Billederne stammer fra fem kunstplakater, der kan købes hos Kirkens Korshær i Aarhus. Alt overskud fra salget går til Kirkens Korshærs arbejde i Aarhus. Fotos: Mette Thorsen. Layout: Pia Darfelt Tryk: Børge Møllers Grafiske Hus Kirkens Kirkens Korshær Korshær i i Aarhus Århus Kirkens Korshær i Aarhus
Kirkens Korshær i Aarhus side 05 Nørre Allé 25 side 07 Døgnvarmestuen side 09 Kirkens Korshærs rådgivning side 10 Arbejdsfællesskab side 12 Systuen Nål & Tråd side 13 Fredagsfamilien side 14 Onsdagsfællesskabet side 15 Arresthusbesøg side 16 Ferielejre side 17 Korshærspræsten side 19 Fællesgården i Trige side 20 Tre Ege side 23 Tre Ege - hjælp til selvhjælp side 24 Bliv frivillig side 27 Genbrug side 29 Støt vores arbejde side 30 Kontakt side 31
Kirkens Korshær i Aarhus Nærhed varme omsorg Kirkens Korshær er en social og folkekirkelig hjælpeorganisation, der siden 1912 har haft sit virkeområde blandt samfundets marginaliserede og udstødte mennesker: Ensomme, hjemløse, psykisk syge og misbrugere. I Aarhus finder du Kirkens Korshær i Nørre Allé 25, hvor vi har en døgnvarmestue. Huset danner også rammen om andre sociale indsatser for udsatte medmennesker. Hver uge har vi arrangementer med samvær og kirkeligt fællesskab på programmet. Her er alle hjerteligt velkomne. I Brabrand har vi Tre Ege, der er et midlertidigt botilbud for hjemløse. Og i Trige har vi det økologiske landbrug, Fællesgården. Desuden driver vi en række genbrugsbutikker rundt omkring i byen. Alt dette og meget andet kan du læse om her. Vores arbejde er primært finansieret af private midler. Herudover har vi et tæt samarbejde med Aarhus Kommune og forskellige offentlige puljer, som finansierer konkrete projekter. Men vi er også afhængige af din hjælp. Læs hvordan du kan være med til at gøre en positiv forskel for marginaliserede medmennesker ved at støtte vores arbejde økonomisk, handle i en af vores genbrugsbutikker eller arbejde som frivillig. Af hjertet tak. 05
Nørre Allé 25 Kirkens Korshærs døgnvarmestue holder til i Nørre Allé 25. Andre steder i huset har vi arbejdsfællesskaber og sociale indsatser for udsatte medmennesker. Det er for eksempel aktiveringsprojekter som genbrugssortering. På adressen har vi også vores administration. Hver uge har vi desuden arrangementer med socialt og kirkeligt fællesskab. Her er der sang, mad og hygge på programmet. Alle er hjerteligt velkomne - også børnefamilier. Vi afholder desuden ferielejre, og i Sct. Pauls Kirke samles vi til korshærsgudstjeneste. Besøg en af Korshærens mange genbrugsbutikker, hvis indtjening bidrager stærkt til vores arbejde.. I over ti år har Kirkens Korshær været min primære omgangskreds. Dette fællesskab, som jeg er en del af, betyder stort set alt for mig. Jeg tror, jeg ville være gået i hundene, hvis det ikke var for Kirkens Korshær. Her er vi sammen på en ordentlig og respektfuld måde. Mand, 46 år og daglig bruger af Kirkens Korshær i Aarhus. Kirkens Korshær: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk 07
Døgnvarmestuen Døgnvarmestuen er et værested og fristed for mennesker - ikke et behandlingssted. Vi har åbent det meste af døgnet alle dage hele året. På døgnvarmestuen kan man få dækket nogle fundamentale behov for varme, mad, bad og hvile. Men vigtigst af alt tilbyder Kirkens Korshær menneskeligt nærvær, fællesskab og samtale. Man kan henvende sig anonymt og uden at blive registreret nogen steder. Alle medarbejdere og frivillige har tavshedspligt. Vi har to soverum og fire enkeltsenge som medarbejderne, i samarbejde med Aarhus Kommune, fordeler efter behov. Kirkens Korshær er ikke som en egentlig familie for mig, men de medarbejdere, frivillige og brugere jeg er sammen med hver dag er mere end venner. Jeg har dybe relationer her. Mand, 57 år og daglig bruger af døgnvarmestuen. Døgnvarmestuen: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Indgang fra Klosterport Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk 09
Kirkens Korshærs rådgivning Rådgivningen har til huse i døgnvarmestuen i Nørre Allé 25. Her tilbydes hjælp til kontakt til læger, sagsbehandlere og andre instanser. Vi er også behjælpelige med økonomisk administration. Vi lægger vægt på at møde den enkelte på en lyttende og nærværende måde, og der er også rum og tid til at samtale om personlige livsforhold. Alle kan henvende sig anonymt, og medarbejderne har tavshedspligt. Da jeg har et misbrug, har jeg brug for at sætte mig selv under en eller anden form for administration: Jeg har valgt at få min pension udbetalt via Kirkens Korshærs rådgivning. Så er der styr på min økonomi, når jeg har betalt udgifterne til min lejlighed. Ellers ville jeg ikke have nogle penge til min hverdag. Det hjælper medarbejderne i Kirkens Korshær i Aarhus mig med. Mand, 57 år og daglig bruger af døgnvarmestuen. 10 Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk Kirkens Korshærs rådgivning: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Åbent: Hverdage kl. 10-12
Systuen Nål & Tråd Arbejdsfællesskab I Nørre Allé 25 findes Kirkens Korshærs arbejdsfællesskaber. De er for frivillige samt for kontanthjælpsmodtagere, der er i vejlednings- og afklaringsforløb. Pladserne her bliver tildelt i et samarbejde med blandt andet Aarhus Kommune. Her er der rum for mennesker med forskellige baggrunde og ressourcer. Vi arbejder med genbrug og andre sociale indsatser: Med vores lastbiler henter vi genbrugseffekter. Vi sorterer tingene og gør dem klar til salg i vores genbrugsbutik i Nørre Allé 25 og i Kirkens Korshærs mange andre genbrugsbutikker i byen. I løbet af dagen er der god tid til fællesskab og et dejligt, gratis måltid mad, den gode snak samt kaffe. Øverst oppe under taget i Nørre Allé 25 finder du Kirkens Korshærs kreative systue Nål & Tråd. Det er et aktiveringssted, hvor frivillige og ansatte skaber gode rammer for medmennesker, som i en periode har brug for at komme i et beskyttet arbejdsfællesskab. Her kan du få din garderobe repareret, omforandret eller fornyet. Medarbejderne er kompetente inden for tekstiler og syning. Nål & Tråd er også en butik, der er et skatkammer for kreative og håndarbejdsinteresserede. Vi sælger strikkepinde og hæklenåle, garn, knapper, metervarer, skind og stofrester. Du finder også knapper, blonder, mellemværk, bånd, nåle og en lang række hobbyting. Hos Nål & Tråd oplever du god service og billige priser. Med dine køb er du med til at støtte Kirkens Korshærs arbejde for udsatte medmennesker. Arbejdsfællesskab: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 Systuen Nål & Tråd: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 og 8620 6434 12 13
Onsdagsfællesskabet Fredagsfamilien Hver anden fredag tilbyder Kirkens Korshær i Nørre Allé 25 et socialt og kirkeligt fællesskab for familier, der har lyst til samvær og venskab med andre familier. Vi serverer aftensmad og så er der sang og hygge på programmet. Konkurrencer, lege, kulturelle oplevelser og udflugter er også en del af det, børn og voksne oplever sammen. Alle er hjerteligt velkomne i fredagsfamilien. I sommerferien er det muligt at tage med fredagsfamilien på en uges ferie i Kirkens Korshærs egen Helligsølejren ved Hurup, Thy. Læs mere om fredagsfamilien på kkaarhus.dk Nørre Allé 25 danner hver onsdag mellem klokken 17-19.30 rammen om vores sociale, kirkelige fællesskab - onsdagsfællesskabet. Her er alle hjerteligt velkomne. Først spiser vi et godt måltid sammen til en billig pris. Derefter er sang, diskussioner og hyggeligt samvær på programmet. Nye venskaber og kontakter på kryds og tværs i byen er ofte sidegevinsten ved at være med. Korshærspræsten, medarbejdere og frivillige er med til at gøre disse onsdagsaftener til en god oplevelse. Onsdagsfællesskabet: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Hver onsdag kl. 17 19.30 Det betyder meget for mig at være frivillig i Kirkens Korshær i Aarhus. Gennem det har jeg fået øjnene op for, at alle mennesker har brug for øjenkontakt. Også de mennesker, der har det svært. Det at være frivillig giver mig også et større perspektiv på mit eget liv, fordi jeg lærer at være mere rummelig. Kvinde, 27 år og frivillig i Kirkens Korshær i Aarhus. 14 Fredagsfamilien: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Hver anden fredag. Læs frivilliges beretninger på kkaarhus.dk 15
Ferielejre Arresthusbesøg En medarbejder fra Kirkens Korshær tilbyder en gang om ugen sit besøg i Aarhus Arrest. Besøget indbefatter samtale og sjælesorg. Medarbejderen har tavshedspligt, og mødes derfor ofte med stor tillid af den indsatte, som ofte gennem lang tid må sidde i en isoleret og usikker situation. Besøget finder sted i enrum. Hvad der tales om bestemmes udelukkende af den indsatte. Kirkens Korshær arrangerer ferielejre for brugere af Kirkens Korshærs mange forskellige tilbud. Ugen er til glæde for dem, der ellers ikke har råd eller overskud til at komme på ferie. Kirkens Korshærs egen Helligsølejren ved Hurup, Thy, danner rammen for dagene. Hvert år afholder vi to ferielejre for mænd, en for kvinder og en for familier med børn. Opholdet bliver for mange et kærkomment afbræk i hverdagen med ro, god mad og fællesskab. Her er også mulighed for nye kontakter og venskaber. Den naturskønne placering giver mulighed for dejlige gåture og udflugter. Derudover er billard, bordtennis, bowling, banko, spil og kreative sysler med til at give sammenhold. Du kan leje Helligsølejren til din organisation, til din familieferie, som lejrskole eller noget helt fjerde. 16 Få information om arresthusbesøg: Kirkens Korshær, Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 og 8620 6436 Få information om ferielejre hos Kirkens Korshær: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 17
Korshærspræsten Korshærspræstens arbejde tager udgangspunkt i Guds ord om, at alle mennesker er lige-værdige, og at alle mennesker er set og elsket af Gud. Det er omdrejningspunktet for de mange aktiviteter, samtaler og kirkelige handlinger, som korshærspræsten står for i Kirkens Korshær. Du kan blandt andet møde korshærspræsten ved kirkelige og sociale fællesskaber i Nørre Allé 25 som onsdagsfællesskabet og til andagter i døgnvarmestuen. Han afholder også korshærsgudstjeneste en gang om måneden i Sct. Pauls Kirke. Korshærspræsten forestår bryllupper og begravelser, yder sjælesorg og kommer på besøg på sygehus og i egen bolig. og sctpauls.dk Korshærspræst: Jørgen Lasgaard, Marselisvej 9, 8000 Aarhus C. Telefon 8611 3339 og 2278 6604. Mail jel@km.dk Du behøver ikke at gå alene med dine problemer. En samtale på telefonen vil mange gange kunne løse op for problemer. Alle kan ringe, og Sct. Nicolai Tjenestens medarbejdere har tavshedspligt. Du kan tale om alt det, du ønsker. Ingen spørger om navn, adresse eller cpr.nr. Sct. Nicolai Tjenesten er en folkekirkelig samtaletjeneste, der samarbejder med Kirkens Korshær. Sct. Nicolai Tjenesten i Aarhus: Telefon 70 120 110 19
Fællesgården i Trige Fællesgården er Kirkens Korshærs tilbud til udsatte medmennesker om et oplevelses- og arbejdsfællesskab i rolige, landlige omgivelser i Trige. Pladserne her bliver tildelt i et samarbejde med blandt andet Aarhus Kommune. På det økologiske landbrug er man selv med til at planlægge og udføre forskelligartede opgaver. Her dyrkes grønsager til madlavningen i Nørre Allé 25. Man kan også deltage i havearbejde, passe høns og gæs eller lave mad. På det store værksted er det muligt at arbejde med træ, metal, syning og kunst. I løbet af dagen er der god tid til samtaler, hygge og kaffe. Der serveres varm mad hver dag til frokost. Hvis man ønsker kørelejlighed til Fællesgården, er man velkommen til at køre med. På hverdage er der afgang kl. 9.00 fra døgnvarmestuen i Nørre Allé 25. Hjemkomst ca. kl. 14.30. Mange bruger Fællesgården som en oase og et springbræt til at komme videre i livet. Her får man nemlig mulighed for at opleve, hvordan livet kan se ud, når man beskæftiger sig med noget, der er meningsfuldt. Man glemmer aldrig den tid, hvor man har oplevet noget, der giver mening. Kvinde, 71 år og bruger af Fællesgården. 20 Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk Fællesgården i Trige: Lergravvej 11, 8380 Trige. Telefon 2566 3523 og 2537 8820
Tre Ege Tre Ege, Kirkens Korshær, er et midlertidigt botilbud for hjemløse. Stedet drives i et samarbejde med Aarhus Kommune. Tre Ege har en række pladser på Forsorg og Natherberg i Brabrand samt pladser på forskellige adresser i byen. De er alle et tilbud til socialt udsatte borgere over 18 år, som ikke har en bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om støtte, omsorg og hjælp til at komme videre med deres mål i livet. Læs mere på treege.dk Via Tre Ege fik jeg hjælp til at få en lejlighed, som jeg er flyttet ind i for nylig. Jeg fik også et lidt større netværk og en større stabilitet i min hverdag. Nu er jeg glad for at være i min egen lejlighed. Her vil jeg gerne blive boende i lang tid. Mand, 56 år og tidligere beboer på Tre Ege. Tre Ege, Kirkens Korshær: Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand. Telefon 8713 2000 Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk og treege.dk 23
Tre Ege - hjælp til selvhjælp Når en hjemløs henvender sig fra gaden til Tre Ege tilbydes han eller hun nogle helt basale ting: Et værelse, bad og mad men også varme og omsorg. Mange kommer fra et utrygt liv med rod og kaos. Den første tid på Tre Ege går derfor med at skabe en tryg, rolig og struktureret hverdag. Herefter bliver den midlertidige periode, hvor den hjemløse bor på Tre Ege, blandt andet brugt på selvhjælpssamtaler. Målet for samtalerne er at finde frem til positive løsninger for fremtiden. Metoden, som Tre Eges medarbejdere har udviklet for selvhjælpssamtalerne, hedder Regnbuemodellen. Læs mere om den og om Tre Ege på treege.dk Medarbejderne på Tre Ege har en meget fin indføling i forhold til, hvad jeg har brug for. Samtidig har de nogle redskaber og netværk, som skal til, for at få ting sat i værk, så der kan ske en positiv udvikling. Medarbejderne tager udgangspunkt i en rummelig og næstekærlig tilgang til beboerne uden at virke omklamrende. Det kan jeg rigtig godt li. Mand, 36 år og tidligere hjemløs. Nu midlertidig beboer på Tre Ege. 24 Læs brugernes beretninger på kkaarhus.dk og treege.dk Tre Ege, Kirkens Korshær: Årslev Møllevej 15, 8220 Brabrand. Telefon 8713 2000
Bliv frivillig Kirkens Korshær i Aarhus bruger frivillige i en række sammenhænge: I genbrugsbutikker, i døgnvarmestuen, til madlavning og i forbindelse med indsamlinger, til kontorarbejde, pr, kommunikation og fundraising. Vi er en organisation i rivende udvikling. Hold derfor øje med alle de muligheder der er, for at være frivillig i Kirkens Korshær. Informationsmøder: Nørre Allé 25, anden sal, 8000 Aarhus C. Torsdag i ulige uger klokken 14.. Det betyder meget for mig at vide, at de penge jeg er med til at tjene ind til Kirkens Korshær i Aarhus bliver brugt lokalt til mennesker, der har det rigtig dårligt. Det er mit bidrag til at gøre en positiv forskel. Personligt har jeg fået et nyt netværk og nye venner ved at arbejde som frivillig - og så har vi det super hyggeligt! Kvinde, 68 år og frivillig i en genbrugsbutik. Kirkens Korshær: Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon 8612 5666 Læs frivilliges beretninger på kkaarhus.dk 27
Genbrug Har du nogle ting, du vil give til Kirkens Korshær, så afhenter vi dem ganske gratis. Vi modtager gerne ting, som vi mener, vi kan give til vores brugere eller sælge i vores genbrugsbutikker: Møbler, antikviteter, bøger, tøj, køkkenting, malerier, med mere. Vi har en lang række genbrugsbutikker, der tjener mange penge til Kirkens Korshær i Aarhus. Se adresser og åbningstider på kkaarhus.dk Genbrug afhentes efter forudgående aftale med Kirkens Korshær på telefon 8612 5666. 29
30 Støt vores arbejde Du kan støtte os økonomisk Du kan give os en gave gennem indbetaling i bank: Registreringsnummer 3627 kontonummer 5011558. Alle bidrag op til 14.500,- kr. pr. år giver fuldt fradrag på årsopgørelsen. Ved oprettelse af et gavebrev er der ingen begrænsninger i skattefradraget. Din virksomhed eller organisation kan støtte os med donationer, gaver og/eller bidrag til brug for arrangementer for brugere, til basarer eller i forbindelse med jul. Du kan også oprette et testamente til Kirkens Korshær i Aarhus og få gratis advokatbistand i forbindelse med udfærdigelsen af testamentet. Du kan blive frivillig Du kan give din tid, din erfaring og din arbejdskraft ved at arbejde som frivillig i en genbrugsbutik eller i døgnvarmestuen. Du kan hjælpe med madlavning og i forbindelse med indsamlinger. Vi har også brug for frivillige til kontorarbejde, pr, kommunikation og fundraising. Du finder en oversigt over mulighederne på kkaarhus.dk Du kan handle i vores genbrugsbutikker Du er altid velkommen til at handle i en af vores mange genbrugsbutikker. Se beliggenhed og åbningstider på kkaarhus.dk Du kan også donere dine genbrugseffekter, købe merchandise (blandt andet Pilgrimssmykker og Kirkens Korshærs kunstplakater) eller booke et foredrag om Kirkens Korshær til din virksomhed eller organisation. Læs hvordan på kkaarhus.dk Kontakt Kirkens Korshær i Aarhus Nørre Allé 25, 8000 Aarhus C. Telefon: 8612 5666 Mail: aarhus@aarhus.kirkenskorshaer.dk Web: kkaarhus.dk 31