AfgrødeNyt NR. 1-24. februar 2016 INDHOLD Aktuelt Gødskning af vinterhvede Gødningsstrategi til vinterraps Gødskning af frøgræs Anvendelse af Kerb i rajgræs Nye pesticider Nyt vedr. randzoner, brak og efterafgrøder Kommende arrangementer Vigtige datoer Aktuelt i marken Velkommen til en ny sæson af AfgrødeNyt. Vi håber, at du får glæde af det. Skulle du have ris eller ros, hører vi meget gerne fra dig. Mange steder står der fortsat vand på markerne i lavningerne. Det har gjort tidlig udbringning af gylle umulig eller vanskelig, og udsat en del planlagte sprøjtninger med Kerb i vinterrapsen. Det er dog stadigt muligt at komme ud med Kerb, da anvendelse i vinterraps er godkendt i hele februar. Hvis du overvejer at anvende Galera i din vinterraps, så husk at den skal anvendes inden, de grønne knopper ikke længere er dækket af blade. Er rapsen stresset, kan Galera skade rapsen. I sorten Quartz skal du helt holde dig væk den kan ikke tåle Galera. Hvis din vinterraps er mindre god dvs. små planter og meget bar jord, anbefaler vi at starte med lidt gødning snarest. I de gode vinterrapsmarker anbefaler vi at udsætte den første gødning til de grønne knopper er synlige over bladene. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Det er vigtigt at få tildelt mangan tidligt til vinterbyggen og de vinterhvedemarker, hvor der er særlig risiko for manganmangel. Dvs. marker med let jord og marker med et højt reaktionstal. Hvis der er erfaring for, at der ofte kommer stærk manganmangel, er det en god idé at tilføre 150-200 kg svovlsur ammoniak pr. ha ved vækststart. Generelt bør vintersæden få første tildeling af gødning, så snart væksten er i gang, og der ikke er udsigt til mere vinter. Det er først og fremmest de få svagt udviklede og tynde marker, der har behov for en tidlig gødskning for at sætte gang
i væksten og dannelsen af sideskud. I normalt udviklede marker anbefaler vi at give første tildeling af gødning medio marts. Du kan læse mere om gødskning af vinterhvede i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi har stadig en forventning om, at kvælstofkvoten hæves med 16-17 % i 2016. Det vil betyde, at vi på langt de fleste ejendomme, hvor proteinindholdet ikke kan værdisættes, vil have nok kvælstof til rådighed til at gøde optimalt. Bedrifter, hvor der er husdyrgødning som udnyttes dårligere end kravet, vil kunne anvende hele kvoten. På nogle ejendomme vil det ligefrem ikke kunne betale sig at bruge hele kvoten. Det ekstra kvælstof betyder, at det er vigtigt at fastsætte det faglige og økonomiske optimale gødningsniveau på markniveau, så der bl.a. bliver taget hensyn til udbyttepotentiale og gammel strøm i jorden. Som udgangspunkt skal det ekstra kvælstof på vintersæden først tilføres i anden tildeling af gødning. Kvælstofprognosen bliver indstillet 9. marts og offentliggjort i dagene efter. Det betyder, at vi har den med i næste nummer af AfgrødeNyt, der udkommer onsdag d. 16. marts. Gødskning af vinterhvede I år forventer vi, at kvælstofnormen til vinterhvede øges med 25-30 kg i forhold til sidste år. Det betyder, at du skal overveje en eventuel tredeling af kvælstoftildelingen. Tidspunktet for tilførsel af kvælstof til vinterhvede har normalt ikke så stor indflydelse på udbyttet. Men det kan påvirke proteinindholdet og også risikoen for lejesæd. I tabellen er vist forslag til strategier for kvælstoftilførsel i vinterhvede til foder Strategi Første tildeling (ved begyndende vækst forår), kg N pr. ha Anden tildeling (omkring 1. maj), kg N pr. ha 2-delt 60-80 Resten - 3-delt 60 Resten -40 kg N 40 kg Tredje tildeling st. 32-37 (medio maj), kg N/ha Gylle kan anvendes i stedet for handelsgødning ved første eller anden tildeling. En to-delt strategi giver normalt fuldt udbytte. En tredeling af kvælstofmængden giver mulighed for at omfordele sidste kvælstoftilførsel i maj efter en bedømmelse af væksten i de enkelte marker, herunder evt. bruge CropSat, som vi vil komme ind på i næste nummer af AfgrødeNyt. En 3-deling kan hæve proteinprocenten 0,2-0,4 %. En to-deling med sen tilførsel af kvælstof ved anden tilførsel eller en tredeling kan specielt anbefales, hvis kornet opfodres på egen bedrift, og det højere proteinindhold kan værdisættes. Tilførsel af gødning på én gang skal ske medio april i fast gødning og lidt tidligere i flydende gødning. Normalt er udbyttetabet 1-2 hkg pr. ha i forhold til delt gødskning. Første tildeling skal ske ved begyndende vækst. Det kan ske på arealer, hvor der er let frost om morgenen, men bemærk, at kravet er, at de er optøet i dybden i løbet af dagen. Det er ikke afgørende for udbyttet at komme meget tidligt ud med gødningen, så længe det sker inden begyndelsen af april. Jo mere kvælstof, der tildeles tidligt, jo lavere bliver proteinprocenten, og risikoen for lejesæd øges. Svage marker øger alt andet lige behovet for en tidlig tildeling. I kraftige marker bør kvælstofmængden reduceres, og tildelingstidspunktet kan trækkes for at reducere lejesædsrisiko. Anden tildeling skal ske omkring 1. maj. Flydende gødning eller andre amidholdige gødninger skal udbringes 8-14 dage før, fordi de først skal omdannes til ammonium, før de virker. Normalt kan tildelingen, hvis der er givet 60-80 kg kvælstof pr. ha første gang, trækkes til først i maj uden udbyttetab. Det giver et lidt højere proteinindhold. Der kan dog være en frygt for, at det bliver meget tørt med dårlig gødningsvirkning til følge. Forsøgene viser dog, at denne frygt tit er overdrevet. Jo senere anden tildeling sker, jo højere bliver proteinindholdet, og risikoen for lejesæd falder! 2
Tredje tildeling kan ske fra st. 32 (to knæ dannet) til begyndende skridning med fuld udbytteeffekt. Tredelingen kan sikre et lidt højere proteinindhold end en todeling, men normalt ikke større udbytte. Tredeling er en god strategi, når man ønsker at omfordele kvælstof efter væksten på de enkelte marker. Og så bør følgende indgå i overvejelserne: Udbyttet er uafhængigt af, om første gødningstilførsel sker først eller sidst i marts, blot den kommer ud inden 1. april. Der er størst behov for tidlig tilførsel i svage marker, der skal buske sig i foråret. I kraftige marker stiger tilbøjeligheden til lejesæd jo tidligere og jo mere kvælstof, der udbringes. Derfor bør man trække tidspunktet for første tildeling af kvælstof i kraftige vintersædsmarker, hvor der samtidig kan forventes et højt N-min indhold i jorden og ikke tildele for meget kvælstof. På JB 1 og 3 bør der ikke bringes mere end 40 kg kvælstof ud i marts af hensyn til risikoen for udvaskning. Der er ikke nogen afgørende forskel mellem forskellige gødningstyper. For urea og flydende kvælstofgødninger er det vigtigt, at anden tildeling sker senest midt i april for at begrænse ammoniakfordampningen. Gødningstype Ved første tilførsel anbefaler vi at bruge en svovlholdig gødning. Svovl bør altid tilføres sammen med første kvælstoftildeling. Hvor der er brug for fosfor og kalium, bør dette også tilføres ved første gødskning. Ved brug af urea skal man både passe på ammoniakfordampning og sikre afgrødens svovlforsyning på anden måde. Ved anvendelse af flydende gødninger bør Agrotain fra DanGødning eller NBPT fra FlexGødning tilsættes for at mindske risikoen for ammoniakfordampning, hvis temperaturen er over en 10-12 C og der ikke er udsigt til mindst 5 mm nedbør. På arealer, hvor der er manganmangel, kan tilførsel af svovlsur ammoniak forbedre tilgængeligheden af mangan i jorden. Svovlsur ammoniak bør dog kun bruges, hvor der er manganmangel, idet risikoen for fordampning af ammoniak er større end fra NS-gødninger generelt. Tilførsel af svovlsur ammoniak mod manganmangel bør suppleres med udsprøjtning af mangan senere på foråret. Et alternativ til anvendelse af svovlsur ammoniak er coatning af gødning med manganholdige midler. 3
Gødningsstrategi til vinterraps, forår 2016 Der bør så vidt muligt ikke tilføres gylle til vinterrapsen i foråret. Gyllen får du meget bedre betaling for i frøgræs, vintersæd og vårsåede afgrøder. Hvis du har en flot vinterrapsmark og gøder vinterrapsen tidligt på foråret, risikerer du lejesæd og lavt udbytte. Marken må gerne se en lille smule lys ud, før du udbringer den første handelsgødning. Vinterraps har, udover kvælstof, behov for 50 kg kalium pr. ha, hvis det ikke er tilført i efteråret. Endvidere har vinterrapsen brug for 30 kg svovl pr. ha i foråret. Hvor vinterraps dyrkes på lettere jorde, og hvor der er højt reaktionstal, bør der forebyggende tilføres 2 x 2,5 l flydende bor pr. ha i det tidlige forår. Reguler din gødning efter afgrødens udvikling Gødningsstrategien er afhængig af rapsens udvikling. Tjek din mark og følg strategi a, b eller c. a. Hvis din vinterraps står ringe (færre end 8 blade, mindre end 8 mm rodhalsdiameter og en roddybde på mindre end 8 cm og N- min på 25): 1. 60 kg N + 30 kg S + 50 kg K pr. ha så tidligt som muligt (februar/ start marts) 2. 100 kg N pr. ha når knopperne er synlige, grønne og begynder at strække sig op over bladrosetten (ofte midt i marts) 3. 40 kg N pr. ha når knopperne skifter farve til gul (ofte midt i april) b. Hvis din vinterraps står OK! (8-10 blade, 8-10 mm rodhalsdiameter og en roddybde på 8-10 cm og N-min på 25): 1. 100 kg N + 30 kg S + 50 kg K pr. ha når knopperne er synlige, grønne og begynder at strække sig op over bladrosetten (ofte midt i marts) 2. 60 kg N pr. ha når knopperne skifter farve til gul (ofte midt i april) c. Hvis din vinterraps står SUPER godt! ( har mere end 10 blade, mere end 10 mm rodhalsdiameter og en roddybde på mere end 10 cm og N-min på 25): 1. 60 kg N + 30 kg S + 50 kg K pr. ha når knopperne er synlige, grønne og begynder at strække sig op over bladrosetten (ofte midt i marts) 2. 60 kg N pr. ha når knopperne skifter farve til gul (ofte midt i april) Gødskning af frøgræs Kalenderen melder om snarligt forår, selv om vejret ikke helt vil det samme. Det optimale tidspunkt for at tildele gødning til de fleste typer af frøgræs er ved vækststart, når jorden er farbar i starten af marts. I rajgræs bør den første tildeling af gødning dog først ligge omkring 1. april. Den tidlige gødskning er med til at sikre et stort antal frøstængler pr. m², hvilket er afgørende for et stort frøudbytte. Man skal dog huske, at det ikke er muligt at rette op på manglende tildeling af gødning i efteråret ved at tildele mere om foråret. Selv med den nyligt opståede politiske turbolens, forventes det stadig at gødningsnormerne skal stige med 16-17 % i indeværende sæson. Vi har som udgangspunkt de tidligere år sagt, at frøgræs bør gødes efter behovet uanset norm. Differencen mellem behov, og norm er derfor typisk dækket ved at trække andre afgrøder. Derfor ændrer anbefalingerne sig som udgangspunkt ikke i frøgræs Det anbefales stadig at tilføre den fulde mængde fra vækststart, alternativt, hvis man ønsker at dele den, skal man sikre sig at frøgræsset ikke periodevis er underforsynet. Såfremt at marken alligevel skønnes underforsynet af N i maj, kan der evt. hen mod skridning tildeles op til 20-25 kg N pr. ha af en hurtigtvirkende gødningstype som kalksalpeter/kalkammonsalpeter, eller udsprøjtet urea. Forårstilførslen afhænger af efterårstilførslen, idet der er en vekselvirkning mellem det kvælstof, som tilføres om efteråret, og om foråret. Flydende gødning tilføres tidligere end fast gødning. I rødsvingel og bakkesvingel anbefales det generelt ikke at udbringe gylle om foråret, da afgrøderne er følsomme for færdsel, ligesom risikoen for bundgræs stiger. Øvrige 4
frøgræsser kan normalt tildeles op til halvdelen af den planlagte kvælstofmængde fra gylle i foråret. Det kræver dog, at gyllen fordeles perfekt, samt en præcis værdiansættelse af gyllens kvælstofindhold. En ujævn fordeling af gyllen vil resultere i en uensartet og tvemoden mark. Generelt bør det tilstræbes at udbringe gylle, hvor der efterfølgende er udsigt til nedbør, så kvælstofeffekten sikres. Eventuelt kan effekten forbedres ved anvendelse af forsuret gylle. Dette gælder især for kvæggylle. Det er som bekendt ikke tilladt at udbringe gødning, herunder også handelsgødning på frossen jord, men på arealer, der er farbare på grund af nattefrost, og som tør op i løbet af dagen er det tilladt. For de fleste arter vil der være forskellige forhold, der påvirker den optimale kvælstofmængde. I rødsvingel vil det normalt være de kortstråede sorter, og sorter uden eller med korte udløbere der tilføres mest, og de kraftigt voksende sorter med lange udløbere gødes lidt mindre. Dog har de seneste års forsøg med sorten Maxima med lange udløbere vist god respons for op til 90 kg N i foråret, hvilket i så fald kræver tilsvarende behov for vækstregulering. For almindelig rajgræs vedkommende vil de tidlige fodertyper skulle tildeles mindst, og de sildige fodersorter, plænetyperne og 2. års marker tildeles mest kvælstof. Svovlbehovet til frøgræs ligner korns med ca. 10 % i forhold til den tilførte mængde kvælstof, svarende til ca. 5-15 kg/ha i foråret. Hvilket normalt er dækket ind med en alm. NS gødning eller en svovlholdig NPK gødning. P- og K-behovet er begrænset på velgødede jorder og kan undlades til frøgræs, man bør dog sikre sig, at der minimum er ca. 20 kg P og 50 kg K til rådighed pr. ha. Art: N efterår N (optimal) forår N-kvote 2015-2016 (inkl. 17%) Udbringning forår Bakkesvingel 70 kg 50-70 kg 119 (140) 0 Primo marts Hundegræs 50-60 kg 120-150 kg 159 (186) Max 66 % af kg N Strandsvingel 60 kg 100-140 kg 159 (186) Max 50 % af kg N Engrapgræs 45-75 60-90 127-135 (149-158) Max 50 % af kg N Primo marts Primo-medio marts Primo marts Rødsvingel 75 kg 55-80 119 (140) 0 Primo marts Alm. Rajgræs 0 130-180 135 (158) Max 50 % af kg N Ultimo marts primo april 5
Anvendelse af Kerb i rajgræs Ved stor forekomst af rapgræsser i rajgræs, er der en godkendelse til mindre anvendelse af Kerb. Kerb har som bekendt en god effekt på rajgræs, derfor skal bekæmpelsen af rapgræsser foretages med en reduceret dosis på 0,2-0,4 l pr. ha på et ret sent tidspunkt. Det er vigtigt at udnytte det forhold, at Kerb nedbrydes ved stigende jordtemperaturer, hvilket er en betingelse, der ikke er til stede endnu, hvor vejrudsigten melder om faldende temperaturer igen. Behandlinger kan evt. gennemføres som pletbehandlinger, f.eks. i forpløjninger m.m. Husk at aftale anvendelse af Kerb med dit frøfirma. Nye pesticider Der er til sæsonen kommet en række nye midler til rådighed på markedet. Bortset fra et enkelt ukrudtsmiddel er der ikke godkendt nye aktivstoffer. De nye midler er derfor udelukkende blandinger, nye formuleringer eller ændrede koncentrationer af aktivstofferne. I Middeldatabasen kan du finde yderligere oplysninger om midlerne end dem, der er beskrevet nedenfor. Svampemidler Proline Xpert er godkendt til svampebekæmpelse i hvede, rug, triticale, byg og havre. Der er således nu 3 produkter på markedet med blandinger af Proline og Folicur. Udover Proline Xpert er det Prosaro og Folicur Xpert. Indholdet af Proline og Folicur i de tre midler fremgår af nedenstående tabel. Middel Indhold i l af Proline pr. l middel Indhold af Folicur i l pr. l middel Proline Xpert 0,64 0,32 Prosaro 0,5 0,5 Folicur Xpert 0,32 0,64 Proline Xpert må benyttes 2 gange pr. sæson i alle kornarter og med maksimalt 1,5 l pr. ha pr. sæson og med maks. 0,75 l pr. ha pr. behandling. Der skal være mindst 14 dage mellem behandlingerne. Sprøjtefristen er st. 69 i hvede, rug og triticale og st. 61 i byg og havre. Hvis der er udlæg, må udlægget ikke afgræsses eller opfodres efter behandling med Proline Xpert. Afstandskravet til vandmiljøet er 2 meter. Midlet er omfattet af triazolreglen. Effekten af Proline Xpert kan bedst sammenlignes med Proline, hvor normaldoseringen er 0,8 l pr. ha. Ved nedsættelse af Prolinemængden i Proline Xpert i forhold til produktet Proline reduceres effekten mod Septoria, hvedebladplet, skoldplet og bygbladplet, mens iblanding af Folicur øger effekten mod rust. Proline Xpert forventes anvendt mod svampesygdomme i korn. Proline alene har ikke god effekt på rust i korn. Med Proline Xpert har vi et middel med en forbedre rusteffekt i sær imod rustsygdomme i hvede. Folicur Xpert er godkendt til svampebekæmpelse i hvede, byg, rug, havre, triticale og raps. Folicur Xpert må i både korn og raps maksimalt anvendes 2 gange pr. sæson, og der skal være mindst 14 dage mellem behandlingerne. Effekten af Folicur Xpert kan bedst sammenlignes med Folicur. Ved nedsættelse af Folicurmængden reduceres effekten mod rustsvampe, men effekten mod skoldplet og bygbladplet øges. I korn må der maksimalt bruges 1,0 l pr. ha pr. sæson og pr. gang maksimalt 0,5 l pr. ha. I korn må midlet anvendes fra foråret i st. 30 til st. 61 i byg og havre og til st. 69 i rug, triticale og hvede. Folicur Xpert er omfattet af den nye triazolregel. I raps gælder følgende: Efterår i st.14-20: der må maksimalt anvendes 0,78 l pr. ha, Forår i st. 31-32: der må maksimalt anvendes 0,32 l pr. ha, Hvis der behandles i efteråret, må der totalt i hele sæsonen maksimalt anvendes 1,1 l pr. ha. Forår i st. 60-69: hvis der ikke er behandlet i efteråret, må der anvendes 2 x 0,78 l pr. ha. Hvis der er behandlet i efteråret, må der kun anvendes total 1,1 l pr. ha pr. vækstsæson. Afstandskravet til vandmiljøet er 10 meter, dog 20 meter i vårraps. Det forventes ikke, at Folicur Xpert får den store anvendelse. Vi har i forvejen Orius godkendt og den forholdsvis lille mængde Proline i Folicur Xpert forventes ikke at have megen effekt. 6
Ukrudtsmidler Pixxaro EC er godkendt den 27. januar 2016. Det indeholder fluroxypyr (kendt fra bl.a. Staraneprodukterne) og et nyt aktivstof, halauxifen-methyl, også kendt under varemærkenavnet Arylex. Arylex er et hormonmiddel, der ikke er særligt temperaturfølsomt og giver en hurtig virkning på ukrudtet. Pixxaro EC er godkendt til forårsanvendelse i vintersæd samt vårbyg og vårhvede frem til st. 45. Det er et bladmiddel, der udmærker sig bl.a. ved god effekt mod tokimbladede ukrudtsarter som burresnerre, storkenæb, jordrøg, kornvalmue og fuglegræs. Maksimal dosering i vintersæd er 0,5 l pr. ha, mens der i vårbyg og vårhvede maksimalt må anvendes 0,35 l pr. ha. Prisen for produktet forventes at ligge på 482 kr pr. l. Pixxaro EC kan blandes med en lang række ukrudtsmidler. Pga. utilstrækkelig effekt mod arter som ærenpris, stedmoder og kamille, vil det ofte være oplagt at blande med et sulfonylureamiddel og et middel indeholdende diflufenican. Da Pixxaro EC ikke indeholder ALS-hæmmende aktivstoffer, kan det være en vigtig blandingskomponent på arealer, hvor der er fundet resistens hos tokimbladet ukrudt. Pixxaro forventes anvendt som blandingspartner (som erstatning for Oxitril) mod tokimbladet ukrudt i korn om foråret. Det forventes, at midlet Zypar, som også indeholder Arylex, bliver godkendt til denne sæson. Mere om det, når den endelige godkendelse foreligger. Starane 333 HL er pr. 1. januar 2016 godkendt og som navnet antyder, indeholder aktivstoffet fluroxypyr, men i en højere mængde, 333 g pr. l, end tidligere kendte fluroxypyr-produkter. Starane 333 HL er godkendt i korn og fodermajs. Produktet er pt. ikke godkendt i græs og frøgræs. Der søges godkendelse til mindre anvendelse i disse afgrøder. Bemærk, at dosis af Starane 333 HL i majs er begrænset til 0,15 l pr. ha. Firmaet oplyser, at Starane 333 HL vil være i markedet i sæsonen 2016. Vær samtidig opmærksom på at de gamle fluroxypyr-midler udgår (Lodin og Starane/Tomahawk 180). Hussar Plus OD blev godkendt tilbage i december 2014, og har hidtil ikke været markedsført, men vil ifølge firmaet blive markedsført i sæsonen 2016. Firmaet oplyser endvidere, at det på sigt skal erstatte Hussar OD. Hussar Plus OD er godkendt til ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede, vinterrug, triticale, vinterbyg, vårhvede og vårbyg uden udlæg af græs. Produktet indeholder 50 g iodosulfuron-methyl-na og 7,5 g mesosulfuron-methyl pr. ltr. Aktivstofferne er kendt fra Hussar OD, Atlantis OD og Cossack OD. Indholdet af iodosulfuron svarer til den halve mængde i forhold til Hussar OD, og som tommelfingerregel skal der anvendes dobbelt dosis i forhold til dosis af Hussar OD. Maksimal dosering er 0,14 l pr. ha i hvede, rug og triticale, 0,05 l i vinterbyg og 0,07 l i vårbyg og vårhvede pr. ha. På grund af indholdet af mesosulfuron-methyl forventes produktet at have bedre effekt mod eksempelvis enårig rapgræs end Hussar OD. Saracen Delta blev godkendt tilbage i december 2014, men har ikke hidtil været markedsført. Firmaet oplyser, at det vil være tilgængeligt i markedet i 2016. Saracen Delta indeholder florasulam kendt fra Primus og Saracen, samt diflufenican, kendt fra DFF med flere. En dosis på f.eks. 50 ml Saracen Delta vil indholdsmæssigt svare til 50 ml Primus/Saracen + 50 ml DFF. Saracen Delta er godkendt til ukrudtsbekæmpelse i hvede, rug, byg og triticale samt i frøgræs. Serrate er godkendt til ukrudtsbekæmpelse om foråret i vinterhvede, vinterrug og triticale. Serrate indeholder en blanding af aktivstofferne pyroxsulam, som er kendt fra bl.a. Broadway og Tombo, samt clodinafop, der er kendt som aktivstoffet i Topik. Firmaet oplyser, at Serrate vil få en langsom introduktion i markedet i 2016. Starship er godkendt til bekæmpelse af ukrudt i majs. Starship svarer indholdsmæssigt til Callisto. Det har samme effektprofil og kan bruges på samme måde, bortset fra, at Starship maksimalt må anvendes 2 gange pr. sæson. Callisto kan anvendes 3 gange pr. sæson. Firmaet oplyser at produktet vil være i markedet i sæsonen 2016. 7
Nyt vedr. randzoner, brak og efterafgrøder De pligtige randzoner er blevet afskaffet som en del landbrugspakken, men man kan fortsat have frivillige randzoner. I 2016 kan randzoner ikke længere anvendes som både MFO-efterafgrøde og pligtige efterafgrøder. Dette er også en del af Landbrugspakken, og derfor vil opgørelsen af pligtige efterafgrøder være forkert i nogle af de tidligt udarbejdede gødningsplaner. Hvis der mangler pligtige efterafgrøder i 2016, vil der ske fradrag i kvælstofkvoten i 2017. Såfremt randzonen bliver liggende hele kalenderåret 2016, og arealet støder op til et omdriftsareal, kan arealet anvendes til MiljøFokusOmråde (MFO) med en faktor 1,5, dvs. at 1 ha randzone gælder for 1,5 ha MFO. Det kræver, at der ikke sås afgrøder til efteråret. For frivillige randzoner gælder det at: Randzonen skal have et plantedække af græs eller andet grovfoder. Græsset kan både anvendes til slæt og til afgræsning, men må ikke gødskes eller sprøjtes. Udnyttes randzonen ikke, skal græsset slås mindst 1 gang årligt i perioden 1. juni til 15. september. Senest 30. april må der jordbehandles og udsås en blanding af frø- og nektarproducerende planter i de 3 meter, der ligger ind mod det tilstødende omdriftsareal. Du kan uden at søge dispensation bekæmpe kæmpebjørneklo i randzonen, ikke kun med f.eks. rodstikning eller topkapning, men også ved målrettet sprøjtning. Det er også tilladt at udføre vandløbsvedligeholdelse, herunder oplægning og udspredning af det oprensede materiale i randzonen. Du må også nedpløje/fræse oprensningsmaterialet i randzonen, når jordbearbejdningen ikke sker i dyrkningsøjemed. Nedpløjning/ fræsning må dog ikke foretages i en eventuel 2 meter-bræmme, jf. vandløbsloven. Randzonen kan også indtegnes som en selvstændig mark i EUansøgningen og tilmeldes som brak. Derved kan man udlægge en anden bredde end de ca. 9 meter, der var gældende for 2015. Brak medregnes som MFO med en faktor 1,0, og der må sås vintersæd til efteråret. Brak kan fremover bestå af slåningsbrak og blomsterbrak. For slåningsbrak gælder det at: Plantedækket skal være etableret senest 14 dage efter høst og ikke senere end 1. oktober. Sker høsten først efter 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest efter høst og ikke senere end 31. maj året efter. Arealet skal slås minimum én gang om året i perioden 1. august til 15. september. Det afslåede materiale må ikke fjernes. Det er ikke tilladt at slå brakarealet i perioden 1. maj til 31. juli. Dog er det muligt at slå arealet, hvis der er risiko for krydsbestøvning eller der er behov for, at bekæmpe giftige eller aggressive plantearter. Der må gerne etableres vildtog bivenlige tiltag på braklagte arealer. Reglerne fastslår bl.a. at der ikke må etableres med korn eller majs i renbestand. Tiltagene må maksimalt udgøre 10 % af markens areal og den samlede bredde må maksimalt være 10 m. For blomsterbrak gælder det at: Jordbehandling og udsåning af en blanding af frø- og nektarproducerende arter skal ske i perioden 1. januar til 30. april. Der må ikke udsås korn, majs eller raps i renbestand eller en blanding, der udelukkende består af disse afgrøder. Slåning er ikke påkrævet, men må foretages efter samme regler som slåningsbrak. 8
Kommende arrangementer To nye ERFA-grupper om dyrkning af vårbyg Planteavlsafdelingen tilbyder i år to ERFA-grupper om dyrkning af vårbyg én målrettet fuldtidslandmanden og én målrettet deltidslandmanden. I begge grupper vil der i 2016 være specielt fokus på etablering. Vårbyg i fokus Gruppen er målrettet fuldtidslandmanden. Programmet i 2016 starter med et heldagsmøde med indlægsholdere udefra hos Centrovice onsdag d. 2. marts fra kl. 9.00-15.00. Desuden vil der være to halve dage i marken. Hvis du vil med, skal du være hurtig og tilmelde dig senest fredag d. 26. marts. Dyrker du vårbyg på deltid? Gruppen er målrettet deltidslandmanden. Programmet i 2016 starter med et aftenmøde hos Centrovice tirsdag d. 8. marts fra kl. 19.00-22.00. Desuden vil der være to aftenmøder i marken samt et opsamlingsmøde i oktober. Tilmelding senest fredag d. 4. marts. Vedrørende begge grupper: se mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk eller kontakt planteavlskonsulent Hanne Pontoppidan tlf. 23 21 33 69. 9
Sikker håndtering af farligt gods Kurset henvender sig til landbrug og maskinstationer og kræves, hvis du håndterer eller transporterer farligt gods f.eks. dieselolie og pesticider på offentlig vej i et registreringspligtigt køretøj. Kommende kurser: Onsdag d. 6. april 2016 kl. 13.00-16.30 Torsdag d. 26. maj 2016 kl. 8.30-12.00 Se mere på vores hjemmeside www.centrovice.dk eller kontakt miljøkonsulent Michala Thomassen tlf. 63 40 71 34. RAPSDAG 20. APRIL 2016 Gødning og vinterraps Yara N-sensor Ekstra N-kvote Biomassemålinger Lejesæd Engelske gødningsstrategier Cropsat Sengødskning Kålbrok Etablering af vinterraps Sorter til 2017 10
VIGTIGE DATOER 31. marts: Sidste frist for indsendelse af gødningsregnskab for 2014/15 31. marts: Sidste frist for at indsende mark- og gødningsplan samt kort over udspredningsarealer til kommunen, hvis der er udspredt produkter efter slam- eller bioaskebekendtgørelsen. 31. marts: Sidste frist for at indberette sprøjtejournalen fra 2014/15. 15. april: Frem til 31. maj er det tilladt at reetablere plantedækket på udyrkede arealer også med pløjning. 21. april: Sidste frist for gødningsplanlægning 2015/16 21. april: Sidste frist for indsendelse af Fællesskemaet (Ansøgning om Enkeltbetaling mm) 21. april: Sidste frist for at ansøge om betalingsrettigheder fra National Reserve 30. april: Sidste frist for at etablere blomsterbrak 16. maj: Sidste frist for at indsende ændringer til Fællesskema og markkort 16. maj: Sidste frist for forsinket indsendelse af Fællesskema og markkort Det var årets første nummer af AfgrødeNyt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 16. marts 2015. Med venlig hilsen Planteavlskontoret 11
Aktuelle løsninger uge 8-2016 Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Skadedyr Vækstregulering 12