Vejledning til Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 22. september 2005 om beskyttelse og fangst af isbjørne. Foto: J. Thomassen (Norsk Inst. f. Naturforskning) Begrundelse for vejledning: Vejledningen er udarbejdet som et hjælperedskab for kommunerne og andre brugere af bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen indfører en del skærpelser i forbindelse med forvaltningen af isbjørne, og af hensyn til brugerne og administrationen af bekendtgørelsen er det fundet hensigtsmæssigt at udarbejde nærværende vejledning. Vejledningen skal anses som en del af forarbejderne til bekendtgørelsen og anses som en orientering om bestemmelsernes indhold og baggrund samt tjene som fortolkningsbidrag. Vejledningen er ikke retligt bindende. Når der i vejledningen står Direktoratet menes der Direktoratet for Fiskeri og Fangst og med landsstyremedlemmet menes Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst.
Indholdsfortegnelse Begrundelse for vejledning... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1... 3 2... 3 3... 3 4... 4 5... 5 6... 5 7... 6 8... 6 9... 6 10... 7 11... 7 12... 8 13... 9 14... 9 15... 9 16... 9 17... 10 18... 10 Quick-guide til kommunerne... 11 Særmeldingsskema (fangstrapport)... 13 2
1 Bekendtgørelsen gælder i Grønland indenfor det grønlandske land- og fiskeriterritorium. Bekendtgørelsen vedrører både beskyttelse og fangst af isbjørne, og indeholder dermed både fredningsbestemmelser samt bestemmelser om jagt på isbjørne. Der er gældende bekendtgørelser for Nationalparken (Bkg. nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland) og Naturreservatet i Melville Bugten (Bkg. nr. 21 af 17. maj 1989 om naturreservatet i Melville Bugt). Denne bekendtgørelse gælder sideordnet med de to andre bekendtgørelser. Der kan derudover være fastsat yderligere regulering via kommunale vedtægter, jf. hjemmelen hertil i 13. 2 Udgangspunktet er, at isbjørne er fredet, men at fangst dog må foregå indenfor den fastsatte kvote, jf. 3 og indenfor jagttiden, jf. 3, stk. 4. Når kvoten er opbrugt, må der ikke foretages yderligere fangster, og såfremt dette sker, er der i 4, stk. 3 mulighed for, at Landsstyremedlemmet kan nedsætte kommunens kvote for det pågældende eller for det efterfølgende kvoteår. Stk. 2 og 3: Ved unger forstås isbjørne, der er i afhængighedsforhold til moderen. Isbjørneunger følger som regel deres mor i 2-2,5 år. Hunnerne kommer derefter i brunst igen, hvor ungerne også som regel forlader moderen. Det afgørende er således, om ungerne er sammen med deres mor. Det er både hunner i følgeskab med unger samt ungerne, der er totalfredet. (Bestemmelserne følger appendix 2, Annex E, en resolution fra PBSG-mødet i 1997 (Polar Bear Specialist Group) under IUCN til Oslokonventionen.) Isbjørne i hi og midlertidige hi, må ikke forstyrres. Med forstyrres menes udgravning af hi, støj, menneskelig færdsel i nærhed af hiområdet, forstyrrelse med hunde, andre dyr eller andre aktiviteter, der må vurderes at kunne virke forstyrrende for isbjørnen i hi. Den drægtige hun går i hi i september-oktober og kommer ud af hi i marts-april. I denne periode fødes ungerne. Forstyrrelser af isbjørnen i denne periode kan derfor være en alvorlig forstyrrelse i isbjørnens livscyklus, og der kan være risiko for abort og andre risici for fostret. Derudover kan forstyrrelser medføre unødig brug af fedtreserver, som er grundlaget for overlevelse dels for moderen og dels for ungerne, i de 6-7 måneder de er i hi, såfremt moderen pga. forstyrrelserne vælger at finde et nyt hi. 3 Beslutningen om indførelse af kvoter på isbjørn er truffet af landsstyret i 2000. Beslutningen er bl.a. truffet af hensyn til, at fangsten skal ske på et bæredygtigt grundlag og som en sikring af bestandenes størrelser. Landsstyret fastsætter kvoten, ligesom tilfældet er med kvoter for nar- og hvidhval. De hensyn, landsstyret ved beslutningen om kvoternes størrelse skal varetage, er de til enhver tid indgåede internationale aftaler, den biologiske rådgivning og brugerviden. Brugerviden skal forstås bredt og omfatter bl.a. informationer fra borgerne. Kvoten skal forinden vedtagelse forelægges Fangstrådet til høring. Bestemmelsen følger Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om jagt og fangst 2, stk. 3 og 4 hvoraf fremgår, at i forbindelse med administration af fangst- og jagtforhold skal der lægges 3
vægt på inddragelse af fanger- og brugerviden udmøntet blandt andet via relevante hovedorganisationer samt Fangstrådet, og at landsstyret kan fastsætte yderligere bestemmelser om inddragelse af fanger- og brugerviden i forbindelse med administrationen. Landsstyret har mulighed for at tillade betalingsjagt på isbjørne. I tillægsaftalen til koalitionsaftalen af 12. januar 2005 har landsstyret sat som målsætning, at nye jagtregler skal indeholde mulighed for indførelse af trofæjagt, og at dette skal ske på et bæredygtigt grundlag. Betalingsjagt vil blive reguleret i en særskilt bekendtgørelse. Kvoten kan begrænses indenfor køn, alder eller inddeles i mindre kvoter. Der kan foretages en begrænsning, således at fangst kun må foretages på det ene køn, indenfor bestemte aldersgrænser og/eller inddeles i mindre kvoter. Jagttiden fremgår af stk. 4. Angiver jagtperioden. Der gælder særlig jagtperiode for Østgrønland (Illoqqortoormiut og Ammassalik kommuner) Stk. 5: Fangstkvoterne offentliggøres via pressemeddelelse og på Grønlands Hjemmestyres hjemmeside (www.nanoq.gl). Stk. 6.: 1. kvoteår er fastsat under hensyntagen til, at der fra bekendtgørelsens ikrafttræden er tid til at indhente de nødvendige oplysninger til brug for fastsættelse af kvotens størrelse det første år. 4 Fangstrådet skal, jf. Landstingslov nr. 9 af 15. april 2003 om ændring af landstingslov om fangst og jagt i lovens 16, høres i forbindelse med fastsættelse af kvoter. Den kommunale fordeling af den af landsstyret fastsatte kvote foretages af Landstyremedlemmet efter høring af KNAPK og KANUKOKA. Da der er problemer med at definere bestandene geografisk, idet bestandene med tiden flytter sig geografisk, kan anden administrationsmæssig fordeling end en kommunemæssig give anledning til problemer. Derfor fordeles kvoten mellem kommunerne i stedet for på bestandene. Kommunalbestyrelsen kan pålægges at varetage den administrative forvaltning i forbindelse med de kommunale fangstkvoter. En del af den administrative forvaltning, der skal foretages af kommunerne fremgår af 6, 7, 10, stk. 1, 11, stk. 1, 2, og 5 og evt. 13. Ved fastsættelsen af kvoten kan der tages hensyn til, at der i den enkelte kommune er sket ulovlig fangst i det tidligere kvoteår, og kvoten kan på denne baggrund nedsættes. Desuden kan kvoten for det pågældende år nedsættes. Formålet hermed er at opfordre kommunen samt fangerne til at overvåge, at der ikke sker ulovlig fangst - herunder i forhold til kvoteoverskridelse, der anses som ulovlig fangst. Der kan i forbindelse med Landsstyremedlemmets afgørelse indgå hensyn til om den ulovlige fangst er politianmeldt og hvori ulovligheden består. 4
5: Bestemmelsen er med for at understrege kravet om licens, således at kvoteforbruget kan følges nøje. Bestemmelsen er enslydende med tilsvarende bestemmelse i bekendtgørelserne om jagt på rensdyr og moskusokse. Licens og gyldigt erhvervsjagtbevis bør medbringes under fangsten, jf. bl.a. Jagtog fiskeribetjentenes bemyndigelse til at få fremvist gyldig legitimation for, at en person har ret til at jage i 15, stk. 2 i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Reglerne vedrørende betalingsjagt udarbejdes i særskilt bekendtgørelse. Bestemmelsen er toleddet. Der må ikke nedlægges isbjørne når 1) der er betalende ledsagere med eller 2) såfremt licensindehaveren transporteres af personer, der ikke har erhvervsjagtbevis. 1. led er medtaget for bl.a. at undgå situationer, hvor betalende turister bringes i faresituationer ved at blive transporteret af uautoriserede guider/outfitter. 2. led er medtaget således at det kun er erhvervsjagtbevisindehavere, der må transportere licensindehaveren under fangsten, såfremt licensindehaveren ikke kan transportere sig selv. Kommunerne kan i forbindelse med deres fordeling af licenser vælge at tage hensyn hertil. 6: For at få en licens skal ansøgeren: 1) have gyldigt erhvervsjagtbevis på ansøgningstidspunktet. Det fremgår af Landstingslov om fangst og jagt 4, stk. 2 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. november 2003 om erhvervsjagtbeviser, hvilke krav der stilles til ansøgere til erhvervsjagtbevis 2) og have folkeregisteradresse i den kommunen, hvor der ansøges om licens Licens skal forstås i overensstemmelse med Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 3, stk. 2, hvor licens defineres som en ret til fangst og jagt på en bestemt art, som landsstyret kan meddele en person eller et fartøj. Det er op til den enkelte kommune at vælge en praksis med hensyn til fordeling af licenser i tilfælde, hvor der er flere ansøgninger end licenser. Direktoratet lægger vægt på, at lokale hensyn, f.eks. fangstkulturelle tages med i betragtning i forbindelse med fordelingen af licenserne, hvorfor dette er lagt ud til de enkelte kommuner. Fordelingen kan være således, at fordelingen foretages efter en turnus, hvor der tages hensyn til forrige års fangst og ikke anvendte licenser. Fordeling kan også ske efter et listesystem, hvor de som først ansøger først får tildelt licens, til traditionelle isbjørnefangere eller udlevering til alle ansøgere (kommunen skal være opmærksom på at denne er ansvarlig for at fangsten stoppes, når kvoten er opbrugt). Kommunen bør være opmærksom på kravet i 5, stk. 2 om at licensindehaveren på fangsten kun må befordres af personer med gyldigt erhvervsjagtbevis eller skal være selvtransporterende. Kommunen skal huske det forvaltningsretlige princip angående saglighed i forbindelse med opstillingen af kriterier for tildeling af licens og lighedsgrundsætningen. Rapporteringsskema skal udleveres samtidig med licensen. 5
Det er kommunens ansvar, at der føres sikker kontrol med, hvornår den tildelte kvote er opbrugt. Såfremt kvoten overskrides, kan dette få konsekvenser for fordelingen af kvoter for det næste år, jf. 4, stk. 3 Stk. 5: Skriftlig meddelelse skal gives til Direktoratet fra kommunen, når kommunekvoten er opbrugt, således at Direktoratet kan følge kvoteforbruget løbende for hele landet. 7 Kommunen fastsætter en tidsfrist for afhentning af de udstedte licenser, således at uafhentede licenser kan fordeles til andre ansøgere, jf. stk. 2. Licenser, der ikke vil blive benyttet, skal snarest returneres til kommunen, således at licensen kan genfordeles indenfor det pågældende kvoteår. Uafhentede licenser kan genfordeles blandt ansøgerne. Kommunen afgør hvorledes genfordeling skal ske, og fastsætter et tidspunkt herfor inden fangstperioden starter. 8 Under fangsten skal fangeren være i besiddelse af gyldig licens samt gyldigt erhvervsjagtbevis. Licens og gyldigt erhvervsjagtbevis bør medbringes under fangsten, jf. bl.a. jagt- og fiskeribetjentenes bemyndigelse til at få fremvist gyldig legitimation for, at en person har ret til at jage i 15, stk. 2 i Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt. Såfremt fangeren ikke længere er ihændehaver af et gyldigt erhvervsjagtbevis skal en ubenyttet licens tilbageleveres til kommunekontoret i kommunen, hvor licensen er udstedt. Licensen er personlig og må ikke overdrages eller sælges til andre. Bestemmelsen er enslydende med 6, stk. 2 i Bekendtgørelse nr. 6 af 8. februar 2001 om jagt på rensdyr. Én licens giver adgang til nedlæggelse af én isbjørn. Licensen skal anvendes i det kvoteår, hvor licensen er udstedt. Licensen kan således ikke gemmes og anvendes i senere år. At én licens giver adgang til nedlæggelse af én isbjørn er ikke ensbetydende med at én fanger kun kan have én licens. Der er helt op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte, hvordan kvoten skal fordeles jf. 6, stk. 2. For visse kommuners vedkommende kan det forekomme, at kvoten er højere end antallet af isbjørnejægere. Jagtperioden for isbjørn er påtrykt licensen og fangsten skal ske indenfor perioden. Perioden fremgår også af 3. 9 Der må ikke under fangsten eller som befordring til og fra fangstområdet anvendes fly, helikoptere, motordrevne køretøjer (herunder snescootere) eller både over 20 BRT/15 BT. Bestemmelsen tager hensyn til, at fangsten skal foretages på traditionel vis eller fra mindre både. Hensigten bag bestemmelsen er desuden hensynet til mindst mulig forstyrrelse i naturområdet. Bestemmelsen skal forstås i overensstemmelse med Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 3, stk. 3, hvori definitionen af fartøj og køretøj er angivet til ethvert transportmiddel til vands eller lands der benyttes i forbindelse med fangst, jagt og fiskeri eller som transportmiddel til og fra fangstområdet. 6
Bestemmelsen bygger på hensynet til, at dyret ikke må lide unødigt, jf. også Dyreværnslovens 1. Riffel med minimum kaliber 30.06 (7.62 mm) skal anvendes til fangsten. Denne må ikke være heleller halvautomatisk. Det er op til den enkelte fanger at vælge ansvarlig ammunition. Der er ikke medtaget en bestemmelse om, at en bestemt ammunitionstype skal anvendes under hensyn til at der sker en stadig udvikling på markedet, og at det er hensigten, at der altid skal anvendes den bedst mulige ammunition for den enkelte fanger, således at isbjørnen lider mindst muligt. Kravet om at hel- og halvautomatiske rifler ikke må anvendes skal læses i sammenhæng med Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 om fangst og jagt 9, stk. 1. Skal sikre, at så meget af den nedlagte isbjørn som muligt anvendes, og ikke blot efterlades. 10 stk. 1: Hensigten med bestemmelsen er at forhøje kontrollen med at isbjørne kun nedlægges på baggrund af lovlig licens. Bestemmelsen sikrer samtidig, jf. 11, at fangstrapportering sker. Indehaveren er ansvarlig for at have påtegnet kopi af licensen, og at det af kopien endvidere fremgår, at registrering er sket hos den kommunale myndighed. Det er en dispensationsbestemmelse i forhold til stk. 1, således at salg kan påbegyndes på dage, hvor kommune- eller bygdekontoret ikke er åbent, såfremt fangeren har behov herfor. Registrering skal foretages straks dette er muligt. Ved videresalg og indhandling skal kopi af den påtegnede og stemplede licens udleveres til køber. Det vil på denne måde være muligt at spore alle dele fra nedlagte isbjørne tilbage til fangeren og licensen, og derved undgå ulovlig fangst. Stk. 5: Hensigten med at gøre det strafbart at købe eller modtage dele fra ulovligt nedlagte isbjørne er at modvirke, at isbjørne nedlægges uden lovlig licens. 11 Fangstrapporteringen til kommunen af hver fangst eller anskydning af isbjørn er vigtig af hensynet til sikring af, at kvoten og dermed fangsten er bæredygtig og at de offentlige fangsttal er korrekte. Rapporteringsskemaerne indgår i fangststatistikkerne, og er en formaliseret og nødvendig vidensformidling fra lokale brugere til forvalterne og biologerne. Der kan forekomme isbjørne, der er mærket med mærke, radiosender (eller eventuelt tatovering) i forbindelse med videnskabelige undersøgelser og det er derfor vigtigt, at mærke m.v. afleveres sammen med fangstrapporteringsskemaet, således at myndigheden, der forestår undersøgelserne, får besked. 7
Skemaet afleveres samtidig med at licensen påstemples. Såfremt licensindehaveren ikke ønsker at sælge dele af isbjørnen, skal skemaet indleveres uden unødigt ophold (hvormed menes så snart det er muligt) til kommunen. Såfremt fangeren ikke ønsker at sælge dele af isbjørnen, men selv ønsker at anvende alle dele, skal fangsten stadig anmeldes til kommunen via bilagets rapporteringsskema snarest muligt. Snarest muligt må vurderes under hensyntagen til at kommunen skal kunne følge kvoteforbruget og standse fangsten, når kvoten er opbrugt, således at der ikke foretages ulovlige fangster, der kan medføre nedsættelse af næste års kvote, jf. 4, stk. 3. Det er afgørende for at jagten sker på et bæredygtigt grundlag, at fangsten også indberettes til Piniarneq via årsregistreringsskemaet. Kravet til at aflevere fangstregistreringsskemaet fremgår af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. november 2003 om erhvervsjagtbeviser 10 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 21 af 28. november 2003 om fritidsjagtbeviser 8. Fangsten indgår dermed i statistikken over al fangst i Grønland. Disse tal sammen med informationerne fra rapporteringsskemaet (bilaget) anvendes også i internationale sammenhænge i forbindelse med vurderinger af bestandsstørrelser, fangsttryk og geografisk fordeling. Såfremt flere har været med i fangsten, er det vigtigt, at én, og kun én!, er rapporteringsansvarlig og sørger for at rapporteringsskemaet (bilaget) udfyldes. Det er i den forbindelse nærliggende, at det er licensindehaveren, der melder fangsten til kommunen. Det er ligeledes kun denne person, der skal indberette til Piniarneq via årsregistreringsskemaet, således at fangsten af den samme isbjørn ikke tælles med flere gange i statistikken. Stk. 5: Retningslinier for kommunerne. Det er nødvendigt, at Direktoratet modtager de udfyldte skemaer hver måned, således at jagtdatabasen kan opdateres løbende. Der er på denne baggrund fastsat en tidsfrist for kommunerne for indsendelse af rapporteringsskemaerne til Direktoratet. 12 I den tidligere gældende bekendtgørelse var der en speciel fåreholder -bestemmelse, der gav fåreholdere ret til at nedlægge isbjørne. Bestemmelsen er taget ud i denne bekendtgørelse efter rådgivning fra lovkontoret og politimesteren, idet det blev vurderet, at tilfældet i praksis forekommer yderst sjældent. Bestemmelsen er ændret til en generel henvisning til kriminallovens regler om nødret og nødværge, således at disse kommer til anvendelse såfremt en person er udsat for at en isbjørn udgør en trussel mod den personlige sikkerhed. Det er tilføjet, at alle dele fra en isbjørn nedlagt i nødret eller nødværge skal tilgå Grønlands Hjemmestyre, således at der ikke opstår situationer, hvor det er tvivlsomt, hvorvidt isbjørnen er skudt i nødværge eller af hensyn til videresalg/eget forbrug. Landsstyremedlemmet kan, jf. 17, stk. 3. træffe afgørelse om, at delene fra den nedlagte isbjørn skal tilgå andre end Hjemmestyret, såfremt der er en saglig begrundelse herfor. I tvivlstilfælde, hvor der ikke er overhængende fare for personers sikkerhed (fx isbjørne, der observeres i nærheden af byer, lossepladser og ikke umiddelbart lader sig skræmme bort) bør Direktoratet kontaktes, og Direktoratet vil i samråd med biologer og involverede personer finde en løsning af problemet. 8
Der skal gives besked til Direktoratet fra personen, der har nedlagt isbjørnen. Såfremt dette ikke er muligt, skal der gives besked fra andre, der har kendskab til hændelsen, og Direktoratet kan derefter vurdere sagen. 13 Kommunalbestyrelsen kan fastsætte yderligere reguleringer i henhold til bestemmelserne 6, 7, 9 og 10 samt udstede retningslinier for udøvelse af jagten i visse områder inden for kommunen. Der kan være særligt følsomme områder, hvor fx jagtmetoden skal skærpes eller der skal tages særlige hensyn til omgivelserne. De kommunale vedtægter skal stadfæstes af Landsstyremedlemmet. 14 Idet beskyttelse af isbjørn har høj prioritet, skal al immobilisering og mærkning godkendes af Landsstyremedlemmet. Landsstyremedlemmet og dermed Direktoratet orienteres på denne måde løbende om videnskabelige undersøgelser, der foretages mht. isbjørne. Bestemmelsen bliver fx aktuel når biologer laver undersøgelser, hvor bedøvelse er nødvendigt i udførelsen af arbejdet, f.eks. når isbjørne skal mærkes og på anden vis udsættes for biologisk og miljømæssig undersøgelse. Immobilisering kan også blive aktuelt i forbindelse med isbjørne, der observeres i nærheden af lossepladser ( dumpe-bjørne ). I tilfælde af dumpe-bjørne bør der tages kontakt til Direktoratet, der vurderer, hvad der skal foretages efter rådgivning fra biologer, såfremt der ikke er overhængende fare for angreb på mennesker, jf. kriminallovens regler om nødret og nødværge. Indfangning af isbjørne eller isbjørneunger med henblik på fangenskab må ikke ske uden tilladelse fra Landsstyret. Bestemmelsen skal ses i lyset af dyreværnsloven samt målet om at opretholde en bæredygtig fangst og stabil eller voksende isbjørnebestand i landet. Generelt forbud mod udførsel af isbjørneunger. Unger skal forstås i overensstemmelse med 2, stk. 3 (se bemærkningerne hertil). Bestemmelsen er en opfølgning på 2, stk. 2 hvoraf fremgår at unger er fredet. Bestemmelsen har stor betydning i forhold til Zoologiske haver, der ansøger om tilladelse til at indfange isbjørneunger. Bestemmelsen er medtaget, idet galdeblære fra bjørne er attraktive i Østen, og hensigten er at undgå en risiko for, at isbjørne fanges alene med henblik på salg af galdeblæren. 15 Landsstyremedlemmet kan give dispensation fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, såfremt dette er nødvendigt af hensyn til foretagelse af videnskabelige undersøgelser eller undersøgelser af de levende ressourcer. Bestemmelsen skal læses i overensstemmelse med Landstingslov nr. 12 af 29. oktober 1999 11. I dispensationstilfælde bør Grønlands Naturinstitut, forinden dispensation gives, høres om deres vurdering af sagen. 16 Landsstyremedlemmet kan fastsætte vilkår i forbindelse med fangsten, fx. krav om levering af dele af isbjørn til biologiske undersøgelser, herunder fx køns- eller aldersbestemmelse via vævsprøver. Vilkårene kan bl.a. fremgå af licensen. 9
17 Ved overtrædelse af de nævnte bestemmelser kan lovovertræderen idømmes bøde. Jf. stk. 2 kan konfiskation også forekomme. Bestemmelsen henviser blot til at konfiskation kan ske. Konfiskation sker med hjemmel i Kriminallovens regler. Landsstyremedlemmet beslutter, hvorledes konfiskerede dele fra isbjørn skal anvendes. Såfremt stadfæstede kommunale vedtægter, der er udstedt i medfør af bekendtgørelsen, indeholder regler om at overtrædelse af vedtægterne medfører bøde og konfiskation, er der mulighed herfor. Der skal i vedtægten være en regel herom. 18 Bekendtgørelsen træder i kraft den 15/10 2005. Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse. Personer med erhvervsjagtbevis er berettigede til at gå på isbjørnefangst uden licens indtil ikrafttrædelse af kvote- og licenssystemet pr. 1. januar 2006. Efter den 1. januar 2006 skal personen være i besiddelse af erhvervsjagtbevis og licens for at gå på lovlig isbjørnefangst. 10
Quick-Guide til kommunerne i forbindelse med indførelse af kvoter og licenser på isbjørn. Krav til ansøgeren for at han/hun kommer i betragtning til licens til isbjørn ( 5) - gyldigt erhvervsjagtbevis. Det fremgår af Landstingslov om fangst og jagt 4, stk. 2 og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 20 af 27. november 2003 om erhvervsjagtbeviser, hvilke krav der stilles til ansøgere til erhvervsjagtbevis. - folkeregisteradresse i kommunen Det er vigtigt, at kommunen tjekker, at kravene er opfyldt. Fordeling ( 6) I tilfælde af at der er flere ansøgere end licenser, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorledes fordeling skal ske. Nogle muligheder er: - Uddeling til traditionelle isbjørnefangere - bemærk 5, stk. 2 og vejledningen angående befordring og ledsagere. - Listesystem, hvor ansøgere skrives op i den rækkefølge, de har ansøgt om licens - Ifølge turnus, hvor der tages hensyn til forrige års fangst og ikke anvendt licenser, - Udlevering af licenser til alle. Kommunen er ansvarlig for at fangsten stopper, når kvoten er opbrugt - ellers fratrækkes antallet af ekstra nedlagte bjørne i kvoten for det næste kvoteår. Kommunen skal være opmærksom på de forvaltningsretlige principper omkring saglige kriterier i forbindelse med valg af fordelingskriterier. Udlevering af licenser ( 6, stk. 3) Samtidig med udlevering af licens skal fangeren have fangstrapporteringsskemaet (bilaget til bekendtgørelsen) udleveret. Tidsfrist fastsættes af kommunen for afhentning af licenser. ( 7) Genfordeling kan foretages, såfremt ikke alle licenser afhentes. Kommunen skal meddele borgerne tidspunktet for genfordeling. Kvoten er opbrugt ( 6, stk. 4 og 5) Kommunen skal føre sikker kontrol med kvoteforbruget. Fangsten skal standses øjeblikkelig, når kvoten er opbrugt. - Der skal rettes skriftlig henvendelse til Direktoratet for Fiskeri og Fangst, når kvoten er opbrugt. Påstempling af licens før salg ( 11) Licensen skal stemples før dele af den nedlagte isbjørn må sælges. Såfremt kommune- eller bygdekontoret ikke er åbent, skal registreringen foretages straks efter, at kontoret åbner ( 10, stk. 3). Selvom der ikke skal sælges dele af isbjørnen skal rapporteringsskemaet stadig afleveres. Samtidig med at licensen stemples, skal særmeldingsskemaet (bilag) afleveres. Ved fællesfangst er det kun én af de deltagende, der skal aflevere særmeldingsskemaet (bilaget). I skemaet skal alle fangstdeltagernes navne og cpr.nr. angives. Kommunen skal i slutningen af hver måned indsende de modtagne skemaer til Direktoratet. 11
NB! Det følger af 4, stk. 3, at Landsstyremedlemmet kan nedsætte kommunens kvote for det pågældende eller efterfølgende år, såfremt det konstateres, at der er sket ulovlig fangst at isbjørn i kommunen! NB! Det kan fremgå af licensen, at der er yderligere vilkår forbundet med fangsten af isbjørn, f.x. at der skal afleveres dele fra isbjørnen til biologiske undersøgelser. Kommunen skal i sådanne tilfælde forestå indsamlingen af prøverne - ligesom der pt. skal afleveres vævsprøver fra store hvaler. Kommunale vedtægter ( 13) Kommunalbestyrelsen kan i kommunale vedtægter fastsætte yderligere reguleringer i henhold til 6, 7, 9 og 10, samt udstede retningslinier for udøvelse af jagten i visse områder indenfor kommunens grænser, såfremt der er behov herfor. 12
FANGSTRAPPORT FOR ISBJØRN Fangst: RAPPORTERING OM: (sæt kryds) Anskydning: (UDFYLDES MED BLOKBOGSTAVER) NAVN: CPR.NR.: BYGD: BY: LICENSNR.: FANGSTDATO: FANGSTSTED: (kaldenavn) POSITION: grader min. nordlige bredde grader min. vestlige længde BEFORDRINGSMIDDEL: (Hvis fartøj, oplyses størrelsen herpå) KØN: HAN: HUN: ALDER: Ung (0-3 årig): voksen: gammel: Var der radiosender? Ja: Nej: Nr. Var der mærke? Ja: Nej: Nr. Radio/mærke afleveres sammen med skemaet. UDFYLDERENS UNDERSKRIFT: DATO: EVT. ØVRIGE MEDFANGERES NAVNE OG CPR.NR.: Ved fællesfangst rapporteres fangsten kun af én udpeget rapporteringsansvarlig med angivelse af samtlige fangstdeltageres navne og cpr.nr. Det er kun den skema-rapporteringsansvarlig, der fangstmelder til PINIARNEQ. Skemaet afleveres til bygde- eller kommunekontoret i udfyldt stand umiddelbart efter fangsten/anskydningen. Kommunen indsender de modtagne skemaer til Direktoratet for Fiskeri og Fangst i slutningen af hver måned. 13