ÅRHUS KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING MILJØKONTORET December 2003 Århus Kommune Spildevandsplan 2002 2006
2 Spildevandsplan 2003
December 2003 Århus Kommune Spildevandsplan 2002 2006 Spildevandsplan 2003 3
Spildevandsplan Indholdsfortegnelse Resumé side 5 Indledning side 6 Forhold til anden planlægning side 8 Status og plan Kloakanlæg side 12 Renseanlæg side 18 Håndtering af slam side 22 Århus Havn side 24 Det åbne land side 26 Arealanvendelse side 28 Miljømæssig effekt Udvælgelse af projekter side 31 Spildevandsplanens miljømæssige effekt side 32 Tid og økonomi side 38 Betalingsregler side 40 4 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Resumé Dette er Århus Kommunes forslag til revision af den eksisterende Spildevandsplan fra 2000. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse skal revisionen bringe Spildevandsplanen i overensstemmelse med Regionplan og Kommuneplan. Forslaget har været offentliggjort i perioden fra den 17. september 2003 til den 14. november 2003, hvor borgere, myndigheder og interesseorganisationer har haft mulighed for at komme med kommentarer og indsigelser. Når Byrådet har vedtaget Spildevandsplanen er den Århus Kommunes fremtidige juridiske grundlag for at gennemføre planlagte projekter på spildevandsområdet. Spildevandsplanen revideres næste gang i år 2006 Forud for Spildevandsplanen er der gennemført en økonomisk analyse af kloakforsyningens økonomi. Analysen fastlægger de økonomiske og projektmæssige rammer i perioden 2002-2005 med en fremskrivning til 2013. Status og planer I Spildevandsplanen skal kommunen gøre rede for status og planer på spildevandsområdet. Kloaksystemet De aktuelle planer omfatter bl.a. sanering af dele af kloaksystemet og kloakering af nye byudviklingsområder. Renseanlæggene I Århus kommune er der i dag 6 små, lavteknologiske renseanlæg. 3 af anlæggene foreslås nedlagt inden 2006. Spildevandet herfra pumpes så over til et større, højteknologisk renseanlæg. Opfyldelse af målsætninger En række tiltag skal sikre, at Regionplanens målsætninger for søer og vandløb og for badevandskvaliteten ved kysten opfyldes. Søer, vandløb og kystvande benævnes i det følgende ofte recipienter. Som en del af Regionplanens målsætning skal i den forbindelse sommerhusområdet Skæring Strand, Langballe og Moesgård Huse kloakeres. Desuden skal en del ejendomme i det åbne land i oplandet til Giber Å og Solbjerg Sø og i oplandet til en række vandløb foretage en forbedret rensning af spildevandet. I de kommende år vil der også ske en øget indsats overfor regnbetingede udledninger fra kloaksystemet. Indsatsen vil medføre forbedringer i såvel vandløb som kystvande. Spildevandsplan 2003 5
Spildevandsplan Indledning Spildevandsplanens lovgrundlag Århus Kommune skal udarbejde en samlet plan for bortskaffelse af spildevand. Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 32 og af Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. Krav til indhold I spildevandsplanen skal Kommunen oplyse om status og planer for bl.a.: Kloakerede områder og rensning af spildevand. Kloakanlæggets tilstand og fornyelser af dette. Rensning af spildevand uden for de kloakerede områder. Områder, hvor kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve ret og pligt til tilslutning. Der skal også oplyses om: Tidsplan for forventet gennemførelse af planlagte tiltag. Økonomisk planlægning. Offentlige og private anlæg. Vandløbenes tilstand. vedtog den gældende Regionplan den 4. december 2001. Næste revision Spildevandsplanen forventes revideret i 2006, hvor der foreligger en revideret Regionplan. Krav til offentliggørelse Byrådets forslag til spildevandsplan skal gennem en offentlighedsfase på mindst 8 uger. I denne periode skal offentligheden have mulighed for at kommentere forslaget. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslaget til Amtsrådet til orientering. Efter offentlighedsfasen kan Byrådet vedtage Spildevandsplanen under hensyntagen til eventuelle indsigelser. Når Spildevandsplanen er vedtaget, danner den det fremtidige juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte tiltag. Krav i forhold til anden planlægning Kommunens Spildevandsplan skal forholde sig til Regionplanen og Kommuneplanen. Den må ikke stride imod regionplanlægningen. Regionplanen revideres hvert fjerde år. Når revisionen foreligger, skal spildevandsplanen senest bringes i overensstemmelse med den efter 1,5 år. Amtsrådet 6 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Opbygning Den nye spildevandsplan er en ajourføring af den eksisterende plan fra 2000. Spildevandsplanen består ud over dette hæfte af en plan for de kloakerede områder, herunder en overordnet saneringsplan for de kloakerede områder, og af en plan for det åbne land. Planerne beskriver status og plan. I statusdelene gøres rede for forholdene i slutningen af 2001. I plandelene beskrives planerne for perioden 2002-2006. Overordnet spildevandsplan Nærværende hæfte er en sammenfatning af hele Spildevandsplanen for Århus Kommune. Spildevandsplan for de kloakerede områder Denne plan er delt op i fire delplaner for henholdsvis Egåens opland, Giber Å s opland, Århus Å s opland og Århus Havn. Delplanerne har grundlag i den gældende Kommuneplan. Det bemærkes, at spildevandsplanen for Århus havn ikke er revideret i denne forbindelse, da den eksisterende spildevandsplan for havnen gælder for perioden 2000-2008. Hver delplan indeholder: Redegørelse for oplandsgrænser. Beskrivelse af princip for kloakering i de enkelte bysamfund. Beskrivelse af afløbsanlæg. Opgørelse af udledte stofmængder. Redegørelse for om kloakanlæggene er offentligt eller privat ejede. Kortbilag. Overordnet saneringsplan Kloakanlæggets tilstand og planlagte fornyelser beskrives særskildt i en overordnet saneringsplan. Saneringsplanen består af temaplaner, der viser kloaksystemets alder, driftserfaringer med kloaksystemet m.m. samt projektkatalog, der beskriver fremtidige saneringsprojekter. Spildevandsplan for det åbne land Denne plan omfatter de områder i Århus Kommune, der ikke er kloakerede. Statusdelen beskriver eksisterende afløbsforhold og plandelen indeholder opgørelser over udledte stofmængder. I plandelen beskrives de tiltag, der skal gennemføres, hvis Regionplanens krav til forbedret spildevandsrensning i det åbne land skal overholdes. Planen indeholder også opgørelser over udledte stofmængder. Kortbilag viser status og planer. Spildevandsplan 2003 7
Spildevandsplan Forhold til anden planlægning Regionplanen Regionplanen revideres hvert fjerde år. Den gældende Regionplan blev vedtaget af Amtsrådet den 4. december 2001 og revideres i 2005. I Regionplanen er der bl.a. angivet målsætninger for de enkelte vandløb, søer og kystvande. For kystvandene er der f.eks. en målsætning om, at vandet skal være så frit for bakterier, at det er egnet som badevand. Vandkvalitetsplanen Vandkvalitetsplanen supplerer Regionplanen. I Vandkvalitetsplanen angives de forudsætninger, som Amtet vurderer er nødvendige for at opfylde Regionplanens målsætninger. Der er f.eks. fastsat specifikke krav til spildevandsudledning og tidsfrister for gennemførelse af forbedret rensning. Amtet kan dog ikke fastsætte bindende tidsfrister for kommunen. Vandkvalitetsplanen revideres sammen med Regionplanen. Årsager til at målsætningen ikke er opfyldt for vandløbene: Fysiske forhold Regnbetingede udledninger Spredt bebyggelse (strækninger med krav i regionplan 2002) Søpåvirkket Ukendt 84 km 29 km 68 km 25 km 53 km Overfladevand 300 km vandløb i Århus Kommune har en målsætning i Regionplanen. Målsætningen kan f.eks. være, at der skal kunne leve laksefisk eller karpefisk i vandløbene. I følge Amtets seneste undersøgelser er målsætningen ikke opfyldt for 181 km vandløb. Kortet side 7, viser hvor målsætningen ikke er opfyldt. Undersøgelsen er behæftet med en vis usikkerhed, da det ikke er hvert år der gennemføres en tilstandsvurdering i de enkelte vandløb. Det bemærkes, at der kan være flere årsager til at vandløbsmålsætningen ikke er opfyldt - de nævnte antal km. angiver hvor f.eks. fysiske forhold er medvirkende til at målsætningen ikke er opfyldt. Miljøvenlig vedligeholdelse De 84 km vandløb, heraf 33 km. kommunale vandløb, 21 km. amtsvandløb og 30 km. private vandløb, som ikke opfylder målsætningen på grund af de fysiske forhold skyldes typisk en for hårdhændet vedligeholdelse med hyppig og kraftig grødeskæring og oprensning af vandløbets bund. Den miljøvenlige og skånsomme vedligeholdelsespraksis for vandløbene i Århus Kommune, som blev indført for få år siden, skal derfor fortsat udvikles og intensiveres. 8 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Ved ændret vedligeholdelse og eventuelle ændringer på den eksisterende vandløbsgeometri på strækninger, hvor manglende opfyldelse af vandløbsmålsætning alene skyldes de fysiske forhold, forventes det, at vandløbsmålsætningen vil kunne opfyldes på i alt 28 km vandløbsstrækning. Skåder Å Nibæk Risvangsbækken Spørring Å Todbjerg Bæk Hulbæk Afløb fra Tagmosen Forbedret spildevandsrensning I Vandkvalitetsplan 2001 er der udpeget i alt 68 km vandløb hvor der stilles krav om forbedret spildevandsrensning fra den spredte bebyggelse i det åbne land. Regnbetingede udledninger fra kloaksystemet. Under regn kan der forekomme en overbelastning af kloaksystemet, hvilket kan betyde at der udledes opblandet spildevand til recipienterne. Dette kan medføre såvel en forurening med organisk stof som en erosion af vandløbene. Udledning af separat regnvand kan forårsage lignende skader i recipienterne. I de kommende år rettes saneringsindsatsen mod at afhjælpe nogle af de skader, som de regnbetingede udledninger påfører recipienterne. Lille Å Tåstrup Bæk Tåstrup Sø Storkesig Bæk Yderup Bæk Lyngbygård Å Brændemosegrøften Bøgeskov Bæk Århus Å Geding Sø Brabrand Sø Møddebro Bæk Løjenkær Bæk Onsted Bæk Døde Å Århus Å Børupgrøften Sander Bæk Egå Koldkær Bæk Giber Å Hovedgrøften Norsminde Fjord Skæring Bæk Hjortshøj Bæk Afløb fra Barmosen Vandløbsstrækninger, hvor Regionsplanens målsætning er opfyldt Strækninger hvor målsætningen ikke er opfyldt Fysiske forhold 84 km Regnbetingede udløb 29 km Spredt bebyggelse 68 km Søpåvirkning 25 km Ukendt eller andet 53 km Spildevandsplan 2003 9
Spildevandsplan Grundvand I Regionplanen er angivet en række retningslinier for beskyttelse af grundvandet: Spildevand fra spredt bebyggelse: Fra den spredte bebyggelse bør spildevandsafledningen ske ved nedsivning, hvis det ikke strider mod grundvandsinteresser. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen i vandområderne. Nedsivning af husspildevand fra spredt bebyggelse vil ofte kunne ske uden at komme i konflikt med vandindvindingsinteresser. Der kan dog være visse undtagelser for eksempel skal der ske en konkret vurdering ved nedsivning indenfor samlet bebyggelse. Boringer til drikkevandsforsyning: Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 m beskyttelseszone omkring boringer til drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. Renseanlæg Regionplanen angiver at afstanden fra renseanlæg til bebyggelse normalt skal være mindst 100 m. Kravet svarer til det vejledende afstandskrav, som Miljøstyrelsen stiller af hensyn til eventuelle lugtgener. Kommuneplanen I Kommuneplanen fastlægges hovedstrukturen for hele kommunen og rammer for lokalplanernes indhold. Her er fastlagt, hvad lokalsamfundenes arealer må anvendes til. Udarbejdelsen af denne spildevandsplan har baggrund i Kommuneplan 2001, vedtaget af Århus Byråd den 19. december 2001. Forud for Spildevandsplanen er der gennemført en økonomisk analyse af kloakforsyningens økonomi i perioden 2002-2005 med en fremskrivning til 2013. Analysen ér godkendt af Byrådet den 4. december og fastlægger de økonomiske og projektmæssige rammer for Spildevandsplanen. Om områder med særlige drikkevandsinteresser: De områder, det herudover er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser, idet grundvandsforekomster her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige regionale drikkevandsforsyning. 10 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Spildevandsplan 2003 11
Kloakanlæg Status for kloakanlæggene Århus Kommune har et samlet areal på ca. 47.000 ha. Ca 10.000 ha er kloakerede med omkring 2.150 km kloakledninger. Af de 2.150 km kloakledninger er 30% af kloakledningerne lagt før 1960, 50% af ledningerne er fra perioden 1960-1980, mens de sidste 20% er lagt efter 1980. I løbet af de sidste 15 år er der gennemført systematiske undersøgelser af ca. 550 km kloakledning. Der er gennemført sanering af ca. 120 km ledning. På nuværende tidspunkt er der undersøgelser igang af ca. 200 km ledninger. En stor del af indsatsen har været rettet mod at udbedre brud på ledningerne og mod at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes af spildevand under regn. I perioden frem til år 2020 skal der foretages undersøgelse og de nødvendige saneringer i ca. 1000 km kloakledninger. Saneringsområder Saneringen sker områdevis. Når saneringen startets op i et område undersøges alle hovedledninger og en del af stikledningerne ved hjælp af TV-inspektion. Herved fås der et overblik over ledningernes fysiske tilstand. Resultaterne af TV-inspektionen danner sammen med beregninger af ledningernes kapacitet samt kendskabet til problemer i området grundlag for planlægningen af saneringsaktiviteterne i området. Saneringsplan Den overordnede saneringsplan er en del af spildevandsplanen Saneringsplanen er baseret på: Behovet for reduktion af regnbetingede udløb til recipienterne Opgørelse af spildevandsmængder udledt til recipienterne fra overløbsbygværker Beregning af kloaksystemets samlede kapacitet Kendskab til ledningernes tilstand Vurdering af konsekvenser ved ledningsbrud Kortlægning af det offentlige kloaksystems alder 12 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Status og planer for kloakering Hårup Skødstrup - Løgten Trige Hjortshøj Studstrup Lisbjerg Elev Lystrup Skæring Strand Sabro Skejby Tilst Hasle Kloakerede områder Brabrand Byudviklingsområder, hvor der kloakeres Harlev Eksisterende bebyggelse, hvor der kloakeres Kolt Hasselager Viby Mårslet Langballe - Moesgård huse Fulden Solbjerg Beder Malling Ajstrup Spildevandsplan 2003 13
Kloakanlæg Plan for kloakanlæggene Kloakering af planområder Byudviklingsområder I Kommuneplanen er en række områder udlagt til byudvikling. I takt med at områderne bliver bebygget, skal de kloakeres. Det skal sikres at kloakering i nye, større områder sker efter en samlet kloakdispositionsplan. Sådanne planer vil blive udarbejdet samtidig med at den øvrige planlægning af området påbegyndes. Eksisterende kloakerede områder og byudviklingsområder er vist på kortet på foregående side. Eksisterende bebyggelser Tre områder, der allerede er bebyggede, skal kloakeres. Det drejer sig om sommerhusområdet Skæring Strand, Langballe og Moesgård Huse. For Langballe og Moesgård Huses vedkommende sker kloakeringen for at sikre badevandskvaliteten ved kysten. I Skæring Strand fungerer nedsivningsanlæggene ikke pga. høj grundvandsstand. Det medfører uhygiejniske forhold, som indebærer fare for at vandforsyningsanlægget forurenes. Separatsystemer Når nye områder skal kloakeres, vil der som regel blive etableret separatkloakering. Det vil sige, at regnvand og spildevand opsamles og afledes i hvert sit kloaksystem. Hvis der i et område ønskes separat kloakering med nedsivning af regnvand eller regnvandet ønskes udnyttet på anden vis og dette ikke er anført i spildevandsplanen, skal der laves et tillæg til spildevandsplanen. Mere vand i bybilledet. Formålet med projektet Mere vand i bybilledet er at skabe grundlag for en målrettet udvikling af såvel nye som eksisterende bymiljøer. En udvikling hvor der er fokus på at regnvandet indgår i bymiljøet som vandløb, damme og mindre søer, og fokus på rekreation og udeliv midt i de bebyggede områder. Projektet har også til formål at minimere regnbelastningen på nye og eksisterende kloakanlæg bl. a. ved at minimere eller helt undgå anlæg til bortledning af regnvand, hvor dette er muligt. Første fase af projektet indeholder en kortlægning i hele Kommunen af mulighederne for at etablere de nye vandmiljøer. Første fase suppleres med at sætte pilotprojekter i gang. Formålet er at indsamle erfaringer om såvel selve planlægningsfasen som den egentlige anvendelse af forskellige anlægstyper og de problemstillinger der kan opstå i den forbindelse. I anden fase af projektet udarbejdes egentlige tekniske retningslinjer for dimen- 14 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune sionering og udformning af de tekniske anlæg. På sigt vil de nye vandmiljøer blive søgt etableret i forbindelse med byggemodningen af de pågældende områder i det omfang det skønnes at være realistisk. Ved saneringer af kloakanlæg, veje eller boliger i eksisterende boligområder vil de nye vandmiljøer også kunne indgå som en integreret del af saneringen. Spildevandsplan 2003 15
Kloakanlæg Saneringsområder, 2002-2005 Projektkatalog Projektkataloget er en del af den overordnede saneringsplan. Her er saneringsprojekterne der skal gennemføres indenfor de næste 4 år prioriterede og beskrevet. I de kommende år rettes saneringsindsatsen mod at afhjælpe nogle af de skader, som de regnbetingede udledninger påfører recipienterne. Samtidig fortsætter arbejdet med at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes under regn. I mindre omfang vil der også blive saneret i områder, hvor der primært er problemer med ledningernes fysiske tilstand. Derudover beskriver kataloget, de projekter, som skal gennemføres inden den resterende del af kloaksystemet er saneret. Der kan løbende ske omprioriteringer i kataloget. Det vil blandt andet kunne ske på grund af akutte driftsproblemer, nye oplysninger om miljøtilstanden eller på grund af saneringer, som gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsarbejder, som for eksempel vand- og fjernvarmeprojekter. Årsager til sanering Spildevand i kældre under regnvejr Regnbetingede udledninger (RBU) Forb. m. andre anlægsarbejder Kloak i dårlig fysisk stand 1 Busgaden 2 Sortevej 3 Elverdalsvej m.fl 4 Brabrand gl. bydel 5 Åbyvej m. fl. 6 Vestergade m. fl. 7 Ryesgade m. fl. 8 Langelandsgade 9 Højmarksvej m. fl. etape 1 10 Højmarksvej m. fl. etape 2 11 Egå Havvej 12 Harlev Nord etape 1 13 Engdalsvej m.fl. 14 Ildervej m. fl. 15 Solbjerg gl. Bydel 16 Øster Alle 17 Nørregade m. fl. 18 Øsselbjergvej 19 Spanien/Holbergsgade afsk. ledn., etape 4+5 20 Spanien etabl. Af afsk. ledn., etape 3 21 Toftegårdsvej m. fl. 22 Katrinebjergvej m. fl. 23 Møllevangs Alle m. fl. 24 Tordenskjoldsgade m. fl. 25 Louisevej m. fl. 26 True 27 Ormslev 28 Strandvejen syd 29 Marselis Boulevard m. fl. etape 1 30 Marselis Boulevard m. fl. etape 2 31 Ingerslev Boulevard 32 Sonnesgade 33 Kvottrup 34 Todbjerg 35 Trige 36 Sabro Skolevej m. fl. 37 Nyholmsvej m. fl. 38 Hørgårdsvej m. fl. 39 Storhøj 40 Midtkraft - RBU 41 Carl Blocksgade - RBU 42 Skjoldhøj - RBU 43 Viby Renseanlæg (rist) -RBU 44 Beder Renseanlæg 45 Å-frilægningen 16 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Saneringsområder På kortet ses de steder, hvor kloaksystemet skal saneres. Hårup Segalt Løgten 35 Trige 34 Hjortshøj Studstrup Elev Lystrup Skæring Strand 36 Sabro 33 2 Tilst Lisbjerg Skejby 37 18 11 38 21 12 Harlev 27 26 42 Hasselager Brabrand 4 13 25 43 Hasle 22 23 24 8 17 6 41 45 5 1 32 7 20 19 31 40 30 16 29 28 Kolt Viby 3 9 10 14 39 Fulden Mårslet 44 Beder 15 Solbjerg Malling Ajstrup Spildevandsplan 2003 17
Renseanlæg Status for renseanlæggene 25 20 15 10 5 0 Restkapacitet på renseanlæggene Restkapacitet (1.000 personer) Marselisborg Egå Viby Åby Tilst Trankær Beder Harlev Malling Mårslet Solbjerg Trige Hårup Spørring I Århus Kommune er der 20 kommunale renseanlæg. Heraf er 14 anlæg højteknologiske renseanlæg. Marselisborg Renseanlæg er det største. Det kan rense, hvad der svarer til spildevand fra 220.000 personer. De resterende 6 anlæg er lavteknologiske renseanlæg, der renser spildevand fra landsbyer, som har under 500 indbyggere. Øget belastning Kapaciteten på de store højteknologiske anlæg er ved at være opbrugt. Belastningen har været stigende de seneste år, som følge af øget udledning fra erhvervsvirksomheder og stigning i befolkningstallet. Ved opgørelse af et renseanlægs kapacitet og belastning skelnes mellem stofbelastning og vandbelastning. Såvel stof- som vandbelastning er af afgørende betydning for, hvornår renseanlæggenes kapacitet er fuldt udnyttet. På grund af den etablerede ringforbindelse mellem Marselisborg, Åby og Viby Renseanlæg er det muligt at fordele stofbelastning mellem anlæggene, hvor der er ledig kapacitet. Vandbelastningen kan ikke i helt samme grad fordeles på renseanlæggene vha. ringforbindelsen. Nederst på siden er statusbelastningen opgjort efter organisk stof fordelt på bolig, større industri og andet erhverv for henholdsvis Åby, Marselisborg, Viby og Egå renseanlæg. Lavteknologiske anlæg. De 6 lavteknologiske anlæg renser spildevandet fra følgende mindre landsbyer: Borum, Ormslev, Lyngby, Kasted, Kvottrup og en del af Sabro. Anlæggene er opført i midten af 1980 erne og er nu efter mere end 15 års drift ved at være nedslidte og har samtidigt vanskeligt ved at overholde de gældende udlederkrav. Belastningsfordeling Storindustri m.v. Egå Renseanlæg Marselisborg Renseanlæg Åby Renseanlæg Viby Renseanlæg Andet erhverv, institutioner m.v. 26% Carletti 10% Bolig 64% Andet erhverv, institutioner m.v. 26% Central Soya 1% Århus Olie 8% Ceres 19% Bolig 46% Andet erhverv, institutioner m.v. 21% Arla 7% Tulip 11% Bolig 61% Bolig 28% Erhverv, institutioner m.v. 72% 18 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Dimension og belastning for samtlige renseanlæg. Status for 2001 og forventet tilvækst når kommuneplanens rammer er udbygget. En PE (personækvivalent) svarer til spildevand fra en person. Anlæg Marselisborg Egå Viby Åby Tilst Trankær Beder Harlev Malling Mårslet Solbjerg Trige Hårup Spørring Højteknologiske renseanlæg Belastning Forventet Forventet tilvækst belastning Dimension Belastning PE PE 220.000 213.000 90.000 94.000 100.000 121.000 93.000 74.000 10.000 11.500 10.000 7.900 6.000 5.800 6.000 4.000 6.000 3.300 6.000 3.900 6.000 3.100 5.000 2.500 1.500 1.100 2.000 700 Bolig Bolig PE % 98.000 60.000 34.000 45.300 8.000 7.600 4.200 3.100 3.200 3.400 2.600 2.300 1.100 650 Erhverv Erhverv PE % 46 115.000 64 34.000 28 87.000 61 28.700 70 3.500 96 300 72 1.600 78 900 97 100 87 500 84 500 92 200 0 0 93 50 54 36 72 39 30 4 28 22 3 13 16 8-7 PE 0 16.000 6.300 5.500 1.100 500 400 2.400 1.400 1.200 700 1.600 700 200 PE 213.000 110.000 127.300 79.500 12.600 8.400 6.200 6.400 4.700 5.100 3.800 4.100 1.800 900 Lavteknologiske renseanlæg Borum 500 200 200 100 - - - - Kvottrup 110 50 50 100 - - - - Lyngby 100 200 200 100 0 0 0 200 Ormslev 350 30 30 100 - - - - Kasted 110 110 70 100 0 0 0 70 Sabro 500 140 60 43 80 57 0 140 Samtlige 563.000 546.530 274.060 50 272.470 50 38.000 584.210 Spildevandsplan 2003 19
Renseanlæg Plan for renseanlæggene 2000 Renseresultat 1995-2001 Kvælstof, tons 1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 Udledning Reduktion Fosfor, tons 600 500 400 300 200 100 0 Udledning 30.000 Reduktion Organisk stof, tons 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 Udledning Reduktion Nedlæggelse af små lavteknologiske anlæg Det foreslås at nedlægge samtlige lavteknologiske anlæg inden for den kommende 12-års periode og i stedet pumpe spildevandet til nærmeste kloakopland. Spildevandet bliver derefter renset på et af de større højteknologiske renseanlæg. I spildevandsplanens planperiode vil der blive nedlagt følgende 3 anlæg: Borum, Ormslev og Kvottrup. Ormslev og Borum Renseanlæg skal i henhold til Vandkvalitetsplanen overholde skærpede fosforkvoter fra 2004. En renovering af anlæggene vil koste et større millionbeløb og vil ikke medføre driftsbesparelser. De højteknologiske anlæg Det er vanskeligt at forudsige i hvilken takt, de udlagte områder til byudvikling vil blive udbygget; men inden for den kommende 12-års periode kan det blive det nødvendigt at udbygge kapaciteten på Tilst og Egå Renseanlæg som følge af byudvikling i oplandet. Det forventes dog ikke nødvendigt at foretage en udvidelse af anlæggene i planperioden frem til 2006. For at sikre behandlingen af spildevandet fra nye byudviklingsområder i oplandene vil muligheden for at afskære spildevandet fra dele af det nuværende opland til Tilst renseanlæg blive undersøgt. For at nedbringe belastningen på Egå renseanlæg og derved udskyde en udbygning, er der iværksat en målrettet indsats over for betydende kilder i oplandet blandt andet i dialog med virksomhederne om at indføre renere teknologi. En fuld udbygning af de udlagte byudviklingsområder vil medføre en total øget belastning på de kommunale renseanlæg med 38.000 PE (personækvivalenter). Den nuværende samlede belastning på de 14 højteknologiske renseanlæg er 546.530 PE. Den planlagte tilvækst udgør således ca. 7 %. I tabellen side 19 ses den tilvækst, der kommer, hvis kommuneplanens rammer bliver fuldt udbyggede. Yderligere fosforfjernelse Århus Amt har i Vandkvalitetsplanen stillet krav om yderligere fosforfjernelse på Marselisborg renseanlæg af hensyn til vandkvaliteten i Århus Bugt. Dette vil dog ikke blive iværksat indenfor spildevandsplanens planperiode men tidligst i perioden 2006-2013. Der er allerede gennemført en vidtgående optimering af fosforrensningen på anlægget. Udgifterne til en yderligere optimering er opgjort til 36 mio kr., og det foreslås at denne investering afventer undersøgelser, der præcist anskueliggør hvilken miljøgevinst der kan opnås herved. Kontrol med udledninger. Det er vigtigt, at der føres en tæt kontrol med virksomheders udledninger. Hvis det bliver nødvendigt, må der foretages en regulering af udledningerne. Reguleringen vil ske i dialog med virksomhederne i 20 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune forbindelse med meddelelse eller revision af udledningstilladelser, eksempelvis med indgangsvinkelen målrettet mod graden af indført bedst tilgængelige teknologi samt afdækning af muligheder- og behov for forbedringer. Sikring af udvidelsesmuligheder for renseanlæggene. I takt med at renseanlæggene belastes yderligere, er det vigtigt at sikre, at der fortsat er friarealer omkring renseanlæggene. Blandt andet de tre store anlæg: Åby, Viby, Marselisborg ligger i bynære arealer, og der skal i lokalplanlægningen og anden sammenhæng tages hensyn til anvendelsen af arealerne, da det på sigt kan være nødvendigt at inddrage en del af arealerne til udvidelse af renseanlægget. Endvidere skal der tages hensyn til beboere omkring renseanlæggene så de generes mindst muligt. Lugt kan for eksempel være en mulig gene. Sabro Borum Harlev Lyngby Ormslev Kvottrup Tilst Solbjerg Spørring Hårup Trige Kasted Åby Marselisborg Viby Trankær Beder Mårslet Malling Egå Højteknologiske anlæg Lavteknologiske anlæg der forventes nedlagt i planperioden Lavteknologiske anlæg Miljøkontoret arbejder for generelt at friholde en 200 m. zone omkring renseanlæggene for følsomme aktiviteter så som erhverv- og boligområder. Etablering af konsekvenszoner er i overensstemmelse med bestemmelserne i Regionplanen. Spildevandsplan 2003 21
Håndtering af slam Status for håndtering af slam Renseanlæggene i Århus Kommune producerer ca. 34.000 ton slam om året. Udgifterne til bortskaffelse af spildevandsslam fra Kommunens renseanlæg er steget fra 11 mio. kr. i 1998 til 14 mio. kr. i 2002 som følge af udefra kommende forhold, såsom skærpede krav til lagerkapacitet, kontrol, øgede afgifter til staten samt øget betaling til landmænd. I øjeblikket genanvendes alt slammet fra Kommunens renseanlæg. Ca. 40% af den samlede slammængde på 34.000 ton genanvendes i landbruget, mens de resterende 60% komposteres og derefter indgår i produktionen af et sandblæsningsmiddel, se skemaet nedenfor. 40 Bortskaffelse af slam fra de kommunale renseanlæg, 1997-2001 1000 tons slam 30 20 10 0 Losseplads Forbrænding Brændselspiller Sandblæsningsmiddel Landbrug 22 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Plan for håndtering af slam Reduktion af fremmede stoffer i slammet Som det fremgår af figuren, er der allerede sket en væsentlig reduktion i de miljøfremmede stoffer i slammet. Flere af stofferne er mere end halveret over de seneste fem år. Slammet fra Marselisborg Renseanlæg har tidligere ikke overholdt kravene til de miljøfremmede stoffer LAS og NPE. De senest foretagne målinger, viser dog at slamkvaliteten nu er i orden. For at sikre, at udgifterne til bortskafning af slammet ikke fortsat stiger, arbejder Miljøkontoret i øjeblikket på at genanvende en endnu større mængde af slammet inden for landbruget, under overholdelse af kravene til slammet. Landbrugsanvendelse er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger. 20 15 10 5 Ændrede behandlingsmetoder Miljøkontoret vil derfor udvide indsatsen med at reducere slammets indhold af miljøfremmede stoffer, bl.a. gennem ændrede behandlingsmetoder af slammet samt ved fortsat at opspore og eliminere kilder til uacceptable koncentrationer af miljøfremmede stoffer i slammet. Miljøfremmede stoffer, 1997-2001 Tons/år Kg/år 300 250 200 150 100 50 0 0 LAS PAH NPE DEHP LAS: Stof der især anvendes i tekstilvaskemidler. PAH: Stof som dannes ved ufuldstændig forbrænding i olie- og brændefyr og i bilmotorer. NPE: Stof som anvendes i industrivaskemidler, shampo og malinger. DEHP: Stof der især anvendes som blødgører i plastic. Spildevandsplan 2003 23
Århus Havn Status og plan for Århus Havn Status Århus Havn har et samlet areal på ca. 186 hektar. Hele arealet er fuldt kloakeret. Marselisborg Renseanlæg modtager langt størstedelen af spildevandet. 23 trixtanke renser resten, inden det udledes til Bugten via havnebassinerne. Det regnvand, der opsamles, udledes direkte til Bugten. Århus Havn ejer hovedkloakkerne. Stikledningerne ejes af de enkelte virksomheder. Plan Den planlagte havneudvidelse svarer til en fordobling af havnens areal. Havneudvidelsen forventes at strække sig over de næste 25 år. Spildevandet fra de nye områder vil blive ledt til Marselisborg Renseanlæg via eksisterende kloakledninger. Havnens spildevandsplan er ikke ændret i forbindelse med denne spildevandsplanrevision, da den eksisterende spildevandsplan gælder i perioden 2000-2008. 24 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Spildevandsplan 2003 25
Det åbne land Det Åbne Land Brændemosegrøften Lille Å Storkesig Bæk Geding Sø Yderup Bæk Lyngbygård Å Brabrand Sø Skåder Å Nibæk Risvangsbækken Spørring Å Todbjerg Bæk Egå Koldkær Bæk Århus Å Tåstrup Bæk Døde Å Tåstrup Sø Bøgeskov Bæk Børupgrøften Århus Å Giber Å Hovedgrøften Hulbæk Skæring Bæk Hjortshøj Bæk Afløb fra Tagmosen Afløb fra Barmosen Rensekrav O Rensekrav OP Fjernelse af bakterier Vandløb med rensekrav Oplande hvor Amtet stiller krav om forbedret rensning Målsætning for det åbne land I Århus Kommune er 4.111 ejendomme ikke tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet fra ejendommene bliver i stedet renset i en hustank med afløb til vandløb, søer eller nedsiver i jorden. Enkelte opsamler spildevandet i en lukket tank. I Amtets Vandkvalitetsplan 2001 er der udpeget en række søer, vandløb og kystvande, hvor målsætningen ikke er opfyldt på grund af udledning af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land. Der skal derfor ske en forbedret rensning af spildevandet i oplandet. I alt 68 km vandløb opfylder ikke målsætningen som følge af udledning af spildevand fra den spredte bebyggelse. Møddebro Bæk Løjenkær Bæk Onsted Bæk Sander Bæk Norsminde Fjord Forbedret rensning af spildevand Amtet har i Regionplanen udpeget en række søer, vandløb og kystvande, hvor der skal gennemføres forbedret rensning af spildevandet i oplandet. Oplande med rensekrav O Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer. Oplande med rensekrav OP Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer og 90% af fosforen. Oplande med krav om fjernelse af bakterier Her svarer rensekravet til oplande med rensekrav OP suppleret med enkelte anlægstyper der opfylder rensekrav O (f.eks. sandfilteranlæg og minirenseanlæg type O). I oplande, hvor spildevandsafledning sker til vandløb, skal der ske forbedret rensning, således at der fjernes 90% af de organiske stoffer (O-krav). I oplande, hvor spildevandsafledningen sker til søer eller fjorde, skal der ske forbedret rensning, således at der fjernes 90% organisk stof og 90% fosfor (OP-krav). I oplandet til Giber Å skal spildevandsrensningen forbedres således at der sker en effektiv reduktion af bakterier. Effekten af spildevandsrensningen i det åbne land vil blive belyst ved at gennemføre målinger før og efter forbedret spildevandsrensning i Onsted Bæk-området. 26 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Status og plan for det åbne land Status Det er opgjort, hvor mange ejendomme der ligger i de områder, hvor Amtet stiller krav om forbedret rensning. Opgørelsen viser, at 2.532 ejendomme ligger inden for oplandene med krav om forbedret rensning af spildevand. Ejendommenes nuværende afløbsforhold er registreret og sammenholdt med de stillede krav. 468 ejendomme inden for kravoplandene opfylder allerede det stillede rensekrav. 108 ejendomme forventes kloakeret i planperioden, idet de er beliggende i byudviklingsområder. Plan 1.956 ejendomme skal foretage en forbedret rensning af spildevandet, heraf skal 629 ejendomme gennemføre en forbedret rensning for organisk stof, og 1.327 ejendomme skal gennemføre en forbedret rensning for både organisk stof og fosfor. I oplandet til Giber Å skal der ske en forbedret rensning af hensyn til at sikre badevandskvaliteten ved Giber Å s udløb. Ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for det åbne land, kan påbydes forbedret spildevandsrensning. Påbuddet skal indeholde tilbud om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen. For de ejendomme der tager mod tilbuddet om kontraktligt medlemskab af Kloakforsyningen, afholder Kloakforsyningen udgifterne til den forbedrede spildevandsrensning mod, at grundejeren betaler tilslutningsbidrag svarende til normalt bidrag for tilslutning til kloak samt vandafledningsafgift. Forventet anlægsfordeling Der er forskellige anlægstyper der overholder rensekravene. Derfor kan vi ikke på forhånd vide helt præcist, hvilket anlæg den enkelte ejer vil vælge. Den forventede fordeling ses i tabellen nederst på siden. Tryksatte systemer. Det er undersøgt om den individuelle rensning i nogle tilfælde med fordel kan erstattes af tryksatte systemer en egentlig kloakering hvor spildevandet transporteres til nærmeste renseanlæg via små pumpestationer og trykledninger. I samlede bebyggelser, hvor nedsivning kan være vanskelig at gennemføre, kan løsningen såvel anlægs- og driftsmæssigt være et godt alternativ til mange små individuelle minirenseanlæg. Denne løsningsmodel vil blive gennemført i Giber Å s opland i de to små byer Langballe og Moesgård Huse. Antal ejendomme som opfylder rensekrav Ejendomme fordelt på oplande Opland I alt Kravoverholdelse Ja Nej Brabrand Sø 966 110 856 Geding Sø 7 3 4 Giber Å 100 34 66 Kysmose 6 2 4 Nordsminde Fjord 203 48 155 Skanderborg Sø 45 4 41 Stilling-Solbjerg Sø 314 29 285 Vandløbsoplande 891 238 653 I alt 2.532 468 2.064 Forventes kloakeret 108 i planperioden Forbedret rensning 1.956 Forventet fordeling af anlægstyper efter spildevandsplanens gennemførelse Opgørelsen bygger på tanktabellen for den kommunale tømningsordning for hustanke, på Bolig- og bygningsregisteret og på digitale kortoplysninger. *Anlæggene kan eventuelt erstattes af sandfilteranlæg Opland Tryksatte Nedsivning Nedsivning Minirenseanlæg-OP Biologisk systemer sivedræn tryksystem sandfilter Brabrand Sø 0 112 369 293 0 Geding Sø 3 1 Giber Å* 35 4 17 10* 0 Kysmose 4 Nordsminde Fjord 15 69 69 Skanderborg Sø 22 19 Stilling-Solbjerg Sø 5 150 130 Vandløbsoplande 10 351 268 I alt 35 146 981 526 268 Spildevandsplan 2003 27
Arealanvendelse Ændret arealanvendelse Nye vådområder i det åbne land Indgrebsmuligheder over for diffuse bidrag fra det åbne land er blevet vurderet i forbindelse med spildevandsplanen, blandt andet ud fra de enkelte indgrebs miljømæssige effekt i forhold til omkostningerne. Kasted Engsø Egå Engsø På baggrund af disse vurderinger kan det konkluderes, at det forventes at etablering af vådområder og søer vil være de mest effektivt indgrebsmuligheder. De nævnte indgreb har størst betydning overfor kvælstoffjernelsen dog vil etablering af lavvandede søer medføre fosforfjernelse. Nye vådområder, 2003 Potentielle nye vådområder Årslev Engsø 28 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Potentialet for indgreb inden for Århus Kommune er vurderet og kortlagt ved en række allerede udpegede projektmuligheder af Amtet i et Regionplantillæg i 1999 samt en række nye potentielle projekter. Inden for Århus Kommune er der udpeget 547 ha, hvor der planlægges gennemført Vandmiljøplan II (VMP II) projekter. Disse områder er alle beliggende langs Kommunens vandløb. Hertil kommer Årslev Engsø på i alt 210 ha ligeligt fordelt på rørskov, eng og sø. Nye vådområder Årslev Engsø er under udførelse og forventes færdig etableret i 2003. Endvidere er der iværksat et udredningsarbejde for et nyt naturgenopretningsprojekt i Egådalen ved Lystrup og Kasted Mose. Projektet minder i princippet om Årslev Engsø. Projektet er aktualiseret af den planlagte motorvej langs Egåen. Ændret vedligeholdelse af vandløb. De fleste vandløb er i dag stærkt regulerede med krav til afledningsevne og vandstand. Dette betyder, at vandløbene oftest fremstår uden naturlige sving og variationer. Den miljømæssige og skånsomme vedligeholdelsespraksis for vandløbene skal derfor fortsat udvikles. For at mindske behovet for oprensning af vandløbene, vil der blive etableret sandfang ved mange vandløb. I planperioden påbegyndes arbejdet med udarbejde nye vandløbsregulativer. Regulativerne skal underbygge den skånsomme vandløbsvedligeholdelse. Den skånsomme vandløbsvedligeholdelse vil blive suppleret med vandløbsreguleringer, etablering af faunapassager og frilægninger af vandløb. Årslev Engsø, marts 2003 Spildevandsplan 2003 29
Miljømæssig effekt Udvælgelse af projekter Forud for revisionen af spildevandsplanen er der foretaget en analyse af kloakforsyningens økonomi. Analysen redegør for de projekter der skal gennemføres i perioden frem til 2006. Endvidere er der redegjort for ønskede projekter i perioden frem til 2013. En samlet oversigt over de prioriterede projekter ses på næste side. I tabellen nederst på denne side ses de enkelte projekttypers samlede effekt samt enhedsomkostningerne opgjort som udgifter pr. kg fjernet stof. For de enkelte projekter er der gennemført en vurdering af forholdet mellem økonomi og miljøeffekt. Den økonomiske analyse, der er godkendt af Århus Byråd i december 2002, har dannet baggrund for prioriteringen af projekter i spildevandsplanperioden. Ved prioriteringen er der lagt vægt på at udvælge projekter der understøtter en målsætning om at opnå mest miljø for pengene. Der er endvidere lagt vægt på at projekterne medvirker til at sikre et rent vandmiljø. Projekttyper Skemaet viser den samlede effekt og enhedsomkostninger, - opgjort på kr/kg fjernet N,P og Bi5 for de forskellige projekttyper. Projekttype Fjernet kg Bi5 Kr. pr. kg Fjernet kg P Kr. pr. kg Fjernet kg N Kr. pr. kg i alt fjernet Bi5 i alt fjernet P i alt fjernet N Regnbetingede* udledninger 21.379 452 653 14.794 2.322 4.159 Spredt bebyggelse, søoplande 27.212 303 1.663 4.957 5.313 1.551 Spredt bebyggelse, vandløbsoplande 11.843 218 506 5.103 2.230 1.158 Nye sø- og vådområde- ikke ikke projekter beregnet beregnet 644 2.721 57.800 39 Udpegede VMP ikke ikke II-projekter beregnet beregnet 2.200 713 216.750 29 Marselisborg Renseanlæg, ikke ikke ikke ikke P-red. beregnet beregnet 7.000 434 beregnet beregnet *Reduktion af regnbetingede udledninger gennemføres primært af hensyn til fjernelse af organisk stof (Bi5). En del af projekterne har ingen effekt over for stoffjernelsen, men udføres af andre hensyn. Disse projekter indgår derfor ikke i beregningen. 30 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Nye projekter i perioden 2002-2013 Skemaet viser de prioriterede projekter. Projekter som står med blå farve viser at projektet indgår helt eller delvist i Spildevandsplanen. Bruttoliste over nye projekter Effekt på Målbar effekt Målbar effekt i perioden 2002-2013 i recipienten i øvrigt Vandløb Søer Århus Bade- Forsynings- /fjorde Bugt vand sikkerhed Kloakering af Skæring Strand x 475 ejendomog Segalt me kloakeres Spredt bebyggelse Vandløbs- x x* Målsætningen Fjernet:N: 3,5t oplande incl. Solbjerg Sø opfyldes for P: 0,2t Bi5: 19t 68 km vandløb Reduktion af regnbetingede x x Målsætningen opfyl- Fjernet: N: 2,3t udledninger des for 15km vandløb P: 0,7t Bi5: 21t Sanering af kloaksystemet x 1.000 km kloak undersøges og saneres Nedlæggelse af små renseanlæg x x Fjernet:N: 1,0t P: 0,1t Bi5: 0,7t Miljøvenlig vandløbs- x Målsætningen opfyl- Kvælstoffjernelse vedligeholdelse des for 28km vandløb ikke beregnet Vådområder i Egådalen x x Fjernet: N: 43t P: 0,8t Spredt bebyggelse Geding Sø, Kysmose, x Sigtdybden for- Fjernet:: N: 0,7t Norsminde fjord og Skanderborg Sø øges i søer og fjord P: 0,2t Bi5: 4t Spredt bebyggelse i oplandet x Sigtdybden for- Fjernet: N: 3,3 til Brabrand Sø øges i Brabrand Sø P: 1,0t Bi5: 16t Øvrige vådområder x x Fjernet: N: 232t P: 2,5t Marselisborg renseanlæg P-reduktion x Sigtdybden forøges Fjernet: P: 7t i Århus Bugt Tilst renseanlæg, kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet: 10.000 PE Egå renseanlæg Kapacitetsudvidelse x Forøget kapacitet: 40.000 PE * Vandløbsoplandet til Giber Å Spildevandsplan 2003 31
Miljømæssig effekt Spildevandsplanens miljømæssige effekt Vandløb Når Spildevandsplanen gennemføres vil der ske en kraftig reduktion i tilførslen af organisk stof til vandløbene. Det er i sær spildevandsrensning i det åbne land men også indgreb overfor de regnbetingede udledninger fra de kloakerede områder der vil medvirke hertil. Dette vil medføre en afgørende forbedring af vandkvaliteten, da mange vandløb ikke modtager væsentlige mængder organisk stof fra andre kilder. Effekten af og omkostningerne ved at gennemføre spildevandsrensningen i det åbne land er vist i skemaet på næste side. Århus Amt har i vandkvalitetsplan 2001 beskrevet den samlede tilledning af fosfor til de tre søer: Stilling - Solbjerg Sø, Brabrand Sø og Skanderborg Sø samt Norsminde Fjord. Kortbilagene på de næste sider, viser udledning af hhv. kvælstof og fosfor til recipienter i Århus Kommune i 2001 på udvalgte steder i recipientsystemet. Hvis målsætningerne for søerne skal opfyldes er det af helt afgørende betydning, at der også gribes ind overfor de øvrige kilder, specielt markbidraget. Ved gennemførelse af den skånsomme vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaureringer vil der blive sikret en bedre vandløbskvalitet, en styrkelse af flora og fauna og en højnelse af de rekreative værdier. Vådområdeprojekterne Årslev og Egå engsø vil medføre en forbedring af de vandløbsnære arealer og de landskabelige værdier i øvrigt. Vådområdeprojekterne vil endvidere betyde at der sker især kvælstoffjernelse, men også fosforfjernelse. Søer Spildevandsplanen vil også medføre en reduktion af tilførslen af fosfor fra den spredte bebyggelse, se skemaet på næste side. Men i modsætning til vandløbene modtager søerne også fosfor fra andre kilder. 32 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land Fjernet kg N, P og BI5 ( = organisk stof ) Omkostninger ved gennemførelsen. Priser er ex. moms. (2003 priser) Opland Total udgift Antal Fjernet Fjernet Fjernet mio. kr. ejendomme kg P kg N kg Bi5 Brabrand Sø 35,6 774 982 3.254 16.095 Geding Sø 0,2 4 5 16 74 Giber Å 4,8 66 99 350 1.573 Kysmose 0,3 4 5 6 82 Norsminde Fjoprd 7,5 153 172 506 2.766 Skanderborg Sø 2,0 41 44 130 734 Stilling-Solbjerg Sø 14 285 356 1.051 5.888 Vandløbsoplande 29,3 629 506 2.230 11.843 I alt 93,7 1.956 2.169 7.543 39.055 Næringsstoftilførsel til Stilling-Solbjerg Sø, Norsminde Fjord, Brabrand Sø og Skanderborg Sø Århus Amt, Vandkvalitetsplan 2001, samt Århus Kommunes andel heraf. Vandkvalitetsplan 2001 Solbjerg Sø Nordsminde Fjord Brabrand Sø Skanderborg Sø Opgjort år: Ton P/år, 1996 Ton P/år,1999 Ton P/år, 1997 Ton P/år, 1995 Ton % Ton % Ton % Ton % Renseanlæg 0 0,1 2,1 4 35,4 0,5 9 Overløb/regnudløb 0,1 6,8 0,7 14,9 2 17,6 0,46 8,2 Spredt bebyggelse 0,39 26,7 0,8 17 1,3 11,5 0,33 5,9 Markbidrag 0,63 43,2 1,3 27,7 3,95* 35 1,73 30,9 Naturbidrag 0,34 23,3 1,8 38,7-1,78 31,7 Dambrug 0,05 0,5 0,04 0,7 Skanderborg Lillesø 0,76 13,6 I alt 1,46 4,7 11,3 5,6 Århus Kommunes bidrag I følge Spildevandsplanen Spredt bebyggelse 0,37 25 0,18 3 1,47 13 0,05 1 * Mark- og naturbidrag er opgjort sammen Spildevandsplan 2003 33
Miljømæssig effekt Kvælstof Kortet viser hvor store mængder kvælstof de enkelte recipienter modtager fra forskellige kilder i 2001. Renseanlæg Regnudløb Spredt bebyggelse Arealbidrag incl. landbrug Bidrag fra nabokommune 45 t Egåen, ved jernbane 172 t Lyngbygård Å, A15 152 t Århus Å, Skibby 297 t Brabrand Sø 623 t Århus Bugt 48 t Stilling-Solbjerg Sø, afløb 56 t Giber Å, Fulden 165 t Norsminde Fjord I kvælstofbidraget er indeholdt en naturlig fjernelse af kvælstof i søer og vådområder. Ved Brabrand Sø udgør den naturlige fjernelse ca. 115 tons kvælstof om året. Ved Århus Bugt udgør den naturlige fjernelse ca. 100 tons pr. år. 34 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Fosfor Kortet viser, hvor store mængder fosfor de enkelte recipienter modtager fra forskellige kilder i 2001. Renseanlæg Regnudløb Spredt bebyggelse Arealbidrag incl. landbrug Bidrag fra nabokommune 2 t Egåen, ved jernbane 5 t Lyngbygård Å, A15 5 t Århus Å, Skibby 15 t Brabrand Sø 44 t Århus Bugt 1 t Stilling-Solbjerg Sø, afløb 2 t Giber Å, Fulden 4 t Norsminde Fjord Spildevandsplan 2003 35
Miljømæssig effekt Solbjerg Sø For Solbjerg Sø udgør fosforbidraget fra den spredte bebyggelse ca. 25 %. Vi foreslår alligevel at forbedre rensningen af spildevandet i søens opland. Det skyldes, at der er flere vandløb i oplandet, hvor der i forhold til Regionplanen skal ske en forbedret rensning. Brabrand Sø Her udgør fosforbidraget fra den spredte bebyggelse ca 10 %. Iforbindelse med sammenkoblingen af de tre store renseanlæg blev der etableret en ledning til afledning af det rensede spildevand fra Viby Renseanlæg til Århus Å. Det har nedbragt tilførslen af fosfor til Brabrand Sø med 1 til 1,5 ton om året. Ledningen betød en investering på 5 millioner kr. Det ville kræve investeringer på ca. 35 millioner kr. at mindske belastningen med knap 1 ton fosfor, og dermed leve op til Regionplanens krav for den spredte bebyggelse. Vi mener ikke, at der er en rimelig proportion mellem den miljømæssige effekt og den store investering. Årslev Engsø Den nye Årslev Engsø er etableret færdig i år 2003. Den vil reducere den mængde næringsstoffer, der tilføres til Brabrand Sø både fra landbruget og fra den spredte bebyggelse. Søen forventes at ville tilbageholde 80 tons kvælstof og 2 tons fosfor årligt. Omkostningerne til etablering af søen er opgjort til ca. 15 mio kr. Vi foreslår derfor, at der ikke gennemføres yderligere renseforanstaltninger i oplandet til Brabrand Sø, før vi har konstateret, hvilken effekt den nye sø får. Norsminde Fjord For Norsminde Fjord udgør fosforbidraget fra den spredte bebyggelse 17% af de samlede tilledninger. Kun 5% af tilledningerne kommer fra Århus Kommune. Spildevandsrensningen i oplandet til Norsminde Fjord afventer at der gennemføres spildevandsrensning i den øvrige del af oplandet til Norsminde Fjord. Århus Bugt. Ved gennemførelsen af spildevandsrensningen i oplandet til Giber Å vil badevandskvaliteten ved Giber Å s udløb blive afgørende forbedret. Tilsvarende vil indgreb overfor mange af de regnbetingede udledninger betyde en generel forbedring af badevandskvaliteten. Miljøtilstanden i Århus Bugt er meget afhængig af tilførslen af næringsstoffer. Vandmiljøplanens mål om en 80%- reduktion af fosfortilledningen har været opfyldt siden 1991. De tilsvarende mål om en 50%- reduktion af kvælstofindholdet har kun været opfyldt i 1996 og 1997. Gennemførelsen af vådområdeprojektertne vil medvirke til at der sker en nedsættelse af kvælstoftilledningen til Århus Bugt på 300 ton N/år ud af en samlet belastning på 650 ton/år. 36 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Spildevandsplan 2003 37
Tid og økonomi Tidsplan Kortet viser, hvornår den forbedrede spildevandsrensning forventes gennemført i det åbne land. Lille Å Storkesig Bæk Yderup Bæk Geding Sø Spørring Å Brændemosegrøften Plan for tid og økonomi Tidsplan. Vi foreslår at arbejdet med gennemførelsen af spildevandsrensningen i det åbne land igangsættes. Nibæk Koldkær Bæk Risvangsbækken Egå Skåder Å Todbjerg Bæk Hulbæk Skæring Bæk Hjortshøj Bæk Afløb fra Tagmosen Afløb fra Barmosen Der er nu typegodkendte minirenseanlæg på markedet, og arbejdet med at meddele påbud kan nu sættes igang. De foranstaltninger, der skal sikre at målsætningen for badevand ved Giber Å s udløb opfyldes, er prioriteret højest. I forbindelse hermed vil der blive gennemført en kloakering af de to små bysamfund Langballe og Moesgård Huse. Den forbedrede spildevandsrensning i Giber Å s opland igangsættes i 2003. Herefter kommer renseforanstaltningerne i oplandet til Solbjerg Sø. Til sidst i spildevandsplanperioden gennemføres renseforanstaltningerne i de øvrige vandløbsoplande. Tåstrup Bæk Tåstrup Sø Lyngbygård Å Århus Å Brabrand Sø Døde Å Bøgeskov Bæk Børupgrøften 2003 2003-2004 2004-2005 2006-20013 Efter 2013 Århus Å Giber Å Hovedgrøften Møddebro Bæk Løjenkær Bæk Onsted Bæk Sander Bæk Norsminde Fjord 38 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Økonomioversigt Udgifter i mio. kr ekskl. moms. (2002 i faktiske priser, resten i 2003 priser) Spildevandsprojekter 2002 2003 2004 2005 Kloakering af Studstrup 0,4 Kloakering af Segalt 1,3 Kloakering af Skæring Strand 27,9 13,3 Rensning vandløbsoplande inkl. Giber Å og Solbjerg Sø - oplandet 12,9* 12,9 12,9 Årslev Engsø 1,6 6,1 Nedlæggelse af Borum renseanlæg 2 Nedlæggelse af Ormslev renseanlæg 3 Nedlæggelse af Kvottrup renseanlæg 2 Kloaksanering 73,3 75 75 75 Nye hovedkloakanlæg 1,1 1,1 1,1 1,1 I alt 105,6 108,5 94 91 *En del af anlægsarbejdet kommer først til udførelse i 2004 Tidsplan Forventet gennemførelse af spildevandsrensning i det åbne land. År Giber Å Vandløbsopland ved Solbjerg Sø Resterende vandløbsoplande (ca. 65 km) Norsminde Fjord Brabrand Sø 2002 2003 2004 2005 2006-2013 efter 2013 Spildevandsplan 2003 39
Betalingsregler Betalingsregler Betalingsvedtægt I Betalingsvedtægt for kloakforsyning, 1999 beskrives reglerne for påligning af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift i Århus Kommune. Vedtægten gør rede for, hvilke udgifter og indtægter, der hører under kloakforsyningens område. Betalingsvedtægten vil blive revideret i planperioden. Ejendomme i kloakerede områder For ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for de kloakerede områder gælder følgende betalingsregler: Tilslutningsbidrag Kommunen har ret til at opkræve tilslutningsbidrag, når en ejendom får mulighed for at blive tilsluttet det offentlige kloakanlæg. Tilslutningsbidraget er et engangsbidrag. Der opkræves ét standardbidrag pr. boligenhed. For ejendomme, der ikke afleder tag- og overfladevand til kloakken, opkræves 60% af standardbidraget. For erhvervsejendomme opkræves et standardbidrag pr. påbegyndt 800 m2 grundareal. Standardbidraget reguleres hvert år. I år 2003 udgør bidraget eksklusive moms kr. 34.623,- pr. boligenhed. Vandafledningsafgift Alle ejendomme, som er tilsluttet det offentlige kloakanlæg, betaler vandafledningsgift. For boliger opkræves vandafledningsafgiften efter målt vandforbrug. Hvor afgiften ikke kan beregnes efter målt vandforbrug, fastsættes vandforbruget til 170m 3 pr. år pr. bolig. For erhvervsejendomme opkræves vandafledningsafgiften også efter forbrug. Afgiften kan dog fastsættes under hensyntagen til virksomhedens produktion. Hvis det afledte spildevand er mere forurenet end almindeligt husspildevand, skal der opkræves særbidrag, såfremt spildevandsafledningen giver anledning til ekstra omkostninger. Vandafledningsafgiften reguleres hvert år. I år 2003 er afgiften ekskl. moms kr. 13,96 pr. m 3. Ejendomme i det åbne land Ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for det åbne land kan påbydes forbedret spildevandsrensning. Påbudet skal indeholde tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen: Grundejeren betaler tilslutningsbidrag. I år 2003 udgør bidraget eksklusive moms kr. 20.734,80 hvilket svarer til 60% af standardtilslutningsbidraget. Kommunen etablerer, driver og vedligeholder ejendommens renseanlæg, f.eks. et minirenseanlæg. Grundejeren betaler for eventuel omlægning af interne kloakledninger og bundfæld- 40 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune ningstank og forestår selv vedligeholdelsen heraf. Kommunen står dog for tømning af bundfældningstanken. Grundejeren betaler fremover vandafledningsafgift. Hvis en grundejer afslår tilbudet om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, skal vedkommende selv betale det nødvendige renseanlæg. Nedsivning af tag- og overfladevand. Hvis en ejendom i et planområde skal nedsive tag- og overfladevand, enten fordi det er angivet i spildevandsplanen, eller det senere vedtages som tillæg til spildevandsplanen, skal der kun betales 60% af standardtilslutningsbidraget. Landvæsensnævnskendelser Landvæsenkommissionskendelser Deklarationer o. lign. Udstykningsplaner o. lign. Fordelingsregnskaber over hvad de enkelte parceller har betalt i kloakbidrag Andet relevant materiale. I spildevandsplanen for de kloakerede områder findes en oversigt over private anlæg. Oversigten er ikke komplet, da der i forbindelse med en konkret sagsbehandling vil kunne vise sig at være anlæg, der må betragtes som private. Hvis ejeren af en ejendom i et område, der allerede er kloakeret, ønsker at udtræde af kloakforsyningen mht. tag- og overfladevand, betales der normalt ikke bidrag tilbage. Private anlæg Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes ved skel til den enkelte ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene på de enkelte ejendomme er private. I nogle tilfælde er også en del af hovedledningssystemet privat. For eksempel hvis en grundejerforening er fælles om at drive og vedligeholde et fælles kloakanlæg. Hvorvidt et kloakanlæg er privat eller offentligt vil typisk fremgå af følgende dokumenter: Spildevandsplan 2003 41
Spildevandsplan Spildevandsplan, december 2003 Udgivet af: Århus Kommune Miljøkontoret Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Dette oplag: 150 stk Redaktion: Miljøkontoret og CAT-productions aps Tekst: Miljøkontoret og CAT-productions aps Kort og grafik: Miljøkontoret og CAT-productions aps Fotos: CAT-productions aps Miljøkontoret, Århus Kommune Naturforvaltningen, Århus Kommune 42 Spildevandsplan 2003
Århus Kommune Miljøkontoret Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj 89 40 44 03