brænderserien er de samme for alle varianter (dog under hensyntagen til forskellige gasrampestørrelser), men der vil være forskelle i specifikationerne afhængig af de forskellige anvendelsesmuligheder. 1.1 Brænderens monteringsflange Brænderens monteringsflange er fremstillet af LM6 aluminium og, som det ses på illustrationen over brænderens dimensioner, er forsiden er forsynet med bolteriller for at lette monteringen. Monteringsflangen føres ind i brænderrørets længderetning og fastspændes, så den har korrekt forskydning i forhold til brændkammerets dimensioner. 1.2 Brænderens blæserhus Blæserhuset består af to trykstøbte aluminiumselementer med maskinelt bearbejdede overflader, der er boltet sammen og omslutter brændermotoren samt blæserhjulet. Integreret i den forreste halvdel af blæserhuset er luftledevingerne indstøbt, og udvendigt er de eksterne hængsler med styrebolte. På den bagerste halvdel af støbningen er der monteret forskellige komponenter, som anvendes til betjening af brænderen, og forbrændingsluftindtaget monteret. En luftmangelsikring måler differenslufttrykket over sugesiden og tryksiden af blæserhuset. Dens funktion er at forhindre, at brænderen starter i tilfælde af utilstrækkelig forbrændingsluft eller at stoppe brænderen, hvis lufttilførslen afbrydes under normal drift. 1.3 Luftspjæld Forbrændingsluftindtaget er forsynet med et spjæld, som kontrollerer den mængde luft, der passerer gennem brænderen til forbrænding. Luftspjældet reguleres af en reversibel synkronmotor. Denne motor styrer luftindtaget direkte, og mikrokontakter regulerer forbrændingsluften. Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. På modulerende brændere kan spjældmotoren eventuelt udstyres med et potentiometer (leveres som standard på brændere med hastighedskontrol). 1.4 Motor og blæserhjul Blæserhjulet, der er monteret direkte på motorakslen og placeret inden i blæserhuset, tilfører forbrændingsluft via luftledevingerne og blæserhuset til brænderhovedet. T05 brændere fås med en 3ph 400V motor. På grund af `T0`-brænderseriens krav til ekstremt lav vibrations og støjniveau er alle blæserhjulene afstemt efter de allerhøjeste standarder (ISO 1940 1973). 1.5 Brænderens gasrampe Gasrampen opfylder samtlige bestemmelser for sikker drift af brænderen. Alle magnetventiler, der anvendes, er i henhold til EN161: 1991 Automatiske afspærringsventiler til gasbrændere og gasapparater. Magnetventilernes koblingsfølge afhænger af brændertypen. Udførlige funktions- og opstartsinstruktioner fremgår senere af denne vejledning. 4

1.6 Brænderhoved Forbrændingsluften passerer fra blæserhjulet, under et tryk, der afhænger af kedlens modstand, ind gennem brænderrøret til brænderhovedet. Via disse komponenter ledes gassen ind i luftstrømmen, således at der finder en optimal opblanding sted. Gas fra gasrampen passerer ind gennem røret og derfra gennem en ring af borede huller, som danner dysen. Gassen antændes derefter ved hjælp af en højspændingsgnist, som danner en lysbue til jord på selve gasdysen. Den derved opnåede gas-/luftblanding passerer dernæst igennem og rundt om bremseskiven, som danner holdepunkt for flammen, når forbrændingen finder sted. 1.6.1 Bremseskive Bremseskiven er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til denne. Bremseskiven, der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af to komponentdele. Den bagerste del, en rund skive, er monteret direkte på gasdysens overflade, mens den forreste del, en rustfri stålring med en større diameter og en række huller omkring, er monteret på den bagerste skive ved hjælp af tre regulerbare bolte, der gør det muligt at regulere afstanden mellem skiverne, således at hastigheden på gas-/luftblandingen, der passerer gennem hullerne ændres. Resultatet er, at der finder en omdirigering sted, hvor en del af gas-/luftblandingen føres tilbage til bremseskivens overflade, hvor den afbrændes, så der opstår en flammerod. Afstanden mellem de to bremseskiver fastsættes alene på baggrund af en vurdering af anlæggets betingelser, f. eks. kedelmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som referenceværdier og opstartstallene skal tilføjes illustrationen til fremtidig brug. 1.6.2 Ultra low NOx brænderhoved Ultra low NOx brænderhovedet er centreret på gasdysen og placeret lidt fremskudt i forhold til dysen. Brænderhovedet, der er fremstillet af rustfrit stål 321, består af en konkav bremseskive med en række huller yderst. Langs den bagerste del af bremseskiven er der fire kanaler, som leder gassen fra de fire huller i gasdysen til skivens kant. Resultatet er, at gas-/luftblandingen kanaliseres ind i fire særlige blandingsområder, hvor den afbrændes, så der opstår en flammerod. Afstanden mellem ultra low NOx brænderhovedet og brænderrørets ende fastsættes på baggrund af en vurdering af anlæggets betingelser, f. eks. kedelmodstand og træk (eller tryk). Der foretages endelig justering under opstart og indregulering. Dimensionerne, der fremgår af illustrationerne i denne vejledning, skal udelukkende betragtes som referenceværdier og opstartstallene skal tilføjes illustrationen til fremtidig brug. BEMÆRK På specielt udviklede brændere (typisk til biogas eller propan), kan der monteres forskellige typer eller kombinationer af bremseskiver afhængig af det pågældende anlægs behov. På alle brændere kan der anvendes næsten uendelige kombinationer af brænderhovedkomponenter for at opnå maksimal effektivitet, og med en flammeform, der passer til en lang række varmegenererende anlæg. 1.7 Elektriske tilkoblinger Brænderens interne elektriske forbindelser findes under brænderkappen og el-tilslutningen i form af et 7-polet multistik (Euro-stik). Alle elektriske tilkoblinger skal etableres i overensstemmelse med koblingsdiagrammet, der leveres med brænderen. Standard koblingsdiagrammer findes på bagsiden af denne vejledning. 1.8 Brænderkappe Brænderen leveres med en kappe, der beskytter brænderens hovedkomponenter, men sikrer adgang til resetknappen. 5

BEMÆRK På specielt udviklede brændere (typisk til biogas eller propan), kan der monteres forskellige typer eller kombinationer af bremseskiver afhængig af det pågældende anlægs behov. På alle brændere kan der anvendes næsten uendelige kombinationer af brænderhoved-komponenter for at opnå maksimal effektivitet, og en flammeform, der passer til en lang række varmegenererende anlæg. 1.7 Elektriske tilkoblinger Brænderens interne elektriske forbindelser findes under brænderkappen i form af et 7-polet multistik (Euro-stik). Et ekstra 4-polet multistik monteres på høje/lave og modulerende brændere. Alle elektriske tilkoblinger skal etableres i overensstemmelse med koblingsdiagrammet, der leveres med brænderen. 1.8 Brænderkappe 1.9.1 TG02 Data sheet Brænderen leveres med en kappe, der omkranser brænderens hovedkomponenter, men sikrer adgang til resetknappen. 6

1.9 Generelle specifikationer Brænderens dimensioner `63 B ** ( Se note ) C A GAS INDLØB `R` 65 205 240 79 194 370 190 12 R110 Monterings flange 45 R85 190 Anbefalede monteringsbolte 4 stk M10 30 mm Bemærk: Brænderens gasrampe kan placeres som vist eller til venstre eller højre efter behov. BRÆNDER TYPE KAPACITET MIN kw MAKS KW MOTOR WATT DRIFT STRØM START STRØM SPÆN- DING TGO2.12 40 120 250 1.1Amp 4.5Amp 220-240 50 1 TGO2.12HL/MP 40 140 250 1.1Amp 4.5Amp 220-240 50 1 TGO2.12MP-sc 40 140 250 1.1Amp 1.1Amp 220-240 50 1 TGO2.26 40 120 250 1.1Amp 4.5Amp 220-240 50 1 TGO2.26HL/MP 50 250 250 1.1Amp 4.5Amp 220-240 50 1 TGO2.26MP-sc 50 250 250 1.1Amp 1.1Amp 220-240 50 1 Hz Ph BRÆNDER GAS IND- EMBALLAGE (cm) `A` `B` `C` BRÆNDER VÆGT TYPE LØB `R` LÆNGDE BREDDE HØJDE TGO2.12 110 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 TGO2.12HL/MP 110 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 TGO2.12MP-sc 110 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 TGO2.26 120 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 TGO2.26HL/MP 120 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 TGO2.26MP-sc 120 300 50-230 1 BSP 23.2kg 400 465 675 * Alle dimensioner er i mm, med mindre andet er anført. * Kontroller venligst varenr. for at sikre gyldighed. 7

1.10 Arbejdsfelt K E D E L M O D S T A N D (mb) 4 3 TGO 2.12 2 TGO2.12HL/MP/sc TGO2.26 HL/MP/sc 1 0 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 170 180 190 200 210 220 230 240 8

KAPITEL 2 INSTALLATION AF BRÆNDEREN Gasinstallationer skal altid udføres af autoriserede personer. 2.1 Generelt Brænderen skal kontrolleres på leveringstidspunktet, og eventuelle fejl eller mangler skal straks meddeles til fragtmanden eller Gastech-Energi. Gastech-Energi vil udbedre eventuelle fejl eller udskifte manglende dele helt i overensstemmelse med de gældende leveringsbetingelser. Dunphy Combustion har en målsætning om vedvarende udvikling og forbeholder sig derfor ret til, uden varsel, at foretage ændringer i brænderen eller øvrige specifikationer. Brændere med samme typenummer kan have meget forskellige detaljerede specifikationer, f. eks. de brænderrørslængder, der passer til dimensionerne på de forskellige kedler. Det er derfor umuligt i en vejledning at give detaljeret, præcis information om samtlige brændere. Data kan rekvireres hos Gastech-Energi. Opgiv venligst brænderens serienummer ved anmodning om information. Det er vigtigt at kombinere anlæg og brænder, så disse passer sammen. Er der tvivl om, hvorvidt en bestemt kombination er mulig, skal installatøren forhøre sig hos producenten. Hvis brænderen skal monteres på en eksisterende kedel, skal alle varmetransmissionsflader renses grundigt inden installationen for at opnå maksimal virkningsgrad. Alle gældende standarder skal overholdes. Installationen skal udføres efter gasreglementets krav og anvisninger. Installatøren har derfor pligt til at sætte sig ind i alle gasreglementets bestemmelser, således at installationen opfylder disse krav. TG02 brændere er ikke velegnede til brug på områder med høj luftfugtighed eller i eksplosive atmosfærer. 2.1.1 Gastype Brænderen må kun anvendes sammen med den type gas og under det tryk, der er angivet på brænderens mærkeskilt. Det normale driftstryk for en naturgasbrænder ved brænderens tilslutning er 17,5 mbar. 2.1.2 Driftsparametre Temperatur...0-40 C Relativ luftfugtighed...60-90% Atmosfærisk lufttryk 950 1100 mbar 9

2.2 INSTALLATION 2.2.1 Brændermontering Brænderen skal monteres sikkert på kedlen ved hjælp af brænderflangen og den medfølgende pakning. Illustrationen viser brænderen set bagfra. Tabel A T S BRÆNDER TYPE S T M TG 02 130 220 M8 45 M BEMÆRK: Sørg for at sikre plads til brænderrøret, når kedlens monteringsplade vælges eller skæres ud. Når flangen er monteret på kedlen, føres brænderrøret ind i flangen og skydes igennem, indtil det har tilstrækkelig forskydning i forhold til forbrændingskammerets dimension. Herefter løftes brænderhuset lidt, og flangens fastspændingsbolt strammes. Ved brug af kombiblokgasventiler er det afgørende, at impulsledningen, der er monteret på flangen, kan bevæges frit, og at enden ikke er dækket. Bemærk: Det anbefales at fjerne kappen inden installationen for at minimere skadesrisikoen. Dette gøres ved at placere brænderen på brænderrørets udgang og fjerne de to skruer, som holder kappen på plads. 2.3 KOMBIBLOKGASVENTILER 2.3.1 Dungs MB VEF Installation Indsæt pakningen i forskruningen og spænd ( position 1 ). Tilslut de elektriske forbindelser, sort til hovedventilen og spænd låseskruerne (position 2) og grå til gasmangelsikringen og spænd låseskruen ( position 3 ). Tilslut det blå luftrør mellem ventiltilslutning`pl`og brænderens luftfølerrør ved hjælp af den medfølgende kobling. Tilslut det sorte luftrør mellem ventiltilslutning`pf`og brænderrøret, der stikker ud gennem monteringsflangen, ved hjælp af den medfølgende kobling. Impulsledningerne er tilstrækkelig lange til, at gastilgangen kan etableres fra begge sider (dvs. fra højre eller venstre) - eventuelt overskydende rørlængde kan tilpasses efter ønske. 10

2.4 GASRØRS-/EL-INSTALLATION 2.4.1 Gasrørsinstallation Gasrørsinstallationen skal være dimensioneret til at sikre et driftstryk på min. 17,5 mbar og maks. 100 mbar før brænderen. En afspærringsventil skal monteres før brænderen, gerne med en unionforskruning mellem denne og brænderens kombiblok. Gasledningen skal understøttes tilstrækkeligt for at undgå unødig belastning på brænderen og gasrampen. Med afspærringsventilen før brænderen lukket, udføres en trykprøve på gasrørsinstallationen. 2.4.2 Afkøling af kedlens skueglas Brænderens sektion 1 har en 1/4 BSP rørtilslutning, som sikrer kold lufttilførsel til skueglasset. 2.4.3 Elektriske forbindelser Den elektriske installation skal udføres af en autoriseret installatør i henhold til reglementet. Vær opmærksom på I.E.E.-bestemmelsen om jordforbindelse for hovedgasrørsystemet. El-forbindelser mellem brænder og kedel via det 7-polede stik skal etableres i overensstemmelse med det koblingsdiagram, der leveres med brænderen. 2.4.4 Generelle elektriske forbindelser På grund af de mange forskellige typer brænderkonfigurationer leveres hver brænder med et separat koblingsdiagram, der viser alle tilkoblinger. Installatøren skal følge de anbefalede eksterne elektriske krav, f.eks. sikringer, isolering, nødstop, etc. som vist i koblingsdiagrammet. De fleste brændere leveres med et standard 7-polet stik (se billede). Brænderen har ingen intern sikring og skal derfor beskyttes eksternt. 1 Primær strømforsyning PE Jordforbindelse N - Neutral T1 Drifttermostat T2 Drifttermostat S3 Tilslutning til ekstern blokeringslampe (230V ac) B4 Tilslutning til ekstern driftslampe og timetæller (230V ac) 2.4.5 4-polet stik til to-trin eller modulering. B5 Ikke i brug T6 Fase T7 Modulering ned T8 Modulering op 11

2.4.5 Tilslutning via klemrække På brændere med direkte forskruning er klemrækken generelt placeret på siden af brænderen tæt på den 7-polede stikforbindelse. Klemmerne er nummereret og anvendes til en række forskellige formål. Installatøren henvises til koblingsdiagrammet for information om anvendelse. Den sidste del af kabelføringen skal etableres som en fleksibel forbindelse, der er tilstrækkelig lang til, at service kan udføres uden demontering af el-installationen. Sørg for, at brænderens strømforsyning beskyttes af en sikring af passende størrelse og en hovedafbryder. 2.5 VENTILATION Der skal sikres tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation i opstillingsrummet med lukkede døre og vinduer. For at sikre en tilstrækkelig tilførsel af forbrændingsluft og rumventilation, skal fyrrummet, hvor brænderen/-erne er installeret, have en permanent ventilationsåbning på minimum: 0,9 cm2 Q pr. kw indfyret effekt. 12

3. REGULERING 3.1 Gasregulering Gastrykket og luft-/gasblandingen ved brænderhovedet kan reguleres ved at fjerne gasdysen. Dette gøres ved at løsne gasdysens to skruer med indvendig sekskant (se illustration) og føre dysen frem eller tilbage langs det indvendige gasrør, indtil den ønskede gasmængde nås. Tildækkes hullet i gasdysen mest muligt, vil gastrykket maksimeres, hvilket generelt vil medføre en bedre gas- og luftblanding og dermed forbedre CO-tallene. Dette afhænger naturligvis af gastilgangstrykket og kombiblokkens indstilling, og hvis gashullet tildækkes for meget, kan der muligvis ikke opnås maksimal ydelse Yderligere ændringer i gasmængden kan foretages ved at regulere kombiblokken. Brænder type TG02. 12 TG02. 26 Dimension X 7 mm 9 mm Gasdyse Justeringsskrue 13

3.2 Luftregulering Luftregulering kan foretages enten ved luftindtaget (indsugning) eller ved brænderhovedet (tryk). 3.2.1 Regulering af luftindtag (indsugning)- SQN30.402.A2700 Forbrændingsluftmængden reguleres af spjældmotoren, som er koblet direkte til luftspjældet. Ved brænderstop vil spjældmotoren automatisk køre ned, indtil luftspjældet er helt lukket. Reguleringen foretages ved hjælp af micro-kontakter styret af knasterne. Micro-kontaktorerne i motoren frakobles ved at trykke låseknappen ind (position 1) lodret og dernæst vandret. Når afbryderne frakobles, kan luftspjældet reguleres manuelt uden tilslutning af motoren. Knasterne kan reguleres med hånden eller med nøglen, der er placeret inden i motordækslet. Knasterne har visere (position 2), som angiver de indstillede positioner, og en viserskive er monteret på enden for at angive luftspjældets position. Den kan ses gennem skueglasset i spjælmotorens dæksel. Luftspjældet er helt åbent ved 90 indstilling. Knast I... Maks. åben luftspjæld (maks. indfyret effekt) Knast II...Luftspjæld helt lukket Knast III...Min. indfyret effekt Knast IV..Startgas Knast V...Ikke i brug 2 1 3.2.2 Luftregulering ved brænderhovedet (trykfald) Trykfaldet over brænderhovedet kan ændres ved hjælp af venturiprincippet. Generelt opnås de bedste forbrændingsresultater, når der er størst muligt trykfald over brænderhovedet. Der er dog en afvejning mellem trykfald og ydelse, idet maks. ydelsen falder, i takt med at trykfaldet stiger. Trykfaldet kan ændres ved at løsne låseskruen 1 eller 2 omgange og skyde brænderrøret frem eller tilbage: Dimension A øget = Større trykfald over brænderhovedet Dimension A mindsket = Mindre trykfald over brænderhovedet A B Gasdyse Justeringsskrue Desuden kan B mindskes for at øge trykfaldet yderligere over brænderhovedet. De fabriksindstillede dimensioner, der angives senere i denne manual, vil generelt give gode forbrændingsresultater, og således ikke kræve regulering af B. Anlæggene er dog meget forskellige, hvorfor det på visse anlæg kan være nødvendigt at foretage regulering. 14

4 KOMPONENTINFORMATION 4.1 Dungs kombiblok type MB-VEF... B01 Indstilling af forholdstrykreguleringen/ idriftsættelse af brænderen 1. Der tilsluttes egnet trykmåleudstyr (digitalmålere eller U-rør) til luft-gas og fyrbokstryknipler. Måleområder: Luft: 0-20 Gas: 0-20 Fyrbox: 0-10 mbar 2. Beskyttelsesdæksler V og N åbnes. 3. Inden første brænderstart indstilles ende kontakten Start (ES 4) i aktuatoren på ca. 10. På frekvensregulatoren indstilles minimumfrekvensen (parameter LSP) sådan, at lufttrykket i startposition bliver 1,0 mbar. Gasarmaturet indstilles på V=1,5 og N=0. 4. Når der er flamme på brænderen, indstilles på armaturet V og N til opnåelse af de ønskede røggasværdier. Retningsgivende: O2-værdi i røggassen ved ydelse: Grundlast 4,0% - 4,5% Middellast 3,2% Fuldlast 3,0% Reguleringsområde afhængig af brænderudrustning og anlægstype: 1.2,5-1:4 15

4.2 LFL1.333 Kontrolkasse For at undgå skade på personer eller ejendom samt belastning af miljøet, skal følgende advarsler iagttages! Undlad at åbne, forstyrre eller ændre kontrolkassen! Inden eventuel ændring af tilkoblingerne i tilslutningsområdet på LFL1 skal kontrolkassen frakobles strømforsyningen helt (på alle klemmer) Beskyt kontrolkassens klemrække, så der ikke opstår risiko for elektrisk stød. Kontroller, at ledningsføringen er intakt, og at ledningerne er fast forbundet (se afsnittet om opstart) Tryk kun på resetknappen manuelt (med en maks. kraft på 10 N), uden brug af værktøj eller spidse genstande Tryk ikke på kontrolkassens resetknap eller fjernbetjeningens resetknap i mere end 10 sekunder, idet kontrolkassens relæ derved beskadiges. Fald eller stød kan hæmme sikkerhedsfunktionerne. Sådanne apparater må ikke igangsættes, selvom de ikke udviser tegn på beskadigelse. Vær opmærksom på ved flammeovervågning med UV-følere QRA, at strålingskilder såsom halogenlamper, svejseudstyr, særlige lamper, tændgnister samt røntgen- og gammastråling kan forårsage fejlagtige flammesignaler. 4.3.1 Monteringsanvisninger Overhold gældende sikkerhedsbestemmelser. Ved brug af 2 UV-følere QRA, sørg for, at følerne ikke kan se hinanden. 4.3.2 Installationsanvisninger Installationen må kun udføres af fagfolk. Før altid højspændings-tændkablerne separat og hold samtidig størst mulig afstand tilkontrol- boksens samt til øvrige kabler. 4.3.3 Elektrisk tilslutning af ioniseringsstav og flammeføler Det er vigtigt så vidt muligt at etablere støj- og tabsfri signaloverførsel: Før aldrig følerledningen sammen med andre ledninger. Ledningskapacitans reducerer flammesignalets størrelse. Anvend separat ledning med lav kapacitans Overhold den maksimalt tilladte længde for følerledninger (se under «Tekniske data»). 2 UV-følere QRA kan parallelforbindes. Ioniseringsstaven er ikke beskyttet mod risiko for elektrisk stød. Placer tændelektroden og ioniseringsstaven således, at tændgnisten ikke danner en lysbue over til ioniseringsstaven (risiko for overspænding). I forbindelse med QRA er det lovpligtigt at jordforbinde klemme 22. Overvågning med både ioniseringsstav og UV-føler QRA er mulig, men af sikkerhedshensyn ud over anden sikkerhedstid «t9» må kun én flammeføler være aktiv ad gangen. Ved udløbet af anden sikkerhedstid skal en af følerne være inaktiv, dvs. den registrerede flamme skal være slukket, f. eks. ved at afbryde tændventilen ved klemme 17. 16

4.3.4 Flammeovervågning med ioniseringsstav Ioniseringsprøve Spænding over ioniseringsstaven: Drift: AC 330 V ±10 % Test: AC 380 V ±10 % Maks. kortslutningsstrøm: 0,5 ma Min. nødvendig ioniseringsstrøm: 6 µa Anbefalet måleinterval: 0...50 µa Tilladt længde for følerledning: Normal ledning, ført separat. (flerledet ledning må ikke anvendes) Afskærmet ledning: maks. 80 m maks. 140 m (f. eks. højfrekvent led- ning, afskærmning tilsluttet klemme 22) 4.3.5 Flammeovervågning med QRA Forsyningsspænding: Drift: AC 330 V ±10 % Test: AC 380 V ±10 % Min. nødvendig følerstrøm: 70 µa Mulig følerstrøm: Drift: maks. 680 µa Test: maks. 1000 µa¹) Tilladt længde for følerledning: Normal ledning, lagt separat (Flerledet ledning må ikke anvendes) Afskærmet ledning: maks. 100m maks. 200 m (fx højfrekvent ledning, afskærmning tilsluttes klemme 22) 17

4.3.6 LFL tekniske data Anvendelse kontrolkasser Fyringsautomaterne LFL 1... hhv.. LGK 16... er egnede for 2-trins og trinløst arbejdende gas- og kombinationsbrændere. LFL 1... må kun bruges i forbindelse med intermitterende brændere og på anlæg for varmt vand. LGK 16... er egensikker, egnet for kontinuerlig drift og må anvendes på anlæg efter * Fyringsautomat ikke fejludkoblet * Luftklap lukket, endekontakt Lukket i * Hvilekontakten i luftvagten skal være sluttet, dvs. Klemme 4 skal være under spænding. Følgende tabel viser tider i sek. i startproceduren. Værdier i parenteser gælder for brændere med tændgasventil. Opgivelserne gælder for netfrekvens 50 Hz. Ved 60 Hz er tiderne ca. 20% kortere. Typer, Tider Tid t7 t16 t11 t10 t1 t12 Funktion Startforsinkelse for blæser motor G2 Interval fra start til ÅBNE - ordre til luftklap Løbetid for luftklap til ÅBEN -position Interval fra start til begyndelse af lufttrykkontrol Forskylletid med åbnet luftklap Løbetid for luftklap til startlastposition LFL 1.122 LGK 16 122 LFL LFL LFL 2 2 2 3 4 4 4 6 vilkårlig 6 8 8 12 10 36 66 31,5 vilkårlig t3 Fortændingstid 4 4 4 6 t2 (1.) Sikkerhedstid 2 2 2 3 t4 Interval mellem start af t2 og frigivelse af ventil på klemme 19 t9 (2.) Sikkerhedstid t5 Interval mellem udløb af t 4 og frigivelse til regulering på klemme 20 6 10 10 12 - (2)` - (2)` - (2)` - (3)` 4 10 10 12 - Starttid (excl. t11 og t12) 30 30 96 72 t6 Efterskylletid 10 12 12 18 t13 Tilladelige efterbrændetid 10 12 12 18 4.3.7 Funktionskema A AL AR AS BR BV... bv... EK FR G... GP L3 LK LP LR M R RV S SA W Z Z ZBV Endekontakt for luftklaps position Fjernfejlmelding (Alarm) Hovedrelæ (Arbejdsrelæ) med kontak- Apparatsikring Bistabilt fejlmelderelæ med kon- Brændstofventil Overvågningkontakt for stilling Resetknap Flammerelæ med kontakter fr Blæsermotor Gasvagt Visning DRIFTSKLAR Luftklap Lufttrykvagt Ydelsesregulator Kontakt for luftklaps position STARTLAST Temperatur eller trykregulator Trinløs regulerbar brændstofventil Sikring Luftklaps servomotor Temperatur- eller trykvagt Tændtransformator I servomotor: Endekontakt for luftspjæld Tændgasventil 18

Netspænding AC 230 V 15 / +10 % AC 100 V 15 %...AC 110 V +10 % Netfrekvens 50...60 Hz ±6 % Sikring (integreret) T6,3H250V til DIN EN 60 127 Primær sikring (ekstern) Strømforbrug Tilladt indgangsstrøm ved klemme 1 maks. 10A (træg) ca. AC 3,5 VA maks. 5A kontinuerligt, topeffekt 20A i 20 ms. Tilladt belastning ved kontrolklemme 3, 6, 7, 9...11, 15...20 maks. 4A kontinuerligt, topeffekt op til 20A i maks. 20 ms. total maks. 5A Nødvendig kontaktkapacitet 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 5 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 12 min. 1 A, AC 250 V - Mellem klemme 4 og 14 Afhængig af belastningen på klemme 16 19 4.3.8 LFL-drift Generelt Føler- og ekstern lystest genoptages straks efter udløbet af efterbrændingstiden «t13». Hvis gasventilerne ikke er lukket, eller ikke er helt lukket, går brænderen på fejl straks efter efterbrændingstiden «t13». Testen afsluttes ved forventilering «t1» ved næste startsekvens. Ved hver opstart af brænderen kontrolleres automatisk, at flammeovervågningskredsen fungerer korrekt. I efterventilationstiden «t6» tjekkes kontaktfunktioner for at sikre, at disse ikke er svejsede. Den integrerede sikring beskytter kontrolkontakterne mod overbelastning. 19

Betingelser for opstart Brænderstyringen skal være i startposition. Kontrolkassen skal være i startposition spændingen over klemme 4 og 11 skal være etableret og luftspjældet lukket Endestop «z» for LUKKET position skal føre spænding fra klemme 11 til klemme 8 Kontakterne på kedeltermo/pressostaten «W» og andre kontaktfunktioner, der er forbundet mellemklemme 12 og «LP» skal sluttes. Klemme 4 skal påføres strøm. N.C.-kontakten for luftmangelsikringen skal være sluttet - «LP» test Startsekvens A Startkommando (fx fra «R») A-B Startsekvens B Brænderens driftsposition B-C Brænderdrift (ifølge kontrolkommandoerne fra «R») C Kontrolleret driftsstop via «R» C-D Kontrolkassen går til startposition «A», efterventilering Når brænderen er slukket, er det kun klemmeudgangene 11 og 12, der er strømførende, og luftspjældet står i LUKKET position, som angivet ved spjældmotorens endestop «z» For at udføre test på føler og eksternt lys skal flammekontrolkredsen desuden være strømførende (klemme 22/23 og 22/24). A t1 Startkommando fra «R» «R» lukker startkontrolsløjfen mellem klemme 4 og 5 - Kontrolkassen starter. - Kun forventilering, strømmen ledes straks til blæsermotoren, som er til- sluttet klemme 6. - For- og efterventilering; ved afslutning af «t7», ledes strøm til blæsermo- toren eller røggasblæseren, der er tilsluttet klemme 7. - Ved udløbet af «t16» føres kontrolkommandoen om at åbne luftspjældet via klemme 9. - Der sendes ingen strøm til klemme 8 i løbet af positioneringstiden. - Kontrolkassen kører videre, når luftspjældet er helt åbent. Forventilering med luftspjældet helt åbent. - I «t1» kontrolleres, at flammeovervågningskredsen fungerer korrekt. - Hvis testen ikke giver fejlfrit resultat vil brænderen gå på fejl. Umiddelbart efter opstart af «t1» skal luftmangelsikringen skifte fra klemme 13 til klemme 14. - Ellers går brænderen på fejl. - Start af lufttrykskontrol. Samtidig skal klemme 14 være strømførende, idet tændtransformatoren tilføres strøm, og gassen frigives via denne bane. Når forventileringen er afsluttet, vil brænderstyringen regulere luftspjældet til positionen for lav ydelse via klemme 10, hvilket bestemmes af omskifterpunktet på hjælpekontakten «m». Under positioneringstiden stopper kontrolkassen igen. Kort efter skifter kontrolkassens motor til kontrolsektionen i brænderstyringen. Det betyder, at positioneringssignalerne, der føres til klemme 8, ikke vil påvirke brænder ens videre startsekvens (eller efterfølgende brænderdrift). 20

T5 Interval - Når «t5» er udløbet, ledes strøm til klemme 20, og samtidig adskilles kontroludgang 9 11 og kontrolindgang 8 galvanisk fra kontrolsektionen. - LFL1 beskyttes derved mod returspænding fra strømforsyningens kontrolsløjfe. - Startsekvensen for LFL1 slutter med frigivelse til modulering på klemme 20. Efter en tomgangsperiode (periode, uden ændring af kontakternes position) slukker kontrolkassen automatisk. Brændere med flammestart via klemme 18 TSA Sikkerhedstid ved opstart Efter udløbet af «TSA» skal der være flammesignal på klemme 22. Signalet må ikke afbrydes før kontrolleret driftsstop, - ellers går kontrolkassen på fejl. t3 t4 Fortændingstid Magnetventil BV1 åbner via klemme 18 Interval «BV1 BV2» eller «BV1 - LR» - Efter udløbet af «t4», er klemme 19 strømførende - Som forsyner «BV2» gennem spjældmotorens trin 2 kontakt «v» Funktionsafprøvning under fejltilstand og blokering I tilfælde af fejl, uanset type, stopper kontrolkassen og dermed også fejlindikatoren. Symbolet over indikatorens aflæsningsmærke angiver fejltypen. Opstart sekvens Tomgang Efterventilations program serie Ingen start serie F. eks på grund af manglende lukkesignal på klemme 8 fra endestopkontakten Z eller hjælpekontakten M eller hvis en kontakt ikke er sluttet mellem klemmerne 12 og 4 eller 4 og 5. Afbrudt igangsætning Alarmstilling Alarmstilling På grund af at der ikke kommer åbningssignal på klemme 8 fra endestopkontakten A. Klemme 6, 7 og 14 er spændingsførende til fejlen er afhjulpet. På grund af udeblevet luftrykindikering ved starten af lufttrykskontrollen. Fejlalarm sker ved alle tilfælde af luftmangel efter dette tidspunkt. På grund af fejl i flammeovervågningskredsen Afbrudt igangsætning På grund af der ikke kommer tilbagemelding fra spjældmotoren til klemme 8. Klemme 6, 7 og 14 er spændingsførende indtil fejlen er afhjulpet. Alarmstilling Alarmstilling Alarmstilling På grund af manglende flammesignal ved udløb af første sikkerhedstid. Alarm sker i alle tilfælde hvor der ikke er flammesignal efter første sikkerhedstids udløb På grund af manglende flammesignal ved slut af anden sikkerhedstids udløb (hovedflammens flammesignal i 2- rørsbrændere). På grund af manglende flammesignal under drift eller manglende blæsertryk. 21

4.4 Tændtransformator Kontrolkassen forsyner tændtransformatoren med 240V, hvorefter transformatoren omdanner dette til en 10kV (sekundær) effekt, så der opstår en højspændingstændgnist mellem tændelektroden og jordforbindelsen. Bemærk: Tændtransformatoren er for intermitterende drift og må ikke tilsluttes for konstant tænding. Brænderens strømforsyning skal afbrydes, inden arbejdet udføres. 4.5 TLK 32 Temperaturregulator På grund af højspænding skal der udvises den største forsigtighed ved servicearbejde på tændtransformatoren. Hvis en TLK 32 temperaturregulator er monteret, udfører den moduleringskontrol på brænderen. Den er direkte forbundet med spjæld- motoren og forsyner denne med op (Out 2) og ned (Out 3) moduleringssignaler. Den er konfigureret således, at den kan fungere med en PT100 temperaturmåler tilsluttet brænderen. Selve procestemperaturen vises på det øverste 4-cifrede røde display. Sætpunktværdien vises på det nederste 4-cifrede grønne display. Begge temperaturer vises i C (kan også indstilles til F) og har en nøjagtighed på +/- 1 C. Det er også muligt at etablere et sætpunkt via en RS485 serie interface ved hjælp af MODBUS- RTU kommunikationsprotokol og en transmissionshastighed på op til 38.400 baud. Relæudgang 4 (Out 4) er serieforbundet med brændertermostaten og anvendes til at slukke brænderen, når temperaturen har nået den værdi, der er angivet i AL1. Denne værdi er absolut, og så snart kedeltemperaturen når denne værdi, vil Out4 Led lyse og relæudgang 4 vil aktiveres, hvorved brænderen slukker. Brænderen tænder igen, når temperaturen falder til 5 C under AL1 sætpunktet, som er den værdi, der er angivet i parameter HAL1 værdien kan ændres ved hjælp af parameterindstillingen. Når brænderen ikke kører, og spjældet er lukket, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og OFF. Ved varmebehov vil det øverste display fortsat vise kedeltemperaturen. Temperaturregulatoren er fabriksindstillet til en række anvendelsesmuligheder, og i de fleste tilfælde kræver parametrene ikke nogen justering. Hvis justering alligevel viser sig nødvendig, er dette muligt. 4.5.1 Indstilling af temperatursætpunkt og overkog (AL1) Ved brænderens opstart vil temperaturregulatoren udføre en selvtest i få sekunder. Når testen er udført, og forudsat at der ikke er varmebehov, vil det øverste display blinke mellem den aktuelle kedeltemperatur og displayet OFF. I denne fase deaktiveres målerens udgange, Out 4 LED vil lyse, og relækontakterne for Out 4 vil være en åben strømkreds, således at kontrolstrømkredsen afbrydes og brænderen går på standby. Ved et enkelt kort tryk på P -tasten vises det valgte temperatursætpunkt for kedlen. Denne temperatur kan reguleres ved tryk på op- og ned-tasterne. Ved to korte tryk på P -tasten vises AL1-temperatursætpunktet. Denne temperatur kan reguleres ved trykke på op- eller ned-tasterne. Holdes P -tasten nede i to sekunder, kan brugeren ved hjælp af op- og ned-tasterne enten gå til ConF -menuen (dertil kræves et password) eller tune -menuen. Vælges ConF, kan der ved nyt tryk på P indtastes et password ved hjælp af op- og ned tasterne. Password = 381, og når der endnu engang trykkes på P, vil dette give adgang til samtlige parametre, jf. senere i dette afsnit. Det anbefales ikke at ændre parametrene, med mindre dette gøres af en fagmand. 22

Ved tryk på P -tasten, når tune -menuen er valgt, udføres autotuning, forudsat at den aktuelle kedeltemperatur er mindre end halvdelen af den indstillede temperatur, ellers vises en fejlmeddelelse. Fejlmeddelelsen slettes ved at afbryde strømmen og dernæst tilslutte strømmen igen. Autotuning varer cirka 20-30 minutter afhængig af ydelsesniveauet på brænderen. Autotuningen bevæger sig over og under indstillingen for at bestemme tidskonstanten i hele systemet samt indstille de interne PID konstanter tilsvarende. 4.5.2 Beskrivelse af frontpanel 1 P-tast: Benyttes til at aktivere programmeringsparametrene og bekræfte valg. 2 NED-tast: Benyttes til at reducere de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten holdes inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen forlades. Uden for programmeringsfunktionen er det også muligt med tasten at få vist strømmen målt ved TAHB-indgang. 3 OP-tast: Benyttes til at øge de indstillede værdier og vælge parametre. Hvis tasten holdes inde, returneres til forrige programmeringsniveau, indtil programmeringsfunktionen forlades. Uden for programmeringsfunktionen benyttes tasten til at vise udgangseffekten. 4 U-tast: Funktionen for denne tast vælges i parameter USrb. Den kan indstilles til at: Aktivere autotuning og selvtuning, skifte til manuel kontrol, deaktivere alarmfunktionen, ændre det aktive sætpunkt, deaktivere kontrolfunktionen. 5 - Led OUT1: Angiver status for udgang OUT1 (anvendes ikke) 6 - Led OUT2: Angiver status for udgang OUT2 (brændermodulering OP-kommando) 7 - Led OUT3: Angiver status for udgang OUT3 (brændermodulering NED-kommando) 8 - Led OUT4: Angiver status for udgang OUT4 (AL1) 9 - Led SET: Blink angiver, at der er adgang til programmeringsfunktionen. 10 - Led AT/ST: Angiver, at selvtuning er i gang (lyser) eller at autotuning (blinker) er i gang. 11 Display PV: Angiver normalt procesværdien 12 Display SV: Angiver normalt det aktive sætpunkt, men kan programmeres i parameter. DiSP til at vise andre værdier. 23

4.6 0-10V signal-converter SEZ61.3 Den omsætter et 0-10V kontrolsignal til et positionelt refe-rencepunkt for spjældmotoren. Spjældmotoren har et potentiometer monteret bag på motorens målespindel og denne modstand sammenlignes med 0-10V indgangssignalet og positionerer motoren i forhold dertil. OV svarer til min. brænderydelse, og 10V svarer til maks. brænderydelse. På forsiden af apparatet er placeret to LED er, som angiver bevægelsesretningen for spjældmotoren. Følsomheden kan øges eller mindskes ved hjælp af potentiometeret, der er markeret RF. Bemærk: Dette apparat kræver 24V vekselstrøm for korrekt drift og drives derfor via en lille 24V transformer. 4.7 Hastighedsmåler (når en sådan er monteret/brugt på MP-sc brændere) Brændere med MP-sc forlængelse er modulerende brændere med vekselrettere monteret til at regulere blæserens hastighed. Fordelen herved er større moduleringsområde, forbedret forbrænding og langt mere støjsvag drift ved lav ydelse. Sætpunktet er afledt fra et potentiometer, der er placeret på og mekanisk forbundet med bagsiden af spjældmotoren. I takt med at kontrolkassen kører/regulerer spjældmotoren op og ned i overensstemmelse med anlæggets/kedlens behov, sender potentiometeret et proportionalt signal til vekselretteren, som får blæseren til at køre endnu hurtigere eller langsommere afhængig af, hvorvidt der skal bruges mere eller mindre luft. Vekselretteren er fabriksindstillet, og der er ikke behov for justering. 4.8 Flammeovervågningssystem Flammen overvåges ved hjælp af en ioniseringsstav, hvorfra en jævnstrøm løber gennem brænderens flamme til jordforbindelsen. Hvis flammen går ud, afbrydes jævnstrømskredsen til jord, og dette vil skabe udfald i flammesignalrelæet i kontrolkassen og blokere brænderen. Flammesignalets styrke kan kontrolleres ved at forbinde et 0 100 μa amperemeter som vist på billede 16 og sammenholde måletallene med nedenstående tabel. Der må ikke foretages målinger, når tændgnisten er etableret, da dette vil påvirke signalet. 24

DMG972 2 LFL1,333 24 LGK16,333 24 + KONTROL- KASSE MIN. FLAMMESIGNAL MAKS. FLAMMESIGNAL LFL1.333 6μA 100μA LGK16,333.A27 12μA 100μA DMG972 1.0μA 35-40μA Bemærk: Medmindre brænder og kedel er korrekt jordforbundet, kan der ikke opnås flammesignal. Sørg for, at den elektriske polaritet er korrekt, inden flammesignalet kontrolleres. 4.9 Luftmangelsikring Alle TG0-brændere er udstyret med en luftmangelsikring, som er monteret på brænderhuset og måler differenstrykket ved hjælp af slanger, der er tilkoblet blæserens trykside (position 1) og blæserens sugeside (position 2). Lufttrykket kan måles ved testpunkterne på slangerne ved hjælp af et manometer (U-rør eller elektronisk instrument) og indstillingen kan ændres ved at dreje på justeringsskruen, der er placeret under dækslet. 1 2 25

5 GRUNDINDSTILLINGER 5.1 Beregninger Det er nødvendigt at kende anlæggets/kedlens varmeydelse for at kunne beregne og indstille brænderen til den korrekte ydelse. Hvis der er nogen som helst tvivl om anlæggets/kedlens kapacitet, skal producenten af denne kontaktes, inden brænderen opstartes. Gassens brændværdi skal være kendt og måling af den tilførte gasmængde skal foretages ved hjælp af en måler, hvis det overhovedet er muligt. Brænderens indstillede ydelse må ikke være for høj, da dette vil kunne medføre skade på anlægget/kedlen. Netto røggastemperaturen skal måles efter indreguleringen. Tallet vil variere afhængig af anlæggets/kedlens type, men det vil typisk være i størrelsesordenen 180 til 250 C. Beregning af brænderens ydelse Qf = Qn [kw] ηk Qf = Brænderens ydelse kw Qn = Kedlens nominelle varmeydelse (kw) ηk = Kedlens effektivitet Beregning af gasmængde ved nominel kedlydelse Qn Vb = [m³h] HU ηk Vb = Gasmængde m 3 h. Qn = Kedlens nominelle varmeydelse (kw) ηk = Kedlens effektivitet HU = Gassens nedre brændværdi (kwh/m 3 Beregning af gasmængde ved kedlens maks. varmeydelse Qf Vb = HU [m³h] Vb = Gasmængde m 3 h. Qf = Brænderens ydelse kw HU = Gassens nedre brændværdi (kwh/m³) 26

5.2 Justering af brænderhoved Brænderhovedet er fra fabrikkens side forudindstillet til dimensionerne, der fremgår af nedenstående tabel, for en given ydelse. Justeringer i forhold til særlige krav på stedet kan være nødvendige i forbindelse med opstart. A B øc D Brændretype TG02.12HL/MP/sc TG02.12HL/MP/sc Betjening Min. ydelse Maks. ydelse Indfyret effekt Brænderhovedets indstilling A B C D 80kW 30mm 3mm 1,5mm 30mm 100kW 30mm 3mm 1,5mm 30mm TG02. 26HL/MP/sc Min. ydelse 90kW 30mm 12mm 1,5mm 30mm TG02. 26HL/MP/sc Maks. ydelse 250kW 30mm 12mm 1,5mm 30mm 27

6 BETJENING AF BRÆNDEREN 6.1 Inden første opstart Bemærk: Følgende test skal udføres inden første opstart. 6.1.1. Kontroller, at der er vand på anlæg/kedel til det korrekte niveau 6.1.2 Kontroller, at anlæggets/kedlens afspærringsventiler er helt åbne. 6.1.3 Hvis en røggasblæser er monteret, kontroller da, at den er driftmæssigt korrekt monteret. 6.1.4 Kontroller, at røggassugerens reguleringsspjæld bevæger sig frit. 6.1.5 Kontroller, at gasrørsinstallationen er korrekt udført og trykprøvet, og at trykket frem til brænderen er korrekt. Pe min. = 17,5 mbar Pe maks. = 500 mbar (se dataplade på kombiblokken for Pe maks.). 6.1.6 Kontroller, at gasmåleren har korrekt størrelse og trykområde. 6.1.7 Sørg for, at gasafspærringsventilen er anbragt så tæt som muligt på brænderen, og at hele gasrørsinstallationen er tilstrækkeligt understøttet. 6.1.8 Kontroller, at de eksterne elektriske forbindelser er i overensstemmelse med producentens forskrifter. 6.2. Brænderafprøvning inden første opstart Bemærk: Tæthedsprøvning skal udføres ved hjælp af en passende tæringsfri læksøgevæske. 6.2.1 Foretag tæthedsprøvning af gasrampe (prøvetryk 1,5 x maks. tilgangstryk eller min. 150 mbar). Udluft gasrampen. 6.2.2 Sørg for, at brænderens manuelle afspærringsventil er lukket. 6.2.3 Kontroller, at alle afspærringsventiler på gasrørsinstallationen er åbne. 6.2.4 Åbn målestutsen på gastilgangen på kombiblokken og åbn skruen i målestutsen med en skruetrækker, indtil al luft er ude af installationen. Luk derefter med skruen målestutsen. 28

Bemærk: *Til følgende test kræves et manometer (U-rør eller elektronisk), der kan registrere mindst 30mbar 6.3 Kontroller kombiblokken for lækage 6.3.1 Tilslut et manometer til gastilgangens målestuts på kombiblokken, åbn afspærringsventilen i to sekunder og luk den derefter igen. Det dermed opnåede tryk på manometeret skal forblive konstant. 6.4 Elektrisk funktionsafprøvning 6.4.1 Åbn den manuelle gasafspærringsventil i to sekunder og luk den derefter igen, således at gassen mellem kombiblokken og afspærringsventilen holdes tæt. 6.4.2 Kontroller, at alle for brænderens drift nødvendige kontakture, rumtermostater, mv. er i `sluttet`position, og at kedeltermostaten er indstillet til korrekt temperatur. 6.4.3 Tilslut strømforsyningen. Kontrolkassen vil begynde startsekvensen som, afhængig af type kontrolkasse, vil vare gennem- snitligt:- Forventilering 30 sekunder Fortænding 3 skunder Sikkerhedstid 3 sekunder Når afprøvningen er forløbet korrekt, aktiveres kombiblokkens gasmagnetventil, som vil frigive gassen, der holdes mellem ventilen og den lukkede afspærringsventil. Brænderen vil derefter stoppe, fordi trykket på gasmangelsikringen forsvinder. 6.4.4 Afbryd strømforsyningen, når afprøvningen er fuldført. 6.5 Start brænderen (2-trins eller modulerende modeller) 6.5.1 Forbind et jævnstrømsmikroamperemeter mellem stikkene på kablet mellem ioniseringselektroden og kontrolkassen. 6.5.2 Løsn skruen på gasafgangstrykkets målestuts PG på kombiblokken og tilslut et manometer (U-rør eller elektronisk). 6.5.3 Åbn den manuelle gasafspærringsventil. 6.5.4 Tilslut strømforsyningen og, hvis kontrolkassen er på fejl (resetknappen vil i givet fald lyse), tryk da på resetknappen. 6.5.5 Forudsat at alle kontrolenheder, termostater, m.v. står i `sluttet`position, vil brænderens kontrolkasse påbegynde opstarten. 29

6.5.6 Hvis kontrolkassens opstartsforløb ikke indledes, kontroller da, at gasmangelsikringen er indstillet korrekt (se afsnit 6.7). 6.5.7 Brænderen kører med fuld åben luftspjæld i forventilationstiden og går tilbage til min. ydelse inden start. Efter start går den atter tilbage til maks. ydelse hvis varmebehovet kræver dette. 6.5.8 Se afsnit 4 Komponentinformation for grundlæggende information om justering af Dungs kombiblok type MB-VEF...B01 Start brænderen, så den kører på lav ydelse. Hvis brænderen ikke tænder på det korrekte tidspunkt i kontrolkassens forløb, reguler da `N`i retning mod `+`og gentag startsekvensen. Kontroller gassen (afsnit 6.6) og ioniseringsstrømmen, når brænderen er tændt. Undlad at regulere den endelige lave ydelse, indtil indstillingerne for maks. ydelse er afsluttet. Reguler termostaten, indtil spjældmotoren kører op til maks. ydelse, og indstil knast I, så forbrændingsluften svarer til maks. ydelse `QF`. Kontroller korrekt indfyret gasmængde `VB` på gasmåleren. Reducer driftstrykket `V` ved lavt O2-indhold, eller hæv driftstrykket ved højt O2 indhold. Når forbrændingstallene er reguleret, aflæs da gastrykket ved målestuts `B`. Indstil brænderen til min. ydelse og afslut indstillingerne for min. ydelse. 6.6 Forbrændingsresultater Alle forbrændingsmålinger skal foretages med godkendt og korrekt kalibreret testudstyr. Følgende forbrændingsværdier skal opnås:- *Min. ydelse CO indhold 0 20 ppm CO 2 indhold 9 11 % O 2 indhold 5,4 2 % Maks. ydelse CO indhold 0 20 ppm CO 2 indhold 10 11% O 2 indhold 3,6 2 % CO-tallet må på intet tidspunkt overstige 100mg/m 3 maksimum. Røggastemperaturen skal måles gennem hele indreguleringsprocessen. Tallene vil variere afhængig af anlægs-/kedeltype, men vil være i størrelsesordenen 180-250 C brutto. Lad altid røggastemperaturen være inden for den af producenten anbefalede størrelsesorden og sørg for, at anlægget/kedlen et ikke er over- eller underbelastet. 6.7 Justering af gasmangelsikring 6.7.1 Dungs MB-VEF kombiblok Løsn skruen på gastilgangens målestuts `A` og tilslut et manometer. Start derefter brænderen og lad den køre. Luk den manuelle gasafspærringsventil langsomt, indtil det nominelle gastryk er reduceret til 50%. Juster reguleringsskiven ved gasmangelsikringen, indtil brænderen slukker. Afbryd strømforsyningen til brænderen, fjern manometeret og spænd målestutsens skrue helt til. Åbn den manuelle gasafspærringsventil og start brænderen. 30

6.8 Justering af luftmangelsikring Kontroller luftmangelsikringen og, om nødvendigt, indstil til 50% af differenstrykket. Eksempel på justering:- Sugeside ( - ) målt Trykside ( - ) målt Differenstrykket er Slukpunktet er 4 mbar 5 mbar 9 mbar 4,5 mbar 7 SERVICE OG VEDLIGEHOLDELSE Inden der udføres nogen form for vedligeholdelse eller eftersyn på brænderen, skal strømforsyningen afbrydes og den manuelle gasafspærringsventil lukkes. Service og eftersyn af brænderen må kun foretages af autoriseret personale. 7.1 Servicepositioner Sørg for, at brænderens manuelle gasafspærringsventil er helt lukket, løsn holdeskruerne og fjern kombiblokkens elstik. Hvis kombiblokken er korrekt tilsluttet gasrørsinstallationen, er det ikke nødvendigt at fjerne kombiblokken helt. Ellers adskil de to unioner og fjern gasventilen. Adskil eventuelle luftfølerrør fra kombiblokken. Løsn de fire hovedskruer (position A), som fæstner brænderhusets to dele og adskil delene. Træk brænderhovedet tilbage, (hvis et luftfølerrør er monteret på den forreste del, er det nødvendigt at føre bremseskiven rundt om denne.) Alle brænderhovedets komponenter kan nu serviceres. Bemærk: Sørg for, når brænderen lukkes igen, at evt. slør i HT-kablet trækkes tilbage gennem blæseren og motorhuset, så blæseren ikke får fat på kablet. 31

7.2 Genmontering af kontrolkassen 7.2.1 Landis & Gyr LFL & LGK Kontrolkassen tilsluttes en allerede forbundet klemrække. Ved demontering, løsn de to holdeskruer i hjørnerne og træk kontrolkassen af. 7.3 Udskiftning af luftmangelsikring Fjern plastikslangerne til `+` og `-` niplerne. Fjern dækslet til strømforsyningen, opmærk de tre kabler og demonter kablerne fra klemmerne. Løsn skruerne, der fastgør luftmangelsikringen på blæserhuset Bemærk: Luftfølerrørene skal genmonteres i rigtig rækkefølge. 7.4 Udskiftning af spjældmotoren Fjern dækslet til spjældmotoren, vær opmærksom på eltilslutningerne og opmærk kablerne, inden de fjernes. Løsn skruerne med indvendig sekskant, som er placeret inden i brænderens luftindtag og fæstner motorakslen til luftspjældet. Når spjældmotorens kobling fjernes, vil luftindløbspladen rotere og lette adgangen til luftindløbspladens spændskrue. Løsn de tre spændskruer og fjern spjældmotoren. Bemærk: Spjældmotorer skal udskiftes, når luftspjældet er i helt lukket position. Spjældmotorgearet kan evt. frakobles. 7.5 Udskiftning af brændermotorens kondensator Afbryd kondensatorens strømforsyning ved at fjerne el-stikkene. Drej kondensatoren til venstre for at løsne og drej til højre for at spænde. 7.6 Udskiftning af kontrolrelæer Lad holdefjederen glide ned, fjern relæet fra klemrækken og udskift relæet. 32