Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
|
|
- Caspar Marcussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder med henblik på miljøeffekten. Kortudsnit/billede af område Ll.Vejle Å Delopland Benzons bæk Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2. Citat fra Basisanalysen: 7.3 Marint. Der er stor risiko for at Køge Bugt ikke kan opfylde kravene til god økologisk tilstand i Der er behov for tiltag til at nedbringe de forhøjede koncentration af næringssalte i vandet og dermed også mængden af de forureningsbetingede trådalger ("fedtmøg"). Reduktionen vil først og fremmest kunne hentes på landbrugsarealer i oplandet til Køge Bugt, men også en reduktion af importen af næringssalte fra Øresund og Østersøen kan bidra-ge positivt til at opnå målene. Der er også behov for at reducere belastningen med miljøfrem-mede stoffer og tungmetaller fra land og skibstrafik, samt fra dumpninger af havneslam, idet koncentrationerne i sediment og muslinger i dag overskrider internationale grænseværdier.
2 Recipient Områdebeskrivelse Generel beskrivelse,, risikovurdering, Kildematerial e Kommentarer Spørgsmål, opmærksomhedspunkter Køge bugt N-fordeling i procent som gennem snit i periode n , be las tning Køge bugt Nedf ald Punkt kilde Basisanalyse Del 2 Øresunds -rapport 2002 og 2003 Jævnfør tabellen forventes N og P målene opfyldt i Overordnet set skal landbruget dermed ikke belastes med yderligere krav med hensyn til næringsstof belastningen. I perioden 2001 til 2003 var den gennemsnitlige belastning til Køge Bugt henholdsvis tons kvælstof og 71 tons fosfor pr. år. P-fordeling i procent som gennem snit i perioden , belastning Køge bugt Nedf ald Punkt kilde Køge bugt: Belastning er for høj for N mens P nærmer sig en. Regionplan 2005
3 Modificerede vandområder Områdebeskrivelse Generel beskrivelse,, problembeskrivelse Kildemateriale Kommentarer Spørgsmål, konklusion (begrundelse) Ll.Vejle Å Benzons bæk Opland Modificerede søer og vandløb Ll.Vejle Å Benzons bæk Opland Risikokort Søer og vandløb
4 Ll. Vejle å er opstrøms Pile Mølle målsat til E, mens nedstrøms er en B3. Benzonbæk er målsat til E. Målsætning C- E dvs. påvirket af vandafladning og grundvandsindvinding. Tegnforklaring til kortet modificerede søer og vandløb Tegnforklaring til kortet risikokort søer og vandløb Å-systemet er meget påvirket af vandindvinding. Større modificering på baggrund af samfundsøkonomi i forhold til behov til vandindvinding. Målsætningen er dog lavere end til f.eks. Køge å. Vandmiljøets trusler Områdebeskrivelse Målsætning, problembeskrivelse Kildemateriale Forslag til indsats Mange punktkilder i oplandet i form af ukloakerede enkeltejendom me. Lille Vejle Å udspringer i Torslunde og udløber i den sydlige del af Køge Bugt Strandpark, gennem opsamlingsbassin til Hundige Havn og herfra til Køge Bugt. Ll. Vejle å udgør hovedløbet i oplandet med to sideløb Benzonbæk og Baldersbæk. Oplandet udgøres primært af landbrugsarealer og opstrøms af området Hedeland. Lille Vejle Å er et stærkt reguleret vandløb med mange huse omkring. Kommunen prioriterer højt, at vandet ledes videre, så der ikke kommer oversvømmelser af huse og veje. Ca. 2,5 km fra udløbet i Køge Bugt løber Ll. Vejle Å gennem den kunstigt anlagte Ishøj sø, som bruges til at regulere og forsinke det vand, der strømmer fra den øverste del af åen. Vandet løber ud fra søen gennem en sluse. Udledningen af vand fra Lille Vejle Å til Køge Bugt styres af sluser, som lukker, når der er højvande i Køge Bugt. Sluserne ejes og drives af I/S Strandparken. Årsag til manglende regionplanopfyldelse: Regulering, spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme og regnbetingede udløb. Tiltag: Forbedret rensning af spildevand, reduktion af udledning af spildevand fra regnbetingede udløb og restaurering af vandløbet. Kbh. Amt Største trusler nævnes som vandindvinding og næringsstoffer. Regionplan 2005 N og P mål for Køge bugt forventes opfyldt Forslag til virkemidler skal derfor ses i relation til mål for søerne i oplandet. Mht. P er det største problem spildevandsbelastningen. Dvs. ingen forslag til virkemiddel fra landbruget. Mht. N er landbruget største enkelt bidragsyder. For at forslå virkemiddel kræver større indsigt i søernes næringsstof belastning, dvs. er
5 Husdyrtætheden i hovedstadsregionen var i ,5 DE/ha for husdyrbedrifter og 0,3 DE/ha for alle bedrifter. De tilsvarende tal på landsplan udgør henholdsvis 1,2 DE/ha og 0,9 DE/ha. Danmarks Statistik det P eller N der er problemet i søerne. Tilførslen af total N i Ll. Vejle å i perioden 2001 til 2004 vist i % af belastningen. Samlet gennemsnitlig belastning i perioden var 30,2 tons kvælstof pr. år. Tilførsel af N - fordeling vist i procent Indus tri Regnbetingede udløb Spredt bebyggels e Natur Tilførslen af tot P i Køge å i perioden 2001 til 2004 vist i % af belastningen. Samlet gennemsnitlig belastning i perioden var 574 kg fosfor pr. år. Tilførsel af P - fordeling vist i procent Indus tri Regnbetingede udløb Spredt bebyggels e Natur I Ll. Vejle å er den tidsvægtede årsmiddelkoncentration af total N og P henholdsvis 6,96 mg/l og 0,130 mg/l som gennemsnit for perioden
6 Søer og moser som afvander til Ll. Vejle å. Regionplans Søer/moser Målsætning Mål opfyldt Fiske Sø Generel ja Fladesø Generel? Nymølle sø Generel? Flintesø Generel? Problem Fiske Sø på 2 ha: Kunstig, Grusgravssø, Risiko Ia. Fladesø på 4,7 ha: Kunstig, Grusgravssø, Risiko Ia. Indsats Nymølle Sø på 19,8 ha: Kunstig, Grusgravssø hvor der stadig arbejdes, dårlig sigt, minimal extern belastning, Risiko IIa Flintesø på 6,4 ha: Kunstig, Grusgravssø hvor der stadig arbejdes = SS høj, Uhensigtsmæssig fiskesammensætning(fredsfisk), Risiko IIa. Vandløb i oplandet Regionplans Å Målsætning Årsag til manglende Ll. Vejle å opstrøms Pile Mølle Ll. Vejle å opstrøms Pile Tiltag E H, I, X h, i B3 A, I, X a, i Mølle Benzon Bæk E I i A: Regulering H: Spildevand fra regnbetingede udløb I: Spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme X: Årsag ukendt a: Restaurering ved udlægning af sten/gydegrus og plantning af skyggegivende træer/buske h: Reduktion af udledning af spildevand fra regnbetingede udløb i: Forbedret rensning af spildevand fra ukloakerede enkeltejendomme
Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Præsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune
Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag
Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015
Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens
søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner
Miljø- og Fødevareministeriet Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner Bo Skovmark og Thomas Rützou Naturstyrelsen Punktkilder Renseanlæg (938) Regnbetingede udledninger (ca. 19.000)
Vandhandleplan 2010-2015
Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.
Vandområdeplaner for anden planperiode
Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang
Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt
Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé
Rent vand i Mølleåsystemet Resumé Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst - Landsdelcenteret Nordsjælland Resume rapport Rent vand i Mølleåsystemet Resumé. Agern Allé 5 2970 Hørsholm
Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003
Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde
Landbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Forklaring til. Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskema
Forklaring til Oplandsskemaer Udløbsskemaer Renseanlægsskema 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Baseline i forslag til vandplaner. Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen
Baseline i forslag til vandplaner Peter Kaarup Kontorchef Naturstyrelsen 23 forslag til vandplaner i høring Se: www.nst.dk Hovedoplande I, 1 Forslag til vandplaner Kortbilag Tekniske baggrundsnotater SMV-rapport
N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.
N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne
Vandområdeplaner
Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast
væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.
Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Status for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune
Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold Status hvor er vi Et kig i krystalkuglen Hvordan tackles opgaven Samarbejde udad Samarbejde
Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).
Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000
Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune
Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej
Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.
Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.
SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.
Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:
Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand. Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk
Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke bæk Separering af Bale, afskæring af spildevand til Mørke renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Mørke Bæk Projektnummer:
Foreløbig konklusion:
Notat om 21. november 2015 Kvælstofudledningen omkring år 1900. i DCE har til udarbejdet et notat, som konkluderer, at kvælstofudledningen omkring år 1900 var således, at koncentrationen af kvælstof i
Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer
1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne
Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.
Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,
Hvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Havmiljø, landbrug og målrettet regulering
. Havmiljø, landbrug og målrettet regulering Aarhus Universitet Fører landbrugspakken os I den rigtig retning? Målrettet regulering, fremtidsdrøm eller realisme?. Indhold Danske kvælstoftilførsler og havmiljøet
Lov om Miljømål - Amterne Status
Lov om Miljømål - Amterne Status Jørgen Jørgensen Viborg Amt Dataindsamling Parametervalg Prøvetagning Laboratorie analyse Kortlægning af hvilken information der kan tilvejebringes ved monitering Datahåndtering
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet
Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer
NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015
NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1
Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i
Klikvejledning vandplaner April 2015
Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets
Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser
Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng
UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG
UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...
Vandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1
Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning
TEGNINGSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 5 3. BETALINGSVEDTÆGT OG EJERFORHOLD... 10
1 INDHOLDSFORTEGNELSE TEGNINGSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ... 5 3. BETALINGSVEDTÆGT OG EJERFORHOLD... 10 4. DE ENKELTE EJENDOMMES TILSLUTNING TIL OFFENTLIG KLOAK... 10 5. FORUDSÆTNINGER FOR
Dobbeltporøs filtrering i Ørestad
i Ørestad Rørcenterdagene 2009 Marina Bergen Jensen, KU Dias 1 Kan DK bidrage til at skabe mere lukkede vandsystemer? Rain, snow Stormwater runoff Water supply Wastewater discharge Dias 2 Infiltration
Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 15. april 2016 Sagsid 16/4286 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2016-2021 Omhandlende: - Hermelintoften - et kommende boligområde på matrikel 7af og 90f V. Vedsted By, V.
Hvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Nedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14
Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.
Petersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016
Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19
Tillæg nr. 2 til Herlev Kommunes spildevandsplan 2010-19 0 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Planlægningsgrundlag 3 3. Kloakering af 3 ejendomme på Gammelgårdsvej og Valnæsvej 4 4. Tidsplan 5 5. Økonomi
Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.
Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort
Ådale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021
05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å
RESTAURERINGSPROJEKT 2005 Skovsø-Gudum Å, Vestermose Å og Maglemose Å Fokus på fysiske forhold Restaurering 2003 Restaurering 2004 Restaurering 2005 Skovsø-Gudum Å Slagelse Kommune har sat fokus på vandløbenes
Usserød Å projektet 1995-2002
Usserød Å projektet 1995-2002 I perioden 1995-2002 har Frederiksborg Amt og Hørsholm, Birkerød og Karlebo kommuner gennemført en række tiltag i Usserød Å for at forbedre åens tilstand. Opgaven er blevet
Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune
Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.
Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003. Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001
Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2003 Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING 7 1 INDLEDNING 9 2 RENSEANLÆG OG SLAMMÆNGDER 11 3 SLAMBEHANDLING
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.
Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015
Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm
Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip
Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres
Genopretning af vådområder
Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg
Næringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER
BILAG 3: ØKONOMI UFINANSIEREDE INDSATSER Agenda 21- planen er i lighed med kommuneplanen en rammeplan, som indeholder en række indsatser (mål og aktiviteter), hvortil der i forbindelse med planens politiske
Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %
Ringkøbing Amt Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 % 34,6 k g P /ha 20 kg P/ha Husdyrproducenter Situation 2004 / Reference A (Alan s) Senario A Figur 1 Udledning se Bilag Energi 2004
Når regnvandshåndtering får plusværdi
Når regnvandshåndtering får plusværdi EVA-temadag 24. september 2015 Iben Kristensen, Energi Viborg Vand A/S Datterselskab i Energi Viborg (el, kraftvarme, vand og spildevand) Kloakforsyning i Viborg kommune
Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden
Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...
Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan
Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes spildevandsplan Kolding Kommune Kloakering af boliger ved Lejrskov, Egholt og Rolles Møllevej August 2007 27. august 2007 Tillæg nr. 2 til Kolding Kommunes Spildevandsplan
Mathias Nørlem, Krüger A/S, Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid
Mathias Nørlem, Krüger A/S, mtn@kruger.dk Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vandkvalitet Erfaringer med decentrale renseteknologier? Mathias Nørlem, Krüger A/S. mtn@kruger.dk Vandmængder vs. stofmængder
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Vandindvinding i fremtiden
Vandindvinding i fremtiden Hvordan vil KE agere forhold til vandplanerne Udpumpning af grundvand til Sølvbækken ved Gummersmarke kildeplads Vandindvinding i fremtiden Hvad jeg kommer omkring de næste 15
Limfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5. -tilførslen til marine kystafsnit
Bilag 2 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit Bilag 2.1 Ferskvands-, kvælstof-, fosfor- og BOD 5 -tilførslen til marine kystafsnit via vandløb og direkte udledninger
Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar
Sagsbehandler: Rasmus P V Christiansen: 30-9-2015 Vandhandleplan for Ballerup Kommune - HVIDBOG over Høringssvar Nr. Organisation Resumé Svar/vurdering Ændring i 1 Naturstyrelsen Naturstyrelsen (NST) bemærker
AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning
Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet
Kvaliteten af regnvandsafstrømning fra overflader og identifikation af kritiske parametre brug af værktøjet RegnKvalitet ViB Regnafstrømning og vandkvalitet D. 3.11.2016 Senior Miljøplanlægger Kristina
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.
Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,