Notat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118 Deltagere Dato Ref Maria Kristensen, ansat Kirkens Korshær Natvarmestue Heinz, leder af Dag- og Kirkens Korshær Natvarmestue Annette Christiansen, afdelingsleder Kirkens Korshær Dagvarmestue Lene Hansen, ansat Kirkens korshær Natvarmestue Elin Henriksen, praktikant Kirkens Korshær Natvarmestue Helle Larsen, ansat Kirkens Korshær Natvarmestue Sten Christensen, ansat Kirkens Korshær Natvarmestue Sigrun Münchow, ansat Kirkens Korshær Natvarmestue Carl Kristensen, ansat Kirkens Korshær Natvarmestue Erik Skov-Larsen, afdelingsleder i huset, sørger for drift i Kirkens Korshær Natvarmestue Christina Hansen, processkonsulent Servicestyrelsen Kirkens Korshær Natvarmestue er blevet bevilliget midler til at holde åbent fra i stedet for nuværende

2 Problemstillinger Manglende nat-tilbud Der er mange brugere af natvarmestuen, der ikke har noget sted at være og føler sig ensomme og hvileløse specielt om natten. Projektet skyder på, at 80 % har egen bolig, men ikke magter den om natten. Hvis de ønsker at overnatte på herberg, så kræver det, at de ikke har egen bolig, og derfor kan de ikke overnatte der. Nogle sidder på værtshus til de lukker, men mangler så et sted derefter. Problemet er at der ikke er nogen tilbud om natten. Natvarmestuen bliver tit betegnet som gaden under tag. Side 2 Misbrug og sygdom Der er mange psykisk syge, der mangler et sted om natten. Om dagen kan de bedre flyde ind i billedet. Om natten er byen lukket. Der er ikke tilstrækkelig tilbud om hjælp, og ofte kan systemet ikke magte at hjælpe denne gruppe. Ofte har denne gruppe en dobbeltdiagnose, dvs. psykisk sygdom og misbrug. De mangler et sted at være med det misbrug og/eller psykiske lidelser, som de nu har. De er stigmatiseret pga. adfærd, misbrug m.m, og oplever stigende krav, som de ikke kan magte. Ofte har de et problem med forsørgelse, og det at beholde kontanthjælpen kan være svært i sig selv. Basale behov En problemstilling er, at brugerne af natvarmestuen mangler overblik over egen situation, og evner den ikke. De får derfor ikke opfyldt fysiske og psykiske behov som samvær og noget at sove. Deres liv gør ofte, at de ikke får hvile. Der er nogle basale ting som søvn, mad, drikke, varme, omsorg, snak, bad, vasket tøj, som denne gruppe ikke får opfyldt. De mangler tryghed, da de føler sig jagtet og jaget af myndighederne og miljøet. Ofte søger denne gruppe også tilflugt hos natvarmestuen i weekenden, da de er bange for at få bank i nattelivet. Målgruppe Hjemløse Det er de mest sociale udsatte og truede i Odense, som er målgruppen for natvarmestuen. Ofte er det svage, dem som ikke er godt begavet, og som ikke ved hvad de skal sige. 50 % af brugerne kommer fast. Fast er f.eks. 2-3 måneder, så er der en pause, og så kommer de igen. De har givet fortabt, og vælger det hele fra. Psykisk syge De psykisk syge som benytter natvarmestuen har ofte et misbrug. Generelt for den type af psykisk syge er at de ikke har nogen sygdomserkendelse, hvilket kan skabe problemer i samvær med andre. Misbrug Målgruppen har ofte et misbrug af en eller anden art, alkohol, stoffer m.m. Blandingsmisbrug er kendt. Det medfører tit adfærd, der sætter

3 nogle grænser. Brugerne må ikke drikke og ryge hash på natvarmestuen, men skal aflevere deres ting når de kommer. De må dog gerne gå ud og drikke og tage stoffer og så komme igen. Der er nogle der arbejder, f.eks. en del håndværkere der kommer og bytter kanyler, og tager en sprøjte inden de skal på arbejde. Side 3 Køn Der er flest mænd, der benytter natvarmestuen. Projektet mener, at det til dels skyldes at mænd har meget sværere ved at håndtere ensomhed end kvinder samt at der findes en række andre tilbud til kvinder i byen. De kvinder som benytter natvarmestuen er ofte dem der sidder på værtshus, grønlændere eller psykisk syge. Prostituerede benytter Reden i Odense. Alder Der er flest brugere ml , der benytter natvarmestuen. Der er dog også begyndt at komme mænd i erne samt en del unge. Etniske minoriteter Der er ca. 5 % med anden etnisk oprindelse, og der er grønlændere ikke regnet med. Projektet havde regnet med flere, men det har ligget stabilt i mange år. Det er først når de etniske minoriteter er udstødt af deres netværk, at de kommer. Projektet vil ikke arbejde med: Natvarmestuen vil ikke arbejde med unge, der lige er fyldt 18 og flyttet fra mor og far og synes det er spændende at komme i natvarmestuen. De bliver bedt om at gå et andet sted hen. Der er også enkelte, der kommer af bekvemmelighed, f.eks. en fyr, der bor i Kbh men har fået job i Odense, som benytter stedet til overnatning. I nogle perioder bliver han tolereret og i andre bliver han bedt om at finde et værelse. Natvarmestuen er af den mening, at hvis folk kan holde den psykiske sygdom, misbrug og lugt ud, så har de næsten selv et problem. De andre brugere er så tunge, så hvis de kan holde dem ud, så ligger der tit noget under. I enkelte tilfælde er der grupper, f.eks. udviklingshæmmede som ikke selv kan gennemskue, at de ikke har godt af at være der, og der snakker projektet med dem. Hvis der er brugere der er bedre fungerende, så kan de løfte nogle ting, så generelt er det ikke et problem. Det giver sig selv, hvis man er bedre fungerende, så vil man ikke være på natvarmestuen. Principper for natvarmestuens arbejde:

4 Natvarmestuen er åbne når folk kommer, og møder brugeren som han/ hun er. Der er få krav og deres arbejde bygger på gensidig respekt. Der er anonymitet og kontakten sker på brugerens præmisser. I natvarmestuen er der en rummelighed, dog skal der være anstændig opførsel. Side 4 Forandringsteori Aktiviteter Resultater Virkninger på mellemlang sigt Virkninger på lang sigt Tid og samtaler med brugeren: Hverdag Rådgivning/vejledning Brugeren føler sig set Har tillid til medarbejderen Tager imod tilbud om hjælp Undgår en forværring af situationen Aktivitet med brugeren Har relationer til medarbejderne Problemer bliver håndteret tidligere Får styr på konkrete problemer Øget selvværd Tilbud: Sove Ro Mad Bad Tøj Mindre misbrug Mere ro Mindre stress Mindre kaos Bedre sundhed dækket basale behov Bedre liv Øgede handlemuligheder Sender videre til samarbejdsp artner, f.eks. Dannesbo Social træning Kortere tid på gaden Mulighed for samhørighed Får en bedre døgnrytme Øget tryghed i hverdagen Bedre rustet/mere overskud til at klare dagen Bedre i stand til at tage ansvar for eget liv Tættere på et tåleligt liv for den enkelte

5 Forklaring af forandringsteori Overordnet set er natvarmestuens målgruppe meget langt fra Fælles Ansvars II s overordnede mål om at komme tættere på arbejdsmarkedet. Projektet opstillede derfor langsigtede virkninger, der virkede mere realistiske i forhold til den målgruppe, der benytter stedet. Side 5 Den første langsigtede virkning: Undgå en forværring af situation beskriver, hvordan succes ikke altid måles i progression, men at succes for denne gruppe af borgere i højere grad kan være at stoppe eller undgå en forværring af den sociale deroute. Den anden langsigtede virkning: Øget selvværd bygger på antagelsen, at når brugerne får bedre relationer til medarbejderne og måske endda håndteret nogle problemer, så vil de få det bedre med dem selv. Den tredje langsigtede virkning: Bedre liv er et udtryk for, at når brugeren får opfyldt basale psykiske og fysiske behov, så vil det skabe en bedre livskvalitet. Den fjerde langsigtede virkning: Øgede handlemuligheder bygger på antagelsen, at når brugerne får deres basale behov opfyldt og bedre styr på misbrug, så vil de opnå en større forståelse for hvilke handlemuligheder de har og at de kan handle. Den sjette langsigtede virkning: Tættere på et tåleligt liv for den enkelte skal ses i forlængelse af den femte virkning og bygger på antagelsen at målsætningen ikke nødvendigvis er at brugeren skal rykke sig nærmere det normale men snarere et tåleligt liv med udgangspunkt i den enkelte. Virkninger på mellemlang sigt Får at opnå virkningerne på mellemlang sigt, er det vigtigt at brugeren opnår en tillidsrelation til medarbejderne, hvilket vil muliggøre at problemer bliver håndteret tidligere og brugeren kan tage imod tilbud om hjælp. Derudover skal brugeren opleve mindre stress og kaos og få en bedre sundhed ved at få dækket basale fysiske og psykiske behov. De skal opleve øget tryghed og en bedre døgnrytme, som skal give dem overskud, gøre dem bedre i stand til at klare dagen og tage ansvar for deres liv. Resultater Forudsætningerne for virkningerne på mellemlang sigt er, at brugeren skal føle sig set og indgå i relationer med medarbejderne. Et resultat af natvarmestuens aktiviteter kan være mindre misbrug og mere ro, som vil give kortere tid på gaden. Ved at indgå i relationer både med medarbejdere og andre brugere af natvarmestuen, så vil brugeren opleve større social samhørighed.

6 Aktiviteter Når brugeren henvender sig, så skal de opleve at der er mulighed for tid og samtale. Det kan både være om hverdagsting eller om emner af mere rådgivningsmæssig karakter. Nogle gange modtager brugerne breve fra myndigheder, som de har svært ved at forstå, og her giver natvarmestuen mulighed for at hjælpe. Aktiviteter kan også være af mere social karakter som at spille et spil eller se en video. Natvarmestuen tilbyder brugeren aktiviteter som søvn, ro, mad, bad og tøj, dvs. opfyldelse af basale behov. Hvis brugeren har problemer som andre myndigheder skal tage vare om, så sender natvarmestuen brugeren videre i en taxa, f.eks. til Dannesbo. Da der ofte er op til 25 personer i natvarmestuen, så foregår der også en del social træning, da alle skal kunne finde ud af at fungere i stuen sammen. Side 6