Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen
Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens scenarieanalyser 2
Politiske mål energieffektivitet og vedvarende energi 2020 35% vedvarende energi i energisystemet 50% af elforbruget kommer fra vindkraft => + 2000 MW ny vindkraft 12% Reduktion of bruttoenergiforbruget (vs. 2006) Skift fra kul til biomasse på de centrale kraftværker 2050 100% af energiforbruget dækkes af vedvarende energi = (el, varme, industri og transport) 3
Indenlandske vedvarende ressourcer til at opnå 100 procent vedvarende energi i 2050 Klimakommissionen, 2010 PJ pr. år 1400 1200 1000 800 600 400 Ekstra potentiale ved brug af energiafgrøder Indenlandsk potentiale for VE-produktion frem til 2050 2050 (produktion og bruttoenergiforbrug) 2011 (nettoimport af biomasse) 2011 (produktion og bruttoenergiforbrug) Bruttoenergiforbrug 2011 Bruttoenergiforbrug 2050 200 Energiaftale 22. marts- 2012 0 Vind Sol Bølger Varme (sol og geotermi) Fluktuerende elproduktion Biomasse og affald (inkl. gylle) 4
Forsyningssikkerhed kræver robuste løsninger Fremtidens energisystem kræver gode, dynamiske egenskaber Fleksibilitet til økonomisk effektiv indpasning af fluktuerende energikilder, samtidig med at høj forsyningssikkerhed bevares. Robusthed overfor svingende markedspriser. Tilpasningsevne i forhold til fremtidige VE-brændstoffer, der kan blive efterspurgt til transport, procesindustri mv. Omstillingsevne til effektiv indpasning af nye teknologier på energiområdet, også hvis teknologiudviklingen ikke sker i den forventede takt. 15-09-2014 Fremtidens energisystem 5
Energistyrelsens og Energinet.dk's analyser i en sammenhæng Energinet.dk + Energinet.dk 6
Energinet.dk's energiforligsanalyser Energisystemanalyserne indeholder overblik over energisystemets sammensætning i dag, i 2025, 2035 og i 2050. På basis af analyserne beskrives konkrete barrierer, og bud på hvilke beslutninger der skal tages, for at energisystemet udvikles i den beskrevne retning. Energisystemet i dag Markedsmæssige rammer Tekniske rammer (Afgiftsmæssige rammer) Hvilke barrierer er der? Hvilke beslutninger skal tages? Energisystemet i 2025, 2035 og 2050 Økonomisk effektiv omstilling med høj energieffektivitet og fleksibilitet/dynamik Baseret på anerkendte forudsætninger og indenfor politiske rammer Følsomheder: Skifergas Afvigelser fra de grønne mål Udlandet osv. 7
8
Fremtidens energisystem nye roller Muligt udviklingsforløb for produktion og forbrug af energi fordelt på sektorer. 9
Trends for et effektivt energisystem i 2025 Effektproblematikken løses med indenlandsk produktionskapacitet og udlandsforbindelser og bør sammentænkes med fleksibelt forbrug. - Til sikring af marginal effekt er udlandsforbindelser samfundsøkonomisk bedre end indenlandsk kapacitet pga. handelsmuligheder. - Varmepumper, og på længere sigt elbiler, skal være fleksible - ellers vil de forværre effektsituationen. Fleksibiliteten skal primært sikre fortrængning af olie. Fjernvarme bør i langt højere grad baseres på centrale og decentrale varmepumper og i mindre grad ren kedeldrift. Der er ikke belæg for at forcere konvertering af gasområder til fjernvarme. Gas til tung transport er samfundsøkonomisk fordelagtigt. 15-09-2014 Fremtidens energisystem 10
Trends for et effektivt energisystem i 2035 Vindkraft er en omkostningseffektiv VE-energiressource i 2035, hvis man strategisk udvikler et fleksibelt energisystem. - Effektproblematikken bliver mere udbredt: Spidslast elkapacitet udgør potentielt en central del af "meromkostningen" ved vindkraft. - Det koster cirka 1.000 MW spidslastværker ekstra, hvis "nyt" elforbrug ikke bliver fleksibelt. El- og fjernvarmesystemerne designes til kun at bruge VE-brændsel i et normalår, mens naturgas skal sikre forsyningssikkerhed i ekstreme år. Gassystemet med VE-gas og naturgas har en rolle at spille i alle sektorer, en mindre rolle i 2035 og en større i 2050. 15-09-2014 Fremtidens energisystem 11
Energistyrelsens scenarieanalyser 12
Omkostninger til energisystemet i 2050 Kilde: Energistyrelsen, 2014. 13
Energistyrelsens scenarieanalyser Hovedkonklusioner og fremadrettede initiativer: Elektrificering, effektivisering og energibesparelser er fremtiden Valg mellem biomasse (-import) og vind/sol/udland Fjernvarmeanalysen forudser omlægninger på de decentrale kraftvarmeværker De store decentrale værker forventes at omlægge til biomassekraftvarme frem mod 2020 De mindre værker baseres på solvarme og/eller varmepumper Mulighed for at de mindste og dyreste decentrale kan etablere små biomassekedler. Biomasseanalysen påpeger nogle udfordringer ved brug af fast biomasse Brancheaftale om bæredygtighedskriterier for træpiller og træflis. 14
Nøgletal for energisystemet i 2050-scenarier. Kilde: Energistyrelsen, 2014 og Energinet.dk, 2013. Energi-hovedtal for 2050 (PJ/år) Energistyrelsen Energinet.dk Scenarie Vind Biomasse Bio+ Brint Fossil Grøn Blå Biomasse 171 308 393 (*) 108 (*) 31 205 198 Imp. Biobrændstof 0 50 (*) 231 (*) 0 0-36 -34 Biogas 42 42 42 42 17 32 32 Affald 42 43 43 41 44 35 36 Fossile brændsler 0 0 0 0 391 (*) 0 0 Vindkraft 246 113 76 295 113 176 184 Øvrig VE 86 ( ) 86 ( ) 47 ( ) 93 ( ) 38 ( ) 61 (") 61 (") VE-andel 97 % 97 % 97 % 97 % 37 % 95 % 95 % Brintproduktion? Ja Nej Nej Ja Nej Ja Ja Selvforsyningsgrad (#) 104 % 79 % 58 % 116 % ( ) 105 % 108 % Brændselsforbrug 255 443 710 192 483 239 232 Bruttoenergiforbrug 575 590 674 562 546 473 474 (*) Inkl. konverteringstab og transport i udlandet. ( ) Solceller, solvarme og omgivelsesvarme. (#) Selvforsyningsgraden skal forstås i forhold til danske ressourcer og ikke nødvendigvis sådan, at kun danske ressourcer anvendes. ( ) Afhænger af dansk fossil produktion 2050. (") Bølgekraft, geotermi, solceller og solvarme. 15
Fremtidens energisystem er vindbaseret Vind- og brintscenariet indeholder rigtig meget vind og mindre brændsel end de øvrige. ENDK s analyser ligger tæt op ad ENS vindscenarie Selv i den fossile reference ligger en kraftig udbygning med vindkapacitet ENDK bruttoenergiforbrug er betydeligt lavere end styrelsens, hvilket skyldes: Højere niveau for energibesparelser Mere effektiv udnyttelse af biomassen gennem forgasning 16