HånDBOG. Håndbog om BPA-ordningen. i henhold til Servicelovens 96

HånDBOG Håndbog om BPA-ordningen i henhold til Servicelovens 96

Titel: Håndbog om BPA-ordningen i henhold til Servicelovens 96 Udarbejdelse: Social & Handicap, Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Foto: Donna Schnell

Håndbog om BPA-ordningen i henhold til Servicelovens 96 Forord... 5 Kort og godt om BPA... 6 1. Baggrund og formål... 6 2. Overgang fra hjælperordning til BPA-ordning... 6 Generelle forhold i en BPA-ordning... 7 3. Arbejdsleder... 7 4. Arbejdsgiver... 7 5. Kurser og rådgivning... 8 6. Beskrivelse af dig... 8 7. Handicaphjælperens opgaver... 9 8. Udmåling og/eller ændring af din bevilling... 9 9. Kombination af hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje)... 9 10. Revurdering af dit hjælpebehov... 10 11. Tilsyn... 10 12. Hvis du også har bistands- eller plejetillæg... 10 13. Invaliditetsydelse... 11 14. Forsikringer... 11 Ansættelse af handicaphjælpere... 12 15. Hvordan finder jeg nye hjælpere... 12 16. Ansættelsessamtale... 12 17. Tavshedspligt... 13 18. Ansættelseskontrakt m.v.... 13 19. Nøgleerklæring... 13 20. Vagtplaner... 13 Dine valgmuligheder... 14 21. Valgmuligheder i din BPA-ordning... 14 22. Aftale om overgivelse af arbejdsgiveransvar... 14 Løn, tillæg m.v.... 16 23. Løntakster for dine hjælpere... 16 24. Timesatser og tillæg (2009)... 17 25. Lønudbetaling... 17 26. Vejledning i at udfylde månedsrapporter... 18 27. Sygedagpenge... 20 28. Fravær med fuld løn... 20 29. Barselsorlov... 21 30. Refusion af sygefravær og barsel... 21

Andre forhold... 22 31. Flytning til en anden kommune... 22 32. Frakendelse af BPA-ordning... 22 33. Tilskud til udgifter ved BPA-ordning... 22 34. BPA-ordning og ophold i udlandet... 23 35. Merudgifter i henhold til Servicelovens 100... 23 36. Boligstøtte... 23 37. Personlig assistance på arbejdsmarkedet... 24 38. Ventilatørbistand... 24 Arbejdsmiljø... 25 39. Arbejdsmiljø... 25 40. Arbejdspladsvurdering, APV... 26 41. Arbejdsskader... 27 42. Oplæring af og kurser for handicaphjælpere... 27 43. Medarbejderudviklingssamtaler, MUS... 28 Bilag... 29 Skema til brug for MUS-samtale... 30 4

Forord Denne håndbog er tænkt som en hjælp til dig, der har fået bevilliget en BPA-ordning i henhold til Servicelovens 96. BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Håndbogen retter sig specifikt mod 96 i Serviceloven, og ikke 95. Håndbogen tager udgangspunkt i tiden efter du er bevilliget 96 ordningen, og hvor BPA-ordningen udgør en del af din hverdag. Håndbogen vil således ikke komme nærmere ind på processen omkring ansøgning og bevilling af din BPA-ordning. Når du ansøger om BPA-ordning, vil du dog få håndbogen udleveret, fordi den giver et billede af mange af de elementer, som en BPA-ordning indeholder, og du vil få nemmere ved at vurdere, om en BPA-ordning er noget for dig. Det er velkendt, at der melder sig mange tanker og spørgsmål, når man har en BPA-ordning. Vi håber, at du vil kunne få svar på nogle af dine spørgsmål i denne håndbog, men den kan på ingen måde være udtømmende. Der vil sandsynligvis være mange spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her. Du kan altid kontakte den sagsbehandler, som har bevilliget din BPA-ordning, og få hjælp og vejledning. Vi vil gerne takke Catrine, som har gennemlæst håndbogen inden udgivelsen og bidraget med mange gode kommentarer og tilføjelser. Vi vil også gerne takke Mikkel og Jette, som meget velvilligt har ladet sig fotografere til håndbogen. Kirsten Dennig og Pernille Bennike Social & Handicap Januar 2010 5

Kort og godt om BPA 1. Baggrund og formål Den 1. januar 2009 blev hjælpeordningen erstattet af BPA. BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance. Den nye betegnelser sætter fokus på og præciserer din medbestemmelse i ordningen. Det overordnede formål med reglerne om BPA er at skabe grundlag for fleksible ordninger. Du, som kan og ønsker at modtage tilskud til selv at ansætte handicaphjælpere, får tilbudt en ordning, der tager udgangspunkt i din medbestemmelse. Ordningen kan tilpasses dine ønsker og behov, så du, trods omfattende funktionsnedsættelser, har mulighed for at få eller opretholde et selvstændigt liv, med mulighed for deltagelse i samfundet på lige vilkår med alle andre borgere. 2. Overgang fra hjælperordning til BPA-ordning Benævnelsen BPA-ordning har været gældende siden den 1. januar 2009. Hvis du igennem flere år har haft hjælpeordning, fortsætter denne uændret med mindre du selv ønsker at overgive dit arbejdsgiveransvar til anden part. Din tidligere hjælpeordning hedder nu BPA-ordning. Du kan kontakte din sagsbehandler, hvis du har et ønske om at overgive dit arbejdsgiveransvar eller ønsker råd og vejledning. Formålet er også at skabe mulighed for sammenhængende og helhedsorienteret hjælp til dig, som har et omfattende hjælpebehov. Kravet i den tidligere bestemmelse om at du skal have, eller har et ønske om et aktivitetsniveau, er bortfaldet til fordel for den mere helhedsorienterede løsning. En anden væsentlig ændring er, at du nu har mulighed for at afgive dit arbejdsgiveransvar til en anden part, og herved blive aflastet for en lang række administrative opgaver i ansættelsesretlig forstand. 6

Generelle forhold i en BPA-ordning 3. Arbejdsleder Det er en betingelse for at få bevilliget en BPAordning, at du kan bestride rollen som arbejdsleder. Ved arbejdsleder forstås som udgangspunkt, at du skal være i stand til at tilrettelægge hjælpen og fungere som dine handicaphjælpers daglige leder. Det betyder, at du skal: Varetage arbejdsplanlægning (vagtplaner) sammen med og for dine hjælpere Udarbejde jobbeskrivelser og jobopslag/ annoncer Udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler Varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne Afholde medarbejdsudviklingssamtaler, MUS-samtaler. Du har mulighed for at komme på kursus, så du har de bedste forudsætninger for at kunne bestride rollen som arbejdsleder. 4. Arbejdsgiver Som udgangspunkt indebærer rollen som arbejdsgiver ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver (arbejdsretlige), der er forbundet med at have en BPA-ordning. Det betyder, at du skal: Ansætte og afskedige hjælpere Udarbejde ansættelsesbeviser til hjælperne Udbetale løn (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Indberette skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP (opgaven kan varetages af kommunen eller af en privat virksomhed) Gennemføre af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger Gennemføre arbejdspladsvurdering (APV) i nogle tilfælde, er det kommunen, som skal foretage den. Tal med din sagsbehandler om, hvor denne forpligtigelse ligger i din BPA-ordning. 7

5. Kurser og rådgivning Servicestyrelsen udbyder en række kurser, som har til formål at klæde dig på til rollen som arbejdsleder. Kurserne er gratis, og der skal kun betales for udgiften til transport, som Gentofte Kommune dækker. Du skal henvende dig til din sagsbehandler, så får du dækket det beløb, som du har lagt ud. Dækning af transportudgift forudsætter, at du benytter den billigste transportform. Se venligst på Servicestyrelsens hjemmeside for mere info og evt. tilmelding: www.servicestyrelsen.dk. Som et 2-årigt forsøg, har Indenrigs- og Socialministeriet etableret en rådgivningsfunktion i perioden 2009-2011, for borgere med BPAordning. Her vil der være mulighed for, at få svar på de juridiske spørgsmål, som knytter sig til arbejdsgiverrollen. Her tænkes fx på regler for ansættelsesbeviser, arbejdsmiljø, ferielovgivning m.v. Du kan kontakte rådgivningsfunktionen på www.bpa-arbejdsgiver.dk. Husk, at hvis du ikke har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part, kan du også hente råd og vejledning om de arbejdsretslige regler i personaleafdelingen i Gentofte Kommune. Herudover kan der også findes hjælp i funktionærloven. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til privat virksomhed: Så er det den pågældende private virksomhed, som skal rådgive og vejlede dig om de arbejdsretslige spørgsmål. Hvis du er i tvivl om, hvem der kan besvare dine spørgsmål, kan du altid henvende dig enten til den private virksomhed eller til din sagsbehandler. 6. Beskrivelse af dig BPA-ordningen er tænkt til dig, som har et massivt og sammensat hjælpebehov. Din funktionsnedsættelse skal være varig og betydelig nedsat. Der er intet krav om, at der skal være tale om en bestemt funktionsnedsættelse. Din funktionsnedsættelse kan fx være af fysisk karakter, hjerneskade eller kognitive vanskeligheder. Dog skal du, uanset graden af din funktionsnedsættelse, kunne varetage rollen som arbejdsleder. Du er i høj grad afhængig af andres hjælp og kan befinde dig i hjælpeløse situationer uden hjælp. Det kan være vigtigt for dig, at hjælpen gives på forskellige tidspunkter af døgnet, fx i tilfælde af, at du har familie, børn og/eller arbejde. Hvis du har ansvaret for mindre børn, som du bor sammen med, kunne en BPA-ordning også være en mulighed for dig. Måske er det også nødvendigt med et helt specielt kendskab til dig og/eller dine hjælpemidler. Forinden bevilling af BPA, er der foretaget en helhedsvurdering af dine hjælpebehov. Det tidligere krav om, at du skal have et højt aktivitetsniveau eller have et ønske om et, er bortfaldet den 1. januar 2009. Det er heller ikke sikkert, at du har behov for hjælp i alle døgnets timer. Der er ingen nedre grænse for antal timer med hjælp, man skal have for at få en BPA-ordning. Det er også i orden, hvis du er i stand til at klare nogle opgaver selv, fx noget af den personlige pleje. Du behøver ikke at skulle have hjælp til både personlig pleje, ledsagelse eller overvågning for at opfylde betingelserne. Samlet set skal du dog have et omfattende behov for hjælp. 8

Det afgørende er, at du får mulighed for at leve et så frit og selvstændigt liv som muligt, og din hjælp tilrettelægges på en sammenhængende måde. Det, at have en BPA, er på nogle områder blevet lettere, fordi du ikke behøver at være arbejdsgiver. Du kan afgive dette ansvar til anden part, for herved bedre at kunne koncentrere dig om andre ting, som er vigtige for dig. 7. Handicaphjælperens opgaver Det er dine handicaphjælperes opgave, at få din hverdag til at fungere. Det er både de praktiske opgaver, men også de opgaver, som vedrører personlig pleje. Formelt er der ingen begrænsninger i deres opgaver. Dine handicaphjælpere skal dog ikke foretage større opgaver som fx hovedrengøring, hækklipning, malerarbejde eller andre større vedligeholdelsesopgaver. Tal med din sagsbehandler, om det er muligt at søge om tilskud til nogle af de nævnte opgaver over Servicelovens 100. Det er muligt for dig at bede din handicaphjælper om fx at rydde sne og salte, men det forudsætter, at det fortsat er muligt for din handicaphjælper at tage sig af de primære opgaver, som fx overvågning, og du skal kunne tilkalde din hjælper. Dog skal du være opmærksom på arbejdsmiljøet og sikring af handicaphjælperne. Da dine handicaphjælpere skal fungere som dine arme og ben, skal de som udgangspunkt udføre de opgaver, som du ønsker at få udført, og som du selv ville have kunne have udført uden dit handicap. 8. Udmåling og/eller ændring af din bevilling Din bevilling er fremkommet ved, at der forinden er foretaget et hjemmebesøg hos dig, hvor du i tæt samarbejde med din sagsbehandler har tilrettelagt den hjælp, som netop du har brug for. Der er foretaget en individuel helhedsvurdering af dit hjælpebehov. Denne håndbog kommer som tidligere nævnt ikke ind på denne proces før og omkring bevilling. Det kan ske, at du har behov for at ændre i din bevilling. Årsagen til dette kan være, at du måske er blevet dårligere og har behov for mere hjælp. Det kan også være, at du modsat har behov for nogle flere timer, hvor du er alene. Du skal kontakte din sagsbehandler, som sammen med dig, vil se på dit ændrede behov og vurdere, hvilke betydning det har for din bevilling. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Selvom du ikke selv er arbejdsgiver, så skal du altid kontakte din sagsbehandler. Det er sagsbehandleren, som er den bevilligende myndighed, og den eneste, som kan ændre i din bevilling. Hvis din bevilling herefter ændres, så er det dit ansvar at meddele det til den part, som har overtaget dit arbejdsgiveransvar. 9. Kombination af hjælp efter anden lovgivning (hjemmepleje) Som udgangspunkt skal dit behov for personlig og praktisk hjælp være dækket af din BPAordning. Dog er der er intet til hinder for, at du fx får et besøg om aftenen/natten af en medarbejder fra hjemmeplejen. Det kan være, at du gerne vil være lidt alene uden hjælpere i natte- 9

timerne, men gerne vil have et kort besøg eller dele af den personlige pleje varetaget af hjemmeplejen. I tilfælde af, at hjælpen ydes herfra, så sker det i henhold til Servicelovens 83. Kontakt din sagsbehandler, hvis du ønsker dette. Sagsbehandleren vil sørge for, i samarbejde med Visitationen i Pleje & Sundhed, at der bliver foretaget en vurdering af dit behov og den nødvendige hjælp bliver iværksat. 10. Revurdering af dit hjælpebehov Sagsbehandleren aftaler med dig, hvordan du får den hjælp, som du har brug for. Tidligere var det normalt, at sagsbehandleren foretog et hjemmebesøg hvert år, men det er nu ændret til, at hyppigheden aftales med dig. Hvis din BPA-ordning har fungeret på en god og stabil måde i flere år, kan revurderingen fx klares ved en telefonsamtale en gang om året. Modsat kan der være behov for hyppigere revurdering, hvis du er ny opstartet i BPA-ordningen eller hvis din lidelse er progredierende (fremadskridende) og dit hjælpebehov ændrer sig. Din bevilling kan dog altid revurderes, hvis der er behov for det, og uanset, hvad du har aftalt med din sagsbehandler. Du kan til enhver tid tage kontakt til din sagsbehandler, hvis du har behov for en revurdering af dit hjælpebehov før den aftalte tid. Vær opmærksom på, at ovenstående kun vedrører din bevilling. Der er også et tilsyn, som skal foretages af kommunen en gang årligt. Det er beskrevet under Tilsyn. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: I tilfælde af, at du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part, er det fortsat din sagsbehandler, som skal sikre, at din bevilling dækker dit behov. Det er sagsbehandleren, som du skal kontakte, hvis du ønsker at få revurderet dit hjælpebehov før aftalt tid. 11. Tilsyn Tilsynet har et andet formål end revurdering af dit hjælpebehov, der udelukkende handler om din bevilling. Tilsynet er mere overordnet og sagsbehandleren vurderer hele den samlede BPA-ordning. Formålet med tilsynet er at vurdere, måden hvorpå de forskellige opgaver løses. Det gælder måden du tilrettelægger dine handicaphjælperes opgaver, men også hvordan dine hjælpere løser de pågældende opgaver. Din evne som arbejdsleder skal også vurderes. Det skal vurderes, hvordan du i praksis fungerer som arbejdsleder. Dette gøres ved, at du og sagsbehandleren tager en snak om hele din BPA-ordning, og hvordan du oplever det at have en BPA-ordning i det hele taget. Under tilsynet vil sagsbehandleren også se på, hvornår du sidst har foretaget en arbejdspladsvurdering (APV) og gennemført MUS-samtaler. 12. Hvis du også har bistandseller plejetillæg Når du har en BPA-ordning, er det meget almindeligt, at du i forvejen er tilkendt enten bistandseller plejetillæg. 10

Som udgangspunkt bør din BPA-ordning dække alle dine behov for pleje og omsorg. Bistandseller plejetillægget blev ligeledes tilkendt dig med det formål at dække dine behov for pleje og omsorg. Ved bevilling af BPA-ordning skal det vurderes i hvor høj grad, du helt eller delvist kan beholde dit bistands- eller plejetillæg, eller om det helt skal frakendes. Hensigten er at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation for det samme behov. Nogle borgere kan beholde deres bistandseller plejetillæg under forudsætning af, at de fx selv afholder udgifter til handicaphjælperne ved ledsag-else udenfor hjemmet eller andre udefinerbare udgifter. Du skal tale med din sagsbehandler, da det er meget individuelt, hvilken afgørelse, der skal træffes i forhold til dit bistands- eller plejetillæg. Evt. rejseforsikring, hvis du tager din BPAordning med uden for Danmark. Det er normalt ikke muligt at forsikre sig mod skader, som hjælperen forvolder på dine ting i hjemmet. Forsikringen dækker kun, hvis hjælperen kommer til at ødelægge ting udenfor dit hjem, fx når hjælperen er ude og handle for dig. Nogle enkelte forsikringsselskaber tilbyder et tillæg til din almindelige indboforsikring. Forsikringen dækker køkkenservice, ikke pyntegenstande. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til fx en forening, så er foreningen ansvarlig for, at de lovpligtige forsikringer bliver tegnet. Kommunen dækker udgiften til forsikringerne. 13. Invaliditetsydelse Hvis du har fået tilkendt invaliditetsydelse, kan du beholde det samtidig med din BPA-ordning. Der må ikke modregnes i denne ydelse. 14. Forsikringer Som arbejdsgiver er du forpligtiget til at tegne forskellige forsikringer. Udgiften til forsikringer dækker Gentofte Kommune. Du skal selv sørge for at tage kontakt til et forsikringsselskab og du bestemmer selv, hvilket selskab det skal være. Du skal tegne følgende forsikringer: Arbejdsskadeforsikring Erhvervsansvarsforsikring 11

Ansættelse af handicaphjælpere 15. Hvordan finder jeg nye hjælpere De meste almindelige måder at finde nye hjælpere på, er igennem: Personligt netværk Forskellige organisationer, som tilbyder at varetage BPA-ordninger. Det er bl.a. LOB- PA på www.lobpa.dk eller Bruger-Hjælper Formidlingen på www.formidlingen.dk. Du kan finde flere udbydere på internettet. Du kan også annoncere i aviser på nettet, eller hænge opslag op på fx uddannelsesinstitutioner. Mange har gode erfaringer med at finde nye hjælpere ved at annoncere i bl.a. gratisaviserne. Der findes også forskellige jobbanker på internettet, fx www.forum.dk. Din sagsbehandler kan også være behjælpelig, hvis du har behov for det, særligt i forbindelse med opstart af nye BPA-ordninger. Det er herefter hensigten, at du fremover selv skal sørge for at annoncere m.v. Du vil få dækket udgifterne til annoncering i rimeligt omfang. Vær opmærksom på, at du skal du kontakte din sagsbehandler, inden du fx overvejer at annoncere i et dyrt medie. Det er Gentofte Kommune, som fastlægger et niveau for annonceudgifter. 16. Ansættelsessamtale Når du har fundet ansøgere til din ledige stilling, kan du indkalde dem til samtale pr. brev eller e-mail. Du kan også ringe og indkalde til samtale. Fordelen ved at ringe er, at du kan danne dig et indtryk af ansøgeren. Ideer til emner under ansættelsessamtalen: Fortæl, hvad en BPA-ordning indeholder. Du kan tage udgangspunkt i din hverdag. Fortæl lidt om dig selv, dine interesser, evt. om din familie og netværk, evt. om dit arbejde, dit hjælpebehov og naturligvis om dit handicap. Det er en god ide at fortælle, 12

hvis din lidelse/handicap er progredierende (fremadskridende). Få ansøgeren til at fortælle lidt om sig selv, herunder hvad ansøgeren er god og mindre god til. Det kan hjælpe dig til at vurdere, om ansøgeren passer ind i din hjælpergruppe. Tal om gensidige forventninger til jobbet, herunder årsagen til, at ansøgeren søger jobbet. Hvilken rolle, skal hjælperen have i dit liv. Ønsker du fx en ven, en usynlig hjælper eller nogen midt i mellem? Det er vigtigt, at du gør dig disse overvejelser inden samtalen og fortælle det til ansøgeren, så der efterfølgende ikke opstår misforståelser. Tidshorisont. Har ansøgeren planer om kortvarig eller langvarig ansættelse. Det tager lang tid at sætte nye hjælpere ind i arbejdet, så det er ikke uvæsentlig at kende til hjælperens overvejelser. Fortæl om de lidt anderledes arbejdsforhold, der er i et hjem. Bl.a. det at arbejde uden kollegaer, men nævn også fordelen ved at kunne arbejde frit under ansvar. Du skal naturligvis orientere om løn. Husk at orientere om vigtigheden af at møde til tiden. Prøv at fornemme, om der en god kemi imellem jer. Hvis ikke, så skal du ikke gå på kompromis. Ansæt en anden ansøger. 17. Tavshedspligt Under ansættelsessamtalen er det meget vigtigt, at du fortæller din kommende hjælper, at vedkommende altid er underlagt tavshedspligt. Tavshedspligten vedrører dine personlige- og økonomiske forhold, men også oplysninger om din familie- og helbredsforhold Tavshedspligten ophører ikke, selvom hjælperen ikke arbejder for dig. 18. Ansættelseskontrakt m.v. Når du er ved at ansætte en ny hjælper, er det vigtigt at sende en række dokumenter til din sags- behandler, som vil sende dem videre til personaleafdelingen. Det drejer sig om følgende dokumenter: Ansættelseskontrakt. Du må kun benytte en ansættelseskontrakt, som er udarbejdet af Gentofte Kommune. Kontakt din sagsbehandler, som vil sørge for, at du har et antal kontrakter til rådighed. Ansættelseskontrakterne kan fremsendes elektronisk til dig. Skriv gerne hjælperens telefonnummer på kontrakten. Cpr-nr skal naturligvis også fremgå. Alle relevante felter udfyldes. Hvis du har spørgsmål til udfyldelse af ansættelseskontrakten, kan du kontakte personaleafdelingen. Straffeattest. Det er et krav for at blive ansat som handicaphjælper i Gentofte Kommune, at man afleverer en ren straffeattest. Hjælperen skal selv sørge for at indhente attesten på en politistation. Det er nok med en almindelig straffeattest. Det er ikke nødvendigt at aflevere skattekort. Personaleafdelingen, som udbetaler handicaphjælperens løn, har adgang til eskat, med oplysninger om skattekort og trækprocent. 19. Nøgleerklæring Det kan være en fordel, at handicaphjælperen underskriver en nøgleerklæring, for så kan du holde styr på, hvem du har udleveret nøgler til. Husk at få nøglerne retur ved ansættelsens ophør! Der er findes ikke en formular til nøgleerklæringen den udfærdiger du selv. 20. Vagtplaner Du skal lægge en vagtplan, så både du og dine handicaphjælpere ved hvem, der skal være på vagt hvornår. Lav så vidt muligt vagtplanen i samarbejde med dine hjælpere og helst i rigtig god tid. Du kan med fordel lave en rullende vagtplan. 13

Dine valgmuligheder 21. Valgmuligheder i din BPA-ordning Du er selv arbejdsgiver, men Gentofte Kommune står for lønudbetaling. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Dette er nærmere beskrevet under afsnittet om det at være arbejdsgiver. Du er selv arbejdsgiver, men vælger at lade et privat servicefirma stå for lønudbetalingen. Du er fortsat selv arbejdsgiver for dine hjælpere i ansættelsesretlig forstand. Du overgiver dit arbejdsgiveransvar til anden part. I den situation overtager den anden part, fx forening eller nærtstående (ægtefælle, samlever, forældre, søskende eller andre, som har et nært forhold til dig) de opgaver, som er forbundet med at være arbejdsgiver også i ansættelsesretlig forstand. Den næststående person aflønnes ikke for de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver for dig. Du skal dog fortsat være arbejdsleder for dine hjælpere. At være arbejdsleder er nærmere beskrevet under afsnittet Arbejdsleder. 22. Aftale om overgivelse af arbejdsgiveransvar Når du vælger at overgive dit arbejdsgiveransvar til anden part, skal du indgå en aftale med denne part og dig selv. Anden part kan være nærtstående, en forening eller en privat virksomhed. Der er forskellige ting, som denne aftale som minimum bør indeholde: En beskrivelse af de opgaver, som skal udføres hos dig. Hvordan de forskellige opgaver bliver leveret hos dig. Oversigt over hvad det koster, regnskab m.v. Arbejdsgiverens forpligtigelser i forbindelse med fastsættelse af opsigelsesvarsel af aftalen. 14

Hvis du har behov for særlige kvalifikationer hos hjælperne, skal det også fremgå af aftalen. Hvis det er nødvendigt at anskaffe nogle specielle hjælpemidler til hjemmet, så skal det også fremgå af aftalen. Disse hjælpemidler skal være nødvendige for, at arbejdet i dit hjem kan udføres på en forsvarlig måde. Det er vigtigt at understrege, at aftalen er et samarbejde mellem dig og den anden part. Du skal således selv tage kontakt til anden part. Pas godt på din bevilling. Du skal selv sørge for at give den til den anden part, så denne kan se, hvordan din ordning er sammensat med hensyn til fordeling af timer m.v. Brug den sidst gældende bevilling, fx fra sidste opfølgning. Vigtigt: Inden du tager kontakt til en evt. anden part, skal du kende til lønrammen. Du skal tage kontakt til din sagsbehandler, som vil give dig en opdateret og gældende orientering om lønrammen. Det er altid Gentofte Kommune, som fastsætter rammen for størrelsen af løn. Lønrammen kan under ingen omstændigheder fraviges. Du vil måske komme ud for, at en forening er tilknyttet en anden overenskomst, som medfører, at de lønner deres hjælpere en smule højere. Hvis dette er tilfældet, må I prøve at nå til enighed. Husk dog på, at du ikke har mulighed for at bevæge dig udenfor lønrammen. Går du ud over den fastsatte ramme, skal du selv finansiere differencen. Hvis I ikke når til enighed, kan den yderste konsekvens være, at du ikke kan indgå aftale med den pågældende forening. Afregning mellem anden part og Gentofte Kommune går uden om dig. Denne afregning vedrører den rent administrative del af udgiften. Overførslen af tilskuddet sker normalt med en måneds varsel fra udgangen af den måned, hvor aftalen er indgået. Hvis den anden part og du er enige om det, kan overførslen ske senere. 15

Løn, tillæg m.v. 23. Løntakster for dine hjælpere Med virkning fra den 1. juli 2009 er dine handicaphjælperes lønforhold blevet forbedret, hvis de er beskæftiget 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen. Gentofte Kommune har valgt at aflønne handicaphjælpere på to forskellige måder. Aflønning af handicaphjælpere: Grundløn: Trin 11, som pr. 1. oktober 2009 udgør 118,00 kr. i timen. Det er kun handicaphjælpere, som har 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen, der optjener ret til pension og kvalifikationsløn. Kvalifikationsløn: Der ydes et trin efter 3 års beskæftigelse i Gentofte Kommune og yderligere et trin efter 6 års beskæftigelse. Funktionsløn: Der kan ydes funktionsløn for helt særlige opgaver. Pension: Efter 1 års ansættelse ydes der pensionsordning med 12,6 pct., hvoraf egetbidraget udgør 1/3. Aflønning af handicaphjælpere, der har en social- og sundhedshjælperuddannelse: Grundløn: Trin 18, som pr. 1. oktober i 2009 udgør 133,11 kr. i timen. Det er kun handicaphjælpere, som har 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen, der optjener ret til pension og kvalifikationsløn. Kvalifikationsløn: Der ydes et trin efter 4 års kommunal beskæftigelse, og yderligere 7 trin efter 11 års beskæftigelse. Funktionsløn: Der kan ydes funktionsløn for helt særlige opgaver. 16

Pension: Der ydes pensionsordning med 12,6 pct., hvoraf egetbidraget udgør 1/3. Øvrigt sundhedsfagligt personale: Lønvilkårene fastsættes konkret efter en vurdering af behov m.v. I de tilfælde, hvor du har brug for, at du skal have udført en opgave hos dig, som kræver særlig fagkundskab, fx en sygeplejerske, så skal vedkommende, aflønnes efter denne faggruppes gældende overenskomst. 24. Timesatser og tillæg (2009) I skemaet nedenfor er angivet to forskellige aflønningsmetoder. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: I princippet kan anden part samlet set ikke udbetale mere i løn til dine handicaphjælpere, end den lønramme, som Gentofte Kommune har fastsat. Det kan godt tænkes, at anden part muligvis opgør tillæg m.v. på en lidt anden måde, men den samlede udgift til løn må ikke overstige lønrammen. Dine handicaphjælpere, som har arbejdstid på 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen, vil herudover også være omfattet af følgende pr. 1. januar 2010: Løn under sygdom Barns 1. og 2. sygedag Omsorgsdage; to om året for hvert barn til og med det år, hvor barnet fylder 7 år. Personaleafdelingen sørger for indbetaling af ATP samt AER, og din sagsbehandler sørger for indbetaling til barselsfond samt Lønmodtagernes Garantifond. 25. Lønudbetaling Lønperioden går fra den 1. til den sidste dag i måneden. For handicaphjælpere, som overgår til ansættelse efter funktionærlovens bestemmelser, er udbetalingen sidste bankdag i indeværende måned. Månedsrapporter for denne gruppe skal afleveres til din sagsbehandler den 5. i efterfølgende måned, hvor udbetalingen vil ske med udgangen af denne måned. Øvrige handicaphjælpere vil have udbetaling omkring den 15. i den efterfølgende måned af lønperioden. Månedsrapporter for denne gruppe skal afleveres til din sagsbehandler senest den sidste hverdag i indeværende måned. Din sagsbehandler sender månedsrapporterne videre til personaleafdelingen, som sørger for den endelige udbetaling. Timesatser og tillæg (2009) Her gengivet i forhold til de to forskellige aflønningsmetoder ved løntrin 11/18 pr. 1. oktober 2009: Timeløn i tidsrummet kl. 06.00 17.00 118,00 kr./133,11 kr. Aftentillæg i tidsrummet kl. 17.00 23.00 33,04 kr./37,27 kr. Nattillæg i tidsrummet kl. 23.00 06.00 37,17 kr./41,93 kr. Lørdagstillæg i tidsrummet kl. 11.00 24.00 Søndagstillæg i tidsrummet kl. 00.00 24.00 33,04 kr./37,27 kr. 59,00 kr./66,56 kr. VIGTIGT! Husk altid at kontakte din sagsbehandler i forhold til gældende timesatser. Så er du sikker på at være opdateret. 17

Du må kun benytte de månedsrapporter, som du får udleveret af din sagsbehandler. Kontakt din sagsbehandler, hvis du mangler månedsrapporter. Det er hovedreglen, at du skal sende de udfyldte månedsrapporter elektronisk til din sagsbehandler aldrig direkte til personaleafdelingen. Hvis du ikke har adgang til pc, kan du efter aftale med din sagsbehandler aflevere eller sende månedsrapporterne hver måned, så din sagsbehandler har dem i henhold til ovenstående afleveringsfrister. Det er dit ansvar, når du selv er arbejdsgiver, at månedsrapporterne er korrekt udfyldt. Tjek altid månedsrapporterne grundigt inden du afleverer/sender dem til din sagsbehandler. Det er ikke nødvendigt at underskrive månedsrapporterne, hvis du sender dem elektronisk. Hvis du afleverer månedsrapporterne personligt, bedes de være underskrevet af dig og den pågældende handicaphjælper. Hvis de ikke er udfyldt korrekt, kan det medføre, at lønnen ikke udbetales til tiden. Du skal også huske på, at hvis der gentagne gange er fejl i månedsrapporterne, kan det måske skyldes, at du har svært ved at klare rollen som arbejdsleder. Som arbejdsleder har du ansvaret for at give instruktioner m.v. til dine hjælpere. I denne håndbog er der en vejledning i at udfylde månedsrapporter. Du er altid velkommen til at kontakte personaleafdelingen, hvis du har brug for vejledning i at udfylde månedsrapporterne. Husk at meddele alle dine handicaphjælpere, at de fra den 1. januar 2010 skal være tilknyttet e-boks. Lønsedlen overføres direkte til e-boks, og fremsendes ikke med almindelig post. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Du vil altid være arbejdsleder uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar. Det betyder, at du fortsat har ansvaret for at månedsrapporterne er udfyldt korrekt og afleveret til tiden. Du aftaler selv med anden part de nærmere omstændigheder om tidspunkt for aflevering af månedsrapporter m.v. 26. Vejledning i at udfylde månedsrapporter For handicaphjælpere med under 8 timer i gennemsnit om ugen: Fra klokken til klokken: Udfyldes med hele vagtens længde. Tidsrummet skal omfatte både normal timer og sygetimer. Hvis vagten strækker sig over kl. 24.00, skal den opdeles på to datoer. Arbejdstimer: Udfyldes med det antal arbejdstimer, som handicaphjælperen har arbejdet. De eneste tidspunkter, hvor denne kolonne ikke skal udfyldes er, hvor handicaphjælperen er fraværende på grund af sygdom. Aften: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 17.00 og kl. 23.00. Skal ikke udfyldes, hvis handicaphjælperen er syg. Nat: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Skal ikke udfyldes, hvis handicaphjælperen er syg. Lørdag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 11.00 og kl. 24.00. Skal ikke udfyldes, hvis hjælperen er syg. 18

Søndag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 00.00 og kl. 24.00 (hele døgnet). Skal ikke udfyldes, hvis handicaphjælperen er syg. Søgnehelligdag/Specialdag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, jf. nedenstående liste over søgnehelligdage/ specialdage. Skal ikke udfyldes, hvis handicaphjælperen er syg. Husk, at tillæg for søgnehelligdag/specialdag ikke skal udbetales, hvis de falder på en søndag. Så betragtes dagen som søndag. Søgnehelligdage (hele døgnet) er følgende dage: 1. januar Skærtorsdag Langfredag 2. påskedag Store Bededag Kristi Himmelfartsdag 2. pinsedag 1. og 2. juledag. Specialdage er følgende dage: 1. maj: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 00.00 24.00 (hele døgnet) Grundlovsdag: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 12.00 24.00 Juleaftensdag: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 07.00 24.00 Nytårsaftensdag: Normal tjenestedag med aftentillæg fra kl. 16.00. Rådighedstimer: Udgår fra 1. januar 2010. Rådighedstimer udbetales fremover som aktiv timesats. Kun i helt særlige tilfælde kan det komme på tale, at der fortsat udbetales rådig- hedstimer. Tal med din sagsbehandler om det. Sygdom: Timer, hvor handicaphjælperen er syg. De planlagte arbejdstider skrives i kolonnerne fra kl. til kl. og arbejdstimerne skrives i kolonnen sygdom. Der udbetales ingen tillæg for sygetimer. Barselsorlov: Din handicaphjælper skal rekvirere skema i personaleafdelingen. Nærmere information indhentes i personaleafdelingen. For handicaphjælpere med 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen: Planlagt tjeneste: Udfyldes med den aftalte arbejdstid, som dækkes i henhold til beskæftigelsesgraden. Hvis vagten strækker sig over kl. 24.00 skal vagten opdeles på to datoer. Udførte arbejdstimer: Udfyldes med de faktiske udførte arbejdstimer (skal også indeholde sygetimer). Hvis vagten strækker sig over kl. 24.00, skal vagten deles over to datoer. Ekstra timer: Udfyldes med det antal timer, som er forskellen mellem planlagt tjeneste og udførte arbejdstimer. Aften: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 17.00 og kl. 23.00. Nat: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 23.00 og kl. 06.00. Lørdag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 11.00 og kl. 24.00. Søndag: Et tillæg, som handicaphjælperen får 19

udbetalt for de timer, der ligger mellem kl. 00.00 og kl. 24.00 (hele døgnet). Søgnehelligdag/Specialdag: Et tillæg, som handicaphjælperen får udbetalt for de timer, jf. nedenstående liste over søgnehelligdage/ specialdage. Husk, at tillæg for søgnehelligdag/specialdag ikke skal udbetales, hvis de falder på en søndag. Så betragtes dagen som søndag. Søgnehelligdage (hele døgnet) er følgende dage: 1. januar Skærtorsdag Langfredag 2. påskedag Store Bededag Kristi Himmelfartsdag 2. pinsedag 1. og 2. juledag. Specialdage er følgende dage: 1. maj: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 00.00 24.00 (hele døgnet) Grundlovsdag: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 12.00 24.00 Juleaftensdag: Udloddes som en søgnehelligdag fra kl. 07.00 24.00 Nytårsaftensdag: Normal tjenestedag med aftentillæg fra kl. 16.00. Ferie: Udfyld planlagt tjeneste og handicaphjælperens ferietimer skrives i feriekolonnen. 27. Sygedagpenge Sygedagpenge ved beskæftigelse under 8 timer i gennemsnit om ugen: Hvis din handicaphjælper bliver syg, kan der udbetales sygedagpenge, hvis følgende er opfyldt: Handicaphjælpere skal have været ansat hos dig i mindst 13 sammenhængende uger og Have arbejdet hos dig mindst 120 timer inden for de sidste 13 uger. Hvis din handicaphjælper ikke opfylder ovenstående betingelser, skal personaleafdelingen kontaktes for anmodning om dagpenge skema DP 200 A. Der udbetales sygedagpenge for de første 3 uger af handicaphjælperens sygdom. Hvis handicaphjælperen er syg udover 3 uger, skal den pågældende ansøge sin bopælskommune om fortsat udbetaling af sygedagpenge. For at kunne ansøge om sygedagpenge i bopælskommunen, skal handicaphjælperen kontakte personaleafdelingen i Gentofte Kommune og bede om et ansøgningsskema (DP 200A). Skemaet skal udfyldes og sendes til den pågældende handicaphjælper, som herefter påfører sine oplysninger, og sender skemaet til sin bopælskommune. 28. Fravær med fuld løn Fravær med fuld løn ved beskæftigelse med 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen: Sygefravær/omsorgsdage til børn og barns 1. og 2. sygedag: Du skal selv sørge for løbende at indberette fraværet på sygefraværsblanket, som indhentes fra personaleafdelingen. Kan indhentes elektronisk eller den kan sendes til dig. Du skal sende den udfyldte sygefraværsblanket til personaleafdelingen. 20

Hvis du udfylder blanketten elektronisk, kan du sende den til helper@gentofte.dk. I emnefeltet skal du skrive sygefravær, dit eget navn og navnet på din kontaktperson i personaleafdelingen. Din handicaphjælper modtager fuld løn under fraværet. 29. Barselsorlov Hvis en handicaphjælper skal have barselsorlov, skal du sende en kopi af enten vandrejournal, adoptionspapirer eller sygefraværsblanket med faderorlov til personaleafdelingen. Herefter skriver personaleafdelingen et brev til handicaphjælperen om hvornår barslen kan begynde. Personaleafdelingen skal også kontaktes ved nedkomsten. Derefter vil handicaphjælperen få tilsendt et skema til varsling af barselsorlov, som skal sendes retur til personaleafdelingen inden 8 uger efter fødslen. 30. Refusion af sygefravær og barsel Ved beskæftigelse med 8 timer eller mere i gennemsnit om ugen: Sygefravær og barsel indberettes til personaleafdelingen, som efterfølgende registrerer fraværet. Refusion af sygedagpenge og barsel indhentes af Økonomi og Kvalitet i Social & Handicap. 21

Andre forhold 31. Flytning til en anden kommune Hvis du flytter fra Gentofte Kommune, så er du garanteret, at din BPA-ordning fungerer uændret indtil din nye kommune har truffet afgørelse. Denne garanti betyder, at Gentofte Kommune udbetaler løn til dine handicaphjælpere. Din nye kommune skal træffe afgørelse i forhold til din nuværende BPA-ordning. I langt de fleste tilfælde, træffer den nye kommune afgørelse om, at din BPA-ordning fortsætter uændret. Du skal dog være opmærksom på, at der kan være forskel på afgørelser om BPA-ordninger fra kommune til kommune. Den nye kommune er ikke forpligtiget til at træffe samme afgørelse som Gentofte Kommune. 32. Frakendelse af BPA-ordning Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at frakende en BPA-ordning. Det kan være, at du selv har dette ønske, men der kan være andre årsager hertil. Det kan fx være, at du ikke kan være arbejdsleder mere. Frakendelse skal naturligvis ske i tæt samarbejde med dig, og der skal laves en handleplan i forhold til, hvad den videre plan skal være. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Hvis du selv har et ønske om, at din BPA-ordning skal frakendes/stoppes, skal du omgående kontakte din sagsbehandler. 33. Tilskud til udgifter ved BPA-ordning Som udgangspunkt skal du ikke have nogle udgifter i forbindelse med, at du har en BPAordning. Her tænkes på de udgifter, der er ved at have en handicaphjælper i hjemmet. Det kan fx være forbrug af ekstra håndsæbe, kaffe, 22

entrébillet til din hjælper, eller hvis I er på café, udgift til porto m.v. Til dækning af disse udgifter udbetales hver måned 800 kr. Du skal ikke dokumentere dine merudgifter. Det er også uden betydning, om du har hjælp hele døgnet eller mindre. Hvis du oplever at have andre udgifter i forbindelse med din BPA-ordning, kan du kontakte din sagsbehandler for at tale om dine muligheder for at få dækket disse. 34. BPA-ordning og ophold i udlandet Du kan kortvarigt tage din BPA-ordning med til udlandet. Kortvarigt er 14 dage om året. Det vil som regel være tale om ferieophold, men nogle tager også på kurser m.v. Her gælder de 14 dage også. I tilfælde af, at du som studerende vil tage din BPA-ordning med til udlandet skal du kontakte din sagsbehandler. Gentofte Kommunes serviceniveau er, at der vil være mulighed for at tage to hjælpere med under det kortvarige ophold. Det er dog kun udgiften til hjælpernes løn, som dækkes. Hvordan dine hjælpere helt konkret skal aflønnes (aktiv timesats kontra rådighedssats) aftales med din sagsbehandler. Vær opmærksom på, at du som udgangspunkt ikke kan få dækket udgifter til dine hjælperes rejse- og opholdsudgifter. Det er kun i helt specielle tilfælde, at der evt. kan dækkes udgifter til den ekstra hjælper. Uanset om der evt. gives tilskud til rejse- og opholdsudgifter, bevilliger Gentofte Kommune aldrig diæter til hjælperne. Nogle borgere med BPA-ordning har bibeholdt deres tidligere tilkendte bistands- eller plejetillæg under forudsætning af, at de fx selv afholder udgifter til hjælpernes udgifter under ledsagelse m.v. I det tilfælde, vil det fremgå af din bevilling, om du selv skal afholde dine hjælperes rejse- og opholdsudgifter. Det er individuelt, om du har mulighed for dækning af de ovennævnte udgifter. Tal med din sagsbehandler om, hvordan det forholder sig i dit tilfælde. 35. Merudgifter i henhold til Servicelovens 100 Når du har en BPA-ordning, har du adgang til at søge om dækning af nødvendige merudgifter ved dit handicap/sygdom. Du vil være i personkredsen i forhold til at ansøge, fordi du har en varigt fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne. Om dine merudgifter vil udløse et løbende månedligt tilskud, beror på en konkret og individuel ansøgning og efterfølgende vurdering. Kontakt din sagsbehandler for nærmere råd og vejledning. 36. Boligstøtte Når du har en BPA-ordning og bor i lejebolig, kan du ansøge om forøgelse af dit medregnede bruttoetageareal med 10 m 2, og herved evt. modtage mere i månedlig boligstøtte. Du behøver ikke have hjælp i 24 timer i døgnet, for at kunne ansøge om denne forøgelse. Hvis du er svært bevægelseshæmmet vil arealgrænsen herefter maksimalt kunne udgøre 85 m 2. Hvis du ikke er svært bevægelseshæmmet, vil den maksimale arealgrænse udgøre 75 m 2. Du skal kontakte Gentofte Kommune, Boligøkonomi og Folkepension i Kommuneservice for nærmere råd og vejledning og evt. ansøgning. 23

37. Personlig assistance på arbejdsmarkedet Hvis du som BPA-bruger er erhvervsaktiv, kan du få hjælp til de praktiske arbejdsfunktioner. Du kan tage din hjælper med på arbejdet, hvis du har brug for hjælp til fx toiletbesøg, men din hjælper må ikke hjælpe dig med opgaver, som er relateret til din arbejdsfunktion. Dog er det muligt, at det er din daglige hjælper, som varetager begge funktioner, men dette skal først aftales med Jobcenter Gentofte. Det er kommunens jobcenter, som kan iværksætte personlig assistance, og som du skal kontakte for råd og vejledning. 38. Ventilatørbistand En BPA-ordning med ventilatørbistand er sammensat på en noget anderledes måde i forhold til de øvrige BPA-ordninger. Her deles udgiften til din ordning mellem sygehusvæsenet og Gentofte Kommune, oftest med 50 pct. til hver part. Når du får en BPA-ordning med ventilatørbistand betyder det, at du er respiratorbruger. Du har behov for overvågning, da der oftest er tale om særligt apparatur, som kræver et specielt kendskab. Det er sygehusvæsenet, som har ansvar for denne del af hjælpen. Det omfatter ansvaret for selve oplæringen af handicaphjælpere og ansvaret for at føre tilsyn. 24

Arbejdsmiljø 39. Arbejdsmiljø Efter arbejdsmiljøloven har du som arbejdsgiver pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for dine handicaphjælpere. I BPA-ordningen er der også fokus på arbejdsmiljøet. Om du som arbejdsgiver er omfattet af hele arbejdsmiljøloven afhænger af flere ting. Som arbejdsgiver er du omfattet af arbejdsmiljølovens udvidede område, når: Din handicaphjælper udfører opgaver, som normalt udføres i en privat husholdning, fx madlavning, rengøring. Det vil sige, at det alene vedrører arbejdsmiljølovens bestemmelser om arbejdets udførsel, tekniske hjælpemidler m.v. I dette tilfælde, er det ikke nødvendigt, at der laves en arbejdspladsvurdering (APV). Du er fortsat ansvarlig for, at de pågældende opgaver udføres på forsvarlig vis. Dette indbefatter også, at du giver dine handicaphjælpere korrekt instruktion, fx i forbindelse med betjening af hjælpemidler, løft m.v. Gentofte Kommune vil dog være behjælpelig med at tilbyde relevante kurser i fx forflytningsteknik, hvis det er nødvendigt. Som arbejdsgiver er du omfattet af hele arbejdsmiljøloven, når: Din handicaphjælper udfører opgaver af mere medicinsk eller plejende karakter, overvågning, hjælp til bad, betjening af lift, når der i det hele taget er tale om arbejde, som normalt ikke udføres i private husholdninger. Det indebærer også, at du som arbejdsgiver er forpligtiget til at lave en arbejdspladsvurdering (APV), ansvarlig for overholdelse af arbejdstid og arbejdsstedets indretning m.v. I langt de fleste tilfælde vil du være omfattet af hele arbejdsmiljøloven. 25

Reglerne indenfor arbejdsmiljø kan godt være komplicerede. Det er meget vigtigt, når du selv er arbejdsgiver, at du sætter dig grundigt ind i reglerne. Vær især opmærksom på, at du som arbejdsgiver kan blive gjort ansvarlig, hvis en hjælper pådrager sig en arbejdsskade på grund af, at du har givet forkerte instruktioner. Du kan få råd og vejledning i Brancearbejdsmiljørådet www.bar-sosu.dk. Rådet giver oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder på dette område. Du kan også læse meget mere om arbejdsmiljø på www.arbejdsmiljoweb.dk. Herudover har Gentofte Kommune indgået samarbejde med Bedriftssundhedstjenesten Nord (BST Nord). Du kan kontakte BST Nord, hvis du har spørgsmål til arbejdsmiljøloven eller andre forhold, som omhandler arbejdsmiljø. Helt konkret kan BST Nord også hjælpe dig med at foretage den lovpligtige APV første gang, og dermed overholde arbejdsmiljøloven. Se mere om dette samarbejde og hvordan du kontakter BST Nord, under APV. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Her vil det fx være den pågældende forening, som er ansvarlige for overholdelse af hele arbejdsmiljøloven, og som skal sikre, at reglerne om bl.a. arbejdstid, arbejdsstedets indretning m.v. overholdes. Foreningen er også ansvarlig for, at der bliver foretaget den lovpligtige APV. I nogle helt særlige tilfælde, og efter en konkret vurdering, kan pligten til at foretage APV dog fortsat ligge hos dig som arbejdsleder. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din sagsbehandler eller den pågældende forening. 40. Arbejdspladsvurdering, APV APV er et værktøj, som du som arbejdsgiver kan bruge til at sætte dit arbejde med arbejdsmiljø i system. Som nævnt under afsnittet om arbejdsmiljø, er du forpligtiget som arbejdsgiver til at foretage en APV. Det er lovpligtigt at foretage APV, og som arbejdsgiver har du også nogle klare fordele ved at have et godt arbejdsmiljø. Det gælder fx: Mindre sygefravær Mindre udskiftning blandt dine hjælpere Øget arbejdsglæde og motivation Forebyggelse af arbejdsskader. Det er helt op til dig, hvilke metoder og redskaber du vil bruge til at gennemføre en APV. For at give dig de bedste forudsætninger for at kunne foretage en APV, har Gentofte Kommune indgået samarbejde med bedriftssundhedstjenesten BST Nord. BST Nord består af uvildige arbejdsmiljørådgivere, som du ved behov kan benytte dig af. Det er ikke forbundet med nogle omkostninger for dig at gøre brug af deres ydelser. De ydelser, som du gratis kan benytte dig af hos BST Nord er: Støtte til af foretage APV. Det er hensigten, at en arbejdsmiljørådgiver kan komme hjem til dig, og hjælpe dig godt i gang med henblik på, at du selv fremadrettet kan foretage APV for dine hjælpere. Spørgsmål til materiale til brug for APV, herunder tjeklister. Hjælp til løsningsforslag. Fx hvis der opstår tvivl eller der opstår en konkret problemstilling om arbejdsmiljøet, herunder arbejdsstedets indretning. 26

Lovgivning indenfor arbejdsmiljø, fx anmeldelse af arbejdsskader m.m. BST Nord har to kontaktpersoner, som du kan ringe til på alle hverdage mellem kl. 08.00-16.00: Elisabeth Tang på tlf. 6163 2185, e-mail elt@bst-nord.dk, eller Lotte Eriksen på tlf. 2672 0916, e-mail lotte@bst-nord.dk. I efteråret 2009 blev alle nuværende BPA-brugere inviteret til et informationsmøde på rådhuset, hvor BST Nord også var til stede. På informationsmødet blev processen om at foretage en APV gennemgået, og der blev udleveret relevant materiale til brug for dette. Herudover var der et oplæg om psykisk arbejdsmiljø. Materialet består af forslag til skemaer m.v. til brug for APV. Det er skemaer, som Arbejdstilsynet har udarbejdet. I materialet er der relevante oplysninger til dig om arbejdsmiljøet og relevante henvisninger. De BPA-brugere, som ikke har tilmeldt sig informationsmødet, vil få materialet tilsendt. Det er frivilligt om du vil benytte disse skemaer. Du kan også bruge dem som inspiration for din egen måde at foretage en APV på. Vær opmærksom på, at en APV skal indeholde/komme ind på forskellige områder: En kortlægning af arbejdsmiljøet både det fysiske og det psykiske En vurdering af eventuelle problemer En prioriteret handlingsplan Retningslinier for opfølgning og hvem der er ansvarlig herfor. Der skal minimum hvert tredje år foretages en APV. Gentofte Kommune samt BST Nord foreslår dog, at du foretager APV for dine hjælpere hvert år. Det er for at sikre, at nye hjælperes arbejds- miljø kortlægges, da det erfaringsvist er kendt, at der kan være stor udskiftning af hjælpere. 41. Arbejdsskader Arbejdsskader er en fælles betegnelse for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Der er bestemte tidsfrister for hvornår og hvordan du skal anmelde en evt. arbejdsskade. Kontakt BST Nord A/S eller se på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside, www.ask.dk, for nærmere information. 42. Oplæring af og kurser for handicaphjælpere Det er dig selv, som er ansvarlig for oplæring og instruktion af dine hjælpere. Hvis du selv er arbejdsgiver, sker denne oplæring i samarbejde med Gentofte Kommune, bl.a. ved hjælp af denne håndbog, men også ved mundtlig vejledning, samt tilmelding til fx relevante kurser sammen med kommunens social- og sundhedshjælpere. Hvis det er nødvendigt med instruktion i benyttelse af hjælpemidler, kan du kontakte Pleje & Sundhed, Hjælpemidler på tlf. 3998 0583, hvis hjælpemidlerne er leveret herfra. Her kan du træffe aftale om, at en medarbejder kan komme på besøg og instruere dig og dine hjælpere, hvis I er i tvivl om korrekt brug af et hjælpemiddel. Vær opmærksom på, at du kan blive draget til ansvar i forbindelse med en evt. arbejdsskade hos din hjælper, hvis du har givet forkert eller mangelfuld instruktion. Hvis dine hjælpere har brug for nogle forskellige kurser, fx forflytningsteknik, hygiejne eller andre relevante områder, har dine hjælpere 27

mulighed for at komme på kursus. Det kan være, at dit handicap nødvendiggør, at dine hjælpere har brug for at deltage i andre kurser, end de, som kommunen kan tilbyde. Der skal være tale om kurser, som er nødvendige for at kunne udføre arbejdet forsvarligt. Det kan enten være dig selv eller din sagsbehandler, som finder disse kurser. Du skal kontakte din sagsbehandler, som vil sørge for, at dine handicaphjælpere bliver tilmeldt de nødvendige kurser. Dine handicaphjælpere vil modtage løn for de timer, hvor de deltager i et kursus. Under det årlige tilsyn, som din sagsbehandler foretager, vil du blive spurgt, om du har foretaget MUS-samtaler, idet det er en del af det at være arbejdsleder. Hvis du har overgivet dit arbejdsgiveransvar til anden part: Uanset om du har overgivet dit arbejdsgiveransvar, er du forpligtet til at afholde MUS-samtaler, da det hører med til rollen som arbejdsleder. I øvrigt kan du få råd og vejledning hos Branchemiljøarbejdsrådet for Social og Sundhed www.bar-sosu.dk. Rådets opgave er at medvirke til at løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål inden for social- og sundhedsområdet. 43. Medarbejderudviklingssamtaler, MUS Som arbejdsleder skal du årligt afholde medarbejdsudviklingssamletaler, også kaldet MUSsamtaler, med dine hjælpere. En MUS-samtale er en forberedt, struktureret og fremadrettet samtale mellem dig og dine hjælpere. Her får I begge mulighed for at træde lidt ud af hverdagen og tale om de nuværende og fremtidige arbejdsopgaver, men også forventninger til arbejdet, hinanden eller andre relevante ting. Du bestemmer selv, om du vil foretage MUS-samtaler alene med hver enkelt hjælper eller samlet. Aftal hvad der passer jer bedst. Der er ikke noget krav til metode og benyttelse af et bestemt skema. Bagerst i denne håndbog, er der vedlagt et skema til inspiration til brug for MUS-samtaler. 28

Bilag 29