DBI. Brand & Sikring. Indsats for bedre brandsikkerhed i beboelsesejendomme

Nr. 2 Juni 2007 DBI Samling om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder Brand på børneafdelingen Genoplivning med hjertestarter skal øves Unge hjerter i brand Sprinkling af trætrapper gør byfornyelse billigere Hvordan slukker små vanddråber? Indsats for bedre brandsikkerhed i beboelsesejendomme

BI Nr. 2-5. årgang Juni 2007 Udkommer 4 gange årligt Oplag: Ca. 7.800 eksemplarer Ansvarshavende Peter Johansen, pj@dbi-net.dk Redaktion og tekst Ole B. Kristensen, obk@dbi-net.dk Redaktionssekretær Christina A. Stokholm, cas@dbi-net.dk Freelance-bidrag Jan Broch Nielsen (jbn) Fotos DBI (hvor intet andet er nævnt). Annoncer Jesper Høngaard, TechMedia A/S, jh@techmedia.dk Tlf. 43 24 26 07 Produktion og layout TechMedia A/S Tryk P. J. Schmidt Grafisk Produktion Vojens Udgiver DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Telefon 36 34 90 00 Fax 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er videncenter for brandsikkerhed, sikring og skadeforebyggelse. en uafhængig, selvejende virksomhed. godkendt som teknologisk serviceinstitut (GTS-institut) af Ministeren for Videnskab, Teknologi og udvikling. akkrediteret af DANAK til inspektion, prøvning, certificering og undersøgelser. ISSN 1603-0893 Forsiden Brandskader giver store omkostninger til både forsikringsselskaberne, samfundet og til de beboere, der rammes. Det er baggrunden for, at Nykredit Forsikring, Foreningen Østifterne og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er gået sammen om et forskningsprojekt, der skal skabe grundlag for bedre brandforebyggelse i beboelsesejendomme. 2 Foto: Lea Meilandt Matheisen/Scanpix Samling om sikringsuddannelse DBI og SikkerhedsBranchen går sammen om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder - Vi kan nu for alvor samle kræfterne om at videreføre og udvikle uddannelsen Eksamineret Sikringsleder til gavn for dansk erhvervsliv. Det siger administrerende direktør i Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), Peter Johansen og SikkerhedsBranchens direktør Fuld fart på uddannelse Interessen er usvækket for uddannelsen Eksamineret Sikringsleder, hvor det ene kursushold afløser det andet. I slutningen af marts fik endnu et hold færdiguddannede kursister udleveret deres diplomer efter bestået eksamen som Eksamineret Sikringsleder. Siddende forrest fra venstre er det: Lasse Mortensen, Københavns Kommune og Gerdt Bennetsen, JSA Sikring. Bagest fra venstre står: Kim la Cour, Ministeriet for flygtninge, Bo Qvist Jørgensen, Willis, Flemming Jørgensen, Vejle Havn og Michael Andersen, Egmont ejendomsadministration. Netop nu er 15 kursister i gang med uddannelsesforløbet, som de forventer at afslutte i starten af oktober. Herefter løber en ny serie kursusmoduler af stabelen, startende med security-modulet. Og efter planlagt afslutning i januar 2008 kan nye kursister igen starte op på uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Kasper Skov-Mikkelsen, efter at de to organisationer er blevet enige om at udbyde uddannelsen i fællesskab. Efter afbrydelse af det tidligere samarbejde omkring uddannelsen Eksamineret Sikringsleder har DBI og SikkerhedsBranchen siden slutningen af 2006 udbudt to næsten identiske uddannelser på området. Men det er slut nu. Med den indgåede aftale er de kursushold, som for nylig er startet op af de to organisationer, blevet lagt sammen og fortsætter i det nye fælles forløb. Direktørerne for DBI og SikkerhedsBranchen er glade for, at der er skabt ro om uddannelsen: - Det betyder, at vi nu i fællesskab sikrer, at Danmark får den sikringslederuddannelse, som markedet har brug for, lyder det fra Peter Johansen og Kasper Skov-Mikkelsen. Det nyetablerede samarbejde betyder, at både nuværende og kommende kursister ikke behøver at være i tvivl om, hvilken uddannelse de skal vælge. Samtidig sikres det, at den forventede europæiske CFPA-godkendelse af uddannelsen kommer til at gælde for alle, som gennemfører den eksaminerede sikringslederuddannelse. En lang række interessenter inden for sikkerhedsbranchen hilser det nye samarbejde velkommen og bakker samstemmende op om uddannelsen Eksamineret Sikringsleder. Det gælder blandt andet ASIS, Foreningen af Eksaminerede Sikringsledere samt Forsikring & Pension.

BI Forsikringsselskab sætter ind mod brandskader i beboelsesejendomme Nykredit tager initiativ til analyse og forskning med henblik på brandskade-forebyggende indsats For at kunne forebygge bedre vil Nykredit Forsikring vide mere om brandrisici i beboelsesejendomme som disse. Der mangler da noget. Det var den umiddelbare reaktion, da Nykredit Forsikring sidste år valgte at sætte luppen på brandsikkerheden i de beboelsesejendomme, som er forsikret i selskabet. Selv om ejendommene i det store og hele levede op til gældende brandkrav, talte skadesstatistikkerne deres tydelige sprog: store erstatninger som følge af brande og følgeskader. Det forsikringsselskabet savnede var først og fremmest kvalificerede data som beslutningsgrundlag for at iværksætte relevante brandforebyggende tiltag: Hvor brænder det, hvorfor brænder det, og hvad kan det bedst betale sig at gøre? - Der findes naturligvis viden på området men vi manglede en række detaljer og et samlet overblik over brandårsager og risikoforhold for som det var vores ambition - at kunne sætte mere målrettet ind mod brandulykker i beboelsesejendomme, fortæller direktør i Nykredit Forsikring Flemming Conrad. For at komme videre med pro- Flemming Conrad jektet gik forsikringsselskabet i dialog med en række udvalgte brandrådgiver. Det mundede ud i, at Nykredit Forsikring bad Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut udarbejde et oplæg, som nu danner grundlag for selskabets videre arbejde. Hvor trykker skoen? - Vi har aftalt, at vi i første omgang gennemfører et grundlæggende analyse- og forskningsarbejde, for at skaffe os et billede af, hvor skoen trykker, for nu at sige det populært, forklarer ingeniør Kjeld Schou, DBI. - I denne første fase vil vi både afdække bløde forhold som fx adfærd og beredskab i tilfælde af brand - og tekniske forhold som brand- og bygningsmæssige fakta. Herudover vil relevante økonomiske og forsikringsmæssige aspekter blive analyseret. Anden fase bliver den driftsorienterede del, hvor vi, på baggrund af analyseresultaterne, vil sætte ind med praktiske brandforebyggende og brandsikrende tiltag, siger Kjeld Schou, der er projektleder for begge faser. Målet med forskningen i DBI er at anvende det historiske materiale til at identificere et risikomønster omkring forskellige typer af ejendomme, deres beliggenhed og brandskadeberedskab m.v. Samtidig vil en række beboelsesejendomme blive undersøgt grundigt af teknikere fra DBI og Nykredit Forsikring. Endelig vil det blive analyseret, hvilke brandtekniske investeringer, der vil give mest valuta for pengene. - Det er en forskning, vi som forsikringsselskab har en klar interesse i at bakke op om. Hvis vi kan forbedre skadeforebyggelsen, så gavner det både samfundet, Nykredit Forsikring og vore kunder, siger Flemming Conrad. Også personsikkerhed Direktøren i Nykredit Forsikring understreger, at det ikke kun er de økonomiske aspekter, der vil være i fokus, men også personsikkerhed og almene forhold: - Formålet med projektet er at reducere og begrænse brandskader og -ulykker med henblik på at sikre både liv og værdier, forklarer han. 4

BI Projektet støttes økonomisk af Foreningen Østifterne en almennyttig fond med tilknytning til Nykredit Forsikring. Netop de menneskelige aspekter prioriteres højt af foreningen, som gerne vil bidrage til at forhindre de alvorlige brande, som kan koste menneskeliv. Kjeld Schou glæder sig over, at interessen fra Foreningen Østifterne og Nykredit Forsikring gør det muligt at sætte gang i et analyse- og forskningsprojekt, som DBI længe har ønsket at give sig i kast med: - Projektet betyder, at viden om brandårsager, der i dag ikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang, bliver analyseret og set i en sammenhæng, der kan give os ny viden om forskellige ejendommes følsomhed over for brande og dermed om hvor og hvordan, der bedst kan sættes ind med forebyggelse, siger han. Gennem samarbejdet med DBI ønsker Nykredit Forsikring samtidig at klæde sine taksatorer og teknikere bedre på, så de står bedre rustede til at udføre vurderingsopgaver mv. Herunder skal de på kvalificeret vis kunne bedømme de forskellige bygningsmæssige samt drifts- og brugsmæssige forhold. - De respektive medarbejdere skal med andre øjne blive klogere på, hvad de skal holde øje med, når de vurderer en ejendom, og i det hele taget blive bedre til at skelne mellem gode og dårlige bygninger, forklarer Flemming Conrad. Usikker kabelføring Som led i projektets første fase har DBI s teknikere foretaget en række prøveinspektioner, som allerede har peget på nogle væsentlige problemstillinger, der skal ses nærmere på. Blandt andet ses der ofte ikke mindst i ældre bygninger - en mangelfuld brandsikring af de kabelgennemføringer, der er udført i forbindelse med de mange telekabler, der er ført rundt gennem ejendommene i de senere år. - Det er dog vores indtryk, at de fleste boligejere er positive over for fornuftige ønsker og krav om forbedringer, når vi påpeger den slags forhold, siger Flemming Conrad. Ikke kun brand For yderligere at udvide det skadeforebyggende arbejde vil Nykredit Forsikring - ud over et brandeftersyn tilbyde en række ejendomsejere en grundig gennemgang af Kjeld Schou, ksc@dbi-net.dk deres ejendom. Denne gennemgang vil ikke kun fokusere på brand, men også rette sig mod risikoen for tyveri-, vand- og svampeskader. På grundlag af dette ejendomstjek vil der blive udarbejdet en grundig rapport, som ejeren kan planlægge fremtidige tiltag efter. Men her stopper Nykredit Forsikrings brand- og sikringssatsning ikke. Sideløbende med de omtalte projekter har selskabet bedt DBI udarbejde en praktisk brand- og sikringsmanual - med tilhørende kurser - til brug for viceværter og ejendomsfunktionærer. At brandskader kan blive en bekostelig affære, viser en storbrand, som ramte en beboelsesejendom i Andreas Bjørnsgade på Christianshavn i slutningen af marts. Ejendommen er forsikret i Nykredit Forsikring, der skønner, at branden vil koste et beløb på ikke under 60 mio. kr. Foto: Lea Meilandt Matheisen/Scanpix Branden, der blev påsat ved antænding af aviser på bagtrappen, bredte sig til loftet, der udbrændte totalt over fem opgange. Resten af ejendommen blev omfattende beskadiget af slukningsvand. Beboerne i de 60 lejligheder har alle måttet genhuses på ubestemt tid. 6

Nøglebokse & Systemer Elektronisk & godkendt adgangskontrol i nøgleboksen En intelligent cylinder - UDEN LEDNINGER Borefri dækkrave SÅ SIMPELT ER DET.. Fra afhængighed til egen styring ved blot at udskifte cylinderen - 100% adgangskontrol FRA: - Mekanisk rørboks fra Birepo. - Standard oval cylinder i eget system - Total afhængighed af låsesmed - Økonomisk meget dyrt tab af nøgler - Risiko for kopiering - Ingen styring TIL: - Intelligent rørboks fra Birepo. - Intelligent cylinder til egen styring - Uafhængig - Fuldt overblik - Gratis omlægning ved tab af nøgler - Nøglen kan IKKE kopieres - Egen Administration Alle adgange kan afsikres - UDEN UNDTAGELSE Markedets Intelligente nøglebokse Brugt af KBH BRANDVÆSEN Besøg Birepo på Sikring & Sikkerhed messen i Odense d. 25-27 September 2007 på stand C3554 Disse bokse - B-Lock & B-Lock Multi er valgt grundet sikkerheden i boksens dobbelte låsefunktion www.birepo.dk - info@birepo.dk - Tlf: +45 43903733

BI Brand på børneafdelingen Sønderjysk sygehus med styr på evakueringsberedskabet Kontaktperson: Ane S. Thøgersen, ast@dbi-net.dk Brand i seng på sygehusets børneafdeling. Et skrækscenarium som dette vil kunne få det til at løbe koldt ned af ryggen på såvel patienter som ansatte på landets sygehuse. På Sygehus Sønderjylland i Sønderborg var scenariet en realitet en aften i slutningen af marts 2007. - Uvist af hvilken grund opstod der brand i en seng, som stod på gangen mellem børneafdelingen og den akutte medicinske modta- geafdeling, fortæller teknisk centerchef Poul Ertzinger, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. - Men heldigvis skete der kun materiel skade ved branden. I løbet af fem minutter fik vi evakueret hele børneafdelingen samt patienterne fra den akutte modtageafdeling. I alt omkring 30 patienter og pårørende blev bragt i sikkerhed, og ingen kom til skade under brand- og evakueringsforløbet, som heller ikke medførte nogen brandteori, pædagogiske forklaringer om brandsikkerhed, quizspørgsmål, opgaver, test og evaluering af kursistens besvarelser. E-kurset anvendes som et supplement til de praktiske kurser i elementær brandbekæmpelse og indgår fx som introduktion til E-kurset Elementær Brandbekæmpelse Det interaktive e-kursus Elementær Brandbekæmpelse er et inde genopfriskning og vedligehol- det praktiske kursus og til løbenternetbaseret program til selvlæring. Programmet er bygget op indøvet i praksis. delse af det, man har lært og med forklarende tekster og illustrationer samt videoklip og bilsomheder kan bruge e-kurset Sygehuse og alle andre virkledsekvenser. Indholdet omfatter som led i medarbejderintroduktion og til løbende tjek af, at medarbejderne ikke glemmer deres brandkundskaber. Kurset kan tilpasses individuelt til den enkelte kunde. Det betales et engangsbeløb for opstart, installation og adgang til e-kurset. Hertil kommer en mindre afgift pr. bruger pr. år. form for panik. Det skyldes især, at personalet handlede både hurtigt og korrekt, siger den tekniske centerchef. Da brandvæsenet ankom, havde ilden allerede fået fat i nogle af loftpladerne, men herefter blev branden hurtigt bragt under kontrol. Ud over de direkte brandskader medførte branden omfattende sodskader på afdelingen og i nærliggende lokaler. Der var også ros fra både brandvæsen og sygehusledelse til personalet, som havde handlet helt efter bogen. Eller måske skulle man sige: efter e-læringsprogrammet. Sagen er nemlig, at det sønderjyske sygehus løbende sørger for at vedligeholde personalets kendskab til, hvordan de skal forholde sig ved brand blandt andet ved hjælp af et computerbaseret e-læringsprogram. Ved hjælp af dette system skal den enkelte medarbejder holde sig ajour med, hvordan man håndterer forskellige brandsituationer. Ud over denne teoretiske indlæring gennemføres praktiske brandøvelser, som ligeledes er obligatoriske for de ansatte. - Jeg er overbevist om, at vores læringsprogram har været en væsentlig årsag til, at vi var i stand til at håndtere brandtilfældet i marts så effektivt og smertefrit, som der var tilfældet, lyder vurderingen fra Poul Ertzinger. E-læringsprogrammet er udviklet af Sygehus Sønderjylland, Sønderborg, i samarbejde med kursus- og it-firmaet Danware Cursum på grundlag af DBI s undervisningsbog Elementær Brandbekæmpelse. DBI har siden videreudviklet og markedsført e-læringskurset i samarbejde med Danware Cursum. STYR PÅ SKADERNE UANSET FORSIKRINGSDÆKNING..? Send e-mail på: info@skadeservice-danmark.dk og få tilsendt gratis materiale eller ring 70 208 205 DØGNVAGT 70 112 112 W W W. S K A D E S E R V I C E - D A N M A R K. D K 8

DBI Campingliv med fred, ro og risici Campingrådet og veluddannede lejrchefer skaber større tryghed for campisterne i Danmark For en hel del danskere er sommer lig med camping og det betyder frisk luft, fysisk aktivitet, afslapning og hygge. Men de fredelige sysler er ikke altid helt uden risici. Mange kaster sig ud i aktiviteter, de ikke er vant til i dagligdagen og så er det jo en kendsgerning, at de fleste ulykker i Danmark sker i fritiden. Camping er den ferieform, som har flest danske overnatninger, og med samlet mere end 11 millioner årlige overnatninger på danske campingpladser er ulykkespotentialet i allerhøjeste grad til stede. reglementet, som blandt andet stiller krav til de brandsikringsmæssige forhold på pladserne. Klædt på til sikkerhed Derudover gør rådet en særlig indsats for, at bl.a. campingpladsernes ledere er klædt på til at kunne håndtere kritiske situationer, der kan opstå i forbindelse med brandtilløb eller personulykker. - Der er omkring 500 campingpladser i Danmark, som er godkendt af Campingrådet. Langt der fleste af disse har mellem to og fem stjerner, og til dem stiller vi bl.a. det krav, at lejrchefen skal gennemgå kurser i brandsikkerhed og førstehjælp, fortæller Brita Nielsen fra Campingrådet. - For at kunne tilbyde campingpladserne den bedste kvalitet har vi valgt at samarbejde med DBI om at gennemføre disse kurser. Campingpladserne kan dog selv vælge, om de vil benytte sig af DBI s kursustilbud, eller om de hellere vil benytte en anden kursusleverandør. Brita Nielsen tilføjer, at mange campingpladser også vælger at sende de øvrige medarbejdere på kurser i brand og førstehjælp, mens lejerchefen i andre tilfælde selv sørger for at viderebringe sine kundskaber til medarbejderne. Kontaktperson: Kim Hansen, kha@dbi-net.dk Lejrchef Gunner Grell på FDM Camping Tangloppen i Ishøj er klar til udrykning, hvis der skulle opstå brand eller ulykker på campingpladsen. Det gjorde der bl.a. sidste år, da et lyn slog ned i en autocamper. - I sådan et tilfælde gælder det først og fremmest om at få reddet folk ud, fortæller Gunner Grell, som hurtigt kom til stede og hjalp med at få personerne bragt i sikkerhed. - Branden viste, at campingudstyr kan brænde både godt og hurtigt, og derfor er det vigtigt, at vi har slukningsudstyret i orden, og at vi har lært at håndtere det, forklarer lejrchefen, som også har oplevet flere tæt på -brande, hvor folk har været uforsigtige med grill og fyrfadslys. For eksempel betyder kombinationen af gasapparater, grill, levende lys, telte og campingvogne, at der er ekstra grund til at have styr på brandsikkerheden på campingpladserne. Og det har man heldigvis på langt de fleste danske campingpladser. Det skyldes ikke mindst Campingrådet, der er paraplyorganisation for en række af de campingorganisationer, hvis medlemmer driver de enkelte campingpladser. For eksempel har rådet, sammen med Skov- og naturstyrelsen, været med til at udarbejde Camping- Pilkington Service Ny håndbog: GLASFAKTA 2007 nyt dataprogram: SPECTRUM nyt energiglas: Optitherm S3 alt CE-mærket ses på www.pilkington.dk A member of NSG Group 9

BI Genoplivning med hjertestarter skal øves Stærkt stigende behov for at uddanne medarbejdere i hjertestart og førstehjælp Kurserne i hjertestartere suppleres med undervisning i traditionel hjertemassage. Kontaktpersoner: Allan Runager, ajr@dbi-net.dk Kim Hansen, kha@dbi-net.dk Hjertestarter. Ordet siger, hvad det handler om: et udstyr, som kan starte et hjerte, der er gået i stå. Tidligere var hjertestartere forbeholdt professionelle brugere på hospitaler og i ambulancevæsenet, men i dag er der givet mulighed for, at alle, der ønsker det, kan anskaffe det livreddende udstyr. Siden Sundhedsstyrelsen frigav hjertestarterne i 2003 har de vundet indpas mange steder i samfundet: I lufthavne, ved trafikknudepunkter, på hoteller, i butikscentre, sportshaller og forsamlingslokaler, ved havne og på et stigende antal arbejdspladser. Det giver helt nye muligheder for livredning i dagligdagen men stiller også krav til de mennesker, der skal betjene dem. Én ting er nemlig, at udstyret er til rådighed; noget helt andet er, om der er en medarbejder eller en forbipasserende, som kan betjene udstyret hurtigt, sikkert og korrekt i det øjeblik, der er brug for det. Flere kan reddes Behandling med hjertestarter er langt mere effektiv en den gammeldags hjertemassage, og det betyder, at langt flere i fremtiden vil kunne reddes ved akut hjertestop, hvis de behandles rigtigt. Hjertestartere er ret enkle at betjene, og de er forsynet med en vejledningsstemme, som forklarer, hvordan man går frem, når man skal betjene udstyret. - Men folk, der aldrig har øvet sig i at bruge en hjertestarter, risikerer at spilde livsvigtige sekunder den dag, de virkelig får brug for at hjælpe et menneske, der har fået hjertestop. Mange vil være nervøse for at de gør noget forkert, ligesom man let kan gå i panik og blive usikker på, hvad der skal gøres, når man oplever en livstruende situation. Førstehjælpsinstruktør Allan Runager viser, hvor lidt en hjertestarter fylder. Det siger Allan Runager, som er brand- og førstehjælpsinstruktør i DBI. Han anbefaler derfor, at man altid supplerer anskaffelsen af hjertestartudstyr med et kursus, hvor man lærer hjerte-lunge redning og genoplivning med hjertestarter. Kurserne, der varer fra fire til seks timer, indgår i den nye modulopbyggede førstehjælpsuddannelse, som Dansk Førstehjælpsråd står bag. Med godkendte instruktører til alle Førstehjælpsrådets kursusmoduler tilbyder DBI at gennemføre kurserne som virksomhedskurser over alt i landet. Hvert år modtager danske alarmcentraler omkring 3.500 alarmopkald om hjertestop i hjemmet eller på gaden. Kun hver tiende overlever et hjertestop, men dette tal skønnes at kunne blive markant højere, hvis blot de hjertestartere, der allerede er opstillet rundt omkring, blev brugt. Læs mere om kurserne på DBI s hjemmeside www.dbi-net.dk. Fakta om hjertestartere Hjertestarteren anses i dag for at være den mest effektive metode til behandling af akut hjertestop. Hjertestarteren kaldes også for en defibrillator eller en AED (Automatisk Ekstern Defibrillator). Hjertestarteren giver hjertet et elektrisk stød, som kan nulstille det elektriske kaos i hjertet, og derved få det til at slå igen. Der er tale om et transportabelt, batteridrevet udstyr, som er forholdsvis enkelt at anvende. En indtalt stemme giver instruktioner undervejs i forløbet. Ved anvendelsen skal to elektroder placeres på personens overkrop. Det er vigtigt, at disse elektroder placeres korrekt. Herefter foretager hjertestarteren automatisk en analyse af hjertet og giver kun førstehjælperen mulighed for at støde ved tryk på en knap, hvis analysen viser, at der er brug for det. 10

DBI Unge hjerter i brand Ny Internetportal skal lære teenagere om brandforebyggelse Janus er lun på Sira. Men for at hun kan blive hans flamme, skal Janus blandt andet forhindre, at de rigtige flammer får fat i hans teenageværelse. Her lurer farerne i form af cigaretskod, levende lys og roderi med ledninger og eludstyr. Scenen danner oplæg til et computerspil, som findes på den nye Internetportal Flammernes portal, der henvender sig til børn og unge mellem 13 og 16 år. For de unge spillere gælder det nu om at hjælpe Janus, så han når værelset og resten af boligen er reddet kan Får Janus og Sira deres date? få sin date med Sira. Den interaktive portal, som er lanceret af Beredskabsstyrelsen, har til formål at lære de unge, hvordan de kan forebygge brand, og hvordan de skal handle, hvis det brænder. - Med Flammernes portal bliver de gode brandvaner leget ind i de unge. Dermed er vi også med til at sikre, at de bliver brandsikre voksne, siger Line Dietz Bjerregaard fra Beredskabsstyrelsen. Også lærerig oplysning til mindre børn Flammernes portal, der er for de 13-16 årige, er ikke det eneste tilbud om brandforebyggende oplysning til børn og unge. Der findes også materiale, som henvender sig til andre aldresgrupper, blandt andet de 6-8 årige. Det hele startede for mere end 10 år siden med Bamses Brandskole for de mindste skoleelever. Det blev senere til Dit Brandblad, som udgives af DBI i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Rigshospitalet og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Dit Brandblad, som henvender sig til børnehaveklasser og førsteklasser, kan bestilles hos Beredskabsstyrelsen af alle interesserede skoler og redningsberedskaber. Ud over bladet er der oprettet en interaktiv hjemmeside www.ditbrandblad.dk med oplysning til de voksne og lærerige opgaver til børnene. Line Dietz Bjerregard Man finder portalen på www.flammernesportal.dk, hvor der, ud over spillet, ligger en lille quiz og et videnkatalog med brandforebyggende råd og film. Her kan man blandt andet se DBI s optagelser af et brandforsøg, som viser, hvor galt det kan gå, hvis der går ild i et typisk teenageværelse. Så er det blot at håbe, at Flammernes portal vil fænge. 11

BI Josefine var, sammen med sin mor Karen Marie Richter, med til at skabe opmærkso m h e d o m k r i n g Flammernes portal, da Beredskabsstyrelsens nye tiltag for nylig blev præsenteret p å Frederiksb erg Brandstation. 15-årig pige reddede familien ud af flammerne Huskede mobiltelefonen, så hun kunne alarmere brandvæsenet Josefine Richter Mikkelsen synes, at den nye Flammernes portal for børn og unge er en rigtig god idé. Den 17-årige efterskoleelev ved nemlig af egen erfaring, at flammer hurtigt kan udvikle sig til dødelig alvor. I slutningen af 2005 nedbrændte familiens firlængede gård i Udby, øst for Randers, da en gnist fra skorstenen antændte stråtaget. Det var i sidste øjeblik, at familien slap ud af det flammehelvede, der opstod - og det var den da 15-årige Josefines skyld. Josefine fortæller til, at hun lidt over klokken ét om natten sad inde på sit værelse, da lyset pludselig gik ud. Ud ad vinduet ser hun nu, at en af gårdens længer brænder - den længe, hvor moderen, stedfaren og lillebroderen sover. Hun styrter over i soveværelset, hvor hun må ruske kraftigt i de tungt sovende voksne, før de vågner. De får herefter fat i Josefines lillebror og de to hunde, som alle reddes ud inden det hele ender i et rent sankthansbål, som Josefines mor, Karen Marie Richter, udtrykker det. Desværre løber den ene hund pr. instinkt - tilbage og bliver offer for flammerne. Huskede mobiltelefonen Da brandvæsenet nåede frem, var gården brændt ned, og familien mistede stort set alt, hvad de ejede. Ud over familien nåede Josefine kun at redde en skoletaske med nogle personlige ting og sin mobiltelefon men den fik hun også brug for til at alarmere brandvæsenet på 112 efter at de alle var kommet ud i sikkerhed. - Brandfolkene kunne desværre bare konstatere, at der ikke var mere at redde, da de ankom, siger Karen Marie Richter, som var chokeret over, hvor hurtigt det hele gik. - Jeg savner min hund og nogle af mine billeder og yndlingsting dem får jeg aldrig igen, siger Josefine, der naturligvis stadig er berørt af den triste begivenhed. Sammen med familien har hun været i krisepsykologisk behandling, som gør, at hun trods alt er kommet sig nogenlunde oven på den barske oplevelse. Jeg har ændret mig og er blevet mere opmærksom på de potentielle brandfarer. For eksempel insisterer jeg på, at kaffemaskinen skal slukkes efter brug, og juledekorationer og levende lys er jeg helst fri for, lyder det fra den unge redningspige. 12

Forbud mod lightere som er farlige for børn DBI Det er en kendt sag, at børn ikke skal lege med ild. Men det kan være svært for de små at holde fingrene væk, specielt når lighteren ligner en sød elefant eller en spændende bil. Men lightere kan være farlige, uanset om de ligner legetøj, og hvert år kommer mange børn i Europa til skade. Derfor har EU Kommissionen nu strammet op på reglerne. Opstramningen, betyder to ting: - For det første skal lightere, der sælges (med enkelte undtagelser), være børnesikrede. Kravet indebærer, at lighterne i hovedsagen lever op til den europæiske standard EN 13869:2002, og at det ikke må kunne forventes, at børn under 5 år kan betjene lighterne. - For det andet bliver lightere, som virker specielt tiltrækkende på børn såkaldte novelty lighters - forbudt. Det vil sige lightere, der ligner legetøj eller er udformet på anden underholdende måde. Det oplyser Sikkerhedsstyrelsen, som administrerer lovgivningen om produktsikkerhed i Danmark. Bekendtgørelsen er trådt i kraft, men importører og forhandlere har lov til at sælge ud af allerede indkøbte lightere, som ikke lever op til de nye krav, frem til den 11. marts 2008. Visse lightere er undtaget Særlige luksuslightere er undtaget fra de nye regler om børnesikring. Det skyldes, at EU Kommissionen har skønnet, at luksuslightere ikke udgør nogen stor risiko for børn, da voksne normalt passer bedre på deres dyrere lightere, så børn ikke har så nem adgang til dem. Kravet til luksuslightere, der kan undtages, er, at de har en holdbarhed på mere end fem år, at de har mindst to års garanti, og at lighteren kan repareres og påfyldes. Også de såkaldte "utility lightere", som er designet til et bestemt formål, f.eks. til at tænde grill, brændeovne, bål eller fyrfadslys, er undtaget fra kravet om børnesikring. Disse lightere er blandt andet kendetegnet ved, at de typisk har en længde på over 10 cm. Reglerne om børnesikrede lightere fremgår af Sikkerhedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 405 af 2. maj 2007. Børns leg med ild skal nu begrænses i Danmark og de øvrige EU-lande. Fremover skal lightere være børnesikrede fx som den her viste. Effektiv brandslukning med vandtåge Forestil dig et brandslukningssystem, som med et vand forbrug, der er 10 gange mindre end ved traditionelle systemer, kan slukke en brand i løbet af få sekunder helt uden at forvolde skader på mennesker, bygninger og inventar. Sem-Safe det unikke vandtågeanlæg fra Danfoss Semco. 3... 2... 1... 0 2021 www.danfoss-semco.com 13

BI Ny forskrift udvider mulighederne for trapperumssprinkling i ældre beboelsesejendomme I forbindelse med renovering af ældre etageboligbyggeri, hvor bagtrappen nedlægges, stilles der skærpede krav til den tilbageværende flugtvejstrappes brandmodstandsevne. Fra fuldskalaforsøgene med trapperumssprinkling på Tycho Brahes Allé i København. Foto: Københavns Brandvæsen. Der eksisterer tre muligheder for at brandsikre trætrapperne: Beskyttelse af trappen på undersiden med beklædning klasse K 1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] og trapperummet udføres med trapperumssprinkling i overensstemmelse med DBI Forskrift 251, kapitel 1100 Trapperumssprinkling Beskyttelse af trætrappen på undersiden og langs trappevangerne med beklædning klasse K 2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem] Eksempel på placering af sprinklere, hvor der kun er behov for én sprinkler pr. etage (fra Forskrift 251, kapitel 1100). Udskiftning af trætrappen med en trappe klasse R 30 A2-s1,d0 [BS-trappe 30]. Tidligere var det kun muligt at benytte trapperumssprinkling i ejendomme med op til fire etager. Men gennem fuldskalforsøg er det påvist, at også trætrapper i ejendomme med mere end fire etager kan brandsikres på denne måde. Forsøgene blev udført i en femetages ejendom under boligsselskabet AAB på Tycho Brahes Allé i København. Der blev foretaget i alt fire forsøg i opgangen: Standardbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue lukkede Pyromanbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue lukkede Standardbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue åbne Pyromanbrand i trapperummet med dør til terræn i det fri samt øverste sidelysvindue åbne. Alle fire fuldskalaforsøg viste, at trapperumssprinklingen kunne kontrollere og dæmpe branden. Ved alle forsøg blev to sprinklere i trapperummet udløst: sprinkleren placeret i loft over dør til terræn i det fri samt sprinkleren placeret på væg ved indgangsdørene til de to lejligheder i stueplan. De øvrige sprinklere i trapperummet blev ikke udløst ved nogen af fuldskalatestene. På den baggrund er den nye viden blevet indarbejdet i en revideret udgave af Forskrift 251, kapitel 1100. Blandt ændringerne er, at trapperumssprinkling nu kan benyttes i etageejendomme med mere end fire etager over terræn nærmere betegnet i bygninger, hvor gulvet i øverste etage er placeret højst 22 meter over terræn. Vandforsyningen skal dimensioneres for, at mindst fire sprinklere kan udløse. Nærmere oplysninger: Henrik Bygbjerg, hby@dbi-net.dk. 14

Sprinkling af trætrapper gør byfornyelsebilligere og resultatet smukkere DBI Trapperumssprinkling vil nu hvor det er blevet tilladt - blive anvendt i mange byfornyelsesprojekter fremover, fastslår arkitekt Billigere byfornyelse og mulighed for at bevare de gamle, smukke trapperum med al deres pragt og udsmykning. Det er to store fordele ved at bruge automatisk trapperumssprinkling til brandsikring af hovedtrappen i ældre etageejendomme, hvor bagtrappen nedlægges for at få plads til nye badeværelser eller elevator. En række forsøg har dokumenteret, at sikkerheden er i orden med automatiske sprinklersystemer, der hurtigt slukker brand på trappen, så beboerne kan forlade bygningen. Myndighederne har også sagt ja til løsningen, og derfor er arkitekt maa Anders Dragheim, partner i NOVA5 arkitekter as, overbevist om, at trappe- rumssprinkling vil blive anvendt i mange byfornyelsesprojekter fremover. For det første er besparelsen markant i forhold til fx udskiftning af hovedtrappen med en brandsikker trappe. For det andet er det bygningshistorisk og arkitektonisk bedst at bevare de gamle hovedtrapper, som ofte er meget smukke og en væsentlig del af bygningens udtryk. Samtidig er moderne sprinkleranlæg så diskrete, at de ikke skæmmer trappen i nævneværdig grad, siger han. Nye brandbestemmelser skabte mulighed NOVA5 arkitekter as har stor erfaring med renovering af boliger og byfornyelsesprojekter. Og siden funkti- Det viste sprinkleranlæg betyder en besparelse på cirka 800.000 kroner pr. opgang i forhold til at erstatte den eksisterende trappe med en stål- eller betontrappe. 15

BI Før og efter. Lejlighederne i opgangen har fået nyt bad og bedre køkken ved at inddrage bagtrappen. Den eksisterede hovedtrappe af træ er bevaret og brandsikret med et automatisk sprinkleranlæg. onsbaserede brandkrav blev indført i Bygningsreglementet i 2004, har tegnestuen været en drivkraft bag de forsøg og den dokumentation, der nu har overbevist bygnings- og brandmyndighederne om, at sprinkling af trapperum giver den nødvendige sikkerhed. Siden den 1. maj 2006 har denne løsning således været tilladt. Typisk er en stor del af sikkerheden i de ældre etageejendomme baseret på, at bygningen har to trapper, som næppe vil brænde samtidig. Samtidig har det i en årrække været normalt at nedlægge bagtrappen ved byfornyelse for at kunne bruge det ekstra areal til etablering af badeværelser eller elevator. Det har imidlertid kun været muligt ved at skifte den gamle hovedtrappe af træ ud med en brandsikker hovedtrappe af stål eller beton hvilket er en dyr løsning, som det samtidig kan være vanskeligt at få til at harmonere arkitektonisk med resten af bygningen. Nu har forsøg overbevist myndighederne om, at etablering af automatisk sprinkling i trapperummet på hver etage er lige så sikkert som at indbygge en ståltrappe. Det lukker op for meget mere byfornyelse for pengene, siger Anders Dragheim. Det endelige forsøg var meget realistisk og blev udført af DBI i en ejendom ejet af AAB på Tycho Brahes Allé i København NV. Her blev der installeret et realistisk sprinkleranlæg, hvorefter et simuleret pyromanbål blev antændt på trappen i ejendommen, der stod foran byfornyelse. (JF. side 14) M e d tra p p e - rumssprinkling kan man bevare smukke gamle trætrapper, når bagtrappen inddrages. Sparer 800.000 kroner pr. opgang NOVA5 arkitekter as er nu sammen med DOMINIA A/S, Kuben Byfornyelse Danmark og DBI ved at lægge sidste hånd på en formidlingsrapport om dette og andre projekter. Rapporten dokumenterer blandt andet, at det er muligt at spare 2,4 mio. kroner ved renovering af en typisk femetages ejendom med tre opgange ved at installere automatisk sprinkling og bevare den oprindelige trappe. Det ville koste cirka 2,7 millioner kroner at udskifte hovedtrapperne med ubrandbare trapper af stål. Udgiften til etablering af sprinkleranlæg i den samme ejendom vil imidlertid blot være 350.000 kroner. En besparelse på op til 800.000 kroner pr. opgang. jbn 16

DBI Nye retningslinier for projektering og installation af varslingsanlæg DBI har udsendt en ny retningslinie (DBI retningslinie 24) om varslingsanlæg Den nye retningslinie, som angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg, erstatter Brandteknisk vejledning 24 af oktober 1995. Retningslinie 24 indebærer ændringer på flere principielle områder. Blandt andet betyder indførelsen af fælles europæiske standarder Principdiagram for et internt (manuelt) varslingsanlæg. I forbindelse med revision og udsendelse af nye Brandtekniske vejledninger og Forskrifter fra DBI skifter en række af disse publikationer navn til Retningslinie. Tidligere numre bibeholdes dog. for komponenter i brandtekniske installationer, at komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, fremover skal være CE mærket i henhold til Byggevaredirektivet, som angivet i den aktuelle standard i DS/EN 54 serien. Af andre væsentlige ændringer i krav til systemdele og dokumentation omfatter: orienteringsplaner, nødstrømsforsyning og overvågning af ledningsforbindelser. Retningslinie 24 gælder for nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg. Rittal & Lampertz serverrum - den suveræne og komplette løsning på fysisk IT-sikkerhed i verdensklasse Risikovurdering RimatriX5 Lampertz Få rådgivning og teknisk support af vores dygtige medarbejdere i kundeservice, eller et uforpligtende besøg af vores IT- salgskonsulenter. Salg 70 25 59 10 Kundeservice 70 25 59 20 Rittal A/S Dybendalsvænget 4 2630 Taastrup Holtvej 8-10, Høruphav 6400 Sønderborg info@rittal.dk www.rittal.dk www.lampertz.dk R 17

BI Principdiagram for automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg(aba-anlæg). Automatisk eller manuel varsling? Automatiske varslingsanlæg udføres i bygningsafsnit, hvor der er automatiske brandalarm- eller sprinkleranlæg, og varslingen skal aktiveres af detektorer, sprinklere og alarmtryk på disse anlæg. I områder uden disse anlæg installeres interne (manuelle) varslingsanlæg, som udelukkende starter et varslingssignal i bygningen, hvorefter der skal foretages telefonisk alarmering til 112. Tone- eller talevarsling? Som varslingssignal kan der anvendes tonevarsling, som fx sirener og klokker, eller talevarsling med en indtalt besked. I Bygningsreglementets anvendelseskategori 3, der omfatter bygningsafsnit for mange personer uden kendskab til flugtvejene, bør der ifølge Bygningsreglementet anvendes talevarsling. DBI har fået en del spørgsmål, om hvorvidt bør betyder, at det er frivilligt, om man ønsker at anvende talevarsling. Til det siger Kim Kragh Jespersen, DBI: - Efter vores opfattelse er Bygningsreglementets krav opfyldt, hvis der er anvendt talevarsling. Hvis der ikke anvendes talevarsling, skal det sikres, at de personer, der opholder sig i bygningen, er bekendt med signalet, og det kan ofte være vanskeligt i bygningsafsnit, hvortil der er offentlig adgang. - Hvis der ikke anvendes talevarsling, er det derfor en forudsætning, at kommunalbestyrelsen (i praksis redningsberedskabet) kan acceptere den valgte løsning, lyder Kim Kragh Jespersens vurdering. Kontaktperson: Kim Kragh Jespersen, kkj@dbi-net.dk. I bygninger med offentlig adgang skal varslingsanlæg normalt være med talebesked. Varslingsanlæg integreret i alarmanlæg Det har længe været muligt at installere alarmgivere på samme ledningsforbindelser som det automatiske brandalarmanlægs øvrige komponenter, et forhold den tidligere vejledning ikke havde taget højde for. DBI Retningslinie 24 beskriver derfor, hvilke krav, der ud over kravene i projekteringsreglerne for ABA-anlæg, Forskrift 232, skal være opfyldt. Blandt andet stilles krav om brandsikre kabler og sikring mod fejl ved kortslutning. Bestilling og nærmere oplysninger: www.dbi-net.dk Butikken. 18

DBI Nye krav til rumslukningsanlæg Udstyr skal CE-mærkes og systemcertificeres I takt med, at der installeres et stigende antal automatiske rumslukningsanlæg med inertgas (ARS-anlæg) både i Danmark og i resten af verden, øges behovet for kvalitetssikring og opstilling af fælles regler. Senest er der i henhold til Byggevaredirektivet, som fastlægger fælles europæiske regler, indført krav om, at kontrol- og forsinkelsesudstyret til automatiske rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) skal certificeres og CEmærkes. Det betyder, at kun systemer, der anvender et CPDcertificeret kontrol- og forsinkelsesudstyr kan anvendes til automatiske rumslukningsanlæg, Det gælder uanset, om et anlæg skal godkendes af et inspektionsorgan, eller om det er et frivilligt anlæg. - Det er således ikke længere tilladt at forhandle et centraludstyr, beregnet på et automatisk brandalarmanlæg, sammen med et ikke-certificeret kontrol- og forsinkelsesudstyr også selv om funktionskravene i Forskrift 253 Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas er opfyldt. Det forklarer Henning Albøge, DBI og oplyser, at proceduren er følgende, hvis man vil opnå CE-mærkning: - Et notificeret certificeringsorgan skal udtage testemner hos producenten. - De udtagne testemner skal prøves efter forskriften EN 12094-1 på et notificeret testlaboratorium, der bagefter skriver en testrapport. - Det notificerede certificeringsorgan udsteder et ECcertifikat, hvis testresultatet/-rapporten berettiger dette. - Producenten eller importøren udfærdiger en overensstemmelseserklæring og kan herefter CE-mærke produktet efter Byggevaredirektivet (CPD). CPD-certificering Kontrol- og forsinkelsesudstyr til automatiske rumslukningsanlæg (ARS) skal være CE-mærket i henhold til Byggevaredirektivet (Construction Products Directive 89/106/CEE CPD) for overensstemmelse med den harmoniserede standard DS/EN 12094-1 Stationære brandbekæmpelsessystemer Komponenter til gasslukningssystemer Del 1: Krav og prøvningsmetoder til automatisk elektrisk styring og forsinkelsesindretning. Efter flere års samliv tager vi skridtet fuldt ud DHS og Ginge-Kerr bliver til Kidde Danmark. I ethvert parforhold gælder det: Prøver man at lave hinanden om, bliver man alene igen. Når DHS og Ginge-Kerr har valgt at gå sammen under fællesnavnet Kidde Danmark A/S, er det fordi vi supplerer hinanden godt og dermed beriger uden at begrænse. Vi har hver især en fortid, så det batter: Henholdsvis 90 og 96 års erfaring med brandslukning, sikringssystemer, kaldesystemer og intern kommunikation. I vores parløb har det nok først og fremmest været fornuften, der har talt. Men derfor kan hjertet godt være med. Faktisk tror vi slet ikke på, at noget kan fungere uden. Læs mere på www.kidde-danmark.dk 19

BI Kontaktperson: Henning Albøge, hsa@dbi-net.dk Også krav om systemcertificering Henning Albøge gør opmærksom på, at der stadig er forskelle i de enkelte medlemslandes installationskrav til rumslukningssystemer. Således er der i Danmark krav om, at både detekteringsdel samt kontrol- og forsinkelsesudstyr skal være systemcertificeret - selv om kontrol- og forsinkelsesudstyret er CPD-certificeret. For at kunne få udstedt et systemcertifikat for ARS skal der fremlægges en testrapport. Den skal dokumentere et acceptabelt funktionsmæssigt afstemt samvirke mellem detekterings-, kontrol- og forsinkelsesudstyret og de øvrige systemdele. Nøjagtigt som det gælder for et automatisk brandalarmsystem. Installationskravene i Forskrift 253 Rumslukningsanlæg skal stadig opfyldes jf. faktaboksen. På www.dbi-net.dk kan man se en oversigt over automatiske rumslukningssystemer, som opfylder de gældende krav. DBI tilbyder at udføre både CPDog systemcertificeringer og står gerne til rådighed med nærmere oplysninger. Kontakt Henning Albøge på telefon 36 34 90 00 eller på hsa@ dbi-net.dk. Systemcertificering Systemcertifikater for ARS kan udstedes, når der fremlægges en testrapport, efter kravene for systemtest givet i Forskrift 232 Prøvningsdelen. Installationskravene i Forskrift 253 Rumslukningsanlæg skal stadig opfyldes. Installationsforskrift 253 definerer, at detekteringsdelen skal opfylde kravene i Forskrift 232 Automatiske Brandalarm Anlæg (ABA). Denne forskrift kræver, at ABA-anlæg skal være systemcertificet, således at det er dokumenteret at systemdelene kan arbejde korrekt sammen. Kontaktperson: Kim Kragh Jespersen, kkj@dbi-net.dk Retningslinie for sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI har udsendt Retningslinie 006 for sammenkoblede brandsikringsanlæg. Det sker for at undgå fejl og sikre kvaliteten i øvrigt i forbindelse med det stigende antal anlæg, hvor forskellige typer automatiske brandsikringssystemer kobles sammen i integrerede systemer. Behovet for at integrere de forskellige typer anlæg er især opstået i kølvandet på indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i Bygningsreglementet. De nye regler har givet mulighed for, at aktive brandsikringsanlæg i større udstrækning kan anvendes i bygningers brandsikring, og disse installationer er ofte sammenkoblet indbyrdes. Eksempelvis detekterer et anlæg en brand, hvorefter et andet anlæg f.eks. varsler personer, starter brandventilation eller aktiverer sprinkleranlæg osv. Sikkerheden for personer der opholder sig i en bygning, kan ofte være afhængig af, at flere anlæg fungerer. For eksempel kan det blive fatalt for iværksættelse af evakuering, hvis forbindelsen mellem varslingsanlægget og det automatiske brandalarmanlæg er fejlramt eller udkoblet. I bygninger, der opføres med flere sammenkoblede brandsikringsanlæg, er det derfor en forudsætning, at alle systemerne fungerer korrekt - både som selvstændige anlæg og som samlet funktion. Retningslinie 006 angiver en række mindstekrav til forbindelser og sammenkobling mellem de forskellige anlæg. Desuden er der krav til overvågning af kortslutning, afbrydelse eller fejl. Retningslinien beskriver grænsefladerne mellem de enkelte anlæg og angiver mindstekrav til driftsinstruktioner, egenkontrol, funktionsafprøvning, serviceeftersyn, dokumentation og inspektion. For en ordens skyld skal det nævnes, at retningslinien forudsætter, at det enkelte brandsikringsanlæg er udført i overensstemmelse med de specifikke krav til anlægget. Bestilling og nærmere oplysninger: www.dbi-net.dk Butikken. 20

DBI Kurser i ISPS-havnesikring DBI hjælper med at sikre danske havne mod terror Som led i arbejdet med at forhindre terrorisme har Danmark indført ISPS-reglerne (International Ship and Port Facility Security Code), som er fastlagt af den in- ring er, at alt personale, som har sikringsmæssige opgaver, har den fornødne kompetence og viden til at varetage opgaverne. Derfor skal havnene også sørge for ud- kursusudbyder i Danmark, samtidig godkendt til at kunne gennemføre uddannelsen for havnemedarbejderne. Som RSO er kan DBI også ud- Foto: Copenhagen Malmö Port ternationale maritime organisation (IMO). Reglerne har til formål at terrorsikre skibe og havneområder, der betjener international skibstrafik. ISPS-reglerne indebærer blandt andet, at havnene skal udarbejde sårbarhedsvurderinger og havnesikringsplaner. En nødvendig betingelse for en effektiv havnesik- dannelse af sikringsanvarlige PSO'er (Port Security Officers) og PFSO er (Port Facility Security Officers) samt sikringsmedarbejdere. Kystdirektoratet har godkendt DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut som såkaldt RSO er (Recognized Security Organization), og DBI er, som den eneste danne de øvrige sikringsmedarbejdere samt hjælpe danske havne med at opfylde ISPS-kravene med hensyn til havnesikringsplaner, sårbarhedsvurderinger og gennemførelse af de krævede øvelser. Det næste PFSO-kursus finder sted den 3. 4. september 2007. Nærmere oplysninger på www. dbi-net.dk. Kontaktpersoner: Jens L. Bertelsen, jlb@dbi-net.dk Bo Nygaard Sørensen, bns@dbi-net.dk Fire Eater, din CE-mærkede leverandør... Fire Eater er specialiseret inden for automatiske rumslukningsanlæg med INERGEN, godkendt i henhold til DBIs forskrifter 253 og 232. Virksomheden er autoriseret til at sælge og installere i henhold til den nye CEmærkning i Danmark og i resten af EU. For forespørgsler eller yderligere information, kontakt vores salgsafdeling på telefon 7022 2769 eller på www.fire-eater.com. Fire Eater er et dansk, familieejet selskab grundlagt i 1974. Virksomheden udvikler, producerer, sælger og installerer personsikre brandslukningsløsninger til alle brancher og miljøer, hvor brandsikring er en naturlig og vigtig del af den daglige sikkerhed. 185_63_DBI_Annonce_10052007.indd1 1 10-05-2007 09:37:06 21

BI Rekordaftale om overvågning og sikring DBI kvalitetssikrer aftale mellem Københavns Kommune og G4S Københavns Kommune har indgået aftale om overvågning og sikring af 1.200 adresser. Kontaktperson: Bo Nygaard Sørensen, bns@dbi-net.dk 1.200 adresser og 60.000 medarbejdere. Det er i korte træk, hvad en netop indgået vagt- og sikrings- Leoch kvalitetsbatterier Ring tlf. 44 92 44 00 aftale mellem Københavns Kommune og G4S (tidligere Falck Securitas) omfatter. DBI - Dansk www.atek.dk med lang design levetid Atek Teknik A/S forhandler og lagerfører kvalitetsbatterier fra Leoch til meget konkurrencedygtige priser. Leoch producerer batterier af høj kvalitet, baseret på mange års erfaring og udvikling. Den gennemsnitlige produktion fra Leoch er 2½ million stk. batterier per måned. All produktion er naturligvis underlagt strenge ISO9001 kvalitetskrav. Således gennemgår hvert batteri en serie produktions og kvalitets kontrol processer før forsendelse. Leoch batterier tilbyder følgende fordele: Forseglet vedligeholdelsesfri konstruktion Virker indenfor stort temperatur område Lav afladningsrate Langt designliv vha. brug af tykke plader Kort genopladningstid Flere af batterierne har VdS godkendelse Pålidelig kvalitet For et konkurrencedygtigt tilbud næste gang du har brug for nye batterier. Brand- og sikringsteknisk Institut har været garant for at kvalitetssikre aftalen, der anses for den hidtil mest omfattende i Danmark. - For Københavns Kommune betyder den nye aftale et markant højere sikkerhedsniveau, end vi har i dag. Derved beskytter vi både borgere, ansatte og bygninger mod det tyveri og hærværk, som altid vil præge større byer, siger sikringskoordinator i Københavns Kommune Henrik Munk Truesen. Inden kontrakten faldt endeligt på plads, har de involverede parter været igennem et særdeles omfattende forarbejde. - Kontrakten har været i EUudbud og er blevet gennemført i overensstemmelse med vores ISO 14001 certificering. Desuden har hele processen både været kvalitetssikret via teknisk rådgivning af specialister fra DBI og af vores egne sikringsfolk samt jurister. Det fortæller specialkonsulent i Københavns Kommune Stig A. S. Blomster Odoom, der har været ansvarlig for projektforløbet. Bo Nygaard Sørensen fra DBI har rådgivet om projektet gennem hele processen: - Det har været en spændende udfordring at være med til at sikre sikkerheden i et så omfattende projekt. Samspillet med de projekt- og sikringsansvarlige i Københavns Kommune har ført til et professionelt resultat, som kan danne model for mange af landets nye storkommuner, siger han. 22

Særtryk fra GLASFAKTA 2007 Sikringsglas Blandt alle de materialer som sikrer (security) mod indbrud, hærværk og skud, findes der kun ét som også lader dagslys komme ind og åbner for kommunikation. Og det er i de færreste tilfælde hvor ikke mindst én af disse egenskaber er væsentlige. Materialet er Pilkington s sikringsglas. Det vil sige lamineret respektive hærdet+lamineret glas i forskellige kombinationer, afhængig af hvad det skal sikre mod og hvor effektivt det skal sikre. I dette kapitel findes produkter for sikringsklasserne P1A-P8B, BR1-BR7 og SG1-SG2, og i alle andre tilfælde hvor bygherre kravet er sikring. Udnyt glasset næste gang der er behov for sikring mod indbrud, hærværk eller skud. Slip det livsbekræftende dagslys ind og luk op for gennemsyn, der hvor det gør nytte. PILKINGTON GLASFAKTA 2007 47 Annonce

Sikringsglas Glas klassificeres i tre sikringsklasser. Klasse P1A-P5A mod hærværk, klasse P6B-P8B mod indbrud og klasse BR1-BR7 og SG1-SG2 mod skud. Når der stilles krav til sikringsklasse kræves der altid lamineret glas, som i enkelte tilfælde desuden kan være hærdet. Valget af sikringsklasse skal vurderes under hensyn til sikringsområde (se tabel) og udrykningstid. Hærdet glas kan i mange tilfælde give en god beskyttelse mod glasnedfald, trykbelastninger, termiske spændinger og hårdhændet behandling. Men det er ikke specielt uigennemtrængeligt for folk, som ved, hvordan man skal gøre og giver derfor utilstrækkelig sikring mod hærværk og indbrud. glastype vælges for at forhindre eller forsinke gennemtrængning, for eksempel for at beskytte mod faldskader, nedfaldende glas, hærværk og trykbelastninger. Multilamineret glas giver samme type af sikring som lamineret glas, men på et højere brudstyrkeniveau. Det forhindrer eller forsinker betragteligt gennemtrængning, selv ved meget kraftfulde og velplanlagte angreb. Derfor anvendes det først og fremmest som sikring mod indbrud (klasse P6B-P8B) og Lamineret sikringsglas Lamineret sikringsglas har mange anvendelsesområder. Dets unikke funktion er at hindre eller forsinke gennemtrængning, uanset om det Multilamineret sikringsglas VEJLEDNING VED VALG AF SIKRINGSGLAS Sikringsområde Sikringsklasse skyldes et ulykkestilfælde eller en evt. kriminel handling. Modstandsevnen i det laminerede glas bestemmes for de forskellige typer dels af tykkelserne på glasset og folien, dels af hvor mange lag glas og folier som anvendes. Lamineret sikringsglas med to glas og en plastfolie opfylder, afhængig af glas- og folietykkelser, kravene til klasserne P1A-P5A. Denne Sikringsglas med et laminatlag Hærværk Smash and grab Indtrængen Religiøse bevægelser Mediavirksomheder Luftfartsselskaber Internationale virksomheder Politiske organisationer Ambassader Indbrud Døre og vinduer Afsidesliggende huse Eksklusive huse, feriehuse Lagerbygninger Fotohandlere Audio- og videoforhandlere Apoteker Datacentraler Antikvitetshandlere Museer Kunstgallerier Buntmagere og Guldsmede Elkraftstationer P2A - P3A P4A - P5A P6B - P8B P6B P7B - P8B P7B - P8B P2A - BR7 P2A - BR7 P2A - P6B P2A - P6B P3A - P6B P6B P6B P6B P7B P7B P6B - P8B P6B - P8B P6B - P8B P6B - P8B P6B - P8B Flugt/rømning Psykiatriske institutioner Fængsler: se særlige regler Skud P7B - P8B P6B - P8B BR1 - BR7 SG1 - SG2 Annonce 48 PILKINGTON GLASFAKTA 2007

Sikringsglas Produktnavn Sikrings- Lyd- Måloplysninger Bemærkning Produktkode klasse 1) reduktion Tykkelse Tykk. Vægt Produktions- Type R w tolerance maxmål db mm +/- mm kg/m 2 mm F&P 2) Pilkington Optilam, klasse P1A-P5A Hærværk Modstand mod hårdt stød 6,8L* Enkelt lamineret P2A 33 6 +/- 1,0 16 3210x6000 8,8L* Enkelt lamineret P2A 36 9 +/- 1,0 21 3210x6000 9,1L* Enkelt lamineret P3A 36 9 +/- 1,0 22 2800x5950 9,5L* Enkelt lamineret P4A 36 10 +/- 1,0 22 3210x6000 10,0L* Enkelt lamineret P5A 35 10 +/- 1,0 22 2550x3210 GUL 11,0L* Enkelt lamineret P5A 35 11 +/- 1,0 22 2800x5950 GUL Pilkington Sikringsglas, klasse P6B-P8B Indbrud Modstand mod skarpt stød P6B-12* Flerlagslamineret P6B 12 +/- 2,0 30 1600x2550 GRØN P6B-15* Flerlagslamineret P6B 15 +/-1,0 33 2550x3210 GRØN P6B-17* Flerlagslamineret P6B 17 +/-1,0 37 2800x5950 GRØN 3) P7B-14* Flerlagslamineret P7B 14 +/- 1,0 35 1600x3210 BLÅ P7B-23* Flerlagslamineret P7B 23 +/- 1,0 53 2550x3210 BLÅ P7B-24* Flerlagslamineret P7B 24 +/- 1,0 54 2800x5950 BLÅ 3) P8B-28* Flerlagslamineret P8B 28 +/- 2,0 63 2550x3210 RØD P8B-36* Flerlagslamineret P8B 36 +/- 2,0 76 2200x3500 RØD 3) Pilkington Sikringsglas, klasse BR og SG Skud Modstand mod projektiler BR 1-S-11* Flerlagslamineret BR1-S 36 11 +/- 2,0 26 2800x5950 BR 1-NS-11* Flerlagslamineret BR1-NS 37 16 +/- 2,0 40 2800x5950 BR 2-S-11* Flerlagslamineret BR2-S 38 19 +/- 2,0 47 2800x5950 BR 3-S-12* Flerlagslamineret BR3-S 39 24 +/- 2,0 58 2800x5950 BR 3-NS-11* Flerlagslamineret BR3-NS 41 32 +/- 2,0 82 2800x5950 BR 4-S-11* Flerlagslamineret BR4-S 39 26 +/- 2,0 63 2800x5950 BR 4-NS-11* Flerlagslamineret BR4-NS 44 47 +/- 2,0 118 2800x5950 BR 5-S-12* Flerlagslamineret BR5-S 43 44 +/- 2,0 109 2800x5950 BR 5-NS-11* Flerlagslamineret BR5-NS 44 47 +/- 2,0 118 2800x5950 BR 6-S-11* Flerlagslamineret BR6-S 42 41 +/- 2,0 99 2800x5950 BR 6-NS-11* Flerlagslamineret BR6-NS 48 63 +/- 2,0 159 2800x5950 BR 7-S-11* Flerlagslamineret BR7-S 48 67 +/- 2,0 168 2800x5950 BR 7-NS-11* Flerlagslamineret BR7-NS 51 76 +/- 2,0 190 2800x5950 SG 1-S-11* Flerlagslamineret SG1-S 40 31 +/- 2,0 77 2800x5950 SG 1-NS-11* Flerlagslamineret SG1-NS 44 48 +/- 2,0 122 2800x5950 SG 2-S-11* Flerlagslamineret SG2-S 42 37 +/- 2,0 89 2800x5950 SG 2-NS-11* Flerlagslamineret SG2-NS 48 67 +/- 2,0 165 2800x5950 *Alle laminerede glas CE-mærkes senere i 2007, se side 79 Forklaringer til tabelrubrikkerne findes på side 12-13 For værdier på andre kombinationer se Pilkington Spectrum eller kontakt os 1) Nye betegnelser på sikringsglas iht DS/EN 356 og DS/EN 1063 2) F&P (tidl. Skafor) forsikringsselskabers indbrudspolicer. Se: www.fpsikring.dk Indbrudshæmmende vinduer og døre iht DS/EN 1627-1630 3) NB max mål med alarmtråde: 2200x3500 beskydning (klasse BR1-BR7 og SG1-SG2) samt ved meget store trykbelastninger. Ønskes der sikringsglas mod eksplosion iht DS/EN 13541 (ER1-ER4) kontakt Pilkington med oplysninger om eksplosionstryk i kn/m² og varighed i msek. Sikringsglas, som både er termisk hærdet og lamineret, er den ideelle løsning i mange montager. Det tåler hårde stød uden at revne, ved mindre ulykkestilfælde eller uopmærksomhed. Det yderste glas granulerer til ufarlige glasstykker, hvis det overbelastes. Og det holder alligevel sammen til en skive som forhindrer eller forsinker gennemtrængning. Denne kombination er altså et godt valg på steder, hvor der kan forventes ekstra påvirkninger på glasset. Når der stilles krav til sikringsglas betyder det altid lamineret glas. Jo tykkere glas og folie og jo flere lag, desto mere effektiv sikring. PILKINGTON GLASFAKTA 2007 49 Annonce

CE-mærkning sikrer at produktet opfylder de nye harmoniserede europæiske standarder. CE-mærket for hvert produkt, inklusive de deklarerede værdier, findes på www.pilkington.com/ce Annonce 50 Pilkington Danmark A/S Teknisk kundetjenste, Farverland 1A, 2600 Glostrup, Tel: 43967202 GlasEngros, Skjernvej 5, 9220 Aalborg Ø, Tel: 98155400 pilkington@pilkington.dk www.pilkington.dk PILKINGTON GLASFAKTA 2007

System FX intelligent brandalarmcentral Brandalarmcentral FXintelligent System FX brandalarmcentralen fra Esmi er modulopbygget og indeholder nye funktioner til effektiv og pålidelig brandsikkerhed. ESMIs udvalg af intelligente og konventionelle detektorer omfatter både fabrikaterne Apollo og System-Sensor, hvilket muliggør en let og økonomisk udvidelse og opgradering af eksisterende systemer, af både ESMI og andre fabrikater. En alsidig indbygget styrelogik sikrer problemfri styring af både passivt og aktivt brandsikringsudstyr samt en 3-trins varslings- og evakueringsalarm. FX centralen kan installeres som stand-alone eller i netværk med op til 32 centraler og 12.000 adresser i samme netværk. Via den grafiske central kan der tilsluttes op til 32 netværk, hvilket giver en samlet kapacitet på op til 384.000 adresser. Ønsker du flere oplysninger, ring venligst på tlf. 4473 7888. www.esmi.dk

BI Rekordstort antal nyudlærte låsesmede Stærkt stigende interesse for at blive låsesmed Låsesmedefaget oplever for tiden en glædelig fremgang. Både private og virksomheder efterspørger stadig flere og sikrere låse samt andre former for mekanisk sikring. Det har medført en stigende interesse for faget, samtidig med at flere låsesmede har taget lærlinge. Og der har tilsyneladende også været interesse fra de unges side for at uddanne sig til låsesmed. Med 15 udlærte låsesmede i 2007 er det tale om en tredobling i forhold til sidste år, da blot 5 lær- linge blev udlært som låsesmede. Det ser tilmed ud til, at interessen og uddannelsens popularitet har bidt sig fast, idet årets nye hold er af samme størrelse. Hurtig lærling løb med pris Traditionen tro er Årets Låsesmedelærling blevet kåret på DBI s NUSA-center i Frederikshavn. Det blev Thomas Larsen fra Nordjysk Låseteknik A/S i Aalborg, der løb af med titlen for 2007 efter et usædvanlig skarpt opløb. - Det faglige niveau på holdet var højt i år, derfor var konkurrencen hård og meget tæt, oplyser Aage Vestergaard, der er underviser på DBI/NUSA. - Vi valgte at kåre Thomas som Årets Låsesmedelærling, da han både er hurtig og dygtig, og så giver han gerne sine kollegaer en hjælpende hånd. Han blev færdig med sin svendeopgave cirka to og en halv dag før fristen. På trods af den imponerende hastighed er arbejdet af rigtig god håndværksmæssig kvalitet, fortæller Aage Vestergaard. Årets Låsesmedelærling Thomas Larsen (th) fik overrakt sit diplom af Ivan Petersen, Ruko A/S. Studietur til Finland Vinderen fik overrakt prisen af Ivan Petersen fra Ruko A/S, som sponserer prisuddelingen. I prisen indgår en rejse til Finland, som omfatter et studiebesøg hos låseproducenten Abloy Oy, der, ligesom Ruko, er en del af ASSA ABLOYkoncernen. Thomas Larsen havde ikke selv regnet med, at han ville løbe med titlen Årets Låsesmedelærling 2007. - Vi har haft et godt hold, som er præget af samarbejde og dygtighed. Det kom derfor som en overraskelse, at det netop var mig der vandt, sagde han efter overrækkelsen hos DBI/NUSA i Frederikshavn. Konference om Byggevaredirektivet På baggrund af de praktiske erfaringer med CE-mærkning lægges der nu op til en revision af Byggevaredirektivet. I den anledning afholdes en konference med fokus på byggevarers brandtekniske egenskaber den 19. juni 2007 i Luxembourg. Arrangører for konferencen er EGOLF (den europæiske gruppe af laboratorie-, inspektions- og certificeringsorganer på brandområdet) og EAPFP (den europæiske organisation for passiv brandsikring). Konferencen, hvis fulde titel er Revising the Construction Products Directive the impact on Construction Products with a Fire Performance, finder sted i Jean Monnet bygningen i Luxembourg. Nærmere oplysninger om program og tilmelding på www.dbinet.dk. 28

Sikkerheden på olieanlæg skal gøres bedre Både i Storbritannien og i USA er der lagt op til stramninger af sikkerheden på olieanlæg DBI Det fortsatte undersøgelsesarbejde efter den voldsomme brand- og eksplosionsulykke på det britiske Buncefield-olielager i december 2005 har ført til nye anbefalinger om at indføre sikkerhedsforbedringer og skærpede sikkerhedsregler. I sin femte rapport siden ulykken har undersøgelseskommissionen set på reglerne for konstruktion og drift af olielagre. I tidligere rapporter er der blandt andet sat fokus på beredskab, redningsindsats og miljø. 15 omkom i USA Udsendelsen af rapporten falder sammen med, at US Chemical Safety Board har udarbejdet en rapport med anbefalinger, som ligger tæt op ad de britiske. Det sker efter en eksplosionskatastrofe på BP s Texas City raffinaderi, hvor 15 arbejdere omkom i marts 2005. Eksplosionen var den alvorligste industriulykke i USA siden 1990. På grund af nogle heldige sammenfald, kostede den britiske eksplosionsbrand ingen menneskeliv. Men tusinder af mennesker mistede deres arbejdspladser og hjem i olielagerets omegn. Både den seneste og tidligere rapporter fra Buncefield-undersøgelsen kan hentes på www.buncefieldinvestigation.gov.uk. US Chemical Safety Board s rapport om Texas Cityeksplosionen kan hentes på www.chemsafety.gov. Som medlem af undersøgelseskommissionen for Buncefield-ulykken spiller professor ved Edinburg University, Dougal Drysdale, en central rolle i arbejdet med at kulegrave forløbet og opstille forslag til den fremtidige sikkerhed for olieanlæg i Storbritannien. I slutningen af februar 2007 gæstede han DBI, hvor han blandt andet var hovedtaler ved DBI s temadag om Buncefield-ulykken. Professoren, der regnes blandt verdens førende brandtekniske eksperter, forelæste desuden ved et internt seminar for DBI s brandtekniske rådgivere. Ifølge rapporten, der udkom i slutningen af marts 2007, bør der strammes voldsomt op på nogle af olieindustriens standarder og regler. Dels med hensyn til forholdsregler, der kan hindre, at brændstof slipper ud af tankene, dels med hensyn til at forhindre, at der kan dannes antændelige dampe, hvis der alligevel slipper brændstof ud. Det var netop antændelse af dampe efter udslip af benzin ved overfyldning af en tank, som startede den største brand- og eksplosionsulykke i Storbritannien i nyere tid. 29

BI Ny vejledning om at bekæmpe følgeskader efter brand Redningsberedskaber, politi og firmaer, der bekæmper følgeskader efter brande, får nu en forbedret vejledning om, hvordan en hurtig indsats kan begrænse omfanget af følgeskader. Fra 1. juli i år træder en ny vejledning i kraft, om hvordan man bekæmper følgeskader efter brand. Det er fortsat de samme regler, der gælder. Men den nye vejledning giver et bedre overblik over, hvordan en hurtig indsats bedst muligt kan begrænse omfanget af følgeskader. - Vi har moderniseret vejledningen og gjort den lettere forståelig for alle, der tager del i arbejdet med at slukke og udbedre skaderne af et konkret brandsted. Vejledningen skal være inspirerende og medvirke til at nedbringe de samlede skader efter en brand, siger teknisk chef Bo Balschmidt, Forsikring & Pension. Følgeskaderne i form af slukningsvand, røg, sod, korrosion, skimmelsvamp samt sikring mod tyveri og regn koster årligt omkring 580 mio. kr. - Vejledningen er tænkt som en støtte til redningsberedskabets ind- satsleder, når han skal vurdere, hvilken indsats der iværksættes. At begrænse følgeskader er et væsentligt mål for redningsberedskabets indsats, siger beredskabschef Jesper Djurhus fra Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. Den nye vejledning har gjort det enklere at sætte sig ind i, hvor langt man må gå i arbejdet med at bekæmpe følgeskaderne, inden forsikringsselskabet bliver involveret. To faser erstatter tre trin Tidligere var bekæmpelsen af følgeskaderne inddelt i tre trin. De er nu blevet erstattet af to faser. Den første fase er den akutte standsning af følgeskaderne, så skaderne begrænses mest muligt - eksempelvis at lede brandslukningsvandet ud af den brændte bygning igen. Redningsberedskabet og følgeskade-entreprenørerne kan med det samme gå i gang med fase 1. Forsikringsselskabet behøver først at blive involveret i fase 2, som er den efterfølgende rensning og renovering efter de forskellige skader. Som noget nyt er der ikke længere nogle fastlåste procedurekrav til, hvordan følgeskade-entreprenøren konkret skal standse følgeskaderne efter en brand. Vejledningen bestemmer nu, hvad man skal kunne, mens følgeskade-entreprenøren har fuld metodefrihed til, hvordan han vil løse opgaven. Vejledningen kan findes på www. fpsikring.dk under menupunktet brand/følgeskade efter brand. Færre brandulykker i 2006 Red liv og værdier med brandsikring det er aldrig for sent... Ring tlf. 86 22 56 44 BRAND Brandsikring af alt - også transportbånd, porte/døre, vinduer o.s.v. www.jsa-brand.dk Ulykkesregisteret under Statens Institut for Folkesundhed har opgjort ulykkerne i 2006. Opgørelsen viser et markant fald i antallet af tilskadekomne på grund af ild, brand og røg. I 2006 blev der registreret ca. 1.700 af denne ulykkestype mod ca. 2.300 året før. Ulykkesregisteret konstaterer, at den stigning i brandulykker, der har været i de senere år, nu er brudt. Tre ud af fire ulykker sker i hjemmet eller fritiden, og ud over et usædvanlig højt antal hvepsestik, nåede antallet af trampolinulykker et nyt højdepunkt med ca. 4.500 registrerede ulykker i 2006. 30

DBI Skrappe regler for afprøvning af gasudstyr Hvordan tester man gasapparaters sikkerhed? I lighed med mange andre produkter skal gasapparater, som markedsføres i EU-landene, være CE-mærkede. For gasapparater har denne mærkning ekstra stor betydning, da udstyret fungerer ved hjælp af nogle særdeles brændbare gasser. Der for er netop sikkerhedsaspektet en central del af det prøvnings- og certificeringsarbejde, som ligger til grund for mærkningsordningen. Som notificeret organ kan DBI udføre akkrediteret prøvning og certificering i henhold til EU s Gasapparatdirektiv (90/396/EØF). Direktivet gælder for gasapparater, der anvendes til madlavning, opvarmning, produktion af varmt vand samt køling, belysning og vask. - Den afprøvning, vi udfører, er rettet mod sikkerhedsmæssige forhold for især at beskytte forbrugeren, og den afdækker ikke mangler i f.eks. funktionalitet eller holdbarhed, forklarer akademiingeniør Ken T. Olesen fra DBI's gaslaboratorium. Især F-gas-udstyr - Hos DBI tester vi blandt andet gaskomfurer, men vi har især mange opgaver med F-gas-forsynede apparater som grill-, camping- og varmeudstyr. Vi får næsten hver uge et nyt apparat ind til prøvning og certificering. Langt de fleste af kunderne kommer fra udlandet, da dansk produktion af gasudstyr næsten helt er ophørt. Men vi har også danske kunder, der enten importerer udstyr eller får udstyret fremstillet i udlandet. Om prøvningsmetoden forklarer Ken Olesen: - Ved design af et prøveforløb for et gasapparat vurderer vi: apparatets brugsmønster miljøpåvirkninger, f.eks. temperatur og vind variationer i gaskvalitet og -tryk variationer i strømforsyningen, spænding og frekvens Resultatet af disse vurderinger skal leve op til en række standarder, der beskriver de enkelte prøvningspro- Delbourgs gasteori I forbindelse med prøvning af gasapparater anvendes forskellige standardiserede gasser. Gasserne er sammensat på baggrund af en teori, udviklet af den franske forsker Paul Delbourg. Resultaterne af hans forskning kan anvendes til at bestemme, hvilke egenskaber de forskellige prøvegasser skal have, og man kan derefter beregne den sammensætning, der giver den ønskede egenskab. Denne viden anvendes i forbindelse med afprøvning af gasudstyr. Delbourg udførte en række forsøg, hvor han observere forskellige gasbrændere, når de blev påført gasser med forskellig sammensætning. Han undersøgte især følgende tre forhold: - forbrændingskvaliteten - tilbageslag - flammeløft Forbrændingskvaliteten er et udtryk for brænderens evne til at forbrænde den tilførte gas fuldstændigt. Ved ufuldstændig forbrænding dannes der især kulilte (CO), som er en lugtfri og meget giftig gas. Desuden vil flammerne ofte have gule sodende spidser. Tilbageslag og flammeløft er begge udtryk for manglende balance mellem gassens forbrændingsog udstrømningshastigheder. Hvis gassen forbrænder hurtigere end den strømmer ud af brænderen, opstår der tilbageslag, hvor gassen helt eller delvist UDSTRØMNINGS- HASTIGHED UDSTRØMNINGS- HASTIGHED FORBRÆNDINGS- HASTIGHED FORBRÆNDINGS- HASTIGHED TILBAGESLAG FRABLÆSNING FLAMMEFRONT Fig. 1 Fig. 2 31

BI Kontaktperson: Ken T. Olesen kto@dbi-net.dk cedurer og tilhørende acceptgrænser. Der er udarbejdet standarder for de fleste typer gasudstyr. For at kunne tage høje for variationer i gaskvalitet og tryk, er det vigtigt at man kender variationernes størrelse. Derfor er gasserne opdelt i forskellige gastyper eller kategorier, og inden for hver kategori er den tilladte variation defineret. Hver kategori er i forbindelse med afprøvningen repræsenteret af forskellige standardiserede prøvegasser, der afspejler den tilladte variation i den gas, som bliver leveret til forbrugerne. De standardiserede prøvegasser består af en normalgas eller referencegas, der ligner den gas, der normalt bliver leveret, samt en række ekstreme gasser eller grænsegasser, der skal simulere variationerne i den leverede gas. Prøvningsfilosofi med sikkerhedsmargin Til fastlæggelse af sammensætningen af de standardiserede gasser anvendes en teori, der er udviklet af franskmanden Paul Delbourg. Princippet bygger på, at de standardiserede prøvegasser ligger på grænsen til det acceptable, mens den gas, der leveres til forbrugeren, befinder sig på den sikre side af det DBI udfører prøvning og certificering af blandt andet de populære terrassevarmere. acceptable dvs. med en pæn sikkerhedsmargin. Filosofien er, at hvis et apparat til afprøvning brænder tilfredsstillende med de standardiserede prøvegasser, så vil de også kunne brænde med den gas, der leveres til forbrugeren også når der tages højde for de tilladte variationer i gaskvaliteten. Næsten alle afprøvninger, der foretages på gasudstyret, er designet ud fra den samme filosofi. Ved undersøgelse af en given egenskab påføres apparatet den mest ugunstige prøvegas ved det mest ugunstige tryk, eventuelt i samspil med en anden påvirkning. Kan gasudstyret klare prøven under disse forhold, vil det kunne håndtere de variationer i gaskvalitet og miljø, der kan opstå ude hos forbrugeren. Ved at lægge disse sikkerhedsbetingede stødpuder ind i afprøvningen, tages der højde for usikre og uforudsete forhold som f.eks. slitage og manglende vedligeholdelse mv. Fig. 3 UDSTRØMNINGS- HASTIGHED FORBRÆNDINGS- HASTIGHED FLAMMEFRONT hvormed alle apparater brænder acceptabelt. Med gasser uden for dette område er der observeret henholdsvis ufuldstændig forbrænding, tilbageslag eller flammeløft. I forbindelse med prøvning til CE-certificering har man valgt at bruge standardiserede prøvegasser, der ligger på grænsen til det acceptable område, vist med x i diagrammet. Fra det acceptable område er der afsat en sikkerhedsmargin, således at den gas, der leveres til forbrugeren, ligger inden for den indre trekant. brænder inde i brænderen (fig. 1): Hvis gassen derimod brænder langsommere end udstrømningen, vil flammen svæve et stykke over brænderen eller helt forsvinde (fig. 2). Begge forhold kan give sikkerhedsmæssige problemer. Den korrekte balance mellem hastighederne er illustreret i fig. 3. Delbourg-diagram Gassernes forbrændingsmønstre kan illustreres grafisk ved hjælp af det såkaldte Delbourg-diagram. Diagrammets ydre trekant afgrænser de gastyper, 32

DBI Klædt på til krisen? Temadag om kriseberedskab og krisestyring i virksomheder Brand, forurening, fødevareskandaler, farlige produkter, personulykker, svindel, kritisk tyveri, epidemitrusler, økonomiske forhold, skadende rygter, strejker, computernedbrud, terrortrusler, bortførelser, beskyldninger om ulovligheder osv.: Begivenheder som disse kan udløse kriser, der bliver en trussel for omdømmet, tilliden og økonomien og i værste fald eksistensgrundlaget. Ikke mindst når det handler om moral, etik og sikkerhed og historien eksponeres i medierne, hvor den havner på forsiden. Kan man forberede sig på den slags kriser og hvordan? Hvad gør man, når krisen er et faktum og kan kriser overhovedet kontrolleres? Hør en række bud på dette ved en temadag den 31. oktober 2007 hos DBI i Hvidovre. Emnet vil blandt andet blive belyst ved hjælp af aktuelle cases. Nærmere program vil senere blive offentliggjort på www.dbinet.dk, hvor det allerede nu er muligt at forhåndstilmelde sig. Foto: Gert Blume. Nyt effektivt system til brandsikre lukninger NYHED! Conlit Brandskot Brandsikring sat i system Rockwool A/S introducerer nu et helt nyt system til brandsikre lukninger af installationshuller. Systemet består af 7 produkter, der supplerer hinanden og er med til at sikre virksomheden effektivt mod følgerne af brand Vær brandsikker! Få mere at vide Rekvirer vores informationsmateriale på www.rockwool.dk. Her er alt hvad du skal bruge for at projektere eller udføre godkendte og sikre løsninger Systemet er fleksibelt, og de 7 produkter dækker brandlukninger omkring rør, kabler og kanaler mv. både i tunge og lette vægge og dæk. www.rockwool.dk 33

BI Seminar om selvantændelse Selvopvarmning og selvantændelse er ofte et problem i forbindelse med oplagring af større mængder organiske materialer. Billedet stammer fra et forskningsprojekt, hvor DBI undersøgte risikoen for selvopvarmning og selvantændelse i proteinpulver til dyrefoder. Kul, halm, korn, savsmuld, flis, fiskemel, træpiller til fyring og granulerede eller pulverformige halvfabrikata til videreproduktion mv.: Alt sammen eksempler på biologiske materialer, som oplagres i store mængder af landbrug og industri. Lagrene er vokset både i antal og omfang gennem de senere år, og det har sat øget fokus et af de sto- re problemer ved disse lagre: selvopvarmning og selvantændelse. Under bestemte tryk-, temperatur- og fugtighedsforhold sker der en opvarmning af produkterne, som i løbet af kortere eller længere tid kan bryde i brand. Også selv om der ikke udvikles direkte brand, kan der opstå termiske skader på produkterne, så de bliver værdiløse. Ud over de store økonomiske tab, som disse skader medfører, har blandt andet brændende siloer vist sig at udgøre et alvorligt problem for brandvæsenerne. Hverken produkternes ejere, lagerførende, forsikringsselskaber, brandvæsener eller andre berørte kan være tilfredse med denne udvikling. Derfor gen- nemføres nu et seminar om problemerne med selvantændelse. Blandt indlægsholderne på seminaret er professor Göran Holmstedt, LTH, Lunds Universitet. Han er en af de førende forskere på dette område. Desuden vil der være indlæg ved eksperter fra Gruppen for brandsikkerhed ved BYG-DTU og DBI, som i en årrække har forsket i selvantændelse i biologisk materiale. Seminaret, der varer fra kl. 9 16, finder sted den 28. juni 2007 på Søhuset Konferencecenter i Hørsholm ved København. Seminaret arrangeres af BYG- DTU i samarbejde med DBI. Pris for deltagelse kr. 500,-. Tilmelding inden den 20. juni til Anne Dederichs på e-mail: and@byg.dtu.dk. Nærmere program kan ses på www.dbi-net.dk. 34

Nu kan sandwichpaneler CE-mærkes Produktstandarden for de såkaldte sandwichpaneler er klar, og producenter kan CE-mærke panelerne fra den 1. juni 2007 DBI Self-supporting double skin metal faced insulation panels - Factory made products Specifications er den officielle titel på standarden, der har nummer EN 14509:2006. Produktstandarden omhandler sandwichpaneler til tage og tagoverflader, ydervægge og udvendige vægoverflader, indervægge og lofter. Isoleringskernen kan være af følgende materiale: polyuretanskum, ekspanderet polystyren, ekstruderet polystyrenskum, fenolskum, celleglas eller mineraluld. Produkter som ikke er indeholdt standarden er bl.a. produkter med 2 eller flere forskellige isoleringsmaterialer (flerlags-produkter) og produkter med perforerede overflader Som følge af de danske brandkrav til isoleringsmaterialer i bygningsdele vil CE-mærkning i langt de fleste tilfælde, hvor sandwichkernen består af brændbar isolering, ikke være tilstrækkelig dokumentation for anvendelse i Danmark. Se også omtalen i 3/2004, side 16. DBI er notificeret til prøvning i henhold til EN 14509:2006 og kan tilbyde de relevante brandtekniske prøvninger. Opbevaring af klor og ammoniak Skærpede regler for mindre lagre af farlige stoffer Kontaktperson: Ib Bertelsen, ibe@dbi-net.dk Miljøstyrelsen har ændret bestemmelserne om forebyggelse af uheld med farlige stoffer. De nye regler berører oplag af klor og ammoniak på helt ned til 5 tons, hvis oplaget befinder sig mindre end 200 meter fra boligområder, veje og institutioner mv. Hidtil har reglerne kun omfattet større oplag. Reglerne indebærer, at der skal udarbejdes anmeldelse og sikkerhedsdokument med risikovurderinger og beredskabsplaner mv. En række virksomheder, der har køleog fryseanlæg med ammon i a k, vil være omfattet af den nye forskrift, herunder fx slagterier, mejerier og andre virksomheder i fødevareindustrien. Herudover kan blandt andet kraftvarmeværker, der anvender ammoniak i forbindelse med røgrensningsanlæg (NOX-anlæg), være omfattet af bestemmelserne. Reglerne fremgår af Miljøstyrelsens Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer også kaldet Risikobekendtgørelsen. Bekendtgørelsen, der har nr. 1666 af 16/12/2006, kan findes på www.retsinfo.dk. Der kan også linkes til bekendtgørelsen fra omtalen på DBI s hjemmeside www.dbinet.dk. DBI kan tilbyde at hjælpe berørte virksomheder med rådgivning om de nye bestemmelser og med at udarbejde de nødvendige dokumenter mv. BILLIGERE FORSIKRINGER FOR MEDLEMMER I GF-BRAND, REDNING OG VAGT I år betaler vi 20% af bilforsikringspræmien tilbage til vores medlemmer Ring 75 62 71 11 og få et godt tilbud GF Brand, Redning og Vagt brv@gf-forsikring.dk www.gf-brv.dk 35

BI Hvordan slukker små vanddråber? Bjarne P. Husted, bph@dbi-net.dk. Vandtågedråbers størrelse og hastighed kan blandt andet måles ved hjælp af laserteknik. Manglende viden betyder, at simulering af vandtågeslukning oftest bliver et skud i tågen. Ph.d.-projekt kan skabe grundlag for bedre resultater. Han har målt og vejet dem de mikroskopiske dråber i vandtågeslukningsanlæg. Med laserudstyr og højhastighedskameraer har han studeret deres tæthed, målt deres hastighed samt observeret, hvordan de bevæger og forandrer sig. Nogle vil mene, at Bjarne Paulsen Husted har vand på hjernen. Ikke de store mængder blot bitte små vanddråber. Gennem fem år har han analyseret de små H 2 O- enheder for at finde ud af, hvorfor og hvordan de kan bekæmpe ild, når de bliver spyet ud af et vand- tågeanlæg. Det er der nemlig ingen, der hidtil har kunnet give nogen udtømmende forklaring på. Inden så længe kan vi måske komme lidt nærmere en forklaring, når Bjarne Husted skal forsvare sin ph.d.-afhandling Performance of water mist systems ved Lunds Tekniske Højskole under Lunds Universitet. Her har han forsket i vanddråbernes anatomi siden 2002, sideløbende med sin ansættelse som brandrådgiver og -forsker i DBI. Man kan spørge sig selv, hvad vi skal med denne viden. Behøver vi at vide, hvorfor mikroskopiske vanddråber kan slukke ild, hvis det nu bare virker? Til det siger Bjarne Husted: - Den manglende viden betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke findes standarder for dimensionering af vandtågesystemer. Derfor må man oftest ty til fuldskalaforsøg, og det er både et økonomisk og tidkrævende problem. Usikker simulering Samtidig er det ikke muligt at udføre valid brandteknisk simulering af vandtågeslukning, når vi ikke kender dråbernes reaktion til bunds. Vandtågedynamik har vist sig at være mere kompliceret end som så. Mange har forsøgt at lægge vandtågesimulering ind i CFD-programmer på baggrund af empiriske forsøgsresultater, men det er ikke helt pålideligt. Når man siden udfører modelleringerne bliver resultaterne ikke korrekte, fastslår Bjarne Husted. DBI s ph.d.-forsker stiller ikke i udsigt, at alle problemerne omkring den manglende vandtågeviden nu vil blive afdækket. Han mener, at der fortsat er et stykke vej til, at vi endelig kan knække vandtågekoden. - Men selv om vi stadig ikke vil kunne udføre en perfekt simulering af vandtågeslukning, vil der med projektets resultater være skabt et mere retsvisende grundlag, så resultaterne fremover ikke behøver at blive rene skud i tågen. Med det omfattende materiale, der er tilvejebragt, kan vi forbedre og videreudbygge modellerne i fremtiden, lyder Bjarne Husteds vurdering. Bjarne Paulsen Husted, 43 år, er uddannet civilingeniør (maskinretning) fra Aalborg Universitet med speciale i strømningsmekanik. Han har desuden en HD i organisation og ledelse fra Handelshøjskolen i København. Han har arbejdet som brandrådgiver og -forsker hos DBI siden 1999 - fra 2002 sideløbende som ph.d.-forsker i vandtågeslukning ved Lunds Tekniske Højskole (Lunds Universitet). Hos DBI har Bjarne P. Husted bl.a. arbejdet med brandsimulering ved hjælp af 2-zone modeller og CFD-beregninger. Herunder har han haft hovedansvaret for udviklingen af windowsudgaven af DBI s 2-zone-program Argos og de efterfølgende ændringsversioner. I forbindelse med sit forskningsarbejde har han undervist og gæsteforelæst på universiteter mv. i ind- og udland. 36

DBI DBI akkrediteret til inspektion på Færøerne DBI har fået udvidet sin akkreditering hos DANAK til nu også at omfatte inspektioner på Færøerne. Inspektion af brandsikkerhed er dog langt fra nogen nyhed på de nordatlantiske øer, hvor DBI s inspektører har haft deres gang i en årrække. Men også her stiller samfundet øgede krav til kontrol og dokumentation. Det har blandt andet medført, at Landsbrandinspektøren på Færøerne har indført krav om, at selskaber, der udfører myndighedskrævede inspektioner, skal være akkrediteret af DANAK til at udføre inspektioner efter det færøske bygningsreglement og de færøske forskrifter for brandsikringsanlæg. Det er på den baggrund, at DBI har indarbejdet de færøske regler i akkrediteringsgrundlaget et arbejde, som blandt andet har medført, at det færøske bygningsreglement nu foreligger i en dansksproget udgave. DBI udfører både regelmæssige brandværnsinspektioner samt inspektioner af automatiske brandalarm- og sprinkleranlæg på Færøerne. Golf for brand- og sikringsfolk Man kan stadig nå at tilmelde sig Sikker Golf 2007 Så skal der atter slås et slag for sikkerheden. Sidste år pustede DBI liv i den gamle NUSA-tradition med en årlig golfturnering, og nu gentages succesen med Sikker Golf 2007. Turneringen, der henvender sig til alle med tilknytning til brand- og sikringsområderne, finder sted onsdag den 15. august 2007 på Golfklubben Lillebælts smukke bane ved Middelfart. Programmet starter med morgenbrød og kaffe kl. 08.15, og kl. 09.15 slås det første slag. Arrangementet afsluttes med frokost kl. ca. 14.00. Både for øvede og begyndere Turneringen omfatter en A- og en B-række, og i lighed med sidste år vil der være et særligt arrangement for begyndere. A-rækken er for spillere med handicap 0 8 og afvikles som slagspil, mens B-rækken er for spillere med handicap 19 50 og afvikles som såkaldt stableford. Alle kan være med i begynderarrangementet, Næsten Sikker Golf, der inkluderer grundig instruktion og vejledning dagen igennem. Der er præmier til de bedst placerede i hver række samt diverse ekstrapræmier. Pris pr. deltager kr. 500 (DBImedlemmer kr. 400), der dækker match fee, morgenmad/kaffe samt frokost med øl og vand. Tilmelding på telefon 36 34 90 00 eller direkte via DBI s hjemmeside www.dbi-net.dk, klik på Info og derefter Arrangementer. Evt. yderligere oplysninger: Jens Bertelsen, telefon 36 34 90 78 eller mail jlb@dbi-net.dk. Vi gør ideer til virkelighed... B R A N D K L A S S I F I C E R E D E MOBILVÆGGE - Måske de eneste på markedet - Løbende produktionskontrol af DBI Folde- og mobilvægge med lydreduktion op til Rw 53 db G u l v - & V æ g s y s t e m e r Tlf. +45 9820 4299 www.ab-consult.dk Brandklassificeret Ei 30 - Ei 60 37

BI Nyt om navne Nye medarbejdere i DBI Vinni Bekmose er ansat som underviser/ sikringsrådgiver i Kursus og Forlag og er knyttet til DBI/NUSA i Frederikshavn. Vinni kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Lemvig-Müller A/S. Flemming Mastrup er ansat som sikringsrådgiver i Sikring og Sikkerhed med base i Århus. Flemming kommer fra en stilling som sikringsrådgiver ved IST Institut for Sikring og Rådgivning. Johnny Tødten er ansat som sprinklerinspektør i inspektionsafdelingen. Johnny, der er uddannet bygningsingeniør, kommer fra en stilling som rådgiver hos Bolius. Claus Thaysen Lerche er ansat som ABA-inspektør i inspektionsafdelingen. Claus kommer fra en stilling som projektleder hos A/S Dansk Hustelefon Selskab. Ulla Hansen er ansat som kvalitetschef i Prøvning og Certificering. Ulla er civilingeniør og kommer fra Sikkerhedsstyrelsen. Med base på Fredericiakontoret skal Ulla arbejde med DBI s akkrediterede kvalitetssystem og med udvikling og sagsbehandling i forbindelse med DBI s certificeringsaktiviteter - sammen med teamet i Hvidovre. Kirsten Krag er ansat som brandteknisk rådgiver i Brand- og Sikringsteknik, hvor hun skal arbejde med brandsikringsbeskrivelser og brandteknisk dimensionering. Kirsten kommer fra en stilling som byggesagsbehandler i Næstved Kommune. Rie Simonsen er ansat som kontormedhjælper i Kursus og Forlag. Rie har tidligere været ansat hos DBI som vikar i Kursus og Forlag. Liselotte Nielsen er ansat som rengøringsassistent hos DBI/ NUSA i Frederikshavn. Liselotte har tidligere været ansat hos ISS. Jannie Ørtoft er ansat som kontorassistent i Kursus og Forlag i Frederikshavn. Jannie har tidligere været ansat ved DSB. Bert Thomsen er ansat som salgsassistent i inspektionsafdelingen. Bert er uddannet merkonom i markedsføring og har arbejdet med salg, service og fundraising hos bl.a. Scleroseforeningen og Københavns Zoneterapeutskole. På pension Efter mere end 32 års tro tjeneste er kursuskoordinator Hans Erik Jørgensen, DBI, trådt tilbage for at gå på pension. Siden 1974 har Hans Erik haft en finger med i spillet i forbindelse med de fleste af de kurser og temadage, som er gennemført af DBI og tidligere Dansk Brandværns-Komité. Alt i alt er det blevet til et pænt fircifret antal undervisningsarrangementer, som bærer Hans Eriks fingeraftryk i form af administration, tilrettelæggelse og afvikling af praktiske forhold. 38

DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Videnregnskab 2006 Vi arbejder for at sikre liv og værdier Brand- og sikringsteknik er DBI s kernekompetencer. Vi arbejder for at skabe optimale sikringsforhold og er i tæt dialog med både myndigheder, organisationer og erhvervsliv. Mission at sikre liv og værdier Vision at være Danmarks videncenter for brand og sikring Vores væsentligste værdier Tillid Uvildighed Åbenhed og imødekommenhed En omgangstone præget af omtanke og humor. Resultater Vi søger og bearbejder viden og deler den med vores kunder Vi varetager kundernes ønsker, behov og interesser Vi tilfører værdier for kunderne. Kvalitet Faglighed og kvalitet er vores styrende faktorer Ansvarsdeling og respekt motiverer os til at yde vores bedste. 39

BI DBI videnregnskab 2006 Personalekategorier 40% 35% 34% 30% 28% 28% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Ingeniører Teknikere Øvrigt personale Anciennitet 35% 34% 34% 34% 33% 33% 32% 32% 31% 32% 34% 0-2 år 3-7 år 8 år eller mere Den gennemsnitslige anciennitet i DBI er 8,33 år, hvilket svarer til gennemsnittet for GTS-virkomheder (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter). Antal timer anvendt på efteruddannelse pr. medarbejder 70 64 60 50 47 40 30 20 10 0 2005 2006 Undersøgelse af medarbejdertilfredshed I lighed med tidligere år har DBI i 2006 gennemført en medarbejdertilfredshedsanalyse. I 2006 har vi sammenlignet os med den generelle medarbejdertilfredshed på det danske arbejdsmarked. Sammenligningen viser, at DBI klarer sig godt. På fem ud af syv indsatsområder udviser DBI s medarbejdere større tilfredshed end på arbejdsmarkedet generelt (European Employee Index). Som en del af vores strategi vil vi øge vores fokus på de områder, hvor undersøgelsen viser, at medarbejdertilfredsheden kan forbedres. Ledelsen vil derfor i samarbejde med medarbejderne søsætte initiativer, der skal forbedre den nuværende medarbejdertilfredshed, så vi fremadrettet sikrer en fortsat høj medarbejdertilfredshed i DBI. Medarbejderudvikling DBI gennemfører årligt udviklingssamtaler med alle medarbejdere, hvor individuelle mål og handlingsplaner for det kommende år diskuteres, afstemmes og nedfældes. Dette sker for at sikre vores medarbejdere både personlig og faglig udvikling, herunder at den enkelte til enhver tid besidder de kompetencer, som vores kunder efterspørger. For at sikre den fortsatte faglige udvikling af vores medarbejdere, vil vi også fremadrettet have fokus på efteruddannelse, og vi forventer derfor en forøgelse af antal uddannelsestimer pr. medarbejder i de kommende år. DBI s medarbejdere I 2006 beskæftigede DBI i gennemsnit 123 medarbejdere. Geografisk fordeling Hvidovre (hovedkontor) 80% Frederikshavn 6% Fredericia 9% Århus 5% Forskning og udvikling På baggrund af bevillinger fra Mini- 40 40

DBI videnregnskab 2006 DBI Aldersfordeling 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 5% 6% 21% 24% 31% 2005 2005 2006 2006 2006 2006 2006 2005 2005 2005 20-30 år 31-40 år 41-50 år 51-60 år 61-70 år 32% 34% 3 2 % 9 % 8 % Kønsfordeling 72 % Mænd 28 % Kvinder F&U i 1000. kr. 7.000 6.452 6.000 5.800 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 F&U 2005 F&U 2006 steriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har DBI i perioden 2004-2006 udført forskning og udvikling inden for brandsikring. DBI egenfinansierer en del af forskningen og udviklingen. Vi forventer en fortsat økonomisk vækst i 2007, som bl.a. indebærer en forøgelse af medarbejderstaben. Handlingsplan for 2007 I DBI s handlingsplan for 2007 sætter vi øget fokus på sikring. Dette er en naturlig udvikling efter bl.a. overtagelsen af NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikringsog Alarmteknik). I vores aftale med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er der for perioden 2007-2009 afsat midler til en række forskningsog udviklingsprojekter vedrørende sikring. www.vidaps.com VID (Vision Idea Design) VISION IDEA DESIGN The leading company within consulting and custom solutions for fire protection with little water consumptions at low water pressures. Member of IWMA the International Water Mist Association. Svalbardvej 13, DK-5700 Svendborg, Denmark. www.vidaps.com www.dafila.com www.dafila.com DFL (Danish Fire Laboratories) Danish Fire Laboratories Accredited fire test laboratory for full scale fire tests of extinguishing systems. Member of IWMA the International Water Mist Association. 41 41

BI DBI videnregnskab 2006 Resultat Resultatopgørelse i 1.000 kr. 2006 2005 2004 Kommercielle aktiviteter 87.667 73.419 67.082 F&U midler inkl. egenfinansiering 9.374 8.150 9.290 F&U egenfinansiering -2.922-2.350-3.490 Nettoomsætning 94.119 79.845 73.320 Personaleomkostninger -57.995-50.372-46.586 Andre omkostninger -25.555-21.356-17.938 Resultat før afskrivninger 10.569 8.117 8.796 Afskrivninger -5.591-4.953-6.750 Primært resultat før renter 4.978 3.164 2.046 Finansielle omkostninger -1.156-688 -694 Årets resultat 3.822 2.476 1.352 DBI s bestyrelse Formand Associeret direktør John Bejerholm Kolding Kommune Næstformand Adm. direktør Christian Listov-Saabye Moe & Brødsgaard A/S Adm. direktør Lauritz Rasmussen Taasinge Træ A/S Adm. direktør Johan Prior Knock Rockwool A/S Adm. direktør Peter Meyer Poltimester Jakob Scharf chef for Politiets Efterretningstjeneste Medarbejderrepræsentanter Sekretær Liselotte Jensen Inspektør Søren B. Mortensen Mx-4000 Ny ABA-central med Apollo detektorer - godkendt af DBI! Mx-4000 serien er bygget op omkring 3 forskellige centraler, der via det brede tilbehørsprogram kan kombineres til at dække kravene til en effektiv brandalarmering. Alle Mx-4000 centralerne kan sammenkobles i et fejlsikkert netværk på op til 20 kabelkilometer, med mulighed for tilslutning af 200 centraler/betjeningspaneler. Mx centraler kan således benyttes til at løse opgaven i enhver bygningstype. Serien består af følgende centraler: Mx-4100 Mx-4200 Mx-4400 - samt betjeningspanelet Mx-4020 Kontakt ADI-ALARMSYSTEM på tlf. 4324 5600 for flere oplysninger om Mx-4000 serien. Formervangen 34 2600 Glostrup Tel. 43 24 56 00 Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk 42 42

DBI DBI kalenderen KURSER Eksamineret sikringsleder Security 2.-5. oktober 2007, Frederikshavn Sikringsledelse 1 23.-25. oktober 2007, Dragsholm Risikostyring 12.-14. november 2007, Dragsholm Brand 20.-22. november 2007, Hvidovre Opsamlingsmodul 3.-6. december 2007, Dragsholm Eksamen 28.-29. januar 2008, Hvidovre Brandfarlige områder Klassifikation af eksplosionsfarlige områder 13. november 2007, Hvidovre Brandsikring af byggeri Bygningsreglementets brandkrav, brandstrategi og DBI-håndbog 5.-6. september 2007, Hvidovre Brandsikringsanlæg Brandteknisk basiskursus for installatører 29. oktober 2007, Hvidovre Eksamensforberedelse projektering af ABA-anlæg 19. november 2007, Hvidovre Havnesikring Sikringsansvarlig i havnen 3.-4. september 2007 SEMINAR Selvantændelse i oplagret materiale med indlæg fra DTU, Lunds Universitet, KVL og DBI 28. juni 2007, DTU, Lyngby TEMADAGE CE-mærkning 12. september 2007, Hvidovre Klædt på til krisen? 31. oktober 2007, Hvidovre Vi sikrer liv og værdier ANDRE ARRANGEMENTER Sikker Golf 2007 15. august 2007, Golfklubben Lillebælt, Middelfart DBI-DELTAGELSE I MESSER Virksomhedsmesser for ingeniørstuderende AAU 10.-11. oktober 2007, Ålborg FKB messe (Foreningen af Kommunale Beredskabschefer) 22.-24. august 2007, Viborg Sikring & Sikkerhed 27.-29. september 2007, Odense Congress Center Hvis du har spørgsmål om kurser, temadage og andre arrangementer, er du velkommen til at ringe til DBI s kursusafdeling på telefon 36 34 90 00. Tilmelding kan ske pr. fax 36 34 90 03 eller på vores hjemmeside www.dbi-net.dk, hvor du altid kan se en opdateret kursusoversigt. Nye publikationer Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 I forbindelse med indførelsen af de funktionsbaserede brandkrav i Bygningsreglementet er der opstået et stigende behov for at sammenkoble forskellige typer automatiske brandsikringsanlæg. For bygninger, der opføres med sammenkoblede brandsikringsanlæg, er det en forudsætning, at alle systemerne fungerer korrekt - både som selvstændige anlæg og som samlet funktion. Retningslinie 006 er udarbejdet for at undgå fejl og sikre kvaliteten i øvrigt i forbindelse med etablering af disse anlæg. Varslingsanlæg projektering og installation DBI retningslinie 24 Retningslinien, der angiver mindstekrav til projektering og installation af varslingsanlæg, erstatter Brandteknisk vejledning 24 af oktober 1995. Den nye retningslinie indeholder ændringer på flere principielle områder. Blandt andet skal komponenter, der benyttes i et varslingsanlæg, fremover være CE-mærket. Andre ændringer vedrører krav til systemdele og dokumentation. Desuden behandles bl.a. spørgsmål om automatisk eller manuel varsling og tone- eller talevarsling. Retningslinie 24 gælder for nye anlæg og ændringer af eksisterende anlæg. For bestilling af publikationer kontakt Mariannne Johnsen på telefon 36 34 89 81 eller på mj@dbi-net.dk. 43

Eksempler på optagelsesmuligheder: Adgangskontrol Armaturer & slanger Automatisk rum- og punktslukning Betjenings- & personsluser Brand- & sikkerhedsmateriel Brand- & værdiskabe Brand- & sikkerhedsmateriel Brandalarmsystemer Brandlaboratorier Brandsikring Brandsimulering Brandskabe/vandfyldte slangevinder Brandtrapper Brandventilation Brandvæsenets materiel og udstyr Butikskontrol Detektiver Detektorer, aspiration Detektorer, bevægelse Detektorer, brand Detektorer, linierøg Dørlukningssystemer Edbsikring El- og motorlåse Fjernstyring Forsegling/plomber Forureningsbekæmpelse Fysisk EDB-sikring & -mærkning Førstehjælp Gnistdetektering og -slukning Håndslukkere Identitetssystemer ID-kort Ildslukkere Inspektion Låse- & sikringsbeslag Mekanisk sikring Nødbelysning Nød- & panikbeslag Nøgleskabe & -boxe Nødstrøm Overfaldsalarmer Perimetersikring Porttelefoner Rådgivning Servicering/eftersyn Sikkerhedsbelysning Sikkerhedsløsninger Sikkerhedsskilte Sikringsmærkning Skumudstyr Stationære slukningsanlæg Tekniske alarmer Tryghedsalarmer/ nødkaldeanlæg TV-overvågning Tyverialarmer Tågesikring Uddannelse Vagt/Alarmpatruljer Vagtcentraler Vagtregistrerings-systemer Varesikring Varslingsanlæg Værditransport Åndedrætsbeskyttelse Adgangskontrol ABA - ADK - AIA - ITV Brand- & sikkerhedsmateriel Brandalarmsystemer www.schneider-electric.dk Formervangen 34 Tel 43 24 56 00 2600 Glostrup Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk TM TM esmi_visitkortannonce.indd 1 07-02-2007 15:05:42 Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Solar A/S Industrivej Vest 39 DK-6600 Vejen Danmark www.solar.dk Tlf. 7696 1200 Brandalarmsystemer ABA - ADK - AIA - ITV Lindpro a/s Bredskifte Allé 7 8210 Århus V Tlf.: 89 32 99 00 www.lindpro.dk svagstroem@lindpro.dk Automatisk rum- og punktslukning www.schneider-electric.dk Brandlaboratorier TM esmi_visitkortannonce.indd 1 07-02-2007 15:05:42 Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Dansikring Systems A/S, Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. +45 7023 4949 Fax +45 4323 5550 www.dansikringsystems.dk www.securitassystems.com 44

Brandsikring Annons 54x26.qxd 06-03-02 10.28 Sid Brandtrapper Detektorer, brand Stryhn Electric A/S Tel. 3331 1264 www.stryhn.dk Kingosgade 10 1818 Frederiksberg C Brandtrapper Gelændere Tagbroer Facadestiger med rygbøjler R 30 Rugvænget 32 2630 Taastrup Tlf: 43 99 75 55 Fax: 43 99 85 83 weland@weland.dk www.weland.dk ABA - ADK - AIA - ITV www.schneider-electric.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Brandventilation TM esmi_visitkortannonce.indd 1 07-02-2007 15:05:42 Dansikring Systems A/S, Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. +45 7023 4949 Fax +45 4323 5550 www.dansikringsystems.dk www.securitassystems.com ScandiBoard F290 Brandsikring af stål med lette plader Energivej 2, 5492 Vissenbjerg Tlf. +45 76 24 48 00, www.scandisupply.dk Nullifire Brandmaling og Brandtætningsprodukter Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Brandvæsenets materiel og udstyr TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Brandsimulering TM Detektorer, linierøg TM Brandsimulering Sortevej 40 Rosenholm Udviklingspark 8543 Hornslet Telefon 9619 1019 kontakt@abcbrandteknik.dk www.abcbrandteknik.dk Brandskabe/vandfyldte slangevinder Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Detektorer, aspiration TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Dørlukningssystemer Falck Teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tel. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 Email: falckteknik@falck.dk www.falckteknik.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Detektorer, brand Formervangen 34 Tel 43 24 56 00 2600 Glostrup Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Formervangen 34 Tel 43 24 56 00 2600 Glostrup Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk 45

Gnistdetektering og -slukning Nød- & panikbeslag Servicering/eftersyn TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Ruko A/S Marielundvej 20 2730 Herlev 4454 4454 Dansikring Systems A/S, Sydvestvej 98, 2600 Glostrup Tlf. +45 7023 4949 Fax +45 4323 5550 www.dansikringsystems.dk www.securitassystems.com Ildslukkere Nøgleskabe & -boxe Falck Teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tel. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 Email: falckteknik@falck.dk www.falckteknik.dk TM Falck Teknik Meterbuen 14-16 2740 Skovlunde Tel. 44 92 33 44 Fax 44 84 89 98 Email: falckteknik@falck.dk www.falckteknik.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Nødstrøm Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Sikkerhedsbelysning Inspektion DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tel. 3634 9000 Fax 3634 9001 www.dbi-net.dk dbi@dbi-net.dk Låse & sikringsbeslag ATEK Teknik a/s Lykkegårdsvej 3 DK-4000 Roskilde atek@atek.dk www.atek.dk Rådgivning Totalløsning -aldrig mere strømsvigt Telefon: +45 44 92 44 00 Fax: +45 44 92 44 22 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tel. 3634 9000 Fax 3634 9001 www.dbi-net.dk dbi@dbi-net.dk SafeExIT A/S Herstedøstervej 19 2600 Glostrup www.safeexit.dk Tlf: +45 4345 5010 Fax: +45 4345 5011 Sikkerhedsløsninger Robert Bosch A/S, Security Systems Telegrafvej 1, 2750 Ballerup Tlf. 44 89 86 20. Fax. 44 89 86 30 www.boschsecurity.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Sikkerhedsskilte MÆRKNING OG SKILTNING Sdr. Ringvej 39, 2605 Brøndby Tel. 36 77 06 77, Fax 36 77 07 66 eck@eck.dk, www.eck.dk 46

Sikkerhedsskilte Uddannelse Varslingsanlæg TM DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Jernholmen 12 2650 Hvidovre Tel. 3634 9000 Fax 3634 9001 www.dbi-net.dk dbi@dbi-net.dk TM Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk TV-overvågning Rønsdam 10 DK-6400 Sønderborg Tel. +45 7013 5200 Fax +45 7348 5205 www.lotek.dk info@lotek.dk Solar A/S Industrivej Vest 39 DK-6600 Vejen Danmark www.solar.dk Tlf. 7696 1200 Vagtcentraler Tyverialarmer ABA - ADK - AIA - ITV Vandtårnsvej 87 2862 Søborg 3966 3131 salg@ihm.dk www.ihm.dk www.schneider-electric.dk Vagtregistreringssystemer esmi_visitkortannonce.indd 1 07-02-2007 15:05:42 Solar A/S Industrivej Vest 39 DK-6600 Vejen Danmark www.solar.dk Tlf. 7696 1200 Formervangen 34 Tel 43 24 56 00 2600 Glostrup Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk Tågesikring Varslingsanlæg Formervangen 34 Tel 43 24 56 00 2600 Glostrup Fax 43 24 56 01 info@adi-alarmsystem.dk www.adi-alarmsystem.dk ABA - ADK - AIA - ITV www.schneider-electric.dk Vil du vide mere om annoncering i Leverandørregistret, så ring til Jesper Høngaard 43 24 26 07 esmi_visitkortannonce.indd 1 07-02-2007 15:05:42 47